2 - Siemens Industry Online Support

SINUMERIK 840D sl 

ShopMill 

Betjening/programmering 

Gælder for 

Styring 

SINUMERIK 840D sl/840DE sl 

Software version 

NCU systemsoftware til 

SINUMERIK 840D sl/840DE sl 1.5 

med ShopMill 7.5 

Udgave 01/2008 

Introduktion 1 

Betjening 2 

Programmering med 

ShopMill 

Programmering med 

G-kode 

3 

4 

Simulering 5 

Filhåndtering 6 

Formkonstruktion 7 

Alarmer og meldinger 8 

Eksempler 9 

Tillæg A 

Indeks B

SINUMERIK® -dokumentation 

Oversigt 

De nedenstående opstillede udgaver er udkommet før nærværende udgave. 

I spalten "Bemærkning" markeres med bogstaver, hvilken status de hidtidige udgaver har. 

Statusmarkering i spalten "Bemærkning": 

A .... Ny dokumentation. 

B .... Uændret optryk med nyt bestillingsnummer. 

C .... Revideret version med seneste udgave. 

Udgave Bestillings-nr. Bemærkning 

10/1997 6FC5298-2AD10-0GP0 A 

11/1998 6FC5298-2AD10-0GP1 C 

03/1999 6FC5298-5AD10-0GP0 C 

08/2000 6FC5298-5AD10-0GP1 C 

12/2001 6FC5298-6AD10-0GP0 C 

11/2002 6FC5298-6AD10-0GP1 C 

11/2003 6FC5298-6AD10-0GP2 C 

10/2004 6FC5298-6AD10-0GP3 C 

08/2005 6FC5298-4AP10-0GA0 C 

11/2006 6FC5398-4AP10-1GA0 C 

01/2008 6FC5398-4AP10-2GA0 C 

Mærker 

SIMATIC ® , SIMATIC HMI ® , SIMATIC NET ® , SIROTEC ® , SINUMERIK ® og SIMODRIVE ® er indregistrerede 

varemærker fra firmaet Siemens AG. De øvrige betegnelser i denne vejledning kan være mærker, som hvis de 

anvendes af tredje til deres egne formål kan overtræde ejerens rettigheder. 

Yderligere informationer findes på Internettet under: 

http://www.siemens.com/motioncontrol 

Denne dokumentation blev oprettet med Word 2003 og Designer V 7.1. 

Dette dokument må ikke videregives til andre eller mangfoldiggøres, og dets 

indhold må ikke udnyttes eller offentliggøres uden vores udtrykkelige tilladelse. 

Overtrædelser af dette vil medføre krav om skadeserstatning. Alle rettigheder 

forbeholdes, særlig retten til gennemførelse af patenttildeling eller 

brugsmodelbeskyttelse. 

© Siemens AG 2008 

Der kan være yderligere funktioner i styringen, som ikke er beskrevet i denne 

dokumentation. Der er dog ingen krav på disse funktioner hvis disse bortfalder i 

forbindelse med ny levering eller i tilfælde af service. 

Vi har kontrolleret om indholdet af vejledningen svarer til det beskrevne hard- og 

software. Dog kan afvigelser ikke udelukkes, hvorfor firmaet ikke påtager sig 

ansvaret for en komplet overensstemmelse. Oplysningerne i denne vejledning 

kontrolleres dog jævnligt, og foretagne korrekturer er indeholdt i efterfølgende 

udgivelser. Vi tager gerne imod forbedringsforslag. 

Der tages forbehold for tekniske ændringer. 

6FC5398-4AP10-2GA0 Siemens-Aktiengesellschaft.

0 01/2008 Forord 

Forord 

SINUMERIKdokumentation 

SINUMERIK-dokumentationen er opdelt i 3 kategorier: 

• Generel dokumentation 

• Operatør-dokumentation 

• Fabrikant-/service-dokumentation 

En gang om måneden opdateres oversigten over vejledningerne på 

de forskellige sprog på Internettet: 

http://www.siemens.com/motioncontrol 

Følg menupunkterne "Support" "Teknisk dokumentation" 

"Vejledningsoversigt". 

Internetversionen af DOConCD, DOConWEB, findes under: 

http://www.automation.siemens.com/doconweb 

Informationer om trainingstilbud og om FAQs (frequently asked 

questions) findes på Internettet under: 

http://www.siemens.com/motioncontrol under menupunktet "Support". 

Målgruppe Den foreliggende dokumentation henvender sig til operatører af 

vertikale bearbejdningscentre eller universalfræsemaskiner med 

SINUMERIK 840D sl. 

Fordele Den nærværende vejledning giver oplysninger om 

betjeningselementer og kommandoer. Dermed kan opståede fejl 

findes og nødvendige foranstaltninger udføres. 

Standardomfang ShopMill brugerfladens funktioner er beskrevet i den nærværende 

dokumentation. Tilføjelser eller ændringer, som foretages af 

maskinfabrikanten, dokumenteres af maskinfabrikanten. 

Styringen kan indeholde yderligere eksekverbare funktioner, som ikke 

er forklaret i denne dokumentation. Der er dog ingen krav på disse 

funktioner hvis disse bortfalder i forbindelse med ny levering eller i 

tilfælde af service. 

Denne dokumentation indeholder for overskuelighedens skyld ikke 

samtlige detaljerede informationer om alle typer produkter og kan 

derfor heller ikke behandle alt inden for opstilling, drift og 

vedligeholdelse. 

© Siemens AG 2008 All rights reserved. 

SINUMERIK 840D sl Betjening/programmering ShopMill (BASsl) - 01/2008 iii 

0

0 Forord 01/2008 

Technical Support Har du tekniske spørgsmål kontakt da følgende hotline: 

Europa / Afrika 

Tlf.: +49 180 5050-222 

Fax: +49 180 5050-223 

Internet: http://www.siemens.com/automation/support-request 

Amerika 

Tlf.: +1 423 262 2522 

Fax: +1 423 262 2200 

E-mail: mailto:techsupport.sea@siemens.com 

Asien / Stillehavsområdet 

Tlf.: +86 1064 719 990 

Fax: +86 1064 747 474 

E-mail: mailto:adsupport.asia@siemens.com 

Teknologi-hotline 

Tlf.: +49 (0) 2166 5506-115 

Hotlinen er åben på hverdage mellem kl. 8 og 17. 

Nationale telefonnumre til teknisk rådgivning findes på Internettet: 

http://www.siemens.com/automation/service&support 

Spørgsmål til håndbogen Har du spørgsmål (forslag, korrekturer) til dokumentationen bedes du 

sende en fax eller en e-mail til følgende adresse: 

Fax: +49 (0) 9131 98-63315 

E-mail: mailto:motioncontrol.docu@siemens.com 

Faxformular se kontaktarket til sidst i vejledningen 

Internetadresse http://www.siemens.com/sinumerik 

EF-overensstemmelseserklæring 

EF-overensstemmelseserklæringen vedrørende EMC-direktiver findes 

på 

• Internettet 

http://www.ad.siemens.de/csinfo 

under produkt-/bestillingsnummeret 15257461 

• hos pågældende afdeling i A&D MC i Siemens AG 


iv SINUMERIK 840D sl Betjening/programmering ShopMill (BASsl) - 01/2008 

0

0 01/2008 Forord 

Sikkerhedshenvisninger Denne håndbog indeholder henvisninger, som skal overholdes for din 

egen sikkerheds skyld samt for at undgå tingskader. Henvisningerne 

om personlig sikkerhed er fremhævet af en advarselstrekant, 

henvisninger om udelukkende tingskader markeres ikke med en 

advarselstrekant. Afhængigt af fareniveauet vises advarslerne i 

aftagende rækkefølge. 

Fare 

betyder at livsfare eller alvorlige kvæstelser opstår, hvis de 

pågældende sikkerhedsforanstaltninger ikke overholdes. 

Advarsel 

betyder at livsfare eller alvorlige kvæstelser kan opstå, hvis de 


Pas på 

med advarselstrekant betyder at der kan ske lette kvæstelser, hvis de 


Pas på 

uden advarselstrekant betyder at der kan ske tingskader, hvis de 


NB 

betyder at der kan opstå et uønsket resultat eller en uønsket tilstand, 

hvis henvisningen ikke følges. 

Opstår der flere fareniveauer ses først advarslen for det højeste 

niveau. Advares der mod kvæstelser med en advarsel, så kan denne 

advarsel også indeholde en advarsel om tingskader. 

Kvalificeret personale Det tilhørende apparat/system må kun installeres og drives med 

denne dokumentation. Idriftsættelse og drift af et apparat/system må 

kun udføres af kvalificeret personale. Kvalificeret personale med 

hensyn til de sikkerhedstekniske henvisninger i denne dokumentation 

er personer, som er blevet autoriseret til at idriftsætte, jorde og 

markere apparater, systemer og kredsløb iht. standarderne inden for 

sikkerhedsteknikken. 


SINUMERIK 840D sl Betjening/programmering ShopMill (BASsl) - 01/2008 v 

0

0 Forord 01/2008 

Korrekt brug Overhold følgende: 

Dokumentationens 

opbygning 

Advarsel 

Apparatet må kun anvendes til de i kataloget samt i den tekniske 

beskrivelse anførte applikationer og kun sammen med de eksterne 

apparater og komponenter, som Siemens har anbefalet eller 

godkendt. En korrekt og sikker produktanvendelse forudsætter også 

en korrekt transport, ordentlig opbevaring, opstilling og montering 

samt omhyggelig betjening og eftersyn. 

I denne dokumentation anvendes der følgende informationsblokke, 

som er markeret med piktogrammer: 

Funktion 

Baggrundsinformationer 

Betjeningsrækkefølge 

Parametrenes forklaring 

Ekstra henvisninger 

Software-option 

For den beskrevne funktion drejer det sig om en software-option. Dvs. 

funktionen er kun aktiv i styringen, hvis du har pågældende option. 

