november 2005 - Dansk Byggeri
november 2005 - Dansk Byggeri
november 2005 - Dansk Byggeri
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Dansk</strong> <strong>Byggeri</strong>s Konjunkturanalyse<br />
<strong>november</strong> <strong>2005</strong>
INDHOLD<br />
2<br />
OVERSIGTSTABEL<br />
3 Indledning<br />
3 <strong>Dansk</strong> økonomi<br />
4 Hovedtendenser<br />
5 Her har vi ændret vores skøn<br />
5 Beskæftigelsen<br />
6 Ledigheden<br />
9 Politiske initiativer<br />
10 <strong>Byggeri</strong> i alt<br />
11 Boligbyggeriet<br />
11 Det støttede boligbyggeri<br />
13 Det private boligbyggeri<br />
14 Erhvervsbyggeriet<br />
14 Administration<br />
14 Fabrikker og værksteder<br />
15 Landbrug<br />
17 Institutionsbyggeriet<br />
17 Reparation og vedligeholdelse<br />
19 Anlæg<br />
21 Produktionsværdi<br />
23 Nøgletalsoversigt<br />
Konjunkturanalyse<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Byggeri</strong><br />
Nørre Voldgade 106 og Kejsergade 2<br />
Postboks 2125<br />
1015 København K<br />
Telefon: 72 16 00 00<br />
Fax: 72 16 00 10<br />
www.danskbyggeri.dk<br />
Forsidefoto: Ricky John Molloy<br />
Dtp/grafi sk opsætning: MONTAGEbureauet ApS<br />
Repro og tryk: Elbo Grafi sk A/S<br />
Papir: Offset 140 g mat<br />
Tryk: <strong>november</strong> <strong>2005</strong><br />
Oplag: 2.000<br />
1. udgave, ISSN 1604-7575<br />
2003 2004 <strong>2005</strong> 2006<br />
Beskæftigede ved bygge- og anlægsvirksomhed 155.600 155.900 161.700 160.200<br />
Påbegyndt nybyggeri i mio. m² 8,83 8,95 9,20 9,15<br />
Påbegyndte boliger 27.300 27.500 28.500 27.500<br />
Beskæftigede ved anlægsvirksomhed 22.800 22.900 24.000 24.000<br />
Produktionsværdi ved anlægsvirksomhed, mia. kr. 2004-priser 43,70 41,40 41,50 41,20
Indledning<br />
Hermed præsenteres <strong>Dansk</strong> <strong>Byggeri</strong>s Konjunkturanalyse <strong>november</strong><br />
<strong>2005</strong>, der omhandler udviklingen i bygge- og anlægsaktiviteten i<br />
<strong>2005</strong> og 2006.<br />
Analysen er udarbejdet af cand. polit. Vibeke Gaardsholt, cand.<br />
polit. Finn Bo Frandsen, cand. polit. Henrik Stig Sørensen, cand.<br />
<strong>Dansk</strong> økonomi<br />
<strong>Dansk</strong> økonomi har siden 2004 befundet sig i et forbrugsdrevet<br />
opsving. Mod sædvane har den høje vækst i forbruget ikke givet<br />
sig udslag i problemer med betalingsbalancen. Tværtimod er<br />
overskuddet på betalingsbalancen forblevet højt. Også på statens<br />
fi nanser er der rekordoverskud. Ledigheden er faldet med 25.000<br />
siden slutningen af 2003, og beskæftigelsen er steget med 30.000<br />
personer siden 2004. Trods den høje aktivitet er infl ationen forblevet<br />
i ro, mens renten er fortsat ned. <strong>Dansk</strong> økonomi kan derfor<br />
bedst betegnes som grundlæggende sund og inde i en positiv<br />
udvikling. I <strong>2005</strong> og 2006 er der udsigt til en vækst i BNP på mellem<br />
2 og 2,5%.<br />
Eksporten har hidtil bidraget meget lidt til væksten, hvilket har<br />
givet anledning til bekymring for holdbarheden af det økonomiske<br />
opsving. Den internationale økonomi har i <strong>2005</strong> været præget af en<br />
meget forskelligartet økonomisk udvikling. Mens USA og – i endnu<br />
højere grad – Asien har været præget af en meget kraftig vækst,<br />
har den økonomiske vækst i de store EU-lande været beskeden.<br />
Det har påvirket den danske eksport, der for en stor dels vedkommende<br />
går til de europæiske markeder. Der er imidlertid meget,<br />
der tyder på, at udsigterne for eksporten bedres, efterhånden som<br />
væksten på de europæiske markeder tager til.<br />
Det stigende privatforbrug i 2004 og <strong>2005</strong> har været understøttet<br />
af skattelettelser, lavere afgifter på en række forbrugsvarer og<br />
REALVÆKST I BNP, VÆKST I FORBRUGERPRISER SAMT REALVÆKST I PRIVAT FORBRUG (%)<br />
BNP Forbrugerpriser Privat forbrug<br />
2004 <strong>2005</strong> 2006 2004 <strong>2005</strong> 2006 2004 <strong>2005</strong> 2006<br />
Finansministeriet, aug. 05 2,0 2,4 2,4 1,2 1,7 2,1 3,9 3,6 2,5<br />
OECD, maj. 05 2,4 2,4 2,4 1,2 1,6 1,9 4,3 3,8 2,1<br />
Det Økonomiske Råd, forår 05 2,4 2,2 1,8 1,1* 1,7* 1,6* 4,3 3,8 2,4<br />
Arbejderbev. Erhvervsråd, sep 05 2,0 2,4 2,2 1,5 2,0 2,1 3,9 4,1 2,2<br />
<strong>Dansk</strong>e Bank, nov. 05 2,1 2,9 2,5 1,2 1,9 2,1 3,8 4,2 2,3<br />
Nordea, sep. 05 2,0 2,6 2,4 1,2 1,8 2,0 3,9 3,8 2,6<br />
Jyske Bank, 3. kvartal 05 2,1 2,4 2,3 1,2 1,8 1,9 3,8 3,8 2,4<br />
<strong>Dansk</strong> Industri, maj 05 2,4 1,8 2,2 - - - 4,3 3,7 2,8<br />
Gennemsnit 2,2 2,4 2,3 1,2 1,8 2,0 4,0 3,9 2,4<br />
* Udviklingen i infl ationen er udtrykt ved væksten i defl atoren for privatforbruget.<br />
polit. Maria Hyldahl og stud. polit. Tore Damgaard Stramer,<br />
erhvervspolitisk sekretariat. Analysen kan rekvireres ved henvend–<br />
else til <strong>Dansk</strong> <strong>Byggeri</strong> eller hentes på <strong>Dansk</strong> <strong>Byggeri</strong>s hjemmeside<br />
www.danskbyggeri.dk.<br />
stigende realindkomster. Samtidig har boligejerne oplevet store<br />
formuegevinster som følge af stigende ejendomspriser, mens den<br />
faldende rente har medvirket til at lette udgifterne ved såvel forbrugslån<br />
som realkreditlån.<br />
Væksten i privatforbruget forventes at aftage i 2006. Effekten af<br />
Forårspakkens skattelettelser aftager til næste år. En del af de stigende<br />
ejendomspriser kan tilskrives introduktionen af afdragsfrie<br />
lån. I 2006 vil effekten af de afdragsfrie lån være fuldt indfaset,<br />
og forbruget bliver derfor ikke stimuleret yderligere derfra. Også<br />
renten forventes at blive løftet i 2006, uden der dog er udsigt til<br />
markante rentestigninger.<br />
Alt i alt ser udsigterne for dansk økonomi gunstige ud i prognoseperioden.<br />
De risici, der knytter sig til den økonomiske udvikling i<br />
de kommende år, kommer hovedsagelig fra udviklingen i beskæftigelsen<br />
og påvirkninger fra den internationale økonomi. <strong>Dansk</strong><br />
økonomi har vist sig robust over for påvirkninger udefra i form af<br />
stigende oliepriser og vigende vækst og kom forholdsvist nådigt<br />
igennem den økonomiske afmatning i 2001-2003. Indtil videre har<br />
den stigende beskæftigelse og faldende ledighed ikke givet anledning<br />
til fl askehalse, selvom der har været udtrykt stor bekymring<br />
for udviklingen i lønninger og infl ation. Men med et stigende<br />
arbejdskraftbehov trænger spørgsmålet om, hvordan vi får øget<br />
arbejdsstyrken, sig på.<br />
3
Hovedtendenser<br />
Det går godt for bygge- og anlægssektoren i øjeblikket. Det er fortsat<br />
de meget positive økonomiske vilkår for boligejerne, der driver<br />
den høje aktivitet. Både nybyggeriet af boliger og reparation- og<br />
vedligeholdelsesaktiviteten befi nder sig på et meget højt niveau.<br />
Fortsat reallønsfremgang og øget jobsikkerhed har sammen med<br />
fordelagtige fi nansieringsformer og lave renter skabt gunstige forudsætninger<br />
for både byggeri af nye boliger og modernisering af<br />
eksisterende.<br />
Både i <strong>2005</strong> og 2006 forventes antallet af påbegyndte private boliger<br />
at nå op på 22.500. Det er det højeste niveau for det private<br />
boligbyggeri siden 1979.<br />
Stormen den 8. januar i år og regeringens forårspakke fra marts<br />
2004 bidrager til at forhøje aktiviteten yderligere i <strong>2005</strong>. Forårspakken<br />
indebar en fremrykning af bygge- og anlægsaktivitet til<br />
2004 og <strong>2005</strong>, og stormen medførte omfattende bygningsskader.<br />
Efterhånden som effekterne af stormen og Forårspakken aftager, vil<br />
bygge- og anlægsaktiviteten også aftage. Det er primært boligbyggeriet,<br />
der trækker den samlede aktivitet ned i 2006. Forårspakken<br />
fremrykkede byggeri af både støttede almene boliger og støttede<br />
private udlejningsboliger til <strong>2005</strong>.<br />
Udsigterne for sommerhusbyggeriet ser meget gunstige ud. Sommerhusbyggeriet<br />
har været i kraftig stigning de seneste år. I år<br />
forventes nybyggeriet af sommerhuse at runde 470.000 m 2 . I 2006<br />
forventes fremgangen at være endnu kraftigere, så der i alt påbegyndes<br />
650.000 m 2 . Med en anslået gennemsnitsstørrelse for et<br />
nybygget sommerhus på 95 m 2 , svarer det til 5.500 nye sommerhuse<br />
i 2006.<br />
Det er ikke på alle områder, at aktiviteten er høj. Mens den privatfi<br />
nansierede del af byggeaktiviteten er i fremgang, falder aktiviteten<br />
ved både den støttede byfornyelse og det støttede boligbyggeri.<br />
Samtidig er erhvervsbyggeriet fortsat svagt.<br />
Nedgangen for det støttede byggeri, der tog sin begyndelse i 2004,<br />
fortsætter i <strong>2005</strong>, hvor <strong>Dansk</strong> <strong>Byggeri</strong> forventer, at der påbegyndes<br />
6.000 støttede boliger. I 2006 falder det støttede byggeri med<br />
yderligere 17% til 5.000 boliger.<br />
Bygninger til administration, handel og lignende faldt med 35%<br />
fra 2001 til 2004, og faldet fortsætter ind i <strong>2005</strong>. <strong>Dansk</strong> <strong>Byggeri</strong><br />
forventer, at der i <strong>2005</strong> bliver påbegyndt 900.000 m 2 , hvilket er en<br />
tilbagegang på yderligere 5%. I 2006 forventes et uændret niveau<br />
for administrationsbyggeriet.<br />
<strong>Byggeri</strong>et af fabrikker og værksteder har været i svag fremgang<br />
siden 2003. I <strong>2005</strong> forventes antallet af påbegyndte m 2 fabrikker<br />
4<br />
og værksteder at stige med knap 8% til 700.000 m 2 . Udsigterne<br />
for 2006 tyder på, at påbegyndelsesniveauet holder sig uændret i<br />
forhold til <strong>2005</strong>.<br />
Også landbrugsbyggeriet er i tilbagegang. I <strong>2005</strong> og 2006 forventes<br />
nedgangen at være på 50.000 m 2 årligt, så der i år påbegyndes<br />
knap 2,2 mio. m 2 og i 2006 2,1 mio. m 2 .<br />
Som følge af den stramme kommunale økonomi og som konsekvens<br />
af kommunalreformen forventes institutionsbyggeriet at<br />
falde i de kommende år. I år og til næste år forventes institutionsbyggeriet<br />
kun at nå op på hhv. 380.000 m 2 og 320.000 m 2 .<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Byggeri</strong> forventer, at aktiviteten på den professionelle del af<br />
markedet for reparation og vedligeholdelse når op på knap 51 mia.<br />
kr. i <strong>2005</strong>. Det er en stigning på 5% i forhold til 2004, når der korrigeres<br />
for infl ation. Ud over de forhold, der også medvirker til at<br />
trække aktiviteten ved nybyggeriet af boliger op, er det ikke mindst<br />
stormen den 8. februar i år og initiativerne i regeringens vækstpakke<br />
fra marts 2004, der har afstedkommet en høj aktivitet på<br />
markedet for reparation og vedligeholdelse. I 2006 vil aktiviteten<br />
falde tilbage efterhånden, som effekten af stormen og regeringens<br />
forårspakke klinger af.<br />
Til trods for, at Forårspakken skulle fremrykke anlægsaktivitet til<br />
<strong>2005</strong>, ligger anlægsaktiviteten i år på et næsten uændret niveau<br />
i forhold til 2004. I 2006 tyder tallene for budgetter og budgetoverslag<br />
på et svagt fald på 1% til i alt 41,2 mia. kr.<br />
Der er modsat rettede tendenser for udviklingen på de forskellige<br />
delmarkeder. I 2006 er der et mindre fald i investeringerne<br />
på energiområdet efter en stigning i år. På trafi kområde er investeringerne<br />
på et stabilt niveau i <strong>2005</strong> og 2006 i forhold til 2004.<br />
Miljøinvesteringerne stiger i år og falder til næste år, mens investeringerne<br />
i byggemodning aftager både i <strong>2005</strong> og 2006.<br />
Alt i alt forventes den samlede produktionsværdi at blive på 175<br />
mia. kr. i <strong>2005</strong>, hvilket er en fremgang på 5 mia. kr. i forhold til<br />
2004. Til næste år forventes aktiviteten imidlertid at aftage til knap<br />
174 mia. kr.<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Byggeri</strong> forventer på den baggrund, at beskæftigelsen ved<br />
bygge- og anlægsvirksomhed stiger med 5.800 arbejdere, funktionærer<br />
og mestre til 161.700 i <strong>2005</strong>. Væksten i beskæftigelsen bliver<br />
hermed 3,7% mod kun 0,2% året før. I takt med, at virkningerne af<br />
stormvejret og Forårspakken ebber ud, vil vi se en vigende tendens<br />
i den samlede bygge- og anlægsaktivitet. Beskæftigelsen falder<br />
derfor med 1.500 arbejdere, funktionærer og mestre fra <strong>2005</strong> til<br />
2006 til 160.200 mand.
