Gør en god skole bedre – med ungdomsskolen

Gør en god skole bedre
- med ungdomsskolen!
Ungdomsskolerne
og folkeskolereformen

Vi ønsker ”gyldne timer”
Gør en god skole bedre. Sådan hedder Regeringens udspil
på folkeskoleområdet. Det er der god fornuft i. Lad os derfor
løse opgaven sammen.
Erfaringerne siger, at man når de bedste resultater via
tætte samarbejder mellem parter med forskelligt udgangspunkt,
forskellige kompetencer og forskellige indfaldsvinkler
til at løse opgaverne. Dette er netop en af styrkerne i
Ny Nordisk Skole, som i første omgang har deltagelse af 20
ungdomsskoler.
Folkeskolerne og ungdomsskolerne har en lang tradition for
at samarbejde til fordel for landets børn og unge. Det gælder
valgfag og specialundervisning, det gælder fritidsklubtilbud
og lektiecaféer, det gælder brobygning mellem de
ældste klasser og ungdomsuddannelserne, og det gælder
en lang række forskellige projekter inden for idræt, friluftsliv,
forebyggelse samt social og personlig udvikling, hvor
ungdomsskolen med sin anderledes tilgang og sin helhedspædagogik
kan være med til at skabe andre resultater.
Derfor ser ungdomsskolerne frem til at være en del af rollebesætningen
med indspil og nye læringsformer i eksempelvis
valgfag, aktivitetstimer og de timeløse fag samt
omkring nødvendige udviklingsområder som iværksætteri,
innovation, Master Classes eller såkaldte ”pauseklasser”,
hvor elever, som måtte have behovet i en kortere periode,
modtager turboundervisning i ungdomsskoleregi med sigte
mod en afgangsprøve og videre uddannelse.
Gør en god skole bedre
- med ungdomsskolen
Ungdomsskolerne og folkeskolereformen
Udgiver: Ungdomsskoleforeningen,
Rugårdsvej 9 B, 5000 Odense C,
Tlf. 66 149 1 49 - Fax 66 12 81 24,
Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk,
www.ungdomsskoleforeningen.dk
Redaktion: Bjarne Mouridsen, Ejnar Bo
Pedersen og Søren Myrup (ansv.).
2 | Ungdomsskolen og folkeskolereformen
Målet er at tilbyde alle unge en attraktiv, givende og fagligt
udviklende skoledag. At fremme lysten til uddannelse for
såvel den bogligt svage elev som den unge med mod på
ekstra udfordringer.
Ungdomsskolens styrke er dens kunnen og erfaring med
frit lærervalg og inddragelse af andre faggrupper, projektorienteret
handlekraft, demokratisk dannelse, samarbejde
på tværs af skoledistrikter, inklusion og helhedstænkning,
der fremmer såvel den faglige som den sociale og personlige
udvikling.
Da det ikke kun handler om at give børn og unge mere af
det samme, men at tilbyde dem mere af noget andet, vil vi
derfor opfordre til at lukke ungdomsskolerne ind som partner
i udviklingen af helhedsskolen. Og selv om vi ved, at
der tales om en sammenhængende skoledag, vil vi opfordre
til tilpas fleksibilitet i tilrettelæggelsen for at give plads
for de bedste løsninger. Vi ønsker ”gyldne timer” med det
rigtige indhold og de mest inspirerende undervisere frem
for en ”lang sveder”.
Nærværende publikation giver gode eksempler på forpligtende
samarbejder mellem folkeskoler og ungdomsskoler.
Vi håber den kan inspirere i det videre lovgivningsarbejde
og til nye samarbejder rundt om i kommunerne. Vi siger ja
til, at gøre en god skole bedre – med ungdomsskolen.
God læsning!
Tekst og foto: Bjarne Mouridsen, Mikael
Hansen, Faaborg-Midtfyn Ungdomsskole
(forsidenfoto).
Tak til: Dragør Ungdomsskole, Ung i Aarhus
– Horsensvej, Thisted Ungdomsskole,
Faaborg-Midtfyn Ungdomsskole, Gladsaxe
Ungdomsskole, Ung i Aarhus Silkeborgvej,
Brøndby Ungdomsskole, Samsø Ungdomsskole,
Frederikssund Ungdomsskole,
UngAalborg, Ung i Aarhus – Oddervej, Ung-
Herning, Lyngby-Taarnbæk Ungdomsskole,
Af Søren Myrup, Holbæk, Formand for
Ungdomsskoleforeningens bestyrelse
Holbæk Ungdomsskole, Københavns Kommunes
Ungdomsskole, Tårnby Ungdomsskole,
Lolland Ungdomsskole, Ungdomsskolen-
Skive, Ungdomsskolen Hvidovre, Ballerup
Ungdomsskole, Ungnorddjurs og Korsløkke
Ungdomsskole m.fl.