Maskinfabrikant Hvis maskinfabrikanten har foretaget særlige ændringer eller tilføjet 

supplerende informationer, henvises der til disse som følger: 

Se hertil maskinfabrikantens oplysninger. 

Litteraturhenvisning Findes der yderligere dokumentation vedrørende særlige punkter i 

vejledningen, er disse markeret som følger: 

Litteratur: 


vi SINUMERIK 840D sl Betjening/programmering ShopMill (BASsl) - 01/2008 

0

0 01/2008 Forord 

Begreber I det nedenstående forklares betydningen af nogle grundlæggende 

begreber i denne dokumentation. 

Program 

Et program er resultatet af en række anvisninger til CNC-styringen, 

som samlet fører til en bearbejdning af et bestemt arbejdsstykke på 

maskinen. 

Kontur 

Med konturen betegnes for det første et arbejdsstykkes omrids. 

For det andet kaldes også en del af et program for kontur, i hvilket et 

arbejdsstykkes omrids defineres af enkelte elementer. 

Cyklus 

En cyklus, f.eks. fræsning af en firkantlomme, er et underprogram, der 

er fastlagt i ShopMill til udførelse af gentagne bearbejdninger. 

(Af og til kaldes en cyklus også for en funktion.) 

Måleenhed I den foreliggende dokumentation er parametrenes enheder altid 

angivet metrisk. De pågældende enheder i inch ses af nedenstående 

tabel. 

Metrisk Inch 

mm i 

mm/tand i/tand 

mm/min i/min 

mm/O i/O 

m/min ft/min 


SINUMERIK 840D sl Betjening/programmering ShopMill (BASsl) - 01/2008 vii 

0

0 Forord 01/2008 

Til notitser 


viii SINUMERIK 840D sl Betjening/programmering ShopMill (BASsl) - 01/2008 

0

0 01/2008 Indhold 

Indhold 

Introduktion 1-17 

1.1 ShopMill ....................................................................................................................1-18 

1.1.1 Arbejdsforløb.............................................................................................................1-19 

1.2 Arbejdsplads ............................................................................................................. 1-20 

1.2.1 Koordinatsystemet .................................................................................................... 1-21 

1.2.2 Operatørpaneler........................................................................................................ 1-22 

1.2.3 Operatørpanelets taster............................................................................................ 1-23 

1.2.4 Betjeningspaneler ..................................................................................................... 1-25 

1.2.5 Betjeningspanelets elementer .................................................................................. 1-25 

1.2.6 Lille håndholdt betjeningsmodul ............................................................................... 1-29 

1.3 Brugerflade ............................................................................................................... 1-31 

1.3.1 Oversigt..................................................................................................................... 1-31 

1.3.2 Betjening med softkeys og taster.............................................................................. 1-34 

1.3.3 Programoversigter .................................................................................................... 1-38 

1.3.4 Indtastning af en parameter...................................................................................... 1-42 

1.4 Principper..................................................................................................................1-44 

1.4.1 Niveaubetegnelser .................................................................................................... 1-44 

1.4.2 Polære koordinater ................................................................................................... 1-44 

1.4.3 Absolutmål ................................................................................................................1-45 

1.4.4 Inkrementalmål ......................................................................................................... 1-45 

1.4.5 Lommeregner-funktion.............................................................................................. 1-46 

Betjening 2-47 

2.1 Tilslutning og frakobling ............................................................................................ 2-49 

2.2 Kør referencepunkt ................................................................................................... 2-49 

2.2.1 Brugergodkendelse ved Safety Integrated ............................................................... 2-51 

2.3 Vis akser ...................................................................................................................2-52 

2.4 Modi .......................................................................................................................... 2-53 

2.5 Indstillinger for maskinen .......................................................................................... 2-54 

2.5.1 Skift måleenhed (millimeter/inch).............................................................................. 2-54 

2.5.2 Skift koordinatsystem (MKS/AKS) ............................................................................ 2-55 

2.6 Sæt ny positionsværdi .............................................................................................. 2-56 

2.7 Mål arbejdsstykkenulpunkt ....................................................................................... 2-58 

2.7.1 Måling af kant............................................................................................................2-62 

2.7.2 Måling af hjørne ........................................................................................................ 2-67 

2.7.3 Måling af lomme og hul............................................................................................. 2-69 

2.7.4 Måling af tappe ......................................................................................................... 2-76 

2.7.5 Justering af plan........................................................................................................ 2-83 

2.7.6 Korrekturer efter måling af nulpunktet ...................................................................... 2-85 

2.7.7 Kalibrering af den elektroniske måletaster ............................................................... 2-86 

2.8 Måling af værktøj ...................................................................................................... 2-88 


SINUMERIK 840D sl Betjening/programmering ShopMill (BASsl) - 01/2008 ix 

0

0 Indhold 01/2008 

2.8.1 Manuel måling af værktøj..........................................................................................2-88 

2.8.2 Fast punkt justering...................................................................................................2-92 

2.8.3 Måling af værktøj med en måletaster........................................................................2-93 

2.8.4 Justering af måletaster..............................................................................................2-96 

2.9 Manuel drift................................................................................................................2-97 

2.9.1 Vælg værktøj og sæt det ind i spindlen.....................................................................2-97 

2.9.2 Indtast nyt værktøj i listen og sæt det ind i spindlen .................................................2-98 

2.9.3 Indtast nyt værktøj i listen og hent det ind i magasinet.............................................2-99 

2.9.4 Start, stop og positioner spindlen manuelt................................................................2-99 

2.9.5 Forskydning af akser...............................................................................................2-101 

2.9.6 Positionering af akser..............................................................................................2-103 

2.9.7 Drejning ...................................................................................................................2-103 

2.9.8 Planfræsning ...........................................................................................................2-107 

2.9.9 Indstillinger til den manuelle drift.............................................................................2-108 

2.10 MDA-drift .................................................................................................................2-111 

2.11 Automatisk drift........................................................................................................2-112 

2.11.1 Skift mellem displays "T, F, S", "G-funktioner" og "Hjælpefunktioner"....................2-113 

2.11.2 Vælg program til bearbejdning................................................................................2-114 

2.11.3 Start/stop/afbryd programmet .................................................................................2-115 

2.11.4 Afbryd program........................................................................................................2-116 

2.11.5 Start bearbejdning fra et bestemt programpunkt ....................................................2-117 

2.11.6 Påvirk kørslen af program .......................................................................................2-122 

2.11.7 Opdatering...............................................................................................................2-124 

2.11.8 Test program...........................................................................................................2-125 

2.11.9 Opstilling før bearbejdning ......................................................................................2-126 

2.11.10 Opstilling under bearbejdning .................................................................................2-128 

2.12 Indkøring af program...............................................................................................2-129 

2.12.1 Enkeltrecord ............................................................................................................2-129 

2.12.2 Vis aktuel programblok............................................................................................2-130 

2.12.3 Rediger program .....................................................................................................2-131 

2.13 Bearbejdningstider ..................................................................................................2-132 

2.14 Indstillinger til den automatiske drift........................................................................2-134 

2.14.1 Fastlæg testkørseltilspænding ................................................................................2-134 

2.14.2 Parametrering af arbejdsstykketæller .....................................................................2-135 

2.15 Værktøj og værktøjskorrekturer ..............................................................................2-136 

2.15.1 Anlæg et nyt værktøj ...............................................................................................2-143 

2.15.2 Anlæg flere skær for hvert værktøj..........................................................................2-145 

2.15.3 Ændring af værktøjsnavn ........................................................................................2-146 

2.15.4 Anlæg et ekstra værktøj ..........................................................................................2-146 

2.15.5 Manuelt værktøj.......................................................................................................2-146 

2.15.6 Værktøjskorrekturer ................................................................................................2-147 

2.15.7 Værktøjets ekstrafunktioner ....................................................................................2-150 

2.15.8 Indtast værktøjssliddata ..........................................................................................2-151 

2.15.9 Aktiver værktøjsovervågningen...............................................................................2-152 


x SINUMERIK 840D sl Betjening/programmering ShopMill (BASsl) - 01/2008 

0

0 01/2008 Indhold 

2.15.10 Magasinliste ............................................................................................................ 2-154 

2.15.11 Slet værktøj............................................................................................................. 2-155 

2.15.12 Ændring af værktøjstype......................................................................................... 2-155 

2.15.13 Hent et værktøj ind i magasinet eller tag det ud af magasinet ............................... 2-156 

2.15.14 Omsæt værktøj ....................................................................................................... 2-158 

2.15.15 Positionering af magasin......................................................................................... 2-160 

2.15.16 Sortering af værktøj ................................................................................................ 2-160 

2.16 Nulpunktsforskydninger .......................................................................................... 2-162 

2.16.1 Definition af nulpunktsforskydninger....................................................................... 2-164 

2.16.2 Nulpunktsforskydningsliste ..................................................................................... 2-165 

2.16.3 Vælg/fravælg nulpunktsforskydning i det manuelle felt .......................................... 2-167 

2.17 Skift til CNC-ISO-drift .............................................................................................. 2-168 

2.18 ShopMill Open (PCU 50.3) ..................................................................................... 2-169 

2.19 Fjerndiagnose ......................................................................................................... 2-169 

Programmering med ShopMill 3-171 

3.1 Programmeringens grundlag .................................................................................. 3-173 

3.2 Programforløb ......................................................................................................... 3-176 

3.3 Opret et arbejdsprogram......................................................................................... 3-177 

3.3.1 Anlæg nyt program; definer råemne ....................................................................... 3-177 

3.3.2 Programmering af nye blokke................................................................................. 3-181 

3.3.3 Ændring af programblokke ..................................................................................... 3-183 

3.3.4 Programeditor ......................................................................................................... 3-184 

3.3.5 Indtast styktal .......................................................................................................... 3-187 

3.4 Programmering af værktøj, korrekturværdi og spindelhastighed ........................... 3-188 

3.5 Fræsning af kontur.................................................................................................. 3-189 

3.5.1 Visning af kontur ..................................................................................................... 3-192 

3.5.2 Anlæg en ny kontur................................................................................................. 3-194 