Her har vi ændret vores skøn<br />
Ændringer i prognosen i forhold til konjunkturanalysen<br />
fra marts <strong>2005</strong>:<br />
Beskæftigelsen:<br />
Ved offentliggørelsen af tællingen for beskæftigelsen i 3. kvartal<br />
<strong>2005</strong> har Danmarks Statistik revideret tallene for de tidligere offentliggjorte<br />
kvartaler tilbage til og med 2. kvartal 2003. Det har<br />
bevirket, at den gennemsnitlige beskæftigelse er reduceret med<br />
1.600 i 2003 og med 1.800 i 2004. Og i 1. kvartal <strong>2005</strong> er beskæftigelsen<br />
revideret ned med 1.700, hvorimod beskæftigelsen i 2. kvartal<br />
<strong>2005</strong> er revideret op med 2.300 personer.<br />
Disse revisioner medfører, at væksten i beskæftigelsen fra 2004<br />
til <strong>2005</strong> bliver noget større end skønnet i den forrige konjunkturanalyse.<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Byggeri</strong> skønner nu, at den samlede beskæf ti gelse<br />
ved bygge- og anlægsvirksomhed stiger med 5.800 arbejdere,<br />
mestre og funktionærer, hvilket er 1.900 fl ere end i analysen i<br />
marts <strong>2005</strong>.<br />
Nybyggeriet:<br />
Byggestatistikkerne lider fortsat af store forsinkelser i kommunernes<br />
indberetninger af bygge sager til Bygnings- og Boligregistret,<br />
BBR. <strong>Dansk</strong> <strong>Byggeri</strong>s skøn for antal påbegyndte boliger og det<br />
Beskæftigelsen<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Byggeri</strong> forventer, at beskæftigelsen ved bygge- og anlægsvirksomhed<br />
stiger med 5.800 arbejdere, funktionærer og mestre til<br />
161.700 i <strong>2005</strong>. Væksten i beskæftigelsen bliver hermed 3,7% mod<br />
kun 0,2% året før.<br />
Stigningen i beskæftigelsen i år skyldes ikke blot de meget gunstige<br />
konjunkturer, men også virkningerne af stormen og af regeringens<br />
forårspakke, som fremryk kede stats lige bygge- og anlægsarbejder<br />
for 2,5 mia. kr. I takt med at virkningerne af stormvejret og Forårspakken<br />
ebber ud, forventer <strong>Dansk</strong> <strong>Byggeri</strong> en vigende tendens i<br />
den samlede bygge- og anlægsaktivitet. Beskæftigelsen falder derfor<br />
med 1.500 arbejdere, funktionærer og mestre fra <strong>2005</strong> til 2006.<br />
Det er de meget positive økonomiske vilkår for den private boligsektor,<br />
der trækker byggeaktiviteten og dermed beskæftigelsen op<br />
både ved nybyggeri og renove rings arbejder. Fremgangen vil dog<br />
blive næsten opvejet af tilbagegang i det støttede bolig byggeri og<br />
den støttede byfornyel se. Samtidig hermed forudses aktiviteten ved<br />
erhvervs byg geri at stabilisere sig, mens det offentlige byggeri viger.<br />
Beskæftigelsen ved anlægsvirksomhed stiger i <strong>2005</strong> og forventes<br />
at være stort set uændret fra <strong>2005</strong> til 2006. En stor del af stignin-<br />
påbegyndte etageareal vedrører udelukkende de endelige tal i<br />
byggestatistikkerne.<br />
Niveauet for det samlede antal påbegyndte boliger er justeret op<br />
med 1.500 både i 2004 og <strong>2005</strong>, så ændringen fra 2004 til <strong>2005</strong> er<br />
fortsat en fremgang på 1.000 boliger.<br />
Skønnet for udviklingen fra <strong>2005</strong> til 2006 er derimod ændret til en<br />
tilbagegang på 1.000 boliger, hvor vi i den forrige analyse regnede<br />
med det samme niveau i begge årene. Nedgangen skyldes, at faldet<br />
inden for såvel det støttede boligbyggeri som nybyggeriet af støttede<br />
private udlejnings boliger bliver større end tidligere antaget.<br />
Skønnet for det samlede påbegyndte byggeri er justeret op med<br />
120.000 m² i <strong>2005</strong> og med 50.000 m² i 2006. Det dækker over mindre<br />
justeringer ved hovedområderne.<br />
Anlæg:<br />
Produktionsværdien ved anlægsvirksomhed stiger fra 2004 til <strong>2005</strong><br />
med 0,1 mia. kr. (2004PL), hvilket er 0,5 mia. kr. mindre end anført<br />
i den forrige analyse. Årsagen til den mindre vækst er især, at<br />
kommunernes anlægsudgifter i 2004 er større i regnskabet end på<br />
budgettet.<br />
gen i år bliver modsvaret af et tilsva rende fald i beskæfti gelsen<br />
inden for ”Andet arbejde”, da Danmarks Statistik har tydeliggjort<br />
spørgsmålene i indberet ningerne. ”Andet arbejde” omfatter bl.a.<br />
fremstilling af bygningselementer, værkstedsarbejde, lager arbejde<br />
og opsætning af kabeldåser samt snerydning.<br />
Beskæftigelsen ved kontorarbejde har været præget af tilpasninger<br />
og rationaliseringer i mange bygge- og anlægsvirksomheder, men<br />
beskæftigelsen er nu stigende. I 2006 må der dog påregnes en svag<br />
tilbagegang som følge af den lidt lavere bygge- og anlægsaktivitet.<br />
Kategorien ”Ikke på arbejde” vedrører ansatte, som er fraværende<br />
på grund af dårligt vejr, under visning, ferie eller sygdom.<br />
Danmarks Statistik omlagde i 2003 den kvartalsvise statistik for<br />
beskæftigelsen. Den nye opgø relse omfatter hele hovedgruppe 45<br />
Bygge- og anlægsvirksomhed i <strong>Dansk</strong> Branchekode 2003, dvs. alle<br />
delbrancher er nu inkluderet. Herudover omfatter tællingen alle<br />
virksomheder med byg ge- og anlægsaktivitet, som har hovedbranche<br />
uden for bygge- og anlægssektoren, dvs. beskæf tigede ved<br />
el-, gas-, vand- og varmeforsyning samt telekommunikation.<br />
5
250<br />
200<br />
150<br />
100<br />
50<br />
0<br />
6<br />
BEKÆFTIGEDE VED BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHED<br />
2000 2001 2002 2003 2004 <strong>2005</strong> 2006<br />
Nybyggeri 39.942 40.546 40.757 40.304 39.412 40.773 41.500<br />
Reparation 58.684 54.932 53.113 51.789 53.270 56.192 55.000<br />
Anlæg 24.352 25.465 25.164 22.795 22.907 23.961 24.000<br />
Andet arbejde 9.096 8.682 8.234 7.849 7.475 5.695 5.400<br />
Kontorarbejde 24.648 24.921 24.387 22.677 22.139 22.567 22.500<br />
Ikke på arbejde 10.140 10.159 9.775 10.190 10.695 12.524 11.800<br />
Beskæftigede i alt 166.861 164.705 161.430 155.603 155.896 161.712 160.200<br />
Anm.: Som følge af afrunding er summerne ikke altid lig med tallene for beskæftigede i alt<br />
1970<br />
BESKÆFTIGEDE VED BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHED 1970-2006<br />
I 1.000 personer<br />
1972<br />
1974<br />
1976<br />
Ledigheden<br />
I den første uge af august <strong>2005</strong> var der registreret 1.800 færre ledige<br />
bygge- og anlægsarbej de re end på samme tid i 2004. Samtidigt<br />
var antallet af forsikrede medlemmer af a-kasserne reduce ret med<br />
2.000, så antallet af beskæftigede a-kassemedlemmer er faldet med<br />
300. Det viser opgørelserne for uge 31 fra Bygge-, Anlægs- & Trækartellet<br />
(BAT), som omfatter a-kasserne: Blik & Rør, El, TIB, Murere og<br />
Malere samt 3F’s Bygnings- og Anlægsgruppe for privat ansatte.<br />
Da faldet i antallet af ledige var procentvist større end faldet i antallet<br />
af forsikrede, indtraf der en forbedring af ledighedsprocenten<br />
for arbejderne i a-kasserne, taget under ét. I uge 31 i <strong>2005</strong> var der<br />
4,2% ledige mod 5,6% i uge 31 i 2004.<br />
Beskæftigede ved bygge- og anlægsvirksomhed i alt - ny opgørelse<br />
Inkl. funktionærer<br />
Beskæftigede arbejdere og medarbejdende mestre ved bygge- og anlægsvirksomhed<br />
1978<br />
1980<br />
1982<br />
1984<br />
1986<br />
1988<br />
1990<br />
1992<br />
1994<br />
1996<br />
1998<br />
2000<br />
2002<br />
2004<br />
Hvis der er bygningsarbejdere, som vælger ikke at være medlemmer<br />
af a-kasserne, og tilgangen af nye medlemmer til a-kasserne<br />
derfor bliver mindre, end hvad der har været normalt tidligere,<br />
vil en opgørelse af beskæftigelsen ud fra antal forsikrede og antal<br />
ledige undervurdere omfanget af den faktiske beskæftigelse ved<br />
bygge- og anlægsvirksomhed.<br />
2006<br />
Det er i øvrigt ikke alle medlemmer af BAT-kartellets forbund, som<br />
er beskæftiget ved bygge- og anlægsvirksomhed. F.eks. er nogle<br />
af medlemmerne af Blik & Rør ejendomsfunktionærer og en del af<br />
elektrikerne er beskæftiget inden for industrien eller i lufthavnene,<br />
ligesom en del af med lemmerne af TIB arbejder i møbelindustrien.
