Steens bandstory - Steen Jakobsen

STEENS Band Story - web edition
En lille rejse tilbage i tiden
Jeg er vokset op i den tid hvor Elvis Presley og Cliff Richard var
lidt p retrÊte til fordel for den nye b¯lge af "pigtrÂdsmusik",
der, p det tidspunkt i 1963-1964, var domineret af engelske
grupper som The Beatles, The Rolling Stones, The Searchers,
The Kinks, Pretty Things, The Who, Small Faces, Manfred Man
og mange, mange andre bands, der stormede frem p det tidspunkt.
Jeg blev, som s mange andre p det tidspunkt, bidt af den lidt
"fanden-i-voldske" udtryksmÂde, som musikken p det tidspunkt
var eksponent for.
Det var som om alt kunne lade sig g¯re, hvis man brugte guitar,
bas, tromme og stemme. Intet var helligt og man kunne nÊsten
tillade sig alt med brugen af disse instrumenter.
Musikken var meget energifyldt. Der blev virkelig gÂet til den.
Alle vibrationer i kroppen, positive som negative, blev krÊnget
ud over scenekanten, publikum hylede og skreg sig hÊse i nÊsten
ekstaselignende handlinger, og musikken spillede i forholdsvis
enkle men effektive riffs (akkordspil).
Fender, Hiwatt, Carlsbro, Vox, Max, Selmer og Marshall's 50
watt r¯rforstÊrkere stod med volumenknappen i bund og, nÊrmest
dampende, pumpede lyd ud af h¯jttalerne.
Gibson, Fender, Epiphone og Rickenbacker's elguitarer bidrog
med deres sÊregne lyd til kÊle-/hadenavnet "pigtrÂdsmusik" for
datidens musik.
Ingen tvivl, det m kunne lade sig g¯re at spille lidt guitar. Det
hele s jo meget nemt ud: Flytte lidt p fingrene p gribebrÊttet,
k¯r lidt op og ned p samme, ja, s havde man alt, hvad der
skulle til for at blive en "rock-star"!
Den spÊde start
Min f¯rste el-guitar fik jeg af min farfar Albert Jakobsen. Det var
i 1966, det samme Âr, hvor min fÊtter S¯ren Olsen ogs fik en
elguitar af samme person, der i dette tilfÊlde var hans morfar.
Vi fik hver en Egmont guitar. S¯rens var i farve sunburst, som vi
kender den i dag og jeg fik en magen til bare i ren r¯d farve.
Guitaren lignede til forveksling den alle de store kanoner spillede
pÂ, men spilbarheden var total hÂbl¯s. Det eneste positive,
der kunne siges om den guitar, var at jeg i hvert fald fik trÊnet
fingermusklerne godt og grundigt.
Den var ikke til at stemme korrekt, strengene l ca. 2 cm over
gribebrÊttet, s der skulle virkelig krÊfter til at f den til at lyde
bare nogenlunde ordentligt.
Stolt var jeg, da jeg, sammen med S¯ren, efter 4 timers intensiv
¯vning (og godt ¯mme fingerspidser), kunne skifte nogenlunde
hÊderligt mellem en gemen C og G akkorderne.
Ja, det s jo meget nemt ud, nÂr vi s de store st der og spille
op til flere akkorder hurtigt efter hinanden. Der har helt sikkert
ligget mange ¯vemÂneder bagud for at kunne dette.
Min f¯rste forstÊrker var en gammel Beocord 500 bÂndoptager.
NÂr guitaren blev tilsluttet mikrofonindgangen kom der en fed og
meget overstyret lyd ud af det. det var en guitar i total distortion
(forvrÊnget), en lyd, der var god, for nÊsten uanset hvad jeg
lavede p guitaren, l¯d det godt (det er altid nemmere at
"skjule" sine fejl bag en overdrive end hvis der spilles ren guitar.)
NÊste skridt var at anskaffe mig en guitar, der kunne lyde bare
lidt bedre og var nemmere at spille pÂ.
Her var jeg heldig, da jeg fandt en gammel H¯ffner guitar, som
jeg k¯bte meget billigt.
