Evaluering af kommunalreformen - Økonomi- og Indenrigsministeriet

98
Kapitel 4 Udviklingen efter reformen på udvalgte tværgående felter
specialiserede funktioner i regionernes sygehusplaner skal godkendes af Sundhedssty‐
relsen som led i specialeplanlægningen.
Sygehusplanerne indebærer, at antallet af sygehusmatrikler vil blive reduceret bety‐
deligt i perioden 2007‐2020. Antallet af akutsygehuse vil blive reduceret fra ca. 35 til
21 (med 40 pct.). Og samtidig er der forudsat en markant reduktion i det samlede an‐
tal matrikler med sygehusfunktioner. Alene som konsekvens af de allerede foreliggen‐
de sygehusplaner reduceres antallet af matrikler i det somatiske sygehusvæsen fra 80
til 52 (med knap 30 pct.). Og antallet af matrikler i det psykiatriske sygehusvæsen re‐
duceres fra 52 til 32 (en reduktion på 25 pct.). 9
Som det fremgår af afsnit 4.3.2 om udviklingen i regionernes forvaltningsstrukturer,
afspejler samlingen af sygehusfunktioner og indførelse af nye organiseringsformer på
sygehusene sig blandt andet i en reduktion i antallet af decentrale ledere på sygehu‐
sene.
Parallelt med ændringerne i sygehusstrukturen har regionerne gennemført en udbyg‐
ning af den præhospitale indsats, så patienter med akut behov hurtigt kan transporte‐
res til udredning og behandling på akutsygehusene. Regionerne har blandt andet fore‐
taget en udbygning af betjeningen med ambulancer og lægebiler mv., og fra 2014
etableres der en ordning med akut‐lægehelikoptere.
Samtidig arbejder regionerne på at udvikle behandlingstilbuddene tæt på borgerne. I
regionernes planer indgår der blandt andet etablering af sundhedshuse, hvor der kan
tilbydes behandling af patienter med småskader eller andre patienter, der ikke har
behov for at komme på sygehuset og derfor kan behandles tæt på eget hjem.
4.6.4. Vurdering
KORAs undersøgelser viser, at der siden kommunalreformen ikke isoleret set har væ‐
ret forskel på udviklingen i de kommuner, der blev sammenlagt og udviklingen i de
kommuner, som fortsatte uændret. Det er kommuner med høj børne‐ og elevtæthed,
der i højere grad har sammenlagt enheder og for dagtilbuddenes vedkommende øget
enhedernes størrelse.
Det kan imidlertid ikke udelukkes, at det er kommunalreformen, som har muliggjort,
at der også i de sammenlagte kommuner er sket en udvikling hen i mod færre og stør‐
re institutioner og skoler, selvom det i disse kommuner har større konsekvenser i for‐
hold til at øge afstanden mellem institutionstilbuddene, ligesom disse kommuner har
større udfordringer med færre elever og lavere elevtæthed. Det kan således ikke vi‐
9 Regeringens ekspertpanel (2008, 2010): Regionernes investerings‐ og sygehusplaner – screening og vurde‐
ring.
Evaluering af kommunalreformen