Steens bandstory - Steen Jakobsen

DECEMBER 2008
Steens bandstory
Historien i tekst og billeder
Ny opdateret udgave
5. juni 2012
+ flere andre i perioden 1968 - 1971, hvor foto desværre ikke eksisterer:
Never Mind
Track Seven
Reckitts Blue
De Lyse Nætter
Maj 2010
Bandstory er skrevet efter bedste hukommelse. Det er trods alt mange år siden, det hele startede.
Bevidst har jeg ikke listet det op i skemaform, da det er historien, der tæller, og ikke så meget med hvem, hvornår, hvorfor og hvordan.
Hvis der er nogle "out-there", som læser historien, og syntes der mangler nogle detaljer, som jeg ikke har fået med, er du/I meget velkomne til
at sende en e-mail til mig, så jeg kan rette data/historien, så den er i overensstemmelse med virkeligheden.
steenjakobsen51@live.dk
©Steen Jakobsen 2012

STEENS Band Story - web edition
En lille rejse tilbage i tiden
Jeg er vokset op i den tid hvor Elvis Presley og Cliff Richard var
lidt p retrÊte til fordel for den nye b¯lge af "pigtrÂdsmusik",
der, p det tidspunkt i 1963-1964, var domineret af engelske
grupper som The Beatles, The Rolling Stones, The Searchers,
The Kinks, Pretty Things, The Who, Small Faces, Manfred Man
og mange, mange andre bands, der stormede frem p det tidspunkt.
Jeg blev, som s mange andre p det tidspunkt, bidt af den lidt
"fanden-i-voldske" udtryksmÂde, som musikken p det tidspunkt
var eksponent for.
Det var som om alt kunne lade sig g¯re, hvis man brugte guitar,
bas, tromme og stemme. Intet var helligt og man kunne nÊsten
tillade sig alt med brugen af disse instrumenter.
Musikken var meget energifyldt. Der blev virkelig gÂet til den.
Alle vibrationer i kroppen, positive som negative, blev krÊnget
ud over scenekanten, publikum hylede og skreg sig hÊse i nÊsten
ekstaselignende handlinger, og musikken spillede i forholdsvis
enkle men effektive riffs (akkordspil).
Fender, Hiwatt, Carlsbro, Vox, Max, Selmer og Marshall's 50
watt r¯rforstÊrkere stod med volumenknappen i bund og, nÊrmest
dampende, pumpede lyd ud af h¯jttalerne.
Gibson, Fender, Epiphone og Rickenbacker's elguitarer bidrog
med deres sÊregne lyd til kÊle-/hadenavnet "pigtrÂdsmusik" for
datidens musik.
Ingen tvivl, det m kunne lade sig g¯re at spille lidt guitar. Det
hele s jo meget nemt ud: Flytte lidt p fingrene p gribebrÊttet,
k¯r lidt op og ned p samme, ja, s havde man alt, hvad der
skulle til for at blive en "rock-star"!
Den spÊde start
Min f¯rste el-guitar fik jeg af min farfar Albert Jakobsen. Det var
i 1966, det samme Âr, hvor min fÊtter S¯ren Olsen ogs fik en
elguitar af samme person, der i dette tilfÊlde var hans morfar.
Vi fik hver en Egmont guitar. S¯rens var i farve sunburst, som vi
kender den i dag og jeg fik en magen til bare i ren r¯d farve.
Guitaren lignede til forveksling den alle de store kanoner spillede
pÂ, men spilbarheden var total hÂbl¯s. Det eneste positive,
der kunne siges om den guitar, var at jeg i hvert fald fik trÊnet
fingermusklerne godt og grundigt.
Den var ikke til at stemme korrekt, strengene l ca. 2 cm over
gribebrÊttet, s der skulle virkelig krÊfter til at f den til at lyde
bare nogenlunde ordentligt.
Stolt var jeg, da jeg, sammen med S¯ren, efter 4 timers intensiv
¯vning (og godt ¯mme fingerspidser), kunne skifte nogenlunde
hÊderligt mellem en gemen C og G akkorderne.
Ja, det s jo meget nemt ud, nÂr vi s de store st der og spille
op til flere akkorder hurtigt efter hinanden. Der har helt sikkert
ligget mange ¯vemÂneder bagud for at kunne dette.
Min f¯rste forstÊrker var en gammel Beocord 500 bÂndoptager.
NÂr guitaren blev tilsluttet mikrofonindgangen kom der en fed og
meget overstyret lyd ud af det. det var en guitar i total distortion
(forvrÊnget), en lyd, der var god, for nÊsten uanset hvad jeg
lavede p guitaren, l¯d det godt (det er altid nemmere at
"skjule" sine fejl bag en overdrive end hvis der spilles ren guitar.)
NÊste skridt var at anskaffe mig en guitar, der kunne lyde bare
lidt bedre og var nemmere at spille pÂ.
Her var jeg heldig, da jeg fandt en gammel H¯ffner guitar, som
jeg k¯bte meget billigt.
Jeg gav 250,00 kr. for den. Den var perfekt at spille pÂ, strengene
l meget tÊt p gribebrÊttet, og den havde en god lyd og sÂ
var den sort.
Det nÊste skridt var nu at f fat i en ordentlig forstÊrker. Jeg
k¯bte en 30 watt Burns comboforstÊrker i Vordingborg Musikhus
i 1968 for den formidable sum af 800,00 kroner.
Ikke at forglemme det ukendte antal guitarer, der skiftede hÊnder,
hvor mange aldrig skulle vÊre k¯bt og nogle f aldrig skulle
vÊre solgt!
Nu var jeg godt k¯rende hvad instrumenter angik og med den
ballast i baghÂnden, begyndte jeg at spille sammen med nogle
af vennerne s her kommer mit personlige bidrag til Bandstory.
historien
"TRACK SEVEN"
1968-1969
Poul Toftegaard Hansen: Trommer
Henrik Herl¯v Olsen: Bas
Jens Biering-S¯rensen: Guitar
Steen Jakobsen: Guitar.
Vi var nogle knÊgte p 16-17 Âr, da vi startede med at spille
sammen og tidstypisk spillede vi covernumre af datidens store
navne dog uden den helt store succes.
Vort gear i den spÊde start var ikke noget at skrive hjem om.
Jeg havde min H¯ffnerguitar og den lille Burns forstÊrker, Poul
havde et lille trommesÊt med kun det absolut mest n¯dvendige.
Henrik havde en gammel Philips forstÊrker, der var beregnet til
mikrofonforstÊrkning, et rigtigt baskabinet og en hvid H¯ffner
blokbas.
Jens' gear var lidt atypisk. Han havde en, i vore ¯jne, mega forstÊrker
af typen "ASF-100" (ASF stod for Anders S¯rensens
ForstÊrker).
Det specielle ved den var at den tilsyneladende var i stand til at
spytte 100 watt ud. PÂ fronten sad en switch over knap hvor der
kunne skiftes mellem 50 eller 100 watt. Jeg kan huske, at der
gik lang tid f¯r Jens tog mod til sig og skiftede over p 100 watt.
Hvad skete der? Der skete i hvert fald intet h¯rbart. Den eneste
forskel var, at det "magiske gr¯nne ¯je" (VU meter kendt fra de
tidlige Dynacord forstÊrkere) slog helt sammen i midten. Der
skete intet med lydstyrken.
Hov, jeg havde nÊr glemt Jens' guitar. Det var ogs en H¯ffner,
en meget flot halvakustisk guitar, der tilmed l¯d godt.
SanganlÊgget var ikke noget specielt. Det var 2 s¯jlekasser,
hvor der i hver sad 4x12" Peerless h¯jttalere.
SangforstÊrkeren var vist nok en gammel Dynacord 50 watt
r¯rforstÊrker.
Det med at kunne spille sammen, nÂr vi alle var p et absolut
begynderstadie, var ikke helt s nemt.
En ting var nÂr vi en aften sad og spillede akustisk, en helt anden
ting var, nÂr vi skulle have det hele til flyde nÂr der kom
trommer, bas og guitar pÂ.
Vi var, som f¯r nÊvnt p et absolut minimum hvad rutinen angik,
men hvad der manglede p det tekniske niveau kom dobbelt
igen hvad gnisten og energien angik.
Bandnavnet havde vi lÂnt fra K¯benhavns HovedbanegÂrd. Afgang
til Ringsted i de sene nattetimer var altid fra Spor 7, s det
blev ¯md¯bt til det noget bedre klingende navn Track Seven.
ÿvelokalet var hos Jensí forÊldre, der boede p Tj¯rnevej i
Ringsted og beredvilligt lagde kÊlderlokale og ¯rer til vores udskejelser.
Vi fik et enkelt job p Ringsted Borgerskole, som den hed dengang.
Vi spillede i pausen og jeg tror nok, at hovednavnet var
The Flames, et godt og velspillende band fra Ringsted.
Track Seven fik spillet sammen i ca. et Ârs tid, hvorefter alle gik
hver til sit.
2

STEENS Band Story - web edition
"RECKIT'S BLUE"
1969
Poul Toftegaard Hansen: Trommer
Mogens "Sif" Hansen: Guitar
Jens Pico: Guitar
Steen Jakobsen: Bas.
Igen en blanding af gamle, kendte medlemmer + nye folk.
Der var altid en, der kendte en, som kunne spille lidt guitar, sÂ
der var aldrig problemer med at skaffe folk.
Ogs her var opskriften p repertoirelisten den samme: Covernumre
af tidens kendte.
Det var i dette band jeg begyndte at spille
bas. Min f¯rste bas var den "rigtige" H¯ffner
Violinbas (den samme som Paul McCartney
spillede pÂ). Jeg k¯bte den for 500,00 kroner.
Forskellen p Paul McCartney og jeg
var at han beholdt sin H¯ffnerbas, spillede
p den i rigtig mange Âr, hvor jeg solgte min
3 mÂneder efter (for 450,00 kroner).
Den var simpelthen, efter min smag, for dÂrlig i lyden. Der var
ikke den fyldige baslyd, jeg kunne lide, kun en plunk-plunk lyd.
Set i bakspejlet burde jeg nok have beholdt den. I dag kunne
den have indbragt den nette sum af 15.000,00 - 20.000,00 kroner.
ForstÊrkeren var en Dynacord 50 watt r¯rtop og et Max kabinet
med en 15" h¯jttaler.
Vi spillede til en skolefest p Dagmarskolen i Ringsted og en
enkelt optrÊden i AnlÊgspavilonnen, Slagelse.
Begge aftener gik hÊderligt, dog stadig uden den store succes.
"NEVER MIND"
1970-1971
S¯ren Olsen: Bas
Poul Toftegaard Hansen: Guitar
Niels Arboe Jakobsen: Guitar
Jens Biering-S¯rensen: Guitar
Steen Jakobsen: Trommer.
Med dette band havde vi nogen succes p det lokale himmelstr¯g.
Vi nÂede at f 4-5 lokale jobs i vores levetid, hvor den st¯rste
succes var vores optrÊden p Valdemarskolen i Ringsted.
Det var den Ârlige juleafslutning 12. december 1970, hvor vi
havde hele aftenen.
Her spillede jeg trommer i denne bandsammenhÊng.
Det var et lÂnt sÊt, jeg spillede pÂ, ikke noget med at investere i
trommesÊt.
Der var virkelig gang i den hele aftenen og sÊtlisten blev nÊsten
spillet igennem 2 gange for at kunne udfylde den aften.
Specielt kan jeg huske at Niels og jeg byttede instrumenter til et
Deep Purple nummer, der hed Into The Fire.
Niels p trommer med en cerut i flaben og gl¯der, der begyndte
at falde ned p trommeskindet, er ikke nogen god cocktail.
Niels mÂtte for en kort stund stoppe spillet for at fjerne gl¯der
inden det hele brÊndte af.
Til lejligheden havde Niels lÂnt en Marshall forstÊrker af Carsten
Svendsen fra Kr¯sus.
Problemet var bare at der kom str¯m til forstÊrkeren, skete der
intet.
Det viste sig, at sikringen var fjernet, s hvad gjorde vi nu? Jo,
vi fandt noget s¯lvpapir, stoppede det ind og sÂdan! Det k¯rte
som smurt!
Repertoiret var efter datidens forhold rimelig avanceret, da vi,
udover selvf¯lgelig at spille covernumre, ogs havde 3-4 hjemmekomponerede
numre p listen, noget, der p den tid ikke var
meget anvendt af amat¯rbands.
Titler som Pibe Med LÂg, Spirit Of Delight og Hvor Er Vi Nu blev
spillet side om side med Born To Be Wild og Substitute.
Vi skulle igennem 3 ekstranumre, f¯r lyset blev slukket.
Der blev optaget ca. 1 time af koncerten p bÂnd, der i dag
(juli 2006) er tilgÊngelig p CD.
Ved et ungdomsarrangement i Sneslev Forsamlingshus blev der
ikke sparet p "krudtet" (annoncerne).
I Ringsted Folketidende l¯d annoncen nogenlunde sÂdan her:
"Creedence Clearwater Revival kunne vi desvÊrre
ikke skaffe til Jer, s i stedet har
vi fÂet fat i de lige s fantastiske Never Mind".
Der var ikke sparet p ordene!
Vi m¯dte op.
Alle klÊdt i lange sk¯defrakker, hjemmefarvede JBSundertr¯jer,
hvor alle mulige tegn var pÂtrykt, lersmykker med
lÊderbÂnd om halsen og en enkelt af os med Borsalinohat, sÂ
vi har sikkert vÊret et k¯nt syn.
Aftenen gik over al forventning, der skulle et par ekstranumre til,
f¯r vi kunne pakke gearet og tage hjem.
Vi havde en performance p Casino, hvor vi sammen med 2 andre
Ringstedbands havde et arrangement (igen!!) til fordel for et
medborgerhus i Ringsted.
Vi spillede sammen med Kr¯sus og Second Hand Blues Band.
Hvert band havde fÂet tildelt 1 time til at fremf¯re fortrÊffelighederne.
Det gik ogs fint for Kr¯sus, de holdt sig straight til planen med
deres 1 time.
Da Never Mind kom p gik det ogs fint, endda s fint at vi overskred
tiden med en hel time.
Dels var der ekstranumre, der skulle fyres af og i bandet rÂhyggede
vi os.
Midt i et nummer byttede Poul og jeg instrumenter, s jeg tog 3
numre p guitaren hvor Poul fortsatte p trommerne.
Det var en hylende skÊg oplevelse for os, s p den mÂde fik vi
tiltusket os 2 time.
Vi havde glemt alt om tid og sted til STOR irritation for Second
Hand Blues Band, der nÊrmest stod og skummede af raseri i
hj¯rnet.
Bandet fik dog forlÊnget spilletiden lidt, s de fik spillet en time.
Undskyld, Mogens Mathiasen!
"DE LYSE N TTER"
1971
J¯rgen ÿrntoft: Trommer
Jens Pico: Guitar
Ib Nielsen: Guitar
Steen Jakobsen: Bas.
I dette band spillede vi, i modsÊtning til s mange andre, egne
kompositioner og lidt covermusik.
Tekst og musik kom som regel fra Jens Pico og J¯rn ÿrntoft,
hvor f¯rstnÊvnte var yderst flittig som komponist.
Det var dog ikke alt hvad han producerede, der blev taget med
p listen.
Vi fik et job for ÿMS i oktober 1971, en forening, der havde til
huse i Sor¯. Vi var ikke sÊrlig sammenspillet, da vi kun havde
spillet sammen i ca. 3 mÂneder, men trods dette nÂede vi alligevel
nogenlunde helskindet igennem aftenen.
Bagefter blev vi interviewet til det lokale blad, hvor alle udtalte
sig om l¯st og fast.
Det blev ogs til et job p HedegÂrdenes Skole i Roskilde. Her
gik det noget bedre, vi var sammenspillet og havde numre nok
til hele aftenen.
Bandet stoppede med udgangen af 1971, da jeg skulle ind og
aftjene min vÊrnepligt i 1972.
3

STEENS Band Story - web edition
"DAGGRY" (1)
1971-1972
Poul Toftegaard Hansen: Trommer
S¯ren Olsen: Guitar
Steen Jakobsen: Bas
Henrik Herl¯v Olsen: Guitar (stoppet 1972).
Der er ikke s meget at berette fra denne periode, da jeg var
inde og aftjene min vÊrnepligt, ja, bortset fra den lille historie,
hvor vi ¯vede en enkelt gang p Ringsted Kaserne:
I starten af Daggrys periode havde vi ¯velokale hos Pouls forÊldre.
De boede p en gÂrd i Almstofte, der ligger tÊt ved Sneslev,
s her blev der spillet h¯jt og intenst i det gamle sovevÊrelse,
der l p 1. salen.
Vi kunne komme og g lige som det passede os og det var ligegyldigt
om det var onsdag, fredag eller s¯ndag, vi var altid velkomne
(rart med nogle forstÂende forÊldre!!).
I perioden marts-oktober 1972 var jeg inde og aftjene min vÊrnepligt,
der foregik p Ringsted Kaserne (bortset fra 2 mÂneder
p Skive Kaserne som rekrut i garnisonstropperne).
Jeg havde fÂet et ualmindeligt godt forhold til min chef, kaserneforvalter
K. S. Svejstrup.
SÂ godt, at jeg/vi Daggry fik lov til at lÂne et kÊlderlokale, som
vi kunne benytte som ¯verum, nÂr vi havde lyst.
Lokalet l i den del af kasernen, der vender ud mod Teglovnsvej,
s for ikke at forstyrre nogle mennesker, fandt vi nogle gamle
skumgummimadrasser, der godt og grundigt blev stoppet ind i
vinduesfalsene for at minimere lyden.
Det lykkedes, syntes vi selv, men efter ca. times performance
i kÊlderen, hvor musikken k¯rte og alle var p dupperne, begyndte
det lige pludselig at banke voldsomt p d¯ren.
I f¯rste omgang troede alle, at det var Poul, der havde noget i
gang p trommerne, men da der blev rÂbt:
"Det er beredskabsvagten, luk op nu!!!" blev vi klar over at det
ikke var Poul, der havde noget i gang p trommerne.
Vi lukkede op, og hvem stod derude?
Det gjorde en sekondl¯jtnant, flankeret af 2 bevÊbnede vagter
med maskinpistoler skrÂt over nakken, der meget h¯jlydt spurgte
hvad fanden vi lavede der?
JoÖ. vi spillede musik. Det var vi ikke helt enige om, og enden
p det hele blev, at vi mÂtte stoppe vore musikalske udgydelser.
rgerligt, nu havde vi endelig fÂet et ¯velokale, hvor vi ikke
skulle p en 12-13 kilometers lang rejse for at spille musik.
Enden p det hele blev, at vi flyttede tilbage til Almstoftes trygge
og lune gamle sovevÊrelse.
"DAGGRY" (2)
1972-1973
Poul Toftegaard: Trommer
S¯ren Olsen: Guitar
Steen Jakobsen: Bas.
Dette band har vÊret det bedste og mest kreative band jeg har
spillet med i i 70íerne.
Alle sange var egne kompositioner, ingen covernumre! Poul og
S¯ren (og Henrik Herl¯v Olsen) stod for sangene.
Vi opnÂede en hvis kultstatus i Ringsted og omegn. Det blev til
en del jobs rundt omkring med samtidens andre lokale bands
som Kr¯sus (senere Troldmandens LÊrling) og Second Hand
Bluesband.
Trenden var ret flippet selv med datidens ¯jne. Havde vi lavet et
nummer, hvor folk begyndte at danse, blev dette straks taget af
sÊtlisten. Man skulle lytte, lytte og lytte.
Som nogle af de st¯rste oplevelser med dette band, kan jeg
nÊvne:
- Opvarmning for Supertramp Valdemarskolen Ringsted
- Opvarmning for Moirana BjÊverskov Skole
- SÊtdeling med norske Mendosa i R¯de Lade i H¯rve.
Den st¯rste oplevelse vi havde p det tidspunkt var opvarmning
for Supertramp (ja, dem fra England!!).
Steen ñ Poul ñ S¯ren
Historien er f¯lgende:
Vi blev kontaktet af Ungdomsskolens festkomitÈ. Var det noget
for os at varme op til Supertramp??
Om det var!! Det var ligesom at f det îbl stempelî.
Os, et lokalt band fra Ringsted, der skulle varme op til Supertramp!!!
Vi kom med vort ret sparsomme gear hin l¯rdag eftermiddag,
det blev sat op, lydmand Ole Rasmussen (senere kendt som
îOle Lydî, checkede gearet, s var VI klar til den store finale.
Vi var sultne (og nerv¯se), gik til den lokale p¯lsevogn, fik et par
ristede hot dogís med det hele. Gik tilbage til Valdemarskolen,
ind i aulaen, hvor vi nÊrmest fik et chok!!!!
Supertramp havde stillet deres gear op. Det fyldte hele gavlen i
aulaen p Valdemarskolen, og her stod vi med vores max. 100
watt gear (hvor de havde mÂske 10.000 watt til rÂdighed).
NÂ, men vi startede vor sÊtliste, der bestod af hjemmekomponerede
numre.
OGÖ til vor store overraskelse stod Supertramp p sidelinien
og lyttede til vore musik.
Efter afslutningen, blev der klappet meget fra Supertramps
medlemmer. Det var en oplevelse, jeg aldrig glemmer!
Den nÊste gode oplevelse var opvarmning for Moirana p BjÊverskov
Skole.
Moirana var, p det tidspunkt i 1973, det bedste, der kunne opdrives
inden for dansk rockmusik.
S vi var ret spÊndte p den aften.
Den gik perfekt!
Vi sad, Daggry og Moirana, og varmede op i det samme lokale,
ordene fl¯j rundt i lokalet og der var gensidig respekt for hvad vi
stod for og den musik, vi spillede.
SÂdan skulle det vÊre, en aften med en fed og positiv oplevelse.
I slutningen af vor periode kom vi i îstaldenî hos Eugen Tajmer.
Bookingagent Per Nielsen (senere Per Neslein, der startede sit
eget bureau TOR-Booking) var vores faste kontaktmand og det
var nok den st¯rste misforstÂelse, der skete!
Eugen Tajmer var (og er) mest kendt for sine kunstnere i dansktop
branchen, og var det noget Daggry IKKE var, s var det et
dansktopband.
4