3.5.3 Opret konturelementer............................................................................................ 3-196 

3.5.4 Ændring af kontur ................................................................................................... 3-201 

3.5.5 Eksempler på programmering i den frie konturprogrammering.............................. 3-203 

3.5.6 Banefræsning.......................................................................................................... 3-207 

3.5.7 Forboring af konturlomme....................................................................................... 3-210 

3.5.8 Fræsning af konturlomme (skrubbearbejdning)...................................................... 3-213 

3.5.9 Oprømning af restmateriale konturlomme .............................................................. 3-215 

3.5.10 Sletbearbejdning af konturlomme ........................................................................... 3-217 

3.5.11 Anfasning af konturlomme ...................................................................................... 3-219 

3.5.12 Fræsning af konturtap (skrubbearbejdning) ........................................................... 3-220 

3.5.13 Oprømning af restmateriale konturtap.................................................................... 3-221 

3.5.14 Sletbearbejdning af konturtap................................................................................. 3-223 

3.5.15 Anfasning af konturtap............................................................................................ 3-224 

3.6 Lige eller cirkelformede banebevægelser............................................................... 3-225 

3.6.1 Ret linie ................................................................................................................... 3-225 


SINUMERIK 840D sl Betjening/programmering ShopMill (BASsl) - 01/2008 xi 

0

0 Indhold 01/2008 

3.6.2 Cirkel med kendt midtpunkt.....................................................................................3-227 

3.6.3 Cirkel med kendt radius ..........................................................................................3-228 

3.6.4 Helix ........................................................................................................................3-229 

3.6.5 Polære koordinater..................................................................................................3-230 

3.6.6 Ret linie polær .........................................................................................................3-231 

3.6.7 Cirkel polær .............................................................................................................3-232 

3.6.8 Programmeringseksempler for polære koordinater ................................................3-233 

3.7 Boring ......................................................................................................................3-234 

3.7.1 Centrering................................................................................................................3-234 

3.7.2 Boring og bearbejdning med rival ...........................................................................3-235 

3.7.3 Dybdeboring............................................................................................................3-236 

3.7.4 Uddrejning ...............................................................................................................3-238 

3.7.5 Gevindboring...........................................................................................................3-239 

3.7.6 Gevindfræsning.......................................................................................................3-241 

3.7.7 Boregevindfræsning ................................................................................................3-245 

3.7.8 Positionering i vilkårlige positioner og med positionsmønster ................................3-247 

3.7.9 Vilkårlige positioner .................................................................................................3-248 

3.7.10 Positionsmønster linie .............................................................................................3-252 

3.7.11 Positionsmønster gitter ...........................................................................................3-253 

3.7.12 Positionsmønster ramme ........................................................................................3-254 

3.7.13 Positionsmønster hel cirkel .....................................................................................3-256 

3.7.14 Positionsmønster halvcirkel ....................................................................................3-258 

3.7.15 Til- og udblænding af positioner..............................................................................3-260 

3.7.16 Forhindring ..............................................................................................................3-261 

3.7.17 Gentag positionerne................................................................................................3-263 

3.7.18 Programmeringseksempler på boring.....................................................................3-264 

3.8 Fræsning .................................................................................................................3-266 

3.8.1 Planfræsning ...........................................................................................................3-266 

3.8.2 Firkantlomme...........................................................................................................3-269 

3.8.3 Cirkellomme ............................................................................................................3-273 

3.8.4 Firkanttap ................................................................................................................3-276 

3.8.5 Cirkeltap ..................................................................................................................3-279 

3.8.6 Kilespor ...................................................................................................................3-281 

3.8.7 Cirkelspor ................................................................................................................3-284 

3.8.8 Åbent spor ...............................................................................................................3-287 

3.8.9 Anvendelse af positionsmønster under fræsning ...................................................3-292 

3.8.10 Gravering.................................................................................................................3-295 

3.9 Måling......................................................................................................................3-300 

3.9.1 Mål arbejdsstykkenulpunkt......................................................................................3-300 

3.9.2 Måling af værktøj.....................................................................................................3-302 

3.9.3 Justering af måletaster............................................................................................3-304 

3.10 Forskellige funktioner ..............................................................................................3-305 

3.10.1 Indlæs underprogram..............................................................................................3-305 

3.10.2 Gentag programblokke............................................................................................3-307 

3.10.3 Ændring i programindstillingerne ............................................................................3-309 


xii SINUMERIK 840D sl Betjening/programmering ShopMill (BASsl) - 01/2008 

0

0 01/2008 Indhold 

3.10.4 Hent nulpunktsforskydninger .................................................................................. 3-309 

3.10.5 Definition af koordinattransformationer................................................................... 3-311 

3.10.6 Cylinderkappetransformation.................................................................................. 3-314 

3.10.7 Drejning................................................................................................................... 3-317 

3.10.8 Ekstra funktioner ..................................................................................................... 3-323 

3.11 Indføj en G-kode i arbejdsprogrammet................................................................... 3-324 

Programmering med G-kode 4-327 

4.1 Opret et G-kode-program ....................................................................................... 4-328 

4.2 Start G-kode-program............................................................................................. 4-331 

4.3 G-kode-editor .......................................................................................................... 4-333 

4.4 Regneparameter ..................................................................................................... 4-337 

4.5 ISO-sprog................................................................................................................ 4-338 

Simulering 5-339 

5.1 Generelt .................................................................................................................. 5-340 

5.2 Start/afbryd program i standardsimulering ............................................................. 5-341 

5.3 Opstilling set fra oven ............................................................................................. 5-343 

5.4 Opstilling set i 3 planer............................................................................................ 5-344 

5.5 Forstør udsnit.......................................................................................................... 5-345 

5.6 Tredimensional visning ........................................................................................... 5-346 

5.6.1 Ændring af udsnittets position ................................................................................ 5-347 

5.6.2 Opdel arbejdsstykket .............................................................................................. 5-348 

5.7 Start/afbryd hurtig visning af formkonstruktion ....................................................... 5-349 

5.8 Gengivelser i hurtig visning..................................................................................... 5-349 

5.9 Tilpas og forskyd arbejdsstykkegrafik..................................................................... 5-351 

5.10 Afstandsmåling ....................................................................................................... 5-352 

5.11 Søgefunktion........................................................................................................... 5-353 

5.12 Bearbejd hovedprogramblokke............................................................................... 5-354 

5.12.1 Vælg G-blokke ........................................................................................................ 5-354 

5.12.2 Bearbejd G-kode-program ...................................................................................... 5-355 

Filhåndtering 6-357 

6.1 Programstyring med ShopMill................................................................................. 6-358 

6.2 Programstyring med ShopMill på NCU (HMI-Embedded sl) .................................. 6-359 

6.2.1 Åben program ......................................................................................................... 6-361 

6.2.2 Start program .......................................................................................................... 6-362 

6.2.3 Multiopspænding..................................................................................................... 6-362 

6.2.4 Start G-kode-program fra netværksdrev................................................................. 6-365 

6.2.5 Anlæg nyt bibliotek/program ................................................................................... 6-366 


SINUMERIK 840D sl Betjening/programmering ShopMill (BASsl) - 01/2008 xiii 

0

0 Indhold 01/2008 

6.2.6 Marker flere programmer ........................................................................................6-367 

6.2.7 Kopier/omdøb bibliotek/program.............................................................................6-368 

6.2.8 Slet bibliotek/program .............................................................................................6-369 

6.2.9 Gem/indlæs værktøjs-/nulpunktdata .......................................................................6-370 

6.3 Programstyring med PCU 50.3 (HMI Advanced)....................................................6-373 

6.3.1 Åben program..........................................................................................................6-375 

6.3.2 Start program ..........................................................................................................6-376 

6.3.3 Multiopspænding.....................................................................................................6-376 

6.3.4 Indlæs/udlæs program ............................................................................................6-379 

6.3.5 Start G-kode-program fra harddisk eller diskette-/netværksdrev............................6-380 

6.3.6 Anlæg nyt bibliotek/program ...................................................................................6-381 

6.3.7 Marker flere programmer ........................................................................................6-382 

6.3.8 Kopier/omdøb/forskyd bibliotek/program ................................................................6-383 

6.3.9 Slet bibliotek/program .............................................................................................6-385 

6.3.10 Gem/indlæs værktøjs-/nulpunktdata .......................................................................6-385 

Formkonstruktion 7-389 

7.1 Forudsætninger.......................................................................................................7-390 

7.2 Justering af maskinen .............................................................................................7-392 


7.3 Opret et program.....................................................................................................7-393 

7.3.1 Anlæg et program....................................................................................................7-393 

7.3.2 Programmer værktøj ...............................................................................................7-393 

7.3.3 Programmer cyklus "High Speed Settings".............................................................7-393 


7.4 Start program ..........................................................................................................7-397 

7.4.1 Vælg program til bearbejdning................................................................................7-397 

7.4.2 Start bearbejdning fra et bestemt programpunkt ....................................................7-398 

7.5 Eksempel.................................................................................................................7-399 

Alarmer og meldinger 8-403 

8.1 Meldinger.................................................................................................................8-404 

8.2 Alarmer....................................................................................................................8-404 

8.3 Brugerdata...............................................................................................................8-405 

8.4 Versionsvisning .......................................................................................................8-407 

Eksempler 9-409 

9.1 Eksempel 1: Bearbejdning med firkant-/cirkellomme og cirkelspor ........................9-410 

9.2 Eksempel 2: Forskydning og spejling af en kontur .................................................9-418 

9.3 Eksempel 3: Cylinderkappetransformation .............................................................9-421 

9.4 Eksempel 4: Notvægkorrektur.................................................................................9-425 

9.5 Eksempel 5: Drejning ..............................................................................................9-429 


xiv SINUMERIK 840D sl Betjening/programmering ShopMill (BASsl) - 01/2008 

0

0 01/2008 Indhold 

Tillæg A-437 

A Forkortelser.............................................................................................................A-438 

B Indeks....................................................................................................................... I-441 


