You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
1. Hvad er kræft,<br />
og hvorfor opstår sygdommen?<br />
Dette kapitel fortæller om,<br />
· cellen, kroppens byggesten<br />
· hvad der sker i cellen, når kræft opstår?<br />
· årsager til kræft<br />
Alle levende organismer består af celler. Cellerne er organismens<br />
byggesten, der skal udfylde hver deres rolle:<br />
· Hver celle har en bestemt funktion<br />
· Hver celle har sin plads i kroppen<br />
· Hver celle er i kontakt og ligevægt<br />
med nabocellerne<br />
· Cellerne er sociale og lytter efter kroppens signaler<br />
Indledning<br />
I dette kapitel vil vi fortælle det mest grundlæggende om<br />
kræft. Det er vigtigt at forstå, at kroppen er opbygget af celler.<br />
Cellerne er underdanige medlemmer af det samfund af<br />
celler, som kroppen er opbygget af. Når kræft opstår, er der<br />
en enkelt eller nogle få celler, der bryder dette samarbejde<br />
og begynder at dele sig uden for kroppens kontrol. Cellerne<br />
er blevet asociale, og forandringen skyldes mutationer i kræftcellernes<br />
DNA.<br />
Vores krop stammer fra én celle<br />
Alle celler i vores krop stammer fra den samme celle. Denne<br />
celle blev dannet ved befrugtningen af ægget (zygoten), og<br />
siden har den delt sig og er blevet til din krop. Når en celle<br />
deler sig, laver den en nøjagtig kopi af sit arvemateriale,<br />
DNA, der så nedarves til dattercellerne. DNA'et i alle vores<br />
celler er en næsten fuldstændig kopi af zygotens DNA, og<br />
derfor er DNA'et i alle cellerne i vores krop ens. Men cellerne<br />
er ikke ens – de ser forskellige ud og har forskellige<br />
funktioner. Tænk f.eks. på forskellen mellem en celle i øjet,<br />
en i huden og en celle i hjernen. De har forskellige funktioner.<br />
Figur 1.1. Cellerne i kroppen stammer alle fra samme oprindelige celle<br />
(zygoten), der deler sig og bliver til alle kroppens celler. Det genetiske materiale,<br />
der stammer fra henholdsvis mor og far, er det samme i alle cellerne,<br />
men cellens udseende og funktion afhænger af, hvilke gener der udtrykkes<br />
i den enkelte celle. Det genetiske materiale fortæller om cellens muligheder.<br />
Cellerne i vores organer får så udpeget de gener, der skal bruges i øjnene,<br />
som er forskellige fra dem, der skal bruges i huden osv.<br />
Hvad er kræft?<br />
7
Hvordan celler kommer til at virke og se ud, afhænger af de<br />
påvirkninger, der kommer fra de omgivende celler. Celler<br />
kommunikerer med hinanden ved hjælp af signalstoffer. Det<br />
betyder, at den enkelte celle må undertrykke de egenskaber,<br />
der ikke er brug for i de omgivelser, de er i, mens den må<br />
opprioritere andre egenskaber, som passer til de omgivende<br />
celler. Cellerne styrer hermed hinanden, så der ikke pludselig<br />
opstår en øjecelle midt i nyren, eller en af cellerne i øjet opfører<br />
sig som en tarmcelle. Cellerne er altså i nøje indbyrdes<br />
balance, og deres funktioner er styret i forhold til hvor i organismen,<br />
de er. Cellerne er lydhøre og meget sociale.<br />
På samme måde er der også styr på, at leveren fylder det,<br />
en lever skal fylde og ikke vokser ud over sin plads. Hvis et<br />
bestemt organ ikke skal vokse, skal der dø en celle hver<br />
gang, der dannes en ny celle i organet. Der skal være balance<br />
mellem dannelsen af nye celler og gamle cellers død. En<br />