STEENS Band Story - web edition
LIDT OM GEARET
Det var ogs i denne periode, jeg k¯bte ny forstÊrker, nyt kabinet
og ny basguitar.
ForstÊrkeren var en 100 watt Carlsbro r¯rtop til den nette sum
af 3.995,00 kroner, et Altec Lansing kabinet med 2x15" h¯jttalere
til 2.995,00 kroner og en Santana Jazz Bas til 1.200,00 kroner.
Basguitaren var et ualmindelig godt k¯b. Den l¯d og s ud prÊcis
lige s godt som sit forbillede: Den originale Jazz Bas fra
Fender. Japanske Santana lavede p det tidspunkt nogle virkelig
gode kopier af forbillederne.
ForstÊrker og kabinet blev k¯bt i den lokale musikforretning
Musikcentrum i Ringsted. Bassen blev k¯bt i Slagelse. PÂ et lidt
senere tidspunkt k¯bte jeg en original Fender kasse til Jazz
Bassen. Den kasse kostede nÊsten lige s meget som guitaren,
men hvad, det s jo godt at komme slÊbende med den.
Inden jeg k¯bte Altec Lansing-kabinettet, havde jeg selv bygget
et baskabinet, der blev bestykket med 2 stk. 18" Goodman h¯jttalere.
Af en eller anden uforklarlig Ârsag lykkedes det mig at
brÊnde 4 h¯jttalere af med Carlsbrotoppen. Hver h¯jttaler var
specificeret til at klare 100 watt, s kabinettet som sÂdan skulle
sagtens kunne klare forstÊrkeren. Kabinettet kunne tÂle 200
watt og forstÊrkeren var p 100 watt. Mystisk.
Jeg fik godt nok erstattet dem, men valgte alligevel at skrotte
den hjemmebyggede kasse til fordel for Altec Lansing kassen.
Denne l¯sning var perfekt, for der var intet i vejen med dette
set-up.
Det var mange penge i 1972, men til gengÊld havde jeg et setup
der virkelig sparkede anus.
Det var ogs i denne periode, hvor jeg k¯bte en Epiphone akustisk
western guitar til den nette sum af 1.995,00. Guitaren var
en demomodel, s jeg fik den 500,00 kroner under udsalgsprisen.
Guitaren har jeg stadig den dag i dag.
Et par af de mange guitarer, jeg aldrig nogensinde skulle have
solgt, var dels en 12-strenget jumbo af fabrikatet Framus og en
Santana Telecaster. Disse 2 guitarer burde den dag i dag pryde
vÊggen.
S¯ren ñ Poul ñ Steen
VIDERE MED HISTORIEN
Specielt huskes et job i Frederikssund.
Det var en skolefest p Falkenborgskolen, hvor der skulle spilles
til den Ârlige afslutningsfest for klassetrin 5., 6. og 7. klasse.
De unge mennesker forstod ikke meget af den musik, der blev
spillet, s der var flere (eller rettere mange), der spurgte om vi
ikke kunne spille noget Gasolin, Sweet og Rolling Stones.
Det kunne vi ikke, s i mangel af bedre, begyndte vi at spille
den gamle hÂrdt pr¯vede îBoogie Woogieî (den med îs taír vi
h¯jre ben frem osv.) og andet beslÊgtet!
Det hjalp lidt p det hele, og da vi (efter bedste îgef¸hlî) spillede
nogle andre dansktop numre, hjalp det lidt p det.
Det vÊrste af det hele var f¯lgende: Da vi skulle holde pause,
spurgte et lokalt band, om de mÂtte lÂne vort gear og spille lidt.
Seíf¯lig mÂtte de det.
Problemet var bare, at de kunne spille de numre, som det unge
publikum gerne ville h¯re (og de gjorde det godt!), var det lige
som lidt svÊrt at g p scenen igen og fortsÊtte.
Men, men, menÖ.. vi fortsatte og gjorde sÊttet fÊrdig.
Da vi skulle hjem, var selvtilliden og troen p det vi kunne, p et
absolut nulpunkt.
Ogs gennem Eugen Tajmer kom vi til Den R¯de Lade i FÂrevejle,
hvor vi skulle spille sammen med Mendosa, der var et
band fra Norge.
Forventningerne var h¯je, vi skulle dele aftenen med Mendosa.
Hvordan ville det gÂ, de var professionelle, og vi var amat¯rer?
Vi satte vort gear op. Ole Lyd afpr¯vede en minisynth, han havde
anskaffet sig. S¯ren og jeg var, lige f¯r vi skulle pÂ, ude for
at lade vandet.
Pludselig begyndte Den R¯de Lade at ryste voldsomt. Det var
Ole Lyd, der skulle afpr¯ve sin minisynth. Den virkede, skulle
jeg hilse og sige.
Vi havde, p det tidspunkt, fÂet lavet nyt PA-anlÊg efter hornprincippet.
Ole Lyds storebror Morten fik opgaven med at bygge
de nye kabinetter.
Hver kasse var p 1x1x1 meter bestykket med 2x12" fuldtoneh¯jttalere.
En 200w slaveforstÊrker var koblet til Ole's 12 kanals
mixerpult.
Diskantenhederne l som selvstÊndige enheder p toppen af
tÂrnet. De blev trukket af 2 Dynacord r¯rtoppe.
Det var MEGET voldsomt i lydstyrken.
Aftenen gik meget sl¯vt. Der var ca. 8 publikummer, noget vi
senere betegnede som î2 ludere og en lommetyvî.
Vi spillede vores sÊt, Mendosa sad andÊgtigt og lyttede OG
klappede.
Mendosa spillede deres sÊt, og vi sad andÊgtigt og lyttede OG
klappede.
Det var den aften. Da vi skulle hjem til Ringsted igen, tabte vi et
bÊkken. Surt show, da vi skulle hele vejen tilbage til Den R¯de
Lade, for at finde det îforbanÖ.î bÊkken!
Vi fandt det, og var hjemme i vores senge kl. 04.30 om morgenen
(og skulle i ¯vrigt p job kl. 7.00 samme morgen).
Det sidste, inden bandet gik hver til sit, var en performance
sammen med Kr¯sus p Ringsted Torv foran Sct. Bendts Kirke.
Kr¯sus skulle starte îshowetî.
Det gjorde de, og endda s effektivt, at politiet kom efter ca.
times performance og stoppede det hele (bare fordi der er nogle
der kan lide at spille noget musik!!).
Det viste sig at der ikke nogen, der havde skÊnket det en tanke,
at der skulle polititilladelse til for at ud¯ve denne performance
l¯rdag eftermiddag. Nogle beboere, der boede lige over for
kirken havde, da det hele gik i gang, ringet til politiet for at fÂ
stoppet den îfanden-i-voldskeî larm, der var i gang foran Sct.
Bendts Kirke.
5

STEENS Band Story - web edition
Det var nok meget godt for Daggry. I de seneste uger
op til denne îkoncertî havde der vÊret en del interne
problemer, som gjorde at vi ikke var i stand til at yde
sit bedste.
Vi havde ikke ¯vet i 3 uger, s med det i baghovedet,
var det nok godt, at vi ikke fik spillet den dag.
Denne sidste mulighed for optrÊden blev ogs den
sidste performance for Daggry.
Efter flere ugers Êvlen og kÊvlen bandmedlemmerne
imellem, blev bandet opl¯st.
En god og kreativ periode blev nu îslukketî.
Set med mine ¯jne var Daggry som trio det bedste
70'er band, jeg var med til at skabe og medvirke i.
DAGGRY (3)
J¯rgen ÿrntoft: Trommer
S¯ren Olsen: Guitar
Jens Biering-S¯rensen: Guitar
Lars Olsen: Kornet
Niels Holdt Nielsen: Trombone
Steen Jakobsen: Bas.
Denne konstellation holdt i ca. 6 mÂneder, og vi nÂede
at spille p Casino i Ringsted sammen med Kr¯sus
og Rio Abajo til et velg¯renhedsarrangement til
fordel for et kommende Medborgerhus i Ringsted.
En lille historie, som er f¯lgende. Vi skulle p Casino
og spille med Rio Abajo og Kr¯sus i oktober 1973.
Det var et Back Track arrangement, hvor et eventuelt
overskud skulle g til et kommende medborgerhus i
Ringsted.
For at f checket gearet, lavede vi en opsÊtning nede
i stueetagen, hvor der var et kÊmpe lokale med
nogenlunde samme akustiske forhold som p Casino.
Vi startede og Niels's far sad andÊgtigt og lyttede til
musikken. Bagefter udtalte han med sin karakteristiske,
gnÊggende stemme, "Det var godt spillet, unge
mennesker!".
Udover Ole Lyd som PA-manden havde vi ogs folk
til at styre lysopsÊtningen. Lysgruppen bestod af Jan
Jakobsen, Hans Erik Beyer, S¯ren Kran og Palle
Soln¯r. Ind i mellem deltog David Udbj¯rg og Henrik
(kan ikke huske efternavnet).
Vort lysshow bestod i al sin enkelthed af et par lysbilledapparater.
Diasholderne, der var af glas, blev fyldt op med frugtfarve.
Varmen fra lyskilden bevirkede at farverne
nÊrmest eksploderede p skÊrmen/vÊggen.
Vi havde ogs stroboskoplys. Effekten ved dette lys var at det
blinkede s vi gik "i ryk", nÂr vi bevÊgede os p scenen. Det var
i ¯vrigt ret irriterende at st i dette blinkende lys, da det var
svÊrt at koncentrere sig netop p grund af blinkeriet.
Videre med historien
Vi var, p det tidspunkt, blevet ret avanceret med vor performance.
Vi havde et startnummer, kan ikke lige huske hvad det hed,
men hovedessensen i nummeret var 2 ting:
Den f¯rste ting var at Ole Lyd havde optaget vandskyllet fra et
toilet. Det blev optaget p hans efterhÂnden meget ber¯mte
Revox A-77.
Det blev s til indledningen til nummeret.
Det nÊste, der var den bÊrende kraft, var en lille sketch mellem
Lars Olsen og Niels Holdt Nielsen.
Her drejede det sig om Chiles davÊrende diktator Salvador
Allende.
Mens bandet spillede et i forvejen tilrettelagt tema, kom ordene:
îGod dag, jeg vil gerne tale med Salvador Allende, da han har
kidnappet min datterî.
Modspillet var: îDesvÊrre, han har ikke tid nu, han har kaffepauseî.
Igen: îJa, men jeg vil gerne tale med Salvador Allende, da han
har kidnappet min s¯nî.
îDesvÊrre, han har ikke tid nu, han har kaffepauseî.
îDet kan godt vÊre, men jeg vil gerne tale med Salvador Allende,
da han har kidnappet min hustruî.
îDesvÊrre, han har ikke tid nu, han har kaffepauseî.
Dette nummer gav et godt bifald fra publikum, og var helt i tidens
trend.
Resten af vor session gik p de sÊdvanlige egne kompositioner,
der faldt godt i publikums smag, der troligt sad p gulvet og
r¯g en pibe eller toÖ.
Nogle af de kendte guitarsoloer var blevet erstattet af soloer pÂ
trombone og kornet. Det var ikke lige îefter bogenî i 1973, men
vi slap godt fra det!
Daggry var nu blevet til et band med lidt politisk islÊt, men det
holdt ikke i s lang tid, da bandet opl¯ste sig selv efter et par
mÂneder.
Herefter blev der stille i byen fra min side.
6

STEENS Band Story - web edition
"SUNRISE"
1974-1975
J¯rgen ÿrntoft: Trommer
S¯ren Olsen: Guitar
Ib Nielsen: Guitar
Jens Biering-S¯rensen: Guitar
Steen Jakobsen: Bas.
S¯ren og jeg havde dog lyst til at spille igen, s vi kontaktede
J¯rgen ÿrntoft med henblik p at starte et nyt band.
Det var OK, og da J¯rgen boede p en gammel gÂrd i Havbyrd,
var der masser af muligheder for at spille musik uden at forstyrre
nogen.
Bandets navn blev îSUNRISEî, en lettere omskrivning fra det
gamle, hÊderkronede navn Daggry.
Navnet passede fint, da det udelukkende var covermusik, der
blev spillet.
Bandet startede som trio med J¯rgen, S¯ren og mig, men efter
et par mÂneder blev bandet udvidet med Jens Biering-
S¯rensen, guitar, og Ib Nielsen, guitar.
Bandet spillede sammen i et Ârs tid og det hele kulminerede
Jens og Steen
Steen og S¯ren
Mit gear 2008 (+ diverse l¯se pedaler)
EFTERSKRIFT
Der eksisterer en optagelse p CD med Daggry som trio fra en ¯veaften.
Optagelsen er lavet af îOle Lydî p hans Revox A-77 spolebÂndoptager.
Ib
J¯rgen
Steen
med en koncert p Lidemarksskolen i BjÊverskov, i ¯vrigt arrangeret
af bandets manager, der hed Bj¯rn.
Bj¯rn havde store visioner med Sunrise, men hans evner som
promotor var ikke sÊrlig store.
Vi blev stillet i udsigt, at vi virkelig skulle ud og fyre den af p de
danske scener.
Der skete ikke meget, det eneste, han kunne stable p benene,
var et job p Lidemarksskolen i BjÊverskov.
Vi kom, vi spillede og vi hyggede.
Alle vidste, at denne performance var det sidste, der skulle ske
for bandet, f¯r vi blev opl¯st. Det l ligesom i luften, at vi ikke
gad mere. Vi var blevet trÊtte af musikken. Hele tiden starte
band og ind¯ve nye numre i en uendelighed.
OG ikke at forglemme: Vi begyndte alle hver for sig at starte familie
m.m.
Der l et par rammer Faxe-fad p dÂse gemt bag forstÊrkerne,
og efterhÂnden som aftenen gled frem, blev vi mere og mere
"opstemte".
Slut med musikken i en del Âr frem i tiden!!!
Ungdommeligt og engageret publikumÖÖ..
Billederne er fra Lidemarksskolen, BjÊverskov 1975, og Sunrise' f¯rste og eneste performance.
Her slutter historien om fortiden.
LÊs videre p de nÊste sider.
7

STEENS Band Story - web edition
tilbage til nutiden
Efter mange Ârs pause, begyndte det igen at kl¯ i fingrene.
Jeg havde for sjov og hyggens skyld, k¯bt en gammel udrangeret
Ibanez Stratkopi og en ny Yamaha Synth i 1993.
Samtidig med k¯bte jeg ogs en Atari 1040 computer, der var
forsynet med miditilslutning.
Den kunne kobles til Yamaha'en, der kunne midistyres og sÂ
var fundamentet st¯bt til et lille hjemmestudie.
Der blev spillet meget musik i den periode. Det var rart at havevÊret
all-round musiker, s jeg havde de basale ting p plads
hvad isÊr trommespillet angik.
Jeg har h¯rt mange hjemmeoptagelser, hvor isÊr trommeslageren,
som trommerne blev spillet, var udstyret med mindst 8 arme
og 6 ben.
Det blev f¯rst rigtig avanceret da jeg fik en ny computer, k¯bte
et ordentligt lydkort og fik et program til realtime harddiskrecording.
Nu gik det stÊrkt. F¯rst indspille trommerne og eventuelle
synth-lyde og bagefter lÊgge 1,2 eller 3 guitarer p for at afslutte
hele herligheden med sang og kor.
Jeg kunne optage 16 spor, s der var masser af muligheder, og
de blev udnyttet, skulle jeg lige hilse og sige.
Det hele udm¯ntede sig i 5 CD'er fyldt med mere eller mindre
brugbart musik.
Et enkelt nummer Got No Friends spillede vi i bandet, du nu
snart skal til at lÊse lidt om.
SÂ er jeg i gang igen
Efter 6-7 Âr i "hjemmestudiet", syntes jeg det kunne vÊre sjovt
at vÊre aktiv igen, sÂdan bare lidt p hyggeplanet.
I starten af Âr 2000 kontaktede jeg S¯ren og spurgte om det
ikke kunne vÊre sjovt at pr¯ve igen. Vi havde jo, som du nok
har lÊst, spillet sammen i flere forskellige sammenhÊng i perioden
1970-1975.
S¯ren kendte Bo, der spillede guitar, som han havde spillet
sammen med i flere Âr.
Bo, der s igen kendte en sangerinde, der hed Dorthe Christensen,
og hun kendte s igen en anden sangerinde, der hed
Mette Rosen.
Ja, s var bandet New Average en realitet. I den verden er der
altid en der kender en eller anden.
Vi havde ingen trommeslager til at holde takt og tone, men det
bet¯d ikke s meget, da drivet, engagementet og lysten gjorde
det "un¯dvendigt" med en trommeslager (i hvert fald i starten).
Vi brugte trommemaskinen fra en Yamahasynth i en kortere
periode, men fandt hurtigt ud af, at det var FOR mekanisk og
tamt, s der blev atter spillet uden takt- og toneholder.
"NEW AVERAGE BAND"
2000
Mette Rosen: Sang
Dorthe Christensen: Sang
Bo Thomsen: Guitar
S¯ren Olsen: Bas
Steen Jakobsen: Guitar.
I den spÊde start skulle der ¯ves en gang hver 2.-3. uge, men
allerede efter den f¯rste mÂned viste det sig hurtigt, at alle blev
tÊndte, og snart blev der ¯vet fast 1 gang om ugen.
Der blev hurtigt ind¯vet nogle numre, s der var noget at tage
fat p til ¯veaftenerne.
Allerede fra starten spÊndte repertoiret vidt: Bifrost, Cranberries,
Neil Young, John Fogerty, Melissa Etheridge og flere bidrog
til bandets repertoireliste.
Der var ogs plads til et par hjemmekomponerede numre. Dorthe
havde sit Walking og jeg havde Got No friends. SidstnÊvnte
blev dog f¯rst taget p listen i Âr 2002.
Efter et stykke tid stoppede Mette i bandet, da hun i forvejen var
engageret i et band i Jystrup. Det blev for meget med 2 bands,
s valget faldt p bandet i Jystrup, som hun havde spillet med i
12-13 Âr.
Vores f¯rste ¯velokale l i S¯ndergade i Ringsted.
En gammel garage ombygget til ¯velokale for lokale bands.
Der var ingen varme, s da vi nÂede frem til oktober-november
mÂned, blev det rimeligt koldt.
Med dampen og vandet stÂende ud af nÊsen, var det en kold
"¯ver" at se frem til nÂr Kong Vinter rigtig slog sig l¯s til december-januar.
I slutningen af oktober Âr 2000 kom Jens Ditlev Nielsen med pÂ
bassen. Det holdt dog kun i et par mÂneder, s han stoppede
allerede i december mÂned samme Âr.
I oktober mÂned samme Âr fik vi en rigtig levende trommeslager
pÂ.
Det var Bjarne Okholm, der havde flere Âr p bagen som trommeslager
fra flere lokale bands i Ringsted blandt andet Looking
Back. Det fungerede fint, vi var straks p b¯lgelÊngde.
Med Bjarnes hjÊlp skiftede vi ¯velokale i december mÂned. Det
nye ¯velokale l i Ringsteds industriomrÂde ved banen. Her var
der varme (nÊsten for meget). Den rene luksus!!
Det bedste var dog, at det l i industriomrÂdet og sÂledes ikke
Steen - Hans Ole - Gurli - Dorthe - Bjarne - Bo - S¯ren
Februar 2001
kunne genere nogen, nÂr der blev ¯vet, og der kunne ¯ves nÂr
som helst!
I januar 2001 mÂned fik vi endelig fast bassist. Det var Hans Ole
Larsen, ogs en lokal, der igennem flere Âr havde spillet bÂde
guitar og bas i mere eller mindre ukendte Ringsted-bands.
I k¯lvandet fra Hans Ole fulgte Gurli Larsen med p sang i februar
mÂned samme Âr (dannede par privat, s meget praktisk
med samme efternavn).
Efter Mettes afgang fra bandet, s bandet sÂledes ud:
"NEW AVERAGE BAND"
2001
Dorthe Christensen: Sang
Gurli Larsen: Sang
Bo Thomsen: Guitar
Bjarne Okholm: Trommer
S¯ren Olsen:Guitar
Hans Ole Larsen: Bas
Steen Jakobsen: Guitar.
8

steens Band Story - web edition
7 individer og 7 meninger, hvor vi hver havde vores egen opfattelse
af hvordan tingene skulle "skÊres".
Det udviklede sig efterhÂnden til, at der ind imellem kom nogle
meget banale diskussioner om hvordan der skulle spilles, "der
blev ikke spillet som aftalt" og der var for meget "fyld" o.s.v.
Mange un¯dige diskussioner, der var meget trÊttende at h¯re
p og deltage i, men som f¯r nÊvnt 7 individerÖÖ.
Nej, det var ikke altid lige nemt og sjovt at vÊre med i bandet pÂ
det tidspunkt.
Vi havde p et ret tidligt tidspunkt i vores karierre (november
2000) sagt ja tak til et arrangement i Ringsted Medborgerhus.
Som en form for intro over for bestyrelsen i Rock For Voksne,
gav vi en unplugged koncert i Medborgerhuset i forbindelse med
et madarrangement.
Denne minikoncert blev godt modtaget, s vi var fit-for-fight til
det store slag, der skulle slÂs fredag, den 2. marts 2001 kl.
21.00.
Hans Ole var dog noget bekymret, da han jo kun havde vÊret
med siden starten af januar, men da der var 2 hele lange mÂneder
endnu, skulle det nok kunne lade sig g¯re.
Vi var 2 lokale bands, der skulle spille denne aften: New Average
Band og Staying Power.
Staying Power bestod af: Carsten Svendsen, Michael Christiansen
og Hans Augustesen.
Der var en lille og sjov detalje lige netop den aften: Det var 31 Âr
siden at S¯ren og Steen spillede med Michael Christiansen og
Carsten Svendsen ved et lignende arrangement p Hotel Casino.
Et arrangement, hvor overskuddet skulle g til et kommende
medborgerhus i Ringsted.
SÂ nu, 31 Âr efter, kunne man h¯ste frugten fra de fr¯ der i sin
tid blev sat.
Tidligere p dagen k¯rte vi til Medborgerhuset for at stille gearet
op. Bo havde en norsk ven med, og det var godt for bandet.
Bo havde nemlig et lille problem med sin forstÊrker.
Af uforklarlige Ârsager kunne hans forstÊrker ikke spille lavt. PÂ
volumenknappen er der en skala, som gÂr fra 1 til 10. PÂ vores
forstÊrkere stod knappen p 2-3 mens den p Bos stod nÊrmere
10 end 5.
Det er s her vor "norske ven" kommer ind i billedet. Da vi skulle
lave lydpr¯ve, br¯lede Bos forstÊrker igennem, og vor norske
ven siger: "Bo, skru ned", Bo skruede ned, nordmanden siger:
"Bo, skru mere ned". Bo skruede mere ned, nordmanden siger
"Bo, skru mere ned" og s faldt det hele lige pludselig p plads.
Bos forstÊrker var p samme niveau som vores, s nu var lydbilledet
pÊnt fordelt til nÊsten alles tilfredshed!
Lige inden vi skulle pÂ, var det et par stykker eller tre der lige
skulle have "smurt" stemmebÂndet, og jeg lÂnte bassen et ¯jeblik
for at varme fingrene op (den bedste mÂde, da alle fingrene
bliver r¯rt).
Aftenen gik godt, s den nerv¯sitet, der kunne fornemmes hos
et par af musikerne, var helt uden grund.
New Average Band gav 3 ekstranumre og alle roste denne aften
som vÊrende en af de bedre med meget varieret musik leveret
af 2 lokale bands.
Hans Ole havde k¯bt et sommerhus ved Haraldsted S¯ i marts
mÂned, s nu skulle der holdes en stor havefest den 22. juni
2001, hvor vi skulle spille et lille sÊt p ca. 1-1 time. S her
var job nr. 2 i Âr 2001.
Vejret er lunefuldt i Danmark i juni mÂned og i sÊrdeleshed ved
Haraldsted S¯.
Det, der skulle have vÊret en friluftskoncert, blev en koncert under
teltets beskyttende sejl.
Det skiftevis styrt regnede med lidt sol ind i mellem og for det
meste en meget truende, sort og overskyet himmel.
Denne aften var der noget mere "bid og saft" i musikken. Vi kunne
mÊrke spilleglÊden og det hele k¯rte som smurt.
Selvf¯lgelig blev der ogs her lavet fejl, men det var, i forhold til
Medborgerhuset, kun smÂting.
I oktober mÂned 2001 forlod Bo Thomsen bandet.
Herefter var besÊtningen f¯lgende:
"NEW AVERAGE BAND"
2001
Dorthe Christensen: Sang
Gurli Larsen: Sang
Bjarne Okholm: Trommer
S¯ren Olsen: Guitar
Hans Ole Larsen: Bas
Steen Jakobsen: Guitar.
New Average Band
Rock for Voksne 2. marts 2001
S¯ren - Bo - Bjarne - Gurli - Dorthe - Steen - Hans Ole
New Average Band
Haraldsted S¯ 22. juni 2001
Hans Ole - S¯ren - Bo - Gurli - Bjarne - Dorthe - Steen
9

