Hvidovre Spildevandsplan - hofor
Hvidovre Spildevandsplan - hofor
Hvidovre Spildevandsplan - hofor
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
...\iwi\dgn\spv_pl\forside.dgn 24-05-2005 12:52:51
29-06-05<br />
Forslag til spildevandsplan for<br />
<strong>Hvidovre</strong> Kommune, august 2001.<br />
<strong>Hvidovre</strong> Kommunes forslag til spildevandsplan består af følgende:<br />
- <strong>Hvidovre</strong> Kommune. <strong>Spildevandsplan</strong>, revideret august 2001.<br />
Og de tilknyttede rapporter:<br />
1. <strong>Hvidovre</strong> kommune. <strong>Spildevandsplan</strong>.<br />
Målsætninger, revideret august 2001.<br />
2. <strong>Hvidovre</strong> kommune. Fornyelse af afløbssystemet.<br />
Investerings- og tidsfølgeplan, revideret august 2001.<br />
3. <strong>Hvidovre</strong> kommune. Betalingsvedtægt for <strong>Hvidovre</strong><br />
kommunes kloakforsyning, december 2001.<br />
4. <strong>Hvidovre</strong> kommune. Retningslinier vedrørende<br />
offentlige kloakstikledninger i <strong>Hvidovre</strong><br />
kloakforsyning, revideret september 2001.<br />
Efter behandling af forslag til spildevandsplan i kommunalbestyrelsen (KB) i<br />
september 2001, KB’s budgetvedtagelse oktober 2001 og Betalingsvedtægtens<br />
behandling i KB ultimo 2001 fremlægges vedtaget endeligt forslag offentligt i 8<br />
uger.<br />
Samtidig med fremlæggelsen sendes revisionen til orientering i Københavns<br />
Amt.<br />
På baggrund af fremkomne bemærkninger vedtager kommunalbestyrelsen en<br />
ny spildevandsplan i begyndelsen af 2002.
24-05-2005<br />
Indholdsfortegnelse<br />
1. Indledning….............................…………………………………………………….…...1101<br />
1.1 Indledning...............……………………….……………….…..……….. .........1101<br />
1.2 Resume...............……………………….……………….…..………................1201<br />
1.3 Revision 2002...............……………………….……………….…..………...1301<br />
2. Forudsætninger................... ……………..………………….……….....................2101<br />
2.1 Lovgrundlag.....………………………………..…........…………................. .2101<br />
2.2 Recipientforhold..........………………………..…………….......….............2201<br />
- 1. ..Damhusåen/Harrestrup Å.........…………………………….........………..2201<br />
- 2. Kalveboderne....................…………………………..………......………... .2201<br />
- 3. Køge Bugt.......................……………………………………........……….. .2201<br />
- 4. Fæstningskanalen...........…………………………….........…………….... .2202<br />
2.3 Renseanlæg..........…………………..…………...............……………….... .2301<br />
2.3.1 Baggrund, organisation..………………………………….…........................2301<br />
2.3.2 Generelt...……………………………………………...............…..................... .2302<br />
2.3.3 Udbygning af Renseanlæg Lynetten....………………….……………..... 2303<br />
2.3.4 Udbygning af Renseanlæg Damhusåen...……………..……….............2304<br />
2.3.5 Udbygning af Renseanlæg Avedøre....…………………………….......... 2305<br />
3. Eksisterende forhold..................……………………………………....... ..........3101<br />
3.1 Eksisterende spilde- og regnvandsafledning.……....……….. .3101<br />
3.1.1 Hovedsystem - netopbygning.........………………………………..............3101<br />
- Spildevand.................................………………………………………………..3101<br />
- Regnvand.............................………………………………………………...... .3101<br />
3.1.2 Afledning fra de enkelte hovedspildevandsområder……………..…..3102<br />
- Renseanlæg Damhusåens område.……………………………….............. ...3102<br />
- Renseanlæg Avedøres område.……………………………………................3102<br />
3.1.3 Afledning fra de enkelte regnvandshovedoplande………………..…..3102<br />
- 1. Damhusåen..……………………………………………...............................3102<br />
- 2. Kalveboderne........................……………………………………………… ..3102<br />
- 3. Fæstningskanalen.......………………………………………..…............... ..3102<br />
- 4. <strong>Hvidovre</strong>grøften....................……………………………………….………..3102<br />
- 5. Stadsrenden……………………………………………................................3102<br />
- 6. Køge Bugt...............................…………………………………………….. ..3103<br />
3.1.4 Afledning uden for kloakeringsområder........…………………….……... 3103<br />
3.2 Industrispildevand…………..……….......................................................3201<br />
3.2.1 Spildevandsmonitering …………………………………………....................3201<br />
3.2.2 Spildevandskontrol……………………….....................................................3201<br />
3.2.3 Arbejde med reduktion af udledningen af miljøfremmede stoffer . 3201<br />
3.2.4 Tømningsordning for olieudskillere……………………………………......3201<br />
Side
24-05-2005<br />
3.3 Tilstandsregistrering- og vurdering...............................................3301<br />
3.3.1 Status.…………………………........ ................................................................3302<br />
3.3.2 Plan……………………………………..... .........................................................3302<br />
3.4 Pumpestationer.............................……………………………………........3401<br />
3.5 Overfaldsbygværker......................……………………………….......... ..3501<br />
3.6 Overvågnings- og styresystem......……………………….................3601<br />
3.7 Stikledninger.................................……………………………………….... ..3701<br />
3.8 Fremmede spildevandsanlæg........………………………............... .3801<br />
- Fælleskommunale anlæg......................……………………………………... .3801<br />
- Vejdirektoratet...........................……………………………………………......3801<br />
- Københavns Amt......................………………………………….…….............3801<br />
- Avedøre Holme dige- og pumpelag..........………………………………..... ...3801<br />
- Private anlæg...........................…………………………………………….......3801<br />
4. Målsætning/funktionskrav. .......................................................................4101<br />
4.1 Recipientmålsætning...................………………………………............ .4101<br />
4.1.1 Damhusåen/Harrestrup Å...............…………………………………........... 4102<br />
4.1.2 Kalveboderne..........................…………………………………………........... 4103<br />
4.1.3 Køge Bugt.............................………………………………………………...... .4104<br />
4.1.4 Fæstningskanalen......................………………………………………...........4104<br />
4.2 Miljøkrav vedrørende regnafledning.......……………………....... .4201<br />
4.2.1 Generelt.........................……………………………………………….............. .4201<br />
- Udledning til vandløb..........……………………………………….….............. .4201<br />
- Udledning til havet.......................……………………………………………... 4202<br />
4.3 Funktionskrav til anlæg..............………………………………..............4301<br />
4.3.1 Overbelastningshyppighed, dimensioneringskriterier………………..4301<br />
4.3.2 Serviceniveau, drift, fejlrettelse.……………....... .....................................4304<br />
4.3.3 Arbejdsmiljø..............................…………………………………………….......4304<br />
4.3.4 Krav til indsivning/udsivning.............……………………………….............4304<br />
- Overordnede retningslinier .........................................................................4305<br />
- Fælleskommunale retningslinier.................................................................4305<br />
- Undersøgelser............................................................................................4305<br />
- Tiltag...........................................................................................................4307<br />
4.4 Krav til tilslutninger................……………………………………..............4401<br />
4.4.1 Husspildevand............................……………………………………………... .4401<br />
4.4.2 Industrispildevand..................…………………………………………........... 4401<br />
4.4.3 Vand fra udendørs vaskepladser……………………………….................4401<br />
4.4.4 Vand fra afværgeboringer..................…………………………………….... 4401<br />
Side
24-05-2005<br />
5. Betalingsvedtægt, takster.......................……………………………......... .5101<br />
5.1 Generelt......................................…………………………………………….. .5101<br />
5.1.1 Bidrag fra vaskepladser..................……………………………………........ 5101<br />
5.1.2 Bidrag for opsamlet regnvand.............………………………….......5101<br />
5.1.3 Bidrag for afledning fra afværgeboringer...................................... 5101<br />
6. Fremtidig regn- og spildevandsafledning............………...... 6101<br />
6.1 Målsætning.........……………………........................................... 6101<br />
6.1.1 Strategi for sanering...........................…………………………….....6101<br />
6.1.2 Kapacitetsforøgelse, bassiner/ledninger........……………………...6104<br />
- Beregninger og målinger............................................................................6104<br />
- Udpegning af problemområder ..................................................................6104<br />
- Bassintyper ................................................................................................6104<br />
- Overordnede krav ......................................................................................6105<br />
- Strategiplan for løsning af stuvningsproblemer..........................................6105<br />
6.2 Sanering, handlingsplan for tilstandsregistrering…….….. 6201<br />
6.3 Sanering, økonomi...............................……………………….... 6301<br />
6.4 Sanering i de enkelte spildevandsområder......………….... 6401<br />
6.4.1 Renseanlæg Damhusåens område i <strong>Hvidovre</strong>.......…………….... 6401<br />
6.4.2 Renseanlæg Avedøres område i <strong>Hvidovre</strong>........………………….. 6401<br />
6.5 Sanering i de enkelte regnvandsoplande.......…………..... 6501<br />
6.5.1 Generelt ....................................…………………………………..... 6501<br />
6.5.2 Hovedopland 1, Damhusåen..................……………………….......6501<br />
- Fællessystem.............................................................................................6501<br />
- Separatsystem ...........................................................................................6502<br />
- Status.........................................................................................................6502<br />
6.5.3 Hovedopland 2, Kalveboderne...............……………………….......6503<br />
- Separat regnvandssystem .........................................................................6502<br />
- Fællessystem.............................................................................................6503<br />
- Status.........................................................................................................6504<br />
6.5.4 Hovedopland 3, Fæstningskanalen...............……………………... 6504<br />
- Fællessystem.............................................................................................6504<br />
- Separatsystem ...........................................................................................6505<br />
- Status.........................................................................................................6505<br />
6.5.5 Hovedopland 4, <strong>Hvidovre</strong>grøften.................………………….….... 6505<br />
- Fællessystem.............................................................................................6505<br />
- Separat regnvandssystem og fællessystem ..............................................6506<br />
- Status.........................................................................................................6506<br />
6.5.6 Hovedopland 5, Stadsrenden.....................………………………...6507<br />
- Fællessystem.............................................................................................6507<br />
- Status.........................................................................................................6507<br />
6.5.7 Hovedopland 6, Køge Bugt.....................……………………….……….....6507<br />
- Separatsystem ...........................................................................................6507<br />
- Status.........................................................................................................6508<br />
Side
24-05-2005<br />
6.6 Kloakering af nye områder og større supplerende<br />
Side<br />
kloakprojekter...........................................................................................6601<br />
- Etablering af regnvandsledning ved Langkildevej…………………….........6601<br />
- Udvidelse af bassin. Matrikel 8 cx .….……….……...... .................................6601<br />
- <strong>Hvidovre</strong>grøften...………………………….….…. ........................................6601<br />
- Strandengen.…………………….…….........................................................6601<br />
- Avedøre Havnevej m.v...............................................................................6601<br />
- Ketilstorp Alle .............................................................................................6601<br />
- Matrikel 11 a ................................................................................................6601<br />
- Præstemosen............................…………………………………..…….........6601<br />
7. Investerings- og tidsfølgeplan..........……………..…………........ ........7001<br />
8. Bilagsfortegnelse.............................………………………………………….......8001<br />
9. Tilknyttede rapporter...................…………………………………….............. 9001<br />
10. Undersøgelsesrapporter...............……………………………..................10001<br />
11. Referencer.....................................……………………………………………........ 11001<br />
12. Ordliste.....................................………………………………………………….......... 12001
19-05-2005<br />
1. Indledning<br />
1.1 Indledning<br />
<strong>Spildevandsplan</strong> 2002 er en opdatering af <strong>Spildevandsplan</strong> 2000. Planperioden<br />
for <strong>Spildevandsplan</strong> 2002 er fastsat til 2002-2005 således at<br />
man fremover følger revision af Kommuneplanen og Regionplanen.<br />
1101<br />
Sigtet med spildevandsplanen er at få fastsat en overordnet målsætning<br />
og overordnede økonomiske/tekniske retningslinier for kommunens arbejde<br />
på spildevandsområdet, der skal sikre at indsatsen på spildevandsområdet<br />
er i overensstemmelse med:<br />
1. Gældende regionplan<br />
2. Miljøkrav til afledning fra renseanlæg<br />
3. <strong>Hvidovre</strong> kommunes egne miljø- og funktionskrav og<br />
4. at ressourceanvendelsen udnyttes med størst mulig miljømæssig effekt.<br />
Samtidig skal spildevandsplanen fastlægge en overordnet økonomi- og<br />
tidsfølgeplan for den planlagte renovering/udbygning af spildevandsanlæggene,<br />
der kan danne grundlag for kommunens opkrævning af kloakbidrag.<br />
<strong>Spildevandsplan</strong>en er endvidere tænkt som et værktøj for politikere og<br />
forvaltning i tilrettelæggelsen af detailplanlægningen af den fremtidige<br />
indsats.
19-05-2005<br />
1.2 Resume<br />
<strong>Spildevandsplan</strong>ens statusdel er udarbejdet udfra gældende forhold ultimo<br />
2001.<br />
På nuværende tidspunkt har kommunen foretaget TV-inspektion af ca.<br />
70% af ledningsnettet og har således et godt grundlag for at vurdere<br />
ledningsnettets fysiske tilstand i udvalgte områder.<br />
1201<br />
På baggrund af foreliggende målinger, registreringer, kapacitetsberegninger,<br />
lokalt kendskab og viden om kloaksystemernes tilstand er opstillet<br />
retningslinier for den fremtidige indsats i planlægningsperioden fra<br />
2002-2015.<br />
For den første delperiode 2002-2005 er opstillet en ret detailleret indsatsplan,<br />
jf. ”Investerings- og tidsfølgeplan” afsnit 9.2, hvor udførelsesperiode<br />
og forventet investering er anført i tilhørende skemaer fordelt på<br />
hovedaktiviteter.<br />
For den efterfølgende periode 2006-2015 er kun opstillet foreløbige<br />
oversigtlige planer for indsatsen.
19-05-2005<br />
1.3 Revision 2002<br />
Siden revisionen i 2000 er der udarbejdet følgende rapporter:<br />
/U48f/ Krüger.<br />
<strong>Hvidovre</strong> Kommune. Fornyelsesplan opland 451 og 540. Juli 2000.<br />
Foreløbigt udkast.<br />
/U49/ Krüger.<br />
<strong>Hvidovre</strong> Kommune. Udbedring af adgangsforholdene m.v. ved 6<br />
pumpestationer. Juli 2000.<br />
/U51f/ Krüger.<br />
<strong>Hvidovre</strong> Kommune. Hydraulisk vurdering og fornyelsesforslag for<br />
kloakledninger i Avedørelejren. August 2000.<br />
/U53f/ PH-Consult for <strong>Hvidovre</strong> Kommune.<br />
<strong>Hvidovre</strong> Kommunes undersøgelsesopland 1D - detailsystem.<br />
September 2000. Foreløbigt udkast.<br />
/U54/ PH-Consult for <strong>Hvidovre</strong> Kommune.<br />
<strong>Hvidovre</strong> Kommunes undersøgelsesopland 1A - Arbejdsrapport.<br />
September 2000.<br />
/U55f/ Krüger.<br />
<strong>Hvidovre</strong> Kommune. Fornyelsesplan. Undersøgelsesopland 1A.<br />
November 2000. Foreløbigt udkast.<br />
/U56/ Krüger.<br />
<strong>Hvidovre</strong> Kommune. Ultralydsundersøgelse af rørsystemet for<br />
pumpestationerne SP03 og SP08. November 2000.<br />
/U60/ Krüger.<br />
<strong>Hvidovre</strong> Kommune. Bassinanlæg ved Strandengen.<br />
Skitseprojekt. Juli 2001.<br />
På baggrund af undersøgelsesrapporterne er der i perioden sket en<br />
revision af rapporten "<strong>Hvidovre</strong> kommune: Fornyelse af afløbssystemet.<br />
Investerings- og tidsfølgeplan. august 2001".<br />
Der regnes nu med at planens anlægsopgaver først er gennemført i år<br />
2015.<br />
I planperioden 2002-2005 gennemføres en kapacitetsforøgelse af<br />
afløbssystemet med flere bassiner. Der påbegyndes TV-inspektion af<br />
offentlige stikledninger.<br />
1301
19-05-2005<br />
2. Forudsætninger<br />
2.1 Grundlag<br />
2101<br />
Det lovmæssige grundlag for udarbejdelse af spildevandsplanen er ”Lov<br />
om miljøbeskyttelse af 15. Juli 1997” /R1/ med tilhørende bekendtgørelser,<br />
cirkulærer og vejledninger, og senere ændringer, hvoraf<br />
det fremgår at Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en samlet plan for<br />
bortskaffelse af kommunens spildevand.<br />
I henhold til Miljøbeskyttelsesloven er det endvidere angivet at spildevandsplanen<br />
skal beskrive eksisterende og planlagte kloakanlæg.<br />
<strong>Spildevandsplan</strong>en må ikke stride mod regionplanen og de relevante<br />
vandområdeplaner.<br />
”Bekendtgørelse nr. 501 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelsesloven<br />
kapitel 3 og 4” (af 21. juni 1999) og ”Lov om ændring<br />
af lov om miljøbeskyttelse og lov om betalingsregler for spildevandsanlæg<br />
m.v.” (lov nr. 325 af 14. maj 1997) fastlægger, at spildevandsplanen<br />
skal indeholde oplysninger om følgende:<br />
1. Eksisterende og planlagte kloakeringsområder og renseforanstaltninger.<br />
2. Områder, hvor Kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten<br />
og –pligten helt eller delvist.<br />
3. Den eksisterende tilstand af spildevandsanlæg samt planlagte fornyelser<br />
af disse.<br />
4. Eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker<br />
nedsivning, og planlagte områder uden for kloakeringsområder,<br />
hvor der skal ske afledning til nedsivningsanlæg.<br />
5. Eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker<br />
rensning til et bestemt renseniveau, og planlagte områder uden for<br />
kloakeringsområder, hvor der skal ske rensning svarende til et bestemt<br />
renseniveau.<br />
6. Hvilke anlæg der etableres på kommunal, og hvilke der etableres på<br />
privat foranstaltning.<br />
7. Efter hvilken tidsrækkefølge projekterne forudsættes at være udarbejdet<br />
og anlæggene udført.<br />
I <strong>Hvidovre</strong> Kommune er antallet af ejendomme uden for offentlige kloakeringsområder<br />
særdeles begrænset. Derfor behandler denne spildevandsplan<br />
ikke specifikt punkterne 4 og 5 vedr. nedsivningsområder<br />
og renseniveauer i det åbne land. Afledning af spildevand fra de få ejendomme,<br />
der er tale om, er behandlet i afsnit 3.1.4.<br />
Det øvrige grundlag for <strong>Hvidovre</strong> Kommunes spildevandsplan er ”Investerings-<br />
og tidsfølgeplan” samt ”<strong>Spildevandsplan</strong>, målsætninger”, jf.<br />
henholdsvis afsnit 9.2 og 9.1.
19-05-2005<br />
2102<br />
”Investerings- og tidsfølgeplanen” indeholder investerings- og tidsplaner<br />
frem til 2015 planer og derudover en handlingsplan for tilstandsregistrering<br />
af afløbssystemet. ”<strong>Spildevandsplan</strong>, målsætninger” er en detaljeret<br />
plan over målsætninger for følgende hovedområder:<br />
• Recipienter<br />
• Drift og serviceniveau<br />
• Funktion<br />
• Grundvandsforhold<br />
• Sikkerhed, arbejdsmiljø og omgivelseshygiejne<br />
• Økonomi<br />
• Kvalitetsstyring<br />
I forlængelse <strong>Hvidovre</strong> kommunes egne mål for recipienter i er der i høringssvar<br />
til den kommende regionplan bemærket, at der overordnet bør<br />
stilles mere specifikke krav om reduktion af de regnvandsbetingede<br />
overløb til alle udløb til Kalveboderne og Harrestrup Å/Damhusåen.<br />
Kommunens egne målsætninger til overløb til pågældende recipienter<br />
er, i henhold til renoverings- og udbygningstakten i afløbssystemet, på<br />
nuværende tidspunkt formuleret til<br />
• Kalveboderne (Kystagerparken), fremtidig badevandskvalitet<br />
Mindst 500 m til nærmeste aktive overløbsbygværk, bygværker med<br />
overløb til Kalveboderne må højst aflaste 2 gange årligt.<br />
• <strong>Hvidovre</strong>grøften (der har udløb til Kalveboderne i U209, jf. Bilag 7)<br />
Aflastninger fra større oplande til <strong>Hvidovre</strong>grøften må højst ske med<br />
en hyppighed svarende til 3 gange årligt og aflastninger fra mindre<br />
oplande må højst ske med en hyppighed svarende til 4 gange årligt.
19-05-05<br />
2.2 Recipientforhold<br />
Spildevandsafledningen fra <strong>Hvidovre</strong> Kommune sker til de fire recipien-<br />
ter:<br />
- 1. Damhusåen/Harrestrup å<br />
- 2. Kalveboderne<br />
- 3. Køge Bugt<br />
- 4. Fæstningskanalen,<br />
der alle er en del af vandområdet Køge Bugt. Recipienternes beliggen-<br />
hed og udstrækning fremgår af kort 22-1.<br />
2201<br />
- 1. Damhusåen/Harrestrup Å<br />
Damhusåen/Harrestrup Å er et kommunalt vandløb, løbende fra Ballerup<br />
kommune i nordvest mod syd gennem Glostrup, Rødovre, <strong>Hvidovre</strong> og<br />
Københavns kommune til udløbet i Kalveboderne ved<br />
kommunegrænsen mellem Københavns og <strong>Hvidovre</strong> kommune. På hele<br />
strækningen fra <strong>Hvidovre</strong> kommunes nordgrænse til Kalveboderne ligger<br />
åen ved skellet mellem <strong>Hvidovre</strong> og Københavns kommune.<br />
Åen er på strækningen i <strong>Hvidovre</strong> kommune et ikke særligt æstetisk,<br />
kraftigt reguleret vandløb med kloaktilløb og synlige krydsende<br />
ledningsanlæg. Den tætte bebyggelse i oplandet og umiddelbart op til<br />
åen har nødvendiggjort, at åens afstrømningskapacitet har måttet<br />
forøges kraftigt ved uddybning, udretning og flisebeklædning for at sikre<br />
omliggende bygninger mod gentagne oversvømmelser fra opstuvninger i<br />
åen. Langs åens nedre strækning fra Holbækmotorvejen til udløbet i<br />
Kalveboderne er endvidere etableret dæmninger i ca. kote 1,90m til<br />
oversvømelsessikring af de lavtliggende boligområder langs åen.<br />
Damhusåen/Harrestrup Å fungerer som:<br />
* Rekreativt areal<br />
* Naturområde<br />
* Vandområde der modtager spildevand fra udløb fra regnafledningssystemer.<br />
- 2. Kalveboderne<br />
Kalveboderne er en snæver bugt, der strækker sig fra Sjællandsbroen<br />
i nordøst til udmundingen ved Kalvebodbroen i syd.<br />
Kalveboderne har funktion som:<br />
* Rekreativt areal (sejlads)<br />
* Vildtreservat (vandfugle<br />
* Naturreservat<br />
* Vandområde der modtager en betydelig spildevandsudledning fra de<br />
tilstødende byområder gennem åer og udløb fra regnafledningssystemer.<br />
- 3. Køge Bugt<br />
Køge Bugt er en åben bugt, der strækker sig fra Amager i nord til Stevns<br />
i syd.
...\iwi\dgn\spv_pl\kort22-1.dgn 19-05-2005 12:01:25
19-05-05<br />
2202<br />
Bugten har funktion som:<br />
* Rekreativt areal (sejlads, badning)<br />
* Naturområde<br />
* Fiskeområde<br />
* Vandområde der modtager betydelige spildevandsmængder fra renseanlæg,<br />
åer samt overløb fra spildevandssystemer og udløb fra<br />
regnafledningssystemer.<br />
- 4. Fæstningskanalen<br />
Fæstningskanalen er et kunstigt etableret vandløb, der løber fra Utter-<br />
slev mose i nord til Holme sø i Køge Bugt Strandpark.<br />
Vandløbet har funktion som:<br />
* Rekreativt areal<br />
* Naturområde<br />
* Kulturhistorisk område<br />
* Fiskeområde<br />
* Vandområde der modtager spildevand fra udløb fra regnafledningssystemer.
29-06-2005<br />
2.3 Renseanlæg<br />
2.3.1 Baggrund, organisation<br />
2301<br />
<strong>Hvidovre</strong> Kommune benytter to renseanlæg, Spildevandscenter Avedøre<br />
I/S’s renseanlæg på Avedøre Holme (RA) og Lynettefællesskabet I/S’s<br />
renseanlæg ved Damhusåen (RD). Renseanlæggene modtager henholdsvis<br />
1/3 og 2/3 af kommunens spildevand.<br />
Spildevandscenter Avedøre I/S (RA) er et fælleskommunalt interessentskab<br />
der ejes af 10 kommuner: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Glostrup,<br />
Herlev, <strong>Hvidovre</strong>, Høje Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk. Spildevandscentret<br />
ejer og driver renseanlægget på Avedøre Holme samt<br />
pumpestationerne i Vallensbæk og Ejby Øst med tilhørende hovedledningssystem.<br />
Lynettefællesskabet I/S er et fælleskommunalt interessentskab der ejes<br />
af 8 kommuner: København, Frederiksberg, Gentofte, Lyngby-Taarbæk,<br />
Gladsaxe, Herlev, Rødovre og <strong>Hvidovre</strong>. Lynettefællesskabet I/S ejer<br />
renseanlæg Damhusåen (RD) og renseanlæg Lynetten.<br />
Renseanlæggene er bygget til at rense spildevandet både mekanisk og<br />
biologisk.<br />
I april 1987 vedtog Folketinget regeringens beretning om Vandmiljøplanen,<br />
og den 10. december 1987 kom bekendtgørelse nr. 785 fra Miljøministeriet,<br />
som fastlagde generelle udledningskrav til kommunale<br />
renseanlæg.<br />
Udledningskravene blev heri fastsat til:<br />
Organisk stof, BOD5 < 15 mg/l<br />
Total kvælstof, N < 8 mg/l<br />
Total fosfor, P < 1,5 mg/l<br />
Den generelle tidsfrist blev fastsat til 1. januar 1993 med mulighed for<br />
dispensation. Vandmiljøplanens krav betød, at der skulle foretages me-<br />
get omfattende udbygninger af Lynetten/Damhusåen og RA i form af udvidelse<br />
af det biologisk rensning og fjernelse af næringssaltene kvælstof<br />
og fosfor.<br />
I starten af 1992 blev hovedkloaksystemerne i Københavns Kommune<br />
udskilt af Lynettefællesskabet. Lynettefællesskabet består herefter af<br />
spildevandsrenseanlæggene (Lynetten og Damhusåen) og ledninger<br />
fra RD til Lynetten samt udløbsledningerne til Øresund.<br />
Renseanlæggene Damhusåen og Lynetten er udbygget således, at rensekravene<br />
i Vandmiljøplanen kan overholdes fra 1997. Indtil da er den<br />
biologiske behandling kun foregået på Lynetten. Efter udbygningen foregår<br />
den biologiske behandling også på Damhusåen. Forud for beslutningen<br />
om udbygningen er der foretaget mange målinger, beregninger<br />
og forsøg med spildevandstilledningen. Dette skal bl.a. ses i sammenhæng<br />
med, at den samlede anlægssum udgør ca. 1.800 mill. kr.