Februar 2013
ISBN 87-89371-51-8

Gør en god skole bedre
Regeringens nye folkeskoleudspil inviterer
til samarbejde med ungdomsskolen
Folkeskolen skal gøres bedre og have
et fagligt løft. Men ikke alene det. I
Regeringens nye udspil hedder det
endvidere, at det også handler om udvikling
af personlige og sociale kompetencer,
idet børnene skal uddannes til
”engagerede medborgere i et levende
demokrati”.
På det felt er
der ikke langt
fra folkeskole til
ungdomsskole,
hvorfor der allerede
nu samarbejdes
flittigt
på en række
områder, hvad
denne publikation
vidner
om. Senest har
samarbejdet
fået ny næring i
regi af Ny Nordisk
Skole, hvor
20 ungdomsskoler
indgår
i forskellige
forpligtende
samarbejdskonstellationer
med kommunernes folkeskoler.
Tre overskrifter
De overordnede mål i det nye udspil
(se boksen) udmøntes i en række
mere konkrete målsætninger – opdelt
i tre hovedoverskrifter:
• En sammenhængende og aktiv
skoledag med flere og bedre timer
til undervisning og aktiviteter.
• Styrket efteruddannelse og anvendelse
af viden om god undervisning.
• Klare mål for folkeskolens udvikling
og mere lokal
frihed.
Især det første
punkt er interessant
set med ungdomsskoleøjne.
Men det
sidste kan også have
betydning, da der
lægges op til større
fleksibilitet og færre
regler – i tråd med
mulighederne i de
allerede etablerede
frikommuneforsøg.
Dette kan netop
åbne for andre og
alternative konstruktioner
til løsning af
opgaverne.
Aktivitetstimer
I forhold til en ny og
længere skoledag er
det især tre ting, som er interessante:
indførelse af såkaldte aktivitetstimer,
opprioritering af de kreative fag samt
flere valgfag fra 7. klasse.
Aktivitetstimerne skal gøre skoledagen
”mere spændende, afvekslende
og levende”, hedder det. Derfor kan
de fx anvendes til praktiske projekter,
leg, lektiehjælp, fysiske aktiviteter,
udviklingssamtaler, arbejdet med uddannelsesparathed
og mentorordninger,
som jo er opgaver ungdomsskolen
har gode erfaringer i at arbejde med
og samarbejde om. Endvidere hedder
det, at timerne kan bruges til bringe
”omverdenen” ind på skolen.
Der inviteres derfor til samarbejde
med andre:
”Skolen kan også vælge at samarbejde
med det lokale idræts- og
foreningsliv ved fx at invitere en
lokal træner til at træne eleverne i en
sportsdisciplin”.
To voksne
I den forbindelse slås det fast, at
aktivitetstimerne både kan ”varetages
Målene
Fortsættes næste side...
De overordnede mål for folkeskolens
udvikling er formuleret som:
• Folkeskolen skal udfordre alle
elever, så de bliver så dygtige,
de kan.
• Folkeskolen skal mindske betydningen
af social baggrund i
forhold til faglige resultater.
• Tilliden til og trivslen i folkeskolen
skal styrkes blandt
andet gennem respekt for professionel
viden og praksis.
Ungdomsskolen og folkeskolereformen | 3

Gør en god skole bedre... fortsat fra side 3
af lærere, pædagoger og personale
med andre kvalifikationer”.
Der lægges nemlig op til, at der i
højere grad end i dag, skal være to
voksne på i undervisningen:
”To voksne i undervisningen kan fx
gennemføres som en undervisningsassistentordning,
hvor pædagoger
eller andre faggrupper indgår i
løsningen af undervisningsopgaven i
samarbejde med læreren”.
Det bemærkes, at underviserne
ikke begge behøver at være skolens
egne lærere, og at andre faggrupper
er velkomne på samme måde,
som ungdomsskolen har tradition for
at byde andre indenfor qua det fri
lærervalg.
Praktiske fag og valgfag
Opprioriteringen af de praktiske og
musiske fag skal fremme motivation
og engagementet. I 3. og 6. klasse
foreslås det at øge det vejledende
timetal på området med en ugentlig
lektion.