steens Band Story - web edition
DET 3. JOB
Den 1. marts 2002 fik vi vort 3. job i "Mejeriet", Jystrup.
Det blev knoklet p ¯veaftenerne, og der var ogs en ekstra
¯vedag s¯ndag, sÂdan "bare for en sikkerheds skyld".
Dagen oprandt hvor der skulle pakkes bil med et efterhÂnden
ret omfattende gear.
Der blev knoklet gear op fra ¯vekÊlderen, gear blev slÊbt ind i
Hans Ole's autocamper, der efterhÂnden blev godt fyldt op. Der
blev k¯rt til Jystrup, hvor gearet blev knoklet ind p scenen, sat
op og afpr¯vet, s alt var klart (nÊsten til tiden) og vi kunne
starte kl. 20.30.
SÊtlisten bestod af 33 numre, hvilket var nok til 3 sÊt · 11
numre (svarer nogenlunde til 50 minutter on stage).
Vi deltog i fÊllesspisningen og betalingen for 3 timers hÂrdt (on
stage), men sjovt, arbejde, var 750,00 kr. til dÊkning af transport
samt fri mad og fri bar.
Vi var p kl. 20.30 og allerede fra starten var publikum oppe pÂ
mÊrkerne.
Aldersfordelingen p publikum var fra 18 til 50 Âr, s det var en
lidt broget forsamling rent aldersmÊssigt.
Der var bifald fra alle efter hvert nummer, s noget kunne tyde
pÂ, at sÊtlistens blandede indhold var mixet godt sammen.
Vi stoppede efter aftale med "Mejeriet" kl. 23.30, men der skulle
lige spilles 3 ekstranumre, f¯r vi fik lov til at g ned fra scenen.
Lyset blev slukket 23.45.
SÂ skulle der igen knokles gear fra scenen og ud til bilen. SÂ
skulle der k¯res til Ringsted og s skulle der knokles gear ned i
¯vekÊlderen hvor var alt p plads i kÊlderen kl. 01.30.
Herefter k¯rte vi hjem efter en knokkelrig aften.
Med Bo's udtrÊden af bandet blev vi af praktiske og n¯dvendige
omstÊndigheder (og for ikke at havne i byretten), desvÊrre
n¯dt til at skifte bandnavn.
Valget blev enstemmigt vedtaget til "Of Course".
Bandet s nu sÂdan ud:
"OF COURSE"
2002
Dorthe Christensen: Sang
Gurli Larsen: Sang
Bjarne Okholm: Trommer
S¯ren Olsen: Guitar
Hans Ole Larsen: Bas
Steen Jakobsen: guitar.
Steen - Hans Ole - Gurli - Dorthe - Bjarne - S¯ren
Oktober 2002
Den 5. april var vi klar til det 4. job.
Denne gang gik det l¯s i Ringsted Medborgerhus' arrangement
"Rock for Voksne".
Forventningerne hos bandet var store. Dels gik det godt pÂ
"Mejeriet" i Jystrup og dels var der et andet, lokalt band "TC
Man Band" til at spille f¯rst (varme op).
Det var p forhÂnd aftalt, at vi skulle lÂne deres trommer, hvor vi
s som gengÊld stillede vort PA-udstyr til deres rÂdighed.
Alt klappede som det skulle.
10

steens Band Story - web edition
Alt klappede som det skulle.
TC Man Band gik p kl. 21.00 og skulle efter planen spille til ca.
22.30, hvorefter vi skulle pÂ. Her "klappede" det dog galt. TC
Man kom s godt i gang med at spille, at de glemte alt om tid og
sted. Efter kraftig opfordring, hvor de blev bedt om at stoppe kl.
23.05, overlod de scenen til os en halv time forsinket.
Vi kom p 23.20, hvor det k¯rte fra f¯rste nummer. Spilletiden
blev udvidet til 01.00 i stedet for normalt 00.30, s da klokken
var 01.00, blev sidste nummer spillet. Der skulle dog 3 ekstranumre
til, f¯r vi fik lov til at forlade scenen kl. 01.15.
Det var en lang aften, men endnu ikke forbi. Gear skulle slÊbes
ud i bilen, og gear skulle k¯res til ¯velokalet hvor gear igen skulle
sÊttes p plads.
Alt var p plads kl. 03.00 og herefter k¯rte/gik alle p det lokale
vÊrtshus "Valentin", hvor vi sagde tak for en god, men hÂrd,
aften med en yderst velfortjent fad¯l.
Vi var hjemme igen ved 04.00-tiden.
I seng og sove og godt brÊndt ud den nÊste dag.
Oktober 2002 stoppede Dorthe desvÊrre, og ved samme lejlighed
skiftede vi (igen enstemmigt vedtaget) "Of Course"-navnet
ud til det bedreklingende navn "'COURZ".
"'COURZ"
2002
Gurli Larsen: Sang
Bjarne Okholm: Trommer
S¯ren Olsen: Guitar
Hans Ole Larsen: Bas
Steen Jakobsen: guitar.
I marts mÂned 2003 var der igen bud efter bandet.
Den lokale sogneforening i ÿrslev havde arrangeret bal med alt
hvad der h¯rer sig til: FÊllesspisning, fÊllessang og amerikansk
lotteri.
Vi skulle starte ca. kl. 20.00 efter endt spisning.
ÿrslev marts 2003
Vi var ellers noget bekymret for aftenen efterhÂnden som publikum
trÂdte an if¯rt îstadsenî. Var det virkelig et publikum, der
gad h¯re/danse til musikken.
Alle bekymringer blev gjort til skamme, der var fuld knald p liggeh¯nen
hele aftenen og det endte med 3 ekstranumre.
NÊste job
Bjarne havde skaffet et job i KvÊrkeby IdrÊtsforening, der havde
deres Ârlige afslutning den 1. november 2003.
Det var med spÊndt forventning, der skulle spilles i KvÊrkeby.
Hvordan ville publikum, der var relativt ungt, reagere p musikken.
NÂ, men den sÊdvanlige turnus med flytning af gear var Êndret
en lille smule i forhold til hvordan bandíet ellers greb det an. Vi
m¯dtes i ¯velokalet l¯rdag formiddag kl. 10.30 for at pille ned,
k¯re ud, slÊbe ind og stille op, s alt var klar til aftenen kl. ca.
20.00.
Bjarne havde arrangeret og linet up med transporten, men han/
vi blev brÊndt af i sidste ¯jeblik, s da Bjarne kom stormende
kl. 10.30 ind i ¯velokalet, kunne han kun sige, at alt hvad der
var arrangeret med k¯rsel, var gÂet op i hat og briller.
SÂ der skulle lige ringes op til et par af vennerne og familien for
at redde dagen. En venlig entrepren¯r i KvÊrkeby stillede velvilligt
en stor, lukket kassevogn til rÂdighed og Bjarnes nev¯ og
svoger klarede hjemtransporten. Godt klaret trods alt!
Vi ankom til KvÊrkeby ca. 19.30, og var klar til at g i gang kl.
20.00. Da vi kom, var man hverken helt eller halvt fÊrdig.
Ved sÂdan en afslutning skal der uddeles mange fidusbamser,
holdes mange taler, sige mange tak mange gange, og sÂdan
blev det ved indtil ca. 21.30.
Endelig kom vi i gang. Musikken k¯rte som det skulle, og publikum
var med p gulvet, nÂr de sidste nye melodier blev spillet.
NÂr de "gamle" numre blev spillet, var gulvet nÊsten tomt.
Inden sidste sÊt skulle spilles, var der et par stykker, der nÊvnte:
îSkal vi se at blive fÊrdige med sidste sÊt, s vi kan komme
hjemî.
Der blev pakket bil og gear blev k¯rt hjem, slÊbt ned og stillet
op. Vi var hjemme kl. 3.30 om morgenen.
Bandet udvides
Efter îjuleferienî blev det nÊvnt, at det kunne vÊre godt med en
keyboard-/synth-spiller.
Musikken k¯rte udmÊrket, men lydbilledet kunne udvides betragteligt,
hvis der var en keyboard mand med i bandíet.
Som sagt, som gjort. Der blev p www.aage.dk hjemmeside annonceret
efter en synth/keyboard-spiller. Det samme blev der
gjort p www.soundcheck.dk hjemmeside.
Der skete ikke noget i 2 uger.
Der kom en henvendelse fra Jens, der boede i Haslev og spillede
i et lokalt band, der hed îProud Maryî.
Via e-mail blev vi enige om, at en lytteaften i ¯velokalet nok var
p sin plads, inden der blev foretaget noget andet.
Jens kom en tirsdag aften, lyttede, syntes det var godt og fortalte,
at han faktisk havde sit gear med, om det var noget, at han
pr¯vede at spille lidt med.
Der blev sat grej op, og der blev spillet. Det var en sand forn¯jelse
at h¯re hvor meget en synth fylder i lydbilledet.
Nogle f af de melodier vi spillede kendte Jens i forvejen, og
dem han ikke kendte, var det en forn¯jelse at h¯re hvor hurtigt
han fandt beatet.
Herefter var besÊtningen sÂledes:
"'COURZ"
2004
Jens Larsen: Keyboard
Gurli Larsen: Sang
Bjarne Okholm: Trommer
S¯ren Olsen: Guitar
Hans Ole Larsen: Bas
Steen Jakobsen: Guitar
Denne ¯veaften var den anden sidste f¯r bandet skulle til ÿrslev.
S¯ren foreslog at Jens kunne tage med denne aften (han
var jo kvik til at fange melodierne).
Vi havde alle melodier p papir, og der var en del ¯veaften
Cd'er, hvor st¯rstedelen af repertoiret var prÊsenteret. Alt dette
fik Jens overbragt fredagen f¯r der skulle spilles i ÿrslev.
Vi havde f¯r spillet i ÿrslev i marts mÂned 2003. Denne aften
gik ud over al forventning godt, og allerede p davÊrende tidspunkt
blev der spurgt om vi var interesseret i at spille ved eventuelle
senere arrangementer.
Det udm¯ntede sig i îRock ÿrslevî, hvor meningen var at fÂ
publikum fra oplandet omkring ÿrslev til at komme til de fremtidige
arrangementer.
Dagen oprandt, der skulle pakkes gear ned, det skulle i bil, der
skulle k¯res, der skulle pakkes gear ud, der skulle stilles gear
op.
11

steens Band Story - web edition
Dagen oprandt, der skulle pakkes gear ned, det skulle i bil, der
skulle k¯res, der skulle pakkes gear ud, der skulle stilles gear
op.
Alt sammen noget vi efterhÂnden havde pr¯vet til hudl¯shed
nogle gange, og noget af det, der aldrig nogensinde blev en forn¯jelse.
Alle hadede denne proces.
Var der virkelig ikke nogle flinke, unge mennesker, som kunne
tÊnke sig denne tjans at pille ned, k¯re ud, stille op, og efter
îshowetî, pille ned, sÊtte i bil og k¯re til ¯velokalet???
N ikkeÖ., s m vi nok selv g¯re dette fremover.
Da bilen, (venligst var udlÂnt af Dansk Jordtjenste) skulle pakkes,
viste sig at det var den îforkerteî bil.
Af uforklarlige Ârsager var den bil, der var stillet til rÂdighed, fyldt
til randen med entrepren¯rmateriel, s der dÂrligt var plads til en
ÿrslev februar 2004
trommestik.
SÂ der skulle lige pludselig foretages et par hurtige telefonopkald,
s var den lille sag ude af verdenÖ.
Gearet blev pakket p noget nÊr rekordtid, og s gik det i 2 biler
hastigt af sted mod ÿrslev.
Jens, der boede i Haslev, var m¯dt op til aftalt tid kl. 17.00, sÂ
bandet kom îkunî 20 minutter for sent.
Godt klaret, trods alt!
Alt var opstillet til kl. 18.15. Der blev spillet brudstykker af et par
numre for at kontrollere lydniveauet. Der skulle et par smÂjusteringer
til med sangen, s var alt klar til start kl. 20.30.
Der var gratis mad og lidt vÂdt til musikken (som
det nu hedder p de kanter). Det var en del af
betalingen.
Der blev serveret: Forret Tunmousse og hovedretten
var godt og gennemstegt oksefilet med
rÂstegte kartofler, gr¯ntsager og bearnaisesovs.
Der var ikke s mange mennesker, som vi havde
regnet med. Der var m¯dt ca. 40 op til spisning
og der ville tilst¯de flere til efter spisningen.
I alt var der 50-55 mennesker.
Aftenen forl¯b fint. Musikken k¯rte som den
skulle.
Det var tydeligt at h¯re, at Jens havde gjort et
godt stykke îhjemmearbejdeî, da han fulgte
godt med p keyboardet.
Efter ÿrslevturen var der et par smÂting, der
skulle rettes lidt til for fremtiden.
Der gik alt for lang pausetid mellem numrene.
NÂr f¯rst folket har lettet rÖ. fra stolene, er det
bare med at holde fast. Ret beset b¯r der slet
ikke vÊre nogle pauser mellem numrene. NÂr
det ene nummer er slut, tÊlles der for til det nÊste,
og sÂdan skal det vÊre fremover. Det virker
lidt dumt, der skal diskuteres hvilket nummer, der nu skal spilles.
Der er altid lavet en sÊtliste, men den er ikke mere fast, end der
kan Êndres fra sekund til sekund, sÂfremt situationen krÊver
dette, det var bare ikke tilfÊldet den aften.
Sm bemÊrkninger som: îDer tÊlles ikke for til nÊste nummer,
f¯r der er sagt tak til publikumî og s holdes fast ved det, virker
endnu dummere. SÂdan nogle banale biting virker meget frustrerende,
og g¯r at der lÊgges lidt af en dÊmper p spilleglÊden,
hvilket ogs tydeligt kunne fornemmes den aften
Denne îperformanceî var dog ogs lidt atypisk, da det var f¯rste
gang Jens var med ude. Det var hans 3. spilleaften med bandet,
og efter 3 gange m man sige, at han gjorde det godt.
Nye numre blev ind¯vet. Det var numre i den mere bl¯de gruppe,
og det bet¯d, at de îhÂrde klodserî blev mere
eller mindre lagt p hylden, til glÊde for de fleste og
til stor Êrgrelse for en enkelt!!!
Musikken bar mere og mere hen i mod de stille ballader,
noget der passede de fleste medlemmer i
bandet.
Mange af de nye numre havde denne spillestil, og
det bet¯d fra min side et mindre engagement i spillet,
da jeg ikke havde sÊrlig meget lyst til at spille
lige netop den slags musik. Men hvaíÖÖ Skulle lysten
mangle, skulle det ikke g ud over kvaliteten i
musikken, s jeg tog det som en personlig udfordring
at lÊgge et godt rytmespil i disse numre.
Det sidste jeg var med til var endnu et job ved
KvÊrkeby IdrÊtsforenings Ârlige afslutning. Dette
var, i lighed med sidste gang, foranlediget af Bjarne,
der var trÊner i samme klub. Selv om vi ikke havde
de bedste oplevelser f¯rste gang vi spillede i klubben,
sagde vi alligevel ja tak.
Igen var de fleste af bandmedlemmerne ikke i tvivl om at det
nok skulle g godt.
NÂ, gear blev pillet ned i ¯veren, gear blev slÊbt i bilen, gear
blev sat op i KvÊrkeby, og der blev holdt lydpr¯ve. Alt fungerede
som det skulle, og det îstore bragî startede kl. 21.30. Og
hvad skete der s�? Der var ikke mange mennesker p gulvet.
En frustrerende aften, hvor det tog sin tid at komme igennem
sÊttene.
Endelig! Sidste sÊt! Sidste nummer! Gider ikke mere!
Pak sammen! Hjem! Slut!
Jeg forlod bandet i slutningen af november mÂned 2004.
ÿrslev februar 2004
12

steens Band Story - web edition
et nyt og bedre liv starter
Ca. 1 mÂned f¯r jeg stoppede i 'COURZ, havde jeg sat flere
annoncer p nettet.
Det var frugten af en tanke, der begyndte at spire i april-maj
mÂned 2004, hvor jeg f¯lte at tiden var inde til at pr¯ve noget
nyt og hvor jeg samtidig begyndte at blive lidt irriteret p og trÊt
af et enkelt bandmedlem.
Der var rimelig mange henvendelser. Den mest seri¯se kom fra
bandet SkÊve Helligdage, der holdt til i Stestrup.
Den f¯rste m¯dedag blev fastlagt. Gear blev slÊbt op ad trappen
til et lille, lÊkkert ¯velokale. Hele herligheden var i et gammelt
mejeri, der l ude p landet, s her var der ingen fare for at
forstyrre andre mennesker.
Den f¯rste aften gik med at jamme de sÊdvanlige, velkendte
rocktemaer. Det gik godt, s godt, at der blev aftalt en nÊste
¯veaften ugen efter.
SÂ gear blev pillet ned, slÊbt ned fra 1. sal og ud i bilen, det
sÊdvanlige slÊberi.
Af en eller anden uforklarlig Ârsag findes ¯velokaler tilsyneladende
kun i kÊldre eller p 1. sale
NÊste ¯veaften gik noget bedre, nu kendte jeg navnene pÂ
drengene, og vi alle begyndte at slappe noget mere af, og allerede
efter 3 ¯veaftener var der en repertoireliste. Godt nok ikke
stor og prangende, men den var der, s der var noget at bygge
videre pÂ!!
Allerede i januar mÂned 2005 kom endnu et nyt medlem til.
Det var Jakob, en îknÊgtî p 23 Âr, der med sin Yamahasynth
Motif 7 kunne frembringe en hvilken som helst lyd.
Steen - Bo - Jan - Johnni - Jakob
Der blev p de efterf¯lgende ¯veaftener lagt mere vÊgt pÂ
sang og kor. Det viste sig, at vi havde stemmer, der passede
godt sammen.
Efter Jakobs ankomst blev der arbejdet noget mere seri¯st med
musikken. Der blev gjort meget ud af lydniveauet, der (som nÊsten
altid ved rock- og popmusik) blev h¯jt (ogs FOR h¯jt).
Alle de sm nuancer, der var i musikken, druknede simpelthen i
styrken. Vi arbejdede seri¯st med at f lyden bragt ned p et
rimeligt niveau, s alt kunne h¯res, og det lykkedes.
2, 3 og nogle gange 4 stemmer blev lagt i koret, det hele var
faktisk ved at blive sÊrdeles godt at h¯re p (og spille til).
Der var mange udfordringer, men hvad betyder det, da det netop
er udfordringerne, der giver styrken i sidste ende?!
job juni mÂned 2005
I juni mÂned kom det f¯rste job. Johnni havde îforbindelserî til
de mennesker, der var med i bestyrelsen i foreningen
Liv I Stenlille.
Denne forening, har, blandt mange andre arrangementer,
en Ârlig îOpen-Airî festival, hvor kendte
som ukendte kunstnere optrÊder.
Her fik vi muligheden for at lukke og slukke for
Stenlille Festivalen. En kanon oplevelse. Man fÂr
noget af et kick, nÂr der er 3-400 publikummer, der
kigger p en.
Alle sejl blev sat til fra vor side. Lynhurtigt blev der
lavet en sÊtliste bestÂende af 15 numre, nok til at
udfylde en time.
Festen sluttede kl. 22 00 , og vi blev lovet 1 time selv om tidsplanen
blev rykket lidt.
Dagen oprandt, vi m¯dtes l¯rdag eftermiddag ved ¯velokalet. Vi
skulle kun have forstÊrkerne med, da der, efter arrang¯rernes
mening, var sat et mega PA-anlÊg op med monitor og det hele.
Nok til at spille IdrÊtsparken op med.
Tidspunktet oprandt hvor vi skulle pÂ. Aftalen var, at vi skulle
starte kl. 21 00 og s spille 1 time, men tidsplanen var skredet sÂ
meget, at vi f¯rst kunne komme i gang med at spille kl. 21 40 , det
bet¯d ikke s meget, da vi jo var lovet 1 time uanset hvad der
skete.
Allerede da vi skulle i gang med at sÊtte gear op, kom de f¯rste
problemer, og jeg skal for god ordens skyld nÊvne, at der ikke
var meget hjÊlp at hente fra lydfolkene. Der var ingen str¯m til
Boís og Steenís forstÊrkere. Bo gjorde en del ud af at forklare
lydmanden, at det var el el-guitar han spillede p og sÂdan en
m n¯dvendigvis have str¯m! Den eneste kommentar, der var
til det fra lydmandens side, var: îDer er ikke mere str¯m, s det
m I selv finde ud af!î Rart med professionelle lydfolk, der er
indstillet p at f tingene til at glideÖÖÖ.
NÂ, men vi fandt s selv nogle ledninger i lydfolkenes rodekasser,
ja, bortset lige fra Jakob. Midt i al showet, havde han lykkelig
glemt alt om str¯mledning til Yamahaíen, s en af musikerne
fra Las Vegas k¯rte straks hjem for at hente en ledning, Jakob
kunne lÂne. Flot gjort!!
Efter ca. 15 minutters îhalvkaosî, var vi ved at vÊre klar til aftenens
store show.
Vi gik i gang med sÊtlisten
som aftalt hjemmefra. Da vi
kom i gang, var den helt galt
med lyden. Der var ikke styr
p noget som helst. Monitorlyden
var elendig, vi kunne
ikke h¯re hinanden, og
det er jo det, der er formÂlet
med monitor: at f den samme
lyd p scenen som der
kommer ud til publikum
igennem PAíen.
Det bet¯d, at vi lavede en
hel del fejl, da vi ikke kunne
f¯lge med i hvad hver af os
foretog sig. Nogle f publikummer
bemÊrkede da
ogs dette. De kunne tydeligt
se, at der var noget galt
med lyden.
13