29-06-2005<br />
2303<br />
Den forurening som fjernes fra spildevandet, består for størstedelens<br />
vedkommende af slam bundfældet i for- og efterklaringstankene, samt<br />
af urenhederne opsamlet af de mekaniske riste, sand fra sandfanget<br />
samt fedt fra fedtfanget. Disse affaldsstoffer skal også behandles, før<br />
rensningen er afsluttet.<br />
Slammet som er størstedelen af affaldet, bliver i rådnetanke omdannet<br />
til energi (biogas), der kan anvendes til produktion af strøm og varme til<br />
renseanlæggets drift.<br />
Fra rådnetankene ledes slammet til mekanisk afvanding sammen med<br />
slammet fra efterklaringstankene. Det afvandede slam fra RD transporteres<br />
til renseanlæg Lynetten, idet de eksisteren-de forbrændingsovne<br />
her skal varetage dette sidste led i slambehandingen for begge<br />
anlæg.<br />
På RA foregår denne forbrændingsproces i renseanlæggets eksisterende<br />
slamforbrændingsanlæg.<br />
Anlæggene udbygges for fuld spildevandsbelastning samt betydelig<br />
regnvandsbelastning.<br />
Regnvandsbelastningen og temperaturen i spildevandet er de forhold,<br />
der normalt kan give driftsproblemer på renseanlæggene.<br />
Biologisk kvælstoffjernelse er en proces, der er mere sårbar over for<br />
hæmmende stoffer end de hidtidige processer. Hæmmende stoffer er<br />
stoffer, der nedsætter de biologiske processers hastighed, eller stoffer,<br />
der stopper de biologiske processer. Det er derfor vigtigt, at kom-<br />
munens kontrol med virksomhedernes spildevandsafledning fastholdes<br />
på et højt niveau.<br />
Som ovenfor nævnt brændes slammet på RA og på Lynetten. På<br />
renseanlæggene har slammet et forhøjet indhold af tungmetaller.<br />
Det forhøjede tungmetalindhold skyldes hovedsagelig industrielle udledninger.<br />
Virksomhedernes udledning af tungmetaller bør derfor nedbringes<br />
yderligere.<br />
Kontrollen med og vilkårene for virksomhedernes spildevandesafledning<br />
er beskrevet i <strong>Hvidovre</strong> Kommunes Miljøhandlingsplan.<br />
2.3.3 Udbygning af Renseanlæg Lynetten<br />
- Anlæg 1974-79<br />
Renseanlæg Lynetten blev i perioden 1974-79 bygget til at foretage<br />
den biologiske rensning af spildevand, som tilledes fra de otte kommuner<br />
i Lynettefællesskabet.<br />
Spildevandet tilledes fra det nordlige opland via Skovshoved, Tuborg-<br />
Nord og Strandvængets pumpestationer. Fra København og Frede-<br />
riksberg tilledes spildevandet via Kløvermarksvejs pumpestation, og fra<br />
det vestlige opland via RD.<br />
- Udbygning 1992-98<br />
I perioden er sket en udbygning af renseanlæg Lynetten der betyder,<br />
at spildevandet fra 1997 gennemgår en yderligere biologisk behandling<br />
for at fjerne næringssaltene kvælstof og fosfor. Samtidig er gennem-
29-06-2005<br />
2304<br />
ført en lang række foranstaltninger til forbedring af både det interne<br />
arbejdsmiljø og miljøet i anlæggets omgivelser.<br />
Bygværkerne fra det oprindelige anlæg er genbrugt i det nye anlæg,<br />
men nogle har fået andre funktioner.<br />
Til at gennemføre den biologiske rensning, er bygget et nyt tankanlæg<br />
på et areal der inddæmmes fra Øresund. I alt er inddæmmet 21 ha, som<br />
ud over renseanlægget rummer et miljøsikret depot for asken fra slamforbrændingen.<br />
Ved siden af har Københavns Havn etableret en deponeringsplads<br />
for oprenset havneslam.<br />
Der er også plads på det inddæmmede areal til en evt. yderligere udvidelse<br />
af renseanlæg Lynettens kapacitet.<br />
Det nye biologiske anlæg består af 20 tanke som tilsammen kan rumme<br />
147.000 m³ spildevand. De hidtidige iltningstanke på 24.000 m³ ombygges<br />
til dyrkning af de specielle mikroorganismer, som skal optage spildevandets<br />
indhold af fosfor.<br />
De eksisterende efterklaringstanke er suppleret med 10 nye.<br />
Det rensede vand løber via udløbspumpestationerne ud i Øresund<br />
gennem de to eksisterende 1.500 m lange rør, og opblandes med<br />
havvandet ved hjælp af diffusorer.<br />
2.3.4 Udbygning af Renseanlæg Damhusåen<br />
- Oprindelig anlæg<br />
RD stammer fra 1930 og er siden udbygget i flere etaper. Det har hidtil<br />
renset spildevandet mekanisk, således at de grove dele i vandet,<br />
og de urenheder, der af sig selv synker til bunds. Efter udbygning af<br />
renseanlæg Lynetten i perioden 1974-79 er afløbet fra renseanlægget<br />
efterfølgende sendt til biologisk rensning på Lynetten via Sjællandsbroens<br />
og Kløvermarksvejs pumpestationer.<br />
- Udbygning 1992-97<br />
I perioden 1992-97 er RD udbygget til et fuldt biologisk anlæg med<br />
kvælstof og fosfor. De fleste bygværker fra det eksisterende mekaniske<br />
anlæg er genbrugt, men moderniseret for at forbedre både det interne<br />
arbejdsmiljø og miljøet i det nye anlægs omgivelser.<br />
Nordøst for det eksisterende anlæg på RD er op-ført en række nye tanke,<br />
hvor den efterfølgende biologiske rensning og fjernelsen af kvælstof<br />
og fosfor nu foregår, istedet for den tidligere viderebehandling på<br />
Lynetten.<br />
Processen i det nye biologiske anlæg sker i to trin. I et tankanlæg<br />
på tilsammen 8.000 m³ dyrkes de specielle mikroorganismer, som skal<br />
optage spildevandets indhold af fosfor. I de efterfølgende biologiske tanke,<br />
som tilsammen kan rumme 69.600 m³ vand, fjernes organisk<br />
forurening samt kvælstof og fosfor. Tankene drives parvist og under skiftevis<br />
iltrige og iltfattige forhold.<br />
I tilknytning til det biologiske anlæg er bygget en række nye efterklaringstanke<br />
på tilsammen 27.000 m³.
29-06-2005<br />
2305<br />
Det rensede spildevand ledes ud i Øresund via Sjællandsbroens pumpestation.<br />
Omkring RD findes allerede en smuk beplantning. I forbindelse med udbygningen<br />
suppleres den med kraftig skovbevoksning, som giver grønne<br />
grænser mod de omkringliggende boligområder, kolonihaver og<br />
parker.<br />
2.3.5 Udbygning af Renseanlæg Avedøre<br />
- Forhistorie<br />
RA er et kommunalt interessentselskab, som blev stiftet i 1965. Renseanlæggets<br />
1. udbygning blev taget i brug i 1969 og omfattede et mekanisk/biologisk<br />
anlæg, hvor den biologiske rensning blev foretaget i<br />
skærvefiltre.<br />
Omkring 1972 blev interessentskabets område udvidet med tilslutning<br />
af det nordlige Harrestrup Å opland, og interessentskabet blev udvidet,<br />
så det nu omfatter 10 kommuner der afleder spildevand til renseanlægget.<br />
Omtrent samtidig blev oplande i Greve og Roskilde kommuner mid-<br />
lertidigt tilsluttet renseanlægget.<br />
Selskabets øverste myndighed er en bestyrelse, hvis medlemmer udpeges<br />
af interessentkommunerne.<br />
I forbindelse med etablering af Køge Bugt Strandpark i 1979 blev<br />
interessentskabets 2 renseanlæg i Glostrup og Brøndby Strand ned-<br />
lagt, og spildevandet fra disse oplande blev tilsluttet anlægget på Avedøre<br />
Holme. På grund af den deraf følgende stigende belastning blev det<br />
oprindelige anlæg udvidet med 2 primærtanke og 2 sekundærtanke,<br />
som blev sat i drift 1987.<br />
- Udbygninger<br />
Allerede fra anlæggets start var det planlagt på et senere tidspunkt at<br />
udvide/erstatte de biologiske skærvefiltre med et behandlingsanlæg<br />
med aktiveret slam. Med henblik herpå blev der omkring 1985 iværksat<br />
planlægning af yderligere udbygning af anlægget. Efter vedtagelse af<br />
Vandmiljøplanen i 1986 og recipientkvalitetsplanen for Køge Bugt i<br />
1989 stod det klart, at renseanlægget skulle udbygges med henblik på<br />
næringssaltfjernelse, og udbygningsplanerne blev revideret med henblik<br />
på opfyldelse af disse nye krav. Dette resulterede i et dispositionsforslag<br />
(september 1987), som i alt væsentligt har været grundlaget for<br />
udbygningen frem til 1993.<br />
Udbygningsforslaget var baseret på en fremskrivning af tilløbs- og<br />
forureningsmængder og indeholdt herudover en reserve på ca. 15% til<br />
fremtidige stigninger.<br />
Som grundlag for fastlæggelse af biologiske processer indeholdt udbygningsplanen<br />
etablering af et forsøgsanlæg. Dette blev taget i drift i<br />
1987, og i hele driftsperioden blev anlægget afprøvet dels med simultan<br />
kvælstoffjernelse med efterfældning af fosfor, dels med Bio-Denitro<br />
metoden (I. Krüger). I begge tilfælde blev der opnået meget tilfredsstillende<br />
resultater.
29-06-2005<br />
2306<br />
I overensstemmelse med dispositionsforslaget blev der etableret 3 sæt<br />
luftningstanke på hver 20.000 m³ samt yderligere to efterklaringstanke.<br />
I forbindelse med anlægsarbejdernes udførelse blev det besluttet at udføre<br />
yderligere 1 efterklaringstank, således at anlægget kunne drives<br />
med 6 parallelle linier, hver bestående af en luftningstank på 10.000 m³<br />
og en efterklaringstank.<br />
Anlægget blev drevet med simultan kvælstoffjernelse og efterfældning af<br />
fosfor, men indrettet således, at det med supplerende maskininstalla-<br />
tioner kan ændres til drift efter Bio-Denitro metoden.<br />
Dette udbyggede anlæg blev taget i drift medio 1990.<br />
I 1992 blev der opført to ekstra rådnetanke, der blev taget i drift først i<br />
1993.<br />
I perioden 1993-97 er anvendt ca. 90 mill. kr. til ud- og ombygning på en<br />
af de biologiske dele af renseanlægget. Det ud- og ombyggede anlæg,<br />
der er baseret på Bio-Denitro metoden, er taget i fuld drift i 1997.<br />
Et nyt slamforbrændingsanlæg til ca. 120 mill. kr. er sat i drift i 1999.<br />
- Oplandsstruktur<br />
Det opland, der i første fase var tilsluttet renseanlægget, var for størstedelens<br />
vedkommende kloakeret med separatsystem eller forudsat<br />
ombygget til separatsystem. I enkelte oplande (Tåstrup nord og syd)<br />
blev de gamle fællessystemer opretholdt, men oplandene blev udbygget<br />
med bassinanlæg med det formål at reducere den hydrauliske belastning<br />
så meget, at maksimalafstrømningen var nogenlunde den<br />
samme som i separatkloakerede oplande.<br />
Ved tilslutning af Harrestrup Å oplandene blev værket belastet med<br />
yderligere fælleskloakerede områder i Ballerup, reguleret efter samme<br />
princip.<br />
De oplande, der blev tilsluttet i forbindelse med nedlæggelse af renseanlæggene<br />
i Glostrup og Brøndby Strand, var alle kloakeret med<br />
fællessystem, og der blev derfor etableret nye bassiner i disse oplande<br />
(70.000 m³ i "kilen" samt 5.200 m³ ved Brøndby Strand) til regulering af<br />
afstrømningen. For at give mulighed for bedre regulering af den hydrauliske<br />
belastning på renseanlægget blev der yderligere etableret et bassin<br />
på 40.000 m³ på selve renseanlægget.<br />
Oplandsstrukturen har medført, at renseanlægget altid har været udsat<br />
for meget svingende hydrauliske belastninger. Det har endvidere i hele<br />
perioden været klart, at der også i de separatkloakerede områder var<br />
betydelige indsivningsmængder og endvidere mange fejltilslutninger,<br />
der giver store hydrauliske belastning er under og efter regnskyl.<br />
Problemet blev nærmere undersøgt i forbindelse med tilslutning af de<br />
store fælleskloakerede områder i Glostrup og Brøndby Strand, og det<br />
blev skønnet, at der i de separatkloakerede oplande var tilslutning af<br />
lande var tilslutning af regnvand fra et reduceret areal på 100-150 ha.<br />
På basis af disse undersøgelser ansøgte renseanlægget i 1979 om udledningstilladelse,<br />
som blev givet af Hovedstadsområdet den 29. juli
29-06-2005<br />
2307<br />
1979, stort set i overensstemmelse med ansøgningen. Det var her forudsat,<br />
at anlægget skulle modtage en hydraulisk belastning på 7.500<br />
m³/time, og at dette ville resultere i en overløbshyppighed fra bassinanlægget<br />
på 2 overløb pr. 3. år.<br />
- Uvedkommende vand<br />
De svingende hydrauliske belastninger har i hele driftsperioden givet<br />
anledning til driftsproblemer, og der blev allerede i 1981 påbegyndt<br />
undersøgelser med henblik på løsning af dette problem. Resultaterne<br />
herfra har medført, at der i alle dele af oplandet er sket udbedringer,<br />
ombygninger m.v. for at reducere problemet.<br />
Resultatet af disse anstrengelser har været, at de "uvedkommende<br />
vandmængder" der i perioden 1981-85 udgjorde 67% af de anmeldte<br />
spildevandsmængder, er reduceret, så de i perioden 1988-92 har udgjort<br />
gennemsnitligt ca. 44% af spildevandsmængden og dermed fuldt<br />
ud opfylder regionplanens målsætning (50%).<br />
I 1994 iværksatte Spildevandscentret og de 10 ejerkommuner et projekt,<br />
som har til formål at reducere tilledningen af uvedkommende vand til<br />
renseanlægget som følge af fejltilslutninger og utætheder i afløbssystemet.<br />
Projektet omfattede en gennemgribende sanering af afløbssystemet<br />
i de ti ejerkommuner og er primært gennemført i 1994-96. I 1997<br />
er der foretaget vandføringsmålinger udvalgte steder i afløbssystemet<br />
for at vurdere effekten heraf. Målsætningen var at reducere mængden af<br />
uvedkommende vand med 30 % inden udgangen af 1996. På basis af<br />
vandføringsmålingerne anses målsætningen for at være opfyldt. Det forventes,<br />
at tilledningen af uvedkommende vand reduceres yderligere i de<br />
næste par år.<br />
- Driftsproblemer<br />
Ud over de ovenfor nævnte hydrauliske problemer har der været problemer<br />
med driften af luftningstankene, idet det aktiverede slam udviklede<br />
sig til slam med meget dårlige bundfældningsegenskaber. Det har<br />
ved større hydrauliske belastninger givet anledning til slamflugt fra<br />
anlægget. Et følge resultat af denne slamflugt har været, at renseresultaterne<br />
i efterfølgende perioder har været forringet på grund af for små<br />
slammængder i luftningstankene. Som følge af den seneste udbygning<br />
af anlægget, der blev afsluttet i midten af 1997 er det aktive slams<br />
bundfældningsegenskaber nu blevet forbedret.
19-05-2005<br />
3. Eksisterende forhold<br />
3.1 Eksisterende spilde- og regnvandsafledning<br />
3101<br />
<strong>Hvidovre</strong> kloakforsyning sørger for afledning af spilde- og regnvand (bilag<br />
7) fra et kloakopland på ca. 2.000 ha med ca. 49.000 indbyggere.<br />
Til afledningen har kommunen i perioden fra omkring 1925<br />
til 1999 (bilag 11) etableret egne afledningssystemer, der omfatter følgende<br />
anlæg:<br />
• ca. 265 km kloakledning/kanal.<br />
• ca. 15.000 stik (estimeret antal), svarende til ca. 90 km offentlige<br />
stikledninger.<br />
• 15 pumpestationer.<br />
• 33 overfaldsbygværker med udløb til recipient.<br />
• 13 overfaldsbygværker med udløb til bassin.<br />
• 11 åbne regnvandsbassiner, heraf 3 tørre.<br />
• 2 åbne regnvandskanaler med højtliggende tørt bassin.<br />
• 2 lukkede regnvands-rørbassiner.<br />
• 2 lukkede spildevandsbassiner.<br />
• 11 lukkede spildevands-rørbassiner.<br />
Derudover er <strong>Hvidovre</strong> kloakforsyning medejer af en række fælleskommunale<br />
anlæg i tilknytning til renseanlæg Avedøre (RA) og renseanlæg<br />
Damhusåen (RD).<br />
Den samlede genanskaffelsespris for ovenanførte egne afledningssystemer<br />
vurderes skønsmæssigt til ca. 1700 mill. kr.<br />
3.1.1 Hovedsystem - netopbygning<br />
- Spildevand<br />
Kommunens spildevandssystemer er delt i to hovedområder:<br />
• <strong>Hvidovre</strong>området<br />
• Avedøreområdet,<br />
der afleder spildevandet til henholdsvis renseanlæg Damhusåen (RD)<br />
og renseanlæg Avedøre (RA),(se kort 31-1).<br />
Fra RD afledes det rensede spildevand til Kongedybet i Øresund.<br />
Fra RA afledes det rensede spildevand til Køge Bugt.<br />
- Regnvand<br />
Kommunens regnvandssystemer er opdelt i 6 hovedregnvandsoplande<br />
(se kort 31-2):<br />
• 1. Damhusåen<br />
• 2. Kalveboderne<br />
• 3. Fæstningskanalen<br />
• 4. <strong>Hvidovre</strong>grøften<br />
• 5. Stadsrenden<br />
• 6. Køge Bugt
...\iwi\dgn\spv_pl\kort31-1.dgn 19-05-2005 12:22:15
...\iwi\dgn\spv_pl\kort31-2.dgn 19-05-2005 12:23:57
19-05-2005<br />
3102<br />
Af disse hovedoplande afvander oplande 1, 2, 3 og 6 til respektive recipienter,<br />
mens opland 4. <strong>Hvidovre</strong>grøften afvander til Kalveboderne, og<br />
opland 5. Stadsrenden afvander til Damhusåen.<br />
På bilaget er angivet et udløbsnummer for hvert udløb til recipient.<br />
3.1.2 Afledning fra de enkelte hovedspildevandsområder<br />
På kort 31-1 er vist de arealer, hvorfra spildevandet føres til enten RD eller<br />
RA.<br />
- Renseanlæg Damhusåens område<br />
Områdets udstrækning og opdeling i oplande fremgår af bilag 9.<br />
- Renseanlæg Avedøres område<br />
Områdets udstrækning og opdeling i oplande fremgår af bilag 10.<br />
3.1.3 Afledning fra de enkelte regnvandshovedoplande<br />
Regnvandshovedoplandene fremgår af kort 31-2.<br />
- 1. Damhusåen<br />
Hovedoplandets udstrækning og opdeling i oplande fremgår af bilag 1.<br />
Oplysninger om det enkelte opland er i skemaform angivet i bilag 14 og<br />
15. Skemaerne er udfyldt med de oplysninger, som kendes på nuværende<br />
tidspunkt.<br />
- 2. Kalveboderne<br />
Hovedoplandets udstrækning og opdeling i oplande fremgår af bilag 2.<br />
Oplysninger om det enkelte opland er i skemaform angivet i bilag 14 og<br />
15. Skemaerne er udfyldt med de oplysninger, som kendes på nuværende<br />
tidspunkt.<br />
- 3. Fæstningskanalen<br />
Hovedoplandets udstrækning og opdeling i oplande fremgår af bilag 3.<br />
Oplysninger om det enkelte opland er i skemaform angivet i bilag 14 og<br />
15. Skemaerne er udfyldt med de oplysninger, som kendes på nuværende<br />
tidspunkt.<br />
- 4. <strong>Hvidovre</strong>grøften<br />
Hovedoplandets udstrækning og opdeling i oplande fremgår af bilag 4.<br />
Oplysninger om det enkelte opland er i skemaform angivet i bilag 14 og<br />
15. Skemaerne er udfyldt med de oplysninger, som kendes på nuværende<br />
tidspunkt.<br />
- 5. Stadsrenden<br />
Hovedoplandets udstrækning og opdeling i oplande fremgår af bilag 5.<br />
Oplysninger om det enkelte opland er i skemaform angivet i bilag 14 og<br />
15. Skemaerne er udfyldt med de oplysninger, som kendes på nuværende<br />
tidspunkt.<br />
- 6. Køge Bugt<br />
Hovedoplandets udstrækning og opdeling i oplande fremgår af bilag 6.<br />
Oplysninger om det enkelte opland er i skemaform angivet i bilag 14 og<br />
15. Skemaerne er udfyldt med de oplysninger, som kendes på nuværende<br />
tidspunkt.
19-05-2005<br />
3.1.4 Afledning uden for kloakeringsområder<br />
3103<br />
Uden for kloakeringsområder sker kun spildevandsafledning fra en<br />
ejendom, Stavnsbjerggård, matr.nr. 49 Avedøre by og sogn, der ejes af<br />
<strong>Hvidovre</strong> Kommune.<br />
Ejendommens afledning af regnvand sker til faskine.<br />
Afledningen forudsættes bevaret uændret så længe ejendommen anvendes<br />
til brug for <strong>Hvidovre</strong> Kommunes byøkologiske naturcenter<br />
(QUARK).<br />
Ejendommens spildevand afledes gennem samletank, septiktank og<br />
pumpebrønd til rodzoneanlæg der gennem sandmile(filter) har afløb til<br />
fiskedam.<br />
Anlægget er godkendt af fredningsnævnet den 20.07.1999 og Københavns<br />
Amt den 04.10.1999.
19-05-05<br />
3.2 Industrispildevand<br />
3.2.1 Spildevandsmonitering<br />
3201<br />
I perioden fra 1989 til 1991 foretog Teknisk Forvaltning en<br />
spildevandsmonitering. Til brug for spildevandsmoniteringen blev<br />
kommunen delt op i en række udvalgte områder. I hvert område blev der<br />
udtaget en stikprøve af spildevandet fra hele området.<br />
Formålet med spildevandsmoniteringen var at opspore virksomheder,<br />
der udledte større mængder miljøfremmede stoffer med spildevandet.<br />
Teknisk Forvaltning har nu et langt bedre kendskab til hvilke<br />
virksomheder der udleder miljøfremmede stoffer. Der har derfor ikke<br />
siden været behov for at gentage spildevandsmoniteringen i den form.<br />
3.2.2 Spildevandskontrol<br />
Teknisk Forvaltning gennemfører nu hvert år spildevandskontrol på en<br />
række virksomheder i kommunen. På baggrund af resultaterne af<br />
spildevandskontrollen prioriteres indsatsen overfor virksomhederne med<br />
henblik på at reducere udledningen af miljøfremmede stoffer.<br />
3.2.3 Arbejde med reduktion af udledningen af miljøfremmede<br />
stoffer<br />
Teknisk Forvaltning deltager løbende i arbejdsgrupper og projekter, med<br />
henholdsvis Lynettefællesskabet og Spildevandscentret, hvor<br />
interessentkommunerne samarbejder om at finde kilder til<br />
miljøfremmede stoffer i industrispildevand og metoder til at reducere<br />
udledningen heraf.<br />
I forbindelse med udarbejdelse af nye tilslutningstilladelser eller ved<br />
revision af ældre tilladelser lægger kommunen vægt på at der stilles krav<br />
og vilkår, som fremmer indførelse af renere teknologi på<br />
virksomhederne.<br />
3.2.4 Tømningsordning for olieudskillere<br />
Kommunen etablerede i 1992 en obligatorisk tømningsordning for alle<br />
olie- og benzinudskillere. Ordningen, som omfatter ca. 125 udskillere,<br />
sikrer, at udskillerne tømmes 2 gange om året, og at olien bortskaffes<br />
forsvarligt.
29-06-05<br />
3.3.1 Status<br />
3.3.2 Plan<br />
3302<br />
Denne undersøgelsesfase er påbegyndt i 1994 og pågår frem til og med<br />
2015. Undersøgelsesfasen skal danne grundlag for en løbende opdatering<br />
af spildevandsplanens investerings- og tidsfølgeplan samt igangsættelse<br />
af anlægsaktiviteter.<br />
For hvert af de 6 undersøgelsesoplande er der opstillet et undersøgelsesprogram<br />
med hensyn til undersøgelsesmetode, omfang, tidspunkt<br />
samt tilhørende prisoverslag.<br />
Undersøgelsesprogrammet omfatter således følgende aktiviteter:<br />
- TV- og brøndinspektion.<br />
- Flow- og niveaumålinger.<br />
- MOUSE- og SAMBA-modelberegninger.<br />
- Nedbørsmålinger.<br />
- Tilstandsvurdering af overløbsbygværker og pumpestationer.<br />
En vurdering af ledningernes fysiske tilstand foretages udfra forudgående<br />
TV-inspektion. For <strong>Hvidovre</strong> kommunes vedkommende er den<br />
systematiske TV-inspektion gennemført i undersøgelsesoplandene 2A,<br />
2B, 1A, 1B, 1C og 1D, hvor stort set samtlige spildevandsledninger og<br />
fællesledninger er inspiceret. Desuden er der inspiceret separate regnvandsledninger<br />
i delområder af 2A.<br />
Der er gennemført TV-inspektion af ca. 185 km af de i alt ca. 265 km<br />
kloakledninger. Dette medfører, at den fysiske tilstand i ca. 70% af<br />
ledningsnettet er kendt.<br />
Ovennævnte undersøgelsesprogram for fællessystem og separat spildevandssystem<br />
nærmer sig sin afslutning. Herefter forventes der kun<br />
gennemført supplerende undersøgelser i fællessystemet og det separate<br />
spildevandssystem i form af:<br />
- TV-inspektion (supplerende).<br />
- Stuvnings- og kapacitetsanalyse.<br />
- Målinger i afløbssystemet.<br />
Der er endnu ikke fastlagt et egentligt undersøgelsesprogram for det<br />
separate regnvandssystem, men en del af regnvandssystemet er dog<br />
TV-inspiceret. Systematisk gennemførelse af TV-inspektion af regnvandsledninger<br />
påbegyndes i 2003.<br />
Der er i 2000/2001 inspiceret ca. 300 udvalgte stikledninger, primært i<br />
de fælleskloakerede oplande. Det er den offentlige del af stikledningerne,<br />
der er inspiceret, og efterfølgende renoveres skader i henhold til<br />
kommunens detailmål for hovedledninger.<br />
I ”Investerings- og tidsfølgeplanen” jf. afsnit 9.2, om tilstandsregistrering<br />
er der opstillet en tidsplan for de videre undersøgelser og for det egentlige<br />
renoveringsarbejde.