sådan balance kaldes i lægesprog homeostase.<br />
Kræftcellen er asocial<br />
Hvis en celle bliver overflødig, vil den blive betragtet som<br />
uønsket. Så må den begå selvmord, og de omgivende celler,<br />
f.eks. de såkaldte makrofager, vil spise den døende celle og<br />
genbruge det, der kan genbruges. Cellernes liv er altså nøje<br />
styret, og samspillet med resten af organismen er essentielt.<br />
Hvordan kan det så være, at nogle celler bryder ud af<br />
deres roller? At de ved at blive til kræftceller vokser uhæmmet,<br />
ikke reagerer på de andre cellers signaler og spreder sig<br />
uden for deres plads. Hvorfor bliver cellerne asociale?<br />
Celler, der er ved at blive til kræftceller, ændrer sig. Ændringerne<br />
sker i DNA'et. Når DNA'et i en celle ændres, siger<br />
man, at den muterer. De proteiner, cellen skal udtrykke for<br />
8 Kort om kræft<br />
at udfylde sin funktion, er altså blevet ændret. Eller også udtrykkes<br />
proteiner, som ellers ikke skal udtrykkes af lige netop<br />
den pågældende celle (men af andre celler i kroppen). Efterhånden<br />
har forskerne fået et lille overblik over, hvilke mutationer<br />
en normal celle kan have på sin vej til at blive en kræftcelle.<br />
Disse genetiske ændringer skal ske bestemte steder, og<br />
flere gener skal mutere, for at cellerne udvikler sig til kræft.<br />
Man taler om barrierer mod kræft. Cellen skal bryde nogle<br />
barrierer, som ellers fastholder den i sin rolle. Disse barrierer<br />
er beskrevet i kapitel 4. Der skal altså flere mutationer til, for<br />
at kræft kan opstå – der er flere barrierer, der skal brydes.<br />
Det vil sige, at en enkelt påvirkning meget sjældent betyder,<br />
at der opstår kræft. Der skal mere end én mutation til, før en<br />
normal celle bliver til en kræftcelle.<br />
Mutationer kan være uden betydning<br />
Før en celle deler sig, laves der en nøjagtig kopi af cellens<br />
DNA. Men nogle gange er kopien ikke helt nøjagtig. F.eks.<br />
kan en af DNA'ets 3 milliarder baser være ændret. Denne<br />
mutation kan være fatal for cellen, men som oftest vil mutationen<br />
være betydningsløs. Fejl i den genetiske kode kan opstå<br />
af sig selv eller ved påvirkninger udefra. Fejlen kan være<br />
ændring af en enkelt base i en triplet, så denne koder for en<br />
anden aminosyre, end det er meningen. Mutationen kan også<br />
omfatte ændringer, hvor dele af kromosomet bliver ændret<br />
eller fjernet. Større skader medfører ofte, at cellen begår<br />
selvmord, mens mindre skader ofte rettes tilbage til den rigtige<br />
kode ved hjælp af enzymer (reparationsenzymer). Så<br />
selvom der hele tiden sker fejl/mutationer i vores cellers genetiske<br />
kode, er det sjældent, at disse ændringer er blivende og<br />
medfører en ændring af cellens funktion.<br />
Figur 1.2. Når DNA bliver påvirket ved<br />
f.eks. stråling eller mutagene stoffer, vil<br />
der være mulighed for skader på DNA'et<br />
– f.eks. kan en base (thymin T) blive udskiftet<br />
med en anden base (cytosin C).<br />
Denne fejl vil ofte blive rettet tilbage ved<br />
hjælp af cellens reparationsenzymer. Thymin<br />
passer sammen med adenin, og guanin<br />
med cytosin. Hvis reparationen bliver<br />
forkert, kan adenin bliver erstattet<br />
med guanin. Det fører til, at der bliver<br />
indsat en forkert aminosyre (aspargin) i<br />
stedet for det oprindelige (lysin) i proteinet.<br />
Der er opstået en mutation.