FORSIKREDE OG LEDIGE BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDERE I UGE 31 IFØLGE BAT-KARTELLET<br />
2000 2001 2002 2003 2004 <strong>2005</strong><br />
Beskæftigede 132.900 132.500 128.900 124.500 122.900 122.600<br />
Ledige 5.900 6.000 6.500 7.700 7.200 5.400<br />
Forsikrede 138.800 138.500 135.400 132.200 130.100 128.000<br />
Anm.: I 2000 er der skønnet over antal medlemmer og ledige i a-kasserne for elektrikere og malere.<br />
Faglærte<br />
I uge 31 i år var der 3.300 ledige faglærte bygningsarbejdere. Det<br />
var 1.100 færre end i den samme uge i 2004. Antallet af medlemmer<br />
af a-kasserne faldt i samme periode med 2.900, hvilket betyder,<br />
at der i begyndelsen af august <strong>2005</strong> var 1.800 færre i arbejde<br />
end på samme tid året før.<br />
ANTAL FORSIKREDE OG LEDIGE I UGE 31 I 2004 OG <strong>2005</strong><br />
Antal forsikrede Antal ledige<br />
Uge 31 Uge 31 Uge 31 Uge 31<br />
Fag 2004 <strong>2005</strong> Forskel 2004 <strong>2005</strong> Forskel<br />
Blik & Rør 7.316 7.277 -39 399 223 -176<br />
El 23.797 23.390 -407 914 624 -290<br />
TIB 50.077 49.233 -844 2.377 1.939 -438<br />
Murere 10.268 8.887 -1.381 436 303 -133<br />
Malere 9.679 9.428 -251 245 175 -70<br />
Faglærte i alt 101.137 98.215 - 2.922 4.371 3.264 -1.107<br />
3F B&A 28.930 29.802 +872 2.875 2.155 -720<br />
Tilsammen 130.067 128.017 -2.050 7.246 5.419 -1.827<br />
Blik & Rør, El, TIB og Malere: antal fuldtidsledige<br />
Murere og 3F B&A: antal personer berørt af ledighed<br />
3F B&A<br />
I uge 31 i <strong>2005</strong> var der 2.200 ledige medlemmer af a-kassen for 3F’s<br />
Bygnings- og Anlægsgrup pe (ekskl. murere). På samme tid året før<br />
var der 2.900 ledige, dvs. antallet af ledige special ar bejdere faldt<br />
med 700. Samtidig hermed steg antallet af forsikrede medlemmer<br />
med 900, dvs. beskæftigelsen steg med ikke mindre end 1.600<br />
medlemmer. Herved faldt ledighedsprocenten fra 9,9% til 7,2%.<br />
Ledighedsprocenten for de faglærte bygningsarbejdere under ét<br />
faldt fra 4,3% i uge 31 i 2004 til 3,3% i uge 31 i <strong>2005</strong>.<br />
LEDIGHEDSPROCENTER I UGE 31 I 2004 OG <strong>2005</strong><br />
Fag 2004 <strong>2005</strong> Forskel<br />
Blik & Rør 5,5 3,1 -2,4<br />
El 3,8 2,7 -1,1<br />
TIB 4,7 3,9 -0,8<br />
Murere 4,2 3,4 -0,8<br />
Malere 2,5 1,9 -0,6<br />
Faglærte i alt 4,3 3,2 -1,0<br />
3F B&A 9,9 7,2 -2,7<br />
Tilsammen 5,6 4,2 -1,4<br />
7
12<br />
10<br />
8<br />
6<br />
4<br />
2<br />
0<br />
12<br />
10<br />
8<br />
6<br />
4<br />
2<br />
0<br />
8<br />
I 1.000 personer<br />
1<br />
1<br />
ANTAL LEDIGE FAGLÆRTE BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDERE I A-KASSERNE:<br />
BLIK & RØR, EL, TIB, MURERE OG MALERE I 2004 OG <strong>2005</strong><br />
3<br />
5<br />
7<br />
9<br />
11<br />
13<br />
15<br />
17<br />
19<br />
ANTAL LEDIGE UFAGLÆRTE BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDERE (3F B&A) I 2004 OG <strong>2005</strong>:<br />
I 1.000 personer<br />
3<br />
5<br />
7<br />
9<br />
11<br />
13<br />
15<br />
17<br />
19<br />
21<br />
21<br />
23<br />
23<br />
25<br />
25<br />
27<br />
27<br />
29<br />
29<br />
31<br />
31<br />
33<br />
33<br />
35<br />
35<br />
37<br />
37<br />
39<br />
39<br />
Ledige i <strong>2005</strong><br />
Ledige i 2004<br />
41<br />
43<br />
45<br />
Ledige i <strong>2005</strong><br />
Ledige i 2004<br />
41<br />
43<br />
45<br />
47<br />
47<br />
49<br />
49<br />
51<br />
51
REGIONALE FORSKELLE I LEDIGHEDSPROCENTEN BLANDT FAGLÆRTE EKSKL. MURERE<br />
I FORHOLD TIL LANDSGENNEMSNITTET PÅ 3,1% I UGE 31 <strong>2005</strong><br />
Politiske initiativer<br />
Kommuneaftalen:<br />
Aftalen om den kommunale økonomi blev indgået den 10. juni.<br />
Aftalen fastholder en stram kommunal økonomi i 2006. Aftalen<br />
om de kommunale anlægsbudgetter i 2006 indebærer, at der kan<br />
lånes til kommunale udlæg på forsyningsområdet, dvs. til vandforsyning,<br />
kloakering, rensningsanlæg og renovation. I lighed med<br />
de foregående år afsættes der en særlig lånedispositionsramme til<br />
skolerenovering. Rammen er på 800 mio. kr., og kommunerne kan<br />
låne indtil 50% af anlægsudgifterne.<br />
For at fremme brugen af Offentligt Privat Partnerskab (OPP) afsættes<br />
der med kommuneaftalen 100 mio. kr. i 2006 til OPP projekter.<br />
Dernæst vil KL og regeringen etablere en frivillig markedsplads i<br />
regi af udbudsportalen.dk.<br />
Som en del af Kommuneaftalen fastholdes det kommunale grundkapitalindskud<br />
til almene boliger på 7% i 2006. Fastholdelsen af<br />
det lave grundkapitalindskud skal ses i lyset af, at kommunerne<br />
tidligere har været meget følsomme over for ændringer i grundkapitalindskuddet.<br />
For at opretholde byggeriet af almene boliger,<br />
videreføres det lave grundkapitalindskud derfor.<br />
Strukturreformen:<br />
For at undgå, at kommunerne i forbindelse med kommunalreformen<br />
gennemfører anlægsinvesteringer, som ikke er nødvendige,<br />
NIVEAU FOR LEDIGHEDSPROCENTEN<br />
Mere end 1% lavere end landsgennemsnittet:<br />
Frederiksborg Amt<br />
Mellem 0,5% og 1% lavere end landsgennemsnittet:<br />
Vestsjællands Amt, Storstrøms Amt og Sønderjyllands Amt<br />
Mindre end 0,5% fra landsgennemsnittet:<br />
Fyns Amt, Ribe Amt, Vejle Amt, Ringkøbing Amt, Århus Amt,<br />
København, Frederiksberg og Københavns Amt<br />
Mellem 0,5% og 1% højere end landsgennemsnittet:<br />
Viborg Amt<br />
Mere end 1% højere end landsgennemsnittet:<br />
Nordjyllands Amt, Bornholms Amt og Roskilde Amt<br />
Anm.: Ledige faglærte malere i Frederiksborg Amt, Roskilde Amt og Bornholms Amt<br />
er alle inkluderet i tallet for Frederiksborg Amt, og derfor ikke inkluderet i tallene for<br />
Roskilde Amt og Bornholms Amt.<br />
indførte regeringen i 2004 en godkendelsesordning for kommunale<br />
anlægsprojekter. I 2006 er der fastsat vejledende grænseværdier<br />
for anlægsaktiviteten. Grænseværdierne fastsættes som 90% af<br />
budgetoverslaget for 2006, som det fremgik af budgettet for <strong>2005</strong>.<br />
Anlægsbudgettet kan dog mindst blive 1.000 kr. pr. indbygger.<br />
Regeringen har i kommuneaftalen afsat en låneramme på 1 mia.<br />
kr. til engangsomkostninger i forbindelse med kommunalreformen.<br />
Beløbet er fastsat på baggrund af erfaringerne på Bornholm.<br />
Det er dog fortsat meningen, at kommunerne skal afholde ekstraudgifter<br />
i forbindelse med reformen af de ordinære drifts- og<br />
anlægsbudgetter. Hermed er der risiko for, at de helt nødvendige<br />
investeringer, der skal til for at komme vedligeholdelsesefterslæbet<br />
på kommunale bygninger og anlæg til livs, udsættes til fordel for<br />
nyinvesteringer i forbindelse med reformen.<br />
Finansloven:<br />
Finanslovsforslaget for 2006 indeholdt ingen overraskelser.<br />
Hovedparten af initiativerne havde sit udspring i de valgløfter,<br />
som regeringen kom med under valgkampen. I lyset af den høje<br />
økonomiske vækst har regeringen forelagt et fi nanslovsforslag, som<br />
ikke påvirker økonomien hverken positivt eller negativt.<br />
9
<strong>Byggeri</strong> i alt<br />
Det samlede påbegyndte byggeri forventes at toppe i <strong>2005</strong> med i<br />
alt 9,2 mio. m 2 . Byggeaktiviteten har været stigende siden 2003,<br />
hvor der blev påbegyndt 8,8 mio. m 2 . Byggeaktiviteten steg i 2004<br />
med 120.000 m 2 , hvilket svarer til 1,4%. I år forventes fremgangen<br />
at være på 250.000 m 2 , hvilket svarer til knap 3%. Fremgangen er<br />
trukket af et stigende boligbyggeri og et stigende byggeri af sommerhuse.<br />
15<br />
12<br />
9<br />
6<br />
3<br />
0<br />
10<br />
1970<br />
Mio. m 2 etageareal<br />
%<br />
-6<br />
-7<br />
-5<br />
-4<br />
-3<br />
-2<br />
-101234567<br />
PÅBEGYNDT BYGGERI I MIO. M 2 ETAGEAREAL I 1970-2006<br />
PROCENTVIS ÆNDRING I PÅBEGYNDELSESNIVEAUET<br />
I FORHOLD TIL ÅRET FØR<br />
2001<br />
6,4<br />
1972<br />
2002<br />
-6,3<br />
1974<br />
2003<br />
-1,2<br />
1976<br />
2004<br />
1,4<br />
1978<br />
<strong>2005</strong><br />
1980<br />
1982<br />
1984<br />
1986<br />
PÅBEGYNDT BYGGERI I 2000-2006 I MIO. M² ETAGEAREAL<br />
2,8<br />
2006<br />
1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 <strong>2005</strong> 2006<br />
Helårsbeboelse 2,69 2,50 2,10 2,53 2,64 2,98 3,12 3,37 3,29<br />
Erhvervsbyggeri 4,85 4,77 5,32 5,34 4,74 4,22 4,08 4,03 3,98<br />
Kultur & institutioner 0,39 0,49 0,46 0,57 0,44 0,40 0,40 0,38 0,32<br />
Bygninger i øvrigt 1,14 1,10 1,09 1,10 1,12 1,23 1,35 1,42 1,56<br />
Etageareal i alt 9,07 8,86 8,97 9,54 8,94 8,83 8,95 9,20 9,15<br />
Anm.: Som følge af afrunding er summerne ikke altid lig med tallene for etagearealet i alt<br />
-0,5<br />
Udsigterne for 2006 tegner til en marginal nedgang i det samlede<br />
påbegyndte byggeri på 0,5%. Det er primært boligbyggeriet, der<br />
trækker den samlede aktivitet ned. Forklaringen på det vigende<br />
boligbyggeri skal søges i, at effekterne af regeringens forårspakke<br />
aftager i 2006. Forårspakken fremrykkede både byggeriet af støttede<br />
almene boliger og af støttede private udlejningsboliger til <strong>2005</strong>.<br />
Heller ikke erhvervsbyggeriet viser fremgang i 2006, til gengæld ser<br />
udsigterne for sommerhusbyggeriet meget gunstige ud.<br />
1988<br />
1990<br />
1992<br />
1994<br />
1996<br />
1998<br />
2000<br />
2002<br />
2004<br />
2006
Boligbyggeriet<br />
Siden 2003, hvor byggeriet af boliger steg med 18%, har udviklingen<br />
i boligbyggeriet været mere behersket. I år stiger det samlede<br />
boligbyggeri med 4% svarende til 1.000 boliger. Bag udviklingen<br />
gemmer sig en stigning i det private boligbyggeri og et fald i byg-<br />
70<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