29-06-05<br />
3303<br />
I forlængelse af en tilstandsregistrering og en tilstandsvurdering har<br />
<strong>Hvidovre</strong> Kommune allerede på nuværende tidspunkt udarbejdet fornyelsesplaner<br />
for store dele af de fælles– og separatkloakerede oplande<br />
samt igangsat renoveringsarbejder.<br />
Målsætningen for renoveringsarbejde og planerne for det fremtidige arbejde<br />
er nærmere behandlet i afsnit 6.<br />
Gennem undersøgelser på to udvalgte regnvandsoplande er det anslået,<br />
hvor stort renoveringsbehovet fremover vil være i disse ledningssystemer.<br />
Således er der fra 2003 budgetteret med udgifter til TV-inspektion<br />
og udarbejdelse af fornyelsesplaner for det separate regnvandssystem i<br />
hele Kommunen.<br />
Undersøgelser i de kommunale stik har medført, at der fra 2003 er budgetteret<br />
med TV-inspektion af stikledninger.<br />
For både regnvandsledninger og stikledninger gælder, at der inden 2003<br />
udarbejdes et undersøgelsesprogram for årene derefter.
19-05-05<br />
3.4 Pumpestationer<br />
3401<br />
På grund af <strong>Hvidovre</strong> Kommunes flade terræn er der i afløbssystemet<br />
indbygget pumpestationer for flere afløbsoplande for at kunne transpor-<br />
tere spildevandet til henholdsvis renseanlæg eller recipient.<br />
På fællessystemet findes 5 pumpestationer. På det separate spildevandssystem<br />
findes 9 pumpestationer, og på det separate regnvandssystem<br />
findes der 2 pumpestationer, hvoraf den ene ejes af Avedøre<br />
Holmes dige- og pumpelag.<br />
Pumpestationerne er vist på Bilag 8.
19-05-05<br />
3.5 Overfaldsbygværker<br />
Et overfaldsbygværk er et planlagt hul i kloaksystemet, hvorfra opspædet<br />
spildevand under regn enten kan ledes til bassin eller direkte til<br />
recipient, når det efterfølgende kloaksystem udsættes for en større<br />
regnbelastning, end det er dimensioneret for.<br />
<strong>Hvidovre</strong> Kommune har 47 overfaldsbygværker.<br />
Når 33 af disse overfaldsbygværker (ydre overfaldsbygværker) er i<br />
funktion, udledes opspædet spildevand direkte til recipient. Disse bygværker<br />
er vist på kort 35-1.<br />
3501<br />
Når de resterende 14 overfaldsbygværker (indre overfaldsbygværker) er<br />
i funktion, udledes spildevand til bassin. Først når et bassin er fyldt,<br />
sker der en udledning til en recipient over forannævnte 33 ydre overfaldsbygværker.<br />
De 14 overfaldsbygværker med afløb til bassin er vist<br />
på kort 35-2.<br />
På ovennævnte kort 35-2 er også vist 2 interne overløb, hvor spildevandet<br />
føres fra et opland til et andet opland, når det interne overløb er<br />
i funktion.<br />
Tilstandsregistrering- og vurdering af overløbsbygværker<br />
Der er foretaget tilstandsregistrering- og vurdering af samtlige 33 ydre<br />
overløbsbygværker.<br />
For hvert bygværk er der udarbejdet forslag til renoveringer og reparationer,<br />
forbedring af arbejdsmiljøforhold og der er udarbejdet forslag til<br />
erstatning af vandrette, manuelt rensede riste med mekaniske 4 mm<br />
riste eller sier.
...\iwi\dgn\spv_pl\kort35-1.dgn 19-05-2005 15:08:58
...\iwi\dgn\spv_pl\kort35-2.dgn 19-05-2005 15:11:05
19-05-05<br />
3.6 Overvågnings- og styresystem<br />
3601<br />
Det installerede overvågnings- og styresystem tjener både drifts- og<br />
planlægningsformål.<br />
Ud over oplysninger om den aktuelle driftssituation for den enkelte<br />
pumpestation giver systemet oplysning om drifttimer for den enkelte<br />
pumpe samt oplysninger om pumpefejl, strømsvigt m.m.<br />
I alt er der til systemet tilsluttet 79 niveaumålere og 2 regnmålere.<br />
17 af de tilsluttede niveaumålere er opsat i pumpestationernes pumpesump,<br />
24 er opsat i overfaldsbygværker, der, når de træder i funktion,<br />
har udløb til recipient, 8 er opsat i overfaldsbygværker, der, når de træder<br />
i funktion, har udløb til bassin, 9 er opsat i bassiner, en er opsat i<br />
Kalveboderne, 3 er opsat i Damhusåen og resten er opsat i ledningssystemerne.<br />
Placering af niveaumålerne er vist på kort 36-1.<br />
Overvågningssystemets opbygning på materielgården er vist på principdiagram,<br />
kort 36-2.<br />
Til planlægningsformål opsamles og gemmes oplysninger om de målte<br />
niveauer og regnhændelser.<br />
Disse opsamlede data skal senere benyttes til kalibrering af beregningsprogrammerne<br />
MOUSE og SAMBA, der benyttes i forbindelse<br />
med saneringsplanlægning/udbygning af kloaksystemet.
...\iwi\dgn\spv_pl\kort36-1.dgn 19-05-2005 15:14:56
28-06-05<br />
3.7 Stikledninger<br />
3701<br />
Med virkning fra 1. januar 1993 har kommunen overtaget anlæg og<br />
vedligeholdelse af de private kloakstikledninger fra offentlig hovedkloak<br />
og i princippet til ejendommens grundgrænse.<br />
Overtagelsen gælder for den del af stikledningen, der ligger i vejareal<br />
og som uden sidetilløb og forgreninger fører ejendommens afløb<br />
frem til den offentlige hovedkloak. Afgrænsning mellem offentlig og<br />
privat stik er nærmere fastsat i udarbejdede: ”Retningslinier vedrørende<br />
offentlige kloakstikledninger i <strong>Hvidovre</strong> Kommunes Kloakforsyning.<br />
Januar 2000” , jf. afsnit 9 pkt. 4.<br />
Den nødvendige rensning og spuling (driften) af hele stikledningen<br />
varetages fortsat af grundejeren.<br />
Antallet af overtagne stik er skønsmæssigt beregnet til:<br />
- Fælleskloakerede ejendomme<br />
ca. 8.000 x 1 stik 8.000 stik<br />
- Separatkloakerede ejendomme<br />
ca. 3.500 x 2 stik 7.000 stik<br />
Samlet antal 15.000 stik<br />
Dette svarer til ca. 90 km offentlige stikledninger.<br />
I forbindelse med undersøgelser for fejltilslutninger på enkeltejendommene<br />
i de separatkloakerede oplande i Avedøre er undersøgte stik<br />
registreret i stikdatabase. Øvrige stik vil kun blive registreret i stikdatabase<br />
i tilknytning til udkald vedr. fejl på stik, eller i forbindelse med<br />
generelle undersøgelser af stik i tilknytning til renovering af hovedledningsstrækninger.<br />
Hvor stikledning renoveres ved opgravning sættes en ø400 mm pvcspulebrønd,<br />
såfremt der ikke findes f.eks. en skelbrønd indenfor ca. 4 m<br />
fra skel.<br />
Fra 2003 foretages undersøgelse af offentlige stikledninger. I den<br />
forbindelse tilbydes grundejere inspektion af private stik til første<br />
samlebrønd for marginalomkostning.
28-06-2005<br />
3.8 Fremmede spildevandsanlæg<br />
3801<br />
- Fælleskommunale anlæg<br />
I <strong>Hvidovre</strong> kommune ligger en væsentlig del af Spildevandscenter<br />
Avedøre I/S’s anlæg. Spildevandscenter Avedøre I/S’s anlæg omfatter<br />
følgende anlæg:<br />
1. Renseanlæg Avedøre med udløbsledning (jf. afsnit 2.3)<br />
2. Hovedspildevandsledning fra de nordlige Harrestrup Å oplande.<br />
3. Hovedspildevandsledning fra Brøndby Strand.<br />
- Vejdirektoratet<br />
Vejdirektoratets anlæg i <strong>Hvidovre</strong> kommune omfatter følgende anlæg:<br />
1. Regnvandsanlæg for afvanding af Holbækmotorvejens strækning<br />
fra Avedøre Byvej til Damhusåen, tilsluttet Damhusåen gennem<br />
<strong>Hvidovre</strong> kommunes systemer.<br />
2. Regnvandsanlæg for Vallensbæk-Tårnbymotorvejene st. 55700 til<br />
st. 59150, tilsluttet Østre Landkanal.<br />
3. Regnvandsanlæg for Vallensbæk-Tårnbymotorvejene fra Køge-<br />
bugtbanen til st. 55700, tilsluttet Fæstningskanalen.<br />
- Københavns Amt<br />
Københavns Amts anlæg omfatter følgende detailkloakanlæg:<br />
1. Vejafvandingsanlæg for Gammel Køge Landevej, tilsluttet Damhus-<br />
åen, Fæstningskanalen og Køge bugt (Holme sø).<br />
2. Vejafvandingsanlæg for Avedøre Havnevej, tilsluttet <strong>Hvidovre</strong>-<br />
grøften og Stadsrenden.<br />
- Avedøre Holme dige- og pumpelag<br />
Avedøre Holme dige- og pumpelagsanlæg omfatter afvandingsanlæg<br />
for afvanding af Avedøre Holme.<br />
Anlæggenes omfang fremgår af vedtægterne for dige- og pumpelaget.<br />
- Private anlæg<br />
Følgende virksomheder har etableret egen regnvandsafledning med<br />
udledning direkte til recipient:<br />
1. Avedøre Kraftværk<br />
2. Spildevandscenter Avedøre I/S<br />
3. DSB, Vestbanen
28-06-05<br />
4. Målsætning/funktionskrav<br />
4.1 Recipientmålsætning<br />
4101<br />
De overordnede minimumskrav til udledningerne fra kommunens spildevandsanlæg<br />
til de fire recipienter:<br />
1. Damhusåen/Harrestrup å<br />
2. Kalveboderne<br />
3. Køge Bugt<br />
4. Fæstningskanalen<br />
er fastlagt gennem den målsætning, der er indeholdt i den til enhver tid<br />
gældende regionplan. Nedenstående er udarbejdet på grundlag af Forslag,<br />
Regionplan 2001 for Københavns Amt /R28/.<br />
Køge Bugt<br />
SIGNATURFORKLARING:<br />
Fæstningskanalen<br />
Kommunegrænse<br />
Generel målsætning for søer<br />
Lempet målsætning for vandløb<br />
Skærpet målsætning for kystnære<br />
farvande<br />
RA<br />
Avedøre<br />
Damhusåen<br />
Figur 4.1 viser de målsatte recipienter hvortil <strong>Hvidovre</strong> Kommune har tilledning.<br />
S<br />
S<br />
RA Damhusåen<br />
S<br />
Kalveboderne<br />
Målsætning om badevandskvalitet<br />
Øvrige vandområder uden<br />
tilknytning til <strong>Hvidovre</strong> Kommune<br />
Figur 4.1
28-06-05<br />
4.1.1. Damhusåen/Harrestrup å<br />
For Damhusåen/Harrestrup å er fastlagt en "lempet målsætning" (C, D,<br />
E), dvs. vandløb:<br />
- der alene skal anvendes til afledning af vand<br />
- der er påvirket af spildevand<br />
- der er påvirket af vandindvinding<br />
Til den lempede målsætning er der desuden tilknyttet anbefaling om at<br />
der iværksættes aktiviteter til nedbringelse af tilførsel af opspædet spildevand.<br />
4102<br />
Københavns Kommune arbejder på at afskære alle overløb til Harrestrup<br />
Å fra fælleskloakerede arealer og derved på sigt ændre målsætningen<br />
for åen til en generel B3 målsætning.<br />
Den "lempede målsætning" er baseret på det tidligere udarbejdede projekt<br />
SPHARR C + ; vedrørende reduktion af spildevandsafledningen til<br />
den nedre del af Damhusåen/Harrestrup å.<br />
Projektet er fælleskommunalt og de samlede forprojektudgifter ekskl. allerede<br />
afholdte udgifter til forundersøgelser er beregnet til 125 mill. kr.<br />
(prisniveau 1995). Projektets udgifter forudsættes fordelt på kommunerne<br />
Frederiksberg, Gladsaxe, Herlev, <strong>Hvidovre</strong>, København og Rødovre.<br />
<strong>Hvidovre</strong> kommunes andel er beregnet til 20-25 mill. kr.<br />
Hovedstadsrådet fastsatte i Recipientkvalitetsplan 89 /R24/, at der senere<br />
skulle foretages en efterfølgende vurdering af mulighederne for en<br />
yderligere forbedring af vandløbet, så det kunne opfylde en generel målsætning<br />
f. eks. ved vandløbsrestaurering.<br />
En foreløbig rapport /U3/ vedrørende denne opgave viser, at hovedproblemet<br />
her er sikringen af en tilstrækkelig sommervandføring.<br />
I juni 1999 har Lynetten I/S iværksat et fælleskommunalt undersøgelsesprojekt<br />
vedr. optimalt samspil mellem opland og renseanlæg i renseanlæg<br />
Damhusåen og renseanlæg Lynettens oplande. Projektet tilsigter<br />
at opstille og vurdere forslag til optimale, samstyrede indgreb for reduktion<br />
af forureningen i de to oplande. I projektet påregnes bl.a. foretaget<br />
en supplerende overordnet vurdering af det tidligere udarbejdede projekt<br />
SPHARR.<br />
Gennemførelsen af nye anlægsprojekter til forbedring af kloakanlæggene<br />
langs Damhusåen i <strong>Hvidovre</strong> kommune afventer resultatet af dette<br />
nye undersøgelsesprojekt.
28-06-05<br />
4.1.2 Kalveboderne<br />
I henhold til regionplanforslaget er der for Kalveboderne fastlagt "skærpet<br />
målsætning", hvilket beskrives som havneområder:<br />
- hvor særlige naturelementer ønskes beskyttet.<br />
- der skal kunne anvendes til badning.<br />
- hvor der er mulighed for fiskeri med bundgarn.<br />
Kalveboderne er fredet vandområde. Vandkvaliteten er rimelig god, og<br />
der er et varieret planteliv i hele området.<br />
Hovedstadens Udviklingsråds Recipientkvalitetsplan 89 /R23/ og efterfølgende<br />
regionsplaner 93 /R4/ ,97 /R24/ og 01 /R28/ har ikke krævet<br />
bassinetablering ved overfaldsudløb til Kalveboderne.<br />
4103<br />
I vurderingen af indkomne indsigelser i tilknytning til den offentlige høring<br />
vedr. Repicientkvalitetsplan 89 anførte Hovedstadsrådet, at det på<br />
basis af de foreliggende oplysninger om effekten af udløb fra overløbsbygværker<br />
til marine områder ikke har kunnet vurdere, hvorvidt der er<br />
behov for at reducere denne belastning. Hovedstadsrådet ville dog ikke<br />
udelukke, at der i forbindelse med tilsynet med Køge Bugt og Kalveboderne<br />
vil fremkomme nye data, der viser, at det er nødvendigt at etablere<br />
bassiner på udløbene for at realisere den nuværende målsætning.<br />
Der er udarbejdet et statusnotat om badevandskvaliteten ved Kystagerparken<br />
/U6/ som oplæg til en mere generel fælleskommunal vurdering af<br />
vandkvaliteten.<br />
Efterfølgende har <strong>Hvidovre</strong> Kommune besluttet, at lade regionplanens<br />
retningslinier for badevand i Øresund være gældende for den kystnære<br />
del af Kalveboderne. Således er det hensigten, at de områder, som på<br />
figur 4.1 er markeret med S, på sigt kan opfylde målsætningen om badevandskvalitet.<br />
Afstand<br />
Størrelse på det fælleskloakerede oplandsareal (Ared)<br />
til badestrand < 1ha 1-5 ha > 5 ha<br />
< 0,2 km 2 1 1<br />
0,2 – 2,0 km 10 2 2<br />
>2,0 km Ingen krav 10 5<br />
Tabel 4.1 Retningslinier for maksimalt antal overløb til Øresund i badesæsonen.<br />
Ovenstående tabel angiver retningslinierne for det maksimale antal overløb<br />
til Øresunds badestrande. For de aktuelle områder i <strong>Hvidovre</strong> Kommune<br />
betyder det at der på sigt maksimalt må være 2 overløb fra<br />
afløbssystemet til recipient i badesæsonen.<br />
Nyt bassin ved Kystagerparken, der i driftsættes inden udgangen af<br />
2001, reducerer antal over løb til max 2 gange pr. år. Tiltag opstrøms<br />
udløb U 406 reducerer antal overløb til max 3 gange pr. år jf. afsnit 6.5,<br />
hvoraf også øvrige planer/tiltag med henblik på, at ovennævnte retningslinier<br />
fremgår.
28-06-05<br />
4104<br />
<strong>Hvidovre</strong> Kommune har med udgangspunkt i statusnotat om badevandskvaliteten<br />
ved Kystagerparken /U6/ planlagt, at foreslå at der gennemføres<br />
en fælleskommunal vurdering af den fremtidige<br />
recipientkvalitet i Kalveboderne.<br />
Som minimum bør vurderingen ske i samarbejde mellem I/S Lynetten og<br />
<strong>Hvidovre</strong>, København og Tårnby kommuner, der har direkte udledninger<br />
til Kalveboderne og Københavns amt/Københavns Kommune som recipientmyndigheder.<br />
4.1.3 Køge Bugt<br />
For Køge Bugt er fastlagt skærpet målsætning.<br />
Den skærpede målsætning ved Avedøre Holme er ved <strong>Hvidovre</strong> Kommunes<br />
kyst lempet i to lokale udledningsområder samt et nærområde:<br />
1. For Spildevandscenter Avedøre er der for spildevandsudløb i en radius<br />
af 200 m omkring udløbet fastsat "lempet målsætning - spildevandsområde"<br />
med hensyn til den hygiejniske vandkvalitet og til de<br />
almindeligt forekommende stoffer i udløbet fra renset husspildevand.<br />
2. Ved Avedøre Kraftværk er der udlagt et område med en radius af<br />
250 m fra opfyldningen med "lempet målsætning", idet påvirkning fra<br />
askedepotet accepteres. Påvirkning fra kølevandsudledningen fra<br />
Avedøre Kraftværk accepteres ligeledes i området med lempet målsætning<br />
omkring udledningen.<br />
3. Der er fastsat ”lempet målsætning” i det område af Køge Bugt, hvor<br />
der er placeret en klapplads til uforurenet eller svagt forurenet havneslam.<br />
Området er beliggende ca. 5 km syd for Amager og har en<br />
udstrækning på 200 m i diameter.<br />
4.1.4 Fæstningskanalen<br />
Der er fastlagt "generel målsætning” for søer (B) dvs. ”levested for alsidigt<br />
kun svagt påvirket dyre og planteliv".
28-06-05<br />
4.2 Miljøkrav vedrørende regnafledning<br />
4201<br />
Den væsentlige bebyggelse og den deraf følgende omfattende<br />
asfaltering m.v. af arealerne (veje, pladser m.v.) samt det store antal<br />
tagflader i kommunen medfører opsamling af store vandmængder<br />
under regn. I alt er ca. 80 % af kommunens areal kloakeret. Af dette<br />
areal afleder ca. 60 % regnvand til havet (Kalveboderne, Køge Bugt)<br />
og ca. 40 % regnvand til vandløb (Fæstningskanalen, Damhusåen).<br />
Hvis oplandet er kloakeret efter separatprincippet, det vil sige adskilt<br />
bortskaffelse af regnvand og spildevand, vil dette ske ved direkte<br />
udledning gennem et bygværk til vand løbet. Hvis oplandet er kloakeret<br />
efter fællesprincippet, det vil sige regnvand og spildevand føres i sam-<br />
me ledning, vil afledningen ske gennem et såkaldt overfaldsbygværk<br />
på ledningssystemet før renseanlægget.<br />
Dette overfaldsbygværk, som afleder en vis mængde af det samlede<br />
spildevand og regnvand, skal sikre, at renseanlægget ikke overbelastes.<br />
Det vand, der afledes til vandløbet er således opspædet spilde-<br />
vand. Baggrunden for disse overfaldsbygværker er, at det vil være<br />
økonomisk uoverkommeligt at dimensionere renseanlæggene efter de<br />
store vandmængder, der kommer i spidslastsituationer under regn.<br />
Med det afledte regnvand og det opspædede spildevand udledes en<br />
væsentlig stofmængde, der dels naturligvis stammer fra spildevandsbidraget<br />
og dels stammer fra den afspuling af tage, veje,<br />
pladser og ledningsystemer, som de store vandmængder giver<br />
anledning til.<br />
4.2.1 Generelt<br />
- Udledning til vandløb<br />
Til <strong>Hvidovre</strong> Kommunes to vandløbsrecipienter forekommer følgende<br />
udløbstyper:<br />
1. Overfaldsbygværker<br />
a) Udløb for opspædet spildevand.<br />
2. Regnvandsudløb<br />
a) Udløb for separat regnvand.<br />
b) Udløb fra regnvandsledning med tilledning af separat regnvand<br />
og opspædet spildevand (Stadsrenden).<br />
I vandløb giver regnvandsafledninger anledning til to typer hovedproblemer.<br />
For det første kan den fysiske vandafledningsevne for vandløbet overskrides<br />
således, at der sker oversvømmelse af tilliggende arealer, ligesom<br />
der kan ske en udspuling af bundmateriale, bunddyr m.v., som er<br />
levegrundlaget for vandløbets plante- og dyreliv. For det andet kan den<br />
væsentlige mængde af organisk stof skabe iltproblemer, ligesom der<br />
foregår udledning af andre forurenende stoffer herunder phenoler,<br />
tungmetaller m.v.
28-06-05<br />
4202<br />
Derudover giver udledningen af opspædet spildevand en forurening med<br />
sygdomsfremkaldende bakterier, der ved vandløb, der fører til badevandsområder,<br />
kan give anledning til hygiejniske problemer.<br />
De lokale forureningsmæssige problemer i et vandløb kan løses ved<br />
at etablere bassiner, som opmagasinerer de store regnvandsmængder<br />
med henblik på, at de kan ledes til vandløbet eller afledes til<br />
spildevandsanlægget i behersket tempo efter regnhændelsen.<br />
Det er et omfattende arbejde, med baggrund i en målsætning for et<br />
konkret vandløb, at fastlægge den nødvendige reduktion af vand- og<br />
stofafledning og dermed den nødvendige bassinstørrelse, der samme<br />
med reguleringer/styringer og lignende skal reducere udløbene.<br />
Bl.a. forudsætter dette arbejde en detaljeret viden om oplandets<br />
aflednings- og kloakeringsforhold.<br />
- Udledning til havet<br />
Til havrecipienterne Kalveboderne og Køge Bugt forekommer i <strong>Hvidovre</strong><br />
Kommunes kystområde følende udløbsformer:<br />
1. Overfaldsbygværker<br />
a) Udløb for opspædet spildevand.<br />
2. Regnvandsudløb<br />
a) Udløb for separat regnvand.<br />
b) Udløb fra regnvandsledning med tilledning af separat regnvand<br />
og opspædet spildevand.<br />
3. Renseanlæg<br />
a) Overløb af renset spildevand.<br />
b) Overløb på tilløb.<br />
4. Vandløb<br />
a) Vandløb med tilledning af separat regnvand og opspædet<br />
spildevand (Damhusåen).<br />
b) Vandløb med tilledning af separat regnvand (Fæstningskanalen).<br />
Ved udledning til havet er der ikke fysiske kapacitetsproblemer. Der vil<br />
i øvrigt i princippet forekomme de samme problemer som ved udledning<br />
til vandløb, d.v.s., at udledning af væsentlige mængder af organisk stof<br />
vil skabe iltproblemer, ligesom der foregår en udledning af andre<br />
skadelige forurenende stoffer såsom phenoler, tungmetaller.<br />
Derudover giver udledningen af opspædet spildevand hygiejniske problemer<br />
i badevandsområder. De lokale forureningsmæssige problemer<br />
kan også her løses ved at etablere bassiner på fællessystemerne, som<br />
opmagasinerer de store regnvandsmængder med henblik på, at de<br />
kan ledes tilbage til fællessystemet i behersket tempo efter regnhændelsen.
28-06-05<br />
4.3 Funktionskrav til anlæg<br />
4.3.1 Overbelastningshyppighed, dimensioneringskriterier<br />
4301<br />
Kloakanlæg, der belastes af regn, dimensioneres for en overbelastningshyppighed<br />
"n" = 1/x, hvor x er det forventede antal år mellem forekomst<br />
af overbelastninger. Normalt anvendes for kloakanlæg et x på<br />
mellem 1 og 10 år (n = 1 til 1/10).<br />
Af økonomiske grunde er det nødvendigt at acceptere, at et kloakanlæg<br />
med mellemrum overbelastes. Ligesom ved dimensionering af diger i<br />
stormflodsområder vil det være økonomisk uoverkommeligt at dimensionere<br />
kloakanlæggene for de værst tænkelige tilfælde.<br />
For de enkelte anlægstyper vælges et "n", der giver rimelig sammenhæng<br />
mellem anlægsøkonomi og evt. skadeudgifter/gener i forbindelse<br />
med overbelastning. Da skadeudgifterne/generne ved overbelastning af<br />
de enkelte anlægstyper er meget uensartede, fastsættes forskellige nværdier<br />
for de enkelte anlægstyper. I <strong>Hvidovre</strong> Kommune anvendes<br />
følgende dimensioneringskriterier (jf. rapport ”<strong>Spildevandsplan</strong>, målsætninger”,<br />
afsnit 9.1):<br />
Nye ledningssystemer *<br />
Fællessystemer: Prioritet<br />
Vandstanden må ikke overstige 75<br />
cm under terræn for en gentagelsesperiode<br />
på 5 år.<br />
Separate regnvandssystemer: Prioritet<br />
Vandstanden må ikke overstige 75<br />
cm under terræn for en gentagelsesperiode<br />
på 2 år.<br />
Separate spildevandssystemer: Prioritet<br />
2 gange den maksimale spildevandsmængde<br />
(maksimale timevands-<br />
mængde).<br />
Skal overholdes<br />
Skal overholdes<br />
Skal overholdes<br />
*<br />
Ved nye ledningssystemer forstås:<br />
- nyanlæg, som er stuvningsmæssigt uafhængigt af eksisterende afløbssystemer.
