Teorien om planlagt adfærd og Giddens

Sommeren 2007 – socialpsykologi 2. KARAKTER: 9-7
Indhold
Inledning og historicering ___________________________________________________side 2
♥ Udfordringer ____________________________________________________________ 2
Del 1 – Redegørelse for teorien om planlagt adfærd(handling) ________________________ 3
♥ Holdninger og attituder_____________________________________________________3
♥ Teorien om planlagt adfærd _________________________________________________4
♥ Sociale repræsentationer og diskursiv psykologi _________________________________5
Del 2 - Planlagt adfærd og Giddens identitetsteori ___________________________________6
♥ Giddens strukturationsteori og ”The knowledgeable agent” ________________________6
♥ Mening bag handling – en diskussion _________________________________________7
♥ Fra handling til identitets teori _______________________________________________9
Del 3 – Perspektiver og diskussion ______________________________________________ 10
♥ Antonovsky; ”sence of coherence” __________________________________________ 10
♥ Motivations- og intentionsbegrebet __________________________________________12
♥ Kritisk psykologi og handleevne ____________________________________________ 13
Konklusion __________________________________________________________________ 15
Referenceliste ________________________________________________________________ 16
- 1 -

Sommeren 2007 – socialpsykologi 2. KARAKTER: 9-7
Indledning og historicering
Socialpsykologien vil forstå mennesket - dets interaktion med omverdenen og dets bevæggrunde
her for. Analyserne og synet på dette fænomen er til stadighed omskiftelig i takt med udviklingen.
Der er forskellige måder at anskue såvel individ som samfund på. Man kan indtage et mikro- eller et
makro perspektiv og man kan have en kontekstuel eller dekontekstuel indfaldsvinkel.
Socialpsykologien beskæftiger sig med samspillet mellem individet og samfundet og dynamikken
mellem disse. Den placerer sig mellem psykologiske(menneskets psyke) og sociologiske(de
samfundsmæssige funktionsmåder) perspektiver. Socialiseringsproblematikken handler om,
hvordan vi skal forstå det enkelte (moderne) menneske og de udfordringer det står overfor. Den nye
social psykologi vil udforske menneskets bundethed og ubundethed i en verden, hvor det i
princippet er frisat og kan gøre, hvad det vil (Andersen og Mørch, 2000; 383-389). Jeg vil i denne
opgave belyse forskellige syn på menneskelig handling og i den forbindelse beskæftige mig med
forskellige teorier, som findes relevante i forhold dertil.
Siden socialpsykologiens opståen i begyndelsen af 1900 tallet har forskellige teorier forsøgt
at afklare ovenstående problematikker. Det er vigtigt at fortage en historicering, for at kunne
gennemskue de forskellige teoriers bevæggrunde og den socialpsykologiske sammenhæng og den
sociale integrationsproblematik som det enkelte individ befinder sig i. Overordnet set bevæger man
sig fra en psykoanalytisk anskuelse i 1920’erne - 30’erne, hvor attitude- og holdningsteorier var
forståelsesramme om individet og udmøntes i et krav om kontrol af dette. I 40’erne fremkommer
kulturmønsterteorier, som bliver afløst af rolle- og socialiseringsteori i 50’ – 60’erne, hvor en norm
baseret samfundsdiskurs udløste et fokus på opdragelse. I 70’- 80’erne fik handlings- og
praksisteori sit gennembrud og det diskursive indhold bestod af individualitet og attribution, hvilket
ophøjede individet som en deltagende aktør, der indgår i de sociale og kulturelle sammenhænge og
handler i disse. Modernitetsteorierne i dag har fortsat denne udvikling i deres fokus på socialitet og
aktivitet – mennesket er i besiddelse af indflydelse og er ansvarlig for egen fungeren (ibid.; 390).
Udfordringer
I følge Mørch forefindes der forskellige modi, meget lig ovenstående, over modernitetens
udfordringer inden for social psykologien og forholdet mellem individ og samfund. I modus 1 - det
tidlige moderne samfund har man fokus på en samfund-individ (S-I) konstellation, hvor individets
tilpasning i samfundet sker via opdragelse og socialisering. Individualitet og subjektivitet bliver i
det sen moderne, modus 2 erstattet af identitet og selvbestemmelse. Der er byttet om i forholdet,
således at individet nu står i relation til samfundet (I-S), hvor forhandling og socialitet bliver
omdrejningspunkt for formidling. Mørchs modustankegang kan overordnet set kædes sammen med
- 2 -