Jeg gav 250,00 kr. for den. Den var perfekt at spille pÂ, strengene
l meget tÊt p gribebrÊttet, og den havde en god lyd og sÂ
var den sort.
Det nÊste skridt var nu at f fat i en ordentlig forstÊrker. Jeg
k¯bte en 30 watt Burns comboforstÊrker i Vordingborg Musikhus
i 1968 for den formidable sum af 800,00 kroner.
Ikke at forglemme det ukendte antal guitarer, der skiftede hÊnder,
hvor mange aldrig skulle vÊre k¯bt og nogle f aldrig skulle
vÊre solgt!
Nu var jeg godt k¯rende hvad instrumenter angik og med den
ballast i baghÂnden, begyndte jeg at spille sammen med nogle
af vennerne s her kommer mit personlige bidrag til Bandstory.
historien
"TRACK SEVEN"
1968-1969
Poul Toftegaard Hansen: Trommer
Henrik Herl¯v Olsen: Bas
Jens Biering-S¯rensen: Guitar
Steen Jakobsen: Guitar.
Vi var nogle knÊgte p 16-17 Âr, da vi startede med at spille
sammen og tidstypisk spillede vi covernumre af datidens store
navne dog uden den helt store succes.
Vort gear i den spÊde start var ikke noget at skrive hjem om.
Jeg havde min H¯ffnerguitar og den lille Burns forstÊrker, Poul
havde et lille trommesÊt med kun det absolut mest n¯dvendige.
Henrik havde en gammel Philips forstÊrker, der var beregnet til
mikrofonforstÊrkning, et rigtigt baskabinet og en hvid H¯ffner
blokbas.
Jens' gear var lidt atypisk. Han havde en, i vore ¯jne, mega forstÊrker
af typen "ASF-100" (ASF stod for Anders S¯rensens
ForstÊrker).
Det specielle ved den var at den tilsyneladende var i stand til at
spytte 100 watt ud. PÂ fronten sad en switch over knap hvor der
kunne skiftes mellem 50 eller 100 watt. Jeg kan huske, at der
gik lang tid f¯r Jens tog mod til sig og skiftede over p 100 watt.
Hvad skete der? Der skete i hvert fald intet h¯rbart. Den eneste
forskel var, at det "magiske gr¯nne ¯je" (VU meter kendt fra de
tidlige Dynacord forstÊrkere) slog helt sammen i midten. Der
skete intet med lydstyrken.
Hov, jeg havde nÊr glemt Jens' guitar. Det var ogs en H¯ffner,
en meget flot halvakustisk guitar, der tilmed l¯d godt.
SanganlÊgget var ikke noget specielt. Det var 2 s¯jlekasser,
hvor der i hver sad 4x12" Peerless h¯jttalere.
SangforstÊrkeren var vist nok en gammel Dynacord 50 watt
r¯rforstÊrker.
Det med at kunne spille sammen, nÂr vi alle var p et absolut
begynderstadie, var ikke helt s nemt.
En ting var nÂr vi en aften sad og spillede akustisk, en helt anden
ting var, nÂr vi skulle have det hele til flyde nÂr der kom
trommer, bas og guitar pÂ.
Vi var, som f¯r nÊvnt p et absolut minimum hvad rutinen angik,
men hvad der manglede p det tekniske niveau kom dobbelt
igen hvad gnisten og energien angik.
Bandnavnet havde vi lÂnt fra K¯benhavns HovedbanegÂrd. Afgang
til Ringsted i de sene nattetimer var altid fra Spor 7, s det
blev ¯md¯bt til det noget bedre klingende navn Track Seven.
ÿvelokalet var hos Jensí forÊldre, der boede p Tj¯rnevej i
Ringsted og beredvilligt lagde kÊlderlokale og ¯rer til vores udskejelser.
Vi fik et enkelt job p Ringsted Borgerskole, som den hed dengang.
Vi spillede i pausen og jeg tror nok, at hovednavnet var
The Flames, et godt og velspillende band fra Ringsted.
Track Seven fik spillet sammen i ca. et Ârs tid, hvorefter alle gik
hver til sit.
2