28-06-05<br />
Renoverede ledninger *<br />
Afskærende ledninger i<br />
Fællessystemer:<br />
Vandstanden må ikke overstige<br />
75 cm under terræn for en gentagelsesperiode<br />
på 4 år.<br />
Prioritet<br />
Hovedledninger i fællessystemer: Prioritet<br />
Vandstanden må ikke at overstige<br />
75 cm under terræn for en gentagelsesperiode<br />
på 4 år.<br />
Detailledninger i fællessystemer Prioritet<br />
Vandstanden må ikke overstige<br />
75 cm under terræn for en gentagelsesperiode<br />
på 2 år.<br />
Separate regnvandssystemer: Prioritet<br />
Vandstanden må ikke overstige<br />
75 cm under terræn for en gentagelsesperiode<br />
på 1 år.<br />
Separate spildevandssystemer: Prioritet<br />
2 gange den maksimale spildevandsmængde<br />
(maksimale timevandmængde).<br />
Skal normalt overholdes<br />
Tilstræbes overholdt<br />
Skal normalt overholdes<br />
Skal normalt overholdes<br />
Skal overholdes<br />
*<br />
Ved renoverede ledningssystemer forstås<br />
- udskiftning af ledninger eller foring af ledninger på baggrund af en<br />
fornyelsesplan.<br />
4302
28-06-05<br />
Bassiner<br />
Bassiner på regnvandssystemet Prioritet<br />
1 gang hvert 10. år<br />
Bassiner på spildevandssystemet Prioritet<br />
1 gang hvert 5. år<br />
Overløbsbygværker<br />
Overløbsbygværker på fællessystemet<br />
Baseres på opstillet krav vedr.<br />
maksimal gennemsnitlig årlig samlede<br />
aflastning til pågældende recipient.<br />
Generelt<br />
Derudover tilsigtes at overløbsbygværker<br />
til recipient gennemsnitlig<br />
har en aflastning på højest 5<br />
gange pr. år<br />
For badevandsområder<br />
Der tilsigtes højest aflastning fra<br />
overløbsbygværk til recipient 2-3<br />
gange pr. år (jf. retningslinier for<br />
Øresund)<br />
Tilstræbes overholdt<br />
4303<br />
Krav reguleres på baggrund af de<br />
lokale økonomiske/genemæssige<br />
konsekvenser af overbelastningen<br />
Tilstræbes overholdt<br />
Krav reguleres på baggrund af de<br />
lokale økonomiske/genemæssige<br />
konsekvenser af overbelastningen<br />
Prioritet<br />
Skal normalt overholdes<br />
Kravfastsættelse vedr. samlet årlig<br />
aflastning foretages på baggrund<br />
af målsætningen i SPHARRprojektet<br />
forslag C+<br />
På <strong>Hvidovre</strong> Kommunes fællessystemer er der på en del af overløbsbygværkerne<br />
langs Kalveboderne etableret bassiner, der sammen med<br />
det etablerede styresystem skal sikre, at opspædet spildevand fra oprindelige<br />
dimensionsgivende regnhændelser kan rummes i spildevandssystemet<br />
og ledes til Damhusåens renseanlæg/Lynetten efter det<br />
enkelte regnskyls ophør.<br />
På øvrige overløbsbygværker fortrinsvis langs <strong>Hvidovre</strong>grøften og langs<br />
Damhusåen er endnu ikke etableret bassiner. Antallet af overløbsbygværker<br />
forsøges i de kommende år reduceret og aflastninger fra afløbssystemet<br />
skal samles i bygværker med finrist.
28-06-05<br />
4304<br />
Placering af bassiner er vist på Bilag 7 og overløbsbygværker er vist på<br />
kort 35-1 og 35-2.<br />
4.3.2 Serviceniveau, drift, fejlrettelse<br />
<strong>Hvidovre</strong> Kommunes målsætning for serviceniveau, drift og fejlrettelse er<br />
beskrevet i <strong>Spildevandsplan</strong>ens målsætninger, jf. afsnit 9.1 .<br />
Kommunen udfører rutinemæssig tilsyn/rensning af kloakanlæggene<br />
med kloakservicevogn og slamsuger. Fejl kan hele døgnet indtelefoneres<br />
til materielgårdens vagt, der kan tilkalde kloakservicevognen.<br />
Alle større pumpestationer m.m. overvåges af kommunens Edb-overvågningssystem,<br />
der registrerer fejltype og tidspunkt for fejl.<br />
Registrerede data på det centrale Edb-system bruges som udgangspunkt<br />
for arbejdet i tilknytning til udkald, og til tilrettelæggelse af det daglige<br />
arbejde. På baggrund af registreringen af driftsdata søges etableret<br />
en udbygget systematisk vedligeholdelse, der stort set eliminerer betydende<br />
fejl eller driftsstop.<br />
Drifts- og tilsynsdata planlægges indberettet på transportabel PC på kloakservicevogn<br />
og slamsuger. Eksisterende vagtsystem suppleres således<br />
at vagthavende/kloakservicevogn får modemopkobling til centralt<br />
overvågningssystem.<br />
Udbygning af områder der dækkes af styrings- og alarmsystem, er gennemført<br />
i 1999 – 2000. SRO-hovedstationen udskiftes i 2001.<br />
4.3.3 Arbejdsmiljø<br />
Ved etablering/ændring af spildevandsanlæg, skal sikres et godt arbejdsmiljø<br />
for det personale, der skal drive og tilse anlæggene.<br />
Vigtige bygværker, som kræver jævnlig vedligeholdelse, ombygges så<br />
vedligeholdelsen kan foretages på en hensigtsmæssig måde.<br />
Så vidt muligt skal anlæggene kunne vedligeholdes/drives således at<br />
driftspersonalet kan undgå at stige ned i anlæg, der er i direkte kontakt<br />
med spildevand.<br />
Risiko for fysisk overbelastning gennem arbejde på afløbssystemet, skal<br />
minimeres ved anskaffelse af nødvendigt teknisk/mekanisk udstyr.<br />
4.3.4 Krav til indsivning/udsivning<br />
Ind- og udsivning af vand i utætte ledninger kan give væsentlige problemer<br />
både miljømæssigt og driftsmæssigt.
28-06-05<br />
4305<br />
- Overordnede retningslinier<br />
De generelle målsætning fremsat af den enkelte kommune udfra en vurdering<br />
af de eksisterende problemer, vil tillige med retningslinier fra andre<br />
myndigheder medføre konkrete krav til funktionen af systemet.<br />
I Københavns Amts regionplanforslag 2001 stilles der krav til at indsivning<br />
af grundvand til kloaksystemet højst må udgøre 50% af spildevandsmængden.<br />
Indsivningsmængden i oplandet til de enkelte renseanlæg<br />
må desuden ikke udvise stigende tendens.<br />
I en afstand af 300 m fra drikkevandsboringer, skal der være en særlig<br />
sikkerhed mod udsivning, på grund af risikoen for forurening af drikkevandet<br />
(jf. Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen nr. 36, 1992 /R20/).<br />
Desuden skal kloakledninger beliggende i en afstand af 50 m fra drikkevandsboringer<br />
overholde skærpede krav til tæthed jf. DS455. Tæthedsprøvninger<br />
af ældre afløbsledninger i kommunen viser, at disse ikke kan<br />
overholde de skærpede krav til tæthed.<br />
- Fælleskommunale retningslinier<br />
Foruden de overordnede krav til grundvandsbetinget indsivning og udsivning<br />
er der på fælleskommunalt plan arbejdet med målsætninger for<br />
uvedkommende vand.<br />
Spildevandscenter Avedøre besluttede i 1994 i samarbejde med interessentkommunerne,<br />
at mængden af hurtigt uvedkommende vand skulle<br />
reduceres med 50% og mængden af langsomt uvedkommende vand<br />
skulle reduceres med 20% (også benævnt ”50/20” målsætningen) inden<br />
udgangen af 1998. Der blev i den forbindelse foretaget undersøgelser af<br />
uvedkommende vand i oplandet til Avedøre Kloakværk i hhv. 1994 og i<br />
1997 /R30/, /R31/, herunder i en del af <strong>Hvidovre</strong> Kommune.<br />
Efter undersøgelserne har Spildevandscenter Avedøre i 1998 revurderet<br />
målsætningen med henblik på at opstille forslag til en mere operativ<br />
målsætning. Konklusionen herpå blev, at hvis målsætningen om reduktion<br />
på 50% af hurtigt uvedkommende vand skal nås i de separatkloakerede<br />
oplande alene, må mængden af hurtigt uvedkommende vand i<br />
hvert opland højst må udgøre det der svarer til 2,4% af det separatkloakerede<br />
reducerede areal. Hvis målsætningen om at reducere det langsomme<br />
uvedkommende vand med 20% skal nås, må mængden i hvert<br />
delopland højst udgøre 35% i forhold til spildevandsmængden.<br />
- Undersøgelser<br />
I <strong>Hvidovre</strong> Kommune er der udført målinger for registrering af uvedkommende<br />
vand i måleoplandene HvK1, HvK2 og HvK3 i 1994. Måleoplandene<br />
er vist på figur 4.3.1. Resultaterne viste, at der ikke var uvedkommende<br />
vand af betydning i HvK2. I 1997 blev måleprogrammet gentaget<br />
for opland HvK1, og der kunne ikke konstateres nogen forskel af<br />
betydning i forhold til 1994.
28-06-05<br />
4306<br />
Med henblik på at lokalisere yderligere fejltilslutninger samt måle effekten<br />
af gennemførte tiltag har <strong>Hvidovre</strong> Kommune fra 1998-1999 foretaget<br />
kontrolmålinger i undersøgelsesopland 2A i måleoplandene HvK1 og<br />
HvK4. I forhold til tidligere undersøgelser viser kontrolmålingerne at tilledningen<br />
af uvedkommende vand i oplandene HvK1 og HvK4 er reduceret<br />
med 60%, hvilket viser effekten af de tiltag, der er udført for at<br />
fjerne fejltilslutninger.<br />
Fra udgangen af 2001 er det planlagt, at der etableres softwaresensor<br />
på et opland, der svarer til HvK1 (permanent måling i Gl. Køgevejs<br />
Pumpestation), for at kunne bestemme mængden af tilstrømmende spildevandvand,<br />
og derigennem fastslå mængden af uvedkommende vand.
28-06-05<br />
4307<br />
I undersøgelsesopland 2B er der i 1999 foretaget vandføringsmålinger i<br />
spildevandssystemet i Stamholmen (HvK3). Målingerne viste en lille<br />
mængde uvedkommende vand under regn bl.a. på grund af tilslutning af<br />
vaskepladser.<br />
- Tiltag<br />
For at afhjælpe problemerne med ind- og udsivning foretager <strong>Hvidovre</strong><br />
Kommune fortsat forskellige undersøgelser/tiltag, herunder:<br />
- etablering af vandføringsmålinger på udvalgte steder i ledningssystemet.<br />
På baggrund af målingerne foretages hydrauliske beregninger<br />
og kontrol.<br />
- afhjælpe med fornyelse/sanering og vedligeholdelse<br />
- konstaterede fejltilslutninger/overlækninger på privat eller offentligt<br />
område udbedres.<br />
- konstateret indsivning klasse 3 og 4 tætnes.<br />
- omlægning af vandledninger, hvis det uvedkommende vand skyldes<br />
utætte vandledninger.<br />
- Tilbagevendende TV-inspektion af afløbsledninger indenfor sikkerhedszonen<br />
på 300 m fra drikkevandsboringer.<br />
- Tætning af ledninger beliggende i en afstand af 50 m fra aktive drikkevandsboringer.
07-06-05<br />
4.4 Krav til tilslutninger<br />
4401<br />
Kommunalbestyrelsen kan give tilladelse til tilslutning til det offentlige<br />
spildevandsanlæg.<br />
4.4.1 Separatsystem i ny bebyggelse og ved renovering<br />
Spildevandsafledning fra ny bebyggelse såvel som gennemgribende renovering<br />
eller udskiftning af afløbssystemet i eksisterende bebyggelse<br />
skal udføres med separat afledning af regnvand og spildevand med tilhørende<br />
separate skelbrønde.<br />
4.4.2 Skelbrønde<br />
Skelbrønde skal ved såvel ny bebyggelse som ved renovering eller udskiftning<br />
udføres min. ø425 mm for spildevand og min. ø1200 mm for<br />
regnvand. Såfremt alene skelbrønden renoveres eller udskiftes på en<br />
ejendom med fælles afledning af regnvand og spildevand, tillades udført<br />
én fælles skelbrønd min. ø1250 mm.<br />
Skelbrøndene forsynes med støbejernsdæksler i niveau med omgivende<br />
terræn og anbringes let tilgængeligt inden for 2 m fra ejendommens<br />
grundgrænse.<br />
4.4.3 Husspildevand<br />
Tilladelse til afledning af husspildevand til kloaknettet gives sammen<br />
med byggetilladelserne, hvori der bl.a. stilles vilkår om overholdelse af<br />
ovennævnte krav om separering af spildevand og regnvand og om skelbrønde<br />
samt nedennævnte krav til bortskaffelse af regnvand og vand fra<br />
udendørs vaskepladser.<br />
Der stilles ingen særlige krav til spildevandets indhold ved tilslutning af<br />
almindeligt husspildevand til kloaknettet.<br />
4.4.4 Regnvand<br />
Regnvand skal så vidt muligt nedsives. Nedsivning må dog kun anvendes<br />
i egnede områder jf. Bilag 12. Såfremt ny regnvandsafledning fra en<br />
ejendom ikke i fuldt omfang kan ske ved nedsivning, må regnvandsafledning,<br />
der ledes til fælleskloakerede offentlige hovedkloakanlæg, højest<br />
andrage 0,3 l/sek. pr.100 m 2 grundareal ved en gentagelseshyppighed<br />
på 2 år (n=½).<br />
4.4.5 Industrispildevand<br />
Tilladelse til afledning af industrispildevand til kloaknettet gives efter<br />
nærmere fastsatte regler. Tilladelserne kan indeholde vilkår om tilladelige<br />
vandmængder, koncentrationer og totale døgnmængder af forurenende<br />
stoffer samt krav til driftskontrol og eventuelt forrensning.<br />
Tilladelserne gives som særskilte tilladelser.<br />
4.4.6 Vand fra udendørs vaskepladser<br />
Såfremt der i et separat kloakeret område stilles krav om at udendørs<br />
vaskepladser skal tilsluttes det separate spildevandssystem, skal der<br />
af hensyn til spildevandsledningernes kapacitet ske en neddrosling af
07-06-05<br />
4402<br />
afløbet fra vaskepladsen til spildevandssystemet til 0,2 l/sek/ha af<br />
ejendommens nettoareal. D.v.s. at den maksimale afstrømning af<br />
regnvand til spildevandssystemet må højst være 0,2 l/sek/ha nettoareal<br />
(ca. 25% af den spildevandsmængde fra ejendommen, der udgør dimensioneringsgrundlaget<br />
for spildevandssystemet).<br />
4.4.7 Vand fra afværgeboringer<br />
Kloakforsyningen er ikke pligtig til at modtage vand fra afværgeboringer.<br />
Såfremt det er miljømæssigt forsvarligt og såfremt kloakledningernes<br />
kapacitet gør det muligt, vil en tilladelse til tilslutning kunne aftales. Selve<br />
aftalen betyder at den enkelte afværgeborings vand er omfattet af<br />
reglerne i betalingsvedtægten og takstbladet.<br />
Er kloakledningernes kapacitet tilstrækkelig, vil kommunen umiddelbart<br />
kunne give tilladelse til tilslutning til fællessystemet og det separate<br />
spildevandssystem, såfremt renseanlæggets udledningstilladelse ikke<br />
herved overskrides.<br />
Såfremt der ønskes tilladelse til tilslutning til det separate regnvandssystem,<br />
skal <strong>Hvidovre</strong> kommune først have en udledningstilladelse fra<br />
recipientmyndigheden ( Amtskommunen ) for det vand, der kommer fra<br />
afværgeboringen, førend en tilladelse til tilslutning kan gives.
28-06-05<br />
5. Betalingsvedtægt, takster<br />
5.1 Generelt<br />
Betalingsvedtægten for <strong>Hvidovre</strong> kommunes kloakforsyning, afsnit 9.3,<br />
vedtages/er vedtaget af kommunalbestyrelsen ultimo 2001.<br />
5101<br />
Betalingsvedtægten bygger på princippet om, at betaling sker efter<br />
målt afledning (vandforbrug).<br />
I henhold til reglerne i betalingsvedtægten fastsætter kommunalbestyrelsen<br />
hvert år taksten pr. m³ afledt spildevand. Samtidig fastsættes<br />
evt. særbidrag for særligt forurenet spildevand og tilslutningsbidrag.<br />
Taksterne fremgår af takstblad for det enkelte år. Taksterne fastsættes<br />
på grundlag af de budgetterede udgifter til anlæg og drift i en planlægningsperiode<br />
på normalt 5 år.<br />
Betalingsvedtægten er udarbejdet i henhold til lov nr. 182 af 9. maj 2000<br />
om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. /R27/<br />
Loven giver blandt andet mulighed for lempelse af bidragsbetalingen for<br />
afledning af særligt spildevand, der giver anledning til færre omkostninger<br />
for kloakforsyningen og atter åbne mulighed for at de løbende bidrag<br />
kan opdeles i et fast årligt bidrag og et variabelt bidrag på basis af årlig<br />
afledning.<br />
5.1.1 Bidrag fra vaskepladser<br />
Hvor der i et separatsystem udføres udendørs vaskepladser med tilslutning<br />
til det separate spildevandssystem fastsættes den vandmængde<br />
i m³, der skal betales bidrag for, som produktet af det tilsluttede<br />
areal i m² og en årlig nedbør på 0,57 m. Nedbøren er fastsat som en årlig<br />
gennemsnitlig nedbør.<br />
5.1.2 Bidrag for opsamlet regnvand<br />
Hvor det opsamlede regnvand erstatter/afløser drikkevand og tilledes<br />
kloakanlægget stilles krav om måling af forbruget/afledningen normalt<br />
en vandmåler). Dette forbrug ligestilles med vandforbruget ved beregningen<br />
af vandafledningsafgiften.<br />
5.1.3 Bidrag for afledning fra afværgeboringer, af filterskyllevand<br />
m.v.<br />
Bidraget for afledning fra afværgeboringer, af afløbsskyllevand og af kølevand<br />
er fastsat til samme bidrag som bidraget pr. m 3 vandforbrug.<br />
Ny lov om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg /R29/<br />
åbner dog mulighed for at Kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering<br />
kan nedsætte eller fritage for betaling af vandafledningsbidrag for tilledning<br />
af vand fra afværgepumpninger til det offentlige<br />
spildevandsanlæg, såfremt tilledningen af afværgevandet giver anledning<br />
til færre omkostninger for kloakforsyningen end tilledningen af almindeligt<br />
spildevand, og når samfundmæssige og miljømæssige hensyn<br />
taler herfor.
28-06-05<br />
6. Fremtidig regn- og spildevandsafledning<br />
6.1 Målsætning<br />
6101<br />
Folketingets vandmiljøplan og den efterfølgende regionsplan 97 samt<br />
forslag til regionplan 2001 med retningslinier for vandkvaliteten og spildevandsafledning<br />
i vandområderne Øresund og Køge bugt (afsnit 2.3 og<br />
4.1) har medført en række nye skærpede krav til <strong>Hvidovre</strong> Kommunes<br />
spildevandsafledning.<br />
For renseanlæggene Avedøre og Damhusåen har det medført en udbygning,<br />
der er beskrevet i punkterne 2.3.3 til 2.3.5. For kommunens<br />
ledningsanlæg medfører de skærpede krav umiddelbart:<br />
• at ledningsanlæggene i de fælleskloakerede områder må påregnes<br />
udbygget med bassiner ved overfaldsbygværkerne og/eller at de afskærende<br />
ledninger skal suppleres.<br />
• at udsivning fra alle ledningsanlæg skal reduceres.<br />
• at tilstrømning af uvedkommende vand skal reduceres/fjernes.<br />
På længere sigt må det endvidere påregnes:<br />
• at overløbsbygværker med aflastning til recipient udstyres med mekanisk<br />
rengøring af riste/sier med henblik på at forhindre at synlige<br />
uæstetiske genstande med en hulstørrelse på 2 - 4 mm udledes til<br />
recipient.<br />
• at der før regnvandsledningers udløb til recipient skal udføres åbne<br />
bassinanlæg af henblik på en reduktion af udledningen af sedimenterbart<br />
stof.<br />
En detaljeret beskrivelse af målsætningen for afløbssystemet fordelt på<br />
7 områder kan findes i <strong>Spildevandsplan</strong>, målsætninger, jf. afsnit 9.1.<br />
Kommunen er inddelt i 6 undersøgelsesoplande som etapevis danner<br />
grundlag for kommende undersøgelser med henblik på en samlet tilstandsvurdering<br />
af kloaksystemet i de enkelte undersøgelsesoplande.<br />
Såfremt disse undersøgelser viser, at kloaksystemet er forældet på et eller<br />
flere områder, skal der foretages en renovering/udbygning af kloaksystemet.<br />
Om der kan/skal foretages en opgravningsfri renovering, en<br />
punktvis renovering og/eller udføres lægning af nye rør, afhænger i hvert<br />
enkelt tilfælde af hvilken løsning, der er den teknisk/økonomisk optimale.<br />
6.1.1 Strategi for sanering<br />
Saneringsplanlægning består af følgende:<br />
• Undersøgelse af ledningernes fysiske og driftsmæssige tilstand<br />
(TV-inspektion og spulerapport).<br />
• Undersøgelse af brønde og bygværkers fysiske og driftsmæssige<br />
tilstand.
28-06-05<br />
• Undersøgelse/beregning af om ledningernes kapacitet svarer tilde/den<br />
for ledningsanlæg i pkt. 4.3.1 stillede krav/målsætning for<br />
ledningsanlæg.<br />
• Måling/registrering af uvedkommende vand i kloaksystemet.<br />
• Vandførings- og nedbørsmålinger.<br />
• At udarbejde den teknisk/økonomisk optimale løsning.<br />
• At indarbejde løsningen i en investerings og tidsfølgeplan, se kapitel<br />
7.<br />
• At indarbejde udgiften i kommunens budget.<br />
6102<br />
På baggrund af de gennemførte undersøgelser udarbejdes for hvert undersøgelsesopland<br />
en eller flere planer for sanering af kloaksystemet.<br />
Fornyelsesplanerne beskriver løsningsforslag samt prisoverslag for renovering<br />
af kloaksystemet.<br />
Status for ovennævnte arbejde fremgår af afsnit 3.3.<br />
På baggrund af foreliggende undersøgelser og driftserfaringer med<br />
kommunens kloaksystemer, er det vurderet at hovedopgaverne i saneringsplanlægningen<br />
for <strong>Hvidovre</strong> Kommune vil være ar løse af problemerne<br />
omkring kloaksystemernes kapacitet. I praksis viser kapacitetsproblemerne<br />
sig i dag som:<br />
• Opstuvninger/kælderoversvømmelser.<br />
• Kapacitetsproblemer på renseanlæg.<br />
• Forurening af recipienter under regn.<br />
Overbelastninger/kapacitetsproblemer skyldes ofte et eller flere af følgende<br />
forhold:<br />
• En større/kraftigere regnmængde end forudsat ved dimensioneringen.<br />
Se dimensioneringskriterier pkt. 4.3.1.<br />
• En udbygning i oplandet overstiger dimensioneringsforudsætningerne.<br />
• At udledningen fra overfaldsbygværkerne i kommunens lavtliggende<br />
arealer er afhængig af vandstanden i recipienterne således, at jo<br />
højere vandstanden i recipienten er over overfaldskanten, desto<br />
større risiko/sandsynlighed er der for kælderoversvømmelser i bebyggelserne<br />
på de lavt beliggende arealer.<br />
• Tilførelse af uvedkommende vand i systemerne.<br />
• Skærpede dimensioneringskrav vedr. overbelastningshyppighed og<br />
forurening af recipienter.<br />
• Tidligere manglende mulighed for en samlet beregningsteknisk vurdering<br />
af et samlet system.
28-06-05<br />
Og i et vist omfang:<br />
• Ringe fysisk tilstand af rør og samlinger.<br />
6103<br />
• Utilstrækkelig afbalancering/styring af anlæg, der f.eks. viser sig<br />
ved, at nogle bassiner/overfald i et system sjældent udnyttes, mens<br />
andre bassiner/overfald udnyttes ofte.<br />
Med foreliggende viden kan der kun udarbejdes et groft skønsmæssig<br />
overslag over de samlede udgifter til en sanering.<br />
Et mere præcis overslag over udgifterne fås når der er udført en supplerende<br />
undersøgelser, beregninger og opstillet egentlige saneringsforslag.
28-06-05<br />
6.1.2 Kapacitetsforøgelse, bassiner/ledninger<br />
6104<br />
I forbindelse med udarbejdelsen af saneringsplaner for de enkelte deloplande<br />
foretages en vurdering af hvor der er kapacitetsproblemer i afløbssystemet.<br />
Vurderingen foretages på baggrund af driftserfaringer<br />
samt beregninger og evt. målinger i systemet.<br />
- Beregninger og målinger<br />
Der er opstillet MOUSE-modeller, hvor der er konstateret væsentlig hydraulik<br />
væsentlig hydraulisk overbelastning i afløbssystemet. Samtlige<br />
ledningsstrækninger er registreret i MOUSE og der er udført stuvnings-<br />
og kapacitetsanlyse for en del af undersøgelsesoplandene.<br />
Beregninger suppleres eventuelt med spørgeundersøgelser med henblik<br />
på registrering af kælderoversvømmelser.<br />
Der er udført flowmålinger og SAMBA-beregninger i undersøgelsesoplandene<br />
1A, 1B og 1C for fastlæggelse af aflastninger til Damhusåen<br />
i forbindelse med SPHARR-projektet.<br />
I forbindelse med ISAK-projektet er der ligeledes udført målinger af aflastninger<br />
fra udvalgte overløbsbygværker i undersøgelsesoplandene 1A<br />
og 1B for at fastlægge aflastningerne fra <strong>Hvidovre</strong> Kommune, samt for at<br />
måle de afskærende ledningers hydrauliske forhold langs Damhusåen.<br />
Endvidere er der i forbindelse med Avedøre undersøgelsen gennemført<br />
måleprogram for undersøgelse af uvedkommende vand til Spildevandscenter<br />
Avedøre.<br />
I alt er der til systemet tilsluttet 79 niveaumålere og 2 regnmålere.<br />
17 af de tilsluttede niveaumålere er opsat i pumpestationernes pumpesump,<br />
24 er opsat i overfaldsbygværker, der, når de træder i funktion,<br />
har udløb til recipient, 8 er opsat i overfaldsbygværker, der, når de træder<br />
i funktion, har udløb til bassin, 9 er opsat i bassiner, en er opsat i<br />
Kalveboderne, 3 er opsat i Damhusåen og resten er opsat i ledningssystemerne.<br />
Placering af niveaumålerne er vist på kort 36-1<br />
- Udpegning af problemområder<br />
På baggrund af resultaterne fra stuvnings- og kapacitetsanlyse for undersøgelsesoplandene<br />
udpeges problemområder. Disse områder defineres<br />
som steder i kloaksystemet, hvor den fastlagte målsætning ikke<br />
opfyldes. Målsætningerne er beskrevet i <strong>Spildevandsplan</strong>, Målsætninger,<br />
jf. afsnit 9.1. Når problemområderne er udpeget udarbejdes et udbygningsforslag,<br />
hvori et forslag til opfyldelse af målsætningen<br />
beskrives. Forslaget beskriver nye ledninger samt på hvilke strækninger<br />
ledningsdimensionerne skal ændres og hvor der evt. skal etableres et<br />
bassin.<br />
- Bassin typer<br />
Bassiner udformes åbne eller lukkede. Kun bassiner på regnvandssystemet,<br />
kan udformes som åbne bassiner. Bassiner på fællessystemer<br />
skal udføres som lukkede bassiner. I forbindelse med renovering af eksisterende<br />
bassiner ændres åbne til lukkede bassiner.
