Evaluering af kommunalreformen - Økonomi- og Indenrigsministeriet

62
Kapitel 4 Udviklingen efter reformen på udvalgte tværgående felter
Om kommunerne blev det samstemmende fremhævet, at de større kommuner i sig
selv har givet større økonomisk bæredygtighed. Det blev nævnt, at det ikke er et
spørgsmål om absolutte pengestørrelser, men derimod om den samlede sum, der kan
arbejdes med. En kommune risikerer ikke på samme måde som tidligere at blive ”væl‐
tet omkuld”, hvis der opstår udgiftskrævende situationer, f.eks. i tilfælde af hjerne‐
skade hos en borger.
Det blev også anført, at kommunernes højere kompetenceniveau som følge af kom‐
munalreformen virker udgiftsbremsende og dermed styrker den økonomiske bære‐
dygtighed.
Om regionerne blev det nævnt, at den ændrede hospitalsstruktur med færre hospita‐
ler, færre matrikler og færre hospitalsledelser har givet muligheder for rationaliserin‐
ger.
I forhold til indhøstning af effektiviseringsgevinster blev det ved høringerne anført, at
den første valgperiode primært gik med at finde sammen i de nye sammenlagte
kommuner og de nyetablerede regioner. Vurderingen fremsat på høringerne var, at
det først er nu, at kommunerne og regionerne kan udnytte det potentiale, der blev
skabt med kommunalreformen.
Samlet set vurderer udvalget, at den økonomiske bæredygtighed generelt er blevet
styrket på baggrund af kommunalreformen. Udvalgets vurderinger af de målbare ad‐
ministrative effektiviseringer i perioden 2007‐2011 behandles i afsnit 4.4.
4.3. Udviklingen i forvaltningsstrukturerne i kommuner og regioner
Der er siden kommunalreformen sket større omlægninger i organiseringen af de
kommunale og regionale centrale administrative funktioner. De større enheder har gi‐
vet anledning til at rationalisere forvaltningsstrukturerne. Omlægninger er sket både
med henblik på at understøtte kvaliteten og professionalismen i de administrative
funktioner samt for at indhøste økonomiske stordriftsfordele.
Der gives i dette afsnit et overblik over udviklingen i forvaltningsstrukturen i kommu‐
nerne og regionerne fra tiden før kommunalreformen frem til nu.
Med forvaltningsstrukturerne forstås både organiseringen af topledelsesniveauet, den
organisatoriske opbygning af de centrale administrationer, institutionsstrukturen samt
relationen mellem de centrale administrationer og de decentrale institutioner.
4.3.1. Udviklingen i kommunernes forvaltningsstruktur
Siden den forrige kommunalreform i 1970 er der sket en markant udvikling i samspil‐
let mellem politikere og ansatte i kommunerne. Det illustreres blandt andet ved, at
hvor der i 1966 var gennemsnitligt 4,6 ansatte pr. folkevalgt, var antallet i 1985 tyve‐
Evaluering af kommunalreformen