De ældste klasser vil tilsvarende få
større muligheder for at afprøve nye
valgfag. Og her lyder det næste som
at bladre i et ungdomsskoleprogram,
når det hedder:
”Regeringen foreslår samtidig, at
kommunerne får mulighed for at
tilbyde flere valgfag end i dag. Fx
valgfag som astronomi, metal/teknologiværksted
og udformning af
4 | Ungdomsskolen og folkeskolereformen
hjemmesider. Valgfagene kan også
grupperes i valgfagspakker, hvor
det overordnede emne fx kan være
sprog, naturfag, teknologi eller innovation”.
På dette punkt eksisterer der også
allerede en del samarbejder mellem
ungdomsskole og folkeskole.
Øget frihed
Det bør tillige nævnes, at der tales
om inklusion i udspillet. Der skal
være plads til langt flere end i dag
– færre skal henvises til specialundervisning.
Endelig er det i afsnittet om ”regelforenkling
og større frihed til kommuner
og skoler” værd at bemærke,
at der bl.a. tales om ”øget adgang til
fælles ledelse for folkeskoler og for
folkeskoler og dag- og fritidstilbud”.
Ny Nordisk Skole
Som nævnt indledningsvis, og som
det også påpeges senere i udspillet,
harmonerer de overordnede mål fint
med målene i Ny Nordisk Skole, hvor
der netop allerede er indgået en
række spændende samarbejder mellem
folkeskoler og ungdomsskoler.
Det overordnede mål – at udfordre,
udvikle og dygtiggøre på tværs af
social baggrund for ikke at tale om
oprindelse, etnicitet, køn og status
– er helt i trit med målsætningerne i
ungdomsskolearbejdet.
Vi er i gang!
Input fra ungdomsskoler
dokumenter
udbredt forpligtende
samarbejde med
folkeskoler
Der samarbejdes allerede flittigt med
folkeskoler rundt om i hele landet.
Det viser en lille uvidenskabelige
undersøgelse, som Ungdomsskoleforeningen
har foretaget.
Foreningen bad om eksempler på
tiltag, der kan styrke et forpligtende
samarbejde mellem folkeskolen
og ungdomsskolen. Og vi modtog
efterfølgende svar fra en bred kreds
af ungdomsskoler, der indsendte eksempler
på såvel allerede etablerede
faste samarbejder som kommende.
Stor bredde
De indkomne svar fordelte sig på
skoler med både geografisk og størrelsesmæssig
variation. Fra Aalborg
i nord til Lolland i syd. Fra Thisted
vest til Dragør i øst. Fra øsamfund i
”udkanten” til storbyer.
Med andre ord har størrelse og placering
på danmarkskortet alt andet
lige ingen indflydelse på mulighederne
for at indgå mere forpligtende
samarbejder.
Det er meget forskelligt, hvad der
samarbejdes om – fra små enkeltstående
projekter til store flerårige. Men
som det fremgår af de efterfølgende
sider, er det dog muligt at indplacere
de fleste indkomne svar i nogle
hovedkategorier.

Læring i det fri
En dag på vandet. Sådan hedder et tilbud fra Ungdomsskolen
i Hvidovre til kommunens 6.-10. klasser. Her kan
de unge afprøve sports- og friluftsaktiviteter som sejlads
i kanoer, kajakker og sejljoller. Endvidere udfordres de
på områder som samarbejdsevner, selvtillid og fysisk
formåen.
En sådan initiativ har altså såvel sundhedsmæssige som
personlige og sociale gevinster.
Skolesport i Skive
Det er langt fra alle unge, der dyrker sport
og idræt. Det er en af de kendsgerninger, der
ligger bag projekt Skolesport, som er etableret
i samarbejde mellem Dansk Skoleidræt
og Danmarks Idrætsforbund.
Skolesport finder sted rundt om på landets
folkeskoler, hvor der etableres alternative
idrætstilbud især målrettet børn, der ikke
dyrker idræt i foreninger. Voksne og såkaldte
Klubsamarbejder
Over en årrække er et øget antal ungdoms-
skolerne blevet involveret i fritidsklubtilbud
for unge under 14 år – altså såkaldte juniorklubber.
I en del kommuner er der således ungdomsskolen,
der driver fritidsklubberne for eleverne
i 4.-6. klasse rundt om på kommunens
folkeskoler og ofte på tværs af flere skoledistrikter.