SINUMERIK 840D sl Betjening/programmering ShopMill (BASsl) - 01/2008 xv 

0

0 Indhold 01/2008 

Til notitser 


xvi SINUMERIK 840D sl Betjening/programmering ShopMill (BASsl) - 01/2008 

0

1 01/2008 Introduktion 

Introduktion 

1.1 ShopMill ....................................................................................................................1-18 

1.1.1 Arbejdsforløb.............................................................................................................1-19 

1.2 Arbejdsplads ............................................................................................................. 1-20 

1.2.1 Koordinatsystemet .................................................................................................... 1-21 

1.2.2 Operatørpaneler........................................................................................................ 1-22 

1.2.3 Operatørpanelets taster ............................................................................................ 1-23 

1.2.4 Betjeningspaneler ..................................................................................................... 1-25 

1.2.5 Betjeningspanelets elementer................................................................................... 1-25 

1.2.6 Lille håndholdt betjeningsmodul................................................................................ 1-29 

1.3 Brugerflade................................................................................................................ 1-31 

1.3.1 Oversigt..................................................................................................................... 1-31 

1.3.2 Betjening med softkeys og taster.............................................................................. 1-34 

1.3.3 Programoversigter .................................................................................................... 1-38 

1.3.4 Indtastning af en parameter...................................................................................... 1-42 

1.4 Principper..................................................................................................................1-44 

1.4.1 Niveaubetegnelser .................................................................................................... 1-44 

1.4.2 Polære koordinater ................................................................................................... 1-44 

1.4.3 Absolutmål ................................................................................................................1-45 

1.4.4 Inkrementalmål.......................................................................................................... 1-45 

1.4.5 Lommeregner-funktion.............................................................................................. 1-46 


SINUMERIK 840D sl Betjening/programmering ShopMill (BASsl) - 01/2008 1-17 

1

Introduktion 01/2008 

1 1.1 ShopMill 

1.1 ShopMill 

ShopMill er et betjenings- og programmeringssoftware til 

fræsemaskiner, der sikrer en komfortabel betjening af maskinen samt 

forenkler programmeringen af arbejdsstykker. 

Nedenfor opstilles nogle af softwarets egenskaber: 

Indstilling af maskinen Specielle målecykler letter udmålingen af værktøjet samt 

arbejdsstykket. 

Opret et program Der er 3 forskellige programtyper til rådighed: 

• G-kode-programmer til formapplikationer, som overtages fra 

CAD/CAM-systemer. 

• G-kode-programmer, som oprettes direkte på maskinen. 

Du har samtlige teknologicyklusser til rådighed til 

programmeringen. 

• Arbejdsprogrammer, som kan oprettes direkte på maskinen 

(software-option). 

Arbejdsstykkets programmering foretages uden problemer, da det 

understøttes grafisk og ikke kræver G-kode-kendskaber. 

ShopMill viser programmet i en overskuelig arbejdsplan og 

opstiller de enkelte cyklusser og konturelementer i en dynamisk 

grafik. 

Uafhængigt af programtypen letter de følgende funktioner 

programmeringen eller bearbejdningen: 

• En ydelsesstærk kontur-pc tillader indtastning af vilkårlige 

konturer. 

• En konturlommecyklus med registrering af restmateriale sparer 

overflødige bearbejdninger (software-option). 

• En drejecyklus giver mulighed for flersidet bearbejdning samt 

bearbejdning på skrå flader uafhængigt af maskinens kinematik 

(drejebord/H/V-hoved). 

Start et program Programmets bearbejdning kan vises tredimensionelt på skærmen. 

På denne enkle måde kan programmeringens resultat kontrolleres 

eller arbejdsstykkets bearbejdning på maskinen kan nemt følges 

(software-option). 

For at kunne starte et arbejdsprogram kræves der skrive- og 

læserettigheder. 

Arbejdsprogramstart er en softwareoption. 


1-18 SINUMERIK 840D sl Betjening/programmering ShopMill (BASsl) - 01/2008 

1

01/2008 Introduktion 

1 1.1 ShopMill 

Styring af værktøj ShopMill gemmer dine værktøjsdata. Softwaret kan i den forbindelse 

styre data for værktøj, som ikke er i magasinet. 

Styring af programmer Ens programmer skal ikke oprettes igen, men derimod kopieres og 

tilrettes. 

1.1.1 Arbejdsforløb 

Med ShopMill kan du udføre en multiopspænding af samme eller 

forskellige (software-option) arbejdsstykker for at optimere værktøjets 

rækkefølge. 

Du kan få adgang til eksterne programmer ved netværktilslutning og 

diskettedrev (software-option). 

I denne vejledning skelnes der mellem følgende to typiske 

arbejdssituationer. 

• Der skal startes et program for at bearbejde et arbejdsstykke. 

• Der skal først oprettes et program til bearbejdning af et 

arbejdsstykke. 

Start et program Før et program kan startes, skal maskinen først indstilles. Hertil 

udføres følgende, som ShopMill hjælper med (se kap. "Betjening"): 

• Tilkør maskinens referencepunkt 

(kun ved inkremental vejmålesystem) 

• Måling af værktøj 

• Fastlæggelse af arbejdsstykkets nulpunkt 

• Indtast evt. yderligere nulpunktsforskydninger 

Er maskinen komplet indstillet, kan du vælge et program og 

automatisk starte det (se kap. "Automatisk drift"). 



1


1 1.2 Arbejdsplads 

Opret et program Skal der oprettes et nyt program, kan du vælge om der skal oprettes 

et arbejds- eller et G-kode-program (se "Programmering med 

ShopMill" eller "Programmering med G-kode"). 

Oprettes der et arbejdsprogram opfordrer ShopMill til at indtaste alle 

relevante parameter. Programforløbet vises automatisk med en 

streggrafik. Derudover understøtter hjælpebilleder dig i 

programmeringen; billederne beskriver de enkelte parameter i 

bearbejdningsskridtet. 

Du kan selvfølgelig også indføje G-kode-kommandoer i et 

arbejdsskridtprogram. 

Dog skal du selv oprette et G-kode-program af G-kode-kommandoer. 

1.2 Arbejdsplads 

Udover fræsemaskinen med CNC-/positioneringsstyring hører der 

også et operatørpanel og et betjeningspanel til ShopMillarbejdspladsen. 

Fræsemaskiner med 

styring 

Skitse over arbejdspladsen 

Operatørpanel 

Betjeningspaneler 

Fræsemaskiner ShopMill kan anvendes på vertikal- og universalfræsemaskiner med 

maksimalt 10 akser (inklusiv rundakser og spindler). Af de 10 akser 

kan 3 lineære og 2 rundakser samt 1 spindel vises på samme tid. 

Arbejds- samt G-kode-programmerne er tilpasset til en 2D- til 2½Dbearbejdning, 

til en 3D-bearbejdning anvendes G-kode-programmerne 

fra CAD/CAM-systemerne. 

Styring ShopMill kører på CNC-styringen SINUMERIK 840D sl med ShopMill 

på NCU (HMI Embedded sl) og PCU 50.3 (HMI Advanced). 

Operatørpanel Kommunikation med ShopMill sker via operatørpanelet. 

Betjeningspaneler Fræsemaskinen betjenes med betjeningspanelet. 



1



1.2.1 Koordinatsystemet 

Under bearbejdningen af et arbejdsstykke på en fræsemaskine går 

man principielt ud fra et retvinklet koordinatsystem. Dette består af tre 

koordinatakser X, Y og Z, der løber parallelt med maskinakserne. 

Koordinatsystemets og maskinnulpunktets positioner afhænger af 

maskinen. 

Z 

M W 

Koordinatsystemets, maskinnulpunktets 

samt arbejdsstykkenulpunktets position (eksempel) 



Y 

X 

Akseretningerne følger den såkaldte "højre hånd regel" 

(iht. DIN 66217). 

Står man foran maskinen så peger langfingeren på den højre hånd 

mod hovedspindlens positioneringsretning. Så betyder: 

• tommelfingeren retningen +X 

• pegefingeren retningen +Y 

• langfingeren retningen +Z 

1



1.2.2 Operatørpaneler 

Operatørpanel OP 010 

Højre hånd regel 



+Z 

Til PCUs kan du som et alternativ anvende en af de følgende 

operatørpaneler: 

OP 010 

OP 010C 

OP 010S 

OP 012 

OP 015 

OP 015A 

OP 015AT 

TP 015A 

TP 015AT 

Med operatørpanelet OP 010 vises komponenterne eksemplarisk, 

som er til rådighed under styringens samt bearbejdningsmaskinens 

betjening. 

+Y 

+X 

Tasterne beskrives i de efterfølgende kapitler. 

2 

Operatørpanel OP 010 

1 

3 

4 

2 

. 

5 

6 

1



1.2.3 Operatørpanelets taster 

1 Skærm 10'' 

2 Skærmtaster 

3 Horisontal softkeyliste 

4 Vertikal softkeyliste 

5 Alfa-/numerisk blok 

korrektur-/cursorblok med master-tastatur og input-tast 

6 USB-interface 

Alarm Cancel 

Sletter en alarm, som er markeret med dette symbol. 

Channel 

Uden betydning for ShopMill. 

Help 

Skifter mellem arbejdsplan og programmeringsgrafik samt mellem 

parametermaske med programmeringsgrafik og parametermaske med 

hjælpebillede. 

Next Window 


Page Up eller Page Down 

Bladrer op eller ned i biblioteket eller arbejdsplanen. 

Cursor 

Bevægelse mellem forskellige felter eller linier. 

Åbner bibliotek eller program med højre cursor. 

Skifter til det overordnede biblioteksniveau med venstre cursor. 

Select 

Vælger mellem flere fastlagte muligheder. 

Tasten svarer til softkey'en "Alternativ". 

End 

Bevæger cursoren hen til det sidste indtastningsfelt i en 

parametermaske. 

Backspace 

• Sletter en værdi i indtastningsfeltet. 

• Sletter det tegn, der er før cursoren i indsætningstilstanden. 

