Evaluering af kommunalreformen - Økonomi- og Indenrigsministeriet

196
Kapitel 7 Natur‐ og miljøområdet
tionel tilrettelæggelse af miljøarbejdet hos virksomhederne og til sikring af faglighed
og rationel tilrettelæggelse af arbejdet på myndighedsside.
Dette betød, at staten blev tilsyns‐ og godkendelsesmyndighed for ca. 235 af de mest
miljøbelastende og komplicerede virksomheder. Resten af de virksomheder, som am‐
terne var myndighed for (ca. 2000), blev overført til kommunerne, som også fører de
tilsyn med alle ikke‐godkendelsespligtige virksomheder, som f.eks. autoværksteder,
samt med husdyrbrug.
Der er stor forskel på hvor mange i‐mærkede virksomheder, de enkelte kommuner er
myndighed for, og dermed stor forskel på erfaringen med sagsbehandling og miljø‐
godkendelse af i‐mærkede virksomheder. 22 kommuner har slet ingen i‐mærkede
virksomheder, og 44 kommuner har under fire. En række kommuner har dog erfaring
med i‐mærkede husdyrbrug.
Tilsyn med og godkendelse af affaldsdeponeringsanlæg
Inden kommunalreformen førte amterne tilsyn med og meddelte miljøgodkendelse til
affaldsdeponeringsanlæg.
Efter kommunalreformen meddeler kommunerne miljøgodkendelse til nye depone‐
ringsanlæg eller godkendelsespligtige ændringer af bestående deponeringsanlæg.
Dette gælder også for kommunale deponeringsanlæg.
Staten fører tilsyn med deponeringsanlæggene. Således er godkendelses‐ og tilsyns‐
kompetencen skilt ad.
Der findes i dag ca. 125 kommunale anlæg 45 . Hertil kommer 15 privatejede anlæg. Af
de 140 er ca. 50 aktive deponeringsanlæg, som fortsat modtager affald til deponering.
45 Staten fører også tilsyn med de ca. 15 privatejede deponeringsanlæg, som er kendetegnet ved at være bi‐
aktiviteter på i‐mærkede virksomheder, hvor staten er godkendelsesmyndighed for hovedaktiviteten.
Evaluering af kommunalreformen