Gør en god skole bedre – med ungdomsskolen

More documents

Recommendations

Info

Gør en god skole bedre... fortsat fra side 3 af lærere, pædagoger og personale med andre kvalifikationer”. Der lægges nemlig op til, at der i højere grad end i dag, skal være to voksne på i undervisningen: ”To voksne i undervisningen kan fx gennemføres som en undervisningsassistentordning, hvor pædagoger eller andre faggrupper indgår i løsningen af undervisningsopgaven i samarbejde med læreren”. Det bemærkes, at underviserne ikke begge behøver at være skolens egne lærere, og at andre faggrupper er velkomne på samme måde, som ungdomsskolen har tradition for at byde andre indenfor qua det fri lærervalg. Praktiske fag og valgfag Opprioriteringen af de praktiske og musiske fag skal fremme motivation og engagementet. I 3. og 6. klasse foreslås det at øge det vejledende timetal på området med en ugentlig lektion. De ældste klasser vil tilsvarende få større muligheder for at afprøve nye valgfag. Og her lyder det næste som at bladre i et ungdomsskoleprogram, når det hedder: ”Regeringen foreslår samtidig, at kommunerne får mulighed for at tilbyde flere valgfag end i dag. Fx valgfag som astronomi, metal/teknologiværksted og udformning af 4 | Ungdomsskolen og folkeskolereformen hjemmesider. Valgfagene kan også grupperes i valgfagspakker, hvor det overordnede emne fx kan være sprog, naturfag, teknologi eller innovation”. På dette punkt eksisterer der også allerede en del samarbejder mellem ungdomsskole og folkeskole. Øget frihed Det bør tillige nævnes, at der tales om inklusion i udspillet. Der skal være plads til langt flere end i dag – færre skal henvises til specialundervisning. Endelig er det i afsnittet om ”regelforenkling og større frihed til kommuner og skoler” værd at bemærke, at der bl.a. tales om ”øget adgang til fælles ledelse for folkeskoler og for folkeskoler og dag- og fritidstilbud”. Ny Nordisk Skole Som nævnt indledningsvis, og som det også påpeges senere i udspillet, harmonerer de overordnede mål fint med målene i Ny Nordisk Skole, hvor der netop allerede er indgået en række spændende samarbejder mellem folkeskoler og ungdomsskoler. Det overordnede mål – at udfordre, udvikle og dygtiggøre på tværs af social baggrund for ikke at tale om oprindelse, etnicitet, køn og status – er helt i trit med målsætningerne i ungdomsskolearbejdet. Vi er i gang! Input fra ungdomsskoler dokumenter udbredt forpligtende samarbejde med folkeskoler Der samarbejdes allerede flittigt med folkeskoler rundt om i hele landet. Det viser en lille uvidenskabelige undersøgelse, som Ungdomsskoleforeningen har foretaget. Foreningen bad om eksempler på tiltag, der kan styrke et forpligtende samarbejde mellem folkeskolen og ungdomsskolen. Og vi modtog efterfølgende svar fra en bred kreds af ungdomsskoler, der indsendte eksempler på såvel allerede etablerede faste samarbejder som kommende. Stor bredde De indkomne svar fordelte sig på skoler med både geografisk og størrelsesmæssig variation. Fra Aalborg i nord til Lolland i syd. Fra Thisted vest til Dragør i øst. Fra øsamfund i ”udkanten” til storbyer. Med andre ord har størrelse og placering på danmarkskortet alt andet lige ingen indflydelse på mulighederne for at indgå mere forpligtende samarbejder. Det er meget forskelligt, hvad der samarbejdes om – fra små enkeltstående projekter til store flerårige. Men som det fremgår af de efterfølgende sider, er det dog muligt at indplacere de fleste indkomne svar i nogle hovedkategorier.