Sommeren 2007 – socialpsykologi 2. KARAKTER: 9-7
Giddens identitetsteori, hvori han påpeger, at man bevæget sig fra at skulle finde sin plads i tid og
rum (lære sociale regler, have tillid til eksperter og autoriteter, have tillid til hverdagen – tilegne sig
kvalifikationer, håndtere konflikter: lære basale sociale færdigheder og regler). Til at leve på tværs
af tid og rum, hvor socialitet ikke længere bundet til en bestemt lokalitet. Dette kræver, at man
udvikler selvidentitet, gennem refleksivitet og selvtillid kan vælge og fravælge autoritet og
ekspertise – som kan integreres i hverdagen og derudfra udvikle individuelle kompetencer, håndtere
konflikter gennem ontologisksikkerhed og socialitet (Giddens, 1996 og Andersen & Mørch, 2000;
394). Man står som individ i det senmoderne samfund overfor en række modstående krav - en
udfordring, som i høj grad influerer i hvorledes mennesker handler, som de gør. Udfordringen
består i, at man både skal være og blive som man selv vil, men også hvad samfundet kræver af sig –
kort sagt samfundsmæssig individualisering versus individuel samfundsmæssiggørelse. (Andersen
og Mørch, 2000; 383). Det bliver af disse årsager interessant, hvorledes mennesket forholder sig i
sen moderniteten og på den baggrund af dette handler.
Del 1 – Redegørelse af teori om planlagt adfærd (handling).
Holdninger og attituder
Holdning og attitudeteori beskæftiger sig med, hvordan vi forholder os til vor omverden. Det er et
af de mest undersøgte fænomener, men samtidig et af de mindst forståede. De klassiske
holdningsopfattelser og attitudeteori rummer antagelser om, at attituder skabes af værdier, følelser
og erfaring. Attituden antages at være et psykologisk fænomen, som er individuelt og iboende
mennesket. Attituden er en positiv eller negativ evaluering af omverdenen og kan afledes af, hvad
personen siger, gør og tænker. Den kan fremstå implicit(en automatisk form, som forekommer mere
eller mindre ubevidst) og eksplicit(bevidste holdninger). Mennesker varierer i deres behov for at
evaluere medmennesker og omverden. Ens attitude kan være dualistisk, forstået på den måde, at
man inderst inde har en negativ holdning til et fænomen, men udadtil fremstiller denne modsat, da
dette eksempelvis vil findes mere acceptable i den aktuelle sociale kontekst. I den forbindelse
begrebet ”the attitude-behaviour problem” (Wetherell, 1996; 136); der er ofte divergens mellem det
man siger, men ikke gør – hvilket i sig selv kan gøre holdnings- og attitude fænomenet svært at
gennemskue. Oprindeligt betragtede man attituder og holdninger som sammenhængende og relativt
varige orienteringer rettet mod en genstand eller en person – dog er man kommet frem til, at mødet
med andre mennesker og erfaringsdannelser forandrer den etablerede holdningsstruktur, hvilket
nyere teori påpeger (Franzoi, 2006; 171-188).
- 3 -

Sommeren 2007 – socialpsykologi 2. KARAKTER: 9-7
Teorien om planlagt adfærd
Første verdenskrigs rædsler var med til, at man blev interesseret i, hvilke mekanismer, der ligger
bag menneskets handlinger. Holdnings- og attitudeteorier blev aktualiseret – og proklamerede
oprindeligt at, når man havde målt et sæt attituder ville man kunne forudsige et bredt udsnit af den
enkeltes handlinger. Man ville forklare og forudsige andres adfærd, for på den måde at påvirke
menneskets syn, modificere eller ændre dets holdninger samt tilpasse dets adfærd i henhold til
samfundets normative rammer. Et meget konkret handlingsteoretisk bud; ”Theory of planned
behavior” opnåede i 70’erne anerkendelse og empirisk evidens(Wetherell, 1996; 134) og tog
udgangspunkt i de oprindelige attitude- og handlingsteorier. Som en reaktion på 70’ernes diskussion
om, hvorvidt attituder var bestemmende for handlinger og som en videreudvikling af Fishbein og
Ajzens ”theory of reasoned action” fra 1975(Franzoi, 2006; 191) kom Ajzen med teorien om
planlagt adfærd (1991, 2001). Teorien fordrer, at mennesker rationelt overvejer hvilke
konsekvenser deres handlinger vil få – altså findes der intentionalitet bag handlingen. Denne
intentionalitet er determineret af forskellige komponenter; den enkeltes attituder i forhold til
handling, hvori der implicit ligger tanker om konsekvenserne for en handling samt en vurdering af
disse; de subjektive normer, som er ens personlige vurdering af, hvad andre tænker om ens handling
– signifikante andres forventninger til én og ens motivation for at leve op til disse, samt; egen
oplevelse af kontrol - i usikre, ukontrollerbare situationer en vurdering af, hvor godt en handling
kan udføres (Ibid; 191-193). I følge teorien vejer de handlingsmæssige intentioner altså tungere end
selve attituden. I Franzois model(ibid.; 191) over planlagt adfærd fremstår de enkelte komponenter
som forholdsvist adskilte. Wetherell(Wetherell 1996; 132-134) derimod fremstiller modellens
komponenter(attitude toward behavior, subjektive norms, perceived behavioural control) som
værende interaktive – de påvirker hinanden og spiller sammen indbyrdes.
Teorien om planlagt adfærd er som sagt blevet empirisk testet og er et ganske godt
udgangspunkt for at forstå rationel tænkning og handling. Teorien er dog blevet kritiseret for, ikke
tage nok højde for de irrationelle og ubevidste bevæggrunde. Teorien indfanger ikke de handlinger,
som ikke på forhånd er planlagte eller direkte kan kontrolleres – såsom vaner(habits) – handlinger
man bare udfører også selvom, at det hverken er i overensstemmelse med ens holdninger eller
andres forventninger til ens handling. Teorien er dermed begrænset i sin afdækning af et i
virkeligheden komplekst menneske.
- 4 -

