Gør en god skole bedre – med ungdomsskolen

More documents

Recommendations

Info

Vi ønsker ”gyldne timer” Gør en god skole bedre. Sådan hedder Regeringens udspil på folkeskoleområdet. Det er der god fornuft i. Lad os derfor løse opgaven sammen. Erfaringerne siger, at man når de bedste resultater via tætte samarbejder mellem parter med forskelligt udgangspunkt, forskellige kompetencer og forskellige indfaldsvinkler til at løse opgaverne. Dette er netop en af styrkerne i Ny Nordisk Skole, som i første omgang har deltagelse af 20 ungdomsskoler. Folkeskolerne og ungdomsskolerne har en lang tradition for at samarbejde til fordel for landets børn og unge. Det gælder valgfag og specialundervisning, det gælder fritidsklubtilbud og lektiecaféer, det gælder brobygning mellem de ældste klasser og ungdomsuddannelserne, og det gælder en lang række forskellige projekter inden for idræt, friluftsliv, forebyggelse samt social og personlig udvikling, hvor ungdomsskolen med sin anderledes tilgang og sin helhedspædagogik kan være med til at skabe andre resultater. Derfor ser ungdomsskolerne frem til at være en del af rollebesætningen med indspil og nye læringsformer i eksempelvis valgfag, aktivitetstimer og de timeløse fag samt omkring nødvendige udviklingsområder som iværksætteri, innovation, Master Classes eller såkaldte ”pauseklasser”, hvor elever, som måtte have behovet i en kortere periode, modtager turboundervisning i ungdomsskoleregi med sigte mod en afgangsprøve og videre uddannelse. Gør en god skole bedre - med ungdomsskolen Ungdomsskolerne og folkeskolereformen Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Rugårdsvej 9 B, 5000 Odense C, Tlf. 66 149 1 49 - Fax 66 12 81 24, Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk, www.ungdomsskoleforeningen.dk Redaktion: Bjarne Mouridsen, Ejnar Bo Pedersen og Søren Myrup (ansv.). 2 | Ungdomsskolen og folkeskolereformen Målet er at tilbyde alle unge en attraktiv, givende og fagligt udviklende skoledag. At fremme lysten til uddannelse for såvel den bogligt svage elev som den unge med mod på ekstra udfordringer. Ungdomsskolens styrke er dens kunnen og erfaring med frit lærervalg og inddragelse af andre faggrupper, projektorienteret handlekraft, demokratisk dannelse, samarbejde på tværs af skoledistrikter, inklusion og helhedstænkning, der fremmer såvel den faglige som den sociale og personlige udvikling. Da det ikke kun handler om at give børn og unge mere af det samme, men at tilbyde dem mere af noget andet, vil vi derfor opfordre til at lukke ungdomsskolerne ind som partner i udviklingen af helhedsskolen. Og selv om vi ved, at der tales om en sammenhængende skoledag, vil vi opfordre til tilpas fleksibilitet i tilrettelæggelsen for at give plads for de bedste løsninger. Vi ønsker ”gyldne timer” med det rigtige indhold og de mest inspirerende undervisere frem for en ”lang sveder”. Nærværende publikation giver gode eksempler på forpligtende samarbejder mellem folkeskoler og ungdomsskoler. Vi håber den kan inspirere i det videre lovgivningsarbejde og til nye samarbejder rundt om i kommunerne. Vi siger ja til, at gøre en god skole bedre – med ungdomsskolen. God læsning! Tekst og foto: Bjarne Mouridsen, Mikael Hansen, Faaborg-Midtfyn Ungdomsskole (forsidenfoto). Tak til: Dragør Ungdomsskole, Ung i Aarhus – Horsensvej, Thisted Ungdomsskole, Faaborg-Midtfyn Ungdomsskole, Gladsaxe Ungdomsskole, Ung i Aarhus Silkeborgvej, Brøndby Ungdomsskole, Samsø Ungdomsskole, Frederikssund Ungdomsskole, UngAalborg, Ung i Aarhus – Oddervej, Ung- Herning, Lyngby-Taarnbæk Ungdomsskole, Af Søren Myrup, Holbæk, Formand for Ungdomsskoleforeningens bestyrelse Holbæk Ungdomsskole, Københavns Kommunes Ungdomsskole, Tårnby Ungdomsskole, Lolland Ungdomsskole, Ungdomsskolen- Skive, Ungdomsskolen Hvidovre, Ballerup Ungdomsskole, Ungnorddjurs og Korsløkke Ungdomsskole m.fl. Februar 2013 ISBN 87-89371-51-8
Gør en god skole bedre Regeringens nye folkeskoleudspil inviterer til samarbejde med ungdomsskolen Folkeskolen skal gøres bedre og have et fagligt løft. Men ikke alene det. I Regeringens nye udspil hedder det endvidere, at det også handler om udvikling af personlige og sociale kompetencer, idet børnene skal uddannes til ”engagerede medborgere i et levende demokrati”. På det felt er der ikke langt fra folkeskole til ungdomsskole, hvorfor der allerede nu samarbejdes flittigt på en række områder, hvad denne publikation vidner om. Senest har samarbejdet fået ny næring i regi af Ny Nordisk Skole, hvor 20 ungdomsskoler indgår i forskellige forpligtende samarbejdskonstellationer med kommunernes folkeskoler. Tre overskrifter De overordnede mål i det nye udspil (se boksen) udmøntes i en række mere konkrete målsætninger – opdelt i tre hovedoverskrifter: • En sammenhængende og aktiv skoledag med flere og bedre timer til undervisning og aktiviteter. • Styrket efteruddannelse og anvendelse af viden om god undervisning. • Klare mål for folkeskolens udvikling og mere lokal frihed. Især det første punkt er interessant set med ungdomsskoleøjne. Men det sidste kan også have betydning, da der lægges op til større fleksibilitet og færre regler – i tråd med mulighederne i de allerede etablerede frikommuneforsøg. Dette kan netop åbne for andre og alternative konstruktioner til løsning af opgaverne. Aktivitetstimer I forhold til en ny og længere skoledag er det især tre ting, som er interessante: indførelse af såkaldte aktivitetstimer, opprioritering af de kreative fag samt flere valgfag fra 7. klasse. Aktivitetstimerne skal gøre skoledagen ”mere spændende, afvekslende og levende”, hedder det. Derfor kan de fx anvendes til praktiske projekter, leg, lektiehjælp, fysiske aktiviteter, udviklingssamtaler, arbejdet med uddannelsesparathed og mentorordninger, som jo er opgaver ungdomsskolen har gode erfaringer i at arbejde med og samarbejde om. Endvidere hedder det, at timerne kan bruges til bringe ”omverdenen” ind på skolen. Der inviteres derfor til samarbejde med andre: ”Skolen kan også vælge at samarbejde med det lokale idræts- og foreningsliv ved fx at invitere en lokal træner til at træne eleverne i en sportsdisciplin”. To voksne I den forbindelse slås det fast, at aktivitetstimerne både kan ”varetages Målene Fortsættes næste side... De overordnede mål for folkeskolens udvikling er formuleret som: • Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. • Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. • Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Ungdomsskolen og folkeskolereformen | 3
Page 1: Gør en god skole bedre - med ungdo
Page 5 and 6: Læring i det fri En dag på vandet
Page 7 and 8: Rum for lektielæsning Børn og ung

Gør en god skole bedre – med ungdomsskolen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?