1970<br />
PÅBEGYNDTE BOLIGER I 1970-2006<br />
Antal boliger i 1.000<br />
1972<br />
1974<br />
1976<br />
1978<br />
1980<br />
1982<br />
ANTAL PÅBEGYNDTE BOLIGER I 1998-2006<br />
1984<br />
1986<br />
geriet af støttede boliger. I 2006 forventes antallet af påbegyndte<br />
boliger at falde med 1.000 til 27.500, så det samlede boligbyggeri<br />
kommer ned på niveau med 2004.<br />
1988<br />
1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 <strong>2005</strong> 2006<br />
Fritliggende enfamilieshuse 7.400 6.700 5.300 5.800 6.100 7.500 8.500 10.000 10.500<br />
Række-, kæde- og dobbelthuse 3.600 3.600 3.900 5.700 7.000 7.400 6.800 6.500 6.000<br />
Lejligheder i fl erfamilieshuse 7.500 7.400 6.900 9.300 10.000 12.400 12.200 12.000 11.000<br />
Boliger i alt 18.500 17.700 16.100 20.800 23.100 27.300 27.500 28.500 27.500<br />
Det støttede boligbyggeri<br />
Det støttede boligbyggeri toppede i 2003 med 10.100 boliger. I<br />
2004 faldt antallet af påbegyndte støttede boliger med 34%, og<br />
tendensen fortsætter i <strong>2005</strong>. Her forventes nedgangen at blive på<br />
10% svarende til, at der i <strong>2005</strong> påbegyndes 6.000 støttede boliger.<br />
Nedgangen fortsætter i 2006, hvor antallet af påbegyndte boliger<br />
1990<br />
1992<br />
%<br />
30<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
-5<br />
1994<br />
PROCENTVIS ÆNDRING I ANTAL PÅBEGYNDTE<br />
BOLIGER I FORHOLD TIL ÅRET FØR<br />
2001<br />
29,2<br />
1996<br />
2002<br />
11,1<br />
1998<br />
2003<br />
18,2<br />
2000<br />
2004<br />
0,7<br />
2002<br />
<strong>2005</strong><br />
3,6<br />
2004<br />
2006<br />
forventes at blive 5.000. Det svarer til en nedgang i forhold til året<br />
før på 17%.<br />
Den kraftige nedgang i det støttede byggeri kommer efter en årrække,<br />
hvor fi nansieringen af det almene boligbyggeri er blevet<br />
ændret gentagne gange. Formålet har været at få kommunerne<br />
til dels at igangsætte fl ere almene boliger, dels at fremrykke det<br />
planlagte byggeri for at udjævne byggeaktiviteten.<br />
-3,5<br />
2006<br />
11
Der blev f.eks. indført automatisk låneadgang for grundkapitalindskuddet<br />
på 7% i forbindelse med regeringens forårspakke.<br />
Låneadgangen var mulig for byggeri, der blev igangsat mellem<br />
16. marts og 1. september 2004. Senest blev det i forbindelse med<br />
kommuneaftalerne aftalt, at grundkapitalindskuddet også i 2006<br />
skal være på 7%.<br />
Effekten af ændringerne i den kommunale medfi nansiering er<br />
gradvist blevet mindre. Kommunerne har mange steder efterhånden<br />
fået opfyldt behovet for alment boligbyggeri, og samtidig<br />
har rentefaldet betydet, at det mange steder i landet er muligt at<br />
erhverve en ejerbolig til den samme månedlige ydelse, som man<br />
betaler for en almen bolig.<br />
Det er derfor tvivlsomt, om videreførelsen af grundkapitalindskuddet<br />
på 7% vil få kommunerne til at bygge fl ere almene boliger.<br />
Derimod har videreførelsen formentlig medvirket til, at kommu-<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
12<br />
1970<br />
PÅBEGYNDTE STØTTEDE BOLIGER I 1970-2006<br />
Antal støttede boliger i 1.000<br />
1972<br />
1974<br />
1976<br />
1978<br />
1980<br />
1982<br />
1984<br />
ANTAL PÅBEGYNDTE STØTTEDE BOLIGER I 1998-2006<br />
1986<br />
nerne ikke har fundet anledning til at fremrykke planlagt byggeri<br />
til <strong>2005</strong> for at udnytte det lave grundkapitalindskud.<br />
<strong>Byggeri</strong>et af almene familieboliger er mere end halveret fra 2003 til<br />
<strong>2005</strong>. I år forventes antallet af påbegyndte almene familieboliger<br />
at lande på 2.200, mens nybyggeriet i 2006 forventes at falde til<br />
1.700. Det er et historisk lavpunkt.<br />
Antallet af påbegyndte ældreboliger er faldet med knap en tredjedel<br />
siden byggeriet af støttede boliger toppede i 2003. <strong>Byggeri</strong>et<br />
af ældreboliger forventes at stabilisere sig på 2.800 boliger i <strong>2005</strong><br />
og 2006.<br />
<strong>Byggeri</strong>et af ungdomsboliger har ligget på et niveau omkring 500<br />
siden 2003. Udbredelsen af forældrekøb, støtte til byggeri af private<br />
ungdomsboliger og de små ungdomsårgange er medvirkende årsager<br />
til, at kommunerne holder igen med byggeriet af ungdomsboliger.<br />
1988<br />
1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 <strong>2005</strong> 2006<br />
Almene familieboliger 2.300 2.100 2.000 2.300 3.400 4.600 2.400 2.200 1.700<br />
Andelsboliger 1.000 900 600 1.000 600 800 500 400 100<br />
Ungdomsboliger 1.100 600 700 800 900 600 500 600 400<br />
Ældreboliger 3.200 1.700 2.200 2.800 3.000 4.100 3.300 2.800 2.800<br />
Støttede boliger i alt 7.600 5.300 5.500 6.900 7.900 10.100 6.700 6.000 5.000<br />
1990<br />
1992<br />
1994<br />
1996<br />
1998<br />
2000<br />
2002<br />
2004<br />
2006
Finansiering af almene boliger<br />
Finansiering af det almene byggeri sker med realkreditlån, kommunal<br />
grundkapital og beboerindskud. Der er kommunal garanti<br />
for den del af lånet, der er ud over 65% af ejendomsværdien.<br />
Med nedsættelsen af grundkapitalindskuddet fi k kommunerne<br />
samtidig adgang til at lånefi nansiere indskuddet i perioden<br />
15.6.2001-31.12.2002. Muligheden for lånefi nansiering af grundkapitalindskuddet<br />
blev genåbnet for tilsagn i perioden 1.6.- 1.9.2003,<br />
såfremt byggeriet påbegyndtes inden udgangen af 2003.<br />
Det private boligbyggeri<br />
Det private boligbyggeri forventes at fortsætte med at stige i <strong>2005</strong>.<br />
Hvor der i 2004 blev bygget 20.800 private boliger, forventes antallet<br />
af påbegyndte boliger i <strong>2005</strong> at nå op på 22.500. Det er det<br />
højeste niveau for det private boligbyggeri siden 1979. Til gengæld<br />
forventes byggeriet af private boliger at være uændret i 2006 i<br />
forhold til <strong>2005</strong>.<br />
<strong>Byggeri</strong>et af parcelhuse har været præget af kraftig vækst i de sidste<br />
5 år. Væksten fortsætter i <strong>2005</strong>, hvor byggeriet af parcelhuse<br />
forventes at stige med 18% til 9.900. I 2006 forventes en fortsat<br />
fremgang på 5%, så der i alt vil blive påbegyndt 10.400 parcelhuse.<br />
<strong>Byggeri</strong>et af etageboliger samt kæde-, række- og dobbelthuse<br />
stiger marginalt i <strong>2005</strong> og falder til hhv. 7.500 og 4.600 i 2006.<br />
Fremgangen i det private boligbyggeri gennem de seneste 5 år er<br />
primært afstedkommet af det vedvarende rentefald, der har trukket<br />
efterspørgslen efter boliger op. Rentefaldet har sammen med<br />
introduktionen af nye låneformer, som fl exlån og rentetilpasningslån,<br />
betydet, at det er blevet muligt at erhverve en dyrere bolig for<br />
den samme månedlige ydelse. Også den fortsatte fremgang i beskæftigelse<br />
og indkomst har medvirket til de stigende boligpriser.<br />
De stigende huspriser har givet anledning til en diskussion af,<br />
hvorvidt det danske boligmarked var hjemsøgt af en ”boble”. En<br />
boble er karakteriseret ved at være en kraftig stigning i prisen på<br />
et aktiv, f.eks. boliger, drevet af forventningen om yderligere prisstigninger.<br />
Det er overordentlig vanskeligt at konstatere, om de<br />
faktiske prisstigninger er forventningsdrevne. Flere analyser fra<br />
bla. Nationalbanken og fra Økonomi- og Erhvervsministeriet har<br />
ANTAL PÅBEGYNDTE PRIVATE BOLIGER I 1998-2006<br />
Med Forårspakken i marts 2004 fi k kommunerne igen adgang til at<br />
lånefi nansiere grundkapitalindskuddet for tilsagn i perioden 16.3.-<br />
1.9.2004, såfremt byggeriet påbegyndtes inden 1. januar <strong>2005</strong>.<br />
Fra 1. januar 1999 blev den hidtidige obligatoriske fi nansiering<br />
med indekslån erstattet af en løbende statslig fastsættelse af den<br />
samlet set mest fordelagtige realkreditlåne type. Med virkning fra<br />
1. januar 2000 sker fi nansieringen med rentetilpasningslån, hvor<br />
løbetiden er 30 år.<br />
Finansiering i % af anskaffelsessummen Ydelse<br />
Realkreditlån Kommunal grundkapital Beboerindskud Beboerbetalingsprocent<br />
Tilsagn 1998 84 14 2 2,1<br />
Tilsagn 1999 84 14 2 3,6<br />
Tilsagn 2000-14.6.2001 84 14 2 3,4<br />
Tilsagn 15.6.2001-2006 91 7 2 3,4<br />
dog konkluderet, at den konstaterede stigning i ejendomspriserne<br />
i vidt omfang kan forklares af den faldende rente, de nye låneformer<br />
og de stigende indkomster.<br />
Når det samlede private boligbyggeri ikke stiger i 2006 til trods for<br />
fortsat gunstige fi nansieringsvilkår, er det ikke mindst på grund<br />
af regeringens forårspakke fra marts 2004. I bestræbelserne på at<br />
udjævne byggeaktiviteten fremrykkede regeringen i Forårspakken<br />
byggeriet af støttede private udlejningsboliger. Forårspakken fremrykkede<br />
støttet privat udlejningsbyggeri for 1 mia. kr. og byggeri af<br />
private ungdomsboliger for 300 mio. kr.<br />
Fremgangen i parcelhusbyggeriet forventes at aftage i 2006. Det<br />
skyldes, at effekten af de nye låneformer langsomt aftager, og at<br />
rentefaldet ikke forventes at fortsætte.<br />
Sommerhusbyggeriet har været i kraftig stigning de seneste år. I<br />
år forventes nybyggeriet af sommerhuse at runde 470.000 m 2 . En<br />
fremgang i forhold til 2004 på 12%. I 2006 forventes fremgangen<br />
at være endnu kraftigere, nemlig 38%, så der i alt påbegyndes<br />
650.000 m 2 sommerhuse i 2006. Med en anslået gennemsnitsstørrelse<br />
for et nybygget sommerhus på 95 m 2 , svarer det til 5.500 nye<br />
sommerhuse i 2006.<br />
Prisstigningerne på sommerhuse overstiger prisudviklingen på<br />
ejerboliger. Siden 1996 er prisen på sommerhuse steget mere end<br />
165%. Stigningen tog til, efter der den 1. oktober 2003 blev givet<br />