Tab 


Shift 

Udlæsning af de øverste tegn på taster med dobbelt belægning når 

shift-tasten trykkes ned. 



1



Ctrl 

Bevægelse i arbejdsplan og G-kode-editor med følgende 

tastekombinationer: 

• Ctrl + Pos1: Spring til start. 

• Ctrl + End: Spring til slutning. 

Alt 


Del – ikke OP 031 

• Sletter en værdi i parameterfeltet. 

• Sletter det tegn, der i indsætningstilstanden er markeret med 

cursoren. 

Insert 

Aktiverer indsætningstilstand eller lommeregner. 

Input 

• Afslutter indtastning af en værdi i indtastningsfeltet. 

• Åbner bibliotek eller program. 

Alarm – kun OP 010 og OP 010C 

Henter betjeningsområdet "Meldinger/alarmer". 

Tasten svarer til softkey'en "Alarmliste". 

Program – kun OP 010 og OP 010C 

Henter betjeningsområdet "Program". 

Tasten svarer til softkey'en "Prog. edit". 

Offset – kun OP 010 og OP 010C 

Henter betjeningsområdet "Værktøj/nulpunktsforskydninger". 

Tasten svarer til softkey'en "Værkt. nulp.". 

Program Manager – kun OP 010 og OP 010C 

Henter betjeningsområdet "Programmanager". 

Tasten svarer til softkey'en "Program". 



1



1.2.4 Betjeningspaneler 

1.2.5 Betjeningspanelets elementer 

Reset 

Jog 

Teach In 

MDA 

Auto 

Fræsemaskinen kan udstyres med et betjeningspanel fra Siemens 

eller med et af fabrikantens specielle betjeningspaneler. 

Med betjeningspanelet udløses aktioner på drejebænken, for 

eksempel kan akslerne køres eller bearbejdningen af et arbejdsstykke 

påbegyndes. 

For de netop aktive funktioner lyser den pågældende LED-tast på 

betjeningspanelet. 

Nød-stop-tast 

Tryk på tasten i nødsituationer, dvs. når menneskeliv er i fare eller der 

er risiko for at maskinen eller arbejdsstykket beskadiges. 

Alle drev standses med det størst mulige bremsemoment. 

Vedrørende andre reaktioner ved aktiveringen af nød-stop-tasten se 

oplysningerne fra maskinfabrikanten. 

Reset (nulstilling) 

• Afbryder bearbejdningen af det aktuelle program. 

CNC-styringen forbliver synkront med maskinen. Den står i 

udgangsposition og er klar til en ny kørsel af et program. 

• Sletter alarmen 

Jog 

Aktiver modus maskine manuel. 

Teach In 


MDA 

Aktiver modus MDA. 

Auto 

Aktiver modus maskine auto. 



1



Single Block 

Repos 

Ref Point 

VAR 

1 

Cycle Start 

Cycle Stop 

X ... 

Rapid 

WCS MCS 

... 10000 

5th Axis 

+ 

Single Block 

Starter programmet sætvist (enkeltrecord). 

Repos 

Tilbagepositionering, kører konturen igen. 

Ref Point 

Kører referencepunkt. 

Inc Var (Incremental Feed Variable) 

Kører skridtmål med variabel skridtbredde. 

Inc (Incremental Feed) 

Kører skridtmål med fastlagt skridtbredde på 

1, ..., 10000 inkrementer. 

Inkrementværdiens fortolkning er afhængigt af maskinparameteren. 


Cycle Start 

Starter bearbejdningen af et program. 

Cycle Stop 

Stopper bearbejdningen af et program. 

Aksetaster 

Aktiverer en akse. 

Retningstaster 

Kører aksen i negativ eller positiv retning. 

Rapid 

Kører aksen i ilgang (største hastighed). 

WCS MCS 

Skifter mellem arbejdsstykkekoordinatsystem (AKS) og maskinkoordinatsystem 

(MKS). 



1



% 

Feed Stop 

Feed Start 

% 

Spindle Dec. 

Spindle Inc. 

100% 

Spindle Stop 

Spindle Start 

Spindle Left 

Spindle Right 

Tilspænding-/ilgangoverride 

Nedsætter eller forhøjer programmeret tilspænding eller ilgang. 

Den programmerede tilspænding eller ilgang svarer til 100% og kan 

reguleres fra 0% til 120%, i ilgang kun til 100%. 

Den netop indstillede tilspænding vises som absolut værdi og i 

procent i tilspændingens statusvisning på skærmen. 

Feed Stop 

Stopper bearbejdningen af det løbende program og standser 

akseldrevene. 

Feed Start 

Forsætter bearbejdningen af programmet i den aktuelle record og 

kører tilspændingen til den værdi, der er angivet i programmet. 

Spindeloverride 

Forhøjer eller reducerer programmeret spindelhastighed. 

Den programmerede spindelhastighed svarer til 100% og kan 

reguleres fra 50 til 120%. Den netop indstillede spindelhastighed vises 

som absolut værdi og i procent i spindlens statusvisning på skærmen. 

Spindle Dec. – kun betjeningspanel OP032S 

Reducerer programmeret spindelhastighed. 

Spindle Inc. – kun betjeningspanel OP032S 

Forhøjer programmeret spindelhastighed. 

100% – kun betjeningspanel OP032S 

Indstiller programmeret spindelhastighed igen. 

Spindle Stop 

Stopper spindlen. 

Spindle Start 

Starter spindlen. 

Spindle Left – kun betjeningspanel OP032S 

Starter spindlen (omdrejningsretning venstre). 

Spindle Right – kun betjeningspanel OP032S 

Starter spindlen (omdrejningsretning højre). 



1



Nøgleafbryder 

De forskellige adgangsrettigheder kan indstilles med nøgleafbryderen. 

Nøgleafbryderen har fire positioner, som er tildelt beskyttelsestrinene 

4 til 7. 

Adgangen til programmer, data og funktioner kan spærres med 

forskellige beskyttelsestrin med en maskinparameter. 


Der hører tre forskelligfarvede nøgler til nøgleafbryderen, som kan 

trækkes ud af deres positioner: 

Position 0 

Ingen nøgle 

Beskyttelsestrin 7 

Position 1 

Nøgle 1 sort 


Position 2 

Nøgle 1 grøn 


Position 3 

Nøgle 1 rød 


Laveste 

adgangsniveau 

⏐ 

↓ 

Stigende 

adgangsrettigheder 

⏐ 

↓ 

Højeste 

adgangsniveau 

Ændres nøglens position for at skifte adgangsniveau, ses dette ikke 

med det samme i brugerfladen. En aktion skal først udløses (f.eks. luk 

eller åben bibliotek). 

Står PLC i stop-tilstand (LED'en på betjeningspanelet blinker), 

fortolker ShopMill ikke nøgleafbryderens positioner under opstarten. 

Maskinfabrikanten kan indstille de andre beskyttelsestrin 0 til 3 med et 

password. Er der aktiveret et password, fortolker ShopMill ikke 

nøgleafbryderens position. 




1



1.2.6 Lille håndholdt betjeningsmodul 

20 60 108 



G 

B 

A 

H 

88 I C 

83,5 

A NØD-stop-tast, to-kanalet 

B Godkendelsesknap, to-kanalet 

C Aksevælger til 5 akser og nulstilling 

D Funktionstaster F1, F2, F3 

E Vandringstaster retning +, - 

F Ilgangstast til hurtig tilkørsel med vandringstasterne eller 

håndhjul 

G Håndhjul 

H Magneter til fastgørelse på metaldele 

I Kabel 1,5 m ... 3,5 m 

Betjeningselementer NØD-stop-tast 

NØD-stop-tasten skal trykkes ind i tilfælde af nød 

1. når mennesker er i fare 

2. når der er risiko for at maskinen eller arbejdsstykket beskadiges. 

Godkendelsesknap 

Godkendelsesknappen er udført som en 2-positionstast. Skal trykkes 

ind for at udløse vandringer. 

Aksevælger 

Med aksevælgeren kan der vælges op til 5 akser. 

F 

E 

D 

1 

216



Funktionstaster 

Med funktionstasterne kan der udløses maskinspecifikke funktioner. 

Vandringstaster 

Med vandringstasterne +, - kan bevægelserne på den akse udløses, 

der er valgt med aksevælgeren. 

Håndhjul 

Med håndhjulet kan bevægelserne på den akse udløses, der er valgt 

med aksevælgeren. Håndhjulet udsender 2 sporsignaler med 100 I/O. 

Ilgangstast 

Med ilgangstasten kan bevægelseshastigheden for den akse forhøjes, 

der er valgt med aksevælgeren. Ilgangstasten reagerer både på 

kørekommandoerne fra + / - taster og på signaler fra håndhjulet. 



1


1.3 Brugerflade 


1.3.1 Oversigt 

Skærminddeling 

Brugerflade 

1 Aktiv modus/betjeningsområde og sekundært modus 

2 Alarm- og meddelelseslinie 

3 Programnavn 

4 Programsti 

5 Kanaltilstand og programpåvirkning 

6 Kanaldriftsmeldinger 

7 Aksernes positionsvisning 

8 Visning af 

• aktivt værktøj T 

• momentan tilspænding F 

• spindel S 

• spindeludnyttelse i procent 

9 Visning af de aktive nulpunktsforskydninger samt rotation 

10 Arbejdsvindue 

11 Dialoglinie til ekstra forklaringer 

12 Horisontal softkeyliste 

13 Vertikal softkeyliste 

14 Softkeytaster 

15 Skærmtaster 



1


1 1.3 Brugerflade 

Sekundært modus REF: Kør referencepunkt 

REPOS: Tilbagepositionering 

INC1 ... INC10000: Fast skridtmål 

INC_VAR: Variabelt skridtmål 

Kanaltilstand 

RESET 

aktiv 

afbrudt 

Programpåvirkning SKP: Udblænder en G-kode-blok 

DRY: Testkørsel-tilspænding 

!ROV: Kun tilspændingsoverride (ikke tilspændings- og 

ilgangsoverride) 

SBL1: Enkeltrecord (stop efter hver record, som udløser en funktion på 

maskinen) 

SBL2: Kan ikke vælges i ShopMill (stopper efter hver blok) 

SBL3: Enkeltrecord fin (stopper efter hver record, også inden for en 

cyklus) 

M01: Programmeret stop 

DRF: DRF-forskydning 

PRT: Programtest 

Kanaldriftsmeldinger 

Aksernes 

positionsvisning 

Tilspændingstilstand 

Stop: Der kræves en betjening. 

