Steens bandstory - Steen Jakobsen

steens Band Story - web edition
Den 3. i rÊkken var Morten. Han var med 5 ¯veaftener. En ualmindelig
rar fyr, men han manglede et meget vigtigt gen i kroppen,
dÈt gen, der hedder rock.
Han spillede sidel¯bende i et lille cafÈ-band, og det virkede som
om han ikke rigtig kunne komme ud af den kasse, s vi blev alle
enige om, at det var bedst at stoppe mens legen endnu var god.
nu med leadsinger
Midt i det hele fik Steen E. kontakt med en sangerinde.
En lille frisk pige p 35 Âr, der hedder Thea, havde lyst til at
pr¯ve krÊfter med rocken.
De f¯rste par gange, hvor vi spillede f.eks. When A Blind Man
Cries, gik det ikke sÊrlig godt (klart nok, der er lige nogle kanter,
der skal pudses af), men hvad hun s ikke kunne den f¯rste
eller anden gang, nummeret blev spillet, kunne hun den nÊste
gang, vi spillede det, og sÂdan gjorde hun fremskridt fra gang til
gang.
Ved afslutningen af den f¯rste ¯veaften, ville hun meget gerne
komme igen, for "vi skal da lige give det en chance
mere over 3-4 ¯vere".
Hun havde en meget sjov bemÊrkning den f¯rste ¯ver.
Hun er meget glad for DAD, og da vi tilfÊldigvis spiller Bad Craziness
og Sleeping My Day Away, udbr¯d hun spontant, at det
var mega fedt at st midt i det hele og synge disse 2 numre.
flere efterlysninger
Nu virker det som om vi har sangen p plads (primo november
2008), s nu skal der bare s¯ges bassist.
Steen E. har allerede vÊret i gang siden onsdag aften, nu kan
vi kun hÂbe pÂ, at der snart er en, der bidder p krogen.
Allerede 2 dage efter annoncen var sat p aage's hjemmeside,
var der en, der bed p krogen.
Det var Henrik, der havde stor lyst til at spille old-school-rock.
Henrik m¯dte frisk og frejdig op til den f¯rste ¯ver.
Efter en lille sludder i k¯kkenet, gik vi i gang. Det blev spÊndende
at h¯re hvad han kunne prÊstere.
DesvÊrre manglede Bo den f¯rste gang Henrik var med, men
jeg kunne sagtens se og h¯re, at der var gods i det han spillede
p bassen.
Han fangede meget hurtigt beatet, og nÂr han var virkelig engageret
i spilleriet, kom der ogs sprÊl i ham. Dejlig at se en bassist,
der endelig t¯r "r¯re" sig.
NÂ, men vi fik da haltet os igennem den f¯rste aften. NÊste
gang var vi fuldtallige, og her begyndte det virkelig at rykke for
alvor.
DesvÊrre havde Henrik p det tidspunkt en meget hÂrd kritiker,
nemlig ham selv. Han levnede ikke mange chancer til sig selv
de f¯rste par aftener. Vi sagde det til ham, og han gav os ret.
Steen J. - Henrik - Steen E. - Thea - Bo
Det skyldtes, at han var meget nerv¯s. Kunne han sl til i et
band, hvor han syntes, vi andre virkelig var gode (Henriks eget
udsagn, luner jo altid med sÂdanne bemÊrkninger).
Jeg kunne kun sige, at vi er et band, der pr¯ver at f det bedste
ud af det, og jeg er sikker p at Henrik, nÂr han lige lÊrer numrene
lidt bedre at kende, s skal han nok slappe noget mere af.
Vi pr¯vede Sweet Child'O'Mine.
Den kunne Henrik ikke, da han ikke havde ¯vet p den. Vi spillede
introen igennem p Compaq'en, lyttede et par gange til
introen, og da vi spillede den, sad den nÊsten i skabet, ogs for
bassens vedkommende.
Vi arbejdede ogs med Thea's stemme. Hun har en fin klang til
balladerne, men der manglede lidt "rÂstyrke" i stemmen til Bad
Craziness.
Hun pr¯vede at skrue "bissen pÂ" i nÊvnte nummer. Den lidt rÂ
klang, der kom frem i stemmen, hjalp noget p nummeret.
Jo, fremtiden ser meget lys ud for Rock-Bandet!!!
I gÂr, den 2. december 2008, blev vi enige om, at nu har Rock-
Bandet den form, der skal til for at sikre fremtiden.
SÂ er vi 4 i bandet
Danmarks uheldigste band?
Midt i juleferien kom der en e-mail fra Thea.
Hun havde, efter mange overvejelser, besluttet sig for at sige
stop i Rock-Bandet. Selv om hun, Âbenbart OG tilsyneladende,
var meget begejstret for at vÊre med, da musikken lige var hende,
havde hun alligevel fÂet kolde f¯dder. Hun kunne ikke rigtig
vÊnne sig til at synge AC/DC, GunsíNíRoses o.s.v.
Kort sagt: Den hÂrde rock, som hun med stor begejstring
gik ind for, havde alligevel sat en stopper for hendes medvirken
i bandet.
Den mere bl¯de del af musikken havde taget over, s det
var nu, der skulle siges stop.
Set i det ber¯mte bakspejl, kunne det godt undre os en hel
del, da vi allerede fra dag 1 havde brugt meget energi p at
fortÊlle, at det var ROCK, det drejede sig om, og intet andet!!
Nu stod vi IGEN og manglede en leadsinger.
Som om vi ikke allerede har vÊret igennem en masse shit
de sidste mange mÂneder.
Thea beklagede selvf¯lgelig hendes beslutning, da hun
godt var klar over, hvad vi har vÊret igennem siden august
mÂned 2008.
Hun var p sin vis lidt ked af beslutningen, da hun f¯lte at
kemien passede, men da den lidt bl¯dere poprock trak mere
end rocken, f¯lte hun, at det var bedst at sige stop nu.
22