steens Band Story - web edition
NÂ, men helt ad hÖÖ til gik det dog ikke. bningsnummeret
Walk Of Life k¯rte som den skulle trods alt og jo lÊngere vi kom
frem i sÊtlisten, jo mere rolige blev vi, det k¯rte, trods de omtalte
fejl (som vi nok mest h¯rte selv) ganske godt, s vi kl¯ede
godt pÂ. Det var sjovt at st der med 3-400 mennesker, der kiggede
op p scenen, det gav noget af et kick, der satte hele systemet
i gang.
Som f¯r nÊvnt var vi blevet lovet 1 time uanset hvad der skete
med tidsplanen (som havde rykket sig).
MENÖ klokken 22 00 trÂdte showmasteren frem og forkyndte, at
nu var det slut, festen var forbi SkÊve Helligdage havde spillet
deres sidste nummer, p trods af at vi kun var nÂet ca. halvvejs
i sÊtlisten.
ÿv, surt show!!!!
Vi burde have îpÂkrÊvet vor retî til den time, vi var blevet lovet,
men det var der ingen af os der tÊnkte p i dette ¯jeblik.
Heldigvis var der nogle publikummer, der bad om ekstranummer.
SÂ fik vi da muligheden til at spille et ekstra nummer.
Hele îseancenî blev optaget p DVD. Ved gennemsynet kunne
vi konstatere, at de fejl, der blev lavet p scenen, var ikke sÂ
tydelige mod publikum. TvÊrt i mod, s k¯rte det bare nÊsten
perfekt (nÂr vi ser bort fra lydfolkenes prÊstationer (eller mangel
p samme!!!)
Efter îThe Big Showî var det blevet tid til at pakke gearet sammen
og k¯re det til ¯veren igen.
Ind i bil, k¯re, ud af bil, op p 1.salen. Ja, slÊberiet vil ingen ende
tage.
job 11. marts 2006!
Igennem Johnni blev vi spurgt, om vi var interesseret i at spille
til et LIS-arrangement (Liv I Stenlille) den 11. marts 2006.
Det var de samme personer, der havde arrangeret Stenlille-
Open-Air i juni mÂned 2005, s vi havde trods alt ikke "trÂdt for
meget ved siden af" denne aften.
Der bliver nok at g¯re i ¯veren de nÊste 6-8 gange, numrene
skal bare "sidde i skabet".
DesvÊrre blev arrangementet aflyst p grund af manglende tilslutning,
men vi da i en helÖ.'s fart stablet en god og brugbar
sÊtliste p benene.
14

steens Band Story - web edition
job 13. maj 2006
Assentorp Camping afholdt i Âr
Camping Caravanen med alt hvad
der h¯rer sig til dette: Is, p¯lser,
¯l, sodavand, bolchekogning,
morgenbord, slik, ¯l, konkurrencer
for store, konkurrencer for smÂ,
¯l, grillmad og til sidst musik, ¯l og
dans.
Det var med spÊndt forventning
vi tog af sted til dette job.
Vi havde aftalt med Henrik, at vi
skulle spille 2 sÊt · 45 minutter, s vi fik hurtigt stablet en brugbar
sÊtliste p benene og ¯vede p samme.
DesvÊrre var Jakob ikke med, s vi spillede i en "amputeret"
"classic-rockband", s allerede her mÂtte vi si nogle af vor stÊrkeste
numre fra, da Jakob sang lead i disse numre. Der blev
¯vet de nÊste 4 ¯veaftener, s vi kunne vÊre klar til den store
finale den 13. maj.
Dagen oprandt, og vi drog af sted mod Assentorp Camping.
Af sted mod Assentorp Camping, hvor vi blev modtaget af Henrik
(vÊrten).
Vi gik i gang med at stille gear op, og der blev ganske kort lavet
en lydpr¯ve, det gik fint.
Da vi var fÊrdige med det, kunne vi konstatere, at vort PAanlÊg
fungerede fint, men monitorsystemet var ikke helt optimalt.
Her trÂdte Henrik ind i billedet.
Han var gammel musiker, lyd- og diskotekmand. Han foreslog,
vi kunne lÂne et par bundkasser til PA-en og en lille s¯lle forstÊrker
p 2x400 watt til monitoren, s inden vi kunne n at
sige ja tak, rullede en lastbil ind spÊkket til randen med alt muligt
PA-udstyr.
Alt blev sat op under Henriks kyndige vejledning. SÂdan! Nu
stod vi med et gear, der var kraftigt nok til at spille KB-Hallen
(eller endnu st¯rre) op.
Vi aftalte, at mod at spille p Assentorp Camping gratis, kunne
vi bare lÂne l¯s af PA-udstyret efter behov.
Vi fik 500,00 kr. hver for aftenen. MÂlt i timel¯n, ville enhver fra
Polen eller Letland vÊre vildt benovet over at kunne score
50,00 kr. i timen. Heldigvis g¯r vi det ikke for pengenes skyld,
s var vi alle endt p fattiggÂrden for mange Âr siden.
Inden vi skulle pÂ, blev vi enige om at spille 3x time i stedet for
2xæ time, dels for at trÊkke det hele lidt (der var diskomusik i
mellem pauserne).
Starten gik kl. 21.15 og det hele k¯rte som smurt.
Vi var velforberedte, vi var spÊndte, vi var klar til at yde vores
bedste. God lyd p PA-en, god lyd fra baggearet (fra den os der
brugte dette), og et publikum, der bare skulle more sig og have
det sjovt de nÊste par timer i bedste "campingÂnd ".
Uden at vÊre grov kan det bedst beskrives som typiske familier
fra det k¯benhavnske N¯rrebro, der var kommet p landet i
week-end'en, og det skulle fejres med en ordentlig mÊngde
fad¯l til alle.
Der var godt fyldt op med publikummer. Der var plads til 108
deltagere, og alle pladser var udsolgt.
Af en af de sjovere oplevelser skal jeg nÊvne Èn: Vi spillede
RabalderstrÊde (Gasolin) hvor omkvÊdet er f¯lgende (sunget
af Jan Animal): "Hvis du vil ha' mig, s kom og ta' mig".
Et kvindemenneske, godt op i alderen og godt stegt, tog det helt
alvorligt og begyndte p alle fire at kravle op p scenen til Jan.
Her mÂtte vi bede om, at hun kravlede til sin mand i stedet for til
Jan!! Det havde hun ikke lige lyst til, men efter et par forgÊves
bes¯g mÂtte hun trÊkke sig tilbage.
Der var ogs et godt stegt mandlig publikum, der spurgte om vi
ikke nok ville spille Smoke On The Water (Deep Purple).
Jeg kunne introen og lovede at spille den inden vi gik i gang
TrÊtte musikere, der piller gear
ned efter en god og sjov aften!
med sidste sÊt.
En anden, ogs godt stegt publikummer, spurgte om vi kunne
spille Money For Nothing (Dire Straits). Bo lovede at spille introen
inden vi startede p sidste sÊt.
Sidste sÊt kom, og vi spillede de lovede introer.
Ikke et ¯je var t¯rt, da der skulle spilles luftguitar til Smoke On
The Water og Money For Nothing.
For mit vedkommende, fik jeg "suset" den aften i soloen til Keep
Your Hands To Yourself.
Jeg skal rigtig mange Âr tilbage i tiden, f¯r jeg sidst har haft den
fornemmelse.
job 24. JUNI 2006
SÂ kom det 3. job i bandets historie.
I april mÂned 2006 spurgte vi LIS om der var muligheder for at
spille til LIS Open Air den 24, juni 2006.
De havde haft os i tankerne hele tiden, vi var bare kommet f¯r
dem med vores foresp¯rgsel.
LIS ville gerne have at vi Âbnede festen, fordi vi "leverede varen",
som de skrev til os. Det var pÊne ord at f med p vejen,
vi mente dog at et tidspunkt midt i det hele ville vÊre bedst for
os, s efter et par mails fik vi tidspunktet der var kl. 15.10 -
15.50. Vi fik 50 minutter on stage, hvor vi sidste Âr fik ca. 30
minutter.
En anden god nyhed var, at lyden i Âr ville vÊre vÊsentlig bedre
end sidste Âr (der skulle heller ikke s meget til for at hÊve
kvaliteten bare lidt). Andre lydfolk og mere professionelle.
Vi skal p lige efter Mek Pek h Abe. Et godt tidspunkt, da der
helt sikkert stadig er mange mennesker p pladsen.
Og ikke at forglemme, Mek Pek kan da ogs bruges som opvarmning
til SkÊve Helligdage.
S i Âr s det ud som om det hele ville klappe som det skulle
(ogs publikum!), s vi kunne kun glÊde os til den 24. juni
2006.
SÊtlisten var p plads, vi kunne spille det hele nÊsten i s¯vne.
Der var mange folk back stage. De var meget flinke og hjÊlpsomme,
s vi skulle ikke r¯re ret meget ved gearet, nÊsten det
hele blev k¯rt p plads af dem.
I det hele taget var denne udgave af Stenlille Festivalen meget
mere gennemtÊnkt og gennemf¯rt i forhold til sidste Âr.
15

steens Band Story - web edition
Lyden var OK, der
var masser af str¯m,
masser af hjÊlpsomme
folk, sÊtlisten var
OK, s det kunne
ikke g galt.
Tidspunktet kom,
godt nok en time
forsinket i forhold til
tidsplanen, hvor vi
skulle pÂ.
Gearet blev k¯rt i
stilling, vi kiggede ud
p festivalpladsen og
vi fik et kick!!
Vi kunne godt se, da
vi var p pladsen for
at h¯re Mek Pek, at
der var mange mennesker,
men at der
var S mange (ca.
2.000), kom lidt bag
p os, da vi stod on
stage og kiggede ud
over pladsen.
Som Bo spurgte: "Er i nerv¯se?? - NÊh, vi er spÊndte!"
At st p scenen og se ca. 4.000 ¯jne, der stirrer op p Èn, er
noget af en oplevelse.
Det havde jeg aldrig pr¯vet f¯r, s kroppen var i fulde omdrejninger,
lige inden vi startede.
Jakob skulle synge for med "Hvis din far gi'r dig lov".
Han kunne ikke rigtig komme i gang, der gik nogle ¯jeblikke
inden de forl¯sende kom ud over lÊberne.
Da de endelig kom, k¯rte det hele som det skulle.
Vi var i gang, det k¯rte og vi blev helt h¯je af musikken, der
bare fl¯d i en lind str¯m.
Det er utroligt som tiden hurtigt gÂr, nÂr vi er pÂ. 1 time f¯les
som om det kun var 10 minutter.
Da det hele var slut, gearet var pakket ned og puttet i bilerne, fik
vi tid til at sunde os lidt oven p begivenheden.
Vi fik utroligt mange positive tilkendegivelser, da vores sÊt var
slut.
NÂ ja, der var mÂske lige et par af publikummerne, der ikke var
sÊrlig imponeret. Det kan jo skyldes s mange tingÖÖ.
Back Stage l¯d ordene: "Det var godt klaret, I var klart meget
bedre i Âr end sidste Âr". Det er der jo ikke noget at sige til, vi
har haft et helt Âr til at g¯re tingene bedre!!
Vi fik ogs et par velmente ord fra bandet "New Las Vegas", der
on stage roste vor version af Dire Straits: Sultans Of Swing.
SÂ kan det vist ikke blive meget bedre!
NÂ, men tilbage til Stenlille da vi lige skulle h¯re Henning StÊrk
med band, der leverede varen.
Han havde nogle meget skrappe, unge musikere til at bakke
ham op. Det var helt tydeligt, at de kunne meget mere end det,
de prÊsterede den aften.
Herefter hjem med en stor oplevelse i baglommen.
16

steens Band Story - web edition
job 7. oktober 2006
Den 7. oktober var der igen bud efter SkÊve Helligdage. Denne
gang var det et lukket privat arrangement i HolbÊk. Vi skulle
spille til en 40-Ârs f¯dselsdag.
Der var ingen panik p med hensyn til numre p listen. Repertoirelisten
bestod af 39 numre, 4 blev sorteret fra, s vi havde 35
stk. af slagsen lige til at fyre af.
Henrik fra Assentorp Camping (der var lyd- og diskomand helt
ud til fingerspidserne), var igen til stor hjÊlp med udlÂn af gear
og indstilling af lyd., s inden vi fik set os om, havde vi 2x700
watt p PA'en med subwoofer og det hele. Kanon lyd, skulle jeg
hilse og sige.
Aftenen gik over al forventning, der var gang i den lige fra det
f¯rste nummer, s det var en yderst forn¯jelig aften, hvor vi
efter 3 ekstranumre kunne lukke og slukke festen kl. 01.00.
Godt udbrÊndt skulle vi s den sÊdvanlige turnus igennem:
SlÊbe, slÊbe, slÊbe, slÊbe OG slÊbeÖ
TIDEN EFTER HOLB K
Efter HolbÊk var vi igen p banen i ¯veren.
Nye numre blev ind¯vet s vi nu havde 42 numre p listen, og
bortset fra det, skete der ikke s meget i resten af Âret. Julen
nÊrmede sig, s vi holdt en lille juleferie og startede s op igen
med fornyede krÊfter i januar 2007.
Det var s i november 2006 mÂned jeg k¯bte mig en ny guitar.
En Epiphone DOT-335 i cherryred. Det er nok den bedste gui-
tar, jeg har haft til dato. Forholdsvis tyk og spr¯d lyd i lyden. Kan
spille alt fra pop til stinkende rock.
Jeg har en Strat og en Epiphone Les Paul Studio. SidstnÊvnte
er en rigtig rockguitar, der tonser tyk lyd derudaf. SÂ skal der
spilles heavy, er det dÈn, der skal bruges, men nu er det jo ikke
ligefrem heavynumrene, der prÊger SkÊve Helligdages repertoireliste,
s Les Paul'en er forel¯big trÂdt lidt i baggrunden og
nyder sit otium i kassen.
I dag bruger jeg DOT-335'eren 80%, hvor Strat'en har de beskedne
20%. Dire Straits numre kan jo ikke spilles med en
DOT-335.
Ny ¯ver
I januar skiftede Jan job.
Jan er (var) ansat i den virksomhed, der beredvilligt gennem
flere Âr har lÂnt ¯velokale til SkÊve Helligdage, s det kunne jo
godt vÊre, at det ville blive et problem med et nyt ¯velokale.
Det skete ikke. Vi fik uden problemer et andet ¯velokale i samme
bygning, s det var jo helt perfekt. Lokalet viste sig faktisk at
vÊre bedre end det gamle lokale.
Det gamle ¯velokale havde skrÂvÊgge og tÊppe p gulvet. Det
i sig selv er godt nok, for det var meget hyggeligt at vÊre, men
skrÂvÊggene tog en del gulvplads og tÊppet dÊmpede lyden
meget, som vi s senere fandt ud af.
Det nye lokale er firkantet uden gulvtÊppe og hvad skete der
med lyden?
Jo, den klinger fint igennem, alt stÂr noget mere klart og tydeligt
og, ikke mindst, volumenknappen p mixeren r¯g ned p under
det halve af, hvad vi ellers var vant til.
Jakob stopper
DesvÊrre var der ogs en anden og kedelig hÊndelse, som
gjorde at vi blev "amputeret" fra 5 til 4 mand.
Jakob stoppede i bandet. Det var meget Êrgerligt, da han var
frontfigur i flere af numrene, dels med sin gode stemme og dels
med sit unikke spil p tangenterne, men sÂdan kan det jo gÂ.
Nu skal vi 4 bare kl¯ pÂ. Nogle af numrene m sÊttes i standby,
indtil der dukker en ny keyboardmand op.
Indtil videre g¯r vi ikke noget stort ud af og finde en ny erstatning
for Jakob.
Set i historiens bakspejl er der mange bands, der har klaret sig
ganske udmÊrket med en 4-mands besÊtning.
Hvis det endelig er, har Bo og jeg hver et keyboard stÂende, sÂ
vi kunne p skift lige lÊgge et par akkorder hist og her p udvalgte
numre. Det er altid rart at kunne "spille p flere strenge".
Som rosinen i p¯lseenden hvad "uheld" angik, var Bo s uheldig
at brÊkke vristen i en (vist nok) hidsig badmintonkamp. Det
satte os yderligere nogle step tilbage, da vi s ikke kunne spille
med fuld besÊtning (4 mand) gennem 4-5 uger.
Man m sige, at Bo er en ret uheldig mand. F¯rst en brÊkket
vrist, der krÊver adskillige kilo af gips p benet for at alt kan gro
fint sammen igen. Det nÊste var, at han gik (eller lÂ) derhjemme,
telefonen ringede. Den skulle jo tages, s skete der det,
han med den raske fod banker lilletÂen ind i et eller andet, sÂ
den brÊkker. Meget uheldigt, men p den anden side, hvis det
skal g galt, kan man lige s godt tage det hele med det samme!
Februar og det meste af marts mÂned gik f¯r vi for alvor kom i
gang, og da vi endelig kom i gang, var det som om gnisten
manglede..
Vi kunne ikke mande os op til de prÊstationer, vi tidligere havde
lavet (ogs som 4-mand band).
Vi aftalte at vi hver isÊr skulle have 2-3 numre med efter eget
valg til ¯veaftenerne, s sÊtlisten kunne blive udvidet og hvor vi
kunne lukke de "huller", der nu var efter Jakobs udtrÊden.
17

steens Band Story - web edition
Der skete intet, vi stod bare og spillede de gamle og efterhÂnden
hÂrdt pr¯vede numre, som vi (p det tidspunkt lidt ubevidst)
var ved at k¯re lidt trÊtte i.
SÂdan gik det 2-3 ¯veaftener. Vi stod i stampe, kunne ikke rigtigt
komme videre, kunne ikke komme op af det "hul", som vi
var sunket lidt ned i.
Vi kunne bare ikke rigtig forst det hele.
For et Âr siden havde vi, de samme mennesker, spillet p Assentorp
Camping's sommerfest. Vi var de samme 4 mennesker,
der dÈn aften havde fÂet en meget positiv og super oplevelse at
spille (Jakob var desvÊrre forhindret i at vÊre med den aften).
JOHNNI stopper
Som en konklusion p det hele, stoppede Johnni s sit virke i
SkÊve Helligdage. Det var med bl¯dende hjerte han "sagde
op", men da han i forvejen spillede i et andet band, der havde
ambitioner om at komme ud og spille 20-30 jobs om Âret, sÂ
han ingen anden udvej end at stoppe i SkÊve Helligdage.
Han ville komme til at savne SH, da vi altid havde noget at
snakke om og socialt fungerede perfekt sammen.
efterlysning
Nu mÂtte vi s i gang med at efterlyse en bassist. Jeg satte nogle
annoncer p aage og soundcheck's hjemmesider.
Allerede dagen efter var der kontakt. Palle Bas fra K¯ge var
interesseret og ville gerne komme til et lille gig den efterf¯lgende
¯veaften.
Palle kom, spillede en god bas trods der var et par numre han
tilsyneladende ikke kendte. Det kunne vi ikke rigtig h¯re, for han
var god til at fange beatet med det samme.
DesvÊrre var vor stil ikke noget for Palle, han takkede pÊnt nej
til at fortsÊtte i bandet. Han ville hellere koncentrere sig om et
nystartet Procul Harum Project.
Samtidig med efterlysningen af en bassist, kastede jeg ogs en
annonce p en keyboardmand p nettet.
Her var der lynhurtig reaktion fra Thomas, der bor i HolbÊk.
Han var meget interesseret i SkÊve Helligdage, men da vi fik
pejlet os lidt ind p hinanden, fandt vi ud af, at SkÊve Helligdage
nok ikke var det band, han skulle sl sine folder i.
Thomas har en meget omfattende gearliste, der skal finansieres,
s det han var interesseret i, var et band der have 30-40
velbetalte jobs om Âret.
Det kan man jo ikke lige frem sige om SkÊve Helligdage. For os
er musikken, det sociale og nogle f jobs om Âret (typisk 3-4
stykker) og hvor afregningen i kontanter ikke er det afg¯rende,
men at give os og publikum en positiv oplevelse.
Vi fik en henvendelse ang. bassist mere fra Klaus Johansen.
Historien kort er, at Klaus spiller i bandet The Hicks sammen
med Niels Arboe.
Klaus kom til en ¯ver og det var s det. Han havde ikke lyst til at
vÊre med. Det viste sig efterf¯lgende, at han, udover The
Hicks, ogs var med i et band i Skelsk¯r.
Han s muligheden i SH for mÂske at spare den lange k¯retur til
Skelsk¯r 1 gang om ugen.
SÂdan gik det ikke.
Vi fortsatte indtil sommerferien i den sÊdvanlige amputerede
form uden egentlig at komme videre. Vi havde visioner, vi havde
mulighederne, vi fik bare ikke brugt nogle af delene.
Nyt ¯velokale
Midt i det hele kom der en trist meddelelse.
Bo Verland, ejeren af vort ¯velokale, havde pr. 1. September
solgt hele herligheden.
Den nye ejer var absolut ikke interesseret i, at vi stadig havde
¯velokale p mejeriet, s vi var n¯dt til, meget mod vores vilje,
at forlade den gamle og veltjente ¯ver.
I den forbindelse kom jeg til at tÊnke p et lokale, der l (ligger)
i Roskilde. Jeg havde vÊret til en reception hos en af mine gode,
gamle kunder (1974).
Han viste mig rundt i hans nye ejendom, og da vi kom til et stort
lokale p ca. 60 m2, der l p 1.-salen, tÊnkte jeg: îHold kÊft
en ¯ver, der kunne vÊre herî.
Det var med dette i baghovedet, at jeg straks kontaktede vedkommende
for at h¯re, om der var muligheder for at lÂne/leje
lokalet.
Det var intet problem. Vi fik et tilsagn med det samme. Huslejen
blev aftalt til 400,00 om mÂneden for den smule str¯m, vi brugte
(hvis elmÂleren l¯b l¯bsk, kunne de 400,00 altid diskuteres).
Fine forhold, s glÊden blev stor, da jeg kunne fortÊlle gutterne
at ¯veren var reddet fremover.
Gearet blev flyttet fra Kr. Eskilstrup til Roskilde den sidste weekend
i juli 2007.
Ny keyboardmand
Niels Arboe Jakobsen (nÊvnte et par gange efterhÂnden) kontaktede
mig og spurgte om vi stadig var interesseret i
en keyboardmand, da han kendte en, der var interesseret.
Vi sagde ja tak med det samme.
Den nye keyboardmand hed Karsten Jacobsen (nej!! Vi er ikke
familie nogen af os p trods af efternavnet).
Karsten var med til flytningen af gearet. Han var en ualmindelig
sympatisk fyr, der faldt ind i jargonen allerede fra den f¯rste
time.
Vi var alle begejstret, nu kunne det kun g fremad.
Johnni, der var stoppet i maj mÂned hos os, var holdt op med at
spille med det andet band, s han kom îhjemî igen.
Nu kunne det kun g fremad. Nyt ¯velokale, nye tider, hvor vi
kunne f lagt îde gode gamle dageî bag os (tiden i Kr. Eskilstrup
blev ved med at îsp¯geî som de gode gamle dag).
Bandet havde en enkelt ¯ver uden mig, da jeg var p sommerferie
i GrÊkenland og f¯rst kom hjem til den f¯rste ¯ver den 30.
august 2007.
S kunne vi endelig g i gang for alvor.
Bassen og keyboardet var p plads, s der var kun Èn vej:
Fremad!!!!
Karsten er uddannet musiklÊrer med undervisning i brugen af
instrumenter.
Karsten meldte fra p grund af personlige omstÊndigheder, sÂ
nu stod vi igen uden keyboard, der var n¯dvendigt for at "fylde
ud".
vi skal videre
ÿveaftenerne i september var ikke sÊrlig inspirerende. Dels var
Johnni ikke med 2-3 gange, Jan kunne ikke en enkelt gang og
Bo var ogs vÊk en enkelt aften.
En aften var der kun Bo og mig.
Den aften kom vi til at snakke om, hvad vi egentlig ville med
musikken.
Rent genremÊssigt ligger Bo og jeg tÊt op ad hinanden. Vi kan
begge godt lide den lidt tungere og melodiske side af rockgenren,
hvor Johnni og Jan mere var til den "lettere" del af musikgenren.
18