adgang til at optage afdragsfrie lån. Ifølge realkreditrådet er 29%<br />
af alle sommerhuse fi nansieret med afdragsfrie lån.<br />
1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 <strong>2005</strong> 2006<br />
Parcelhuse 7.100 6.400 5.100 5.600 5.900 7.300 8.400 9.900 10.400<br />
Rækkehuse 1.600 2.100 2.300 3.700 4.500 3.900 4.500 4.600 4.600<br />
Lejligheder i fl erfamilieshuse 2.200 3.900 3.200 4.600 4.800 6.000 7.900 8.000 7.500<br />
Private boliger i alt 10.900 12.400 10.600 13.900 15.200 17.200 20.800 22.500 22.500<br />
13
Interessen for fritidshuse er som for helårsboliger båret af den<br />
gunstige økonomiske udvikling, ikke mindst rentefaldet. Derudover<br />
har en øget interesse for sommerhuse som investeringsobjekt<br />
givet vis medvirket til at trække efterspørgslen op, ligesom prisudviklingen<br />
på ejerboliger har betydet, at mange har opgivet at<br />
købe et parcelhus og i stedet suppleret bylejligheden med et sommerhus.<br />
Der er ca. 200.000 sommerhuse i Danmark, og fra 1986 til 2002 er<br />
antallet af sommerhuse blevet forøget med ca. 1.000 eller ca. 0,5%<br />
årligt. I de sidste par år er antallet af sommerhuse steget med godt<br />
1,5% om året svarende til ca. 3.000 huse.<br />
Erhvervsbyggeriet<br />
Nedgangen i erhvervsbyggeriet tager en pause i <strong>2005</strong>, men fortsætter<br />
i 2006. Den svage stigning i byggeriet af fabrikker og værksteder<br />
i 2004 og <strong>2005</strong>, formår ikke at opveje tilbagegangen i både<br />
landbrugsbyggeriet og byggeriet af administrationslokaler. <strong>Dansk</strong><br />
<strong>Byggeri</strong> forventer, at der i år påbegyndes godt 4 mio. m 2 erhvervsbyggeri,<br />
hvilket er et marginalt fald i forhold til året før. I 2006<br />
forventes erhvervsbyggeriet at falde til knap 4 mio. m 2 .<br />
Administration<br />
<strong>Byggeri</strong>et af bygninger til administration, lager og handel faldt<br />
med 35% fra 2001 til 2004, og faldet fortsætter ind i <strong>2005</strong>. <strong>Dansk</strong><br />
<strong>Byggeri</strong> forventer, at der i <strong>2005</strong> bliver påbegyndt 900.000 m 2 , hvilket<br />
er en tilbagegang på 5% i forhold til året før. I 2006 forventes<br />
et uændret niveau for antallet af påbegyndte m 2 til administration,<br />
lager og handel.<br />
Hermed stabiliserer administrationsbyggeriet sig på et højere niveau,<br />
end man har set ved tidligere konjunkturvendinger.<br />
Til trods for den kraftige stigning i beskæftigelsen i de erhverv, der<br />
efterspørger kontorer, er der stadig et betydeligt antal ledige kontorlokaler.<br />
Den seneste opgørelse fra Ejendomsforeningen Danmark<br />
viser, at der er knap 1,2 mio. m 2 ledigt kontorareal i 4. kvt. i år.<br />
Siden 4. kvt. 2004 er mængden af ledigt kontorareal faldet med<br />
15%. Selvom kontorledigheden er faldet i løbet af det seneste år,<br />
står knap 6% af det eksisterende kontorareal ledigt.<br />
Koncentrationen af administrationslokaler er størst i Hovedstadsområdet,<br />
hvor ca. halvdelen af administrationslokalerne er beliggende.<br />
11% af den samlede bestand af administrationslokaler<br />
er beliggende i Århus. Det afspejler sig i ledighedstallene, der<br />
14<br />
PÅBEGYNDT ERHVERVSBYGGERI I 1998-2006, MIO. M² ETAGEAREAL<br />
I juni <strong>2005</strong> præsenterede regeringen et nyt landsplandirektiv, der<br />
åbnede mulighed for at udvide sommerhusområder inden for<br />
kystnærhedszonen. Planen er at udstykke i alt 5.132 nye grunde.<br />
Tilgangen svarer til en stigning i antallet af sommerhuse på 2,5%.<br />
Eftersom ikke alle kommuner på nuværende tidspunkt har plangrundlaget<br />
klar, vil ikke alle sommerhusgrunde være byggeklare i<br />
2006. <strong>Dansk</strong> <strong>Byggeri</strong> forventer, at de nye grunde gradvist vil blive<br />
bebygget over de næste 3 år.<br />
Udstykningerne forventes ikke isoleret set at få betydning for prisudviklingen<br />
på sommerhuse, derimod kan priserne påvirkes lokalt.<br />
Det gælder f.eks. i Sønderjyllands, Storstrøms og Fyns Amter, der<br />
har fået tildelt hovedparten af de nye sommerhusegrunde.<br />
er størst for Hovedstadsområdet. Her er over 7% af kontorarealet<br />
ledigt, hvilket svarer til 770.000 m 2 . I Århus er kontorledigheden på<br />
knap 6% eller 135.000 m 2 . Den høje byggeaktivitet i begyndelsen<br />
af dette årti betyder, at en stor del af de ledige lokaler er relativt<br />
nybyggede og opfylder kravene til moderne kontorfaciliteter. For<br />
virksomheder med et lokalebehov er der altså gode muligheder<br />
inden for den eksisterende bygningsmasse. <strong>Dansk</strong> <strong>Byggeri</strong> forventer<br />
derfor ikke nogen nævneværdig fremgang i byggeriet af administrationslokaler<br />
i 2006.<br />
Århus står foran en omfattende omdannelse af de eksisterende<br />
havnearealer til erhvervs- og boligformål. Når lokalplanerne er på<br />
plads i midten af 2007, vil godt 400.000 m 2 blive udbudt til erhvervs-<br />
og boligformål. Udsigten til at få kontorer med en attraktiv<br />
havnebeliggenhed betyder, at mange virksomheder er tilbageholdende<br />
med at effektuere deres fl ytteplaner nu.<br />
Fabrikker og værksteder<br />
<strong>Byggeri</strong>et af fabrikker og værksteder har været i svag fremgang<br />
siden 2003. I <strong>2005</strong> forventes antallet af påbegyndte m 2 fabrikker<br />
og værksteder at stige med knap 8% til 700.000 m 2 . Udsigterne<br />
for 2006 tyder på, at påbegyndelsesniveauet holder sig uændret i<br />
forhold til <strong>2005</strong>.<br />
Påbegyndelsesniveauet er lavt i betragtning af den økonomiske<br />
aktivitet.<br />
Historisk har der været en tæt sammenhæng mellem kapacitetsudnyttelsen<br />
i industrien og det påbegyndte byggeri af fabrikker og<br />
værksteder. Stigende kapacitetsudnyttelse affødte stigende byggeri.<br />
Kapacitetsudnyttelsen i industrien har været stigende siden<br />
1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 <strong>2005</strong> 2006<br />
Landbrug 2,40 2,14 2,56 2,46 2,41 2,36 2,20 2,15 2,10<br />
Øvrigt erhvervsbyggeri 0,33 0,35 0,30 0,42 0,28 0,26 0,28 0,28 0,28<br />
Administration, handel & liberale erhverv 1,03 1,17 1,32 1,47 1,20 0,97 0,95 0,90 0,90<br />
Fabrikker og værksteder 1,09 1,11 1,14 0,99 0,85 0,63 0,65 0,70 0,70<br />
Erhvervsbyggeri i alt 4,85 4,77 5,32 5,34 4,74 4,22 4,08 4,03 3,98
slutningen af 2003. Hvor industrien udnyttede 80% af kapaciteten<br />
i slutningen af 2003, lå kapacitetsudnyttelsen på 85% i 3. kvartal<br />
<strong>2005</strong>. Siden 1990 har kapacitetsudnyttelsen svinget mellem 76% og<br />
87%.<br />
Når byggeriet af fabrikker og værksteder alligevel forventes at forblive<br />
stort set uændret i 2006, skyldes det, at ændringerne i industriens<br />
investeringsplaner udviser en faldende tendens. Man skal<br />
være varsom med at tolke alt for håndfast på data for industriens<br />
investeringsplaner, men en nærliggende forklaring er, at globaliseringen<br />
betyder, at kapacitetsudvidende investeringer ikke nødvendigvis<br />
vil være beliggende inden for landets grænser.<br />
Det er vanskeligt at vurdere præcist, hvilken effekt den øgede internationalisering<br />
vil have på byggeriet af fabrikker og værksteder.<br />
I debatten om globaliseringens konsekvenser har fokus først og<br />
fremmest været på udfl ytningen af løntunge og lavteknologiske<br />
arbejdspladser. Erfaringerne fra f.eks. tekstilindustrien viser dog, at<br />
funktioner såsom ledelse, design og marketing forbliver i Danmark,<br />
hvorved behovet for fabrikslokaler erstattes af et behov for administrationslokaler.<br />
I mere teknologitunge brancher er det også de løntunge dele af<br />
produktionen, der fl yttes til udlandet. Tilbage bliver de mere specialiserede<br />
dele af produktionen. I det omfang en udfl ytning af<br />
2,0<br />
1,5<br />
1,0<br />
0,5<br />
0<br />
1980<br />
den løntunge del af produktionen giver anledning til øget vækst og<br />
en udvidelse af produktionen, vil udfl ytningen give anledning til<br />
øget byggeri af fabrikker og værksteder på lidt længere sigt.<br />
Landbrug<br />
Faldet i landbrugsbyggeriet fortsætter i år og til næste år, men<br />
nedgangen er ikke så kraftig som tidligere set. Fra 2003 til 2004<br />
faldt landbrugsbyggeriet med 160.000 m 2 . I <strong>2005</strong> og 2006 forventes<br />
nedgangen at være på 50.000 m 2 årligt. <strong>Dansk</strong> <strong>Byggeri</strong> forventer, at<br />
der i år påbegyndes knap 2,2 mio. m 2 og i 2006 2,1 mio. m 2 .<br />
Tendensen peger stadigvæk nedad for landbrugsbyggeriet, men<br />
nedgangen sker fra et meget højt niveau. I 2000, da landbrugsbyggeriet<br />
var sit højdepunkt, udgjorde byggeriet af avls- og driftsbygninger<br />
næsten 30% af det samlede påbegyndte byggeri.<br />
Det er de meget kraftige strukturændringer i landbruget, der har<br />
givet sig udslag i et meget højt landbrugsbyggeri. Mellem 2001 og<br />
2003 faldt antallet af bedrifter ifølge <strong>Dansk</strong> Landbrug med over<br />
5.000. Samtidig steg antallet af bedrifter på over 100 hektar med<br />
700. De enkelte bedrifter bliver altså færre, men større. Samtidig<br />
bliver brugene mere specialiserede. Antallet af bedrifter, der både<br />
holder svin og kvæg, er således faldet fra at udgøre 18,2% af alle<br />
brug i 1990 til kun at udgøre 6,9% i 2003.<br />
PÅBEGYNDT BYGGERI AF BYGNINGER TIL ADMINISTRATION, HANDEL OG LIBERALE ERHVERV I 1980-2006<br />
Mio. m 2 etageareal<br />
1982<br />
1984<br />
1986<br />
1988<br />
1990<br />
1992<br />
1994<br />
1996<br />
1998<br />
2000<br />
2002<br />
2004<br />
2006<br />
15
2,0<br />
1,5<br />
1,0<br />
0,5<br />
0<br />
3,0<br />
2,5<br />
2,0<br />
1,5<br />
1,0<br />
0,5<br />
0<br />
16<br />
Mio. m 2 etageareal<br />
1980<br />
1980<br />