Ungdomsskolen har med sin erfaring
fra almindelig klubvirksomhed gode erfaringer
for inkluderende aktiviteter for en bred
kreds af unge herunder unge med anden
etnisk oprindelse end dansk.
Ungdomsskolerne engagerer sig også i
samarbejdet på anden vis. I UNGiAarhus
Silkeborgvej arrangerer ungdomsskolen fx
temadag for 4. klasserne for at skabe en glidende
overgang fra SFO til fritidsklub. I den
forbindelse inddrages såvel klubpædagoger
som folkeskolelærere.
I Faaborg-Midtfyn kommune har ungdomsskolen
planer om at etablere et projekt, som
de kalder for ”Kulturel rygsæk”. Projektet vil
have fokus på kreative og kulturelle aktiviteter
i en forlænget skoledag som evt. erstatning
for juniorklubber.
Finder klubvirksomheden en ny form i en
kommende helhedssskole er det værd at
medtænke de gode erfaringer.
Sundhed, sport, motion og trivsel går igen i en række af
aktiviteter, som folkeskolerne og ungdomsskolen samarbejder
om – hvad enten der er tale om valgfag eller
enkeltstående aktivitetstilbud.
I Dragør har man ligefrem etableret en Friluftskole, som
tilbyder alle folkeskolerne aktiviteter som havsvømning,
klatring, mountainbike og adventureløb, men også classbuilding
og brandundervisning.
Overgange i Thisted
junioridrætsledere fra de ældste klasser er
instruktører. De unge lærer således noget om
ansvarlighed og modnes herved.
I Skive Kommune er projektet placeret i ungdomsskolen,
som både står for projektledelsen
og for uddannelse af junioridrætsledere.
På den måde er folkeskolerne og ungdomsskolerne
fælles om at forbedre sundheden og
give et løft til børn og unges fritidsvaner.
De unge, der benytter junior- For det andet samarbejdes der med
klubber, befinder sig mellem kommunens HTX-uddannelse, hvor
barndommen og ungdommen. HTX-elever underviser 4.-6. klasse
De er på vej fra ét til noget an- eleverne i juniorklubberne i fag som
det. Det afspejles i de samarbej- kemi og fysisk.
der ungdomsskolens juniorklub- På den måde medvirker juniorklubber
har realiseret.
berne og ungdomsskolen med sin
For det første samarbejdes der anderledes tilgang til at bygge bro
med skolernes om en blød og mellem de yngste klasser og ung-
tryg overgang fra SFO til juniorklub,
idet elever i 4. klasse, som
går i SFO, kan benytte
juniorklubben.
domsuddannelserne.
Ungdomsskolen og folkeskolereformen | 5

Français, Go´Karma
og Master Class
Ungdomsskolens fritidsundervisning tilbyder i
forvejen en bred vifte af fag inden fra såvel det
boglige som det kreative område. Derfor er det
ikke overraskende, at ungdomsskolerne også
samarbejder med folkeskolerne i forbindelse
med udbuddet af valgfag – og ofte på tværs af
flere folkeskoler i kommunen.
En stor fordel her er, at ungdomsskolens
lovgivning tillader frit lærervalg, hvorfor den
gør brug af timelønnede undervisere, der har
andet arbejdet ved siden af. Der er således
ofte tale om folk med særligt
engagement, viden eller
praktisk erfaring, der brænder
for faget og for at formidle det
videre.
I København har folkeskoleelever
således mulighed for
at vælge fransk i 7. klasse
takket være ungdomsskolen.
Det samme gælder fag som
spansk, dansk som 2. sprog
og medieværksted.
I Frederikssund har folkeskole
og ungdomsskole indgået
Ekstra udfordringer og valgfag i Faaborg-Midtfyn
Faaborg-Midtfyn kommunes 10. klasse tilbud er
placeret i folkeskoleregi. Men kommunalbestyrelsen
har besluttet, at ungdomsskolen skal supplere
med en række tilbud. Det gælder fx matematik,
fransk, dansk og engelsk samt lejrskole og træningsfag
for elever, der har svært ved dansk,
matematik, engelsk, tysk eller fysik.
Målet er at gøre 10. klasse tilbuddet mere varieret
og dermed attraktivt samt selvfølgelig faglig
udvikling af eleverne. Lærere fra ungdomsskolen
forestår undervisningen.
6 | Ungdomsskolen og folkeskolereformen
aftale om, at valgfag i 7.-9. klasse kan vælges i
ungdomsskolen – og dermed uden for selve skoletiden.