Sommeren 2007 – socialpsykologi 2. KARAKTER: 9-7
Sociale repræsentationer og diskursiv psykologi
Holdnings- og attitudeteori er blevet mere fleksibel, hvilket kommer til udtryk i følgende teorier.
Wetherell belyser Moscovicis teori(Moscovici, 2001 1 ) om sociale repræsentationer, som sætter
spørgsmålstegn ved om vores holdninger i virkeligheden er vore egne personlige unikummer?
(Wetherell, 1996; 137-149). Teorien hævder i stedet, at mennesker forstår verden ud fra forskellige
forestillinger og koncepter. Disse sociale repræsentationer består af den vidensmasse, der findes
indenfor et givent samfund på et givent tidspunkt og som vi som menneske orienterer os ud fra.
Repræsentationerne er mentale enheder, der består af begreber og forestillinger – skemaer, som man
altså kommunikere og agere i henhold til. Det er en konstruktionistisk teori, hvor menneskets
sociale verden ses som noget der konstrueres. Meningen er ikke på forhånd givet, men etableres i
den enkelte ved hjælp af de sociale repræsentationer. Nye repræsentationer skabes og udvikles
mentalt gennem forskellige processer, såsom forankring og objektivering. Man internaliserer et
fænomen, transformerer det til noget velkendt og etablerer dette som en del af ens eksisterende
erfaringsregister (ibid.; 142).
Wetherell(1996; 150-153) påpeger ligeledes i sin uddybning af den social
konstruktionistiske diskursive teori, at menneskers holdninger ikke er statiske, men i stedet fungerer
fleksibelt, dynamisk og formålsrettet. Holdninger har dermed ikke direkte oprindelse i personens
private oplevelse, men i stedet etableres i den diskursive kulturpraksis, som den enkelte er en del af.
Holdninger udvikles derfor til stadighed og fremtræder forskelligt, afhængig af hvilken sociale
kontekst man befinder sig i. Man konstruerer virkelighedsversioner gennem ens handlinger og
skaber på den måde mening.
Der opstår altså her en vigtig problematik, der handler om – i hvor høj grad handling er styret af
intentioner alene? Teorien om planlagt adfærd skelner ikke mellem intentionernes dybde eller
overflade. Den funderer som før nævnt i de rationelle, åbenlyse bevæggrunde og bagvedliggende
strukturer for handling – det overfladiske – om man så kan sige. Men man må ligeledes beskæftige
sig med det mere dybdegående og i den betydning, som jeg med en inddragelse af Moscovicis
sociale repræsentations teori og den diskursive psykologi forsøger at ligge op til. Nemlig, at den
enkelte har nogle ubevidste samt situations- og diskursbestemte initiativer og som gør, at deres
intentioner ikke blot er et produkt baseret på attituder, normer og forventninger, men bliver
dynamiske motiver for handling.
1 Moscovici udviklede i 1976 teorien om sociale repræsentationer med inspiration fra Durkheims
sociologiske begreb; ”collective repræsentations”. Beskrives mere udførligt i Moscovicis tekst(2001;
25).
- 5 -

Sommeren 2007 – socialpsykologi 2. KARAKTER: 9-7
Del 2 – Planlagt adfærd og Giddens teori om ”the knowledgeable agent”.
Giddens strukturationsteori og ”The knowledgeable agent”
Giddens skrev i 1971 ”Capitalism and Modern Soceity” og i 1973 ”The Structure of Advanced
Societies”, men det var først med værket ”New Rules of Sociological Methods” fra 1976, at
Strukturationsteorien fandt indpas (Layder, 1994; 156-158). Giddens tanker brød med den
accepterede sociologi og blev på den måde opsigtsvækkende. Den fremkom i en tid, hvor
modreaktionerne(ex. Marxismen, fænomenologien og interaktionismen) på Parsons
strukturfunktionalisme 2 var mange og splittede sociologien. Giddens teori fik dermed en syntetisk
funktion. Han ville med sin strukturationsteori forsøge at bringe eksisterende teorier tættere
sammen – fokusere på de elementer i disse, der kunne bringes i overensstemmelse. Han forsøgte
dermed at skabe en bred teori, hvor han på eklektisk vis træk på andre væsentlige tilgange. Han vil
lige som andre teoretikere(Foucault; Elias og etnometodologerne) ophæve traditionelle dualistiske
indgangsvinkler – men kommer alligevel til at gøre brug af disse. Han modsætter sig de
strukturteorier(Parsons), som determinerer menneskelig social aktivitet. Giddens skelner mellem
hans eget struktur begreb, som på den ene side beror på, at struktur kun er noget, der findes i
menneskelig bevidsthed og på den anden side er de aspekter af samfundet(sociale systemer; love),
som er af åbenlys og varig karakter. Layder kritiserer imidlertid denne definition, for hvis
strukturer ikke betyder, hvad det hidtil har betydet, kan det skabe mere forvirring end gavn.
Layder modsætter sig Giddens og hævder, at der findes objektive strukturer, som lægger ud over
de handlende individers indflydelse. Han påpeger ligeledes en selvmodsigelse, som handler om, at
Giddens beskriver institutioner og handlinger som noget, der i en verden som fungerer på tværs af
tid og rum, er blevet udlejret i abstrakte systemer. Dette hænger ikke sammen med tesen om, at
der ikke findes noget ”i sig selv” uden for aktøren. Giddens ser individet som en påvirket størrelse,
men samtidigt som forandrende og støttende konstruktør i samfundet, som ikke kan undersøges
adskilt fra dette. Individet er refleksivt og kan vælge sig ud af begrænsende momenter i samfundet
og derigennem influere egen social situation. Fokus må derfor bero på individets som skaber og
reproducent af dets hverdagspraksis og indtager i Layder perspektiv i sin sociale analyse en
humanistisk ”mikro” tilgang (Layder, 1994; 169-172). I strukturationsteorien ligger der en
2 Parsons strukturfunktionalisme er en systemteori funderet i på den ene side sociologisk
samfundsteori(fokus på sociale systemer, normer og roller) og på den anden side freudiansk
personlighedsteori(fokus på drifter, forældre-barn relation etc.). Parson beskæftiger sig med fire
forskellige strukturer (det fysiologiske system, personlighedssystemet, det social system og det
kulturelle system) som til sammen udgør det sociale system (Layder, 1994; 17-21).
- 6 -