steens Band Story - web edition
evaluering af skÊve helligdage
I oktober fik vi os en god snak i en meget positiv Ând.
Jan sagde direkte til os, at hvis han fik et tilbud om at spille i et
dansktopband, ville han sige ja tak med det samme uden at
have skrupler over for os andre.
Johnni var ogs ved at k¯re lidt trÊt i spilleriet.
Bo og mig ville meget hellere spille rock, s îl¯sningenî p det
hele, med alles samtykke, blev en opl¯sning af bandet.
Bo og jeg fortsÊtter i et nyt band, som kommer til at hedde
Rock-Bandet.
nye folk kommer til
Vi s¯gte nye folk p soundcheck og aage.
Inden for 2 d¯gn fik vi 3 henvendelser p trommesiden.
Der var en gut, der hed Steen fra K¯ge.
Han var meget hooked p ideen med at spille îoldschool-rockî.
Han kom til en lille ¯ver.
Han fulgte godt med, trods han ikke havde spillet pÂ
trommerne siden april.
Jeg havde s f¯rste rigtige ¯veaften med Steen tirsdag,
den 20. november 2007. Bo var p ferie, s der var kun
Steen til den f¯rste rigtige ¯ver.
Det er en aften jeg sent vil glemme. Her blev der for f¯rste gang
i mange Âr spillet rock med fuld skrue og for sa nogle trommer.
Ikke et ¯je var t¯rt og det var tydeligt at se, at vi begge n¯d det i
fulde drag.
Brudstykker af Led Zeppelins Imigrant Song, Freeís Allright Now
og meget andet fra samme skuffe blev spillet.
EfterhÂnden som aftenen skred frem, blev vi begge mere tÊndte,
og efter en snak p et par timer, var vi begge r¯rende enige
om at dette projekt, vi var i gang med at starte op, var det eneste
rigtige!
nu k¯rer det for rock-bandet
Den sidst ankomne i Rock-Bandet er John p bassen. Nu er vi
fuldtalligt og klar til at kl¯ pÂ. Han er samtidig med i bandet
Uplight fra Kalundborg.
Han havde tilsyneladende de samme "problemer" i dette band,
som Bo og jeg havde i SkÊve Helligdage, nemlig passionen,
der hedder ROCK.
Allerede efter den f¯rste ¯ver, hvor alle 4 var p i den 1. uge i
december 2007, f¯lte vi alle, at det projekt, vi nu havde gang i,
var PROJEKTET, vi alle mere eller mindre havde dr¯mt om.
Der var ingen diskussion om musikken og stilarten. Der blev
bare spillet, s ikke et ¯je var t¯rt. SKÿNT at vÊre rockmusiker!!!
19

steens Band Story - web edition
Den f¯rste ¯ver, vi havde
sammen, var en helt igennem
fed oplevelse. Vi blev enige
om at stoppe ved 22.00-tiden,
da der alt andet lige var ca.
70 km forude for John inden
han var hjemme.
Kl. 22.00 var John's gear pakket
ned og han var klar til
afgang mod Kalundborg. Jeg
startede tilfÊldigt riff'et til
Black Night med Deep
John Rosenquist
Purple.
Der gik ikke mange sekunder, f¯r John pakkede sit gear ud igen
og deltog i spilleriet.
Ja, der r¯g den tidsplan for den aften.
Nu var vi virkelig i gang for alvor. Ret imponerende havde vi
efter 3-4 ¯veaftener allerede 8 numre p listen, som blev spillet
yderst hÊderligt, nÂr vi tager den korte tid i betragtning.
LEADSINGER M/K
Nu var det p tide at f en leadsinger m/k til bandet.
Bo har, samtidigt med guitarspillet, sunget leadstemmen til de
fleste numre i det tidligere band, og med opstarten af Rock-
Bandet s han muligheden i at slippe for syngeriet, hvis vi fik en
leadsinger pÂ.
Vi s¯gte de sÊdvanlige steder,
og p forbavsende kort tid
fik vi en del henvendelser.
Pudsigt nok var de fleste henvendelser
fra piger i alderen
fra 19 til 46 Âr og 3 henvendelser
p "drengesiden", hvor
alderen var fra 25 til 35 Âr.
Vi har p nuvÊrende tidspunkt
haft 3 m/k-emner med
p en ¯veaften. I modsÊtning
til andre bands, hvor mulige
bassister og sangere kun fÂr 1
time (inkl.. op- og nedpakning
af gear) til rÂdighed, har vi haft
alle med, hvor de hver for sig har haft hele aftenen til rÂdighed.
Det drejer sig jo ikke kun om det sangmÊssige, men i lige sÂ
h¯j grad om det sociale samvÊr. Uden det sidste, fungerer det
bare ikke.
DesvÊrre har vi endnu ikke fundet den rigtige. Vi havde en seri-
¯s kvindelig sanger, som hoppede fra i sidste ¯jeblik, med en,
syntes jeg, perfekt beskrivelse af hvad vi mÂske egentlig har
brug for, nemlig en mandlig sanger, med ordene: "Den musik, I
spiller, er mandeh¯rmende rock, der lugter langt vÊk af motor-
Steen Ekgreen
Bo Jensen
olie og lovpriser kvinderne"!
Ja, s enkelt kan det
siges, men helt give
hende ret vil jeg nu
ikke. Der findes kvindelige
forsangere med
energi og rÂstyrke.
Et godt eksempel pÂ
dette er det canadiske
band Lee Aaron, s Steen Jakobsen
det skal nok lykkedes
at finde frem til den rette.
alle er med og pÂ
En af de mange positive ting ved netop dette band er at alle er
med OG p fra det ¯jeblik stikket er sat i.
PÂ nuvÊrende tidspunkt er der 16-18 melodier OG nye emner
p listen.
Vi er ret omhyggelige. Bruger gerne en halv ¯veaften p et tema
eller en outtro, der ikke rigtig vil "sÊtte sig".
Til sidst lykkedes det, og tingene sidder lige i h¯jrefoden, som
de skal.
Alle kommer til tiden (nogle endda f¯r tid). Tidspunktet for
"fyraften" overskrides den ene gang efter den anden, ikke noget
piveri med at "nej, dÈn gider jeg sgu' ikke spille".
Det er en sand forn¯jelse at kunne spille sammen med 3 drenge,
hvor vi har vÊret heldige, at vi alle har den samme musiksmag.
nu med leadsinger
Yes!! S lykkedes det endelig at f en
leadsinger til bandet.
Daisi B¯hm (Ringsted) er nu med i
Rock-Bandet.
Sidel¯bende med os er hun (sammen
med John) en fast ingrediens i bandet
Uplight der "bor" i Kalundborg.
Hun havde h¯rt meget godt om Rock-
Bandet af John, sÂ, selv om hun ikke
s sig selv som en "rock-t¯s", gik der
ikke mange halve kvarter den f¯rste
aften hos os, f¯r hun var en fast del af
besÊtningen i Rock-Bandet.
Daisi B¯hm
Nu har vi en, der kan tage sig af leadsangen,
s Bo kan blive aflastet.
Der er enkelte numre, hvor Bo har f¯ringen. I de tilfÊlde synger
Daisi kor.
Lang tids s¯gen efter en leadsinger er nu slut, s vi kan koncentrere
os om at komme videre for alvor.
BANDET G R "SHOP-AMOK"
I marts mÂned (2008) valgte jeg at sÊlge min sorte og opdaterede
Fender Stratocaster. Guitaren spillede fint, der var
intet i vejen med den. den var lÊkker at spille pÂ, da jeg havde
brugt en del timer p at trimme den bl.a. ved at sÊnke
strengene i sadlen.
Jeg var blevet trÊt af lyden, syntes den var for tynd og spinkel.
I stedet valgte jeg at k¯be en Epiphone SG-61 i Cherryred.
Epiphonen er udstyret med 2 humbucker PU'er. Disse PUtyper
har en noget tykkere og federe lyd end singelcoil PU'er,
der er p en Stratocaster.
SÂ vÊk med Fenderen, der blev solgt til en gut i rhus. Han
fik en god guitar.
I dag er min samling af Epiphones f¯lgende:
20

steens Band Story - web edition
Akustisk westernguitar (anno 1972 uden en skramme)
Les Paul Studio Winered
DOT-335 Cherryred
SG-61 Cherryred.
Men "festlighederne" stopper ikke her.
John (bas) kom en aften stolt med sit nye leget¯j.
Han havde k¯bte en Hartke Bastop HA-3500. En
"lille" 350W sag, der sammen med hans 2 Hartkekabinetter
(4x10" - 1x15") som ingenting kunne
spille en st¯rre
sal op.
Den nÊste i
rÊkken var Bo.
Han syntes godt
om lyden i mine Epiphones,
s han k¯bte sig en Epiphone
Les Paul Costum Ebony.
En flot guitar med en kanon lyd. Stolt var Bo, da han ankom til
¯veren med sin nye Epiphone. Den blev beundret af alle.
Lidt ud p aftenen, da der skulle spilles en
solo, begyndte problemerne. NÂr E+H
strengene blev bendet ved 12. og 13.
bÂnd, d¯de strengene. Det viste sig, at de
sidste bÂnd var for h¯je, s strengene
slÊbte pÂ.
Det var noget skidt, s efter et par dage
blev guitaren byttet til en anden ny af samme
type. N¯jagtig det samme skete med
den nye guitar.
Bo var knust. Sikke noget lort, der ikke
fungerede, som det skulle. Her vil jeg give
Bo ret.
De to Epiphone-guitarer var noget lort, ja
rent ud sagt nogle skodguitarer. En guitar,
der koster 5.000,00 kr. skal spille ordentlig
uanset hvilket fabrikat det er. SÂ kan der
snakkes nok s meget om hvilken spillestil
den enkelte guitarist har, om der kan/skal
bendes p strengene eller ej!!!!
Bo afleverede guitaren igen med tak for
lÂn.
Herefter var der stille et par dage omkring
ny guitar til Bo. Ved nÊste ¯ver var Bo
tilbage storsmilende, glad og stolt.
Han havde efter 2 dages kraftige overvejelser, et sug i maven
og et sug i pungen, gjort det eneste rigtige: At k¯be sig den guitar,
han inderst inde allerhelst ville have: En Gibson Les Paul
Standard i farven Ice Tea.
Jeg m give Bo ret.
Dette instrument er GUITAREN. Ingen kopi kommer til sin ret,
nÂr man har set og spillet p den originale vare.
Den nÊste, der r¯rte p sig hvad nyt angik, var endnu en gang
John.
Han var blevet lidt trÊt af sin
bÂndl¯se Fender Jazz Bas. Ved
et tilfÊlde var han faldet over en,
der havde en Ibanez 5-strenget
BTB bas til salg.
SÊlger boede i rhus og k¯ber
bor i Kalundborg, s hvad var
mere nÊrliggende end at tage et
lille smut over vandet for at se
p herligheden. Resultatet blev
en direkte bytter, s var det hjem
igen til Kalundborg og have bas-
sen med til nÊste ¯ver.
Jeg m indr¯mme, at Ibanez bassen er noget
mere fast i bunden end Jazz Bassen. Jeg er
ellers svoren tilhÊnger af Jazz Bas, men efter
at have lyttet til Ibanez'en m jeg revidere min
opfattelse.
Den sidste i rÊkken er Steen E. (trommer).
Han har k¯bt et nyt Yamaha trommesÊt. Et
Tour Costum sÊt i farven Sunburst. Han har
endnu ikke fÂet sit sÊt leveret, det kommer
f¯rst i nÊste uge, s det bliver spÊndende at
h¯re lyden. Det gamle og veltjente Mapex sÊt
fÂr lov at fortsÊtte en enkelt ¯ver endnu inden
det skal pensioneres.
gode ¯veaftener
ÿverne blev bedre og bedre. Vi havde alle
fornemmelsen at vi alle var p rette spor.
Forholdsvis svÊre numre med Red Hot Chillipepper
som Dania California og Californication
var gode eksempler p kombinationen af godt
"hjemmearbejde" og energien i bandet.
Disse 2 numre sad nÊsten lige i skabet efter 3 gange ¯vning.
Fantastisk, vi mÂtte nÊsten knibe os selv i armen for at tro, vi
ikke var i en dr¯m.
SÂ efter 2 mÂneder med 5-mands besÊtningen var der 25 numre
p sÊtlisten, der alle blev spillet mere end hÊderligt.
Vi var godt samspillet, og bare Èn af os startede et tilfÊldigt riff,
gik der ikke mange sekunder f¯r hele bandet var p og spillede
det hele igennem med solo og det hele. Ret imponerende, nÂr
det hele var grebet ud af luften.
Det k¯rer for Rock-Bandet!!
en meget trist meddelelse
I slutningen juli fik vi alle et stort chok. Daisi ringede en fredag
aften i juli mÂned (2008) og fortalte at John var d¯d.
Vi havde alle havde mistet en god kammerat og i sÊrdeleshed
en unik bassist.
Vore tanker gÂr til Johns familie og venner.
nÂ, men vi m videre...
Midt i det hele stoppede Daisi ogsÂ, da hun syntes der var lidt
for meget rock efter hendes smag, og det derfor til tider kunne
vÊre svÊrt at "mande" sig op til AC/DC o.s.v.
Ja, s m vi endnu en gang starte ligesom som forfra. Kernen i
bandet kan ikke slÂs ud, vi har pr¯vet det hele f¯r.
Ny bassist og leadsinger eller mÂske en bassist, der kan begge
dele er p.t. meget velkommen i bandet.
ny bassist
Efter sommerferien, hvor vi lige havde sundet os lidt oven pÂ
chokket, gik vi i gang med at s¯ge bassist til bandet.
3 af slagsen har vi nu haft p pr¯ve.
Frank kom kun en enkelt aften, jeg tror, han syntes, at det ikke
lige var ham at spille rock. Han meldte selv fra et par dage efter
den f¯rste ¯ver.
Den nÊste i rÊkken var Nils. Han var med 3 ¯veaftener p bas
og sang, hvor vi, efter den f¯rste aften, syntes at han egentlig
gjorde det meget godt. Det viste sig ved de nÊste ¯vere, at det
bedste for alle parter var nok at skilles mens legen endnu var
god. Han var ikke uenig med os. Der var ikke nogen grund til at
fortsÊtte samarbejdet bare for at vÊre nogle flinke fyre, og desuden
havde han ualmindelig travlt med sit IT-job, s det ville pÂ
et eller andet tidspunkt alligevel stoppe i den nÊrmeste fremtid.
Det er status quo oktober 2008.
21

steens Band Story - web edition
Den 3. i rÊkken var Morten. Han var med 5 ¯veaftener. En ualmindelig
rar fyr, men han manglede et meget vigtigt gen i kroppen,
dÈt gen, der hedder rock.
Han spillede sidel¯bende i et lille cafÈ-band, og det virkede som
om han ikke rigtig kunne komme ud af den kasse, s vi blev alle
enige om, at det var bedst at stoppe mens legen endnu var god.
nu med leadsinger
Midt i det hele fik Steen E. kontakt med en sangerinde.
En lille frisk pige p 35 Âr, der hedder Thea, havde lyst til at
pr¯ve krÊfter med rocken.
De f¯rste par gange, hvor vi spillede f.eks. When A Blind Man
Cries, gik det ikke sÊrlig godt (klart nok, der er lige nogle kanter,
der skal pudses af), men hvad hun s ikke kunne den f¯rste
eller anden gang, nummeret blev spillet, kunne hun den nÊste
gang, vi spillede det, og sÂdan gjorde hun fremskridt fra gang til
gang.
Ved afslutningen af den f¯rste ¯veaften, ville hun meget gerne
komme igen, for "vi skal da lige give det en chance
mere over 3-4 ¯vere".
Hun havde en meget sjov bemÊrkning den f¯rste ¯ver.
Hun er meget glad for DAD, og da vi tilfÊldigvis spiller Bad Craziness
og Sleeping My Day Away, udbr¯d hun spontant, at det
var mega fedt at st midt i det hele og synge disse 2 numre.
flere efterlysninger
Nu virker det som om vi har sangen p plads (primo november
2008), s nu skal der bare s¯ges bassist.
Steen E. har allerede vÊret i gang siden onsdag aften, nu kan
vi kun hÂbe pÂ, at der snart er en, der bidder p krogen.
Allerede 2 dage efter annoncen var sat p aage's hjemmeside,
var der en, der bed p krogen.
Det var Henrik, der havde stor lyst til at spille old-school-rock.
Henrik m¯dte frisk og frejdig op til den f¯rste ¯ver.
Efter en lille sludder i k¯kkenet, gik vi i gang. Det blev spÊndende
at h¯re hvad han kunne prÊstere.
DesvÊrre manglede Bo den f¯rste gang Henrik var med, men
jeg kunne sagtens se og h¯re, at der var gods i det han spillede
p bassen.
Han fangede meget hurtigt beatet, og nÂr han var virkelig engageret
i spilleriet, kom der ogs sprÊl i ham. Dejlig at se en bassist,
der endelig t¯r "r¯re" sig.
NÂ, men vi fik da haltet os igennem den f¯rste aften. NÊste
gang var vi fuldtallige, og her begyndte det virkelig at rykke for
alvor.
DesvÊrre havde Henrik p det tidspunkt en meget hÂrd kritiker,
nemlig ham selv. Han levnede ikke mange chancer til sig selv
de f¯rste par aftener. Vi sagde det til ham, og han gav os ret.
Steen J. - Henrik - Steen E. - Thea - Bo
Det skyldtes, at han var meget nerv¯s. Kunne han sl til i et
band, hvor han syntes, vi andre virkelig var gode (Henriks eget
udsagn, luner jo altid med sÂdanne bemÊrkninger).
Jeg kunne kun sige, at vi er et band, der pr¯ver at f det bedste
ud af det, og jeg er sikker p at Henrik, nÂr han lige lÊrer numrene
lidt bedre at kende, s skal han nok slappe noget mere af.
Vi pr¯vede Sweet Child'O'Mine.
Den kunne Henrik ikke, da han ikke havde ¯vet p den. Vi spillede
introen igennem p Compaq'en, lyttede et par gange til
introen, og da vi spillede den, sad den nÊsten i skabet, ogs for
bassens vedkommende.
Vi arbejdede ogs med Thea's stemme. Hun har en fin klang til
balladerne, men der manglede lidt "rÂstyrke" i stemmen til Bad
Craziness.
Hun pr¯vede at skrue "bissen pÂ" i nÊvnte nummer. Den lidt rÂ
klang, der kom frem i stemmen, hjalp noget p nummeret.
Jo, fremtiden ser meget lys ud for Rock-Bandet!!!
I gÂr, den 2. december 2008, blev vi enige om, at nu har Rock-
Bandet den form, der skal til for at sikre fremtiden.
SÂ er vi 4 i bandet
Danmarks uheldigste band?
Midt i juleferien kom der en e-mail fra Thea.
Hun havde, efter mange overvejelser, besluttet sig for at sige
stop i Rock-Bandet. Selv om hun, Âbenbart OG tilsyneladende,
var meget begejstret for at vÊre med, da musikken lige var hende,
havde hun alligevel fÂet kolde f¯dder. Hun kunne ikke rigtig
vÊnne sig til at synge AC/DC, GunsíNíRoses o.s.v.
Kort sagt: Den hÂrde rock, som hun med stor begejstring
gik ind for, havde alligevel sat en stopper for hendes medvirken
i bandet.
Den mere bl¯de del af musikken havde taget over, s det
var nu, der skulle siges stop.
Set i det ber¯mte bakspejl, kunne det godt undre os en hel
del, da vi allerede fra dag 1 havde brugt meget energi p at
fortÊlle, at det var ROCK, det drejede sig om, og intet andet!!
Nu stod vi IGEN og manglede en leadsinger.
Som om vi ikke allerede har vÊret igennem en masse shit
de sidste mange mÂneder.
Thea beklagede selvf¯lgelig hendes beslutning, da hun
godt var klar over, hvad vi har vÊret igennem siden august
mÂned 2008.
Hun var p sin vis lidt ked af beslutningen, da hun f¯lte at
kemien passede, men da den lidt bl¯dere poprock trak mere
end rocken, f¯lte hun, at det var bedst at sige stop nu.
22

steens Band Story - web edition
Redningen?
Alt b¯vlet startede den 5. januar 2009 med e-mailen fra Thea.
Vores f¯rste ¯ver efter juleferien var fastlagt til onsdag, den 7.
januar 2009.
Jeg kom til ¯veren i Roskilde ved 17.00-tiden godt frustreret
over den manglende leadsinger.
Hvad fanÖ gjorde vi nu?
Vi havde udsigt til et job i RingstedRock, der sammen med foreningen
Rock For Voksne og Metro-Rock, vil afholde et stort
arrangement den 12.-14. marts 2009
Efter Theaís îforsvindenî fra bandet, vidste vi af erfaring at det
nok ville tage nogen tid, f¯r vi igen havde holdet p plads.
Her kommer Henrik (bas) ind med redningen.
Han troppede op med Betina, der er sangerinde i hans/deres
lille cafÈband.
Helt umotiveret havde han straks spurgt Betina om det ikke var
noget, hun havde lyst til at pr¯ve.
Hun fik time til at beslutte sig i, og s var det af sted fra Kr.
Sonnerup og Hvals¯ til Roskilde.
Han troppede op med en nerv¯s Betina. Hvem ville ikke vÊre
det?).
Hun kendte ikke vores sÊtliste, vidste kun at vi spillede rockmusik.
Vi havde Èt nummer tilfÊlles: Sleeping My Day Away af DAD.
Introen blev spillet og vi gik i gang, og hvad h¯rer vi??
En stemme, der bare passer perfekt ind i bandet/stilen.
Endnu et nummer (som vi ikke havde pr¯vet at spille f¯r) blev
fyret af: Come As You Are med Nirvana.
Igen gentog historien sig, stemmen var rigtig god, ja tÊt p det
perfekte til den slags musik, vi spiller.
Begejstringen var stor.
Bandet er i gang igen!
Nu m vi se, hvad det udvikler sig til over de fremtidige ¯vere.
Kemien er der og drivet er der. Nu kan det ikke g helt galt mere
(den vending har jeg efterhÂnden brugt nogle gange).
Det gamle mundheld: îDet er aldrig mere skidt, end det er godt
for noget andetî holder Âbenbart stadigvÊk.
Ja, s heldige kan vi alts ogs vÊre!!!! 1.000 tak!
Nu k¯rer det for os
MÂ indr¯mme at det er en sand forn¯jelse at spille i Rock-
Bandet. Det er meget lÊnge siden, at jeg har glÊdet mig sÂ
meget til ¯verne
Betina nÊvnte allerede p den 2. ¯veaften, at det var meget
modigt af os at fastholde jobbet den 13. marts 2009, nÂr vi ikke
havde mere tid end 9 ¯vere til at f stablet sÊtlisten p benene.
Det kan hun have lidt ret i, men p den anden side vil det vÊre
meget Êrgerligt at sige nej.
Jeg anser det ikke for at vÊre noget problem, tvÊrt i mod, vi har
en opgave, som vi fÂr l¯st.
Vi sparker 4 ekstra ¯vere ind, s vi skal nok n det, s bÂde
publikum og vi fÂr en kanon oplevelse ud af det.
Der er i dag (7. februar 2009) afleveret bandbillede til PRfirmaet,
der skal st for diverse reklamer i form af artikler i de
lokale blade og plakater til opsÊtning i Ringsted By, og som du
kan se, er de indledende forberedelser allerede i gang.
I ¯vrigt syntes jeg, at det er godt med sÂdanne initiativer. Det er
med til at holde musiklivet i gang i Ringsted.
Det gamle, hÊderkronede band Troldmandens LÊrling genopstÂr
for en aftens skyld.
Rock-Bandet sveder bravt ved hver ¯ver. Vi gÂr virkelig til den.
Sidste ¯ver havde vi 2 Nirvana numre i lektiebogen.
Numrene blev spillet igennem 2 gange hver, og allerede her
kunne vi mÊrke at de nÊsten sad i den ber¯mte h¯jrefod.
Godt gÂet!!
Hermed et "Velkommen i bandet, Betina!"
Rock-Bandet februar 2009
Bo Jensen - Be tina J¯ns-Holm - Steen Jakobsen - S teen Ekgreen - Henrik Jensen
23