Det samme gælder i kommunens 10. klasse
tilbud, hvor ungdomsskolen også tilbyder fag i den
almindelige skoletid.
Mere utraditionelt har Ung i Aarhus – Fritidscenter
Horsensvej under overskriften ”Go´Karma” lavet
workshops med en social målsætning, idet eleverne
opnår læring i at glæde andre.
Flere af tilbuddene er målrettet elever med særlige
forudsætninger og lyst til at lære mere – fx i form
af Master Classes. I København
regner Ungdomsskolen Nord fx
med at starte et samarbejde med
folkeskoler og et gymnasium om
”Natur og teknik talentudvikling” for
udskolingseleverne.
Flere idéer er på tegnebrættet
– herunder idéer, som netop er
udsprunget af regeringen nye folkeskoleudspil.
Gladsaxe Ungdomsskole
oplyser således, at de overvejer
at tilbyde undervisning i praktiskmusiske
fag som et led i indførelsen
af aktivitetstimer.
For eleverne i 6.-9. klasse har ungdomsskolen
oprettet et undervisningstilbud for højt begavede
børn – en slags Master Class med særligt udvalgte
undervisere. Målet er at give eleverne de ekstra
udfordringer, som de ikke får i den almindelige
undervisning.
Ungdomsskolen tilbyder endvidere lektiehjælp for
7.-10. klasse på kommunens folkeskoler. Lektiecaféen
er placeret i direkte forlængelse af den
almindelige undervisning.

Rum for lektielæsning
Børn og unge har ikke de samme muligheder for at lave
lektier, når de har fri for skole. For at give alle samme muligheder
har mange ungdomsskoler etableret lektiecaféer
- både i samarbejde med folkeskoler og med ungdomsuddannelser.
Målet er at være med til at løfte eleverne frem mod afgangsprøve
eller efterfølgende at medvirke til at fastholde
de unge i ungdomsuddannelse.
Faaborg-Midtfyn Ungdomsskolen har fx etableret lektiecaféer
på flere af kommunens folkeskoler, hvor de primært
hjælper eleverne i fagene dansk, matematik og engelsk.
Lektiecaféen ligger i forlængelse af den almindelige skoletids
afslutning.
Ligeledes i Herning Kommune, hvor ungdomsskolen har
etableret lektiecaféer på 12 ud af 16 overbygningsskoler.
Det foregår på skolerne og med skolernes lærere som undervisere,
men i ungdomsskolens regi. Målet er få antallet
af frafaldstruede elever til at falde.
Der bygges bro
Det er desværre en kendsgerning,
at for mange unge aldrig kommer i
gang med en ungdomsuddannelse
eller hurtigt falder fra igen. Derfor har
ungdomsskolen gode traditioner for
at samarbejde med såvel folkeskoler
som ungdomsuddannelser om forskellige
brobygningstilbud, der skal lette
overgangen og modvirke frafald.
Hos Hvidovre Ungdomsskole gælder
det projektet Gymnasieklar, hvor unge
Caféen på Samsø
Unge, der har svært ved at
få skrevet deres opgaver
eller har brug for hjælp til
de almene fag, kan gøre
brug af lektiecaféen på
Tranebjerg Skole på Samsø.
Det samme gælder, hvis de
skal have hjælp til prøveforberedelse.
Det er unge i 7. til 10.
klasse, der gør brug af tilbuddet,
som er etableret og
finansieret af Samsø Ungdomsskole.
Lektiecaféen er
åben to gange om ugen.
fra folkeskolen, som ikke er parate til
gymnasiet får en ekstra chance. Der
er tale om et seks ugers forløb med
undervisning i dansk, engelsk og matematik
på gymnasiet og med lærere
fra gymnasiet.
Hos UngiAarhus - Silkeborgvej samarbejder
lærere fra folkeskolen og
ungdomsuddannelserne – et samarbejde
som er en del af Ny Nordisk
Skole. Ungdomsskolen er involveret,
idet den står for tværgående aktiviteter
og undervisning for elever, der ikke
er uddannelsesparate.
I forbindelse med sådanne initiativer
er ungdomsskolens fordel, at den
arbejder på tværs af skoledistrikter, at
den har et godt kendskab til en bred
kreds af unge, og at den er vant til at
arbejde inkluderende og med afsæt i
det hele menneske, så faglig, personlig
og social udvikling følges ad.