Sommeren 2007 – socialpsykologi 2. KARAKTER: 9-7
fordring om, at samfundet er en betingelse for menneskelig handling, men det er ikke betingelsen i
sig selv, der skaber handlingen. Når man gør noget, så trækker man på bevidsthedsstrukturerne,
som er fungerer som muligheder for handling. Handling fungerer på en situationel basis som
bindeled mellem individ og samfund – den bliver konstituerende mellem individ og samfund
(Mørch, 1994; 22). Handlingen foretages, fordi man gør noget i sit liv og det kan man kun gøre
fordi, man er intentionel og motiveret som subjekt. Men intentionen og motivationen er for
Giddens ikke grundlaget for handling og skal dermed heller ikke danne grundlag for analysen af
menneskelig handling. Denne problematik ville blive belyst senere. Giddens praksisbegreb skal
vise hvorledes den sociale produktion og reproduktion hænger sammen. Praksis er de samlede
mængde af viden(knowledge), evner og ressourcer (uddannelse, sprog etc.) i den kollektive verden
– en mængde som er i bevægelse og under konstant fornyelse. Socialpraksis er for Giddens
menneskets evne til at ændre(producere) de omstændigheder, som det befinder sig i (Layder,
1994; 164-166).
”The knowledgeable agent” er den intentionelle, refleksive ”handler” – det
”strukturerende” individ, som har sat sig ind i sine samfundsmæssige betingelser, muligheder og
ansvar og som derpå er praktisk bevidst om, hvad det vil og gør og hvorfor det gør det. Giddens
er sociologisk og samfundsmæssigt orienteret og selvom, at hans tilgang indtager et
mikroperspektiv, så fanger han ikke de individuelle forskelle i menneskers forudsætninger for at
virke som en knowledgeable agent. Layder retter ligeledes denne kritik i og med at Giddens ikke
forklarer variabiliteten - den ulige fordeling af penge, magt etc., som er knyttet til de sociale
klasser. Giddens opererer dermed ikke tilstrækkeligt nuanceret på det individuelle
detaljeplan.(ibid.; 176).
Mening bag handling – en diskussion
Det er oplagt i forhold til opgaveformuleringen og ud fra forståelsen af, hvorfor mennesker gør som
de gør at diskutere Ajzens teori om planlagt adfærd og Giddens begreb om ”knowledgeable agent” i
forhold til spørgsmålet om mening. I teorien om planlagt adfærd fremstår meningsbegrebet ikke
som noget eksplicit – men må på en eller anden måde fremstå som følge af de tre komponenter
(attitude i forhold til handling, de subjektive normer og egen oplevelse af kontrol). Ligesom
Wetherells i sin model(Wetherell, 1996; 132) pointerer, at disse indgår i et interaktivt samspil og på
den måde samles i en meningslignende konstruktion - intentionen bag handlingen. Som før nævnt er
denne mening et resultat af rationelle, bevidste strukturer og rummer ikke de mindre åbenlyse og
ubevidste elementer i det komplekse individ. Teorien er på den måde begrænset også idet, at den
ikke beskriver handlingen ”ikke at handle”. I Ajzens tredje komponent om oplevelse af egen kontrol
- 7 -

Sommeren 2007 – socialpsykologi 2. KARAKTER: 9-7
vurderer individet succeskriteriet for en handling - risikoen for, at en handling vil mislykkedes og
muligheden for at den vil blive vellykket. Bliver risikoen for høj, gennemføres handlingen ikke.
Denne situation af ”handlingslammelse” defineres ikke yderligere hos Ajzen – men er det i
virkeligheden ikke i ligeså høj grad en handling ”ikke at handle”?
Giddens meningsbegreb dannes i lyset af den refleksive, diskursive handling. Mennesket
handler meningsfuldt, når det kan argumentere og i talesætte dets handlinger. Mening tilskrives
dermed narrativt efter den givne handling. Man kunne tænke, at den diskursive bevidsthed skaber
en kontinuitet, som giver mulighed for dannelsen af en erfaringsbase af mening, som den
nuværende handling kan trække på. Som Mørch(1994; 24) fremstiller og i henhold til ovenstående,
så skaber man betingelser i handlingen og man bruger det, man har skabt (duality of structure). Man
forandrer og fornyer de bevidsthedstruktur-baserede muligheder og disse bliver altså
meningsbærende og afgørende for ens handlinger. Giddens modsætter sig Ajzens tanker om
intentionerne som baggrund for handling. Giddens formår at integrere de ubevidste elementer af
handling, som Ajzen ikke gjorde, da meningen tilskrives narrativt. De uoverensstemmelser, der
måtte være mellem den oprindelige intention(ubevidste) og den efterfølgende konstruerede mening
ophæves, om man så kan sige, i den narrative analyse og man opnår på den måde kohærens i ens
handlinger.
Tager man fat i Ajzens begreb om de subjektive normer – altså ens omverden og
medmenneskers reaktion på ens handlinger og udvider det, dukker der en interessant parallel op.
Først og fremmest må man diskutere, hvem de signifikante andre er? Hvilke personer og
idealer(versioner af sandheden) er man i grunden styret af – og hvilke af disse bliver de styrende
subjektive normer? Man kan i Ajzens teori om planlagt adfærd og begrebet om de subjektive
normer, handle i såvel overensstemmelse som uoverensstemmelse med disse. Handler men
konformt bliver handlingen af reproducerende karakter, mens man bliver mere producerende, når
man handler i uoverensstemmelse. Men som Giddens påpeger kan en handling sagtens være
reproducerende et sted og samtidig producerende ét andet alt afhængig af, hvilke subjektive normer
man refererer til. Ens bevæggrund for en handling vil altså variere. Et aktuelt eksempel kan være de
autonome unge og deres oprør i forbindelse med rydningen af ”Ungdomshuset” på Nørrebro. Set i
forhold til politikernes version af sandheden og den gense samfundsnorm handler de unge
inkonformt(produktivt), mens man i overensstemmelse med overbevisningen indenfor disse unges
egne rækker handler konformt(reproduktivt) i den oprørske handling. Motivet bag handlingen bliver
på den måde centralt – kaster den enkelte autonome unge med brosten, for at modsætte sig
samfundet eller for at følge egne, anarkistiske idealer? Og kan det, der er reproduktivt i en
gruppesammenhæng ikke alligevel være produktiv handling i den enkeltes individuelle sfære?
- 8 -