steens Band Story - web edition
dagen!!!!!
Inden jeg beretter om "dagen", skal jeg lige i al hast have med,
at vor sidste ¯ver, onsdag, den 11. marts 2009, gik over al forventning.
Det var svÊrt at f armene ned igen, s allerede inden vi sluttede
¯veren med det sidste nummer, sagde vi til os selv: "Kan vi
bare prÊstere 80% af det, vi har lavet i aften, skal det nok gÂ".
Vi var spÊndte p fredagen. Hvordan ville det gÂ, kunne publikum
lide vor musik, var indledningsnummeret Smells Like Teen
Spirit for hÂrdt, skulle der byttes lidt rundt?
Nej! SÊtlisten var lavet.
Det er os, der har lÊrt numrene.
Det er os, der har stablet sÊtlisten p benene.
Det er os, der skal spille numrene!
S ingen panik og ingen grund til at lave om p noget som helst.
Nu skulle vi pr¯ve krÊfter med den virkelige verden.
For mit vedkommende var jeg hamrende nerv¯s, da jeg fredag
ved 13.30-tiden tog kurs mod ¯veren, hvor jeg havde aftalt at
m¯de med Steen E.
Bo og Henrik havde taget deres gear med hjem ved den sidste
¯ver, s der var kun Steen , der manglede gearet.
Fandens til slÊberi. Som nÊvnt s mange gange f¯r i Band
Story, findes ¯velokaler tilsyneladende kun p 1. sale eller i
kÊldre, der ligger flere meter under jordens overflade.
Tidspunktet oprandt. Vi havde aftalt med Carsten Christensen at
m¯detidspunktet i Kulturens Hus var kl. 17.00.
Vi var der nogenlunde til tiden. Pludselig ringede min mobil. Det
var Bo, der ikke kunnde finde vej til S¯gade 3 i Ringsted.
Hans GPS'er ville hele tiden den modsatte vej p en ensrettet
gade, og det gik jo ikke, s han var havnet "in-the-middle-ofnowhere".
Han var lidt i panik, anede ikke, hvor han var, kunne kun berette
om et gult tÂrn, som jeg ikke lige kunen placere.
Det viste sig, at det var Ringsteds vandtÂrn, han kunne se i det
fjerne.
NÂ, men efter et par justeringer af k¯rselsretningen, kom Bo
sikkert i land p S¯gade 3.
Det sÊdvanlige knokleri med gearet begyndte endnu en gang.
Ud fra bilen, ind p scenen og stable op.
Alt dette lykkedes og gik op i en h¯jere enhed.
s er vi ved at vÊre klar
Alt var stillet op og The Hicks tog et par numre for at indstille
lyden.
Det tog ikke mange minutter, s var det p plads.
SÂ var det vores tur til at indstille lyde m.m.
En meget flink gut (ved ikke hvad hans navn er), var hele tiden
p pletten med gode rÂd.
Der skulle lige dÊmpes lidt her og hÊves lidt der, s var alt pÂ
plads.
VÊrre stod det til med et medlem af foreningen Rock For Voksne.
Hans f¯rste kommentar, efter vor lille lydpr¯ve, var at vi straks
skulle lÊgge stilen lidt om, da vi, med det vi spillede, ville jage
publikum skrigende bort fra Kulturens Hus i Ringsted, nÂr vi
startede vore lille sÊt p 1 time. Det eneste nummer vi brugte
til indstillingen var indledningsnummeret Smells Like Teen Spirits,
nÂh jo, Highway To Hell blev vist ogs benyttet.
Dels spillede vi h¯jt, og dels spillede vil nok ikke den musik,
som publikum ville h¯re (som for eksempel dÈt, som The Hicks
spiller.
PÂ parkeringspladsen (en time f¯r vi skulle pÂ) kom den samme
"reprimande" direkte til Bo: "I m lave det om, ellers skrider publikum
bare fra festlighederne"!
Hvad skulle vi g¯re.
Skulle vi sadle om og bare lade st til?
Nej, det skulle vi selvf¯lgelig ikke, s vi holdt bare fast i det, der
i forvejen var aftalt.
The Hicks spillede deres 2 sÊt, hvor det bare k¯rte, som det
skulle.
24

steens Band Story - web edition
kl. 22.45
Kl. 22.45 blev det endelig vores tur.
Vi blev prÊsenteret som et band, som nok gik lidt hÂrdere til
den end The Hicks.
Det var ikke s rart at blive betragtet som "den grimme Êlling"
allerede i de indledende runder, og med dette i baghovedet, gik
vi s i gang.
Hvad skete der sÂ?? Jo, allerede efter f¯rste nummer havde vi
publikum med os, og de fulgte os trofast til det sidste nummer.
Jeg kunne se, at arme var i vejret og at der blev sunget med pÂ
flere af numrene.
Det var helt igennem en kanon oplevelse.
Det er rigtig mange Âr siden, jeg sidst har spillet med i et band,
hvor alle kan deres kram, hvor alle kan lide musikken og hvor
man kan mÊrke energien fare ud over scenekanten.
Det er en sand forn¯jelse at spille sammen med disse menne-
sker!
Da vi var fÊrdige med vores sÊt, kom det samme bestyrelsesmedlem
hen til Bo og gav ham sin uforbeholdne undskyldning.
Han havde totalt fejlvurderet situationen bare ved at lytte til det
f¯rste nummer.
Det var meget lÊnge siden, at han havde h¯rt et band, hvor
man kunne mÊrke energien og hvor man kunne se, at samtlige
bandmedlemmer n¯d at spille musikken.
Respekt, siger jeg. Det er helt OK at kunne tage en fejlvurdering,
men jeg syntes, at det er endnu flottere at "trÊkke den
tilbage" igen.
Vi fik utrolig mange positive tilkendegivelser, s meget, at det
tog nogen tid at falde ned igen, selv efter vi var kommet godt
hjem.
Med denne oplevelse i baghovedet, har Bo og jeg valgt rigtigt
for 1 Âr siden, da vi lukkede SkÊve Helligdage ned.
Hvis du vil h¯re Rock-Bandet live,
skal du g direkte ind pÂ
www.rock-bandet.dk.
Her er der 14 numre fra den
13. marts 2009.
25

steens Band Story - web edition
tiden efter ringsted
Det var som om vi hvilede i os selv efter den succesfulde aften i
Ringsted den 13. marts 2009.
Den f¯rste ¯veaften brugte vi p at se grovskitserne fra den
DVD, som Jens Thur¯ havde optaget.
Det var et flot stykke arbejde, han dÈr havde lavet, s vi glÊdede
os alle til at se det redigerede og dermed det fÊrdige resultat.
Der gik 2 uger inden vi endelig hver fik en DVD med det fÊrdige
arbejde.
Der kan kun siges en ting: For helÖ. et flot stykke arbejde, Jens
har lavet.
Det hele er ualmindelig prof godt lavet. Der er brugt rigtig mange
timer p at n et sÂdan flot resultat!
I dag (21. maj 2009) kan jeg stadig blive helt h¯j af at se og
spille med p DVD'en. Vi leverede varen, den aften!!
NÂ, men videre med historien.
Vi kom ikke rigtig videre de nÊste mange ¯vere. Dels var drumman
Steen p ferie i det tyrkiske, s allerede her var der et missing
link. Bo kunne heller ikke vÊre med en aften, s her var
det nÊste missing link.
Et par ¯vere spillede vi kun akustisk "cafÈ-musik". Det var
egentlig ogs meget rart, s kunne ¯rerne da i det mindste holde
fri et par aftener.
Da vi s endelig var samlet igen alle m/k, stod det meget sl¯jt til
med at komme i gang med nye numre til sÊtlisten.
NÂ ja, for retfÊrdighedens skyld skal jeg lige have med, at vi er i
gang med et nyt nummer: Alive med Pearl Jam.
Det er ogs alt, hvad vi har prÊsteret af nyheder i perioden 13.
marts - 5. juni 2009.
hornstock musikfestival
Vi havde rettet henvendelse
til Hornstock Musikfestival
i november mÂned
2008, hvor vi godt kunne
tÊnke os at spille.
Det er en festival, der afholdes
en gang om Âret i
Skibby, hvor fundamentet
er lokale bands fra Skibby
og omegn iblandet lidt udefra
kommende bands. Det
er s her, vi h¯rer hjemme.
Efter at have rettet et par
henvendelser, kom der
svar i marts mÂned 2009,
at vi var sat p spillelisten.
Helt n¯jagtigt bliver det fredag, den 5. juni 2009 19.00-20.00.
Vi er 3. band p den f¯rste aften og det er der selvf¯lgelig ikke
noget at sige til, da vi (indtil videre) er totalt ukendt i Skibby og
omegn.
Det kan jo vÊre at den 5. juni 2009 Âbner andre d¯re fremover.
Vi har 50 minutter effektiv spilletid til rÂdighed og i ¯jeblikket
bliver der gÂet til den i ¯veren med at f de sidste "svage" numre
100% p plads.
1. Smells Like Teen Spirits
2. Highway To Hell
3. Bad Craziness
4. You Shook Me All Night Long
5. Sleeping My Day Away
6. When A Blind Man Cries
7. Pride In The Name Of Love
8. Creep
9. Come As You Are
10. Zombie
11. Comfortably Numb
SÊtlisten Hornstock Musikfestival
26

steens Band Story - web edition
HORNSTOCK 5. JUNI 2009
Dagen oprandt!!
Den sidste ¯ver inden den 5, juni gik perfekt, det kunne ikke gÂ
galt for os.
Alt var timet og tilrettelagt.
NÂ ja, den sÊdvanlige historie med at slÊbe gear op og ned af
trapper, blev ikke aktuelt denne gang, da vi kun skulle have
instrumenterne med. Alt var stillet op: Guitarñ, basgearet og
trommerne var p plads, s der skulle bare sÊttes stik i, s k¯rte
det!
Der skulle lige slÂs et smut omkring ¯veren, da Bo skulle have
sin egen Fendercombo med, s det slog ikke helt til, at vi îbareî
skulle sÊtte stikket i. Jeg tog i ¯vrigt ogs min combo med, det
var kun for at f den fulde stereolyd fra baggearet.
Vel ankommet til Skibby, fik vi armbÂnd, madñ og spisebillet.
Der var 5 ¯l/vand og 1 mÂltid mad pr. snude.
Det dÈr med 5 ¯l var ikke nogen god kombination, s det blev til
en ¯l og et par vand pr. billet, da vi alle skulle k¯re bil bagefter.
Backstage var der s¯rget for afk¯let vand, plads til instrumenterne
inden vi skulle pÂ, s der manglede ikke noget.
Det hele var et îno-paymentî arrangement, hvor ingen fik noget
ud af det rent ¯konomisk.
Det var egentlig ogs ligegyldigt, bare vi og publikum fÂr en god
oplevelse ud af det.
Vi var spÊndte. Det f¯rste band, vi h¯rte (Hornstock Bandet)
var godt. De havde en af arrang¯rerne (Rune) med p guitar og
leadsang. Han gjorde det specielt godt. Han havde en kanon
stemme og spillede tilligemed godt guitar.
Det nÊste band, vi h¯rte, var en tro kopi af gamle, hÊderkronede
Bifrost, Skousen & Ingemann og R¯de Mor.
Det var lidt tamt udf¯rt, men publikum syntes det var meget
godt, s der blev klappet andÊgtigt, som man nu skal.
Tiden for vores sÊt nÊrmede sig med hastige skridt. Tidsplanen
var p det tidspunkt allerede gledet lidt, s vi kom f¯rst pÂ
kl. 19.20 i stedet for 19.00, som var den oprindelige plan.
Det bet¯d, at vores sÊt p 50 minutters musik pludselig blev
reduceret til ca. 40 minutter.
Jeg lader billederne p de nÊste afsnit tale for sig selv.
27

steens Band Story - web edition
performance
Og hvordan gik det s p Hornstock??
Jo, det gik faktisk ret godt set med publikums ¯jne.
Der var flere af mine kolleger fra Bygma Roskilde, der overvÊrede
vort show, og bagefter l¯d der kun meget positive kommentarer!
MEN alligevel formÂede vi at lave et par virkelige br¯lere.
Den st¯rste var nok afslutningen i Bad Craziness, der stoppet
med Èt hug, men her prÊsterede vi at den nÊrmest îrulledeî ud
af sig selv.
Min kommentar p scenen var: îDen var vist ikke helt god, denne
afslutningî.
Det blev sagt tilpas h¯jt, s man kunne h¯re det blandt publikum,
men alligevel blev der klappet som om vi havde prÊsteret
det bedste, der kunne laves.
Vor faste 6. medlem, fotografen Jens Thur¯, kommenterede da
ogs denne afslutning med f¯lgende kommentar:
îI h¯rer 95% af fejlene, men publikum h¯rer kun de 5%î, sÂ
med dette i baghovedet, var det ikke s ringe endda, dÈt, der
blev prÊsteret p Hornstock.
Der var gang i Betina, som lavede liv p scenen og spillede lidt
luftguitar ind i mellem. Alt sammen var det til at hÊve
îaktivitetsniveauetî vÊsentligt i forhold til Ringsted (hvor der
ikke var meget plads at karte rundt pÂ).
Med alle de mange og meget positive kommentarer, vi fik med
p vejen, kan Hornstock kun betegnes som en succes!!
HÂber vi ses til nÊste Âr, Hornstock!
28

steens Band Story - web edition
Nu kommer Vi videre
Efter Hornstock var det som om bandet vÂgnede op igen efter
en lang s¯vn.
Vi indf¯rte et nyt îsystemî i forbindelse med nye numre. Hidtil
havde Betina og jeg hver haft et par CDíer med, der var proppet
med nye numre, som vi godt kunne tÊnke os at spille.
Det viste sig, at det var en for stor mundfuld for de andre at tage
stilling til.
Numrene var kun ment som forslag, og meningen var i al sin
enkelthed, at alle numre skulle lyttes igennem, hvorefter vi sÂ
skulle have feedback, om det hele var noget bras, eller om vi
skulle plukke et par numre ud som lektier til den nÊste ¯ver.
Det nye system bestod i al sin enkelhed i, at vi satte 2 stykker
karton op p vÊggen. P det ene stykke var der 3 forslag pr.
bandmedlem. Det gav 15 den f¯rste aften. Ud af de 15 blev der
valgt to, som var lektien til nÊste gang.
Et ganske udmÊrket system, og det bet¯d at vi nu (endelig)
skulle i gang med nyt materiale.
All I Want Is You (U2), Weak (Skunk Anancie) og Alive (Pearl
Jam) var de nÊste nye emner.
Ved den efterf¯lgende ¯ver, var det tydeligt at alle havde ¯vet
sig hjemme fra. Numrene blev spillet igennem 3-4 gange, og det
var lige f¯r, de sad i skabet.
Imponerende! Det er i ¯vrigt en evne Rock-Bandet har: îLyt
godt, ¯v godt og spil godtî.
Som Henrik spontant udbr¯d: îDet er for sindssygt, det her. Vi
spiller numrene 3-4 gange og s er den der bare!î.
Det var noget han ikke, trods mange Âr som musiker, endnu
havde vÊret ude for.
M nok ogs indr¯mme, at samtlige medlemmer i bandet har en
virkelig god indlÊringsevne.
Nye jobs
Nu er der ved at komme gang i den.
PÂ Hornstock var der en reprÊsentant fra Asserbo Skole ved
Frederikssund. De skal holde afslutning den 26. september
2009, og hvad var mere nÊrliggende end at tage til Hornstock i
Skibby og lytte til Rock-Bandet?
Nej vel, s nu er det p plads.
Bo blev kontaktet af en forening i St. Merl¯se, hvor der skal
holdes en stor fest den 11. september 2009, s det er ogs pÂ
plads nu.
Folkene i St. Merl¯se havde vÊret p YouTube og set resultatet
fra Ringsted den 13. marts 2009.
Det bliver s det f¯rste betalte job for Rock-Bandet.
Lige nu (4. juli 2009) er sommerferien begyndt. Bo er vÊk i 3
uger og Drumman er vÊk i 3 uger, men det betyder ikke at vi
ligger stille. I lighed med et par uger i april mÂned, m¯des Betina,
Henrik og jeg til nogle îcafÈ-aftener, hvor vi vil ind¯ve korstemmer.
Det foregÂr med akustisk guitar, er smadder hyggeligt og godt
for ¯rerne, der fÂr lidt fred og ro.
Bandet gÂr shop-amok igen!
Min f¯rste ¯ver efter sommerferien var den 3. september 2009.
Jeg fik et mindre chok, da jeg m¯dte op i ¯veren.
Nu var der indk¯bt ny mixerpult med 36 kanaler og lidt ekstra
effektenheder, en feedbackdestroyer (noget vi har meget glÊde
af, da den selv finder de frekvenser, hvor h¯jttalerne har tendens
til at hyle).
2 aktive monitorer p hver 100w, og ikke at forglemme det nye
PA-anlÊg, vi ogs har.
SidstnÊvnte er dog ikke k¯bt, men Henriks, som lige s godt
kunne bruge det i Rock-Bandet, i stedet for at det samler st¯v i
Kr. Sonnerup.
Som det sidste har Henrik investeret i et "mindre" basanlÊg, da
den gamle combo tabte pusten ind i mellem.
For at kompensere for dette, er det blevet til en potent Ashdown
Top p 600w med det helt rigtige kabinet, der, udstyret med 8
10" enheder, sagtens kan f¯lge med.
Gearet ER pr¯vet af, og det sparker r¯v!!!
Med det gear, skulle det nu vÊre muligt at spille en sal p 400
m2 op!!
For lige at f den sidste detalje med, havde Steen E. k¯bt et
komplet sÊt mikrofoner til hans trommesÊt, s disse kunne
mikes op.
Der er ellers almindelig enighed om, at lige netop Steen E.'s
trommesÊt absolut ikke beh¯ver at blive miket op, da hans rÂpoweriske
mÂde at tÊve trommer pÂ, m vÊre mere end rigeligt
selv til KB-Hallen og uden at blive forstÊrket op.
SÂ du kan nok se, lÊser af denne historie, at godt nok er der 36
kanaler p den nye mixer, men nÂr f¯rst alt er sluttet til, er der
ikke mange kanaler i den sidste end at g¯re godt med.
F¯lgende er sluttet til mixer og kommer ud gennem PA-gearet:
Steen E.: 9 kanaler (8 til trommer og 1 sang).
Bo: 2 kanaler (guitar og sang).
Betina: 1 (sang).
Henrik: 2 (bas og sang).
Steen: 2 (guitar og sang).
Ud over alt dette, er der udgange til de aktive monitorh¯jttalere,
feedback-destroyer, effektenheder, equalizere og hvad der ellers
h¯rer til et rockband anno 2009.
Jeg m nok erkende, at den tid, hvor rockbands k¯rte rundt i
Folkevognsrugbr¯d, hvor hver guitarist havde en lille 50w combo,
bassisten en lille 100w combo, trommesÊt og et lille PAanlÊg
p 2x100w er ligesom stille og roligt forsvundet
29

steens Band Story - web edition
Et aflyst job
Jobbet i St. Merl¯se blev aflyst, og inderst inde var jeg glad for
dette.
Det var efter min ferie og der var kun 1 ¯ver til at forberede i, og
det er for lidt, nÂr fingre m.m. ikke har vÊret aktive p guitar i 3
uger.
Selvf¯lgelig var de andre i bandet Êrgerlige, men set fra en
helikopters placering i luftrummet, var det udmÊrket.
Nu kunne vi i stedet glÊde os til jobbet den 26. september pÂ
GrÊse Gamle Skole.
GrÊse gl. skole 26. september 2009
S oprandt dagen, hvor vi skulle spille p GrÊse Gamle Skole.
Det var en forening, der havde arrangeret en fest for gamle elever,
og udgangspunktet var, at der nok ville komme et sted mellem
80-100 mennesker den aften.
Det var fint, s vi glÊdede os meget til at trykke den af for sÂ
mange mennesker.
Det viste sig, at der p trods af mange tilmeldinger og forhÂndstilsagn,
ikke var flere end 30-40 mennesker, men hva', det skulle
ikke ¯delÊgge spilleglÊden og aftenen for os.
SÂ den gamle traver med at k¯re til Roskilde, pille gear ned,
k¯re til GrÊse og stille gear op, spilles endnu en gang.
Vi m¯dtes i Roskilde kl. 15.00, og det tog ikke lang tid at slÊbe
gearet NED til bilerne.
16 gange skulle trappen tages, f¯r der var t¯mt ud.
Vi havde nu, som f¯r beskrevet, noget mere med.
Afsted p landevejen med kurs mod GrÊse Gamle Skole, som
vi nÂede efter en halv times k¯rsel.
Vel ankommet skulle vi s i gang med nÊste punkt: At slÊbe
hele lorÖ ind i salen. Her var der heldigvis en masse flinke
mennesker, som var villige til at hjÊlpe.
Dejligt med flinke mennesker, isÊr i dÈn situation.
Nu skulle det hele sluttes til, og her vil jeg sige stakkels Henrik.
Det var ligesom blevet hans lod at slutte PA-en til med alt, hvad
der var af multikabler, mikrofoner, effektenheder og hvad der
ellers var af lir.
Bo og jeg brugte ikke mange minutter p at sÊtte vort gear til,
og Steen E. var heller ikke lÊnge om at sÊtte trommerne op. Vi
har jo trods alt pr¯vet det nogle gange efterhÂnden.
30

steens Band Story - web edition
Det tog staklen ca. 2 timer at f det hele sluttet til, men s virkede
det ogsÂ. Ret imponerende, nÂr det nu var f¯rste gang hele
molevitten var pÂ.
NÂ ja, der var lige en lille ekstra ting, jeg nÊr havde glemt. Vi
havde lÂnt et lysanlÊg, og det skulle ogs sluttes til. Det kom
ogs til at virke.
NÂr jeg den l¯rdag aften stod og betragtede alt det gear, der nu
var sat op og til, blev jeg lige pludselig "meget trÊt" ved tanken
om at det hele skulle pilles ned og k¯res tilbage til Roskilde.
DesvÊrre var der ikke mange folk, der tog billeder den aften, sÂ
billedmaterialet er fra f¯r vi gik p og da vi var fÊrdige og kunne
pille det hele ned igen.
Der er Èt billede, hvor vi er i gang:
hvordan gik det sÂ?
Det gik fint. Der var gang i den.
Hvad lydniveauet angik, m jeg nok erkende, at min gamle og
hÊderkronede r¯rtop, sammen med Fendercomboen, kom pÂ
hÂrdt arbejde.
De har aldrig f¯r spillet s h¯jt som den aften, s bÂde de og jeg
svedte godt.
Reaktionen fra publikum var meget positiv.
En lille fin bemÊrkning, som jeg bed mÊrket i, kom fra en af
publikummerne:
"SÂ stÂr jeg udenfor, fÂr mig en sm¯g, h¯rer Highway To Hell
med de rigtige guitarlyde, trommer og den hÊse stemme, der
skal til for at kunne dette nummer. SÂ kommer jeg ind i salen og
ser der nogle Êldre herrer med gr stink i hÂret (dem der har
det), en ung pige, som virkelig gÂr til den og tÊnker: For sat.. et
band!!"
SÂ kan det vist ikke siges mere prÊcist.
Vi startede ca. 21.45 og var p til ca. 23.45.
Herefter gik det stÊrkt med at pille det hele ned igen.
Betina fortsatte festen, da hun var gammel elev, s det var Bo,
Steen E. og jeg, der tog turen hjem over Roskilde for at lÊsse
gear af OG bÊre op p 1. salen.
Jeg var hjemme s¯ndag morgen 1.45.
Godt trÊt!
31