Vent: Der kræves ingen betjening. 

Når en dvæletid er aktiveret, vises den resterende dvæletid. Den vises 

i enheder af sekunder eller spindelomdrejninger. 

Visningen af den målte værdi i positionsvisningen baserer sig på ENSkoordinatsystemet. 

Positionen for det aktive værktøj vises relativt til 

arbejdsstykkenulpunktet. 

Symboler til aksevisning 

Lineær akse klemt 

Rundakse klemt 

Tilspænding ikke frigivet 



1



Spindeltilstand 

Skærmtaster 

Spindel ikke frigivet 

Spindel står stille 

Spindel drejer mod højre 

Spindel drejer mod venstre 

Spindeludnyttelsesvisningen i procent kan udgøre 100%. 


Symbolernes farver har følgende betydning: 

Rød: Maskinen står stille 

Grøn: Maskinen kører 

Gul: Venter på en betjening 

Grå: Andet 

Machine 

Henter aktiv modus (maskine manuel, MDA eller maskine auto). 

Retur 


Udvidet 

Ændrer den horisontale softkeyliste. 

Menu Select 

Åbner grundmenuen: 

I stedet for programstien (4) kan der også vises symboler, som 

maskinfabrikanten har defineret. Programstien vises så sammen med 

programnavnet (3). 




1



1.3.2 Betjening med softkeys og taster 

Jog 

MDA 

Auto 

Brugerfladen på ShopMill består af forskellige masker, i hvilke der er 

hver otte horisontale og otte vertikale softkeys. Softkeys betjenes via 

tasterne, som er ved siden af en softkey. 

Med disse softkeys kan der åbnes en maske. 

ShopMill er opdelt i 3 modi (maskine manuel, MDA og maskine auto) 

og 4 betjeningsområder (program manager, program 

meldinger/alarmer og værktøj/nulpunkts forskydninger). 

Skal der skiftes fra et modus/betjeningsområde til et andet 

betjeningsområde, trykkes der på tasten "Menu Select". 

Grundmenuen åbnes og det ønskede betjeningsområde kan vælges 

med en softkey. 

Som et alternativ kan betjeningsområderne også åbnes med tasterne 

på operatørpanelet. 

De forskellige modi kan til enhver tid vælges direkte med tasterne på 

operatørpanelet. 

Tryk på softkey'en "Maskine" i grundmenuen, og masken for det netop 

aktive modus åbnes. 



1



Vælges et andet modus eller et andet betjeningsområde, skifter både 

den horisontale og den vertikale softkeyliste. 

Grundmenu 

Modus maskine manuel 



1



Trykkes der inden for et modus eller et betjeningsområde på en 

horisontal softkey, skifter kun den vertikale softkeyliste. 

Modus maskine manuel 

Funktion inden for modus maskine manuel 



1



til 

Program- 

test fra 

Vises i dialoglinien til højre symbolet på brugerfladen, kan den 

horisontale softkeyliste ændres inden for et betjeningsområde. Tryk på 

tasten "Udvidelse". Trykkes der endnu en gang på tasten "Udvidelse" 

vises igen den oprindelige horisontale softkeyliste. 

Inden for et modus eller et betjeningsområde skiftes der tilbage til den 

overordnede maske med softkey'en "Tilbage". 

Med softkey'en "Afbrydelse" forlades en maske uden at den 

indtastede værdi overtages og masken skifter ligeledes tilbage til den 

overordnede maske. 

Når alle nødvendige parameter er korrekt indtastet i 

parametermasken, kan masken lukkes og gemmes med softkey'en 

"Overtagelse". 

Med softkey'en "OK" udløses en aktion med det samme, f.eks. når et 

program omdøbes eller slettes. 

Aktiveres nogle funktioner via softkeys, vises den pågældende softkey 

med sort baggrund. 

For at deaktivere funktionen igen, skal der igen trykkes på softkey'en. 

Den pågældende softkey får så igen den oprindelige grå baggrund. 



1



1.3.3 Programoversigter 

Et arbejdsprogram kan vises på forskellige måder. 

Programmanager I programmanageren styres alle programmer. Derudover vælges her 

et program til bearbejdning af arbejdsstykker. 

-eller- 

-eller- 

Programmanager 

Programmanageren aktiveres med softkey'en "Program" eller tasten 

"Program manager". 

Inden for et bibliotek kan tasterne "Cursor op" og "Cursor ned" 

anvendes. 

Med tasten "Cursor højre" åbnes et bibliotek. 

Med tasten "Cursor venstre" springes der tilbage til det overordnede 

bibliotek. 

Med tasten "Cursor højre" eller "Input" åbnes et arbejdsplan i et 

program. 



1



Arbejdsplan Arbejdsplanen giver et overblik over de enkelte bearbejdningsskridt i 

et program. 

Arbejdsplan 

I arbejdsplanen kan tasterne "Cursor op" og "Cursor ned" bevæges 

mellem programblokkene. 

Med tasten "Help" kan der skiftes mellem arbejdsplanen og 

programmeringsgrafikken. 

Programmeringsgrafik Programmeringsgrafikken viser en dynamisk streggrafik af 

arbejdsstykket set ovenfra. Den programblok, der er markeret i 

arbejdsplanen, er markeret med farve i programmeringsgrafikken. 

Programmeringsgrafik 



1



Parametermaske med 

programmeringsgrafik 

Med tasten "Cursor højre" åbnes en programblok i arbejdsplanen. Den 

pågældende parametermaske åbnes med programmeringsgrafikken. 

Programmeringsgrafikken i en parametermaske viser konturen for det 

aktuelle bearbejdningsskridt som en streggrafik sammen med 

parametrene. 

Ret linie 

Cirkel 

Boring 

Konturfræsning 



Fræsning 

Parametermaske med programmeringsgrafik 

Kilespor 

Diverse 

Værktøjsnavn 

mm/tand 

O/min 

Midte 

Bearbejdning: 

Positionsmønster 

Neddykning: midte 

mm/tand 

Simulering 

1 

Værktøj 

Kilespor 

Afbrydelse 

Overtagelse 

Inden for en parametermaske kan cursortasterne bevæges mellem 

indtastningsfelterne. 

Med tasten "Help" kan der skiftes mellem programmeringsgrafikken 

og hjælpebilledet i parametermasken. 

Start



Parametermaske med 

hjælpebillede 

Hjælpebilledet i parametermasken forklarer de enkelte parameter for 

et bearbejdningsskridt. 

Ret linie 

Cirkel 

Boring 

Konturfræsning 



Fræsning 

Parametermaske med hjælpebillede 

Kilespor 

Diverse 

Værktøjsnavn 

mm/tand 

O/min 

Midte 

Bearbejdning: 


Neddykning: midte 

mm/tand 

Simulering 

De farvelagte symboler i hjælpebillederne betyder følgende: 

Gul cirkel = referencepunkt 

Rød pil = værktøj kører i ilgang 

Grøn pil = værktøj kører i bearbejdningsfremføring 

1 

Værktøj 

Kilespor 

Afbrydelse 

Overtagelse 

Start



1.3.4 Indtastning af en parameter 

Vælg parameter 

-eller- 

Indtast parameter 

-eller- 

Under justeringen af maskinen og under programmeringen skal der 

indtastes værdier for de forskellige parameter i de felter, der har en 

hvid baggrund. 

Parameter, hvis indtastningsfelter har en grå baggrund, udregnes 

automatisk af ShopMill. 

parameter 

Parametermaske 

hvidt 

indtastningsfelt 

gråt 

indtastningsfelt 

enhed 



Lige 

Overgangen til følgeelementet 

For nogle parameter kan der vælges mellem flere fastlagte muligheder 

i indtastningsfeltet. I disse felter er der ingen mulighed for manuel 

indtastning af værdier. 

Tryk på softkey'en "Alternativ" eller tasten "Select" indtil den 

ønskede indstilling vises. 

Softkey'en "Alternativ" ses kun, hvis cursoren står på et 

indtastningsfelt med flere valgmuligheder. Tasten "Select" er ligeledes 

kun aktiv i dette tilfælde. 

For de øvrige parameter skal der indtastes en talværdi i 

indtastningsfeltet med tasterne på operatørpanelet. 

Indtast den ønskede værdi. 

Tryk på tasten "Input", for at afslutte indtastningen. 

Når der ikke skal indtastes en værdi, dvs. heller ikke værdien "0", 

trykkes der på tasten "Backspace" eller "Del". 

1



Vælg en enhed 

-eller- 

Slet parameter 

-eller- 

Ændring eller udregning 

af parameter 

Overtag parameter 

-eller- 

Ved nogle af disse parameter kan der delvist vælges mellem 

forskellige enheder. 

Tryk på softkey'en "Alternativ" eller tasten "Select" indtil den 

ønskede enhed vises. 

Softkey'en "Alternativ" kan kun ses, hvis der for denne parameter er 

mulighed for at vælge mellem flere enheder. Tasten "Select" er 

ligeledes kun aktiv i dette tilfælde. 

Står der en forkert værdi i indtastningsfeltet, kan denne slettes helt. 

Tryk på tasten "Backspace" eller "Del". 

Skal en værdi i et indtastningsfelt ikke overskrives helt, men der skal 

kun ændres et par tegn, skiftes der til indsætningstilstanden. I dette 

modus er lommeregneren aktiv, med hvilken der nemmest kan 

udregnes parameterværdier under programmeringen. 

Tryk på tasten "Insert". 

Indsætningstilstanden eller lommeregneren er aktiveret. 