28-06-05<br />
Udformningen af åbne bassiner på regnvandssystemer skal tilpasses<br />
omgivelserne og fremstå som æstetiske parklignende anlæg i de pågældende<br />
områder.<br />
6105<br />
- Overordnede krav<br />
For at sikre at bassinerne fungerer optimalt og for at forbedre arbejdsmiljø<br />
og øge sikkerheden er der opstillet følgende krav:<br />
• Vigtige bygværker, som kræver jævnlig vedligeholdelse, ombygges,<br />
så nødvendig vedligeholdelse reduceres og kan foretages på en<br />
hensigtsmæssig måde.<br />
• Lugtgener fra bassinerne må ikke forekomme.<br />
• Opsporing, begrænsning og overvågning af giftige eller eksplosionsfarlige<br />
gasser skal gives høj prioritet.<br />
• Ved arbejde kloaksystemet skal der anvendes måleinstrumenter, så<br />
farlige kloakgasser kan opspores.<br />
- Strategiplan for løsning af stuvningsproblemer<br />
Modelberegninger for de udarbejdede forslag til renovering af ledningssystemerne<br />
viser, at stuvningsmålsætningen for hovedledninger er opfyldt.<br />
Samtidigt viser beregningerne, trods forbedringer i hovedledningerne,<br />
at der er problemer med at opfylde målsætningen i detailledningerne<br />
i mange af topstrækningerne. På baggrund af disse forhold er der<br />
igangsat et pilotprojekt vedrørende stuvningsproblemerne i 2 karakteristiske<br />
områder med topstrækninger i Undersøgelsesopland 1D.<br />
Projektet har til formål at belyse arbejdsmetoder og databehov, og på<br />
basis af dette en udarbejdelse af katalog over mulige løsningsforslag,<br />
f.eks.:<br />
• lokal nedsivning af regnvand ved etablering af faskiner på privat<br />
grund<br />
• separering af regnvand på de enkelte ejendomme eller for vejarealer<br />
Foranstaltninger til at undgå opstuvninger i den private del af afløbssystemet<br />
f.eks.:<br />
• ved etablering af lokal pumpe/højvandslukker<br />
• korte supplerende ledningsstrækninger eller nye regnvandsledninger<br />
• Forbindelsesledninger til udnyttelse af hovedledningssystemets<br />
magasineringsvolumen<br />
Efter gennemførelsen af pilotprojektet, er der dannet grundlag for udarbejdelse<br />
af strategiplaner for detailledninger i de enkelte undersøgelsesoplande,<br />
hvori følgende elementer er fastlagt i en aktivitets- og<br />
økonomiplan:
28-06-05<br />
• Etablering af nye bassinanlæg m.v. i Damhusåens opland, herunder<br />
status for gennemførelse af ledningsfornyelse<br />
• Beskrivelse af målsætninger, love og planlægningsgrundlag.<br />
• Procedure for forbedring af stuvnings- og kapacitetsproblemer i eksisterende<br />
detailledninger.<br />
6106<br />
• Udarbejdelse af informationsskrivelse til beboere, som har kælder med<br />
oplysninger om, hvad beboerne selv kan gøre for at afhjælpe opstuvning<br />
i kælderen, f.eks. ved at montere højvandslukker eller pumpe.<br />
• Evt. forslag til ændringer af den nuværende spildevandsplan/betalingsvedtægt<br />
• Fastlæggelse af procedure for godkendelse af afledning af regn- og<br />
spildevand fra ny bebyggelse og fra udbygning af eksisterende bebyggelse<br />
til det offentlige afløbssystem.
28-06-05<br />
6.2 Resume af Investerings- og tidsfølgeplan<br />
6201<br />
Investerings- og tidsfølgeplanen indeholder en ajourføring af undersøgelsesomfanget<br />
samt en opdatering af investeringer og alle anlægsprojekters<br />
tidsplaner for perioden 2001 – 2015.<br />
Investerings- og tidsfølgeplanen indeholder<br />
1) En budgetoversigt for indeværende år, gældende frem til og med<br />
2015. Efter budgetoversigten er de enkelte projekter angivet mht.<br />
udførelsesperiode og kontonummer i budgettet gennemgået i<br />
hovedklassificeringerne.<br />
2) Handlingsplan for den fremtidige tilstandsregistrering i hele <strong>Hvidovre</strong><br />
Kommune herunder en vurdering af hvilke undersøgelser,<br />
der er nødvendige at gennemføre for at få et samlet overblik over<br />
afløbssystemets tilstand, samt at prissætte de nødvendige<br />
fremtidige investeringer til såvel undersøgelser som fornyelse af<br />
afløbssystemet.<br />
I investerings- og tidsfølgeplanen fremgår det, at de samlede<br />
anlægsudgifter for perioden 2001 – 2015 udgør 363.870.000 kr. baseret<br />
på 2001 prisniveau. De samlede anlægsindtægter for perioden 2001 –<br />
2015 udgør 22.560.000 kr.<br />
På baggrund af en opstillet aktivitetsplan foreslår rapporten, at der i<br />
saneringsperioden foretages en yderligere tilstandsregistrering af<br />
afløbssystemerne, med det formål at foretage analyse af<br />
afløbssystemets kapacitet-, stuvnings- og aflastningsforhold, samt at<br />
registrere afløbssystemets fysiske og driftsmæssige tilstand for udvalgte<br />
stikledninger og udvalgte kloakledninger.<br />
De oprindeligt planlagte undersøgelser i alle undersøgelsesoplandene<br />
er færdiggjort hvad angår spildevands- og fællesledninger, og der er<br />
udarbejdet fornyelsesplaner. Således følges der nu op på<br />
anbefalingerne i fornyelsesplanerne. Desuden er der angivet, hvornår<br />
regnvandsledninger og stik skal undersøges og tilstandsvurderes.
28-06-2005<br />
6.3 Sanering, økonomi<br />
6301<br />
I investerings- og tidsfølgeplanen, jf. afsnit 9.2 er opstillet følgende<br />
foreløbige overslag over den del af den samlede økonomi, der afsættes<br />
i perioden 2001 – 2015 til sanering/renovering af afløbssystemet:<br />
1. Tv-inspektion<br />
- Tv-inspektion af regnvandsledninger 1.640<br />
- Tv-inspektion af stik 2.100<br />
- Fornyet TV-inspektion 1.105<br />
2. Stuvnings- og kapacitetsanalyse, inkl. målinger 1.460<br />
3. Fornyelsesplaner 500<br />
4. Ledningsfornyelse, klasse 3-4 21.624<br />
5. Forøgelse af ledningsdimensioner 51.790<br />
6. Renovering af overløbsbygværker 16.703<br />
7. Renovering af pumpestationer 3.700<br />
8. Etablering af bassinanlæg/hjælpeledninger 127.620<br />
Samlet udgift i 1000 kr. 228.242<br />
Udgifterne er uddraget af investerings- og tidsfølgeplan for perioden<br />
2001 – 2015.
29-06-05<br />
6.4 Sanering i de enkelte spildevandsområder<br />
6401<br />
Som beskrevet i kapitel 3 pkt. 3.1.1 er spildevandssystemet opdelt i to<br />
hovedområder der afleder spildevandet til henholdsvis renseanlæg<br />
Damhusåen (RD) og renseanlæg Avedøre (RA). De to hovedområder er<br />
vist på kort 31-1.<br />
I de følgende afsnit om spildevandsoplande behandles kun det separate<br />
spildevandssystem. Da det på fælleskloaksystemet er den samlede<br />
spildevands- og regnvandsafledning, der er dimensioneringsgrundlaget<br />
og da regnvandsafledningen er langt den største, vil fælleskloaksystemet<br />
blive behandlet under regnvandsoplande, afsnit 6.5.<br />
6.4.1 Renseanlæg Damhusåens område i <strong>Hvidovre</strong><br />
I oplandet til RD er planlagt/eksisterer 5 større områder, der er separatkloakeret.<br />
Af de 5 områder er de 4 spildevandsmæssigt tilsluttet fælleskloaksystemet<br />
i <strong>Hvidovre</strong>, medens det sidste område er direkte tilsluttet<br />
den fælleskommunale afskærende ledning i Københavns Kommune.<br />
Som det fremgår af pkt. 6.1.1 medfører de skærpede krav ikke direkte<br />
nogen udbygning af det separate spildevandsanlæg. Om der i disse<br />
0mråder skal ske en sanering af spildevandsledningerne, vil først kunne<br />
vurderes efter TV-inspektion evt. suppleret med vandføringsmålinger og<br />
kapacitetsberegninger, d.v.s. en vurdering af ledningernes fysiske tilstand<br />
m.m. Der er p.t. ingen kendskab til gener i de 5 oplande.<br />
6.4.2 Renseanlæg Avedøres område i <strong>Hvidovre</strong><br />
På nær et reduceret areal på 9,7 ha. villaområde syd for Kettevej og<br />
vest for Avedøre Havnevej, AV-miljø og 0,6 ha. reduceret areal af<br />
Avedøre lejren er hele oplandet separatkloakeret.<br />
Af praktiske årsager kan det samlede spildevandsområde deles i 4 hovedoplande:<br />
• Et hovedopland hvor spildevandet fra oplandene 802 til 810 forskellige<br />
steder tilsluttes den fælleskommunale spildevandsledning fra<br />
Ejby pumpestation i Glostrup til RA (Hovedopland Avedøre øst).<br />
• Opland 801, hvor spildevandet via en pumpestation på Gl. Køge<br />
Landevej tilsluttes ovennævnte fælleskommunale spildevandsledning<br />
(Hovedopland Avedøre vest).<br />
• Opland 702, hvor spildevandet fra Avedøre Stationsby tilsluttes den<br />
fælleskommunale spildevandsledning fra Vallensbæk pumpestation<br />
til RA (Hovedopland Avedøre Stationsby).<br />
• Opland 900, hvor spildevandet fra Avedøre Holme direkte er tilsluttet<br />
RA Hovedopland Avedøre Holme).<br />
De skærpede krav til udledninger til recipient medfører ikke, at der i disse<br />
hovedoplande skal ske anlægsudbygninger.
29-06-05<br />
6402<br />
Med undtagelse af opland 900 (Avedøre Holme) er der i forbindelse<br />
med langvarige store regnskyl opstuvningsproblemer med vand i kældre<br />
i alle spildevandsoplandene.<br />
For oplandene 802 til 810 (Avedøre øst) og oplandet 702 (Avedøre Stationsby)<br />
med direkte tilslutning til RA’s fælleskommunale spildevandsledninger<br />
skyldes disse opstuvninger dels indsivning og fejltilslutninger<br />
på det separate spildevandssystem i hele RA’s opland, dels en for stor<br />
regnvandsafstrømning fra de tilsluttede fælleskloakerede oplande.<br />
Disse store vandmængder medfører driftsproblemer m.m. på RA, se<br />
pkt. 2.3.5 om RA.<br />
For opland 900 (Avedøre Holme) kan konstateres en mindre forøgelse i<br />
spildevandsafledningen under og efter regnskyl. Årsagen hertil er både<br />
tilladte vaskepladser o.lign. og evt. fejltilslutninger samt indsivning. Den<br />
konstaterede forøgelse i vandmængderne giver ikke gener for spildevandssystemet<br />
i oplandet.<br />
For opland 801 (Avedøre vest) kan der på pumpestationen ved Gl. Køge<br />
Landevej konstateres en forøgelse af afledningen under og efter<br />
hvert regnskyl af en vis størrelse. En del af forøgelsen skyldes den af<br />
landvæsenskommisionen godkendte spildevandstilledning, der incl.<br />
regnvand fra det fælleskloakerede område i Avedøre lejren maximalt<br />
må være 20 l/s. I forbindelse med <strong>Hvidovre</strong> Kommunes lokalplan for<br />
Avedørelejren, anlægges nye separate ledninger i Avedørelejren sammen<br />
med en fornyelse af det eksisterende separate system.<br />
I perioden 1995–1998 er der foretaget omfattende undersøgelser med<br />
henblik på at lokalisere uvedkommende vand i spildevandssystemet til<br />
RA. Der er konstateret fejltilslutninger/overlækning, svarende til et samlet<br />
areal på 1,2 ha.<br />
Resultatet af disse undersøgelser fremgår af rapport vedr. ”Lokalisering<br />
og fjernelse af uvedkommende vand i Avedøre oplandet”, /U21/<br />
Udbedring af konstaterede fejltilslutninger pågår og forventes afsluttet i<br />
løbet af 2001.<br />
I forlængelse af arbejdet med lokalisering af uvedkommende vand, opsættes<br />
der en permanent softwaresensor på pumpestationen på Gl.<br />
Køge Landevej, der løbende angiver mængden af tilledt vand. Sammenholdes<br />
med det aktuelle vandforbrug, udvalgte regnhændelser mm.<br />
kan reduktion i mængden af uvedkommende vand løbende følges.
04-07-05<br />
6.5 Sanering i de enkelte regnvandsoplande<br />
6.5.1 Generelt<br />
6501<br />
Hovedregnvandsoplandene er beskrevet i kapitel 3 pkt. 3.1.3, og de enkelte<br />
deloplande med de dertil hørende oplysninger er i skemaform vist<br />
på hver sit kortbilag.<br />
6.5.2 Hovedopland 1, Damhusåen<br />
Dette opland består at findes både fællessystem og separatsystem.<br />
Fællessystem<br />
Fællessystemet kan opdeles i to deloplandstyper:<br />
a. En type a, hvor overløbsbygværket ligger i <strong>Hvidovre</strong> Kommune, og<br />
den afskærende ledning ligger i Københavns Kommune og er en<br />
fælleskommunal ledning. Størrelsen på ledningen fra overløbsbygværket<br />
til den afskærende ledning er fastsat således, at der kan ske<br />
en afledning igennem den, på op til 4 x tørvejrsafledningen, hvorefter<br />
overløbsværket træder i funktion.<br />
Disse udløb ses på bilag 7 og har udløbsnumrene U110, U118,<br />
U122 og tilslutningsnumrene K110, K118, K122 for tilslutning til den<br />
afskærende ledning i København.<br />
b. En type b, hvor både overløbsbygværket og den afskærende ledning<br />
ligger i <strong>Hvidovre</strong> Kommune.<br />
Her er det den afskærende ledning, der er dimensioneret til at kunne<br />
aflede op til 4 x tørvejrsafledningen, førend overløbsbygværker træder<br />
i funktion. Dette opland er samtidigt et pumpeopland med pumpestation<br />
ved Sydkærsvej/Risbjerggårds Alle.<br />
Afløbet fra pumpestationen tilsluttes ledningen i København (tilslutningsnummer<br />
K106 på bilag 7).<br />
Udløbene fra overløbsbygværkerne til Damhusåen ses på bilag 7 og<br />
har udløbsnumrene U104, U105, U106, U107, U108, U109, U111,<br />
U113, U116 og U117.<br />
På strækningen fra Sønderkær mod syd er der herudover indsat kontraklapper<br />
på overløbsledningen til Damhusåen for at forhindre å-vandet i<br />
at løbe tilbage ind i kloaksystemet. Den situation at vandspejlet i åen ofte<br />
og især under regnvejr er højere end overløbskanterne kan medføre<br />
kælderoversvømmelser, da der ikke kan ske aflastning til åen, førend<br />
vandspejlet i kloaksystemet er højere end vandspejlet i åen.<br />
I forbindelse med udbygningen med bassiner og/eller supplering af den<br />
afskærende ledning skal det overvejes om den til recipienten tilladelige<br />
udledning af opspædet spildevand eventuelt skal sikres ved pumpning til<br />
Damhusåen.
04-07-05<br />
6502<br />
Separatsystem<br />
Det separate regnvandssystem er opdelt i deloplande med hver sit udløb<br />
til Damhusåen, med udløbsnumrene U103, U180, U181, U182, U112,<br />
U114, U115, U120, U183, U121, U123, og U124 nævnt i rækkefølge fra<br />
Gl. Køge Landevej mod nord.<br />
Udløbene U103, U180 og U112 er private udløb fra henholdsvis Amtsvejen<br />
GL. Køge Landevej og statsvejen Holbæk motorvejen.<br />
Udløbene U183 og U184 er private udløb dels fra en enkelt ejendom<br />
dels fra DSB's banegrøft på sydsiden af <strong>Hvidovre</strong> Station.<br />
Udløb U182 er udløbet fra den rørlagte Stadsrende, der behandles senere<br />
som et selvstændigt hovedopland.<br />
Endnu er ingen af udløbene fra det separate regnvandssystem forsynet<br />
med olieudskiller. Det forventes, at der kan blive stillet krav om olieudskiller<br />
på en del af disse udløb.<br />
Status<br />
Der er udført MOUSE-modelberegninger med henblik på vurdering af<br />
analyse af stuvnings- og kapacitetsmæssige forhold i afløbssystemet<br />
samt fastlæggelse af behov for yderligere bassinvolumen. Modelberegningerne<br />
viser at der skal etableres nye bassinanlæg svarende til i alt<br />
ca. 6000 m 3 samt etableres diverse afskærende ledninger.<br />
Der er arbejdet fornyelsesplan for undersøgelsesopland 1A på baggrund<br />
af udførte TV-inspektioner og inspektion af tilhørende brønde samt beregninger.<br />
Rebæk Sø har i dag status af regnvandsbassin og er ikke målsat i forbindelse<br />
med amternes recipientplanlægning. Undersøgelser viser, at<br />
søen i dag er præget af meget store slam-aflejringer med højt indhold af<br />
næringssalte. Endvidere har søen en ringe vanddybde, som i kombination<br />
med det høje indhold af næringssalte i slammet er hovedårsagen til<br />
de hyppige vandkvalitetsproblemer med iltsvind og fiskedød til følge.<br />
I forlængelse af de undersøgelser, der har været lavet omkring tilledningen<br />
til Rebæk Sø, blev der i 1998 udarbejdet et notat, der beskriver alternative<br />
muligheder for oprensning af slam.<br />
I 1999 blev tilledning af materiale og olie afskåret ved anlæggelse af<br />
sandfang, olieudskiller og iltningskanal. Herefter enedes de tre kommuner<br />
<strong>Hvidovre</strong>, Rødovre og Brøndby om udgiftsfordelingen ved den foreskrevne<br />
oprensning, og i forår og sommer 2000 blev arbejdet projekteret<br />
og udbudt. I sensommeren blev oprensning af slam i Rebæk Sø påbegyndt.<br />
Slammet lægges i midlertidigt depot, hvor det afvandes frem til<br />
sommeren 2001, inden slutdeponering.<br />
6.5.3 Hovedopland 2, Kalveboderne<br />
Den afskærende ledning i dette opland ligger i <strong>Hvidovre</strong> Strandvej,<br />
Strandbovej og Åmarksvej.<br />
Oplandet er et pumpeopland med to pumpestationer, en ved Lystbådehavnen<br />
og en ved Åmarken Station. Fra den sidstnævnte pumpestation
04-07-05<br />
6503<br />
tilsluttes spildevandet tilløbskammeret på renseanlæg Damhusåen (RD).<br />
Tilslutningen ses på bilag 7 med tilslutningsnummer K102.<br />
Fællessystem<br />
Overløbsbygværkernes udløb til recipient ses af bilag 7. Udløbene til<br />
kalveboderne har udløbsnumrene U102, U201, U202, U203, U207 og<br />
208 nævnt i rækkefølge fra Åmarkens pumpestation mod Avedøre Holme.<br />
Udløb U102 er et fællesudløb for både afløbssiden mod København og<br />
tilløbssiden til pumpestationen. På afløbssiden træder udløbet i funktion,<br />
når kapaciteten i den afskærende ledning i København til RD overskrides,<br />
d.v.s. når opstuvningen og dermed vandspejlet når overløbskanten<br />
i overløbsbygværket på afløbssiden af pumpestationen. Overløbsbygværket<br />
er forsynet med tromlesi. Også på tilløbssiden er der et overløbsbygværk.<br />
Kloaksystemet er med en kontraklap sikret mod tilbageløb<br />
af åvand. Dette overløbsbygværk træder i funktion, når vandspejlet i kloaksystemet<br />
er over niveauet på overløbskanten og højere end vandspejlet<br />
i Damhusåen. Denne situation kan opstå, såfremt tilstrømningen på<br />
tilløbssiden er større end pumpernes kapacitet. Bygværket fungerer også<br />
som nødoverløb ved længerevarende strømsvigt.<br />
I 1997 blev afløbskapaciteten fra Åmarkens pumpestation til RD fordoblet,<br />
med deraf følgende reduktion af udledningen af opspædet spildevand<br />
til recipienten.<br />
Mellem overløbsbygværket i Strandbovej og udløb U203 er der indbygget<br />
et dobbelt rørbassin i Lodsvej, og overløbsbygværket ved udløbet er<br />
forsynet med kontraklap.<br />
Pumpestationen ved Lystbådehavnen er principielt opbygget som pumpestationen<br />
ved Åmarksvej med et fællesudløb U207 for overløbsbygværket<br />
på afløbssiden og overløbsbygværket på tilløbssiden af<br />
pumpestationen. Mellem overløbsbygværkerne og udløbet er indbygget<br />
et rørbassin, og overløbsbygværket ved udløbet er forsynet med kontraklap.<br />
Mellem overløbsbygværket i <strong>Hvidovre</strong> Strandvej ved Konkylievej og udløb<br />
U208 er indbygget et rørbassin, og overløbsbygværket ved udløbet<br />
er forsynet med kontraklap.<br />
Indbygningen af bassiner i dette hovedopland er dels forårsaget af kapacitetsproblemer<br />
på den afskærende ledning, og dels forårsaget af et<br />
ønske om at reducere forureningen af Kalveboderne. Bassinstørrelserne<br />
blev fastsat på grundlag af en vurdering af størrelsen af de krav<br />
til reduktion af udledning af opspædet spildevand til recipient, der kunne<br />
forventes at komme, se pkt. 4.3.1 – overløbsbygværker på fællessystemer.<br />
I oplandet sker der hyppigst udledning til recipienten gennem udløbene<br />
U102 og U 207 fra overløbsbygværkerne på afledningssiden af pumpestationerne.<br />
Årsagen hertil er en maksimal udnyttelse af pumpestationernes<br />
kapacitet, af hensyn til en reduktion i antallet og omfanget af<br />
kælderopstuvningsgener på tilløbssiden til pumpestationerne.<br />
Såfremt der som forventet skal ske en reduktion i udledningen af opspædet<br />
spildevand fra disse udløb, kan det ske ved en bassinudbygning<br />
på tilløbssiden og/eller på afløbssiden af pumpestationen.
04-07-05<br />
6504<br />
Status<br />
Der er gennemført MOUSE-modelberegninger med henblik på vurdering<br />
af aflastningerne til Kalveboderne og analyse af de stuvnings- og kapacitetsmæssige<br />
forhold i afløbssystemet. Modelberegningerne har dannet<br />
grundlag for fastlæggelse af størrelse på nye bassinanlæg i Kalvebodernes<br />
opland. MOUSE-modelberegningerne viser at der er behov for etablering<br />
af nyt bassin ved Kystagerparken på ca. 6.000 m 3 med tilhørende<br />
afskærende ledninger.<br />
Med denne udbygning reduceres antallet af overløb ved Kystagerparken<br />
til max. 2-3 gange pr. år, jvf. /U22/ og /U61/.<br />
Forureningsmæssigt medfører bassinanlægget at aflastningerne fra<br />
overløbsbygværker ved Kalveboderne, reduceres med ca. 75 % hvilket<br />
påsigt muliggør fremtidig badning i Kalveboderne, samt reducere risikoen<br />
for opstuvning af spildevand i kældre betydeligt.<br />
I 2000 er nyt ledningsanlæg på ca. 1750 m etableret i Kystagerparken<br />
mellem <strong>Hvidovre</strong> Havn og Åmarken. Ledningen fungerer som supplement<br />
til den eksisterende ledning i Strandbovej, der er forbundet med<br />
den nye ledning via 4 aflastningsledninger. Det til projektet hørende<br />
bassinanlæg på 6000 m 3 i Kystagerparken er påbegyndt i 2000 og forventes<br />
afsluttet i år 2001.<br />
I forbindelse med etablering af ledningsanlæg og bassin i Kystagerparken<br />
er overløbsbygværkerne 201000Y og 202000Y lukket, og der er<br />
etableret to nye nødoverløb til henholdsvis Mørtelværkshavnen og<br />
Damhusåen.<br />
I forbindelse med en planlagt opførelse af ældreboliger langs Engstrands<br />
Allé blev der i forår og sommer 2000 etableret nyt rørbassin langs<br />
Engstrands Allé. Arbejdet omfattede etablering af ca. 180 m ø800 mm<br />
rørbassin med tilhørende vandbremse, samt tilhørende ca. 250 m regn-<br />
og spildevandsledninger.<br />
6.5.4 Hovedopland 3, Fæstningskanalen<br />
Hovedoplandet er separatkloakeret. Undtaget herfra er det af landvæsenskommisionen<br />
godkendte fælleskloakerede delareal af Avedørelejren.<br />
Fællessystem<br />
Afledningen fra det fælleskloakerede areal sker gennem et mindre bassin<br />
til det separate spildevandssystem. Når afledningen bliver større end<br />
20 l/s og bassinet er fyldt, sker der en udledning af opspædet spildevand<br />
til det separate regnvandssystem og dermed til Fæstningskanalen.<br />
Separatsystem<br />
Det separate regnvandssystem er opdelt i deloplande med hvert sit udløb<br />
til Fæstningskanalen.<br />
Udløbene, der ses på bilag 7, har udløbsnumrene U301, U302, U303,<br />
U304, U307, U312, U311, U315, U314, U316, nævnt i rækkefølgen fra<br />
Fæstningskanalens udløb ved Stamholmen til Holbæk motorvejen.
04-07-05<br />
De væsentlige udløb er forsynet med olieudskiller eller bassin, der fungerer<br />
som sådan.<br />
Udløb nummer U312, U315 og U316 er private udløb fra Vallensbæk –<br />
Tårnby motorvejen, der er en statsvej.<br />
Om der i det enkelte delopland skal foretages en sanering af kloaksystemet,<br />
vil først kunne afgøres efter en saneringsplanlægning i det enkelte<br />
delopland.<br />
6505<br />
Status<br />
For at stoppe udledning af opspædet spildevand fra fællessystemet til<br />
fæstningskanalen og samtidig reducere belastningen på det separate<br />
spildevandssystem, skal det fælleskloakerede delareal af Avedørelejren<br />
separatkloakeres, idet lejren er overgået til anden anvendelse, (jf. pkt.<br />
6.4.3). I forbindelse med udstykning af Avedørelejren separeres det fælleskloakerede<br />
delareal i 2001, i tilknytning til en generel renovering/fornyelse<br />
af lejrens detailkloakanlæg.<br />
Separeringen har krævet, at der blev udført en ny regnvandsledning fra<br />
lejren til matr. nr. 13 ar, Avedøre. Denne ledning er etableret i foråret<br />
2000.<br />
Der er udarbejdet fornyelsesplaner for separate regnvandsledninger i<br />
deloplandene 451 og 540. Der er ligeledes udarbejdet fornyelsesplan for<br />
Avedørelejeren i 2000.<br />
Som en del af projektet Kvartérløft i Avedøre Stationsby er der igangsat<br />
detailprojekt til forbedring af vandkvaliteten i kanalen syd for Avedøre<br />
Stationsby. Endvidere indeholder projektet renovering af kantsikringen,<br />
skråninger og gangsti langs kanalen, herunder etablering af ny beplantning.<br />
6.5.5 Hovedopland 4, <strong>Hvidovre</strong>grøften<br />
Udløbet til recipienten Kalveboderne fra dette opland har udløbsnummer<br />
U209. Udløbet ses på bilag 7 og ligger umiddelbart nord for Vallensbæk-<br />
Tårnby motorvejen.<br />
I dette opland, hvor der findes både fællessystem og separatsystem,<br />
sker overløbet fra fællessystemets overløbsbygværker til det separate<br />
regnvandssystems hovedledninger <strong>Hvidovre</strong>grøften/Østre landkanal.<br />
Fællessystem<br />
Udløbene fra fællessystemets overløbsbygværker til regnvandssystemet<br />
ses af bilag 7. Udløbene har numrene U400, U401, U402, U403, U404,<br />
U405, U406 og U407, nævnt i rækkefølge fra Krogholtsvej/ Avedøre<br />
Havnevej til udløbet i Kalveboderne.<br />
Den fælleskommunale spildevandsledning i Avedøre Havnevej fungerer<br />
som afskærende ledning for deloplandet til U400. Tilløbet til den afskærende<br />
ledning er reduceret til ca. 2 x spildevandsmængden for deloplandet.