PÅBEGYNDT BYGGERI AF FABRIKKER OG VÆRKSTEDER I 1980-2006<br />
1982<br />
1984<br />
1986<br />
1988<br />
1990<br />
PÅBEGYNDT BYGGERI AF AVLS- OG DRIFTSBYGNINGER TIL LANDBRUG, GARTNERI M.V. I 1980-2006<br />
Mio. m 2 etageareal<br />
1982<br />
1984<br />
1986<br />
1988<br />
1990<br />
1992<br />
1992<br />
1994<br />
1994<br />
1996<br />
1996<br />
1998<br />
1998<br />
2000<br />
2000<br />
2002<br />
2002<br />
2004<br />
2004<br />
2006<br />
2006
Institutionsbyggeriet<br />
Institutionsbyggeriet forventes at falde i de kommende år. Dels<br />
som følge af den stramme kommunale økonomi, men også som<br />
konsekvens af kommunalreformen, der træder i kraft den 1. januar<br />
2007. I <strong>2005</strong> forventes institutionsbyggeriet at nå op på 380.000 m 2 ,<br />
hvilket er en tilbagegang på 5% i forhold til 2004. Til næste år<br />
forventes faldet at fortsætte, så der i alt påbegyndes 320.000 m 2 til<br />
kultur og institutioner.<br />
<strong>Byggeri</strong>et af Rigsarkivet påbegyndes tidligst i 2007. Det betyder, at<br />
der er en pause i påbegyndelserne af kultur- og institutionsbygge-<br />
Reparation og vedligeholdelse<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Byggeri</strong> forventer, at aktiviteten på den professionelle del af<br />
markedet for reparation og vedligeholdelse når op på knap 51 mia.<br />
kr. i <strong>2005</strong>. Det er en stigning på 5% i forhold til 2004, når der korrigeres<br />
for infl ation. Ud over de forhold, der også medvirker til at<br />
trække aktiviteten ved nybyggeriet af private boliger op, er det ikke<br />
mindst stormen den 8. februar i år og initiativerne i regeringens<br />
vækstpakke fra marts 2004, der har afstedkommet en høj aktivitet<br />
på markedet for reparation og vedligeholdelse. I 2006 vil aktiviteten<br />
falde tilbage, efterhånden som effekten af stormen og regeringens<br />
forårspakke klinger af.<br />
Markedet for renovering og vedligeholdelse er af voksende betydning<br />
for den samlede udvikling i bygge- og anlægssektoren. Siden<br />
2000 har produktionsværdien på markedet for renovering og vedligeholdelse<br />
svinget omkring 50 mia. kroner. Det svarer til ca. 30%<br />
af den samlede produktionsværdi i bygge- og anlægssektoren.<br />
rier i 2006. Fra 2007 er der udsigt til f.eks. udbygningen af Københavns<br />
Universitet på Amager.<br />
Der har været stor fokus på kommunernes adfærd i forbindelse<br />
med kommunalreformen. Med udgangspunkt i erfaringerne fra<br />
kommunalreformen i 1970 indførte regeringen derfor en godkendelsesordning<br />
for kommunale anlægsprojekter, så man kunne<br />
undgå, at kommunerne byggede f.eks. skoler, rådhuse og børnehaver,<br />
der efter reformen ville være overfl ødige.<br />
Reparation- og vedligeholdelsesaktiviteten udmærker sig ved at<br />
være mindre konjunkturfølsom end f.eks. nybyggeriet. Repara tion-<br />
og vedligeholdelsesaktiviteten afspejler aktiviteten i nybyggeriet,<br />
men udsvingene er ikke så kraftige. Det var markedet for renovering<br />
og vedligeholdelse, der holdt hånden under aktivitetsniveauet<br />
i byggesektoren, da erhvervsbyggeriet dykkede under den økonomiske<br />
afmatning i 2002 og 2003.<br />
Boligsegmentet udgør den største del af det professionelle marked<br />
for bygningsreparation og vedligeholdelse. Især aktiviteten blandt<br />
de private boligejere er helt i top. Det er imidlertid ikke kun de<br />
gunstige økonomiske forhold med stigende ejendomspriser, lav<br />
rente, indkomstfremgang og høj grad af jobsikkerhed, der holder<br />
aktiviteten oppe. En stor del af den danske boligmasse er kommet<br />
op i en aldersklasse, hvor større bygningsdele skal udskiftes eller<br />
renoveres. Der gælder ikke mindst den halve million parcelhuse,<br />
der blev bygget i perioden 1960-75.<br />
HOVEDREPARATION OG VEDLIGEHOLDELSE AF BOLIGER OG BYGNINGER I 2000-2006, MIA. KR. 2004-PRISER<br />
2000 2001 2002 2003 2004 <strong>2005</strong> 2006<br />
Hovedreparation af:<br />
Boliger 25,6 20,1 18,7 19,1 20,0 21,0 20,4<br />
Erhvervsbygninger 9,8 8,6 7,2 6,3 6,3 6,9 6,5<br />
Offentlige bygninger 2,2 1,9 2,0 2,0 2,0 2,2 2,0<br />
I alt hovedreparation<br />
Reparation og vedligeholdelse af:<br />
37,5 30,7 27,9 27,4 28,2 30,1 28,9<br />
Boliger 9,7 10,2 10,8 10,3 10,8 11,1 10,9<br />
Erhvervsbygninger 6,4 6,8 7,2 6,8 6,6 6,8 6,7<br />
Offentlige bygninger 2,2 2,3 2,4 2,3 2,6 2,7 2,7<br />
I alt reparation og vedligeholdelse 18,4 19,3 20,5 19,4 19,9 20,5 20,2<br />
Professionelt renoveringsmarked i alt 55,9 50,0 48,3 46,8 48,1 50,6 49,1<br />
Materialer købt af private 22,1 21,6 23,5 24,6 25,3 26,1 25,7<br />
Samlet opgørelse 78,0 71,6 71,8 71,4 73,4 76,7 74,7<br />
17
De kraftigt stigende boligpriser har også medvirket til at trække<br />
markedet op. Den seneste statistik fra Realkreditrådet peger på<br />
en gennemsnitlig stigning i priserne på parcel- og rækkehuse på<br />
mellem 10 og 15% fra 2. kvt. 2004 til 2. kvt. <strong>2005</strong>. Statistikken dækker<br />
dog over en noget uensartet udvikling. Priserne er især steget<br />
kraftigt i og omkring de større byer, mens udviklingen har været<br />
mere behersket i yderområderne. De stigende priser har gjort det<br />
muligt for mange boligejere at belåne friværdien i deres boliger til<br />
at fi nansiere nye moderniserings og ombygningsprojekter.<br />
Institut for Konjunktur-Analyses (IFKA) kvartalsvise forbrugerundersøgelse<br />
understøtter, at lysten til at bygge om og modernisere er<br />
stor hos de private boligejere. IFKAs seneste undersøgelse fra september<br />
<strong>2005</strong> viser, at 20% af husstandene havde fået udført eller<br />
foretaget større forbedringsarbejder (bad, køkken eller udestue)<br />
på deres bolig inden for det seneste år, og at 18% af husstandene<br />
planlægger større forbedringsarbejder i den kommende 12 månedersperiode.<br />
Til sammenligning forventede 19% af husstandene at<br />
udføre større forbedringsarbejder ved målingen i september 2004.<br />
Aktiviteten ved den offentligt støttede byfornyelse aftager i de<br />
kommende år. Årsagen skal dels søges i byfornyelsesreformen fra<br />
2004, dels i de stærkt reducerede byfornyelsesrammer. Byfornyelsesreformen<br />
betød, at færre ejendomme kan få del i byfornyelsesmidlerne,<br />
samtidig med at den private del af fi nansieringen blev<br />
sat op.<br />
Reformen sigter mod at nedbringe den statslige andel af fi nansieringsbyrden<br />
ved byfornyelse til 25-30% og øge medfi nansieringen<br />
fra ejere og lejere.<br />
I Forårspakken afsatte regeringen 100 mio. kr. til en ekstraordinær<br />
byfornyelsesindsats i kommuner med ghettoproblemer. Regeringen<br />
forventede på daværende tidspunkt, at tilskuddet ville medføre<br />
investeringer på ca. 400 mio. kr.<br />
I 2006 vil effekten af den ekstraordinære byfornyelsesindsats aftage<br />
ligesom aktiviteten fra byfornyelsesprojekter igangsat under<br />
den tidligere byfornyelseslov. Byfornyelsesaktiviteten vil herefter<br />
18<br />
OFFENTLIGE UDGIFTER TIL BYFORNYELSE, MIO. KR. I <strong>2005</strong>-PRISER<br />
Finanslov Finanslov Budgetoverslag<br />
2004 <strong>2005</strong> 2006 2007 2008<br />
Statens udgifter 259 261 257 261 216<br />
Grundejernes Investeringsfond (GI) 50 50 50 50 -<br />
Statslig udgiftsramme inkl. GI 309 311 307 311 216<br />
Kommunernes* udgifter ca. 321 319 320 322 325<br />
Offentlige udgifter inkl. GI. 630 630 627 633 541<br />
*) Socialministeriets skøn<br />
primært udspringe af de midler, der er afsat på fi nansloven. På<br />
fi nansloven for 2006 er der afsat 257 mio. kr. til statslig støtte af<br />
byfornyelsesprojekter. Dermed vil aktiviteten ved byfornyelse ligge<br />
på omkring 1 mia. kr. i de kommende år.<br />
De knap 500.000 almene boliger er ikke omfattet af byfornyelsesloven.<br />
Den almene sektors renoverings- og vedligeholdelsesaktivitet<br />
fi nansieres til dels gennem træk på midlerne i Landsbyggefonden.<br />
Enten som træk på de enkelte boligorganisationers egne<br />
konti, dvs. dispositionsfondene, eller som tilskud fra Landsbyggefonden.<br />
Ved hjælp af midlerne i Landsbyggefonden har de almene<br />
boligorganisationer gennem en årrække fortaget moderniseringer<br />
og renoveringer for 1-1,5 mia. kr. årligt.<br />
I 2002 fi k Landsbyggefonden således mulighed for at støtte renovering<br />
og modernisering af almene boliger inden for en ramme på<br />
1,5 mia. kr. årligt i perioden 2003-2008. Den almene boligsektors<br />
samlede renoverings- og moderniserings aktivitet har hermed ligget<br />
i omegnen af 3 mia. kr. om året fra 2003-<strong>2005</strong>.<br />
Som del af boligaftalen er der afsat yderligere 625 mio. kr. til renoveringer<br />
af utidssvarende boligafdelinger i 2006. Forøgelsen af<br />
investeringsrammen forventes ikke af få indfl ydelse på aktiviteten<br />
inden for denne analyses tidshorisont pga. en meget lang beslutnings-<br />
og planlægningsperiode ved denne type projekter.<br />
Renoverings- og vedligeholdelsesaktiviteten i erhvervslivet er langsomt<br />
ved at blive normaliseret efter et dyk i aktiviteten i forlængelse<br />
af den økonomiske afmatning. Fremgangen i beskæftigelsen<br />
vil give behov for at renovere og modernisere butikker, kontorer og<br />
erhvervslivets øvrige bygninger. Aktiviteten forventes at stige fra i<br />
alt 12,9 mia. kr. i 2004 til 13,7 mia. kr. i <strong>2005</strong>.<br />
Den offentlige sektors reparations- og vedligholdelsesaktivitet er<br />
forholdsvis stabil og præget af de stramme offentlige fi nanser. Den<br />
igangværende kommunalreform kan dog give anledning til et løft i<br />
kommunernes renoverings- og moderniseringsaktivitet, efterhånden<br />
som kommunernes eksisterende bygninger skal gøres klar til<br />
nye formål.
