Rapport om forsøg J. nr. 20

Rapport om forsøg J.nr. 2000-2434-460
”Kemi i hverdagen/Dannelseselementer i kemi”
Intentioner:
Ved skolestart forsøgte vi at omstrukturere kemiundervisningen og kogte de vigtige temaer ned til:
?? Materialer og tilstandsformer
?? Kemiske reaktioner
?? Energi
Struktur og mål (pejlemærker) for den enkelte lektion og undervisningen som helhed - ville vi bestræbe
os på - altid skulle fremstå klart og gennemskueligt for eleverne. Vi mente, at undervisningen
skulle opdeles i 8 - 10 delområder, og at evaluering efter hvert enkelt område i form af en eller
anden form for test eventuel kunne være en god idé, hvis tiden tillod det. Vi planlagde en bevidst
vekslen mellem det makroskopiske og submikroskopiske repræsentationsniveau. I udvælgelsen af
de 10 delområder opprioriterede vi de kemiske emner som man, som almindeligt menneske i et moderne
samfund, bør have kendskab til og på fagligt grundlag bør kunne tage stilling til. Vi skelede
dog også til, at eleverne skulle have en kemisk baggrundsviden, der kunne give dem lyst og mulighed
for videre studier af kemi.
Vi planlagde med følgende 10 delområder:
1. Overlevelseskursus.
2. Kemisk tegnsprog.
3. Vand.
4. Bindinger og opløselighed.
5. Organisk kemi.
6. Gasser og luftmiljø.
7. Syrer og baser.
8. Materialer fx metaller og spændingsrækken.
9. Valgfrit projekt.
10. Valgfrit projekt.
Evaluering:
Tanken var oprindelig, at vi var tre navngivne lærere, der skulle have de fire 1.g klasser i kemi, men
skæbnen og time- og fagfordelingsudvalget ville det anderledes. Resultatet blev at kun een af de
oprindelige forsøgslærere faktisk underviste i kemi i 1.g men til gengæld i to klasser. Yderligere
blev en anden af 1.g kemilærererne alvorligt syg og var sygemeldt i knapt et halvt år. Vi er derfor
ikke nået så langt, som vi oprindeligt havde planlagt. Hvad vi har nået er:

1. Vi har udviklet et introduktionsforløb over to eksperimentelle lektioner, hvor vigtige kemiske
grundbegreber introduceres og gode laboratorievaner opøves. Samtidig har eleverne
fået et teoretisk kendskab til brandbekæmpelse.
2. Vi har udviklet en del test og øvelser til brug i 1.g kemi.
3. 1g-eleverne har været ude af huset i forbindelse med kemi 3 gange. Et fællesforedrag med
titlen: ”Vand - verdens mærkeligste stof” på Århus Universitet samt et besøg på Stautrup
Vandværk i forbindelse med delområde 3 vand. Endelig havde alle klasser et projekt fælles
med fysik om Studstrup Værket, hvorfor et besøg hertil også indgik i kemiundervisningen.
Desværre må vi også konstatere, at vores begrænsede økonomiske ressourcer til kopiering har bevirket
at vi har set os nødsaget til at begrænse mængden af supplerende materialer i kemiundervisningen
til det absolut minimale. Så på trods af gode ideer har vi måttet prioritere.
Elevindflydelsen har ikke i det sidste skoleår været så højt prioriteret - som vi kunne ønske - grundet
de vilkår vi måtte arbejde under; men da forsøget fortsætter i dette skoleår, vil vi blandt andet
sætte ind på dette punkt. Den faglige fordybelse har specielt fundet sted i forbindelse med emnerne
vand samt bindinger og opløselighed. Den eksperimentelle introduktion gav til en tilpas langsom
tilvænning til kemi på gymnasieniveau, at kun meget få elever stod helt af kemiundervisningen.
Konklusion:
Vi mener på baggrund af sidste skoleårs erfaringer, at det er en god idé at løsne de faglige bånd i 1.g
kemiundervinsingen. Det betyder at den enkelte lærer/klasse får mulighed for at fordybe sig i områder
af kemien som de finder specielt interessante enten af lokale og eller aktuelle årsager samt til
tværgående projekter. Vi fortsætter i dette skoleår forsøget med kemi i hverdagen/dannelseselementer
i kemi, hvor vi blandt vil satse mere på elevindflydelse og forsøge at indkredse de specielle dannelseselementer,
der skal/bør være i 1.g kemiundervisningen.
På forsøgsgruppens vegne
Marianne Svenningsen