04-07-05<br />
Den afskærende ledning for fællessystemets øvrige deloplande ligger i<br />
<strong>Hvidovre</strong> Boulevard, Muslingevej og <strong>Hvidovre</strong> Strandvej og fortsætter<br />
som afskærende ledning i hovedopland 2, Kalveboderne.<br />
Separat regnvandssystem og fællessystem<br />
Oplandet er et pumpeopland med pumpestation ved Muslingevej/<strong>Hvidovre</strong><br />
Strandvej.<br />
Mellem overløbsbygværket i <strong>Hvidovre</strong> Strandvej og udløb U407 er der<br />
indbygget et rørbassin.<br />
Mellem overløbsbygværket i <strong>Hvidovre</strong> Strandvej og udløb U406 er der<br />
indbygget et rørbassin.<br />
Mellem pumpestationen ved Muslingevej og udløb U406 er der indbygget<br />
et rørbassin (bassin på afledningssiden af pumpestationen).<br />
6506<br />
At der er indbygget bassiner i dette hovedopland er hovedsagelig forårsaget<br />
af kapacitetsproblemer på den afskærende ledning. Bassinstørrelserne<br />
blev fastsat på grundlag af en vurdering af størrelsen af de krav<br />
til reduktion af udledning af opspædet spildevand til recipient, der kunne<br />
forventes at komme, se pkt. 4.3.1, under delafsnit - Overløbsbygværker<br />
på fællessystemer.<br />
Der forventes ikke at skulle foretages en udbygning af det separate<br />
regnvandssystem.<br />
Status<br />
Der er gennemført MOUSE-modelberegninger med henblik på vurdering<br />
af aflastningerne til <strong>Hvidovre</strong>grøften og analyse af de stuvnings- og kapacitetsmæssige<br />
forhold i afløbssystemet. Modelberegningerne har<br />
dannet grundlag for fastlæggelse af størrelse på nye bassinanlæg i <strong>Hvidovre</strong>grøftens<br />
opland.<br />
Mouse-modelberegninger har vist, at der behov for etablering af:<br />
- nyt bassin ved <strong>Hvidovre</strong> Strandvej på ca. 2.500 - 3.000 m 3 med tilhørende<br />
ca. 450 m afskærende forbindelsesledning.<br />
- ny afskærende ledning i Avedøre Havnevej. Incl. forøgelse af pumpekapaciteten<br />
på Muslingevejens pumpestation.<br />
Skitseprojekter for ovenstående er under udarbejdelse. Med denne udbygning<br />
reduceres antallet af overløb fra overløbsbygværk i <strong>Hvidovre</strong><br />
Strandvej til udløb U406 ned til max. 2-3 gange pr. år jvf. /U22/, /U36/,<br />
/U53f/ og /U61/.<br />
Forureningsmæssigt medfører bassinanlægget at aflastningerne fra områdets<br />
overløbsbygværker reduceres og risikoen for opstuvning af spildevand<br />
i kældre reduceres.<br />
I foråret 2001 blev der etableret ca. 150 m ø1600 mm rørbassin (ca. 300<br />
m 3 ) med vandbremse ved Frihedens butikscenter, herunder etablering af<br />
nyt overløbsbygværk med ny mekanisk rist, samt i alt ca. 160 m regnvandsledning.
04-07-05<br />
6.5.6 Hovedopland 5, Stadsrenden<br />
Udløbet fra Hovedopland 5 til recipienten Damhusåen har nummer<br />
U182. Udløbet ses på bilag 7 og ligger umiddelbart syd for Sønderkær.<br />
I dette opland, hvor der findes både fællessystem og separatsystem,<br />
sker overløbet fra fællessystemets overløbsbygværker til det separate<br />
regnvandssystems hovedledning Stadsrenden.<br />
6507<br />
Fællessystem<br />
Fællessystemet består af det fælleskloakerede opland 510/12, der er et<br />
pumpeopland med en pumpestation på matrikel nr. 21 cb Høvedstensvej<br />
23 (kommunens materielgård). Oplandet er afgrænset af Avedøre Havnevej,<br />
Høvedstensvej, <strong>Hvidovre</strong>vej og Brostykkevej.<br />
Status<br />
Gennemførte modelberegninger af det eksisterende afløbssystem viste,<br />
at de eksisterende bassinanlæg var utilstrækkelige i forhold til de skærpede<br />
krav til aflastninger til recipient. Endvidere er der i området registreret<br />
kælderoversvømmelser i forbindelse med længere varende<br />
regnskyl.<br />
Modelberegningerne viste at der i opland 510/12 var behov for udbygning<br />
af bassinvolument med 1200 m 3 ved Materielgården og udbygning<br />
af bassinvolument med 2100 m 3 ved Biblioteksvej m.v.<br />
I 1997 blev der etableret nyt lukket bassin ved Materielgården og i<br />
1998/1999 blev der etableret bassinanlæg m.v. ved Biblioteksvej.<br />
Med etableringen af bassinerne reduceres de nuværende hyppige opstuvninger/kælderoversvømmelser<br />
i oplandet, således at der statistisk<br />
set ikke opstår opstuvning i kældre oftere end hvert 5 år. Endvidere opnås<br />
en reduktion af udledningen af opspædet spildevand til Damhusåen.<br />
6.5.7 Hovedopland 6, Køge Bugt<br />
Hovedopland 6 er separatkloakeret. Det separate regnvandssystem er<br />
opdelt i deloplande med hver sit udløb til Køge Bugt. Udløbene til Køge<br />
Bugt ses af bilag 7. Udløbene har numrene U609, U610, U 612 og U613<br />
nævnt i rækkefølge fra Avedøreværket til kommunegrænsen til Brøndby.<br />
Separatsystem<br />
U609 er et privat udløb fra Avedøreværket. U612 er et fælleskommunalt<br />
regnvandsudløb fra renseanlæg Avedøre (RA), der indtil fornyelig også<br />
var nødoverløb for tilløbet til RA. Dette nødoverløb er flyttet til et nyt udløb<br />
i syddæmningen, U615. U613 er et privat udløb fra en del af amtsvejen<br />
Gl. Køge Landevej.<br />
Udløb U610 er udløb fra Avedøre Holmes dige- og pumpelags anlæg.<br />
Deloplandets separate regnvandssystem er tilsluttet dige- og pumpelagets<br />
anlæg. Der er p.t. ikke planer om en renovering/udbygning af det<br />
separate regnvandssystem.<br />
Status
04-07-05<br />
Der er gennemført renovering af pumpestationerne SP11, SP12, SP15,<br />
SP16, SP17 og SP18 på Avedøre Holme, for at gøre arbejds- og adgangsforhold<br />
bedre.<br />
6508<br />
Der er foretaget ledningsrenovering på Avedøre Holme i henhold til Fornyelsesplanen<br />
fra 1999, primært som strømpeforing og opgravningsfri<br />
punktreparation.
29-06-05<br />
7. Investerings- og tidsfølgeplan<br />
7001<br />
Investeringsplan med tilhørende udførelsesperiode fremgår af<br />
"Investerings- og tidsfølgeplan", jf. Afs. 9 pkt. 2 . Hele planperioden løber<br />
fra 2002–2015.<br />
Planen indgår som en del af fornyelsesplanlægningen for afløbssystemet<br />
i <strong>Hvidovre</strong> Kommune, og er udarbejdet på baggrund af indsamlede<br />
data for afløbssystemet, tiltag beskrevet i fornyelsesplanerne og kommunens<br />
budget. Investerings- og tidsfølgeplanen revideres årligt.
01-08-00<br />
8. Bilagsfortegnelse<br />
1. Hovedregnvandsopland 1, Damhusåen.<br />
2. Hovedregnvandsopland 2, Kalveboderne.<br />
3. Hovedregnvandsopland 3, Fæstningskanalen.<br />
4. Hovedregnvandsopland 4, <strong>Hvidovre</strong>grøften.<br />
5. Hovedregnvandsopland 5, Stadsrenden.<br />
6. Hovedregnvandsopland 6, Køge bugt.<br />
7. Ledninger og udløb. Oversigtstegning.<br />
8. Pumpestationer.<br />
9. Hovedspildevandsområde 1, Damhusåen.<br />
10. Hovedspildevandsområde 2, Avedøre kloakværk.<br />
11. Anlægs alder, undersøgelsesområder.<br />
12. Anvendelse af nedsivningsanlæg.<br />
13. Projekter. Fortegnelse over ejendomme der berøres ved ekspropriation.<br />
14. Udløb fra fællessystemer, status.<br />
15. Udløb fra separate regnvandssystemer, status.<br />
16. Udløb fra fællessystemer, planlægning.<br />
17. Udløb fra separate regnvandssystemer, planlægning.<br />
8001
...\dgn\spv_pl\bilag2kalvebod.dgn 29-06-2005 11:49:01
...\dgn\spv_pl\bilag4hvidgr.dgn 29-06-2005 11:53:35
...\dgn\spv_pl\bilag5stadsr.dgn 30-06-2005 12:40:42
...\dgn\spv_pl\bilag6koegeb.dgn 29-06-2005 11:55:02
...\iwi\dgn\spv_pl\c765-2.afl 30-06-2005 14:14:33
...\dgn\spv_pl\bilag8pumpest.dgn 29-06-2005 11:57:36
...\iwi\dgn\spv_pl\2bilag9spv1.dgn 29-06-2005 11:37:21
...\iwi\dgn\spv_pl\bilag10spv2.dgn 29-06-2005 11:39:55
...\dgn\spv_pl\bilag11.un_omr.dgn 29-06-2005 11:44:36
...\dgn\spv_pl\bilag12nedsiv.dgn 29-06-2005 11:46:03
05-07-05<br />
Bilag 13.1<br />
Projekter.<br />
Fortegnelse over matrikler, der i forbindelse med udførelse<br />
af kloakprojekter i perioden 2001 – 2005, eksproprieres eller<br />
deklareres.<br />
Etablering af ca. 1300 m 3 bassinanlæg samt tilhørende pumpestation for<br />
enden af Holmelundsvej.<br />
Skitse<br />
Anlæggelse af tilhørende ø600 supplerende ledning vil finde sted i vejareal.<br />
Pumpestationen vil få kapacitet på ca, 600 l/s.<br />
Følgende matrikler af <strong>Hvidovre</strong> By, <strong>Hvidovre</strong> er i projektets skitseform berørt:<br />
Matr. nr. : Adresse: Ejer : Adresse :<br />
3 cr Holmelundsvej 26 <strong>Hvidovre</strong> Kommune <strong>Hvidovre</strong>vej 278<br />
2650 <strong>Hvidovre</strong>
05-07-05<br />
Bilag 13.2<br />
Projekter.<br />
Fortegnelse over matrikler, der af i forbindelse med udførelse<br />
af kloakprojekter i perioden 2001 – 2005, eksproprieres eller<br />
deklareres<br />
Regnvandsbassin ved Strandengen<br />
Arealforhold, ekspropriation.<br />
Hele anlægget omfattet af skitseprojektet ligger uden for offentligt vejareal.<br />
I forbindelse med projektet skal derfor gennemføres en åstedsforretning efterfulgt af de<br />
nødvendige ekspropriationer.<br />
Følgende matr. nr. af <strong>Hvidovre</strong> By Strandmark er berørt af projektet:<br />
Matr. nr. : Ejer : Adresse :<br />
9 c <strong>Hvidovre</strong> Kommune<br />
<strong>Hvidovre</strong>vej 278<br />
2650 <strong>Hvidovre</strong><br />
9 gæ <strong>Hvidovre</strong> Kommune <strong>Hvidovre</strong>vej 278<br />
2650 <strong>Hvidovre</strong><br />
c/o Benny Haaning Hansenen<br />
23 øi Grundejerforeningen Strandby Krebsevej 19<br />
2650 <strong>Hvidovre</strong><br />
16 l <strong>Hvidovre</strong> Kommune <strong>Hvidovre</strong>vej 278<br />
2650 <strong>Hvidovre</strong>
05-07-05<br />
Bilag 13.3<br />
Projekter.<br />
Fortegnelse over matrikler, der i forbindelse med udførelse af<br />
kloakprojekter i perioden 2001 – 2005, eksproprieres eller<br />
deklareres.<br />
Anlæggelse af supplerende ledning i Avedøre Havnevej og Muslingevej.<br />
Skitse<br />
Anlæggelse af ny supplerende Ø800 ledning vil finde sted i offentligt vejareal, over<br />
offentlig ejendom og over privat ejendom. I forbindelse med detailprojektering skal<br />
der således udfærdiges deklaration på de arealer, der gennemskæres af den ny<br />
ledning.<br />
Følgende matrikler af <strong>Hvidovre</strong> By Strandmark er i projektets skitseform berørt:<br />
Matr. nr. : Adresse: Ejer : Adresse :<br />
102 <strong>Hvidovre</strong>vej 440 – 448 <strong>Hvidovre</strong> Kommune <strong>Hvidovre</strong>vej 278<br />
2650 <strong>Hvidovre</strong><br />
26 ce Gl. Køge Landevej 392 Boligforen.<br />
<strong>Hvidovre</strong>bo<br />
Strandhavevej 34<br />
2650 <strong>Hvidovre</strong><br />
13 ku Muslingevej 44 - 46 <strong>Hvidovre</strong> Kommune <strong>Hvidovre</strong>vej 278<br />
2650 <strong>Hvidovre</strong>
05-07-05<br />
Bilag 13.4<br />
Projekter.<br />
Fortegnelse over matrikler, der i forbindelse med udførelse<br />
af kloakprojekter i perioden 2001 – 2005, eksproprieres eller<br />
deklareres.<br />
Etablering af ca. 500 m 3 bassinanlæg ved Åstrupgårdsvej<br />
Skitse.<br />
Anlæggelse af 80m ø600 supplerende ledningsforbindelse mellem <strong>Hvidovre</strong>vej og nyt<br />
bassin vil forløbe over matrikel 3 a <strong>Hvidovre</strong>.<br />
Følgende matrikler af <strong>Hvidovre</strong> By, <strong>Hvidovre</strong> er i projektets skitseform berørt:<br />
Matr. nr. : Adresse: Ejer : Adresse :<br />
3 a <strong>Hvidovre</strong>gade 17 A Andelsboligforeningen<br />
Aastruphave<br />
3 gy <strong>Hvidovre</strong> Alle 23-51 Arbejdernes Andels-<br />
Boligforening<br />
3 gx <strong>Hvidovre</strong> Alle 23-51 Arbejdernes Andels-<br />
Boligforening<br />
Ejendomsadministrationen.<br />
Frederiksberg Alle 41<br />
1820 Frederiksberg C<br />
Afdeling 63<br />
Havnegade 29<br />
1058 København K<br />
Afdeling 63<br />
Havnegade 29<br />
1058 København K
05-07-05<br />
Bilag 13.5<br />
Projekter.<br />
Fortegnelse over matrikler, der i forbindelse med udførelse<br />
af kloakprojekter i perioden 2001 – 2005, eksproprieres eller<br />
deklareres.<br />
Etablering af 1500 m 3 bassinanlæg ved Sønderkærhave<br />
Skitse.<br />
Bassinanlæg etableres med forbindelse til eksisterende ledninger omkring bygværk<br />
117000Y.<br />
Følgende matrikler af <strong>Hvidovre</strong> By, <strong>Hvidovre</strong> er i projektets skitseform berørt:<br />
Matr. nr. : Adresse: Ejer : Adresse :<br />
5 eh <strong>Hvidovre</strong>gade 41 K-L <strong>Hvidovre</strong> Kommune <strong>Hvidovre</strong>vej 278<br />
2650 <strong>Hvidovre</strong>
05-07-05<br />
Bilag 13.6<br />
Projekter.<br />
Fortegnelse over matrikler, der i forbindelse med udførelse<br />
af kloakprojekter i perioden 2001 – 2005, eksproprieres eller<br />
deklareres.<br />
Etablering af 500 m 3 bassinanlæg ved Næsborgvej<br />
Skitse<br />
Effekten af bassinet fordrer desuden forøgelse af ledningsdimension fra ø400 til<br />
ø600 over en strækning fra brøndnr. 113004 – 113001. I forbindelse med projektet<br />
ændres den midterste ledning på strækningen 109006 – 109000Y fra ø400 til ø1200.<br />
Desuden forbindes bygværkerne 109000Y – 106000Y med en ø1200 ledning.<br />
Følgende matrikler af <strong>Hvidovre</strong> By, <strong>Hvidovre</strong> er i projektets skitseform berørt:<br />
Matr. nr. : Adresse: Ejer : Adresse :<br />
2 r Vigerslev Alle 365 <strong>Hvidovre</strong> Kommune <strong>Hvidovre</strong>vej 278<br />
2650 <strong>Hvidovre</strong><br />
2 s Vigerslev Alle 363 Georg Kofod Vigerslev Alle 363<br />
2650 <strong>Hvidovre</strong><br />
2 t Vigerslev Alle 361 <strong>Hvidovre</strong> Kommune <strong>Hvidovre</strong>vej 278<br />
2650 <strong>Hvidovre</strong>
05-07-05<br />
Bilag 13.7<br />
Projekter.<br />
Fortegnelse over matrikler, der i forbindelse med udførelse<br />
af kloakprojekter i perioden 2001 – 2005, eksproprieres eller<br />
deklareres.<br />
Etablering af 4000 m3 bassin ved Sydkærsvej<br />
Skitse<br />
Ændringer i ledningsdimensioner foregår i offentligt vejareal. Der etableres desuden<br />
en overløbspumpe med kapacitet på 1000 l/s i forbindelse med bassinet.<br />
Følgende matrikler af <strong>Hvidovre</strong> By, Risbjerg er i projektets skitseform berørt:<br />
Matr. nr. : Adresse: Ejer : Adresse :<br />
14 lv Sydkærsvej Vej & Park Njalsgade 13<br />
2300 København S<br />
14 lv 001 Sydkærsvej 16 KFUM Spejderne v/Niels Henriksen<br />
Bjeverskov Alle 35<br />
2650 <strong>Hvidovre</strong>
05-07-05<br />
Bilag 13.8<br />
Projekter.<br />
Fortegnelse over matrikler, der i forbindelse med udførelse<br />
af kloakprojekter i perioden 2001 – 2005, eksproprieres eller<br />
deklareres.<br />
Etablering af 1000 m3 bassin ved Krogholtsvej<br />
Skitse fremgår af Bilag 7.<br />
Bassinet påtænkes etableret som et langt rørbassin i offentligt vejareal. I forbindelse<br />
med tilslutning til afskærende ledning kan privat matrikel blive berørt.<br />
Følgende matrikler af Avedøre By, Avedøre er i projektets skitseform berørt:<br />
Matr. nr. : Adresse: Ejer : Adresse :<br />
7 do Krogholtsvej 2 Vibeke Hauer Andersen og<br />
René Brogaard Andersen<br />
Krogholtsvej 2<br />
2650 <strong>Hvidovre</strong>
Udløb fra fællessystemer, status Bilag 14
Udledningsskema Skema U2 Bilag : 14 side 1<br />
Udledning fra fællessystem til Damhusåen<br />
Amtskommune : København A - status X<br />
Kommune : <strong>Hvidovre</strong> B - planlægning<br />
Byområde : <strong>Hvidovre</strong><br />
Ud- Bassin- Red. Antal Udledning Udledning<br />
løbs volumen Areal aflast- kg/år (gennem- Rensning Placering Bemærkninger<br />
nr m3 Ha. ninger COD Total Total snit)<br />
pr. år N P m³/år<br />
U122* 8 16,50 54 14550 R Holmelundsvej<br />
U119* 1 1,53 13 550 R <strong>Hvidovre</strong> Alle<br />
U118* 12 14,21 38 9150 R <strong>Hvidovre</strong>gade<br />
U117 4 7,57 19 573 36 9 3500 R Sønderkærhave På matr. Nr. 5eh<br />
U116 2 0,46 9 27 2 160 R <strong>Hvidovre</strong>gade På matr. Nr. 2d<br />
U113 5 7,14 5 156 10 3 940 R Vigerslev Alle<br />
U111 8 6,00 28 1401 90 23 8200 R Sønderkær nord<br />
U110 88 60409 4191 1131 284170 R Sønderkær Syd På matr. Nr. 2uf<br />
U109 12 6,76 9 318 20 5 1920 R Vestkærs Alle<br />
U108 6 3,20 6 128 8 2 770 R Ejby Alle<br />
U107 0 7,41 15 411 6 7 2510 R Bjeverskov Allé<br />
U106 21 3,59 8 352 22 6 2110 R Risbjerggår. Allé<br />
U105 2 1,97 ½ 1 1 5 R Grønholtvej<br />
Grønholtvej/<br />
U104 0 4,80 10 719 46 12 4330 R Lerbjergvej<br />
For de med * gælder, at der endnu ikke foreligger beregninger på udledte stofmængder<br />
Symbolforklaring :<br />
Rensning: - = Ingen rensning B = Bundfældning (Bassin)<br />
R = Rist O = Olieudskiller<br />
S = Skumbrædt A = Sandfang<br />
T = Tromlesi<br />
På matr. Nr. 3gx<br />
Excl. 5 aflastninger og 70 m3 udledning<br />
pr. år fra U118/1<br />
28-06-2005
Udledningsskema Skema U2 Bilag : 14 side 2<br />
Udledning fra fællessystem til Kalveboderne<br />
Amtskommune : København A - status X<br />
Kommune : <strong>Hvidovre</strong> B - planlægning<br />
Byområde : <strong>Hvidovre</strong><br />
Ud- Bassin- Red. Antal Udledning Udledning<br />
løbs volumen Areal aflast- kg/år (gennem- Rensning Placering Bemærkninger<br />
nr m3 Ha. ninger COD Total Total snit)<br />
pr. år N P m³/år<br />
U201 10 8,86 13 53 14 3.300 A,S,R Kystagerparken<br />
Alle tal er opdateret ift. ny beregning medio 2000<br />
De angivne stofmængder er fra beregning 1998<br />
U202 10 0,83 9 1 0 530 A,S,R Kystagerparken<br />
U203 110 10,95 6 58 14 3.165 B Lodsvej<br />
U207 200 3,93 41 841 214 62.500 B,S,R <strong>Hvidovre</strong> Havn<br />
U208 220 3,50 ½ 1 0 50 R,B Konkylievej<br />
U102 1300 37,22 4 46 12 2.950 A,T Åmarksvej<br />
Symbolforklaring :<br />
Rensning: - = Ingen rensning B = Bundfældning (Bassin)<br />
R = Rist O = Olieudskiller<br />
S = Skumbrædt A = Sandfang<br />
T = Tromlesi<br />
28-06-2005
Udledningsskema Skema U2 Bilag : 14 side 3<br />
Udledning fra fællessystem til <strong>Hvidovre</strong>grøften<br />
Amtskommune : København A - status X<br />
Kommune : <strong>Hvidovre</strong> B - planlægning<br />
Byområde : <strong>Hvidovre</strong><br />
Ud- Bassin- Red. Antal Udledning Udledning<br />
løbs volumen Areal aflast- kg/år (gennem- Rensning Placering Bemærkninger<br />
nr m3 Ha. ninger COD Total Total snit)<br />
pr. år N P m³/år<br />
<strong>Hvidovre</strong> Alle tal er opdateret ift. Ny beregning medio 2000<br />
U407 130 2,99 17 154 39 10340 B Strandvej De angivne stofmængder er fra beregning 1998<br />
U406 700 0,00 9 156 40 9530 B,S Strandholms Allé<br />
U405 10 8,75 ½ 1 65 R Muslingevej<br />
U400 0 9,70 9 9 2 640 R Krogholtvej Hed tidligere U410<br />
U401 0 3,64 10 16 4 1120 R Brostykkevej<br />
U402 0 12,75 13 117 30 7900 R Paris Bouleward<br />
U403 0 8,97 22 235 61 16500 R Gl. Køge Landev.<br />
<strong>Hvidovre</strong> Vejafvanding fra Avedøre Havnevej ledes<br />
U404 10 6,42 7 30 8 1970 S,R Enghavevej direkte til <strong>Hvidovre</strong>grøften<br />
<strong>Hvidovre</strong>vej<br />
U409 0 9,81 3 13 3 900 R Gl. Køge Landev.<br />
Symbolforklaring :<br />
Rensning: - = Ingen rensning B = Bundfældning (Bassin)<br />
R = Rist O = Olieudskiller<br />
S = Skumbrædt A = Sandfang<br />
T = Tromlesi<br />
28-06-2005
Udledningsskema Skema U2 Bilag : 14 side 4<br />
Udledning fra fællessystem til Stadsrenden<br />
Amtskommune : København A - status X<br />
Kommune : <strong>Hvidovre</strong> B - planlægning<br />
Byområde : <strong>Hvidovre</strong><br />
Ud- Bassin- Red. Antal Udledning Udledning<br />
løbs volumen Areal aflast- kg/år (gennem- Rensning Placering Bemærkninger<br />
nr m3 Ha. ninger COD Total Total snit)<br />
pr. år N P m³/år<br />
U510/512 3300 32,40 A,B,R<br />
Materialgård<br />
/Biblioteksvej<br />
Symbolforklaring :<br />
Rensning: - = Ingen rensning B = Bundfældning (Bassin)<br />
R = Rist O = Olieudskiller<br />
S = Skumbrædt A = Sandfang<br />
T = Tromlesi<br />
28-06-2005
Udledningsskema Skema U2 Bilag : 14 side 5<br />
Udledning fra fællessystem til Køge Bugt<br />
Amtskommune : København A - status X<br />
Kommune : <strong>Hvidovre</strong> B - planlægning<br />
Byområde : <strong>Hvidovre</strong><br />
Ud- Bassin- Red. Antal Udledning Udledning<br />
løbs volumen Areal aflast- kg/år (gennem- Rensning Placering Bemærkninger<br />
nr m3 Ha. ninger COD Total Total snit)<br />
pr. år N P m³/år<br />
U611<br />
Udløbsledning, renset spildevand fra<br />
Avedøre Renseanlæg *<br />
U612 Nødoverløb Avedøre Renseanlæg *<br />
Nødoverløb fra indløbspumpe st.<br />
U614 Spildevandscenter Avedøre<br />
* Der henvises til årlige opgørelser i henhold til udledningstilladelse for Spildevandscenter Avedøre I/S<br />
Symbolforklaring :<br />
Rensning: - = Ingen rensning B = Bundfældning (Bassin)<br />
R = Rist O = Olieudskiller<br />
S = Skumbrædt A = Sandfang<br />
T = Tromlesi<br />
28-06-2005
Udledningsskema Skema U2 Bilag : 14 side 6<br />
Udledning fra spildevands- og fællessystem til fælleskommunal ledning<br />
Amtskommune : København A - status X<br />
Kommune : <strong>Hvidovre</strong> B - planlægning<br />
Byområde : <strong>Hvidovre</strong><br />
Ud- Bassin- Red. Antal Udledning Udledning<br />
løbs volumen Areal aflast- kg/år (gennem- Rensning Placering Bemærkninger<br />
nr m3 Ha. ninger COD Total Total snit)<br />
pr. år N P m³/år<br />
U820 6,86<br />
U816 0,30<br />
U815 1,40<br />
U813 6,15<br />
U812 10,31<br />
U811 2,04<br />
U807 3,38<br />
U806/U805 1,66<br />
U802 5,66<br />
U803 0,71<br />
U804 0,94<br />
U801 53,25<br />
U710 24,67<br />
U702 0,28<br />
U701 0,00<br />
U400 14,10<br />
U900 145,99 Direkte indløb til RA<br />
Symbolforklaring :<br />
Rensning: - = Ingen rensning B = Bundfældning (Bassin)<br />
R = Rist O = Olieudskiller<br />
S = Skumbrædt A = Sandfang<br />
T = Tromlesi<br />
28-06-2005
Udledningsskema Skema U2 Bilag : 14 side 7<br />
Udledning fra fællessystem til Københavns kommune<br />
Amtskommune : København A - status X<br />
Kommune : <strong>Hvidovre</strong> B - planlægning<br />
Byområde : <strong>Hvidovre</strong><br />
K125<br />
Ud- Bassin- Red. Antal Udledning Udledning<br />
løbs volumen Areal aflast- kg/år (gennem- Rensning Placering Bemærkninger<br />
nr m3 Ha. ninger COD Total Total snit)<br />
pr. år N P m³/år<br />
K124 Separat spv. ledning til Kbh. Kommune<br />
K122<br />
K118<br />
K110<br />
K106<br />
K102<br />
Symbolforklaring :<br />
Rensning: - = Ingen rensning B = Bundfældning (Bassin)<br />
R = Rist O = Olieudskiller<br />
S = Skumbrædt A = Sandfang<br />
T = Tromlesi<br />
28-06-2005
Udledningsskema Skema U2 Bilag : 14 side 8<br />
Udledning fra spildevandssystem til Brøndby Kommune<br />
Amtskommune : København A - status X<br />
Kommune : <strong>Hvidovre</strong> B - planlægning<br />
Byområde : <strong>Hvidovre</strong><br />
Ud- Bassin- Red. Antal Udledning Udledning<br />
løbs volumen Areal aflast- kg/år (gennem- Rensning Placering Bemærkninger<br />
nr m3 Ha. ninger COD Total Total snit)<br />
pr. år N P m³/år<br />
K704 0,46 Udløbsnummer ændret fra U704<br />
Symbolforklaring :<br />
Rensning: - = Ingen rensning B = Bundfældning (Bassin)<br />
R = Rist O = Olieudskiller<br />
S = Skumbrædt A = Sandfang<br />
T = Tromlesi<br />