steens Band Story - web edition
GrÊse gl. skole
26. september 2009
32

steens Band Story - web edition
job 20. november 2009
Kort f¯r vi tog af sted p sommerferie (august 2009), blev jeg
ringet op af Lars Andersen, der er formand for foreningen Rock
For Voksne i Ringsted.
Han spurgte om vi havde lyst til at spille den 20. november
2009. Selvf¯lgelig havde vi det, s efter er par minutters samtale,
var det p plads.
Vi skal dele aftenen med De KÂde Kustoder, og hvis det kommer
til at g lige s godt som til Musikmessen den 13. marts
2009 samme sted (og hvorfor skulle det ikke g¯re det??), bliver
det en kanon aften.
Festlighederne holdes p vanlig vis i Kulturhuset, S¯gade, Ringsted
(det gamle Medborgerhus).
Der er ved at komme gang i den for Rock-Bandet.
33

steens Band Story - web edition
Og hvordan gik det sÂ??
Jo, det var en helt fantastisk oplevelse at spille i Kulturhuset.
Der var totalt fyldt op med publikummer (ca. 100 stk., hvilket er
det maximalt tilladte).
Lars Andersen gav os en virkelig flot introduktion, der l¯d nogenlunde
sÂdan: "SÂ vil jeg byde velkommen til aftenens f¯rste
band, Rock-Bandet. De spiller h¯jt og de spiler bare bragende
godt, tag godt imod dem. SÂ endnu en gang: Velkommen til
Rock-Bandet!".
SÂ gik vi i gang.
Lars havde dÂrlig nok l¯ftet foden fra scenekanten f¯r der blev
talt for til indledningsnummeret Vertigo (U2).
Vi havde en time til rÂdighed (inkl. evt. ekstranummer), og
"tidsplanen" blev overholdt nÊsten p sekundet.
Publikums reaktioner p Rock-Bandet's prÊstationer var helt
overvÊldende, det kom lidt bag p os (igen), at se og h¯re et sÂ
begejstret publikum, der klappede flot efter hvert nummer.
Det var lidt forskelligt hvad numre, der blev danset til, det g¯r
egentlig heller ikke s meget, vi er jo ikke et 100% rent danseband,
men et kombiband, der veksler meget i musikken.
Det er utroligt hvor hurtigt en time gÂr. Inden vi havde set os
om, spillede vi Comfortably Numb (Pink Floyd), der var det sidste
nummer.
Vi havde aftalt at publikum skulle have et samlet buk, hvor vi
stod i rÊkke og tog hinanden om skulderen som tak for i aften.
Det gjorde vi s og imens blev publikum ved med at rÂbe pÂ
ekstranummer.
Ekstranummeret kom, det blev Highway To Hell (AC/DC).
Vi havde dÂrligt slÂet de f¯rste akkorder an i introen f¯r der var
totalt fyldt op p dansegulvet. Her fik vi lidt hjÊlp fra publikum,
da vi sang omkvÊdet.
Alt i alt en fantastisk oplevelse for os og publikum. Jeg har aldrig
h¯rt og fÂet S mange positive tilkendegivelser i alle de mange
Âr, jeg nu har beskÊftiget mig med musikken.
Gamle bandmedlemmer som Gurli Larsen, Bjarne Okholm og
Hans-Erik Beyer havde kun rosende ord til overs for Rock-
Bandet.
Som rosinen i p¯lseenden var der sm¯rrebr¯d til bandet fra
Rock For Voksne kl. 23.45.
En ualmindelig sk¯n aften var slut.
Var hjemme ved 1.00-tiden, hvor der lige gik en time eller mere
inde jeg kunne falde til ro.
Gearet blev k¯rt til ¯veren i Roskilde s¯ndag formiddag og gjort
klar til den nÊste ¯ver onsdag.
DesvÊrre er der kun nogle f foto fra opstillingen af gearet.
34

steens Band Story - web edition
tidligt forÂr 2010
PÂ Hornstock Festivalen 2009 blev vi af festivalledelsen
hyret til at spille til festivalen i Âr (2010).
Her i januar 2010 er der allerede omtale af festivalen
i den lokale avis.
Det bliver spÊndende at se, hvornÂr vi sÊttes pÂ
plakaten.
I dag, den 8. februar 2010, blev spÊndingen sÂ
udl¯st:
Rock-Bandet har fÂet suverÊnt den bedste spille
overhovedet: L¯rdag aften kl. 22.00.
Det kan ikke blive bedre.
Nu skal den bare trykkes af 150%.
nye numre 2010
Efter vor lille snak i ¯veren i sidste uge, kom der nu
meget mere styr p nye numre.
L¯sningen blev 2 ¯veaftener, hvor der til hver er 1
nyt nummer.
Den 3. ¯veaften var "friaften".
Udover dette bliver ¯verne noget mere koncentreret.
Ud over det nye nummer, tager vi 1 eller2 numre fra
den eksisterende liste hvor der mangler kor og ind-
¯ver dette.
Udover dette er der s en "Up-Brush" bestÂende af
6 til 7 numre, der spilles igennem, s de ikke glider
ud i glemselens tegn.
Det giver nye udfordringer og samtidig stÂr vi ikke
med fornemmelsen af, at det gamle mundheld: "1
skridt frem og 2 tilbage" ikke kommer til at vÊre
virkeligheden for os alle i bandet, men alligevel kom
det ikke helt til at g sÂdan. Mere om det senere.
Vi har fÂet en ualmindelig
flot intro p Hornstock's
webside.
35

steens Band Story - web edition
S TLISTE HORNSTOCK FESTIVAL 29. MAJ 2010 KL. 22.00.
1: Vertigo
2: Smell Like Teen Spirits
3: Pride In The Name Of Love
4: Jihad
5: Creep
6: Alive
7: Weak
8: Highway To Hell
9: Bad Craziness
____________________________
Ekstranummer: Zombie
29. maj 2010
Nu er der 2 uger tilbage inden det store brag
kommer.
Vi har de sidste mange ¯vere kun haft ovenstÂende
sÊtliste p programmet hvor alt er
"indstuderet".
Intro inden vi starter med Vertigo, hvad der
skal sige mellem numrene, hvornÂr bandet
skal prÊsenteres osv. osv. osv.
Det kan simpelthen ikke g galt. Numrene
sidder i den grad i rygraden p os alle, sÂ
hvis der endelig skulle ske et eller andet, er
det ting og sager fra de h¯jere magter, der
g¯r deres indflydelse.
Steen E. har sÂgalt investeret i en r¯gmaskine
og lidt laserlys, der skal fyres op, nÂr vi
starter introen til Jihad.
Jeg selv har lige fÂet et trÂdl¯st system:
Sennheiser Freeport. Det er checket. Kanon
lyd, ingen st¯j og ingen udfald. Rart endelig
at vÊre "trÂdl¯s, s jeg kan bevÊge mig frit
rundt p scenen uden at skulle vÊre hÊmmet
af ledningens radius 2 meter og sammes
evne til at rulle rundt og filtre p gulvet + at
der er en eller anden, der kommer til at jokke
p stikket, s der gÂr kage i det hele.
Ved samme forbindelse har vi fÂet lavet 2
bannere med RB's logo. Ca. 40x250 cm fylder
herligheden, de skal ogs op pÂ
Hornstock.
Resten er op til publikum.
36

steens Band Story - web edition
Hornstock 29. maj 2010
S var vi p Hornstock Festivalen for 2. gang, og hvilken koncert!!!
Jeg har aldrig oplevet noget lignende (jeg skal i s fald rigtig
mange Âr tilbage i tiden).
De mange ¯vere med sÊtlisten bar frugt. Der var nÊsten ingen
fejl og vi fremstod som et godt og solidt sammenspillet band,
der ikke har bestilt andet de sidste 10 Âr.
Publikum var med fra det f¯rste nummer og vi blev introduceret
virkelig flot af Hornstock-folkene, s ikke et ¯je var t¯rt.
Hornstock havde sat en r¯gmaskine til. Det var meget overraskende
at opleve den effekt. Inden for ganske f sekunder var
scenen totalt indhyllet i r¯g, s jeg kunne kun lige ane hÊnderne
p gribebrÊttet. Jeg kunne ikke se fodpedalerne, s hvis jeg
skulle skifte i de f sekunder, r¯gen var pÂ, kunne det f katastrofale
f¯lger, hvis jeg fik trÂdt p en forkert pedal, men sÂ
slemt gik det ikke.
Da vi var fremme ved sidste nummer, blev der rÂbt
"Ekstranummer". Det havde vi taget h¯jde for, men det kom bag
p os, at der efter ekstranummeret blev rÂbt efter endnu et ekstranummer.
Det var ikke med i planlÊgningen. Det var lige f¯r,
vi "hoppede pÂ", men takkede nej. Det ville vÊre meget Êrgerligt
at lave et ekstra ekstranummer, som mÂske ikke ville k¯re
p samme perfekte mÂde, som sÊtlisten gjorde.
Vi pakkede sammen, var helt h¯je, da adrenalinen stadig k¯rte
for fuld speed i kroppen p os.
Lyden var i Âr helt perfekt. Der skulle nogle justeringer til, sÂ
k¯rte det bare.
Stor tak og stor ros til Hornstock Festival'en for et ualmindelig
godt arrangement.
PÂ de nÊste sider vil jeg lade foto tale for sig selv.
De er selvf¯lgelig taget af vor faste bandfotograf Jens Thur¯.
37

steens Band Story - web edition
38

steens Band Story - web edition
39

steens Band Story - web edition
En total fed oplevelse er (desvÊrre) overstÂet p rekordtid.
Vi var meget lÊnge om at komme ned p jorden, og
med alle de meget positive tilkendegivelser, vi fik fra
mange af de andre bands OG publikum, er det meget
svÊrt at f armene ned igen. Hvis jeg ikke tager helt fejl,
er vi garanteret p Hornstock igen i 2011!!
KEEP ON ROCKING!!!!
40

steens Band Story - web edition
8. oktober 2010
Lige inden jeg tog af sted p ferie, blev jeg ringet op af Lars
Andersen (formand for Rock For Voksne i Ringsted). Han
spurgte om vi havde noget i mod at blive sat p plakaten den 8.
oktober 2010, hvor sÊsonen startede.
Det havde vi selvf¯lgelig ikke noget imod, s vi er p som det
f¯rste af 2 bands. Band to er Ringsted Rock Ensemble, der bestÂr
af Jens Peter H¯g og Carsten Christensen + en del gÊstemusikere.
Vi har 1 time til rÂdighed og sÊtlisten er i skrivende stund (17.
september 2010) klar.
Vi har 3 ¯vere inden det store slag skal slÂes, s det bliver ikke
noget problem.
Seven Nation Army, Hook Me Up, Wish You Were Here, Jihad
og Jeremy er nye numre i forhold til sidste gang, vi spillede til
Rock For Voksne, s det bliver spÊndende at pr¯ve dem af
foran et publikum.
41

steens Band Story - web edition
8. oktober 2010.
Og hvordan gik det s den 8. oktober 2010?
Med muligheden for at blive kaldt en blÊrer¯v, vil jeg liste f¯lgende
kommentarer, der kom efter vort sÊt, der i ¯vrigt blev
lÊngere end den tid, der var sat af til os:
1. "For helvede en flot sÊtliste I havde sat sammen".
2. "Det var genialt, det I lavede i aften".
3. "I m have brugt mange timer i ¯veren?".
4. "I har en genial leadsinger i bandet".
5. "Det er et Âr siden jeg h¯rte Jer sidst, men det Âr har I
brugt godt".
Det var meget flotte ord, der blev sagt om den 8. oktober 2010,
s flot, at jeg nÊsten ikke kunne tro p det.
Der er ikke mange foto fra denne aften, blot nogle fÂ, der er
taget, nÂr gearet slÊbes.
Hvorfor er der ikke et par raske m/k'ere der gerne vil slÊbe gearet
for en pose slik og en biografbillet??
42

steens Band Story - web edition
upssssÖ...
Der kom lige et par bemÊrkninger p Rock For Voksne's website:
vinter 2010/2011
Tiden efter Ringsted var tilbage i den gamle gÊnge igen, hvor vi
¯vede de numre, der var p sÊtlisten uden nye ting at g i gang
med.
Vi havde ogs i oktober-november 2010 talt om, at det kunne
vÊre sjovt at pr¯ve krÊfter i et studie, hvor vi kunne indspille 4
numre, s vi alle havde noget for eftertiden.
Steen E. gik fluks i gang med at unders¯ge mulighederne, sÂ
allerede ved den nÊste ¯ver, havde han et bud p et lille studie,
der hedder LydgÂrden og ligger i Tappern¯je.
Efter et par uger var der s en aftale p plads og datoen var
fastsat til den 29.-30. januar 2011, hvor vi havde 2x8 timer til
rÂdighed.
En smal sag, mente vi, at indspille 4 numre p 2 dage, men den
lidt studieerfarne Steen E. vidste af egen erfaring, at 4 numre
var rigeligt, og at vi nok skulle f fyldt tiden ud.
Han havde, med hans gamle band, vÊret med til at indspille 7-8
numre, og det havde vÊret meget tidskrÊvende.
PÂ det tidspunkt brugte de et sted mellem 25-30 timer bare med
at p indspillet numrene, hvor der efterf¯lgende blev brugt nÊsten
lige s meget tid p at lytte, redigere og f lydniveauet til at
passe.
S jo, vi skulle nok f kamp til stregen.
Januar mÂned stod s i LydgÂrdens tegn, hvor vi havde bestemt
os for f¯lgende numre:
Jihad (DAD)
Weak (Skunk Anancie)
Creep (Radiohead)
Alive (Pearl Jam).
Det er jo altid godt at vÊre vel forberedt.
43

steens Band Story - web edition
i studiet
SÂ blev det l¯rdag, den 29.
januar 2011 og vi var klar til
at g i gang med optagelserne.
Vi blev vel modtaget af Michael
(der senere blev kaldt
doktor Michael p grund af
hans finurlige evner til at foretage
sm kirurgiske indgreb i
lidt skÊve slag m.m.), og der
gik ikke mange halve timer,
f¯r han var bandets sparringspartner
i stedet for at
vÊre "ham, der bare sad og
skruede p nogle knapper".
Han introducerede mÂden,
der skulle indspilles pÂ: den
sÂkaldte lagkagemetode.
Det bet¯d kort fortalt, at de
f¯rste, der skulle indspilles
var trommer og bas, som var
de vigtigste og hele fundamentet
for de ¯vrige optagelser.
Samtidig med skulle der sang og 1 guitar p cuespor, s Bo,
Betina og jeg efterf¯lgende havde mulighed for at orientere os
om, hvor vi var i sangen, nÂr harddisken for alvor begyndte at
snurre.
Trommerne var miket op, og Henriks bas gik direkte ind i mixerpulten.
Optagelserne var i gang, og inden for nogle timer var grundsporene
p plads.
Her skal lige nÊvnes, at Steen E. og Henriks tromme- og basspil
faktisk sad lige i skabet p alle 4 numre i f¯rste hug.
Imponerende!
Godt at vÊre velforberedt hjemme fra.
Som det tydeligt kan fornemmes p foto herunder, er koncentrationen
stor.
Lidt nerv¯s OG spÊndt skal man vel ogs vÊre for at yde det
bedste.
Det var jo trods alt lidt uvante omgivelser pludselig at st mellem
mixerpult, mikrofoner, et hav af ledninger, computer og
hvad der nu ellers er brug for i et studie.
SÂ er vi i gang med 1. optagelse incl. cuespor.
44

steens Band Story - web edition
En meget koncentreret bassist, der viser, hvad han kan!
Efter et par timer var grundsporet p plads klar med de
ekstra cuespor.
Herefter blev grundsporene lyttet igennem og doktor Michael
rettede lidt skÊve slag til.
Sjovt at doktoren arbejde med kniv, tang og skalpel (lÊs
redigere sporene i Cubase).
Det var ikke f¯rste gang, han havde pr¯vet dette.
Han fortalte os, at han startede med at arbejde med Cubase,
da en af de f¯rste versioner udkom i 1989.
Siden har han holdt fast i Cubase, der er helt fantastisk til
netop studiearbejde.
"Hvorfor skifte til et andet program", sagde han og fortsatte:
"Hvis jeg skulle i gang med et nyt program, vil det tage
meget lang tid f¯r jeg er fortrolig med det!".
Alvorens time nÊrmer sig, hvor de "rigtige" spor skal
indspilles.
Vi starter med Alive, hvor jeg indspiller et spor. Godt at
vÊre forberedt og gennem¯vet, da jeg ugen op til LydgÂrden
har gennemspillet de 4 sange hjemme mange
gange, s intet kunne komme bag p mig.
Godt hjulpet p vej af Betina og Bo's cuespor, mistede
jeg p intet tidspunkt orienteringen.
Godt det samme, for i samme ¯jeblik indspilningen var
klar, lavede vi et dub-spor, hvilket er n¯jagtig det samme
stykke musik bare indspillet synkront Èn gang til for at
give musikken mere bredde og dybde.
Det virkede fantastisk, kunne vi h¯re bagefter.
Hvis man bare "copy/paste'er", ville det ikke give den samme
effekt, som ved dub-sporet.
Her kommer de sm variationer virkelig musikken til gode, da
ingen er i stand til at spille det samme stykke musik 100%.
Doktor Michael som sparringspartner var godt.
Han kom med nogle gode og konstruktive ideer.
I nummeret Creep, er det min clean guitar, der bÊrer musikken,
indtil vi nÂr mellemstykket, hvor der er fuld overdrive bÂde pÂ
Bo's og min guitar.
Her foreslog doktor Michael, at jeg k¯rte cleanguitaren fuldt
igennem hele nummeret for at give det mere dybde.
Overdriveguitaren var der stadig, men blev nu underbygget af
cleanguitaren.
Igen: En virkelig fed oplevelse at pr¯ve krÊfter i et studie.
Alle ydede en indsats, der i % svarede til 130.
Det mest imponerende var, at nÊsten alle spor var p plads
efter f¯rste optagelse.
NÂ ja, nÊsten og nÊsten.
Jeg missede nogle slag i Alive og Weak, s de mÂtte tages om.
I Creep skulle der lÊgges en ny guitar p i slutningen af nummeret,
da den foregÂende ikke helt var p toppen.
Det var ikke noget problem, for selvf¯lgelig skal det vÊre sÂ
perfekt som muligt, nu vi var kommet i studiet.
Der blev ogs tid til en lille spisepause, hvor doktor Michael og
Cubase kunne slappe lidt af.
Drumman (alias Steen E.) nÊrmest i trance,
hvor det hele bare glider for ham!
(Foto taget gennem glasskillevÊg, derfor lidt sl¯ret)
45

steens Band Story - web edition
SÂ er det min tur sammen med XT Live boardet, den gamle,
veltjente r¯rtop og nye h¯jttalere til at "fylde pÂ".
Ventetiden var stor.
Da jeg var fÊrdig med mine ting, havde jeg i princippet ikke
mere at tage mig til, men alligevel f¯ltes denne ventetid p ingen
mÂde lang.
Vi var alle dybt engageret i hvordan det gik med den aktuelle
optagelse, var den OK, eller var der andre ting som kunne g¯re
om.
Det var, som f¯r nÊvnt sjÊldent, at det hele skulle tages om, da
det meste var OK efter f¯rste optagelse.
NÂ ja, en enkelt fik da taget sig en lille lur i ventetiden og for at
Betina ikke skulle f¯le sig helt "tilsidesat" om l¯rdagen, lagde vi
sangen ind p Jihad.
Der skete det samme med sangen, som med de ¯vrige instrumenter.
Den blev dubbet, og her blev jeg meget benovet over Betinas
kunnen ud i sangens tjeneste.
Da vi afspillede de to spor med sangen til Jihad, var der ikke
meget forskel p spor 1 og 2.
Det kunne vÊre fraseringen, der var lidt anderledes, men timingen
var nÊsten 100%.
Fantastisk.
Hun har gÂet i en god musikalsk "skole" ca. en gang om ugen
de sidste par Âr :-). Godt gÂet, Betina.
Nu er vi ved at n kl. 19 00 l¯rdag aften.
Det kan godt mÊrkes i hovedet, der ikke er helt s klar, som
klokken 12 00 , da vi startede.
Koncentrationen var stor hos alle, der blev fulgt med overalt.
Det sidste doktor Michael og bandet lavede l¯rdag aften, var en
gennemgang af slutningen p Creep.
P trods af store anstrengelser, var timingen ikke helt p plads i
slutningen af nummeret.
S der blev brugt meget tid p lidt sm kirurgiske indgreb hist
og her.
Til sidst sad den i skabet.
Herefter var det tak for en virkelig fed og oplevelsesrig dag. Vi
ses i morgen s¯ndag kl. 12 00 !!!!
Surt og trÊttende at vÊre leadsinger
og den sidste, der skal pÂ.
Bo Slash Jensen har k¯rt
gearet i stilling og er i fuld gang.
46

steens Band Story - web edition
Nu er det endelig Betina's tur!
Søndag kl. 12 30 var vi på igen.
Der skulle lige en ny solo ind fra Bo til Jihad, da den forrige var
lidt kikset.
Endnu en gang kom doktor Michael med en idé.
Hvorfor ikke lade soloen i Jihad panorere fra venstre mod højre
og tilbage igen??
Ja, hvorfor ikke?
Ellers blev der lagt solostykker på Weak og Alive.
Nu var det "korets" tur.
Doktor Michael på job!
Det eminente kor bestående af Steen E., Bo og Steen J. :-) måtte
i gang.
Det er kun Jihad, der er kor på, så hver enkelt blev trukket ind i
sidelokalet for at opløfte sin røst.
Hold kæft, hvor jeg syntes min egen stemme lyder ad Pommern
til, men efter at have hørt hele koret, hvor alle er på, må jeg
indrømme, at det ikke er så dårligt endda.
Også her gav vi den 130%, hvilket også kan høres på energien i
Jihad.
Højrefoden står ikke stille ét sekund, når nummeret fyres af. Det
er også et af de bedste live-numre, vi har på listen.
Ved 17 00 -tiden var vi i princippet færdige med indspilningerne.
En kort pause, og vi var atter i gang.
Nu blev alle 4 numre gennemlyttet, hvor hvert enkelt bandmedlem
skulle komme med sin uforbeholdne kommentar.
Numrene var ikke redigeret på nogen måde.
Det vil sige, der var stor forskel på lydniveauet blandt de forskellige
spor, men det var ikke værre end vi sagtens kunne høre,
hvad der var indspillet.
Steen E. havde nogle forslag til hvordan han gerne ville have
stortrommen til at lyde, lidt mere diskant på lilletrommen.
Alt sammen noget der blev rettet til med det samme på noget af
sporet.
Doktor Michael havde endnu 2 dages arbejde at gøre for bandets
indspilninger.
Et kæmpe arbejde med at mixe det hele i samme niveau, så alle
instrumenter passer sammen.
Alt sammen noget der vil tage 2 dage at lave, så ikke nok med
at doktoren har haft travlt lørdag-søndag, han vil også få masser
at se til mandag-tirsdag.
Vi fik hver en meget grovskitseret udgave af Jihad med hjem, og
der gik ikke mange sekunder før den bragede fra samtlige
bilstereoanlæg.
Det har været spændende og udfordrende at prøve kræfter hos
Lydgården i Tappernøje. Stemningen i bandet og hos Michael
har været i top hele vejen igennem, og jeg vil ikke tøve ét sekund
med at nævne Lydgården, hvis der er andre som vil prøve
kræfter.
Doktor Michael var 110% på igennem hele forløbet.
Fra Rock-Bandets side kan der kun lyde én ting:
TAK FOR 2 VIRKELIG GODE,
INSPIRERENDE OG KREATIVE
DAGE PÅ LYDGÅRDEN!
Koncentrationen er stor!
Har vi gjort det godt nok (ja!!!)
47