Sommeren 2007 – socialpsykologi 2. KARAKTER: 9-7
Fra handling til identitetsteori
Der opstår noget usammenhængende mellem Ajzen og Giddens. Ajzen taler om intentionen, der
fører til handling – mens Giddens taler om, at mennesket ved at handle - gør noget og det er ikke
nødvendigvis intentionelt determineret, men i stedet fordi det bruger de muligheder, som det har.
Man skaber sig selv i sine handlinger, men bliver ligeledes skabt. Der opstår et dobbelt forhold;
man påvirker og bliver påvirket eller som Andersen og Mørch(2000; 394) udtrykker det; ”Individet
skal ikke kun være i og udvikle sig kontekstuelt, men se sig selv som en kontekstuel aktør”. Man gør
noget fordi man er intentionel og fordi man er motiveret – men samtidig er disse to elementer ikke
baggrunden for en handling alene. Refleksiviteten og valget - ”knowledgeabiliteten” er for Giddens
central – han er kritisk og stiller krav til omverdenen. Hvis det sen moderne individ skal modstå
risikoen for at miste deres selvidentitet og tiltro til sig selv, må denne besidde en stærk
selvopfattelse(self-identity), blive afklaret med egen indflydelse på dets sociale felter og tage part i
en konstruktion af eget liv (Andersen og Mørch, 2000; 395). Søgen efter selvidentitet er blevet et
moderne fænomen og problem i den vestlige kultur – fokuset på det enkeltes menneskes unikhed og
potentialer samt udnyttelsen af disse er, at finde overalt i teorier såvel som hverdags praksisserne.
Selvets fortælling ekspliciteres (Giddens 1996; 93-99). Selvidentiteten må eksistere for, at
handlingen kan finde sted – selvidentitet bliver vigtigere for Giddens end handlekompetencen, fordi
idenntiteten er fundamental (Mørch, 1994; 26). Giddens individopfattelse er i følge Mørch lidt
uklar. Giddens kræver på den ene side en ontologiske sikkerhed og på den anden side en social
struktur og svarer ikke helt tydeligt på, hvordan dette kan opnås. Mørch(1994) mener at Giddens
opmærksomhed på at handle(strukturere) sig ud af problemerne er blevet overlejeret af de mere
populære samfundskritiske perspektiver i hans selv-identitets teori. Identitetsudviklingen gøres
central i stedet for handlingsperspektivet – Giddens bliver essentialistisk frem for relationel i sin
tankegang. Giddens flytter sig i følge Mørch fra sin tidligere handlingsteoretiske pointe om, at
handlingen er samfundsmæssig. I stedet bliver handlingen individuel og uafhængig af den verden,
som den handles i.
Del 3 – Diskussion
Antonovsky; ”sence of coherence”
Som beskrevet ovenfor bliver identiteten hos individet afgørende for kvaliteten af dets handlinger i
følge Giddens. Den ontologiske sikkerhed sikrer et stærkt individ, nemlig den stærke aktør, som
- 9 -

Sommeren 2007 – socialpsykologi 2. KARAKTER: 9-7
dernæst besidder ressourcer til at udføre den stærke handling. Det er ikke længere nok bare at
handle – selve kvaliteten i handlingen og denne i forhold til individets personlige udvikling er
blevet ophøjet i og med, at den enkelte er blevet subjekt for den individuelle og samfundsmæssige
proces (Andersen og Mørch, 2000; 401). Der er et link mellem Giddens idé om den ontologiske
sikkerhed og Antonovsky. Nyere social kognitive teorier og copingstrategierne taler om evnen til at
mestre eget liv og de samfundsmæssige og personlige handleforudsætninger som den enkelt er i
besiddelse af. I den forbindelse har sociologen Antonovsky markeret sig. Hans udgangspunkt for
teorien ”sense of coherence”(SOC) ses som et særligt fundament for individets virke i samfundet og
i handlingslivet. Den baseret på spørgsmål om, hvilke mekanismer der ligger bag, at nogle
mennesker kan håndtere(cope) i eksistentielle kriser og ekstremt udsatte levevilkår, mens andre
bryder sammen i langt bedre betingelser. Denne problematik udredes i hans SOC begreb, som
fordrer individets forventninger og tro på, at det kan klare ”livets” udfordringer. Antonovskys egen
definition følger(Antonovsky, 1993/1; 19):”The sense of coherence is a global orientation that
expresses the extent to which one has a pervasive, enduring though dynamic feeling af confidence
that (1) the stimuli deriving from ones internal and external enviroments in the course of living are
structured, predictable, and explicable; (2) the resources are available to one to meet the demands
posed by these stimuli; and (3) these demands are challenges, worthy of investment and
engagement.”
Der arbejdes altså med forskellige niveauer i individets coping forudsætninger; det
kognitive niveau – forståelsen af og troen på, at udfordringer er overkommelige; det instrumentelle
og sociale niveau – håndterbarheden dvs. den enkeltes tiltro til egne ressourcer; og det emotionelle
og motivationelle niveau – det at finde en følelsesmæssig mening og være involveret i egen
oplevelse og skæbne (Antonovsky, 1993/1; 15-19). Meningsfuldheden er vigtigst, fordi den rummer
individets drivkraft og denne kan kompensere, når de øvrige niveauer er svækket. Der er hos
Antonovsky tale om en cirkelrelation, hvor den enkeltes velfungerende SOC, forudsætninger og
færdigheder forstærker hinanden – men i det modsatte - vel ligeledes kan være selvudslettende.
Antonovsky har en salutogen tilgang, hvor han vægter aktiv livshåndtering højt og ikke tænker
homeostasisk i den forstand, at han levner plads til åbne endpoints og accept af, at man kan være
usikker og angst.
Antonovsky er blevet kritiseret for at glemme det sociale perspektiv i sin SOC teori, hvilket
han dog opvejer i hans model over de seks C’er; complexity, conflict, chaos, coherence, coercion,
- 10 -