28-06-2005
Udløb fra separate regnvandssystemer, status Bilag 15
Udledningsskema Skema U2 Bilag : 15 side 1<br />
Udledning fra regnvandssystem til Damhusåen<br />
Amtskommune : København A - status X<br />
Kommune : <strong>Hvidovre</strong> B - planlægning<br />
Byområde : <strong>Hvidovre</strong><br />
Ud- Bassin- Red. Antal Udledning Udledning<br />
løbs volumen Areal aflast- kg/år (gennem- Rensning Placering Bemærkninger<br />
nr m3 Ha. ninger COD Total Total snit)<br />
pr. år N P m³/år<br />
U123 7200 13,8 3.146 126 31 62.928 (B) Kløverprisvej<br />
U121 0 1,6 365 15 4 7.296 - Matr. 3bf<br />
U183 0,3 71 3 1 1.414 Matr. 3.g Privat udløb<br />
U184 0 2,0 456 18 5 9.120 <strong>Hvidovre</strong> station<br />
U115 3950 8,9 2.038 82 20 40.766 (B) Næsborgvej<br />
U114 10 8,0 1.824 73 18 36.480 Vigerslev Allé<br />
U112 0 0,4 91 4 1 1.824 Holbækmotorvejen<br />
U182 8700 28,9 6.589 264 66 131.784 B Stadsrenden Udløb fra rørlagt tidligere vandløb<br />
U181 0 0,1 23 1 0 456 Stadsrenden Udløb fra oprindeligt vandløb<br />
U180 0,2 41 2 0 821 Gl. Køge Landevej Vejafvanding Køgevej<br />
U103 0 0,4 91 4 1 1.824 Gl. Køge Landevej Vejafvanding Køgevej<br />
U101 0 0,7 160 6 2 3.192 Åmarksvej<br />
U120 0,7 160 6 2 3.192 Landlystvej<br />
Symbolforklaring :<br />
Rensning: - = Ingen rensning B = Bundfældning (Bassin)<br />
R = Rist O = Olieudskiller<br />
S = Skumbrædt A = Sandfang<br />
T = Tromlesi<br />
Kommentarer :<br />
Til beregning af stofudledning i regnvandsudløb er anvendt følgende standarværdier<br />
Årlig nedbør [mm] 570<br />
Hydrologisk reduktionsfaktor 0,8<br />
COD[mg/l] 50<br />
N-tot[mg/l] 2<br />
P-tot[mg/l] 0,5<br />
28-06-2005
Udledningsskema Skema U2 Bilag : 15 side 2<br />
Udledning fra regnvandssystem til Kalveboderne<br />
Amtskommune : København A - status X<br />
Kommune : <strong>Hvidovre</strong> B - planlægning<br />
Byområde : <strong>Hvidovre</strong><br />
Ud- Bassin- Red. Antal Udledning Udledning<br />
løbs volumen Areal aflast- kg/år (gennem- Rensning Placering Bemærkninger<br />
nr m3 Ha. ninger COD Total Total snit)<br />
pr. år N P m³/år<br />
U206 12,47 2.843 114 28 56.863 R,S<br />
Befæst.grad 36 %, sum af Regvandsoplande<br />
med udløb i U206<br />
U209 er udløb fra <strong>Hvidovre</strong>grøften / Østre<br />
U209* 731 187 48.965 R,S,B,O Landkanal<br />
*anførte stofmængder er sum fra fællessystem til <strong>Hvidovre</strong>grøften (dvs. ekskl. regnvand)<br />
Symbolforklaring :<br />
Rensning: - = Ingen rensning B = Bundfældning (Bassin)<br />
R = Rist O = Olieudskiller<br />
S = Skumbrædt A = Sandfang<br />
T = Tromlesi<br />
Kommentarer :<br />
Til beregning af stofudledning i regnvandsudløb er anvendt følgende standarværdier<br />
Årlig nedbør [mm] 570<br />
Hydrologisk reduktionsfaktor 0,8<br />
COD[mg/l] 50<br />
N-tot[mg/l] 2<br />
P-tot[mg/l] 0,5<br />
28-06-2005
Udledningsskema Skema U2 Bilag : 15 side 3<br />
Udledning fra regnvandssystem til fæstningskanalen<br />
Amtskommune : København A - status X<br />
Kommune : <strong>Hvidovre</strong> B - planlægning<br />
Byområde : <strong>Hvidovre</strong><br />
Ud- Bassin- Red. Antal Udledning Udledning<br />
løbs volumen Areal aflast- kg/år (gennem- Rensning Placering Bemærkninger<br />
nr m3 Ha. ninger COD Total Total snit)<br />
pr. år N P m³/år<br />
U307 * 4,80 1.094 44 11 21.888 O,A Gl. Køge Landevej<br />
U311 * 62,00 14.136 565 141 282.720 A, B,O,S Avedøre Stationsby Kanaludløb<br />
U312 * 5,20 1.186 47 12 23.712 B,O Motorvej<br />
U314 * 8,10 1.847 74 18 36.936 B,O,A Avedøre Tværvej<br />
Incl. overløb fra ca. 0,9 red. Ha fælleskloaakeret<br />
areal der frasepareres i 2001<br />
Motorvejsafvanding, Areal i Brøndby Kom-<br />
U315 * 4,90 1.117 45 11 22.344 B,O mune<br />
Motorvejsafvanding, Areal i Brøndby Kom-<br />
U316 * 8,70 1.984 79 20 39.672 B,O mune<br />
U301 0,37 84 3 1 1.687 - Stamholmen<br />
U303 0,37 84 3 1 1.687 - Stamholmen<br />
U317 * 2,40 547 22 5 10.944 B,O<br />
Motorvejsafvanding, Areal i Brøndby Kommune<br />
* angiver, at bassinvoluminerne er ukendte<br />
Symbolforklaring :<br />
Rensning: - = Ingen rensning B = Bundfældning (Bassin)<br />
R = Rist O = Olieudskiller<br />
S = Skumbrædt A = Sandfang<br />
T = Tromlesi<br />
Kommentarer :<br />
Til beregning af stofudledning i regnvandsudløb er anvendt følgende standarværdier<br />
Årlig nedbør [mm] 570<br />
Hydrologisk reduktionsfaktor 0,8<br />
COD[mg/l] 50<br />
N-tot[mg/l] 2<br />
P-tot[mg/l] 0,5<br />
28-06-2005
Udledningsskema Skema U2 Bilag : 15 side 4<br />
Udledning fra regnvandssystem til Køge Bugt<br />
Amtskommune : København A - status X<br />
Kommune : <strong>Hvidovre</strong> B - planlægning<br />
Byområde : <strong>Hvidovre</strong><br />
Ud- Bassin- Red. Antal Udledning Udledning<br />
løbs volumen Areal aflast- kg/år (gennem- Rensning Placering Bemærkninger<br />
nr m3 Ha. ninger COD Total Total snit)<br />
pr. år N P m³/år<br />
Avedøre Holme, Udløb for avedøre holme Dige- og Pumpe-<br />
U610 0,00 248,00 56.544 2.262 565 1.130.880 R,O syddæmning lags pumpestation<br />
U605 Regnvand fra Avedøreværket<br />
U613 2,72 620 25 6 12.403 - Vejvand Gl. Køge Landevej<br />
U601 Stamholmen Udløb fra bassin råhavn<br />
U612<br />
Symbolforklaring :<br />
Rensning: - = Ingen rensning B = Bundfældning (Bassin)<br />
R = Rist O = Olieudskiller<br />
S = Skumbrædt A = Sandfang<br />
T = Tromlesi<br />
Kommentarer :<br />
Til beregning af stofudledning i regnvandsudløb er anvendt følgende standarværdier<br />
Årlig nedbør [mm] 570<br />
Hydrologisk reduktionsfaktor 0,8<br />
COD[mg/l] 50<br />
N-tot[mg/l] 2<br />
P-tot[mg/l] 0,5<br />
28-06-2005
Udledningsskema Skema U2 Bilag : 15 side 5<br />
Udledning fra regnvandssystem til <strong>Hvidovre</strong>grøften<br />
Amtskommune : København A - status X<br />
Kommune : <strong>Hvidovre</strong> B - planlægning<br />
Byområde : <strong>Hvidovre</strong><br />
Ud- Bassin- Red. Antal Udledning Udledning<br />
løbs volumen Areal aflast- kg/år (gennem- Rensning Placering Bemærkninger<br />
nr m3 Ha. ninger COD Total Total snit)<br />
pr. år N P m³/år<br />
U404 0,22 50 2 1 1.003<br />
U407 2,66 606 24 6 12.130 U407 regnvandsudløb via fællessystem<br />
U450 3,24 739 30 7 14.774<br />
U451 6,00 1.368 55 14 27.360<br />
U452 6,25 1.425 57 14 28.500<br />
U453 4,12 939 38 9 18.787<br />
U454 2,25 513 21 5 10.260<br />
U455 3,41 777 31 8 15.550<br />
U456 0,92 210 8 2 4.195<br />
U409 0,73 166 7 2 3.329<br />
Separat regnvandsudløb i fælleskloakeret<br />
område.<br />
U457 0,25 57 2 1 1.140<br />
U458 0,19 43 2 0 866<br />
U459 0,08 18 1 0 365<br />
U460 1,19 271 11 3 5.426<br />
U461 1,09 249 10 2 4.970<br />
U462 0,24 55 2 1 1.094<br />
U463 0,34 78 3 1 1.550<br />
U464 0,27 62 2 1 1.231<br />
U470 7,73 1.762 70 18 35.249<br />
U471 0,15 34 1 0 684<br />
U472 2,90 661 26 7 13.224<br />
Symbolforklaring :<br />
Rensning: - = Ingen rensning B = Bundfældning (Bassin)<br />
R = Rist O = Olieudskiller<br />
S = Skumbrædt A = Sandfang<br />
T = Tromlesi<br />
Kommentarer :<br />
Til beregning af stofudledning i regnvandsudløb er anvendt følgende standarværdier<br />
Årlig nedbør [mm] 570<br />
Hydrologisk reduktionsfaktor 0,8<br />
COD[mg/l] 50<br />
N-tot[mg/l] 2<br />
P-tot[mg/l] 0,5<br />
28-06-2005
Udledningsskema Skema U2 Bilag : 15 side 6<br />
Udledning fra regnvandssystem til Stadsrenden<br />
Amtskommune : København A - status X<br />
Kommune : <strong>Hvidovre</strong> B - planlægning<br />
Byområde : <strong>Hvidovre</strong><br />
Ud- Bassin- Red. Antal Udledning Udledning<br />
løbs volumen Areal aflast- kg/år (gennem- Rensning Placering Bemærkninger<br />
nr m3 Ha. ninger COD Total Total snit)<br />
pr. år N P m³/år<br />
U540 8,38 1.911 76 19 38.213<br />
U535 0,00 0 0 0 0<br />
U530 2,93 668 27 7 13.361<br />
U529 1,16 264 11 3 5.290<br />
U527 1,10 251 10 3 5.030<br />
U524 4,72 1.076 43 11 21.523<br />
U521 0,11 25 1 0 502<br />
U523 6,41 1.461 58 15 29.230<br />
U520 4,10 935 37 9 18.696<br />
U515 0,13 30 1 0 593<br />
U514 0,24 55 2 1 1.094<br />
U519 0,00 0 0 0 0<br />
U513 0,09 21 1 0 410<br />
U511 1,48 337 13 3 6.749<br />
U509 0,00 0 0 0 0<br />
U508 0,00 0 0 0 0<br />
U507 0,40 91 4 1 1.824<br />
Symbolforklaring :<br />
Rensning: - = Ingen rensning B = Bundfældning (Bassin)<br />
R = Rist O = Olieudskiller<br />
S = Skumbrædt A = Sandfang<br />
T = Tromlesi<br />
Kommentarer :<br />
Til beregning af stofudledning i regnvandsudløb er anvendt følgende standarværdier<br />
Årlig nedbør [mm] 570<br />
Hydrologisk reduktionsfaktor 0,8<br />
COD[mg/l] 50<br />
N-tot[mg/l] 2<br />
P-tot[mg/l] 0,5<br />
28-06-2005
Udløb fra fællessystemer, Planlægning Bilag 16
Udledningsskema Skema U2 Bilag : 16 side 1<br />
Udledning fra fællessystem til Damhusåen<br />
Amtskommune : København A - status<br />
Kommune : <strong>Hvidovre</strong> B - planlægning X<br />
Byområde : <strong>Hvidovre</strong><br />
Ud- Bassin- Red. Antal Udledning Udledning<br />
løbs volumen Areal aflast- kg/år (gennem- Rensning Bemærkninger<br />
nr m3 Ha. ninger COD Total Total snit)<br />
pr. år N P m³/år<br />
K124 Kløverprisvej<br />
U122* 8 16,50 4 3.550 B Holmelundsvej Etablering af bassin 800 m3<br />
U119* 1 1,53 13 550 R <strong>Hvidovre</strong> Alle Kan muligvis lukkes<br />
U118* 12 14,21 5 2.900 R <strong>Hvidovre</strong>gade Etablering af bassin 800 m3<br />
U118-1* 2 30<br />
U117 4 7,57 1 51 4 1 380 TB Sønderkærhave<br />
U116 2 0,46 <strong>Hvidovre</strong>gade Skal nedlægges<br />
U113 5 7,14 ½ 5 0 0 30 R Vigerslev Alle<br />
U111 8 6,00 3 75 5 1 460 R Sønderkær nord Bassin på 500m3 etableres<br />
U110 4 1.798 144 37 13.240 B Sønderkær Syd Bassin på 4000m3 etableres v. Sydkærsvej<br />
U109 12 6,76 1 84 5 1 520 R Vestkærs Alle<br />
U108 6 3,20 Ejby Alle Skal nedlægges<br />
U107 0 7,41 Bjeverskov Allé Skal nedlægges<br />
U106 21 3,59 0 0 0 0 0 - Risbjerggår. Allé<br />
U105 2 1,97 Grønholtvej Skal nedlægges<br />
Grønholtvej/<br />
U104 0 4,80 10 4.494 Lerbjergvej Skal nedlægges<br />
Der er foreslået en omfattende udbygning af kloakoplandene til dsse bygværker. Dels skal der anlægges bassiner, og dels skal der omlægges<br />
ledninger, for at opnå de anførte udledninger. Desuden etableres kontraklap i 110000Y.<br />
Symbolforklaring :<br />
Rensning: - = Ingen rensning B = Bundfældning (Bassin)<br />
R = Rist O = Olieudskiller<br />
S = Skumbrædt A = Sandfang<br />
05-07-2005
Udledningsskema Skema U2 Bilag : 16 side 2<br />
Udledning fra fællessystem til Kalveboderne<br />
Amtskommune : København A - status<br />
Kommune : <strong>Hvidovre</strong> B - planlægning X<br />
Byområde : <strong>Hvidovre</strong><br />
Ud- Bassin- Red. Antal Udledning Udledning<br />
løbs volumen Areal aflast- kg/år (gennem- Rensning Bemærkninger<br />
nr m3 Ha. ninger COD Total Total snit) Alle tal er opdateret ift. Ny beregning medio 2000<br />
pr. år N P m³/år Der angivne stofmængder er fra beregning 1999<br />
U201 10 8,86 0 0 S,R Kystagerparken Nedlægges<br />
U202 10 0,83 0 0 S,R Kystagerparken Nedlægges<br />
U203 110 10,95 0 0 B Lodsvej Nedlægges<br />
U207 200 3,93 0 0 B,S,R <strong>Hvidovre</strong> Havn Nedlægges<br />
U208 220 3,50 1 1 1 50 B Konkylievej<br />
U102 1300 37,22 2 46 12 2.950 B,T Åmarksvej<br />
U100 4000 78 19 5.225 B,T 4000 m3 Bassin v. Kystagerparken<br />
I planlægningssituationen er forudsat omlægning/separering af ledninger, samt anlæggelse af bassiner<br />
Symbolforklaring :<br />
Rensning: - = Ingen rensning B = Bundfældning (Bassin)<br />
R = Rist O = Olieudskiller<br />
S = Skumbrædt A = Sandfang<br />
T = Tromlesi<br />
05-07-2005
Udledningsskema Skema U2 Bilag : 16 side 3<br />
Udledning fra fællessystem til <strong>Hvidovre</strong>grøften<br />
Amtskommune : København A - status<br />
Kommune : <strong>Hvidovre</strong> B - planlægning X<br />
Byområde : <strong>Hvidovre</strong><br />
Ud- Bassin- Red. Antal Udledning Udledning<br />
løbs volumen Areal aflast- kg/år (gennem- Rensning Bemærkninger<br />
nr m3 Ha. ninger COD Total Total snit) Alle tal er opdateret ift. Ny beregning medio 2000<br />
pr. år N P m³/år De angivne stofmængder er fra beregning 1999<br />
der etableres ca. 3000 m3 Bassin<br />
U406 0,00 5 * *<br />
*<br />
18400 B,S Strandholms Allé v. Strandengen<br />
U405 10 8,75 1 * * 260 R Muslingevej<br />
* *<br />
U400 0 9,70 9 * * R Krogholtvej Hed tidligere U410<br />
* *<br />
U401 0 3,64 4 * * 380 R Brostykkevej<br />
* *<br />
U402 0 12,75 6 * * 3090 R Paris Boulevard<br />
* *<br />
U403 0 8,97 3 * * 1460 R Gl. Køge Landevej<br />
* * <strong>Hvidovre</strong><br />
U404 10 6,42 2 * * 400 S,R Enghavevej<br />
* * <strong>Hvidovre</strong> <strong>Hvidovre</strong><br />
U407 130 2,99 0 * * 0 S Strandvej Strandvej<br />
* * <strong>Hvidovre</strong>vej<br />
U409 0 9,81 3 * * 1282 R Gl. Køge Landev. Etablering af 120 m3 Bassin<br />
I planlægningssituationen er forudsat omlægning/separering af ledninger (Kettilstorps Allé), samt anlæggelse af bassiner og ekstra brøndvolumen<br />
Symbolforklaring :<br />
Rensning: - = Ingen rensning B = Bundfældning (Bassin)<br />
R = Rist O = Olieudskiller<br />
S = Skumbrædt A = Sandfang<br />
T = Tromlesi<br />
Kommentarer :<br />
05-07-2005
Udledningsskema Skema U2 Bilag : 16 side 4<br />
Udledning fra fællessystem til Stadsrenden<br />
Amtskommune : København A - status<br />
Kommune : <strong>Hvidovre</strong> B - planlægning X<br />
Byområde : <strong>Hvidovre</strong><br />
Ud- Bassin- Red. Antal Udledning Udledning<br />
løbs volumen Areal aflast- kg/år (gennem- Rensning Bemærkninger<br />
nr m3 Ha. ninger COD Total Total snit)<br />
pr. år N P m³/år<br />
Materialgård<br />
U510/512 3300 32,40 A, B,R /Biblioteksvej<br />
Symbolforklaring :<br />
Rensning: - = Ingen rensning B = Bundfældning (Bassin)<br />
R = Rist O = Olieudskiller<br />
S = Skumbrædt A = Sandfang<br />
T = Tromlesi<br />
05-07-2005
Udledningsskema Skema U2 Bilag : 16 side 5<br />
Udledning fra fællessystem til Køge Bugt<br />
Amtskommune : København A - status<br />
Kommune : <strong>Hvidovre</strong> B - planlægning X<br />
Byområde : <strong>Hvidovre</strong><br />
Ud- Bassin- Red. Antal Udledning Udledning<br />
løbs volumen Areal aflast- kg/år (gennem- Rensning Kloakopland nr.<br />
nr m3 Ha. ninger COD Total Total snit)<br />
pr. år N P m³/år<br />
U611<br />
Udløbsledning, renset spildevand fra<br />
Spildevandscenter Avedøre<br />
U612<br />
U614<br />
Symbolforklaring :<br />
* Der henvises til fremtidig udledningstilladelse for Spildevandscenter Avedøre I/S<br />
Rensning: - = Ingen rensning B = Bundfældning (Bassin)<br />
R = Rist O = Olieudskiller<br />
S = Skumbrædt A = Sandfang<br />
T = Tromlesi<br />
Kommentarer :<br />
Nødoverløb fra indløbspumpestation<br />
Spildevandscenter Avedøre *<br />
Internt overløb Spildevandscenter<br />
Avedøre<br />
05-07-2005
Udløb fra separate regnvandssystemer, Planlægning Bilag 17
Udledningsskema Skema U2 Bilag : 17 side 1<br />
Udledning fra regnvandssystem til Damhusåen<br />
Amtskommune : København A - status<br />
Kommune : <strong>Hvidovre</strong> B - planlægning X<br />
Byområde : <strong>Hvidovre</strong><br />
Ud- Bassin- Red. Antal Udledning Udledning<br />
løbs volumen Areal aflast- kg/år (gennem- Rensning Placering Bemærkninger<br />
nr m3 Ha. ninger COD Total Total snit)<br />
pr. år N P m³/år<br />
U123 7200 13,8 3.146 126 31 62.928 B,O Kløverprisvej<br />
U121 0 1,6 365 15 4 7.296 O Matr. 3bf<br />
U183 0 0,3 71 3 1 1.414 Matr. 3.g Privat udløb<br />
U184 0 2,0 456 18 5 9.120 O <strong>Hvidovre</strong> station<br />
U115 3950 8,9 2.038 82 20 40.766 (B),O Næsborgvej<br />
U114 10 8,0 1.824 73 18 36.480 O Vigerslev Allé<br />
U112 0 0,4 91 4 1 1.824 O Holbækmotorvejen<br />
U182 8700 28,9 6.589 264 66 131.784 B,(O) Stadsrenden Udløb fra rørlagt tidligere vandløb<br />
U181 0 0,1 23 1 0 456 O Stadsrenden Udløb fra oprindeligt vandløb<br />
U180 0,2 41 2 0 821 Gl. Køge Landevej Vejafvanding Køgevej<br />
U103 0 0,4 91 4 1 1.824 O Gl. Køge Landevej Vejafvanding Køgevej<br />
U101 0 0,7 160 6 2 3.192 O Åmarksvej<br />
U120 0,7 160 6 2 3.192 O Landlystvej<br />
Symbolforklaring :<br />
Rensning: - = Ingen rensning B = Bundfældning (Bassin)<br />
R = Rist O = Olieudskiller<br />
S = Skumbrædt A = Sandfang<br />
T = Tromlesi<br />
Kommentarer :<br />
Til beregning af stofudledning i regnvandsudløb er anvendt følgende standarværdier<br />
Årlig nedbør [mm] 570<br />
Hydrologisk reduktionsfaktor 0,8<br />
COD[mg/l] 50<br />
N-tot[mg/l] 2<br />
P-tot[mg/l] 0,5<br />
05-07-2005
Udledningsskema Skema U2 Bilag : 17 side 2<br />
Udledning fra regnvandssystem til Kalveboderne<br />
Amtskommune : København A - status<br />
Kommune : <strong>Hvidovre</strong> B - planlægning X<br />
Byområde : <strong>Hvidovre</strong><br />
Ud- Bassin- Red. Antal Udledning Udledning<br />
løbs volumen Areal aflast- kg/år (gennem- Rensning Placering Bemærkninger<br />
nr m3 Ha. ninger COD Total Total snit)<br />
pr. år N P m³/år<br />
U206 12,47 2.843 114 28 56.863 R,S,O sum af 201, 202, 203<br />
U209 er udløb fra <strong>Hvidovre</strong>grøften til<br />
Kalveboderne<br />
U209* 731 183 25.272 R,S,B,O<br />
*anførte stofmængder er sum fra fællessystem til <strong>Hvidovre</strong>grøften (dvs. ekskl. regnvand)<br />
Symbolforklaring :<br />
Rensning: - = Ingen rensning B = Bundfældning (Bassin)<br />
R = Rist O = Olieudskiller<br />
S = Skumbrædt A = Sandfang<br />
T = Tromlesi<br />
Kommentarer :<br />
Til beregning af stofudledning i regnvandsudløb er anvendt følgende standarværdier<br />
Årlig nedbør [mm] 570<br />
Hydrologisk reduktionsfaktor 0,8<br />
COD[mg/l] 50<br />
N-tot[mg/l] 2<br />
P-tot[mg/l] 0,5<br />
05-07-2005
Udledningsskema Skema U2 Bilag : 17 side 3<br />
Udledning fra regnvandssystem til fæstningskanalen<br />
Amtskommune : København A - status<br />
Kommune : <strong>Hvidovre</strong> B - planlægning X<br />
Byområde : <strong>Hvidovre</strong><br />
Ud- Bassin- Red. Antal Udledning Udledning<br />
løbs volumen Areal aflast- kg/år (gennem- Rensning Placering Bemærkninger<br />
nr m3 Ha. ninger COD Total Total snit)<br />
pr. år N P m³/år<br />
U307 * 4,80 1.094 44 11 21.888 O,A Gl. Køge Landevej U308+U309+U310 samlet<br />
U311 * 62,00 14.136 565 141 282.720 O,S Avedøre Stationsby Kanaludløb<br />
K312 * 5,20 1.186 47 12 23.712 B,O Motorvej<br />
U314 * 8,10 1.847 74 18 36.936 B,O,A Avedøre Tværvej<br />
Incl. overløb fra ca. 0,9 red. Ha fælleskloaakeret<br />
areal der frasepareres i 2001<br />
Motorvejsafvanding, Areal i Brøndby<br />
K315 * 4,90 1.117 45 11 22.344 B,O<br />
Kommune<br />
Motorvejsafvanding, Areal i Brøndby<br />
Kommune<br />
U316 * 8,70 1.984 79 20 39.672 B,O<br />
U301 0,37 84 3 1 1.687 O Stamholmen<br />
U303 0,37 84 3 1 1.687 O Stamholmen<br />
Motorvejsafvanding, Areal i Brøndby Kom-<br />
K317 * 2,40 547 22 5 10.944 BO mune<br />
* angiver, at bassinvoluminerne er ukendte<br />
Symbolforklaring :<br />
Rensning: - = Ingen rensning B = Bundfældning (Bassin)<br />
R = Rist O = Olieudskiller<br />
S = Skumbrædt A = Sandfang<br />
T = Tromlesi<br />
Kommentarer :<br />
Til beregning af stofudledning i regnvandsudløb er anvendt følgende standarværdier<br />
Årlig nedbør [mm] 570<br />
Hydrologisk reduktionsfaktor 0,8<br />
COD[mg/l] 50<br />
N-tot[mg/l] 2<br />
P-tot[mg/l] 0,5<br />
05-07-2005
Udledningsskema Skema U2 Bilag : 17 side 4<br />
Udledning fra regnvandssystem til Køge Bugt<br />
Amtskommune : København A - status<br />
Kommune : <strong>Hvidovre</strong> B - planlægning X<br />
Byområde : <strong>Hvidovre</strong><br />
Ud- Bassin- Red. Antal Udledning Udledning<br />
løbs volumen Areal aflast- kg/år (gennem- Rensning Placering Bemærkninger<br />
nr m3 Ha. ninger COD Total Total snit)<br />
pr. år N P m³/år<br />
Avedøre Holme, Udløb for avedøre holme Dige- og Pumpe-<br />
U610 0,00 248,00 56.544 2.262 565 1.130.880 R,O syddæmning lags pumpestation<br />
U605 0 0 0 0 O Regnvand fra Avedøreværket<br />
U613 2,72 620 25 6 12.403 O Vejvand Gl. Køge Landevej<br />
U601 Stamholmen Udløb fra bassin råhavn<br />
U612 Regnvand fra Avedøreværket<br />
Symbolforklaring :<br />
Rensning: - = Ingen rensning B = Bundfældning (Bassin)<br />
R = Rist O = Olieudskiller<br />
S = Skumbrædt A = Sandfang<br />
T = Tromlesi<br />
Kommentarer :<br />
Til beregning af stofudledning i regnvandsudløb er anvendt følgende standarværdier<br />
Årlig nedbør [mm] 570<br />
Hydrologisk reduktionsfaktor 0,8<br />
COD[mg/l] 50<br />
N-tot[mg/l] 2<br />
P-tot[mg/l] 0,5<br />
05-07-2005
29-06-05<br />
9. Tilknyttede rapporter<br />
1. <strong>Hvidovre</strong> kommune. <strong>Spildevandsplan</strong>.<br />
Målsætninger, revideret august 2001.<br />
2. <strong>Hvidovre</strong> kommune. Fornyelse af afløbssystemet.<br />
Investerings- og tidsfølgeplan, revideret august 2001.<br />
3. <strong>Hvidovre</strong> kommune. Betalingsvedtægt for <strong>Hvidovre</strong><br />
kommunes kloakforsyning, december 2001.<br />
4. <strong>Hvidovre</strong> kommune. Retningslinier vedrørende<br />
offentlige kloakstikledninger i <strong>Hvidovre</strong> kloakforsyning,<br />
revideret august 2001.<br />
9001
29-06-05<br />
10. Undersøgelsesrapporter<br />
10001<br />
/U1/ PH-consult.<br />
Indledende analyse af investeringsbehovet for opfyldelse af recipientkvalitetsmålsætningen<br />
for Harrestrup Å, August 1991.<br />
/U2/ Krüger.<br />
<strong>Hvidovre</strong> Kommune, Fornyelse af afløbssystemet, Handlingsplan for tilstandsregistrering,<br />
Maj 1994.<br />
/U3/ Hedeselskabet.<br />
Idéprojekt for restaurering af Harrestrup Å, Nedstrøms Nordre Ringvej,<br />
Maj 1995.<br />
/U4/ PH-Consult/Krüger.<br />
Projekt SPHARR, fælleskommunal spildevandsplanlægning for oplandet<br />
til Harrestrup Å, Resumérapport, Maj 1995.<br />
/U5/ Krüger.<br />
<strong>Hvidovre</strong> Kommune, Undersøgelse for lokalisering af uvedkommende<br />
vand i opland HvK 1, Januar 1996.<br />
/U6/ PH-Consult.<br />
Notat vedrørende Badevandskvalitet ved Kystagerparken, Marts 1996.<br />
/U7/ Krüger.<br />
<strong>Hvidovre</strong> Kommune. Åmarkens pumpestation. Skitseprojekt, Juni 1996.<br />
/U8/ Krüger.<br />
<strong>Hvidovre</strong> Kommune. Fornyelsesplan. Undersøgelsesopland 2A, Nord,<br />
13. august 1996.<br />
/U9/ Krüger.<br />
<strong>Hvidovre</strong> Kommune. Fornyelsesplan. Undersøgelsesopland 2A, Syd,<br />
14. august 1996.<br />
/U10/ PH-Consult.<br />
<strong>Hvidovre</strong> Kommune. Undersøgelse af <strong>Hvidovre</strong> kommunes opland 1C,<br />
August 1996.<br />
/U11/ Krüger.<br />
<strong>Hvidovre</strong> Kommune. Fornyelsesplan. Undersøgelsesopland 1C, Syd,<br />
21. august 1996.<br />
/U12/ Krüger.<br />
<strong>Hvidovre</strong> Kommune. Undersøgelse for lokalisering af uvedkommende<br />
vand i opland HvK I (syd), 21. august 1996.<br />
/U13/ Krüger.<br />
<strong>Hvidovre</strong> Kommune. Bassinanlæg ved Stadsrenden. Skitseprojekt,<br />
Januar 1997.<br />
/U14/ Krüger.<br />
<strong>Hvidovre</strong> Kommune. Undersøgelse for lokalisering af uvedkommende<br />
vand i opland HvK 5, Januar 1997.
