Evaluering af kommunalreformen - Økonomi- og Indenrigsministeriet

154
Kapitel 6 Socialområdet og de specialiserede undervisningstilbud
2. Pålægge driftsansvar. Social‐ og integrationsministeren kan få beføjelse til at
pålægge et driftsansvar og dermed fastlægge en bestemt tilbudsstruktur på
et område. Beføjelsen vil kunne anvendes til at pålægge en kommune eller
region at oprette et konkret tilbud på et område, hvor Socialstyrelsen identi‐
ficerer et behov for en særlig indsats, der ikke bliver løftet. Desuden vil en
kommune eller region kunne pålægges at videreføre driften af et konkret til‐
bud, som er lukningstruet, i de tilfælde, hvor den specialiserede viden og ind‐
sats ikke vurderes at kunne løftes på anden vis. Endelig vil beføjelsen eventu‐
elt kunne udvides til at pålægge en samling af eksisterende tilbud til en be‐
stemt målgruppe, således at antallet af tilbud reduceres. Dette vil skulle an‐
vendes til at understøtte en konsolidering af tilbuddene på et område med
henblik på at sikre fagligt bæredygtige miljøer. Det vil samtidig indebære, at
kommuner og regioner ikke kan oprette nye tilbud i forhold til en sådan sær‐
ligt afgrænset målgruppe. Generelt vil et pålæg om driftsansvar skulle
genovervejes efter en periode med henblik på at understøtte fleksibilitet i til‐
budsstrukturen.
Fordelene ved at tildele Socialstyrelsen og/eller social‐ og integrationsministeren sup‐
plerende beføjelser vil være, at det vil give mulighed for øget central planlægning. En
mulighed for call in vil gøre det muligt at tilbagevise kommunernes løsningsforslag,
hvis de ikke vurderes at være fagligt tilstrækkelige. Beføjelserne til at placere et drifts‐
ansvar giver social‐ og integrationsministeren mulighed for at sikre konkrete faglige
miljøer gennem central planlægning, hvis opgaven ikke kan løftes på anden vis.
Ulemperne vil være en mindre entydig placering af forsyningsansvaret i kommunerne,
idet staten får et medansvar for at sikre udbuddet af specialiserede indsatser. Der kan
således være en risiko for, at kommunerne i mindre grad vil tage ejerskab i forhold til
at løfte forsyningen.
Det vil være et vidtgående indgreb at pålægge en konkret kommune eller region den
risiko og det ansvar, der er forbundet med at oprette eller drive et specialiseret tilbud.
Det vil således være en udfordring at sikre, at driftsherren tager ejerskab til opgaven,
samt at tilbuddet løbende tilpasses udviklingen i kommunernes behov. Beføjelserne er
desuden potentielt udgiftsdrivende, idet kommuner eller regioner kan ledes til at vi‐
dereføre tilbud, som kommunerne ikke i tilstrækkelig grad efterspørger.
Et pålæg om, at kommuner og regioner ikke må oprette alternative tilbud til en be‐
stemt målgruppe vil i praksis betyde, at bestemte tilbud får et monopol på udbuddet
af pladser på området. Det vil i givet fald være en central udfordring at sikre, at til‐
buddene fortsat har en tilskyndelse til udvikling og tilpasning til behovene på områ‐
det.
Den foreslåede nationale koordinationsstruktur er skitseret i figur 6.1.
Evaluering af kommunalreformen