Steens bandstory - Steen Jakobsen

steens Band Story - web edition
et nyt og bedre liv starter
Ca. 1 mÂned f¯r jeg stoppede i 'COURZ, havde jeg sat flere
annoncer p nettet.
Det var frugten af en tanke, der begyndte at spire i april-maj
mÂned 2004, hvor jeg f¯lte at tiden var inde til at pr¯ve noget
nyt og hvor jeg samtidig begyndte at blive lidt irriteret p og trÊt
af et enkelt bandmedlem.
Der var rimelig mange henvendelser. Den mest seri¯se kom fra
bandet SkÊve Helligdage, der holdt til i Stestrup.
Den f¯rste m¯dedag blev fastlagt. Gear blev slÊbt op ad trappen
til et lille, lÊkkert ¯velokale. Hele herligheden var i et gammelt
mejeri, der l ude p landet, s her var der ingen fare for at
forstyrre andre mennesker.
Den f¯rste aften gik med at jamme de sÊdvanlige, velkendte
rocktemaer. Det gik godt, s godt, at der blev aftalt en nÊste
¯veaften ugen efter.
SÂ gear blev pillet ned, slÊbt ned fra 1. sal og ud i bilen, det
sÊdvanlige slÊberi.
Af en eller anden uforklarlig Ârsag findes ¯velokaler tilsyneladende
kun i kÊldre eller p 1. sale
NÊste ¯veaften gik noget bedre, nu kendte jeg navnene pÂ
drengene, og vi alle begyndte at slappe noget mere af, og allerede
efter 3 ¯veaftener var der en repertoireliste. Godt nok ikke
stor og prangende, men den var der, s der var noget at bygge
videre pÂ!!
Allerede i januar mÂned 2005 kom endnu et nyt medlem til.
Det var Jakob, en îknÊgtî p 23 Âr, der med sin Yamahasynth
Motif 7 kunne frembringe en hvilken som helst lyd.
Steen - Bo - Jan - Johnni - Jakob
Der blev p de efterf¯lgende ¯veaftener lagt mere vÊgt pÂ
sang og kor. Det viste sig, at vi havde stemmer, der passede
godt sammen.
Efter Jakobs ankomst blev der arbejdet noget mere seri¯st med
musikken. Der blev gjort meget ud af lydniveauet, der (som nÊsten
altid ved rock- og popmusik) blev h¯jt (ogs FOR h¯jt).
Alle de sm nuancer, der var i musikken, druknede simpelthen i
styrken. Vi arbejdede seri¯st med at f lyden bragt ned p et
rimeligt niveau, s alt kunne h¯res, og det lykkedes.
2, 3 og nogle gange 4 stemmer blev lagt i koret, det hele var
faktisk ved at blive sÊrdeles godt at h¯re p (og spille til).
Der var mange udfordringer, men hvad betyder det, da det netop
er udfordringerne, der giver styrken i sidste ende?!
job juni mÂned 2005
I juni mÂned kom det f¯rste job. Johnni havde îforbindelserî til
de mennesker, der var med i bestyrelsen i foreningen
Liv I Stenlille.
Denne forening, har, blandt mange andre arrangementer,
en Ârlig îOpen-Airî festival, hvor kendte
som ukendte kunstnere optrÊder.
Her fik vi muligheden for at lukke og slukke for
Stenlille Festivalen. En kanon oplevelse. Man fÂr
noget af et kick, nÂr der er 3-400 publikummer, der
kigger p en.
Alle sejl blev sat til fra vor side. Lynhurtigt blev der
lavet en sÊtliste bestÂende af 15 numre, nok til at
udfylde en time.
Festen sluttede kl. 22 00 , og vi blev lovet 1 time selv om tidsplanen
blev rykket lidt.
Dagen oprandt, vi m¯dtes l¯rdag eftermiddag ved ¯velokalet. Vi
skulle kun have forstÊrkerne med, da der, efter arrang¯rernes
mening, var sat et mega PA-anlÊg op med monitor og det hele.
Nok til at spille IdrÊtsparken op med.
Tidspunktet oprandt hvor vi skulle pÂ. Aftalen var, at vi skulle
starte kl. 21 00 og s spille 1 time, men tidsplanen var skredet sÂ
meget, at vi f¯rst kunne komme i gang med at spille kl. 21 40 , det
bet¯d ikke s meget, da vi jo var lovet 1 time uanset hvad der
skete.
Allerede da vi skulle i gang med at sÊtte gear op, kom de f¯rste
problemer, og jeg skal for god ordens skyld nÊvne, at der ikke
var meget hjÊlp at hente fra lydfolkene. Der var ingen str¯m til
Boís og Steenís forstÊrkere. Bo gjorde en del ud af at forklare
lydmanden, at det var el el-guitar han spillede p og sÂdan en
m n¯dvendigvis have str¯m! Den eneste kommentar, der var
til det fra lydmandens side, var: îDer er ikke mere str¯m, s det
m I selv finde ud af!î Rart med professionelle lydfolk, der er
indstillet p at f tingene til at glideÖÖÖ.
NÂ, men vi fandt s selv nogle ledninger i lydfolkenes rodekasser,
ja, bortset lige fra Jakob. Midt i al showet, havde han lykkelig
glemt alt om str¯mledning til Yamahaíen, s en af musikerne
fra Las Vegas k¯rte straks hjem for at hente en ledning, Jakob
kunne lÂne. Flot gjort!!
Efter ca. 15 minutters îhalvkaosî, var vi ved at vÊre klar til aftenens
store show.
Vi gik i gang med sÊtlisten
som aftalt hjemmefra. Da vi
kom i gang, var den helt galt
med lyden. Der var ikke styr
p noget som helst. Monitorlyden
var elendig, vi kunne
ikke h¯re hinanden, og
det er jo det, der er formÂlet
med monitor: at f den samme
lyd p scenen som der
kommer ud til publikum
igennem PAíen.
Det bet¯d, at vi lavede en
hel del fejl, da vi ikke kunne
f¯lge med i hvad hver af os
foretog sig. Nogle f publikummer
bemÊrkede da
ogs dette. De kunne tydeligt
se, at der var noget galt
med lyden.
13