Sommeren 2007 – socialpsykologi 2. KARAKTER: 9-7
civility 3 (Antonovsky, 1993/2), som i højere grad fokuserer på den individuelle handling i relation
til samfundsmæssige betingelser og udvikling. Modellen udspringer af tanken om, at mennesket i
den komplekse verden ofte kommer i konflikt og en tilstand af kaos pga. de mange tvetydige
handlemuligheder og sammenhænge. Jo svagere en SOC man besidder, des mere problematisk
bliver konflikten. Hermed dækker Antonovsky nogle af de huller som Giddens har i forhold til
opmærksomheden på individets forskellige sociale vilkår og betingelser for handlinger. Individets
løbebane kan skitseres i henhold til Antonovskys ovenstående seks C’er sammenhæng; hvor
individet i en situation af kompleksitet, konflikt og kaos enten kan havne i en tilstand af ”coercion”
eller ved mestring og høj SOC opnå ”coherence” og derigennem ”civility”. SOC fremstår dermed
som et forsvar mod de i menneskelivets truende forhold. Alle mennesker har et mere eller mindre
ressourcestærkt råderum, men ikke alle er i stand til at bruge det. Jeg efterlod tidligere i opgaven et
spørgsmål rejst i forbindelse en kritik af Ajzens manglende indsigt eller stilling tagen til det ”ikke at
handle” i situationer, hvor risikoen ved handling er for høj (grundet manglende tro på egne evner til
at udføre handling eller mulig dårlig respons i forhold dertil). Denne tilstand kan paralleliseres og
implementeres i Antonovskys konflikt stadie. ”Støjen” i individets komplekse verden leder for
Antonovsky den enkelte ud i ukonstruktive handlinger, hvilket i overført betydning vel også kan
betragtes som en handlingslammelse, hvor man i tvivlssituationer lader tabs og angst (risikoen)
dominere handledygtigheden. Men dermed ikke sagt, at man ikke handler – det er i og for sig blot
beslutning om, ikke at handle – men stadig en handling? Giddens vil givet vis betragte det, som en
handling – men én foretaget af et individ, som måske ikke har udviklet sig til en refleksive og
stærke identitet.
Den kritiske psykologi siger om begrebet mulighed, at man har muligheden for at deltage i
den samfundsmæssige reproduktion, men man behøver ikke – man har muligheden for at lade være.
Man kan selvfølgelig se dette som en mere eller mindre ufrivilligt valg taget på baggrund af
begrænsninger i SOC(Antonovsky) eller usikkerhed i forhold til handlingens konsekvenser(Ajzen).
Men den kritiske psykologi påpeger, at man i positiv forstand(det er sikkert ikke ressourcemæssigt
den samme handlekarakter, man her taler om) kan se det ”at lade være at handle” eller ikke at
3
Complexity: Menneskets handlegrundlag som funderet i kulturel evolution. Mennesket er i følge
Antonovsky forudgribende aktør.
Conflict: Det dilemma som individet befinder sig i, i det moderne, komplekse samfund.
Chaos: De mange informationer omkring individet bliver til støj, som resulterer i destruktive
handlemåder.
Coherence: SOC
Coercion: Den rigide SOC, hvor individet bliver tromlende, egoistisk, magtbestræbende og insensitiv i
sine handlinger.
Civility: Individet er ”committet” og loyal over for sig selv og andre. Har respekt for andres
commitment og modsætter sig undertryggelse og dominans. (Antonovsky, 1993/2)
- 11 -

Sommeren 2007 – socialpsykologi 2. KARAKTER: 9-7
reproducere sig som, at man er i stand til at opleve sig selv som kilde til egne handlinger. Dette
leder hen på en refleksivitet og en forholden sig til, som for den kritiske psykologi er en
forudsætning for overhovedet at kunne deltage i egen og samfundets reproduktion. Ligesom
Giddens ”knowledgeability” må individet have et overblik og se en sammenhæng, for derved at
kunne afgøre, hvilken handling der i én situation er funktionel og hvilken én, der ikke er (jeg vender
mere uddybende tilbage til den kritiske psykologi senere i opgaven).
Motivations- og intentionsbegrebet
De i opgaven anvendte teoretikere og belyste teorier cirkulerer meget om begreberne motivation og
intention i forhold til individets handlinger. Til tider kan disse begrebers egentlige betydning
fremstå uklare og bliver brugt i en forskellig betydningssammenhæng. Motivationen kan defineres
som den kraft, der driver dyr og mennesker til interaktion. Man er motiveret for overlevelse,
reproduktion og social interaktion. Begrebet rummer dermed et bevidst og et ikke-bevidst moment.
Der ligger både et instinktstyret, ubevidst ”drive” og et mere bevidst, vurderende motiv i individet.
Intentionalitet kan derimod betragtes som værende distinktserende mellem bevidst og ikke-bevidst,
da der i en intention findes en hensigt, bestræbelse, en rettethed mod noget, hvilket er antagonistisk
med den ikke-bevidste adfærd. I henhold til Ajzens intentionalitets begreb stemmer dette meget fint
overens, da teorien om planlagt adfærd netop ikke implicerer de ubevidste handlinger.
Motivationsbegrebet falder efter min mening lidt ud hos Ajzen – i hvert fald den ubevidste del.
Motivations er ikke eksplicit skildret, men må antages at ligge implicit i Ajzens intentionsbegreb og
det tages dermed lidt forgivet. I forhold til handlingsbegrebet beskæftiger Ajzen sig med alt det, der
ligger før en handling og i virkeligheden meget lidt på handlingen som meningsskabende. Den
enkeltes meningsperspektiv må være funderet i en form for sammenhæng i den indre selvopfattelse
og denne sammenhæng kan ikke skabes, når man som Ajzen ser bort fra ubevidste mekanismer bag
handling og i øvrigt beskæftiger han sig ikke eksplicit med attitudernes sammenhænge.
Giddens taler både om motiv og intention. Motivet bag handling er hos Giddens meget
funderet i det angstreducerende og er koblet op på noget ubevidst. Megen handling er hos Giddens
uintenderet, da intention og mening som før beskrevet først tilskrives narrativt. Man handler og man
gør en forskel – lige meget om det er intenderet eller ej. Giddens bliver i sin identitets teori mere og
mere klar over, at man må være bevidst, men han forhaster sig og glemmer at eksplicitere hans
begrebsverden og derfor bliver det hele ret uklart. Hans på den ene side opprioriterede pointe om
ontologisk sikkerhed og den anden side krav om social struktur, hvilket blev fremført tidligere i
opgaven gennem Mørch (Mørch, 1994; 23), bliver ligesom hans placering af intention og
motivation i forhold til handling lidt uigennemskueligt. Sidstnævnte problematik beror på, at
- 12 -

