Kommunernes administrative lederskab efter kommunalreformen

Rapporten er primært skrevet som en tilbagemelding til de kommunale chefforeninger og de
mange chefer, der har taget sig tid til at besvare spørgeskemaet. Den udgør tredje del af afrapporteringen
fra forskningsprojektet om kommunernes administrative lederskab. En mere
teknisk redegørelse for undersøgelsens gennemførelse kan findes i datadokumentationsrapporten
fra undersøgelsen, der også indeholder en omfattende tabelsamling med frekvenser fra
undersøgelsen (Hansen et al. 2009). I efteråret 2009 planlægges en bogudgivelse om kommunernes
administrative lederskab, der går mere i dybden med analyser og fortolkninger og inddrager
data fra de tidligere undersøgelser af kommunernes administrative lederskab.
I denne rapport anvendes resultaterne fra undersøgelsen fortrinsvist beskrivende og vurderende
til at belyse to overordnede spørgsmål:
1. Hvordan ser de kommunale topchefers kollektive profil ud?
2. Hvilke udfordringer rejser det for fremtidens administrative lederskab?
Ved præsentationen af resultaterne fra undersøgelsen af de kommunale topchefer anvendes
følgende syv grupperinger: 1) Alle respondenter (AR); 2) Kommunaldirektører (KD); 3)
Børne- og kulturdirektører (BKD); 4) Tekniske direktører (TD); 5) Socialdirektører (SD); 6)
Andre forvaltningsdirektører (AFD); og 7) Andre kommunale ledere (AKL). Gruppe 7 er
ledere på niveau 3, der hierarkisk er laget under forvaltningscheferne. Forvaltningscheferne
(gruppe 3-6) er de øverste administrative chefer indenfor deres fagområde og er her inddelt i
fire grupper. De indgår i direktionen i kommunerne og betegnes ofte niveau 2, selvom den
hierarkiske relation til Kommunaldirektøren ikke er helt klar – særligt ikke i magistratskommunerne.
Kommunaldirektørerne (gruppe 2) er de hierarkisk højst placerede ikke valgte embedsmænd
i kommunerne og betegnes derfor ofte niveau 1.
7