Storskalaprojekt med forsyning af AFME biodiesel i ... - Trafikstyrelsen

Mindre gode syre- og oxidationsegenskaber
Der kan være problemer med anvendelsen af høje koncentrationer (B85, B100) af
biodiesel bl.a. pga. problemer med syredannelse og nedbrydning af brændstoffet
(Bosbaz 2005). Biodiesel kan påvirke bløde metaller, plast og gummimaterialer.
Biodiesel kan have en eroderede effekt på materialerne, det kommer i kontakt med.
Det kan derfor være nødvendigt at udskifte slanger og pakninger ved overgangen til
høje brændstofblandinger med biodiesel (Acroumis, 2000). I denne sammenhæng er
det vigtigt at pointere, at alle motor- og bilfabrikanter tillader brugen af op til 7%
biodiesel i henhold til EN590, så dette fænomen er udelukkende aktuelt i relation til
køretøjer som anvendes til distribution af ren biodiesel, eksempelvis fra Dakas anlæg i
Hedensted til lagrene i Århus.
Ligesom fossil diesel kan biodiesel trænge ned i motoren og blandes med motorolien.
I modsætning til fossil diesel fordamper biodiesel dog ikke. Det kan derfor være
nødvendigt med hyppigere olieskift på biler, som kører på højere biodieselblandinger
end ved brug af rent fossil brændstof (Beer m.fl., 2002). Igen, er der noget, der tyder
på, at dette ikke er relevant ved lave iblandinger.
Øget kvælstofilter (NOx)
Biodiesel kan give anledning til en øget udledning af kvælstofilter (NO og NO2 der
samlet set omtales som NOx). Amerikanske studier for EPA (U.S. Environmetal
Protection Agency) viser, at en b20 blanding øger NOx-udledningen med 2% i forhold
til rent fossilt diesel. Nærmere granskning af resultaterne viser, at der kan være stor
forskel afhængigt af motordesign, kalibrering og selve testformen. Andre
undersøgelser bakker denne usikkerhed op. Enkelte undersøgelse viser ligefrem et
fald (Journeytoforever, 2010). Test af Dakas biodiesel finder sted i regi af Biodiesel
Danmark projektet, der også modtager økonomisk støtte fra Færdselsstyrelsen under
biodieselordningen, og også her er der stor forskel afhængigt af motormodel og
fabrikat.
Øget risiko for bakterievækst (dieselpest)
Biodieselens lettere biologiske omsættelighed kan være et problem i relation til øget
bakterievækst i brændstofsystemet, såkaldt dieselpest. Dette kan få betydning for
distributionssystemet og det enkelte køretøj, idet lagertanke, tankanlæg og
brændstoffiltre i værste fald kan stoppe til. Et fænomen, der også eksisterer uden
tilsætning af biodiesel, men undersøgelser viser, at tilsætningen af biodiesel øger
risikoen.
Dieselpest ligner en sort/brun suppe og består af svampe, gær og bakterier.
Mikroorganismerne kan komme i tanken via vand eller luft og overlever i den tynde
grænse der er mellem diesel og det bundvand/kondensvand som kan dannes i tanken.
Mikroorganismerne "bor" i vandet og ernærer sig med kulstof fra dieselen.
Den bedste måde at undgå dieselpest på (for både råolie diesel og biodiesel) er god
housekeeping, altså sikring af at vand og smuds ikke dannes/ophobes i tanken, og
overvågning af opbevarings- og tankanlæg. Det gælder især om at minimere risikoen
for at vand kommer i kontakt med brændstoffet. Ved overgang til brug af biodiesel
anbefales det, at oprense tankanlæg men også over tid bør der fjernes evt.
kondensvand fra tanke.
36