Læring i det fri En dag på vandet. Sådan hedder et tilbud fra Ungdomsskolen i Hvidovre til kommunens 6.-10. klasser. Her kan de unge afprøve sports- og friluftsaktiviteter som sejlads i kanoer, kajakker og sejljoller. Endvidere udfordres de på områder som samarbejdsevner, selvtillid og fysisk formåen. En sådan initiativ har altså såvel sundhedsmæssige som personlige og sociale gevinster. Skolesport i Skive Det er langt fra alle unge, der dyrker sport og idræt. Det er en af de kendsgerninger, der ligger bag projekt Skolesport, som er etableret i samarbejde mellem Dansk Skoleidræt og Danmarks Idrætsforbund. Skolesport finder sted rundt om på landets folkeskoler, hvor der etableres alternative idrætstilbud især målrettet børn, der ikke dyrker idræt i foreninger. Voksne og såkaldte Klubsamarbejder Over en årrække er et øget antal ungdomsskolerne blevet involveret i fritidsklubtilbud for unge under 14 år – altså såkaldte juniorklubber. I en del kommuner er der således ungdomsskolen, der driver fritidsklubberne for eleverne i 4.-6. klasse rundt om på kommunens folkeskoler og ofte på tværs af flere skoledistrikter. Ungdomsskolen har med sin erfaring fra almindelig klubvirksomhed gode erfaringer for inkluderende aktiviteter for en bred kreds af unge herunder unge med anden etnisk oprindelse end dansk. Ungdomsskolerne engagerer sig også i samarbejdet på anden vis. I UNGiAarhus Silkeborgvej arrangerer ungdomsskolen fx temadag for 4. klasserne for at skabe en glidende overgang fra SFO til fritidsklub. I den forbindelse inddrages såvel klubpædagoger som folkeskolelærere. I Faaborg-Midtfyn kommune har ungdomsskolen planer om at etablere et projekt, som de kalder for ”Kulturel rygsæk”. Projektet vil have fokus på kreative og kulturelle aktiviteter i en forlænget skoledag som evt. erstatning for juniorklubber. Finder klubvirksomheden en ny form i en kommende helhedssskole er det værd at medtænke de gode erfaringer. Sundhed, sport, motion og trivsel går igen i en række af aktiviteter, som folkeskolerne og ungdomsskolen samarbejder om – hvad enten der er tale om valgfag eller enkeltstående aktivitetstilbud. I Dragør har man ligefrem etableret en Friluftskole, som tilbyder alle folkeskolerne aktiviteter som havsvømning, klatring, mountainbike og adventureløb, men også classbuilding og brandundervisning. Overgange i Thisted junioridrætsledere fra de ældste klasser er instruktører. De unge lærer således noget om ansvarlighed og modnes herved. I Skive Kommune er projektet placeret i ungdomsskolen, som både står for projektledelsen og for uddannelse af junioridrætsledere. På den måde er folkeskolerne og ungdomsskolerne fælles om at forbedre sundheden og give et løft til børn og unges fritidsvaner. De unge, der benytter junior- For det andet samarbejdes der med klubber, befinder sig mellem kommunens HTX-uddannelse, hvor barndommen og ungdommen. HTX-elever underviser 4.-6. klasse De er på vej fra ét til noget an- eleverne i juniorklubberne i fag som det. Det afspejles i de samarbej- kemi og fysisk. der ungdomsskolens juniorklub- På den måde medvirker juniorklubber har realiseret. berne og ungdomsskolen med sin For det første samarbejdes der anderledes tilgang til at bygge bro med skolernes om en blød og mellem de yngste klasser og ung- tryg overgang fra SFO til juniorklub, idet elever i 4. klasse, som går i SFO, kan benytte juniorklubben. domsuddannelserne. Ungdomsskolen og folkeskolereformen | 5
Page 1 and 2: Gør en god skole bedre - med ungdo
Page 3: Gør en god skole bedre Regeringens
Page 7 and 8: Rum for lektielæsning Børn og ung

Gør en god skole bedre – med ungdomsskolen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?