Sommeren 2007 – socialpsykologi 2. KARAKTER: 9-7
intentionelt og motiveret hos Giddens er noget, man er som subjekt og dermed grundvilkår for
handling – men man må ikke hverken forstå eller analysere en handling på baggrund af disse
faktorer. Dette er efter min mening en ret upræcis skildring og i hvert fald svær at praktisere i
virkeligheden.
Kritisk psykologi og handleevne
Holzkamp og den øvrige kritiske psykologi påtegner en ny forbindelse mellem individ og samfund.
Interessen er samspillet mellem samfundets strukturer, sociale relationer og individuelle
handlebetingelser – og disse i forhold til forståelsen af, hvorfor mennesket handler, som det gør og
hvilke konsekvenser det får for den enkeltes udvikling samt fysisk og psykiske sundhed (Andersen
og Mørch, 2000; 404). Fællesnævneren inden for den kritiske psykologi er begrebet om handleevne.
Det dækker ligesom Antonovskys SOC de forudsætninger, som individet kan bygge sit liv og
handling op på. De konflikter, der opstår mellem individ og dets sociale sammenhænge er centralt i
teorien. Kritisk psykologi har vundet indpas med deres bud på sammenhæng mellem individ og
samfund. Der er ydermere blevet skabt en ny begrebsforståelse, så de traditionelle psykologiske
begreber er blevet mere konsistente med den historiske dannelsesproces. Teorien stiller
spørgsmålstegn ved de etablerede begreber(før-begreberne), som hævdes at lide under et
vilkårlighedsproblem, hvor deres betydning i anvendelsen tages forgivet. Holzkamp pointerer meget
fint, at man ikke bare kan afdække et begreb, uden at tage stilling til de forståelser, der ligger før
(Holzkamp, 1983; 11). Det er en vigtig opmærksomhed generelt og efter min mening yderst
relevant i forhold til de teoretiske bud i denne opgave, hvor især Giddens begrebsbrug har tendens
til at blive uklar.
Kritisk psykologi betragter individet, som skaber og forandrer af egne betingelser og det
har en bevidst og ikke-bevidst relation til samfundets betingelser og egne forudsætninger.
Omverdensforholdet består af de samfundsmæssige handlebetingelser – muligheder og
begrænsninger i personens livssituation og personens subjektive forudsætninger for at leve og
udvikle sig på den baggrund. Mennesket har på den måde en formidlet relation til sin omverden
med handlingen som bindeled. Individet handler på baggrund af dets psykiske struktur og kan
derigennem øge indflydelse på fælles samfundsmæssige betingelser og derigennem dets egne.
Holzkamp beskriver handlevenen (Holzkamp, 1983; 18): ”Det er begrebet handleevne. Med dette
forsøger vi altså for første gang at bringe forholdet omkring den individuelle reproduktion gennem
deltagelse i rådigheden over den samfundsmæssige reproduktion på begreb. Det vil altså sige, det
psykiske er ved denne bestemmelse ikke noget isoleret ved individet, men derimod altid den psykiske
side af menneskets mulighed for at reproducere sin egen eksistens gennem deltagelsen i den
- 13 -

Sommeren 2007 – socialpsykologi 2. KARAKTER: 9-7
samfundsmæssige proces.” Han siger endvidere; ”...at det samfundsmæssige system bliver ganske
vist i sin helhed betragtet, naturligvis båret af individer. Men det bærer i sig en bestemt
karakteristik af reproduktion af systemet, som er uafhængigt af det enkelte individs bidrag.” (Ibid.)
Her formår den kritiske teori at samle - og ordne det ”roderi”, som Giddens kommer ud i, i hans
strukturdefinitioner. Giddens hævder, at ingen strukturer findes foruden individets
(bevidsthedsstrukturerne), dog anerkender han de varige systemer i samfundet(love etc.), men
kalder blot ikke disse strukturer. Der bliver for Holzkamp en naturlig plads til og sammenhæng
mellem disse strukturer. Den kritiske teori kommer med ”handlevenen” med en relevant løsning på
Giddens problem med dobbeltvægtningen af og samspillet mellem individets ontologisk sikkerhed
og samfundsmæssighed, som tidligere er blevet fremført. Denne løsning ligger i formidlingen –
man skal forstå mulighedsrelationen mellem individ og samfund. En relation som i følge Holzkamp
er præget af muligheder og begrænsninger – i og med - at man både skal have rådighed over ens
livsbetingelser, samtidig med at disse indskrænkes af samfundet. Vi når dermed indtil
kerneudfordringen i social psykologien. Men hvordan mestrer individet så denne udfordring?
Dette kan bl.a. søges nuanceres i forhold til Antonovskys model; for at individet kan glide ind i den
gode cirkel og gunstige udvikling, må det begribe det samfund, det lever i. Dette kræver, at man
suprasystemet(de overordnede samfundsstrukturer) skal have relevans for den enkelte,
informationer skal give kognitiv og emotionel mening 4 og skal kunne omsættes til planer og
handling. Individet skal dernæst i sin handling modtage feedback fra suprasystemet og derigennem
regenerere selv samme proces cirkulativt. Antonovskys SOC (civility stadiet) og Holzkamps og den
kritiske psykologis begreb om handleevne (begribende handler) er meget lig hinanden. Begge er
meget skarpsindige i sin holdning til, at man skal være bevidst om sin handling. Holzkamp taler i
sin teori om at være tydende og være begribende – som overkoncepter af handleevne (Holzkamp,
1983; 2428). Man befinder sig i sin hverdagspraksis og bevæger os i en tænkemåde, der passer
dertil. Tyden består i, at man finder sammenhæng mellem overfladiske betingelser, så de svarer til
praktiske krav. Man er i følge Holzkamp på dette niveau bundet til ens umiddelbarhed og råder ikke
over egne betingelser, fordi disse er en del af noget større(samfundet). Man reproducerer sin egen
eksistens under de bestående forhold (Holzkamp, 1983; 21). For at vinde terræn i eget råderum og
for at kunne producere sig, må man derudover forstå det totalitære samfunds indflydelse på egen
umiddelbare situation, for derefter at kunne indrette og ændre ens betingelser og fordelagtiggøre
styrkeforholdet til det omkringliggende samfund. Hvis man stiller dette op i forhold til Antonovsky
4 Kognitiv og emotionel erkendelse går hånd i hånd, men kan ligeledes eliminere hinanden, fordi
følelser kan svække den rationelle erkendelse af et problems karaktér (Andersen og Mørch, 2000; 407).
- 14 -

