Steens bandstory - Steen Jakobsen

steens Band Story - web edition
job 7. oktober 2006
Den 7. oktober var der igen bud efter SkÊve Helligdage. Denne
gang var det et lukket privat arrangement i HolbÊk. Vi skulle
spille til en 40-Ârs f¯dselsdag.
Der var ingen panik p med hensyn til numre p listen. Repertoirelisten
bestod af 39 numre, 4 blev sorteret fra, s vi havde 35
stk. af slagsen lige til at fyre af.
Henrik fra Assentorp Camping (der var lyd- og diskomand helt
ud til fingerspidserne), var igen til stor hjÊlp med udlÂn af gear
og indstilling af lyd., s inden vi fik set os om, havde vi 2x700
watt p PA'en med subwoofer og det hele. Kanon lyd, skulle jeg
hilse og sige.
Aftenen gik over al forventning, der var gang i den lige fra det
f¯rste nummer, s det var en yderst forn¯jelig aften, hvor vi
efter 3 ekstranumre kunne lukke og slukke festen kl. 01.00.
Godt udbrÊndt skulle vi s den sÊdvanlige turnus igennem:
SlÊbe, slÊbe, slÊbe, slÊbe OG slÊbeÖ
TIDEN EFTER HOLB K
Efter HolbÊk var vi igen p banen i ¯veren.
Nye numre blev ind¯vet s vi nu havde 42 numre p listen, og
bortset fra det, skete der ikke s meget i resten af Âret. Julen
nÊrmede sig, s vi holdt en lille juleferie og startede s op igen
med fornyede krÊfter i januar 2007.
Det var s i november 2006 mÂned jeg k¯bte mig en ny guitar.
En Epiphone DOT-335 i cherryred. Det er nok den bedste gui-
tar, jeg har haft til dato. Forholdsvis tyk og spr¯d lyd i lyden. Kan
spille alt fra pop til stinkende rock.
Jeg har en Strat og en Epiphone Les Paul Studio. SidstnÊvnte
er en rigtig rockguitar, der tonser tyk lyd derudaf. SÂ skal der
spilles heavy, er det dÈn, der skal bruges, men nu er det jo ikke
ligefrem heavynumrene, der prÊger SkÊve Helligdages repertoireliste,
s Les Paul'en er forel¯big trÂdt lidt i baggrunden og
nyder sit otium i kassen.
I dag bruger jeg DOT-335'eren 80%, hvor Strat'en har de beskedne
20%. Dire Straits numre kan jo ikke spilles med en
DOT-335.
Ny ¯ver
I januar skiftede Jan job.
Jan er (var) ansat i den virksomhed, der beredvilligt gennem
flere Âr har lÂnt ¯velokale til SkÊve Helligdage, s det kunne jo
godt vÊre, at det ville blive et problem med et nyt ¯velokale.
Det skete ikke. Vi fik uden problemer et andet ¯velokale i samme
bygning, s det var jo helt perfekt. Lokalet viste sig faktisk at
vÊre bedre end det gamle lokale.
Det gamle ¯velokale havde skrÂvÊgge og tÊppe p gulvet. Det
i sig selv er godt nok, for det var meget hyggeligt at vÊre, men
skrÂvÊggene tog en del gulvplads og tÊppet dÊmpede lyden
meget, som vi s senere fandt ud af.
Det nye lokale er firkantet uden gulvtÊppe og hvad skete der
med lyden?
Jo, den klinger fint igennem, alt stÂr noget mere klart og tydeligt
og, ikke mindst, volumenknappen p mixeren r¯g ned p under
det halve af, hvad vi ellers var vant til.
Jakob stopper
DesvÊrre var der ogs en anden og kedelig hÊndelse, som
gjorde at vi blev "amputeret" fra 5 til 4 mand.
Jakob stoppede i bandet. Det var meget Êrgerligt, da han var
frontfigur i flere af numrene, dels med sin gode stemme og dels
med sit unikke spil p tangenterne, men sÂdan kan det jo gÂ.
Nu skal vi 4 bare kl¯ pÂ. Nogle af numrene m sÊttes i standby,
indtil der dukker en ny keyboardmand op.
Indtil videre g¯r vi ikke noget stort ud af og finde en ny erstatning
for Jakob.
Set i historiens bakspejl er der mange bands, der har klaret sig
ganske udmÊrket med en 4-mands besÊtning.
Hvis det endelig er, har Bo og jeg hver et keyboard stÂende, sÂ
vi kunne p skift lige lÊgge et par akkorder hist og her p udvalgte
numre. Det er altid rart at kunne "spille p flere strenge".
Som rosinen i p¯lseenden hvad "uheld" angik, var Bo s uheldig
at brÊkke vristen i en (vist nok) hidsig badmintonkamp. Det
satte os yderligere nogle step tilbage, da vi s ikke kunne spille
med fuld besÊtning (4 mand) gennem 4-5 uger.
Man m sige, at Bo er en ret uheldig mand. F¯rst en brÊkket
vrist, der krÊver adskillige kilo af gips p benet for at alt kan gro
fint sammen igen. Det nÊste var, at han gik (eller lÂ) derhjemme,
telefonen ringede. Den skulle jo tages, s skete der det,
han med den raske fod banker lilletÂen ind i et eller andet, sÂ
den brÊkker. Meget uheldigt, men p den anden side, hvis det
skal g galt, kan man lige s godt tage det hele med det samme!
Februar og det meste af marts mÂned gik f¯r vi for alvor kom i
gang, og da vi endelig kom i gang, var det som om gnisten
manglede..
Vi kunne ikke mande os op til de prÊstationer, vi tidligere havde
lavet (ogs som 4-mand band).
Vi aftalte at vi hver isÊr skulle have 2-3 numre med efter eget
valg til ¯veaftenerne, s sÊtlisten kunne blive udvidet og hvor vi
kunne lukke de "huller", der nu var efter Jakobs udtrÊden.
17