steens Band Story - web edition
job haarlev 6. august 2011
Igennem Bo fik bandet et job til en "lille" privatfest i Haarlev.
Folket havde godt nok sagt til ham, at der nok ville komme mellem
20 til 100 mennesker til festen.
Sandheden var, at der rent faktisk var et sted mellem 150-200
mennesker, så allerede fra starten var der lagt op til en mega
fest.
Sædvanen tro blev der pakket, slæbt og kørt gear i bilerne fra
Roskilde til Haarlev.
Den gamle historie hvorfor et par drenge, for en biografbillet og
en pose slik, ikke gider slæbe alt gearet fra 1.-salen og ned til
bilerne, kom igen på tale.
Ja, hvor findes de????
Men hvor om alting er, fik vi slæbt hele lortet ned og pakket bilerne.
Afsted til Haarlev for at få en fed oplevelse.
Da vi nåede til Haarlev opdagede Drumman, at han havde
glemt sin stortrommepedal i Roskilde, så der var kun én ting at
gøre: Tilbage til Roskilde for at hente den famøse pedal!!
Midt i kampens hede havde alle glemt, at den uundværlige
mixerpult også lå i bilen, der netop var på vej til Roskilde.
Shit!
Det forsinkede hele opsætningen, så vi blev ca. 1 time forsinket
i forhold til den oprindelige tidsplan.
Vi gik på kl. 21.00 og vor performance blev noget af det værste
bandet nogensinde havde præsteret.
Noget vi lagde mærke til men ikke noget publikum lagde mærke
til.
En gammel regel siger at publikum oplever 5% af fejlende og
bandet oplever 95% af fejlende.
Nå, men vi kom i gang og som skrevet var 1. sæt ikke noget sat
råbe hurra for.
I 2. sæt gik det bedre fordi vi var varmet op og noget mere sikre
på de numre, der blev spillet.
Inden der skulle spilles, var der en let anretning til bandet:
Pølser med brød, pølser med brød og pølser med brød.
Så stilles der gear op
Så er vi i gang
48

steens Band Story - web edition
Imellem 2. og 3. sæt kom en stor, fed amerikanerbil tøffende op
ad indkørslen. Nu skulle der ske noget!
Inden vi fik set os om, begyndte man at lave en burn-out i lokalet,
hvor vi spillede.
Det lignede noget der var løgn. Stor, fed og møgbeskidt sort
røg væltede bare ind. Det hele lignede en storbrand med al den
røg, der væltede op fra vejen.
Vi måtte pænt vente en halv time, før der var "plads" til os igen.
Jooohhh, der gås til den, når der festes ude på
landet.
Vi var færdig med 3. sæt kl. 0.15, og straks var
der nogle fyre, der spurgte, om vi ville tage en
time ekstra?
Lidt snakken frem og tilbage og vi tog et sæt
til, så kl. 1.15 var vi færdige (i ordets bogstavelige
forstand).
Herefter kunne vi begynde at pakke gearet sammen med
ledsagende discomusik hvor outputtet var mindst 2x800w.
Vi kunne ikke føre en normal samtale.
Hjemturen begyndte.
Fra Haarlev til Roskilde, hvor hele lor… skulle bæres op
på 1. salen.
Klokken 05.15 var jeg hjemme godt smadret i hele kroppen.
49

steens Band Story - web edition
optakt til 26. november 2011
Rock For Voksne var tidligt ude med snøren på lokalbladene i
Ringsted.
Ringsted Weekend havde sæsonplanen i avisen den 29. september
2011 og 8. november
2011 var der foto
og beskrivelse af Rock-
Bandet i Lokalbladet
Ringsted.
Rock For Voksne havde
sat alle sejl til for at det
skulle blive en vellykket
sæson.
Jeg glæder mig meget til
at fyre den af den 26.
november 2011, og det
gør resten af bandet også.
Vi vil give publikum og os
selv en mega oplevelse.
50

steens Band Story - web edition
sætlisten klar
Så er sætlisten klar til den 26. november
2011.
Intronummeret bliver Where The Streets
Have No Name (U2).
Styrken i dette nummer ligger i, at det
starter stille og roligt op med 1 guitar og 1
bas med "The Edge's" rene og meget
ekkofyldte guitarlyd. Herefter fuld knald
og stille outro. Genialt!
The Edge er dog i dette tilfælde erstattet
med Bo "Slash" Jensen, som gør det
mindst lige så godt (eller måske bedre?).
Listen er tilrettelagt efter Drumman, da
han, efter 2 eller 3 af de mere hårdtslående
numre, har behov for at slappe lidt af i
skuldrene.
Der er også et par atypiske numre med
på listen som #1Crush (Garbage) og
Beast Of Burden (Rolling Stones).
De er med for at vise vor store alsidighed
i valget af numre.
Bandets filosofi er stadig:
"Det er ikke et spørgsmål om fravalg,
men mere et spørgsmål om tilvalg", eller
omvendt?
51

steens Band Story - web edition
26. november 2011
Så oprandt dagen!
Vi var godt forberedte, så der kunne ikke spores den helt store
nervøsitet, snarere en spændt stemning om at det skulle nok
køre for os i aften.
Den sædvanlige historie med gearet, skal du ikke snydes for, så
den kommer her:
Kl. 15.30 mødtes alle i øveren, hvor knokleriet startede med at
bære hele lortet ned fra 1. salen og læsse ind i bilerne.
Det var dét øjeblik jeg kraftigt overvejede at have bare 2 comboforstærkere
i stedet for 1 combo, 1 forstærkertop og 2 (3) løse
kabinetter. Så skal jeg kun ned ad trappen med 2 enheder i
stedet for 5 gange.
Bilerne pakket og afsted til Ringsted, hvor vi ankom ca. 17.45.
Bilerne tømmes og gearet sat ind i et lille sidelokale, så det kunne
hentes frem, når det blev vores tur.
Denne gang var det ikke et ringstedband, som var tilfældet de 3
tidligere gange, hvor vi har spillet i Kulturhuset (hvor CC sædvanen
tro kunne brillere på sin sædvanlige "smarte" måde) men
derimod et band fra Roskilde, der hedder Carport. Det gjorde
faktisk, at der var en helt, helt anden stemning blandt os og gut-
terne fra Carport.
Bas, tromme og 3 guitarer sørgede for en gang solid sydstatsrock
i bedste Muddy Waters stil, Lynyrd Skynard og John Fogerty
stil.
Godt og kompetent spillet Carport.
Vi syntes selv, det var ret blæret, at der var et band til at varme
op, før vi kom på. På det tidspunkt havde vi ikke tænkt ret meget
på hvad klokken kunne blive.
Carport gik på til den fastsatte tid kl. 21.30.
Bandet spillede 1½ time med en indlagt pause på 10-12 minutter,
og stoppede til aftalt tid kl. 23.00.
Så blev det vores tur. Vi ventede pænt til Carport havde fjernet
deres gear, så vi kunne komme til.
Den halve time, der var indlagt til skift på scenen, udviklede sig
til 50 minutter, så inden vi var klar, og efter en kort lydprøve
med Weak, kunne vi gå i gang kl. 23.40.
Puha, det var sent, men Lars Andersen forlængede spilletiden til
kl. 01.20, så vi fik vor 1½ time.
Vi havde aftalt, at vi spillede sætlisten igennem uden pause, og
det var fedt.
Så er det lige før vi går på.
52

steens Band Story - web edition
og hvordan gik det så?
Der er kun én ting at sige: Det gik kanon godt!
Where The Streets Have No Name (U2) startede perfekt med
Bo's riff på guitaren.
Bassen kom ind og Ekgreen tog lige en tur på bæknerne med
en blød hammerpude, så bæknerne rislede i stedet for at slå
hårdt igennem.
Et hårdt slag på lilletrommen, og vi var i gang!!!
Resten af aftenen (natten) gik som en drøm for os.
Det var noget af det bedste, vi nogensinde havde præsteret!!
Da vi nåede omkring klokken 12.45, kunne vi se fra scene, at
folk var på vej hjem.
Det havde ikke noget at gøre med, at musikken var dårlig, men
mere et tegn på, at publikum var blevet mætte af musikken, der
startede kl. 21.30.
Ved 01.20-tiden, hvor ekstranummeret blev spillet, var der kun
halvdelen af publikum tilbage.
Jeg kan godt følge publikum. Jeg fik det selv på samme måde i
starten af november, hvor jeg hørte Mark Knopfler og Bob Dylan
i Malmö.
En god aften sluttede, jeg var hjemme 02.30.
Søndag kl. 13.00 til Roskilde for at bære hele skidtet op på 1.
salen, så det var klar til næste øver. Pyha...
En, sædvanligvis, dybt koncentreret Drumman.
53

steens Band Story - web edition
54

steens Band Story - web edition
evaluering og mål for 2011 og 2012 og
hvad der ellers skete
Hvis jeg lejer en helikopter og således kan se det hele fra oven,
kan jeg se, at der for Rock-Bandets vedkommende ikke er sket
det helt vilde og voldsomme i 2011.
Vi havde 2 jobs, så det var ikke meget at snakke om.
Vi havde håbet på Hornstock 2011, hvor vi selv nærmest følte
os som selvskrevne.
Det blev ikke til noget, så frustrationerne i bandet var relativ
høje.
Vi præsterede at få 5 numre på sætlisten (godt klaret på et helt
år!!??)
Betina sendte en mail, hvor hun forkyndte, at hendes sidste job,
og medvirken i øvrigt i Rock-Bandet var den 26. november
2011.
Begrundelsen herfor var den store stressfaktor der var at indøve
numrene ordentligt til et job.
Her står jeg så lidt af.
Der er en generel utilfredshed med antallet af jobs, men hvordan
kan man så få det til at gå op i en højere enhed, når det er
manglen på jobs og stressfaktoren ved samme, der gør sig gældende???
Jeg tror ikke, jeg nogensinde kommer til at forstå dén tankegang!!??
Nå, men kvag ovenstående, havde vi så en længere varende
diskussion den sidste øver i november 2011.
Hvad skulle vi nå i 2012 og hvordan skulle det ske?
Der blev lagt en plan, som alle var enige i, og at den skulle udføres.
For det første skulle vi primo januar 2012 indspille hele sætlisten
i vort eget studie, så vi havde en CD til at øve op efter
hjemme, når der kom et job.
Så "sparede" vi 3-4 øvere for at indøve numrene og kunne barbere
det hele ned til en øver, hvor samtlige numre blev spillet
igennem. En meget fornuftig og rationel måde at gøre det på.
Yderligere aftalte vi, at det gamle "setup" med nye numre skulle
i gang igen.
Det vil sige at vi har 3 øvere, hvor der
på de 2 skulle indøves nye numre og
den tredje skulle bruges til dels at
spille de to nye numre og upbrushe
de øvrige numre fra sætlisten. En
meget simpel og effektiv måde at få
bare lidt nyt på listen………
Til sidst havde jeg gjort et par hjemmegjorte
klodser klar, noget jeg følte,
der kunne bruges i Rock-Bandet, og
det blev også godt modtaget af bandet.
Det var ikke færdigstøbte numre,
men noget der kunne bygges videre
på, hvis alle deltog i opbygningen af
numrene.
Her var vi så lidt på vej mod at lave
vor egen musik i stedet for at spille
rene covernumre.
Teksterne var slet ikke noget problem,
da Betina havde rigtig mange
liggende klar til brug, da hun, sideløbende
med Rock-Bandet, er "sing-asong-writer".
Så det var helt fint og
naturligt, at vi nu kunne begynde at
lave vor egen musik.
Det er så lige hér, at filmen begynder
at knække.
Nu blev der faktisk stillet krav til de
enkelte bandmedlemmer og det er kun godt, hvis den enkelte
virkelig ønsker at udvikle og fingøre sin teknik på instrumentet.
Det er så hér, at problemerne i bandet for alvor begynder.
Ud af 11 øvere, der startede i december og frem til nu (ultimo
februar 2012), kom Betina kun til de to eller tre.
Desværre blev hun meget syg op til næsten hver øver, der var i
den efterfølgende tid.
Hun præsterede mange gange at melde sig syg ca. en time før
stikket skulle sættes i spaderne og vi skulle i gang.
Dét er/var ikke godt nok!
Hvad skulle vi gøre, lade som ingenting, da det var sket en del
gange før, men ikke i så udpræget grad?
Vi kom igennem december, januar og februar, hvor Betina ikke
deltog (og for den sags skyld Henrik (bas) heller ikke var tilstede
et par gange, da han ikke kunne se fornuften i at, når Betina
ikke var der, hvorfor skulle han så være der???
I februar måned 2012 blev der snakket meget frem og til bage i
"grundstammen" i Rock-Bandet (læs Steen, Bo og Steen), der
alle mødte op trods manglende medlemmer.
Hvad fan… skulle vi stille op??
Efter en meget lang og til tider lidt hidsig diskussion den 29.
februar 2012, hvor også Henrik var tilstede, kom vi til den konklusion,
at Betina måtte forlade bandet (læs: smides ud).
Det var under ingen omstændigheder på grund af hendes måde
at synge og ikke på grund af hendes performance, når vi var
ude (den var unik!!!), men hendes måde at fravælge bandet
fordi der nu tilsyneladende blev stillet krav til hende.
Det blev så efterfølgende Henrik, der selv påtog sig opgaven at
meddele Betina, at hun ikke mere var med i bandet.
Noget, der efter Henriks eget udsagn, tog meget hårdt på ham
og Betina.
Efter 10 dages betænkningstid meldte Henrik sig ud af bandet,
og han fortsætter, og slet ikke uventet, at spille sammen med
Betina.
Der kom en lille hilsen ud til folket via Rock-Bandets Facebook
fra Henrik og Betina.
55

steens Band Story - web edition
nye folk kommer på
Nå, men verden går jo som bekendt ikke i stå fordi et par medlemmer
i bandet stopper.
Erfaringen har jo gang på gang vist, at selv om der lukkes en
eller to døre, er det ikke ualmindeligt, at tre eller fire andre døre
åbner sig op.
Drumman (Steen E.) var hurtigt ude af skoene og fik sat 2 annoncer
op på 4sound og Soundcheck.
Bingo!!
Efter 2 dage var der allerede to gutter, der viste stor interesse.
Drumman (sædvanligvis hurtig på aftrækkeren) skabte hurtigt
kontakten til de nye folk, så inden der var gået 24 timer fra annoncerne
var sat op, var der en klar aftale med en ny bassist og
en ny leadsinger.
Nå ja, aftale og aftale, vi skulle jo først se hinanden an.
Svingede kemien (den vigtigste forudsætning for at projektet
lykkedes), havde vi de samme ambitioner og havde de lyst til at
spille den sætliste, vi havde kæmpet os igennem gennem ca. 3
år?
Hvor om alting er, er det jo trods alt grundstammen i Rock-
Bandet, der sætter dagsordenen.
Alle disse forventninger skulle indfries, og datoen for den første
øver med de nye folk blev fastsat til den 22. marts 2012.
Og hvem var de nye folk?
Glenn (bas) kommer fra Virum og har spillet i et band, der næsten
udelukkende spillede Pearl Jam.
Der var ikke meget demokrati i det band, da "loven" blev udstukket
af 2 medlemmer. De 3 andre medlemmer blev ikke rigtig
hørt, og derfor valgte Glenn at søge nye udfordringer.
Drumman hentede Glenn og hans gear i Virum, og i bilen på vej
til Roskilde, var han meget nervøs for hvordan den aften nu
skulle gå.
Her kunne Drumman kun sige, at det skulle han ikke tænke på,
da vi andre have det på nøjagtig samme måde.
Den næste (leadsinger) har en fortid som i et kendt jam-band
hvor han var med i ca. 10 år. Med 400 jobs på bagen må han
siges at være rutineret. Han stoppede i bandet oktober 2011.
Dagen oprandt og begge mødte ind.
Allerede fra de første minutter blev det klart, at det var 2 positive
og energiske mennesker, der ikke var bange for at tage fat og
prøve noget nyt.
Kemien var på plads. Som Glenn udtrykte det, var der en enorm
positiv stemning på trods af at det var første gang alle mødtes.
Snakken gik, og der blev fyret meget gas af.
Ingen tvivl, det swingede!!
Nå, men vi skulle jo til den, så stikket blev sat i til guitarer og
mikrofon.
Vi havde på forhånd aftalt, hvilke numre, der skulle spilles.
Den første gang var ikke den helt store succes. Et enkelt nummer
blev pillet ud og spillet 3 gange.
For Glenn's vedkommende var det noget af en prøvelse.
Den første gang var nummeret splittet voldsomt op, den anden
gang var det bedre og den tredje gang sad det næsten perfekt.
Godt gået Glenn!!
For leadsingerens vedkommende fulgte han nogenlunde med,
men selv efter 10 år i fronten, bragede han ikke helt igennem.
Så den 14. april 2012 sendte jeg en e-mail til leadsingeren, hvor
jeg kort skrev, at vi ikke syntes det swingede, som det burde.
Dét, der slog hovedet på sømmet var, at han i torsdags
(den 12. april 2012) meldte afbud kl. 16.04.
Det var netop den slags afmeldinger, der havde ført til Betina's
"out of the band".
Der er så efterfølgende kommet en mail fra leadsingeren,
hvor han fuldt ud accepterer vor beslutning.
Der var stadig folk i kulissen, som ville prøve kræfter som
leadsinger i bandet.
Næste levende billede var en god fyr fra Ringsted.
Han var tændt og klar til at erobre verden, men da vi gik i
gang, var der noget, som manglede set med Rock-Bandet's
øjne.
Der var ikke den kraft og styrke bag stemmen, som vi var
blevet forvent med gennem de sidste 3 år.
Californication sang han faktisk godt da han havde fanget
beatet i teksten. Den synges meget stakatoagtig.
Det var nu heller ikke helt, som vi havde forventet, så han
fik også et hurtigt afslag.
Den tredje i rækken ankom, helt præcist kl. 18.50.
Jeg skal lige nævne, at vi kun var to tilstede den aften,
Glenn og jeg.
Vi fik os en lille hyggesludder, hvor vi også blev enige om
at, for at gøre det så realistisk som muligt, sætte CD'en på
med de 13 numre fra Ringsted den 13. marts 2009.
Vi gjorde meget ud af at fortælle, at der ikke skulle synges
som Betina gjorde det, men at han bare skulle følge sangen,
da Glenn og jeg spillede samtidigt.
Oh, ak og ve…….
Det var ingen nydelse. Han kunne slet ikke brage igennem,
på trods af at han gik til sangundervisning.
Hvis sangen lå i A, sang han hele tiden #A eller B, og hvor sangen
startede på 3, startede han konsekvent på 2 eller 4.
Han fik mange chancer, men lige fedt hjalp det. Han havde bare
ikke rockgenet i sig.
Det var slet ikke godt nok, hvad jeg også efterfølgende sagde til
ham (man kan lige så godt tage tyren ved hornene med det
samme).
Klokken 20.10 var han på vej mod hjemmet i Værløse.
Så står man dér og føler sig som en Thomas Blachmann nummer
2= et dumt svin, men hellere tage beslutningen med det
samme.
Hvis det først bliver nævnt efter 4-5 øvere, vil vedkommende
føle sig mere og mere sikker, så et det endnu værre at få den
kolde spand vand i hovedet.
56

steens Band Story - web edition
hvad gør vi, vi skal jo videre!
Vi havde godt nok snakket om, at det ville blive svært at finde
afløseren som leadsinger.
Her er vi så: På cykel op ad bakken i pis øsende regnvejr, hvor
det stormer og lyner.
Ikke nemt at cykle, men vi kommer da alligevel lidt fremad, da
Glenn skal have opøvet numrene på sætlisten.
Det er bare lidt svært at gøre det 100%, da sangen styrer melodierne.
Vi kløede på, og jeg må indrømme, at jeg er lidt imponeret over
Glenn's evner på bassen.
Han fanger lynhurtig riffet, breaks og hvad der ellers er af små
finurligheder.
Hans gear fejler heller ikke noget:
Bas 4-strenget: 1 stk
Bas 5-strenget: 2 stk
Amp: tc electronic Bashead BH-500
Kabinet: tc electronic 4x10" speaker.
Flot og fast lyd, der passer lige ind i bandet.
ny runde med annoncer
Selv om vi havde annoncer på soundcheck og 4sound, skrev
jeg lidt tekst og kastede op på bandets Facebook profil. Glenn
spurgte om han måtte kopiere teksten, så den kom ud til endnu
flere.
BINGO!!
Der gik 3 dage, så kom der svar fra en leadsinger, der bor tæt
på Kalundborg og hedder Malene.
Hun var hurtig ude, sendte en lydfil med et nummer, hun havde
komponeret som 16-årig og indspillet i et studie for 3-4 år siden.
Yeps! Nu er den der. Alle var glade og så med spænding hen
imod øvedagen onsdag, den 30. maj 2012.
Den sædvanlige sludder blev taget omkring bordet,
stik i spader og mikrofon og så gik det ellers løs.
Zombie blev klaret til et 12-tal, Highway To Hell kneb det lidt
med, Californication næsten perfekt og Pride In The Name Of
Love lige sådan.
Ikke et øje var tørt, vi var helt oppe at køre alle sammen, endelig
var den der!!
Vi havde talt om, at det ville blive svært, for ikke at sige næsten
umuligt, at finde en mandlig leadsinger, som kunne mønstre
hele sætlisten, da den er meget varieret hvad numre angår,
men i dette tilfælde var det ikke noget problem, så hvis muligheden
bød sig, var det nok en kvindelig leadsinger, der passede/
passer ind i bandet.
Og vi kunne nu kun sige ja til det.
Hun er meget hooked på rock, ganske som vi andre er, og hun
var overhovedet ikke bange for at kaste sig ud i nyt.
Rart med en leadsinger, der smiler og er på 120% på, i stedet
for en surmulende, der absolut skal sidde ned på en stol og
synge.
Nu nærmer øver 2 sig med hastige skridt, så vi har noget at se
frem til.
57