Evaluering af kommunalreformen - Økonomi- og Indenrigsministeriet
Evaluering af kommunalreformen - Økonomi- og Indenrigsministeriet
Evaluering af kommunalreformen - Økonomi- og Indenrigsministeriet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Kapitel 4 Udviklingen efter reformen på udvalgte tværgående felter<br />
Kommuner<br />
Kommunalreformen ændrede som nævnt stort set ikke på primær‐kommunernes sty‐<br />
relsesforhold. Reformen indebar d<strong>og</strong> en ændring i antallet <strong>af</strong> kommunalbestyrelses‐<br />
medlemmer i den enkelte kommunalbestyrelse. Før <strong>kommunalreformen</strong> skulle antal‐<br />
let være ulige <strong>og</strong> mindst 9 <strong>og</strong> højt 31.<br />
Nu skal antallet <strong>af</strong> kommunalbestyrelsesmedlemmer i kommuner med over 20.000<br />
indbyggere være ulige <strong>og</strong> mindst 19 <strong>og</strong> højst 31, i Københavns Kommune d<strong>og</strong> højst 55.<br />
I kommuner med under 20.000 indbyggere skal antallet fortsat være ulige <strong>og</strong> mindst 9<br />
<strong>og</strong> højst 31.<br />
Kommunalreformen betød således, at antallet <strong>af</strong> kommunalbestyrelsesmedlemmer i<br />
de enkelte kommunalbestyrelser generelt steg, mens sammenlægningen <strong>af</strong> 271 kom‐<br />
munalbestyrelser til 98 kommunalbestyrelser samlet set medførte en reduktion i an‐<br />
tallet <strong>af</strong> kommunalbestyrelsesmedlemmer – fra 4597 til 2520.<br />
Styreformer i kommuner <strong>og</strong> regioner<br />
Efter <strong>kommunalreformen</strong> er udvalgsstyret stadig den mest udbredte styreform i<br />
kommunerne, men der er <strong>og</strong>så kommuner, som anvender mellemformstyremodellen,<br />
herunder i kombination med delt administrativ ledelse, Bornholm/Skanderborg‐<br />
modellen samt magistratsstyre.<br />
Det gennemsnitlige antal stående politiske udvalg i kommunerne voksede fra 4,4 in‐<br />
den reformen til 7,0 efter reformen, jf. tabel 4.1.<br />
Stigningen kan tilskrives den udvidede opgaveportefølje f.eks. på det sociale område<br />
<strong>og</strong> på sundhedsområdet, som betød, at der blev oprettet specifikke udvalg på disse<br />
områder. I den seneste valgperiode (fra 2009) faldt antallet <strong>af</strong> stående udvalg igen til<br />
6,7. Faldet er nominelt beskeden, men kan tolkes som en sanering.<br />
Regionernes styreform er som nævnt et såkaldt fleksibelt forretningsudvalgsstyre. Ta‐<br />
bel 4.2. viser en opgørelse <strong>af</strong> antallet <strong>af</strong> politiske udvalg i regionerne opgjort i 2007 <strong>og</strong><br />
2012. Udvalgene er nedsat som midlertidige/rådgivende udvalg med en varighed på<br />
henholdsvis et <strong>og</strong> to år med undtagelse <strong>af</strong> tre udvalg i Region Hovedstaden, der er<br />
nedsat i 2012 som stående udvalg efter dispensation, jf. lov om kommunernes styrelse<br />
§ 17, stk. 4.<br />
<strong>Evaluering</strong> <strong>af</strong> <strong>kommunalreformen</strong> 49