Anlæg<br />
Også anlægsaktiviten er i <strong>2005</strong> påvirket af Forårspakken. Som en<br />
del af regeringens intention om at udjævne bygge- og anlægsaktiviteten<br />
blev puljen til sikkerhed og bedre kapacitet på trafi kområdet<br />
udvidet med 50 mio. kr. i både 2004 og <strong>2005</strong> mod en<br />
reduk tion på 25 mio. kr. årligt i de efterfølgende 4 år. Samtidig<br />
indeholdt Forårspakken en opfordring til kommunerne om at øge<br />
indsatsen for at indhente vedligeholdelsesefterslæbet på kloakområdet.<br />
Grundlaget for oversigten over udviklingen i anlægsinvesteringerne<br />
er dels regeringens forslag til fi nanslov for 2006 og budgetoverslagene<br />
for statens investeringer i de følgende par år, dels de<br />
kommunale anlægsbudgetter for <strong>2005</strong> samt budgetoverslagene<br />
for 2006, 2007 og 2008. Herudover er der indhentet budgetter og<br />
budgetoverslag på det koncessionerede område. Tallene for 2003<br />
og 2004 er regnskabstal.<br />
ANLÆGSINVESTERINGERNE I 2002-2008 I MIO. KR. I <strong>2005</strong>-PRISER<br />
Fra et niveau på 15,2 mia. kr. i 2004 falder anlægsinvesteringerne<br />
med 139 mio. kr. i år. I 2006 tyder tallene for budgetter og budgetoverslag<br />
på et yderligere fald på tilsammen 8% til knap 14 mia.<br />
kr. Normalt sker der dog et lille løft i niveauet for anlægsudgifterne<br />
ved overgangen fra budgetoverslaget til budgettet, og hvis<br />
det bliver gentaget i 2006, vil der kun blive tale om en mindre<br />
tilbagegang i det sidste år, inden kommunalreformen træder i<br />
kraft. Den samlede aktivitet ved anlægsvirksomhed ligger hermed<br />
på et stabilt niveau i de kommende år.<br />
Der er modsat rettede tendenser for udviklingen på de forskellige<br />
delmarkeder. I 2006 er der et mindre fald i investeringerne<br />
på energiområdet efter en stigning i år. På trafi kområde er investeringerne<br />
på et stabilt niveau i <strong>2005</strong> og 2006 i forhold til 2004.<br />
Miljøinvesteringerne stiger i år og falder til næste år, mens investeringerne<br />
i byggemodning aftager både i <strong>2005</strong> og 2006.<br />
2002 2003 2004 <strong>2005</strong> 2006 2007 2008<br />
Vindmøller: fundamenter 962 687 5 18 18 815 851<br />
Regionale naturgasnet 226 222 154 157 126 111 10<br />
EL-fordelingsanlæg 2.626 3.015 2.700 2.700 2.700 2.700 2.700<br />
Varmeforsyning 658 675 586 778 667 657 633<br />
Energi i alt<br />
Veje<br />
4.471 4.599 3.445 3.654 3.511 4.283 4.294<br />
- Nyanlæg 2.629 2.644 3.385 3.770 3.857 3.250 2.873<br />
- Drift, Vejdirektoratet 426 484 435 457 450 439 440<br />
Kommunale havne 77 66 88 50 49 20 24<br />
Kystbeskyttelse 141 140 89 90 88 78 78<br />
Metroen i København 642 157 281 250 70 30 -<br />
Baner, sporanlæg m.v. - 1.529 1.622 1.377 1.641 1.323 1.624<br />
Trafi k i alt 3.916 5.020 5.900 5.993 6.156 5.140 5.038<br />
Spildevandsanlæg 2.392 2.443 2.811 2.918 2.513 2.350 2.186<br />
Vandforsyning 322 384 371 492 456 430 392<br />
Renovation 238 328 225 256 61 50 53<br />
Vandløbsvæsen 25 40 48 39 38 38 35<br />
Andre miljøforanstaltninger 71 64 57 51 50 51 50<br />
Miljø i alt<br />
Byggemodning<br />
3.048 3.259 3.512 3.756 3.118 2.919 2.717<br />
- Kommuner 1.590 1.709 1.760 1.232 1.029 850 706<br />
- Fritidsområder 108 111 274 183 109 94 102<br />
- Amager Strandpark 122 122<br />
- Ørestaden 310 157 102 85 70 70<br />
- Landbrugets grundforbedringer 117 107 102 100 100 100 100<br />
Byggemodning i alt 2.126 2.083 2.360 1.721 1.307 1.114 908<br />
Tilsammen 13.561 14.962 15.217 15.123 14.092 13.456 12.956<br />
El-fordelingsanlæg i 2003-2008 er skøn<br />
19
40<br />
35<br />
30<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
De enkelte delmarkeder<br />
Energi<br />
Anlægsinvesteringerne på energiområde stiger med i alt 200 mio.<br />
kr. i <strong>2005</strong> og falder herefter med 100 mio. kr. i 2006.<br />
Investeringerne i landbaserede vindmøller er på et meget lavt niveau,<br />
mens der er pause i anlægsarbejderne med havvindmøller i<br />
<strong>2005</strong> og 2006. I oversigten er vist skøn for investeringerne i fundamenter<br />
til møllerne. Verdens største havvindmølleparker planlægges<br />
anlagt i de følgende år på Horns Rev og Rødsand.<br />
Investeringerne i regionale naturgasnet i form af distributionsledninger<br />
og stikledninger er vigende og vil i 2006 kun udgøre<br />
126 mio. kr.<br />
Der foreligger ikke længere et samlet overblik over investeringerne<br />
i el-værkernes fordelingsanlæg, men der er høj aktivitet med at<br />
kabellægge nye eller renoverede netstrækninger for at øge forsyningssikkerheden.<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Byggeri</strong> forventer et højt investeringsniveau<br />
i de kommende år. Der kan forudses manglende produktionskapacitet,<br />
hvilket giver behov for nye højspændingsnet, og de<br />
øgede krav til udveksling over landegrænserne og integration af<br />
vindkraft og transit af el-produktion vil medføre fl ere investeringer<br />
i fordelingsanlæg.<br />
Kommunernes investeringer i varmeforsyning stiger i <strong>2005</strong> med<br />
200 mio. kr. til 800 mio. kr., hvorefter der er udsigt til et fald på<br />
100 mio. kr.<br />
Trafi k<br />
På trafi kområdet ligger de samlede anlægsinvesteringer på et stabilt<br />
niveau på 6 mia. kr. i både <strong>2005</strong> og 2006.<br />
20<br />
ANLÆGSINVESTERINGERNE OPGJORT I FASTE PRISER 1990-2006<br />
Mia. kr. 2004-priser<br />
Investeringer i 2006 ifølge regeringens fi nanslovsforslag og kommunernes budgetoverslag.<br />
1990<br />
1991<br />
1992<br />
1993<br />
1994<br />
1995<br />
1996<br />
1997<br />
1998<br />
1999<br />
2000<br />
2001<br />
2002<br />
2003<br />
2004<br />
<strong>2005</strong><br />
2006<br />
I år stiger Vejdirektoratets anlægsinvesteringer 400 mio. kr. Fremgangen<br />
fortsætter til næste år, hvor der er udsigt til en vækst på<br />
200 mio. kr. I 2006 vil statens investeringer i anlæg af veje hermed<br />
beløbe sig til 1,7 mia. kr. mod 800 mio. kr. i 2003. Kommunernes<br />
investeringer på vejområdet ligger på et stabilt niveau i <strong>2005</strong>, mens<br />
der påregnes et fald på 100 mio. kr. til næste år.<br />
Vejdirektoratets udgifter til vedligeholdelse af veje og broer er på<br />
et niveau omkring 450 mio. kr. I oktober 2002 blev der bevilget<br />
1,5 mia. kr. til at indhente det konstaterede vedligeholdelsesefterslæb.<br />
På den bag grund er det paradoksalt, at der ikke er sket<br />
nogen vækst i udgiftsniveauet.<br />
Anlægsinvesteringerne i den 3. etape af Metroforbindelsen mellem<br />
Lergravsparken og Kastrup Lufthavn aftager, efterhånden som anlægsarbejdet<br />
skrider frem. I <strong>2005</strong> er investeringerne på 250 mio. kr.,<br />
men falder til 70 mio. kr. i 2006.<br />
På det øvrige jernbaneområde stiger investeringerne i fornyelse og<br />
vedligeholdelse af banelegemet mv. som konsekvens af trafi kaftalen<br />
fra <strong>november</strong> 2003, der opprioriterede vedligeholdelse og fornyelse.<br />
Men da aktiviteten ved nyanlæg falder, er der et fald i den<br />
samlede anlægsak tivitet på baneområdet i <strong>2005</strong>. I 2006 forudses<br />
en mindre stigning i den samlede aktivitet inden for Banedanmarks<br />
område.<br />
Miljø<br />
I de senere år har der været stigende anlægsinvesteringer på miljøområdet,<br />
og i år stiger inve ste ringerne igen. Der er en vækst på<br />
godt 200 mio. kr. Aktiviteten kulminerer i <strong>2005</strong>, idet der forudses<br />
et fald i 2006, fordi anlægsinvesteringerne i forbindelse med renovation<br />
falder kraftigt.