Partnerskaber i Aalborg
UngAalborg har erfaringer fra en lang række af patnerskabsprojekter med kommunens
folkeskoler. Målet har overordnet været, at medvirke til at indfri 95
%-målsætningen.
Projekterne har bl.a. fokuseret på idræt og sundhed, udvidet brug af IT i undervisningen
samt oprettelse af flexhold med praksisrelateret undervisning.
Det sidste er også i fokus i projekt Værested-lærested, som henvender sig til
elever i 7.-9. klasse i Aalborg SØ. Her skal en praktisk tilgang til tværfaglige
temaer motivere eleverne til efterfølgende at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse.
Populært sagt skal eleverne bruge hænderne samtidig med at de
bruger hovedet.
Ungdomsskolen er ligeledes involveret i kommunens ambitiøse Projekt Uddannelsesløft,
som især henvender sig til tosprogede unge og har til mål at få flere
i gang med en ungdomsuddannelse. Her samarbejdes der med folkeskoler, de
gymnasiale uddannelser, erhvervsskolerne og UU.
Den foreløbige evaluering af projektet viser fremgang, hvad angår karakterer
samt en øget andel af unge tosprogede, som fortsætter i gymnasiet.
Ungdomsskolen og folkeskolereformen | 7

Uden for skemaet
Folkeskolens skal i dag løse en lang række opgaver, som
ikke er skemalagt. Det gælder alt fra seksualoplysning
over førstehjælp til demokratisk dannelse. Og der kommer
hele tiden ønsker om nye emner til. Rækken af
timeløse fag vokser.
Måden at løse opgaverne på er forskellige fra skole til
skole. En del steder er der indgået samarbejder herom
med ungdomsskolen.
I såvel Tårnby som på Lolland arbejdes der med at udvikle
de unges viden om og syn på demokratiet. I Tårnby
i form af en demokratidag for folkeskolernes 8. klasser,
ligesom der tilbydes elevrådskurser. Ungdomsskolen
Jagten på gode idéer
I Holbæk Ungdomsskole går aktiviteter og social udvikling
hånd i hånd. ”Trivsel på Hjul” hedder projektet,
hvor friluftsaktiviteter som klatrevæg, baseball,
orienteringsløb, cykling og lystfiskeri tilbydes via en
mobil trailer, der kan besøge kommunens folkeskoler
på initiativ af enten ungdomsskolen eller SSPkonsulenten.
Idéen er, at gode aktiviteter også skaber trivsel,
sammenhold og teambuilding.
Ungdomsskolen tilbyder også folkeskolerne såkaldt
forumteater – debatskabende og forebyggende arrangementer
med fokus på emner som seksualitet,
rusmidler, kriminalitet, selvværd og selvtillid.
Som et led i kommunens inddragelse af de unge og
som brobygning til det lokale forenings- og fritidsliv
inviteres kommunens 8. klasser til ”Jagten på de
gode idéer”. Jagten foregår over en dag, hvor de
unge har mulighed for at komme med idéer og input
på emner, der har med ungeliv at gøre. Efterfølgende
samles resultatet i en rapport, som læses af
politikere og voksne, der arbejder med unge.
faciliterer også kommunens elevrådskontaktlærere, som
dermed får mulighed for at udveksle idéer og viden.
På Lolland tilbyder ungdomsskolen et forløb med fokus
på samarbejde og demokrati som hjælp til klasser med
behov herfor. Det handler om trivsel og et godt læringsmiljø.
Lolland Ungdomsskole er også blandt flere
ungdomsskoler, der tilbyder elever i kommunens skoler
førstehjælpskursus.
I Hvidovre har ungdomsskolen fokus på såvel rygning
og alkohol som andre rusmidler. Ungdomsskolen tilbyder
skoleklasser dialog herom som et led i kommunens rusmiddelhandleplan.
Vand som læringsrum
Mange unge har behov for en anderledes tilgang
til læring. I samarbejde med områdets folkeskoler
har UNGiAarhus – Silkeborgvej inddraget vand som
læringsrum. Ungdomsskolen har en båd, der som et
rullende værksted inviterer til vandaktiviteter som
svømning, dykning og sejlads. Men ikke alene det.
Faglige emner som energi, biologi, fysik og geografi
inddrages i den tværgående og erfaringsbaserede og
praktisk læring.
Gevinsten er, at området børn og unge opnår fortrolighed
med og viden om vand. Samtidig appellerer
det til de – især drenge – som har lettest ved at
lære, når viden kombineres med praksis.