Steens bandstory - Steen Jakobsen

STEENS Band Story - web edition
"DAGGRY" (1)
1971-1972
Poul Toftegaard Hansen: Trommer
S¯ren Olsen: Guitar
Steen Jakobsen: Bas
Henrik Herl¯v Olsen: Guitar (stoppet 1972).
Der er ikke s meget at berette fra denne periode, da jeg var
inde og aftjene min vÊrnepligt, ja, bortset fra den lille historie,
hvor vi ¯vede en enkelt gang p Ringsted Kaserne:
I starten af Daggrys periode havde vi ¯velokale hos Pouls forÊldre.
De boede p en gÂrd i Almstofte, der ligger tÊt ved Sneslev,
s her blev der spillet h¯jt og intenst i det gamle sovevÊrelse,
der l p 1. salen.
Vi kunne komme og g lige som det passede os og det var ligegyldigt
om det var onsdag, fredag eller s¯ndag, vi var altid velkomne
(rart med nogle forstÂende forÊldre!!).
I perioden marts-oktober 1972 var jeg inde og aftjene min vÊrnepligt,
der foregik p Ringsted Kaserne (bortset fra 2 mÂneder
p Skive Kaserne som rekrut i garnisonstropperne).
Jeg havde fÂet et ualmindeligt godt forhold til min chef, kaserneforvalter
K. S. Svejstrup.
SÂ godt, at jeg/vi Daggry fik lov til at lÂne et kÊlderlokale, som
vi kunne benytte som ¯verum, nÂr vi havde lyst.
Lokalet l i den del af kasernen, der vender ud mod Teglovnsvej,
s for ikke at forstyrre nogle mennesker, fandt vi nogle gamle
skumgummimadrasser, der godt og grundigt blev stoppet ind i
vinduesfalsene for at minimere lyden.
Det lykkedes, syntes vi selv, men efter ca. times performance
i kÊlderen, hvor musikken k¯rte og alle var p dupperne, begyndte
det lige pludselig at banke voldsomt p d¯ren.
I f¯rste omgang troede alle, at det var Poul, der havde noget i
gang p trommerne, men da der blev rÂbt:
"Det er beredskabsvagten, luk op nu!!!" blev vi klar over at det
ikke var Poul, der havde noget i gang p trommerne.
Vi lukkede op, og hvem stod derude?
Det gjorde en sekondl¯jtnant, flankeret af 2 bevÊbnede vagter
med maskinpistoler skrÂt over nakken, der meget h¯jlydt spurgte
hvad fanden vi lavede der?
JoÖ. vi spillede musik. Det var vi ikke helt enige om, og enden
p det hele blev, at vi mÂtte stoppe vore musikalske udgydelser.
rgerligt, nu havde vi endelig fÂet et ¯velokale, hvor vi ikke
skulle p en 12-13 kilometers lang rejse for at spille musik.
Enden p det hele blev, at vi flyttede tilbage til Almstoftes trygge
og lune gamle sovevÊrelse.
"DAGGRY" (2)
1972-1973
Poul Toftegaard: Trommer
S¯ren Olsen: Guitar
Steen Jakobsen: Bas.
Dette band har vÊret det bedste og mest kreative band jeg har
spillet med i i 70íerne.
Alle sange var egne kompositioner, ingen covernumre! Poul og
S¯ren (og Henrik Herl¯v Olsen) stod for sangene.
Vi opnÂede en hvis kultstatus i Ringsted og omegn. Det blev til
en del jobs rundt omkring med samtidens andre lokale bands
som Kr¯sus (senere Troldmandens LÊrling) og Second Hand
Bluesband.
Trenden var ret flippet selv med datidens ¯jne. Havde vi lavet et
nummer, hvor folk begyndte at danse, blev dette straks taget af
sÊtlisten. Man skulle lytte, lytte og lytte.
Som nogle af de st¯rste oplevelser med dette band, kan jeg
nÊvne:
- Opvarmning for Supertramp Valdemarskolen Ringsted
- Opvarmning for Moirana BjÊverskov Skole
- SÊtdeling med norske Mendosa i R¯de Lade i H¯rve.
Den st¯rste oplevelse vi havde p det tidspunkt var opvarmning
for Supertramp (ja, dem fra England!!).
Steen ñ Poul ñ S¯ren
Historien er f¯lgende:
Vi blev kontaktet af Ungdomsskolens festkomitÈ. Var det noget
for os at varme op til Supertramp??
Om det var!! Det var ligesom at f det îbl stempelî.
Os, et lokalt band fra Ringsted, der skulle varme op til Supertramp!!!
Vi kom med vort ret sparsomme gear hin l¯rdag eftermiddag,
det blev sat op, lydmand Ole Rasmussen (senere kendt som
îOle Lydî, checkede gearet, s var VI klar til den store finale.
Vi var sultne (og nerv¯se), gik til den lokale p¯lsevogn, fik et par
ristede hot dogís med det hele. Gik tilbage til Valdemarskolen,
ind i aulaen, hvor vi nÊrmest fik et chok!!!!
Supertramp havde stillet deres gear op. Det fyldte hele gavlen i
aulaen p Valdemarskolen, og her stod vi med vores max. 100
watt gear (hvor de havde mÂske 10.000 watt til rÂdighed).
NÂ, men vi startede vor sÊtliste, der bestod af hjemmekomponerede
numre.
OGÖ til vor store overraskelse stod Supertramp p sidelinien
og lyttede til vore musik.
Efter afslutningen, blev der klappet meget fra Supertramps
medlemmer. Det var en oplevelse, jeg aldrig glemmer!
Den nÊste gode oplevelse var opvarmning for Moirana p BjÊverskov
Skole.
Moirana var, p det tidspunkt i 1973, det bedste, der kunne opdrives
inden for dansk rockmusik.
S vi var ret spÊndte p den aften.
Den gik perfekt!
Vi sad, Daggry og Moirana, og varmede op i det samme lokale,
ordene fl¯j rundt i lokalet og der var gensidig respekt for hvad vi
stod for og den musik, vi spillede.
SÂdan skulle det vÊre, en aften med en fed og positiv oplevelse.
I slutningen af vor periode kom vi i îstaldenî hos Eugen Tajmer.
Bookingagent Per Nielsen (senere Per Neslein, der startede sit
eget bureau TOR-Booking) var vores faste kontaktmand og det
var nok den st¯rste misforstÂelse, der skete!
Eugen Tajmer var (og er) mest kendt for sine kunstnere i dansktop
branchen, og var det noget Daggry IKKE var, s var det et
dansktopband.
4