Tasterne "Cursor venstre" og "Cursor højre" kan bevæges inden for 

indtastningsfeltet. 

Med tasterne "Backspace" eller "Del" kan enkelte tegn slettes. 

Yderligere informationer vedrørende lommeregnerfunktionen findes i 

kap. "Lommeregner". 

Når alle nødvendige parameter er korrekt indtastet i 

parametermasken, kan masken lukkes og gemmes. 

Tryk på softkey'en "Overtagelse" eller tasten "Cursor venstre". 

Er der flere indtastningsfelter i en linie og parameteren skal 

overtages med tasten "Cursor t.v.", skal cursoren placeres i 

indtastningsfeltet, som er helt til venstre. 

Parametrene kan ikke overtages, så længe de ikke er helt indtastet 

eller er indtastet forkert. I dialoglinien ses så, hvilke parameter der 

mangler eller som er indtastet forkert. 



1


1 1.4 Principper 

1.4 Principper 

1.4.1 Niveaubetegnelser 

1.4.2 Polære koordinater 

To koordinatakser fastlægger et niveau. Den tredje koordinatakse 

(værktøjsaksen) står lodret på dette niveau og bestemmer 

positioneringsretningen for værktøjet (f.eks. til 2½ D-bearbejdning). 

Under programmeringen er det 

nødvendigt at give styringen 

besked om hvilket niveau der 

bearbejdes, for at 

værktøjskorrekturværdierne 

beregnes korrekt. Ligeledes er 

niveauet vigtigt for nogle typer 

cirkelprogrammeringer og for de 

polære koordinater. 



Z 

Z/X 

Arbejdsniveauerne fastlægges som følger: 

Plan Værktøjsakse 

X/Y Z 

Z/X Y 

Y/Z X 

Det retvinklede koordinatsystem er velegnet, hvis arbejdstegningen er 

dimensioneret retvinklet. For arbejdsstykker, der er målt med 

cirkelbuer eller vinkelangivelser, er det bedre at fastlægge 

positionerne med polære koordinater. Dette gøres ved at 

programmere en ret linie eller en cirkel (se kapitel "Programmering af 

enkelte banebevægelser"). 

Y/Z 

De polære koordinater har deres nulpunkt i "Pol". 

Eksempel: 

Punkterne P1 og P2 kunne man 

så – i forhold til pol – beskrive på 

følgende måde: 

P1:Radius =100 plus vinkel =30° 

P2:Radius =60 plus vinkel =75° 

Y 

30 

Pol 

15 

60 

P2 

75° 

100 

X/Y 

X 

30° 

P1 

Y 

X 

1

01/2008 Introduktion 


1.4.3 Absolutmål 

1.4.4 Inkrementalmål 

Ved et absolutmål beror alle positionsangivelser altid på det netop 

gyldige nulpunkt. Med henblik på værktøjets bevægelse så betyder 

dette: 

Angivelse af absolutmål beskriver 

positionen, til hvilken værktøjet skal køre. 

Eksempel: 

Positionsangivelserne for 

punkterne P1 til P3 i absolutmål 

er i forhold til nulpunkt: 

P1: X20 Y35 

P2: X50 Y60 

P3: X70 Y20 

For arbejdstegninger, for hvilke målene ikke relaterer til nulpunktet, 

men derimod til et andet arbejdsstykkepunkt, er der mulighed for at 

indtaste et inkrementalmål (kædemål). 



60 

Ved indtastningen af et inkrementalmål relaterer positionsangivelsen 

sig til det forinden programmerede punkt. 

Eksempel: 

Positionsangivelserne for 

punkterne P1 til P3 i kædemål er: 

P1: X20 Y35 ;(i forhold til 

nulpunkt) 

P2: X30 Y20 ;(i forhold til P1) 

P3: X20 Y-35 ;(i forhold til P2) 

35 

Y 

20 

20 

15 

20 

Y 

20 

P1 

P1 

50 

70 

P2 

P2 

20 30 20 

P3 

P3 

1 

X 

X



1.4.5 Lommeregner-funktion 

Funktion 

Forudsætning Cursoren står på et parameterfelt. 

= 

Med tasten "Insert" 

eller 

ligmed-tasten 

skiftes der til lommeregnermodus. 

Når der trykkes på denne tast og derefter indtastes et regnesymbol 

(+, -, *, / ), en værdi 

og derefter på input tillægges den indtastede værdi til den hidtidige 

værdi. 

Eksempel: 

For et værktøj skal værktøjssliddet i længden L på 

+ 0.1 medregnes. 

• Placer cursoren i det tilsvarende parametreringsfelt 

• Åben parametreringsfeltet med ligmedtasten 

• Læg bestående værdi til den nye slidværdi, 

f.eks. 0.5 + 0.1 

• Afslut udregningen med tasten "Input". 

Resultat: 0.6 



1

2 01/2008 Betjening 

Betjening 

2.1 Tilslutning og frakobling ............................................................................................ 2-49 

2.2 Kør referencepunkt ................................................................................................... 2-49 

2.2.1 Brugergodkendelse ved Safety Integrated ............................................................... 2-51 

2.3 Vis akser ...................................................................................................................2-52 

2.4 Modi .......................................................................................................................... 2-53 

2.5 Indstillinger for maskinen .......................................................................................... 2-54 

2.5.1 Skift måleenhed (millimeter/inch).............................................................................. 2-54 

2.5.2 Skift koordinatsystem (MKS/AKS) ............................................................................ 2-55 

2.6 Sæt ny positionsværdi .............................................................................................. 2-56 

2.7 Mål arbejdsstykkenulpunkt........................................................................................ 2-58 

2.7.1 Måling af kant............................................................................................................2-62 

2.7.2 Måling af hjørne ........................................................................................................ 2-67 

2.7.3 Måling af lomme og hul............................................................................................. 2-69 

2.7.4 Måling af tappe.......................................................................................................... 2-76 

2.7.5 Justering af plan........................................................................................................ 2-83 

2.7.6 Korrekturer efter måling af nulpunktet ...................................................................... 2-85 

2.7.7 Kalibrering af den elektroniske måletaster................................................................ 2-86 

2.8 Måling af værktøj....................................................................................................... 2-88 

2.8.1 Manuel måling af værktøj.......................................................................................... 2-88 

2.8.2 Fast punkt justering................................................................................................... 2-92 

2.8.3 Måling af værktøj med en måletaster ....................................................................... 2-93 

2.8.4 Justering af måletaster.............................................................................................. 2-96 

2.9 Manuel drift ............................................................................................................... 2-97 

2.9.1 Vælg værktøj og sæt det ind i spindlen .................................................................... 2-97 

2.9.2 Indtast nyt værktøj i listen og sæt det ind i spindlen................................................. 2-98 

2.9.3 Indtast nyt værktøj i listen og hent det ind i magasinet............................................. 2-99 

2.9.4 Start, stop og positioner spindlen manuelt................................................................ 2-99 

2.9.5 Forskydning af akser............................................................................................... 2-101 

2.9.6 Positionering af akser ............................................................................................. 2-103 

2.9.7 Drejning................................................................................................................... 2-103 

2.9.8 Planfræsning........................................................................................................... 2-107 

2.9.9 Indstillinger til den manuelle drift............................................................................. 2-108 

2.10 MDA-drift................................................................................................................. 2-111 

2.11 Automatisk drift ....................................................................................................... 2-112 

2.11.1 Skift mellem displays "T, F, S", "G-funktioner" og "Hjælpefunktioner" ................... 2-113 

2.11.2 Vælg program til bearbejdning................................................................................ 2-114 

2.11.3 Start/stop/afbryd programmet ................................................................................. 2-115 

2.11.4 Afbryd program ....................................................................................................... 2-116 

2.11.5 Start bearbejdning fra et bestemt programpunkt .................................................... 2-117 

2.11.6 Påvirk kørslen af program....................................................................................... 2-122 

2.11.7 Opdatering .............................................................................................................. 2-124 



2

2 Betjening 01/2008 

2.11.8 Test program ...........................................................................................................2-125 

2.11.9 Opstilling før bearbejdning ......................................................................................2-126 

2.11.10 Opstilling under bearbejdning .................................................................................2-128 

2.12 Indkøring af program...............................................................................................2-129 

2.12.1 Enkeltrecord ............................................................................................................2-129 

2.12.2 Vis aktuel programblok............................................................................................2-130 

2.12.3 Rediger program .....................................................................................................2-131 

2.13 Bearbejdningstider ..................................................................................................2-132 

2.14 Indstillinger til den automatiske drift........................................................................2-134 

2.14.1 Fastlæg testkørseltilspænding ................................................................................2-134 

2.14.2 Parametrering af arbejdsstykketæller .....................................................................2-135 

2.15 Værktøj og værktøjskorrekturer ..............................................................................2-136 

2.15.1 Anlæg et nyt værktøj ...............................................................................................2-143 

2.15.2 Anlæg flere skær for hvert værktøj..........................................................................2-145 

2.15.3 Ændring af værktøjsnavn ........................................................................................2-146 

2.15.4 Anlæg et ekstra værktøj ..........................................................................................2-146 

2.15.5 Manuelt værktøj.......................................................................................................2-146 

2.15.6 Værktøjskorrekturer.................................................................................................2-147 

2.15.7 Værktøjets ekstrafunktioner ....................................................................................2-150 

2.15.8 Indtast værktøjssliddata ..........................................................................................2-151 

2.15.9 Aktiver værktøjsovervågningen...............................................................................2-152 

2.15.10 Magasinliste ............................................................................................................2-154 

2.15.11 Slet værktøj .............................................................................................................2-155 

2.15.12 Ændring af værktøjstype .........................................................................................2-155 

2.15.13 Hent et værktøj ind i magasinet eller tag det ud af magasinet................................2-156 

2.15.14 Omsæt værktøj........................................................................................................2-158 

2.15.15 Positionering af magasin.........................................................................................2-160 

2.15.16 Sortering af værktøj.................................................................................................2-160 

2.16 Nulpunktsforskydninger...........................................................................................2-162 

2.16.1 Definition af nulpunktsforskydninger .......................................................................2-164 

2.16.2 Nulpunktsforskydningsliste......................................................................................2-165 

2.16.3 Vælg/fravælg nulpunktsforskydning i det manuelle felt...........................................2-167 

2.17 Skift til CNC-ISO-drift ..............................................................................................2-168 

2.18 ShopMill Open (PCU 50.3)......................................................................................2-169 

2.19 Fjerndiagnose..........................................................................................................2-169 



2


2.1 Tilslutning og frakobling 

2.1 Tilslutning og frakobling 

2.2 Kør referencepunkt 

Styringens tilslutning eller frakobling for hele anlægget kan udføres på 

forskellige måder. 


