Untitled - Boghallen

Vinter i Paris og København 29
sparet sammen til at rejse jorden rundt i fem år. De sejlede, kørte i
bus, fl øj. Måske kom de hjem engang, måske gjorde de ikke. Jeg kan
huske, at jeg tænkte, det var fantastisk, at sådan ville jeg også leve,
når jeg blev gammel. Hvis jeg en dag ikke skulle arbejde mere,
ville jeg være sådan en, der pludselig hoppede om bord på en bus
til Marokko.
I dag er der millioner af mennesker, der gør den slags, de rygsækrejsende
har ændret billedet. Der er kommet en vidunderlig
generation af yngre mennesker, som alle har prøvet at blive væk
i en jungle i Borneo. Jeg møder dem ofte i journalistikken, hvor
de passer godt ind. I modsætning til gamle dage i DR, hvor der
var mange særdeles ordentlige typer, der hele tiden stod og kiggede
bekymret på deres ur og begyndte at tale om fagforeningsregler,
når de skulle ud at rejse.
Min livsform er med andre ord blevet tidens livsform. Derfor
tror jeg ikke, det bliver vanskeligt for mig at trække mig tilbage til
en mere anonym tilværelse, så længe jeg stadig kan være rejsende.
Det kan jeg ikke slippe. Det at rejse. Alting forandrer sig, når man
rejser, problemerne løser sig ved, at man fl ytter sig. Det er faktisk
rigtigt. Dermed siger jeg ikke, at man lever uden sorg, blot fordi
man kontinuerligt er på farten. Jeg har haft store sorger i mit liv,
bestemt, men det at kunne gå ned på gaden i en ny, vibrerende by
og købe en avis – det, at man fysisk fl ytter sig og oplever noget nyt,
gør sorgen mere håndterbar, synes jeg. Det kan godt være, det
er overfl adisk. Men jeg tror faktisk, man kan dvæle, selvom man
fl ytter sig. Jeg kan snildt fi nde ro og dybde på en lufthavnsbus eller
i et tog. Folk dvæler under transport. Jeg tror egentlig ikke på,
at stilstand gør en mere dybsindig. Jeg får altid mange ideer og
tanker, mens jeg bevæger mig.
Jeg har, i ordets bogstaveligste forstand, været på meget længe,
og jeg møder ofte mennesker, som spørger, om ikke det snart
er nok. De spørger ikke i uhøfl ig forstand, det er ikke sådan, at de
udbryder ”skal det gamle apparat ikke snart køres væk i en trillebør?”
Folk henvender sig snarere, fordi de ikke kan forstå, at jeg