Evaluering af kommunalreformen - Økonomi- og Indenrigsministeriet

Kapitel 2 Sammenfatning
2.3.1. Understøttelse af den specialiserede sociale indsats
Den enkelte kommune har i kraft af sit forsyningsansvar pligt til og ansvar for, at der
er eller bliver udviklet de tilbud, der er behov for. Når der er tale om målgrupper med
helt specielle behov, som kræver særlige kompetencer og indsatser, vil ansvaret typisk
skulle løftes i et samarbejde med andre kommuner, regioner og private udbydere af
tilbud.
Med kommunalreformen blev der indført et system med rammeaftaler, som er et
centralt redskab til koordination og samarbejde mellem kommuner og regioner om‐
kring køb og salg af pladser på specialiserede tilbud. Samtidig blev der oprettet en
statslig videns‐ og specialrådgivningsenhed, VISO. Til sammen skulle disse redskaber
sikre, at kommunerne har adgang til de fornødne særligt specialiserede faglige miljøer
og tilbud.
Udfordringer
Udvalget har identificeret en række udfordringer ved de nuværende samarbejdsstruk‐
turer. Rammeaftalesystemet sikrer ikke tilstrækkelig koordination af udbuddet af til‐
bud i de tilfælde, hvor efterspørgslen selv på regionalt plan er begrænset. Der vil være
tale om tilbud, hvor ikke alle kommuner på det pågældende tidspunkt har borgere i
målgruppen og derfor ikke nødvendigvis har umiddelbar interesse i at understøtte til‐
buddet. Samtidig mangler der et nationalt overblik over udbuddet af specialiserede
tilbud og indsatser og viden heri.
Vurderinger og forslag
Udvalget anbefaler, at der etableres en national koordinationsstruktur i forhold til ud‐
buddet af højt specialiserede tilbud og indsatser til små og/eller særligt komplekse
målgrupper. Det indebærer, at Socialstyrelsen får kompetence til at udmelde mål‐
grupper og/eller særlige indsatser, hvor det vurderes, at der er behov for øget koordi‐
nation eller planlægning mellem kommunerne for at sikre og videreudvikle den spe‐
cialiserede viden og indsats.
For hver region afrapporterer kommunalbestyrelserne i fællesskab til Socialstyrelsen,
hvordan de vil tilrettelægge og organisere indsatsen på de centralt udmeldte områ‐
der. Udgangspunktet for Socialstyrelsens behandling af afrapporteringer er en dialog
med kommunalbestyrelserne om deres løsningsforslag og regionerne, hvor det er re‐
levant. Udvalget har endvidere beskrevet muligheder for at give Socialstyrelsen/ soci‐
al‐ og integrationsministeren reaktionsmuligheder, der kan anvendes i helt særlige til‐
fælde, hvis dialogen med kommunerne ikke i sig selv er tilstrækkelig:
Call in. Socialstyrelsen kan få beføjelse til at anmode kommunerne om at fo‐
retage en fornyet behandling af afrapporteringerne.
Pålæg af driftsansvar. Social‐ og integrationsministeren kan få beføjelse til at
pålægge en kommune eller region et driftsansvar og dermed fastlægge en
bestemt tilbudsstruktur på et område.
Evaluering af kommunalreformen 27