På spildevandsområdet var 2004 et historisk år. For første gang<br />
i mange år levede kommunernes investeringer i kloakering og<br />
rensningsanlæg op til budgettet. Det indebar en ekstraordinær<br />
høj vækst på knap 400 mio. kr. fra 2003 til 2004. I <strong>2005</strong> budgetterer<br />
kommunerne med en vækst på 100 mio. kr. Med intentionerne<br />
om at forøge investeringerne i kloakfornyelse, kan der forudses<br />
et løft i kommunernes udgifter på budgettet for 2006 i forhold<br />
til det investeringsniveau, som var angivet i budgetoverslaget for<br />
2006.<br />
Investeringerne i vandforsyning stiger med 100 mio. kr. i <strong>2005</strong> til et<br />
niveau på 500 mio. kr. og falder lidt i 2006. Utætheder i ledningsnettet<br />
indebar et tab i forbruget af vand på 28,2 mio. m³ i 2003, og<br />
Produktionsværdi<br />
I 2004 var produktionsværdien ved bygge- og anlægsvirksomhed<br />
170 mia. kr. Heraf udgjorde nybyggeri, hovedreparation og bygningsreparation<br />
udført af professionelle virksomheder 103 mia. kr.,<br />
mens anlægsvirksomhed beløb sig til 41 mia. kr., og byggematerialer<br />
købt af private beløb sig til 25 mia. kr.<br />
I <strong>2005</strong> påregnes en vækst i produktionsværdien på 5 mia. kr. eller<br />
3%, som først og fremmest er drevet af boligbyggeriet. I 2006 er<br />
der er udsigt til et fald i den samlede produktionsværdi ved bygge-<br />
og anlægsvirksomhed på 1,5 mia. kr. eller 1%.<br />
Produktionsværdien er aktiviteten uden fradrag af forbrug af materialer<br />
i produktionen. Der er tale om al aktivitet ved nyopførelse,<br />
dvs. nybyggeri og nyanlæg, samt hovedreparation og alm. reparation<br />
og vedligeholdelse af bygninger og anlæg. Værdien er opgjort i<br />
basispriser, dvs. uden moms og afgifter.<br />
Produktionsværdien måler al bygge- og anlægsaktivitet. Det er<br />
produktion udført af private bygge- og anlægsvirksomheder, herunder<br />
arkitekter og ingeniører samt offentlige og koncessionerede<br />
virksomheders produktion i forbindelse med bygge- og anlægsak-<br />
PRODUKTIONSVÆRDIEN FORDELT PÅ HOVEDMARKEDER I <strong>2005</strong><br />
Materialer<br />
købt af private<br />
15%<br />
Anlæg<br />
24%<br />
tabet udgjorde 6,75% af indvindingen af grundvand. Tallene illustrerer<br />
meget godt behovet for fornyelse af vandforsyningsnettet.<br />
Byggemodning<br />
Kommunerne budgetterer med faldende investeringer i byggemodning<br />
i både <strong>2005</strong> og 2006. I forhold til 2004 falder udgifterne til<br />
kommunernes byggemodning med 30% i år på trods af den høje<br />
aktivi tet ved nybyggeri af boliger. <strong>Dansk</strong> <strong>Byggeri</strong> regner derfor med<br />
et højere niveau end det, der er budgetteret.<br />
Anlægsudgifter til fritidsområder, som omfatter parker, legepladser,<br />
skove samt natur- og strand områder, falder i både <strong>2005</strong> og 2006.<br />
Anlægsarbejdet med Amager Strandpark er fuldført, hvil ket medvirker<br />
til et fald i aktiviteten fra <strong>2005</strong> til 2006.<br />
tivitet. Hertil kommer byggematerialer, som er indkøbt af private<br />
virksomheder, til bygningsreparationer, der udføres med egen<br />
arbejdskraft, og private husholdningers gør det selv-arbejder.<br />
Den professionelle byggeaktivitet omfatter summen af nybyggeri og<br />
hovedreparation samt bygningsreparation udført af professionelle<br />
virksomheder. Opgørelsen af værdien af byggematerialer indkøbt<br />
af private giver et bedre overblik over markedet for renovering af<br />
boliger og bygninger. Det professionelle marked forventes i <strong>2005</strong> at<br />
udgøre 51 mia. kr., mens materialer købt af private skønnes til 26<br />
mia. kr.<br />
Kilden til de historiske tal er Danmarks Statistiks Nationalregnskaber.<br />
Her er begrebet anlæg ikke identisk med det begreb, som<br />
bliver benyttet i oversigten over anlægsinvesteringerne i afsnittet<br />
om anlægsvirksomhed. Det skyldes bl.a., at Danmarks Statistik<br />
medtager offshore-investeringer i olie- og gasindvinding som en<br />
del af anlæg. I oversigten over anlægsinvesteringerne fokuserer<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Byggeri</strong> på de områder, som er særligt interessante for anlægssektorens<br />
virksomheder.<br />
Reparation og<br />
vedligeholdelse<br />
29%<br />
Nybyggeri<br />
32%<br />
21
22<br />
PRODUKTIONSVÆRDIEN VED BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHED I MIA. KR. I 2004-PRISER<br />
2000 2001 2002 2003 2004 <strong>2005</strong> 2006<br />
Boliger:<br />
Nybyggeri 18,2 20,0 20,9 24,9 29,2 31,3 32,6<br />
Professionel hovedreparation 25,6 20,1 18,7 19,1 20,0 21,0 20,4<br />
Boligbyggeri i alt<br />
Erhvervsbygninger:<br />
43,8 40,2 39,6 44,0 49,2 52,3 53,0<br />
Nybyggeri 23,7 24,9 21,1 19,2 18,8 18,5 18,4<br />
Professionel hovedreparation 9,8 8,6 7,2 6,3 6,3 6,9 6,5<br />
Erhvervsbyggeri i alt<br />
Offentlige bygninger:<br />
33,4 33,5 28,3 25,5 25,1 25,5 24,8<br />
Nybyggeri 6,7 7,6 7,2 7,0 7,0 6,8 6,3<br />
Professionel hovedreparation 2,2 1,9 2,0 2,0 2,0 2,2 2,0<br />
Offentligt byggeri i alt 8,8 9,5 9,3 9,0 9,0 9,0 8,2<br />
Professionelle Byggeinvesteringer 86,0 83,2 77,1 78,5 83,3 86,8 86,0<br />
Professionel bygningsreparation 18,4 19,3 20,5 19,4 19,9 20,5 20,2<br />
Professionel Byggeaktivitet 104,4 102,5 97,5 98,0 103,2 107,2 106,2<br />
Materialer købt af private 22,1 21,6 23,5 24,6 25,3 26,1 25,7<br />
Byggeaktivitet i alt 126,5 124,2 121,1 122,5 128,5 133,3 131,9<br />
Nyanlæg 23,8 25,9 26,3 26,0 22,7 22,8 22,5<br />
Anlægsreparation 17,7 18,9 18,8 17,7 18,7 18,7 18,7<br />
Anlægsaktivitet i alt 41,5 44,7 45,2 43,7 41,4 41,5 41,2<br />
Bygge- og anlægsaktivitet i alt* 168,5 169,6 166,6 166,6 170,4 175,4 173,8<br />
*) inkl. software 0,5 mia. kr.
Nøgletalsoversigt<br />
PÅBEGYNDT BYGGERI I 1.000 M²<br />
1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 <strong>2005</strong> 2006<br />
Helårsbeboelse 2.231 2.505 2.690 2.500 2.100 2.530 2.640 2.980 3.120 3.370 3.290<br />
Fabrikker & værksteder 764 961 1.090 1.110 1.140 990 850 630 650 700 700<br />
Administration 865 915 1.030 1.170 1.320 1.470 1.200 970 950 900 900<br />
Øvrigt 284 339 330 350 300 420 280 260 280 280 280<br />
Landbrug 1.800 2.124 2.400 2.140 2.560 2.460 2.410 2.360 2.200 2.150 2.100<br />
Erhvervsbyggeri i alt 3.713 4.339 4.850 4.770 5.320 5.340 4.740 4.220 4.080 4.030 3.980<br />
Kultur & institutioner 412 449 390 490 460 570 440 400 400 380 320<br />
Bygninger i øvrigt 994 1.072 1.140 1.100 1.090 1.100 1.120 1.230 1.350 1.420 1.560<br />
- heraf: sommerhuse 209 226 250 240 230 240 270 330 420 470 650<br />
- heraf: garager, carporte, udhuse 650 702 750 730 710 690 710 740 790 810 770<br />
<strong>Byggeri</strong> i alt 7.351 8.364 9.070 8.860 8.970 9.540 8.940 8.830 8.950 9.200 9.150<br />
PRODUKTIONSVÆRDIEN VED BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHED I MIA. KR. I 2004-PRISER<br />
1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 <strong>2005</strong> 2006<br />
Boliger<br />
Nybyggeri 16,4 20,3 22,0 21,4 18,2 20,0 20,9 24,9 29,2 31,3 32,6<br />
Professionel hovedreparation 18,2 18,0 17,1 19,2 25,6 20,1 18,7 19,1 20,0 21,0 20,4<br />
Boligbyggeri i alt<br />
Erhvervsbygninger<br />
34,6 38,3 39,1 40,7 43,8 40,2 39,6 44,0 49,2 52,3 53,0<br />
Nybyggeri 17,3 19,5 22,6 22,6 23,7 24,9 21,1 19,2 18,8 18,5 18,4<br />
Professionel hovedreparation 5,5 6,3 5,9 7,7 9,8 8,6 7,2 6,3 6,3 6,9 6,5<br />
Erhvervsbyggeri i alt<br />
Offentlige bygninger<br />
22,7 25,8 28,4 30,3 33,4 33,5 28,3 25,5 25,1 25,5 24,8<br />
Nybyggeri 6,7 6,7 6,0 5,9 6,7 7,6 7,2 7,0 7,0 6,8 6,3<br />
Professionel hovedreparation 1,8 1,9 1,9 1,7 2,2 1,9 2,0 2,0 2,0 2,2 2,0<br />
Offentligt byggeri i alt 8,5 8,7 7,9 7,6 8,8 9,5 9,3 9,0 9,0 9,0 8,2<br />
Byggeinvesteringer i alt 65,9 72,8 75,4 78,6 86,0 83,2 77,1 78,5 83,3 86,8 86,0<br />
Professionel bygningsreparation 18,1 19,1 19,7 20,2 18,4 19,3 20,5 19,4 19,9 20,5 20,2<br />
Professionel byggeaktivitet 83,9 91,9 95,1 98,8 104,4 102,5 97,5 98,0 103,2 107,2 106,2<br />
Materialer købt af private 18,3 19,0 20,2 21,8 22,1 21,6 23,5 24,6 25,3 26,1 25,7<br />
Nyanlæg 33,9 32,8 32,6 25,6 23,8 25,9 26,3 26,0 22,7 22,8 22,5<br />
Anlægsreparation 18,0 17,3 17,0 17,5 17,7 18,9 18,8 17,7 18,7 18,7 18,7<br />
Anlægsaktivitet i alt 51,9 50,1 49,7 43,1 41,5 44,7 45,2 43,7 41,4 41,5 41,2<br />
Bygge- og anlægsaktivitet i alt* 153,9 161,0 165,1 164,1 168,5 169,6 166,6 166,6 170,4 175,4 173,8<br />
* Inkl. software 0,5 mia. kr.<br />
ANTAL PÅBEGYNDTE BOLIGER<br />
1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 <strong>2005</strong> 2006<br />
Fritliggende enfamiliehuse 5.800 7.100 7.400 6.700 5.300 5.800 6.100 7.500 8.500 10.000 10.500<br />
Række-, kæde- og dobbelthuse 3.500 3.300 3.600 3.600 3.900 5.700 7.000 7.400 6.800 6.500 6.000<br />
Lejligheder i fl erfamiliehuse 8.300 7.200 7.500 7.400 6.900 9.300 10.000 12.400 12.200 12.000 11.000<br />
Boliger i alt 17.600 17.600 18.500 17.700 16.100 20.800 23.100 27.300 27.500 28.500 27.500<br />
BESKÆFTIGEDE VED BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHED<br />
1999 2000 2001 2002 2003 2004 <strong>2005</strong> 2006<br />
Nybyggeri 41.049 39.942 40.546 40.757 40.304 39.412 40.773 41.500<br />
Reparation 53.825 58.684 54.932 53.113 51.789 53.270 56.192 55.000<br />
Anlægsvirksomhed 23.987 24.352 25.465 25.164 22.795 22.907 23.961 24.000<br />
Andet arbejde 9.453 9.096 8.682 8.234 7.849 7.475 5.695 5.400<br />
Kontorarbejde 24.094 24.648 24.921 24.387 22.677 22.139 22.567 22.500<br />
Ikke på arbejde 9.786 10.140 10.159 9.775 10.190 10.695 12.524 11.800<br />
Beskæftigede i alt 162.195 166.862 164.705 161.430 155.603 155.896 161.712 160.200<br />
23
<strong>Dansk</strong> <strong>Byggeri</strong> er organisationen for 6.000<br />
virksomheder inden for byggeri, anlæg og<br />
industri.<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Byggeri</strong>s hovedopgaver er at få<br />
politisk indfl ydelse, deltage i den offentlige<br />
debat samt yde service og sikre overenskomster,<br />
så medlemmerne kan udvikle<br />
deres virksomheder bedst muligt – til gavn<br />
for beskæftigelsen og konkurrenceevnen.<br />
Nørre Voldgade 106 og Kejsergade 2 ■ Postboks 2125 ■ 1015 København K ■ Telefon 72 16 00 00 ■ Fax 72 16 00 10 ■ www.danskbyggeri.dk<br />
<strong>november</strong> <strong>2005</strong>