Untitled - Boghallen

Solvitur ambulando
Vinter i Paris og København 9
Da Ulla Terkelsen kort før årtusindskiftet fl yttede til London – for
anden gang i sit liv – mødte hun en kvinde ved navn Angela Comer,
irskkatolsk og ud af en søskendefl ok på 11. Ni af Comer-børnene var
blevet i Irland og omegn, mens to havde krydset Atlanterhavet og
var endt i Chicago. Her havde de åbnet hver sin pub, den ene hed
Irish Times og den anden Galway Bay. Hvad ellers? Familien var
fra County Mayo i det vestlige Irland, et område, som i 1840’erne
blev hårdt ramt af en fejlslagen kartoffelhøst, hvilket førte til, at
hundredtusinder udvandrede – på fl ugt fra sult og død – og de, der
blev tilbage, levede i årevis i ubegribelig fattigdom. Ulla Terkelsen
og Angela Comer rendte ind i hinanden i nyhedsbureauet Associated
Press’ bygning i Camden Town, London. Her arbejdede
Angela Comer, og her havde TV 2 lejet et kontor. Ulla Terkelsen,
der tidligt i sit liv forelskede sig hovedkulds i Irland – i selve den
irske skæbne – følte sig hjemme i selskab med sin nye veninde. De
spiste jævnligt frokost sammen. En dag introducerede Angela sin
danske bekendt til et par venner med ordene: ”This is Ulla, she
tells some good stories.”
”Dét bliver du bedømt på i de kredse,” fortæller Ulla Terkelsen.
”At du er i stand til at fortælle gode historier. Dét betyder noget,
mens der ikke er den store interesse for samtaler i kategorien
… ”åh, jeg er så forelsket, og nu har han ikke ringet i tre dage” …
”jeg synes, jeg er for tyk” … ”jeg kan ikke lide den og den inde
på kontoret”. For hvad fortæller det andre? Ikke andet, end at du er
selvoptaget og selvmedlidende. Angela sagde ikke, hvad hun sagde,