Steens bandstory - Steen Jakobsen

STEENS Band Story - web edition
LIDT OM GEARET
Det var ogs i denne periode, jeg k¯bte ny forstÊrker, nyt kabinet
og ny basguitar.
ForstÊrkeren var en 100 watt Carlsbro r¯rtop til den nette sum
af 3.995,00 kroner, et Altec Lansing kabinet med 2x15" h¯jttalere
til 2.995,00 kroner og en Santana Jazz Bas til 1.200,00 kroner.
Basguitaren var et ualmindelig godt k¯b. Den l¯d og s ud prÊcis
lige s godt som sit forbillede: Den originale Jazz Bas fra
Fender. Japanske Santana lavede p det tidspunkt nogle virkelig
gode kopier af forbillederne.
ForstÊrker og kabinet blev k¯bt i den lokale musikforretning
Musikcentrum i Ringsted. Bassen blev k¯bt i Slagelse. PÂ et lidt
senere tidspunkt k¯bte jeg en original Fender kasse til Jazz
Bassen. Den kasse kostede nÊsten lige s meget som guitaren,
men hvad, det s jo godt at komme slÊbende med den.
Inden jeg k¯bte Altec Lansing-kabinettet, havde jeg selv bygget
et baskabinet, der blev bestykket med 2 stk. 18" Goodman h¯jttalere.
Af en eller anden uforklarlig Ârsag lykkedes det mig at
brÊnde 4 h¯jttalere af med Carlsbrotoppen. Hver h¯jttaler var
specificeret til at klare 100 watt, s kabinettet som sÂdan skulle
sagtens kunne klare forstÊrkeren. Kabinettet kunne tÂle 200
watt og forstÊrkeren var p 100 watt. Mystisk.
Jeg fik godt nok erstattet dem, men valgte alligevel at skrotte
den hjemmebyggede kasse til fordel for Altec Lansing kassen.
Denne l¯sning var perfekt, for der var intet i vejen med dette
set-up.
Det var mange penge i 1972, men til gengÊld havde jeg et setup
der virkelig sparkede anus.
Det var ogs i denne periode, hvor jeg k¯bte en Epiphone akustisk
western guitar til den nette sum af 1.995,00. Guitaren var
en demomodel, s jeg fik den 500,00 kroner under udsalgsprisen.
Guitaren har jeg stadig den dag i dag.
Et par af de mange guitarer, jeg aldrig nogensinde skulle have
solgt, var dels en 12-strenget jumbo af fabrikatet Framus og en
Santana Telecaster. Disse 2 guitarer burde den dag i dag pryde
vÊggen.
S¯ren ñ Poul ñ Steen
VIDERE MED HISTORIEN
Specielt huskes et job i Frederikssund.
Det var en skolefest p Falkenborgskolen, hvor der skulle spilles
til den Ârlige afslutningsfest for klassetrin 5., 6. og 7. klasse.
De unge mennesker forstod ikke meget af den musik, der blev
spillet, s der var flere (eller rettere mange), der spurgte om vi
ikke kunne spille noget Gasolin, Sweet og Rolling Stones.
Det kunne vi ikke, s i mangel af bedre, begyndte vi at spille
den gamle hÂrdt pr¯vede îBoogie Woogieî (den med îs taír vi
h¯jre ben frem osv.) og andet beslÊgtet!
Det hjalp lidt p det hele, og da vi (efter bedste îgef¸hlî) spillede
nogle andre dansktop numre, hjalp det lidt p det.
Det vÊrste af det hele var f¯lgende: Da vi skulle holde pause,
spurgte et lokalt band, om de mÂtte lÂne vort gear og spille lidt.
Seíf¯lig mÂtte de det.
Problemet var bare, at de kunne spille de numre, som det unge
publikum gerne ville h¯re (og de gjorde det godt!), var det lige
som lidt svÊrt at g p scenen igen og fortsÊtte.
Men, men, menÖ.. vi fortsatte og gjorde sÊttet fÊrdig.
Da vi skulle hjem, var selvtilliden og troen p det vi kunne, p et
absolut nulpunkt.
Ogs gennem Eugen Tajmer kom vi til Den R¯de Lade i FÂrevejle,
hvor vi skulle spille sammen med Mendosa, der var et
band fra Norge.
Forventningerne var h¯je, vi skulle dele aftenen med Mendosa.
Hvordan ville det gÂ, de var professionelle, og vi var amat¯rer?
Vi satte vort gear op. Ole Lyd afpr¯vede en minisynth, han havde
anskaffet sig. S¯ren og jeg var, lige f¯r vi skulle pÂ, ude for
at lade vandet.
Pludselig begyndte Den R¯de Lade at ryste voldsomt. Det var
Ole Lyd, der skulle afpr¯ve sin minisynth. Den virkede, skulle
jeg hilse og sige.
Vi havde, p det tidspunkt, fÂet lavet nyt PA-anlÊg efter hornprincippet.
Ole Lyds storebror Morten fik opgaven med at bygge
de nye kabinetter.
Hver kasse var p 1x1x1 meter bestykket med 2x12" fuldtoneh¯jttalere.
En 200w slaveforstÊrker var koblet til Ole's 12 kanals
mixerpult.
Diskantenhederne l som selvstÊndige enheder p toppen af
tÂrnet. De blev trukket af 2 Dynacord r¯rtoppe.
Det var MEGET voldsomt i lydstyrken.
Aftenen gik meget sl¯vt. Der var ca. 8 publikummer, noget vi
senere betegnede som î2 ludere og en lommetyvî.
Vi spillede vores sÊt, Mendosa sad andÊgtigt og lyttede OG
klappede.
Mendosa spillede deres sÊt, og vi sad andÊgtigt og lyttede OG
klappede.
Det var den aften. Da vi skulle hjem til Ringsted igen, tabte vi et
bÊkken. Surt show, da vi skulle hele vejen tilbage til Den R¯de
Lade, for at finde det îforbanÖ.î bÊkken!
Vi fandt det, og var hjemme i vores senge kl. 04.30 om morgenen
(og skulle i ¯vrigt p job kl. 7.00 samme morgen).
Det sidste, inden bandet gik hver til sit, var en performance
sammen med Kr¯sus p Ringsted Torv foran Sct. Bendts Kirke.
Kr¯sus skulle starte îshowetî.
Det gjorde de, og endda s effektivt, at politiet kom efter ca.
times performance og stoppede det hele (bare fordi der er nogle
der kan lide at spille noget musik!!).
Det viste sig at der ikke nogen, der havde skÊnket det en tanke,
at der skulle polititilladelse til for at ud¯ve denne performance
l¯rdag eftermiddag. Nogle beboere, der boede lige over for
kirken havde, da det hele gik i gang, ringet til politiet for at fÂ
stoppet den îfanden-i-voldskeî larm, der var i gang foran Sct.
Bendts Kirke.
5