Hvorfor opstår mutationer?<br />
Mutationer kan opstå ved fejl i forbindelse med kopieringen<br />
af DNA-strengene, når cellen skal til at dele sig. Og hvis fejlene<br />
ikke bliver rettet, bliver de givet videre til cellens efterkommere.<br />
Jo flere fejl, der opstår, og som ikke bliver rettet,<br />
jo større er risikoen for, at der kan opstå kræft.<br />
En mutation kan også være nedarvet eller opstå på et tidligere<br />
tidspunkt i livet. Hvis en mutation opstår i ægcellen,<br />
sædcellen eller ved de første celledelinger i fosteret, får alle<br />
kroppens celler mutationen, som derved kan gives videre til<br />
børnene. Denne mutation vil sandsynligvis ikke betyde, at<br />
der opstår kræft, men måske medføre, at den enkelte person<br />
med mutationen lettere kan få kræft. Mutationer kan også<br />
føre til, at der opstår nye egenskaber hos børnene. Egenskaber,<br />
som forældrene ikke havde. De egenskaber, der "forbedrer"<br />
børnenes evne til at overleve og få flere børn, vil overleve i<br />
længden. Se nærmere beskrivelse i afsnit 4.1, side 20.<br />
Mange af de påvirkninger, vi udsættes for, kan forårsage<br />
mutationer i vores celler. Påvirkningerne kan både være fysiske<br />
og kemiske, f.eks. stråling og kemikalier. Nogle påvirkninger<br />
forøger risikoen for mutationer. Kroppens ydre og indre<br />
overflader bliver hele tiden påvirket af det omgivende miljø<br />
– både gennem huden og gennem det, vi indtager eller indånder.<br />
Cigaretrøg er den ydre påvirkning, der har flest kræfttilfælde<br />
på samvittigheden. Den enkelte person kan selv gøre<br />
noget for at ændre på risikoen for at få kræft ved at ændre<br />
sin livsstil, f.eks. i forhold til kost, rygning og soldyrkning.<br />
Kræftfremkaldende og mutagene stoffer<br />
Det er ofte svært at finde ud af, om et stof er kræftfremkaldende.<br />
Samtidig bliver der i den offentlige debat tit blandet<br />
rundt på begreberne. At et stof er mutagent, betyder, at det<br />
har let ved at skabe mutationer, hvilket ikke er lig med, at det<br />
er kræftfremkaldende. Stoffet kan være mutagent i nogle organismer,<br />
men ikke nødvendigvis i andre som f.eks. mennesket.<br />
Når man taler om, at stoffer er kræftfremkaldende, kan<br />
de opdeles i tre kategorier:<br />
1. Stoffer, der beviseligt er kræftfremkaldende hos mennesker.<br />
2. Stoffer, der er mistænkt for at være kræftfremkaldende hos<br />
mennesker, fordi de har vist sig at være kræftfremkaldende<br />
hos forsøgsdyr.<br />
3. Stoffer, der har vist sig at fremkalde kræft i mikrobielle testsystemer,<br />
men ikke i forsøgsdyr.<br />
Eksempler på miljøpåvirkninger, der har vist sig at være kræftfremkaldende<br />
hos mennesker, er tobak, nitrit, sollys, radioaktiv<br />
stråling, radon, asbest, sod, tjære og benzen.<br />
Kræft er en genetisk sygdom<br />
Kræft skyldes mutationer i DNA'et. Mutationerne kan opstå<br />
enten af sig selv, dvs. spontant, eller de kan skyldes påvirkninger<br />
udefra. Mutationerne medfører, at cellen sætter sig ud<br />
over kroppens kontrol. Men der er ikke tale om en sygdom,<br />
hvor det er nogle helt bestemte mutationer i cellen, der får<br />
den til at blive en kræftcelle. Kræft er nemlig ikke én sygdom,<br />
men mange. Fælles for alle kræftsygdommene er, at<br />
den manglende kontrol skyldes mutationer i DNA'et. Kræft<br />
er altså en genetisk sygdom. Men der findes et forsvar, en<br />
række barrierer, som modarbejder udviklingen af kræft. Det<br />
er disse barrierer, kræftforskerne er ved at afdække – opdagelser,<br />
der vil revolutionere kræftbehandlingen de næste<br />
årtier.<br />
Hvad er kræft?<br />
9