Sommeren 2007 – socialpsykologi 2. KARAKTER: 9-7
kan vejen frem til en ”coherence” og ”civility” være mudret, uklar og tydende, men når du først
opnår en høj SOC og befinder dig på ”civility” planet, da begriber du dine betingelser som individ i
et samfund og kan råde mere eller mindre frit over dem.
Konklusion
Jeg har i denne opgave forsøgt, at belyse og problematisere teoretiske bud på, hvorfor individet gør,
som det gør. Individet må nødvendigvis handle, fordi det af forskellige årsager finder sin handling
mere eller mindre meningsfuld. Men hvad er så meningen for de anvendte teoretikere?
Ajzens teori om planlagt adfærd er en konkret forklaring af rationel handling. Mening er
ikke ekspliciteret og der mangler en opmærksomhed på ubevidste bevæggrunde og sammenhæng
mellem de situationelle intentioner bag handling. Mening kan antages at ligge implicit i Ajzens
intentionsbegreb og det tages dermed lidt forgivet. Ajzen beskæftiger sig altså med det, der ligger
før en handling og meget lidt med handlingen som meningsskabende. Man må imidlertid se Ajzen i
perspektiv – det der gik forud for hans teori, var mange forskellige attitude- og holdningsbud, og
man savnede en konkretiserende fællesnævner. Det er måske mere det, som Ajzens teori om
planlagt adfærd bliver udtryk for. Giddens er på mange områder kompliceret at konkludere, men
med hensyn til mening er den baseret på den narrative konstruktion. Individet skaber selv mening
og denne kommer efter handlingen. Når man som ”knowledgeable” agent i sine
bevidsthedsstrukturer kan reflektere og gennemskue ens muligheder, bliver handlingen
meningsbærende. Identitet bliver senere hos Giddens det afgørende fundament for produktiv
handling. Antonovsky kommer i første omgang til at virke samlende for ovenstående teorier. Denne
rummer menneskets variabilitet i anerkendelse af, at man har forskellige forudsætninger for at
handle. Individet med den høje ”sense of coherence” bliver på ”civility” planet i stand til at skabe
mening i egen livsførelse. De oplevede situationer bestemmer individets meningsfuldhed og det
konstruktive forhold til suprasystemet opnås. Holzkamp og den kritiske psykologis handleevne
danner grobund for, at man kan begribe og udspille ens rolle i forhold til samfundet og få
indflydelse i forholdet dertil for derigennem at blive produktiv. Kritisk psykologi imødekommer
herved på fin vis den socialpsykologiske udfordring, som øvrige teorier bevæger sig rundt i.
- 15 -

Sommeren 2007 – socialpsykologi 2. KARAKTER: 9-7
Referenceliste
♥ Andersen, H. & S. Mørch (2000): Socialpsykologiens verdener. Psyke og Logos nr. 1.
♥ Antonovsky, A. (1993/1): Unrawling The Mystery of Health. Kap. 2 ”The sense of
coherence concept”. Jossey-Bass, San Francisco.
♥ Antonovsky, A. (1993/2): Complexity, Conflict, Chaos, Coherence, Coercion and Civility.
Social Science of Medicine vol 37: 969-974.
♥ Franzoi, S.L. (2006): Social Psychology. Mc.Graw-Hill. Kap. 4, 6, 8-10, 13.
♥ Giddens, A. (1996): Modernitet og selvidentitet. Kap. 1: Højmodernitets konturer & Kap.
3: Selvets bane. Reitzel, København.
♥ Holzkamp, K. (1983): Mennesket som subjekt for videnskabelig metodik. Stencil.
♥ Layder, D. (1994): Understanding Social Theory. Sage Publications. Kap. 1-5, 8, 12.
♥ Moscovici, S. (2001): Why a theory of social representations. In: Deaux, K. & Philogéne,
G. (eds): Representations of the Social. London. Blackwell.
♥ Mørch, S. (1994): Handlingsteorien. En ny fællesnævner for social psykologien? Udkast
nr. 1.
♥ Wetherell, M. (ed.) (1996): Identities, Groups, and Social Issues. Sage Publ. Kap. 1,3,4.
- 16 -

Sommeren 2007 – socialpsykologi 2. KARAKTER: 9-7
- 17 -