29-06-05<br />
10002<br />
/U15/ Krüger.<br />
<strong>Hvidovre</strong> Kommune. Rebæk sø. Fase 2 supplerende undersøgelser,<br />
Februar 1997<br />
/U16/ Krüger.<br />
<strong>Hvidovre</strong> Kommune. Lokalisering og fjernelse af uvedkommende vand i<br />
Avedøre oplandet. Februar 1997.<br />
/U17/ Krüger.<br />
<strong>Hvidovre</strong> Kommune. Afhjælpende foranstaltninger til sedimentfjernelse i<br />
Rebæk Sø. Oktober 1997.<br />
/U18/ Krüger.<br />
<strong>Hvidovre</strong> Kommune. Forbedringer af vandkvaliteten af tilløbet til Rebæk<br />
Sø. Oktober 1997.<br />
/U19/ Krüger.<br />
<strong>Hvidovre</strong> Kommune. Undersøgelse for lokalisering af uvedkommende<br />
vand i opland HvK 4 m.v., Februar 1998.<br />
/U20/ PH-consult.<br />
<strong>Hvidovre</strong> Kommune. Undersøgelse af <strong>Hvidovre</strong> kommunes opland 1C.<br />
Projekt HFOR-2. Marts 1998.<br />
/U21/ Krüger.<br />
<strong>Hvidovre</strong> Kommune. Lokalisering og fjernelse af uvedkommende vand i<br />
Avedøre oplandet. Maj 1998.<br />
/U22/ PH-consult.<br />
<strong>Hvidovre</strong> Kommune. Notat vedrørende projektet: Undersøgelsesopland<br />
1D i <strong>Hvidovre</strong> kommune. Maj 1998.<br />
/U23/ Krüger.<br />
<strong>Hvidovre</strong> Kommune. Fornyelsesplan. Undersøgelsesopland 1D.<br />
Maj 1998.<br />
/U24/ Krüger.<br />
<strong>Hvidovre</strong> Kommune. Fornyelsesplan. Tillæg til undersøgelsesopland 2A.<br />
September 1998.<br />
/U25/ Krüger.<br />
<strong>Hvidovre</strong> Kommune. Rebæk Sø. Notat fra følgegruppe.<br />
September 1998.<br />
/U26/ PH-consult.<br />
<strong>Hvidovre</strong> Kommune. Beregning af aflastede stofmængder til Kalveboderne<br />
fra <strong>Hvidovre</strong> Kommunes opland 1D. Januar 1998.<br />
/U27/ Krüger.<br />
<strong>Hvidovre</strong> Kommune. Fornyelsesplan. Tillæg til undersøgelsesopland 1D.<br />
Marts 1999.<br />
/U28/ Krüger.<br />
<strong>Hvidovre</strong> Kommune. Fornyelsesplan. Undersøgelsesopland 2B.<br />
Marts 1999.
29-06-05<br />
10003<br />
/U29/ PH-consult.<br />
<strong>Hvidovre</strong> Kommune. Undersøgelsesopland 1B og 1C (nordlig del) i<br />
<strong>Hvidovre</strong> Kommune. Juli 1999. Udkast til arbejdsrapport.<br />
/U30/ Krüger.<br />
<strong>Hvidovre</strong> Kommune. Tilstandsregistrering og -vurdering af pumpestationer<br />
SP05, RP06 og SP07. Juli 1999.<br />
/U31/ Krüger.<br />
<strong>Hvidovre</strong> Kommune. Bassinanlæg ved Kystagerparken. Skitseprojekt.<br />
August 1998.<br />
/U33/ Krüger.<br />
<strong>Hvidovre</strong> Kommune. Fornyelsesplan. Undersøgelsesopland 1B og 1C<br />
nord. April 1999.<br />
/U34/ PH-Consult for <strong>Hvidovre</strong> Kommune.<br />
Vurdering af kapaciteten i afløbssystemet i undersøgelsesopland 1B og<br />
1C nord, <strong>Hvidovre</strong> Kommune. Oktober 1999.<br />
/U35/ PH-Consult & Krüger for Lynettefællesskabet.<br />
Optimalt samspil mellem afløbssystem og renseanlæg i Lynettefællesskabets<br />
opland. Oktober 1999.<br />
/U36/ PH-Consult for <strong>Hvidovre</strong> Kommune.<br />
Bassinanlæg Kystagerparken. Skitseprojekt, alternative projektforslag.<br />
Vurdering af hydraulisk funktion/bundfældning. Marts 1999.<br />
/U37/ Krüger.<br />
<strong>Hvidovre</strong> Kommune. Regnvandssystem, Avedørelejren. Skitseprojekt.<br />
Februar 2000.<br />
/U41/ Krüger.<br />
<strong>Hvidovre</strong> Kommune. Tilstandsregistrering og –vurdering af Pumpestation<br />
SP03 og SP08 samt overløbsbygværk OVB opland 400. April 2000.<br />
/U43f/ PH-Consult for <strong>Hvidovre</strong> Kommune.<br />
<strong>Hvidovre</strong> Kommunes undersøgelsesopland 1D - detailsystem.<br />
Maj/Juni 2000. Foreløbigt udkast.<br />
/U44/ Krüger.<br />
<strong>Hvidovre</strong> Kommune. Kontrolmåling af uvedkommende vand i oplandene<br />
HVK 1, 3 og 4. Oktober 1999.<br />
/U45/ Krüger.<br />
<strong>Hvidovre</strong> Kommune. Orienterende forundersøgelser v. <strong>Hvidovre</strong> Strandvej.<br />
December 1999.<br />
/U46/ Krüger.<br />
<strong>Hvidovre</strong> Kommune. Avedøre Stationsby, kvarterløftforslag til forbedring<br />
af vandkvaliteten i kanalen syd for Avedøre Stationsby. December 1999.<br />
/U48f/ Krüger.<br />
<strong>Hvidovre</strong> Kommune. Fornyelsesplan opland 451 og 540.<br />
Juli 2000. Foreløbigt udkast.
29-06-05<br />
/U51f/ Krüger.<br />
<strong>Hvidovre</strong> Kommune. Hydraulisk vurdering og fornyelsesforslag for<br />
kloakledninger i Avedørelejren. August 2000.<br />
/U53f/ PH-Consult for <strong>Hvidovre</strong> Kommune.<br />
<strong>Hvidovre</strong> Kommunes undersøgelsesopland 1D - detailsystem.<br />
September 2000. Foreløbigt udkast.<br />
/U54/ PH-Consult for <strong>Hvidovre</strong> Kommune.<br />
<strong>Hvidovre</strong> Kommunes undersøgelsesopland 1A - Arbejdsrapport.<br />
September 2000.<br />
/U55f/ Krüger.<br />
<strong>Hvidovre</strong> Kommune. Fornyelsesplan. Undersøgelsesopland 1A.<br />
November 2000. Foreløbigt udkast.<br />
10004<br />
/U56/ Krüger.<br />
<strong>Hvidovre</strong> Kommune. Ultralydsundersøgelse af rørsystemet for pumpestationerne<br />
SP03 og SP08. November 2000.
29-06-05<br />
11. Referencer<br />
11001<br />
/R1/ Miljøministeriet. Lovbekendtgørelse nr. 625 af 15.juli 1997 om miljøbeskyttelse,<br />
med ændringer senest lovbekendtgørelse nr. 698 af 22. september<br />
1998.<br />
/R2/ Miljøministeriet. Bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni 1999 om spildevandstilladelser.<br />
/R3/ Miljøministeriet. Cirkulære af 30. maj 1986 om tilførsel af spildevand til<br />
vandløb, søer eller havet m.v.<br />
/R4/ Københavns amt. Regionplan 93, juni 1993.<br />
/R5/ <strong>Hvidovre</strong> kommune. Miljøhandlingsplan 1993.<br />
/R6/ <strong>Hvidovre</strong> kommune. Vandforsyningsplan 1993-2005.<br />
/R7/ I/S Avedøre kloakværk. Undersøgelse af hydrauliske og procesmæssige<br />
forhold, aug. 1993.<br />
/R8/ Lynettegruppen. Notat vedrørende udløbsledning fra renseanlæg Damhusåen<br />
til Kongedybet. Udvidelse af ledningens kapacitet fra de planlagte<br />
13000 m³/h til 18000 m³/h.<br />
/R9/ Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen. Nr. 13 1990 om udarbejdelse af<br />
fornyelsesplaner for afløbssystemer.<br />
/R10/ Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen. Nr. 47 1992 om faskiner.<br />
/R11/ Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen. Nr. 48 1992 om uvedkommende<br />
vand i afløbssystemer.<br />
/R12/ Miljøministeriet. Miljøprojekt nr. 137 1990 om regulering af forurening fra<br />
afløbssystemer under regn.<br />
/R13/ Stadsingeniørens direktorat København. Tungmetalundersøgelser, april<br />
1993.<br />
/R14/ <strong>Hvidovre</strong> kommune. Vandforsyningsplan, januar 1992. Lokalisering af<br />
kalkboringer.<br />
/R15/ Miljøstyrelsen, spildevand. Vejledende bestemmelser for udledning af<br />
spilspildevand nr. 6, 1974.<br />
/R16/ "Miljøsamarbejdet" mellem kommunerne i Københavns vestegn og<br />
Roskilde amt. Udledning af industrispildevand til offentlig kloak. Udkast<br />
til vejledende grænseværdier, kontrolvilkår og prøvetagning, maj 1992.<br />
/R17/ Statens byggeforskningsinstitut. SBI-anvisning 96 om afløbsinstallationer,<br />
1974.<br />
/R18/ Dansk ingeniørforening. DS 440 1983; Norm for mindre afløbsanlæg<br />
med nedsivning.<br />
/R19/ Stads- og havneingeniøren nr. 11, 1989.
29-06-05<br />
11002<br />
/R20/ Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen. Nr.36 1992 om lokalafledning af<br />
regnvand.<br />
/R21/ Hillerød Kommune, Teknisk forvaltning. Projekt - Faskiner, 1992.<br />
/R22/ IDA Spildevandskommiteen. Nedsivning af regn vand/dimensionering,<br />
Skrift nr. 25, 1994.<br />
/R23/ Hovedstadsrådet. Recipientkvalitetsplan 89, 1989.<br />
/R24/ Københavns Amt. Regionsplan 97, november 1997.<br />
/R25/ Arbejdstilsynets Bkg. Nr. 473 af 7 oktober 1983. Bekendtgørelse om<br />
kloakarbejde.<br />
/R26/ Københavns Amt. Spildevand i det åbne land. Teknisk redegørelse for<br />
fastlæggelse af renseklasser for enkelte ejendomme. November 1999.<br />
/R27/ Miljø- og Energiministeriet. Lovbekendtgørelse nr. 182 af 9. maj 2000<br />
om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v.<br />
/R28/ HUR. Forslag til Regionplan 2001 for Københavns Amt, oktober 2000.<br />
/R29/ I/S Avedøre Kloakværk, undersøgelse for uvedkommende vand, <strong>Hvidovre</strong><br />
Kommune, Delrapport 10, 1994.<br />
/R30/ Spildevandscenter Avedøre I/S, Opfølgende undersøgelse for uvedkommende<br />
vand, 1997.<br />
/R31/ Spildevandscenter Avedøre I/S, Forslag til Afløbsteknisk <strong>Spildevandsplan</strong>,<br />
2000.
29-06-05<br />
12. Ordliste<br />
Afstrømningsområde Område, hvorfra regnvandet vil udledes til havet via samme<br />
vandløb.<br />
12001<br />
Afvanding I f.eks. centrifuger afgiver slammet hovedparten af sit vand-<br />
indhold. Denne af vanding foregår efter slammets behandling i<br />
rådnetanken.<br />
Afværgepumpning Oppumpning af forurenet grundvand, så forureningen ikke<br />
spreder sig.<br />
Aktivt slam Slam består af mikroorganismer. Ved tilførsel af ilt, aktiveres<br />
slammet dvs. mikroorganismerne, således at de kan trives og<br />
derved foretage den biologiske rensning af spildevandet.<br />
Bassin Bassiner etableres på spildevandssystemet for at opmagasinere<br />
vand, enten for at nedbringe spidsbelastningen (sparebassin),<br />
for at sikre bundfældning af partikler i regnvand (regnvandsbassin),<br />
for at reducere den hydrauliske belastning af recipient<br />
eller kloaksystem (udligningsbassin) eller for at<br />
tilbageholde spildevandet, således at renseanlæg og kloaksystem<br />
udnyttes optimalt (forsinkelsesbassin).<br />
Bod5 Biochemical Oxygen Demand. Engelsk forkortelse for BI5, der<br />
står for Biokemisk Iltforbrug over 5 døgn. BI5 angiver hvor meget<br />
ilt, der bruges af spildevands mikroorganismer på 5 dage.<br />
Bygværk En ikke cirkulær brønd (knudepunkt), der ofte har tilknyttet en<br />
speciel afløbsfunktion f.eks. bassin eller overfaldsbygværk.<br />
Drænvand Grundvand og nedsivet overfladevand, der bortledes gennem<br />
f.eks. et drænrør.<br />
Efterklaringstank En tank, hvori slammet - efter den mekaniske rensning (primærtank)<br />
h.h.v. den biologiske rensning (sekundærtank) af spildevandet-,<br />
falder til bunds (bundfældes).<br />
Erhvervsspildevand Omfatter spildevand ( f.eks. kølevand, spulevand og regnvand)<br />
afledt fra virksomheder, herunder afløb fra laboratorier, sygehuse<br />
og dambrug.<br />
Faskine Nedsivningsanlæg (stendræn) for overfladevand og drænvand.<br />
Fedtfang Teknisk bygværk, som udskiller olie og fedt (ved luftning af<br />
vandet) således, at det lægger sig på vandoverfladen.<br />
Forureningsgrad (F o ) Resultat af undersøgelse af smådyrssammensætningen i vandløb.<br />
Forureningsgraden går fra det reneste (F o I) til det mest forurenede<br />
(F o IV) og kan, incl. mellemværdierne I-II, II-III og III-IV,<br />
antage i alt 7 værdier.<br />
Grundvand Vand i jord, hvor porevandstrykket mindst er lig med atmosfæretrykket.<br />
Grøde Samlebetegnelse for plantevækst i vandløb og søer.
29-06-05<br />
12002<br />
Hovedopland Det kommunale areal der udleder spildevand/regnvand til samme<br />
recipient eller hovedsystem.<br />
Husspildevand Omfatter det spildevand der kommer fra de enkelte husholdninger.<br />
Hydraulisk belastning Belastning med vand i et givet kloaksystem eller vandløb.<br />
Hydrografi Læren om vands strømning i vandsystemer.<br />
Iltsvind Situation, hvor iltforbruget i vandsystemet er større end den tilførte<br />
mængde, hvorved livsvilkår for en lang række dyr forringes,<br />
måske i en sådan grad, at liv ikke er muligt at opretholde<br />
for iltkrævende organismer.<br />
Iltmætning Den mængde ilt, der ved en given temperatur kan indeholdes i<br />
vand.<br />
Iltningstank Tanke hvori den biologiske rensning af spildevandet foregår.<br />
Rensningen foregår ved at de i vandet opløste stoffer, omdannes<br />
til slam under medvirken af bakterier og ilt.<br />
Kloaksystemer Fællessystem: System, hvor spildevand fra huse, industrier og<br />
lignende føres i de samme ledninger som regnvand fra tage,<br />
veje og andre befæstede arealer. Er oftest opbygget til kun at<br />
kunne tage en vis mængde regnvand, hvorefter overskuddet via<br />
et overløbsbygværk aflastes til recipient eller lagres i sparebassiner.<br />
Separatsystem: System, hvor der er en separat ledning til spildevand<br />
og en til regnvand. Regnvandsledningen udleder normalt<br />
direkte til recipient.<br />
Kontraventil Ventil, der sikrer, at vandet kun kan strømme i én retning.<br />
Ledning Generel betegnelse for en afløbs-, eller forsyningsledning.<br />
Lækage Huller eller revner i ledninger hvor vandet kan sive ud igennem.<br />
N Nitrogen (kvælstof). Her i betydningen næringssalt.<br />
Næringssalte Næringssalte opfattes snævert som kvælstof-, fosfor- og kaliumforbindelser<br />
(NPK). Derudover findes en række mikronæringssalte,<br />
der er nødvendige for plantevækst.<br />
O Oxygen (ilt).<br />
Olieudskiller Teknisk bygværk, som separerer den lettere olie fra det tungere<br />
vand, hvorefter olien kan fjernes.<br />
Opholdstid Den teoretiske tid, der medgår, førend alt vand i en sø eller et<br />
bassin principielt er skiftet ud 1 gang.<br />
Opland Det areal der afleder spildevand/regnvand til et bestemt udløb<br />
recipient eller hovedsystem.<br />
Opstuvning Den hævning af vandstanden, der kan ske ved store vandtilførsler<br />
i kloakkerne, f.eks. ved regnskyl.
29-06-05<br />
12003<br />
Organisk stof Organisk stof er en samlebetegnelse for en lang række organiske<br />
forbindelser, der stammer fra levende og døde organismer.<br />
Ved nedbrydning af organisk stof forbruges ilt. Store mængder<br />
organisk stof i et vandløb eller en sø kan således medføre iltsvind<br />
under nedbrydningen.<br />
Overfladevand Fællesbetegnelse for regnvand og andet forurenet vand, som<br />
tilføres fra terræn og bygningsoverflader.<br />
Overløbsbygværk Teknisk bygværk på fælleskloakeret system der aflaster til recipient<br />
eller bassin via overløbsbygværket, når kapaciteten i en<br />
del af et kloaksystem er overskredet.<br />
P Phosphor (fosfor). Her i betydningen næringssalt.<br />
PE Personækvivalent. En PE svarer til den mængde forurening én<br />
person bidrager med. I Danmark svarer det til 60 g BI5/d.<br />
pH pH er et mål for spildevandets surhedsgrad. Neutral pH er 7.<br />
Surt vand har pH under 7, mens basisk vand har en pH over 7.<br />
Primære grundvandsmagasin Det dybest beliggende grundvand.<br />
Primærtank Se efterklaringstank.<br />
Recipient Vandløb, sø eller havområde der modtager spildevandsudledning.<br />
Reduceret areal Den del af et givet areal, der er befæstet, og som derfor i regnsituationer<br />
bidrager med vand til kloaksystemet.<br />
Regnvand Forurenet regnvand , som tilføres fra terræn og bygningsoverflader.<br />
Regnvandsbetinget udløb Aflastning fra kloaksystemet til recipient under regn.<br />
Renovering Reparation og vedligeholdelse af afløbssystemet. F.eks. tætning<br />
af utætte rør.<br />
Rådnetank I rådnetanke nedbrydes og reduceres slammets indhold af organiske<br />
stoffer og bakterier, under opvarmning og uden luftens<br />
adgang. Under processen dannes en energirig biogas, som kan<br />
anvendes til produktion af strøm og varme.<br />
Sandfang Teknisk bygværk, som bundfælder sand og andre tunge partikler.<br />
Sanering Omfatter renovering og udbygning/forbedring af afløbssystemet.<br />
Sedimentation Bundfældning.<br />
Sekundærtank Se efterklaringstank.<br />
Separatsystem Se kloaksystemer.<br />
Sigtdybde Måles ved nedsænkning af hvid skive i vandet. Sigtdybden er<br />
den dybde, hvor skiven netop kan skelnes.
29-06-05<br />
12004<br />
Slamflugt Når slammet, istedet for at falde til bunds i efterklaringstanken,<br />
flyder videre ud med det rensede spildevand.<br />
Slamindex Et udtryk for det aktive slams bundfældningsegenskaber. Jo lavere<br />
slamindex, desto bedre bundfældningsegenskaber.<br />
Spildevand Spildevand omfatter husspildevand, og erhvervsspildevand. I<br />
officiel sprogbrug omfatter spildevand ovennævnte samt regnvand<br />
afledt fra bebyggelse og befæstede arealer.<br />
Trykledning Ledning, hvor transporten sker ved tryk.<br />
Udpumpningsanlæg Anlæg til udpumpning af grundvand til de øvre dele af vandløb<br />
for at sikre sommervandføringen.<br />
Uvedkommende vand, hurtigt Indsivning af vand i afløbssystemet stammende fra f.eks. fejltilslutninger<br />
eller overlækning fra separate regnvandsledninger.<br />
Uvedkommende vand, langsomt Grundvandsbetinget indsivning til afløbssystemet.<br />
Vandbremse En tragtformet bremse, der har til formål at regulere afløbet fra<br />
et bygværk.<br />
Vandføring Den vandmængde, der pr. tidsenhed passerer et tværsnit i et<br />
vandløb, f.eks. 1,34 m³/sekund.<br />
Vandområdeplan Plan for kvaliteten og udnyttelsen af alle vandløb, søer, kystvande<br />
(vandområdet) inden for et eller flere afgrænsede afstrømningsområder,<br />
f.eks. Vandområdeplan, Køge Bugt.<br />
Vandsystem Omfatter alle vandløb og søer i det samme afstrømningsområde,<br />
som f.eks. Harrestrup Å/Damhus Å systemet.