Efter tilslutningen ses grundbilledet "Maskine manuel" 

Grundbillede "Maskine manuel" 

Styringen og maskinen synkroniseres efter tilslutningen med 

funktionen "Ref". 

Referencepunktkørslen kan udføres på forskellige måder. 


• Referencepunkt er kun muligt for maskinens akser. Visningen af 

den målte værdi svarer efter tilslutningen ikke til aksernes faktiske 

position. 

• En referencepunktkørsel skal udføres når der ikke er et 

absolutmålesystem på maskinen! 

Advarsel 

Hvis akserne ikke står på en sikker position, skal aksernes 

positioneres. Vær altid opmærksom på aksebevægelserne direkte på 

maskinen! 

Visningen af den målte værdi kan ignoreres, så længe akserne ikke er 

refereret! 

Software-grænseafbryderen er ikke aktiv! 



2

Betjening 01/2008 

2 2.2 Kør referencepunkt 

Referering af akse 

Jog 

Ref Point 

X ... 

+ 

Afbryd aksebevægelsen 

Feed Stop 

Start aksen igen 

X ... 

+ 

Vælg modus "Maskine manuel". 

Tryk på tasten "Ref. Point". 

Vælg den akse, der skal tilkøres. 

Tryk på tasterne "-" eller "+". 

Den valgte akse kører til referencepunktet. Retningen eller 

rækkefølgen fastlægges af maskinfabrikanten med PLC-programmet. 

Er der blevet trykket på en forkert retningstast, aktiveres betjeningen 

ikke, og der udløses ingen bevægelse. 

Displayet viser referencepunktværdien. 

Ved akser, som endnu ikke er refereret, ses intet symbol. 

Dette symbol ses ved siden af aksen, når denne har nået 

referencepunktet. 

Tryk på tasten "Feed Stop". 

Aksen stopper. 



Den valgte akse kører til referencepunktet. 

Når referencepunktet er nået, er maskinen synkroniseret. Visningen af 

den målte værdi sættes til referencepunktværdien. Forskellen mellem 

maskinens nulpunkt og slædens referencepunkt bliver vist. Fra dette 

tidspunkt er vandringsbegrænsninger, som f.eks. softwaregrænseafbryder, 

aktive. 

Funktionen afsluttes via betjeningspanelet ved at vælge modus 

"Maskine auto" eller "Maskine manuel". 



2

01/2008 Betjening 

2 2.2 Kør referencepunkt 

2.2.1 Brugergodkendelse ved Safety Integrated 

Jog 

Ref Point 

X ... 

+ 

• Alle akser kan køre til referencepunktet samtidigt (afhængigt af 

PLC-programmet fra værktøjsmaskinens fabrikant). 

• Tilspændingsoverride er aktiv 

Rækkefølgen, i hvilken akserne skal refereres, kan være indstillet af 

værktøjsmaskinens fabrikant. 

Først når alle akser med et fastlagt referencepunkt har nået dette, kan 

modus "Maskine auto" startes med tasten "Cycle Start" 

Anvendes Safety Integrated (SI) i maskinen, skal du under 

referencepunktskørslen bekræfte, at den viste aktuelle position for en 

akse svarer til den faktiske position på maskinen. Denne godkendelse 

er en forudsætning for yderligere funktioner i Safety Integrated. 

Brugergodkendelsen for en akse kan først gives, når aksen forinden 

har kørt til et referencepunkt. 

Aksens viste position baserer sig altid på maskinkoordinatsystemet 

(MKS). 

Brugergodkendelsen ved Safety Integrated kræver software-option. 

Yderligere informationer vedrørende brugergodkendelse findes i: 

Litteratur: /FBSI/, Funktionsbeskrivelse SINUMERIK Safety 

Integrated 


Tryk på tasten "Ref Point" på betjeningspanelet. 



Den valgte akse kører til referencepunktet og stopper. 

Referencepunktets koordinater vises. Aksen markeres med . 



2


2 2.3 Vis akser 

Bruger- 

godk. 

-eller- 

2.3 Vis akser 

Jog 

Yderligere 

akser 

Auto 

Tryk på softkey'en "Brugergodk.". 

Vinduet "Brugergodkendelse" åbnes. 

Der vises en liste med samtlige maskinakser med deres aktuelle samt 

SI-positioner. 

Placer cursoren i feltet "Godkendelse" for den ønskede akse. 

Aktiver godkendelsen ved at trykke på softkey'en "Alternativ" eller 

tasten "Select". 

Den valgte akse er markeret med et krydssymbol som "sikkert 

referenceret" i spalten "Godkendelse". 

Trykkes der igen på "Toggletasterne", deaktiveres godkendelsen igen. 

Du kan få vist følgende oplysninger for de indstillede akser: 

• Aktuel position 

• Resterende vandring (repos-forskydning) 

Positionsværdierne baseres principielt på arbejdsstykke- 

koordinatsystemet (AKS). 

Vælg modus "Maskine manuel" eller "Maskine auto" 

Tryk på softkey'en "Yderligere akser". 

Vinduet "AKS, position, resterende vandring" åbnes. 

Positionsværdierne og de resterende vandringer på op til 14 akser 

vises. 

Softkey'en "Yderligere akser" findes kun ved en tilsvarende indstilling. 




2


2 2.4 Modi 

2.4 Modi 

Der er tre forskellige modi med hvilke ShopMill kan arbejde: 

• Maskine manuel 

• MDA (Manual Data Automatic) 

• Maskine auto 

Maskine manuel Modus "Maskine manuel" er dimensioneret til følgende aktiviteter: 

• Tilkør referencepunkt, dvs. maskinens vejmålesystem justeres 

• Drej arbejdsstykket 

• Klargør maskinen for at starte et program i automatisk drift, dvs. 

mål værktøj, mål arbejdsstykke og fastlæg evt. 

nulpunktsforskydninger, der anvendes i programmet 

• Tilkør akser, f.eks. under et interrupt 

• Positioner akser 

• Planfræs arbejdsstykke 

Jog 

Modus "Maskine manuel" kan aktiveres med tasten "Jog". 

De under "T, S, M..." indstillede parameter påvirker alle bevægelserne 

i den manuelle drift, undtagen under tilkørslen af referencepunktet. 

MDA I modus MDA kan du både indtaste og starte G-kode-kommandoer 

blokvist for at indstille maskinen og udføre enkelte operationer. 

MDA 

MDA kan aktiveres med tasten "MDA". 

Maskine auto I modus "Maskine auto" kan du starte et program helt eller også 

delvist. Derudover kan du følge programmets bearbejdning grafisk på 

skærmen. 

Auto 

Modus "Maskine auto" aktiveres med tasten "Auto". 



2


2 2.5 Indstillinger for maskinen 

2.5 Indstillinger for maskinen 

2.5.1 Skift måleenhed (millimeter/inch) 

Jog 

Inch 

Inch 

Med denne funktion er der mulighed for, alt efter arbejdstegningens 

dimensionsangivelse, at skifte mellem det metriske system og inchsystemet. 

Skift af målesystem gælder så for hele maskinen, hvorved alle vigtige 

oplysninger automatisk omregnes til det nye målesystem, f.eks.: 

• Positioner 

• Værktøjskorrekturer 

• Nulpunktsforskydninger 

I den udvidede horisontale softkeyliste skiftes til modus 

"Maskine manuel". 

Tryk på softkey'en "ShopM. indst.". 

Tryk på softkey'en "Inch", for at skifte til inch. 

Softkey'en "Inch" er aktiv. 

Tryk på softkey'en "Inch", for at skifte til metrisk. 

Softkey'en "Inch" er inaktiv. 

Når der er trykket på softkey'en "Inch" åbnes et nyt vindue med 

forespørgslen, om omskiftningen skal udføres. 

Når der er trykket på softkey'en "OK" tilpasses målesystemet. 



2


2.5 Indstillinger for maskinen 

2.5.2 Skift koordinatsystem (MKS/AKS) 

WCS MCS 

Jog 

Målt værdi 

MKS 

Målt værdi 

MKS 

Auto 

Maskinkoordinatsystemet (MKS) er maskinens oprindelige system. 

I modsætning til arbejdsstykkekoordinatsystemet (AKS) tager det ikke 

hensyn til værktøjskorrekturer, nulpunktsforskydninger, skaleringer 

etc. 

Der kan skiftes mellem maskin- og arbejdsstykkekoordinatsystemet 

som følger. 

Tryk på tasten "WCS MCS" på betjeningspanelet 

-eller- 

Vælg modus "Maskine manuel" eller "Maskine auto" 

Tryk på softkey'en "Målt værdi MKS", for at skifte til MKS. 

Softkey'en "Målt værdi MKS" er aktiv. 

Tryk på softkey'en "Målt værdi MKS", for at skifte fra MKS til AKS. 

Softkey'en "Målt værdi MKS" er inaktiv. 



2


2 2.6 Sæt ny positionsværdi 

2.6 Sæt ny positionsværdi 

Jog 

Med funktionen "Sæt nulpunktsforskydninger" kan du angive en ny 

positionsværdi i visningen af den målte værdi for de enkelte akser. 

Differencen mellem positionsværdien i maskinkoordinatsystemet MKS 

og den nye positionsværdi i arbejdsstykkekoordinatsystemet AKS 

lagres afhængigt af en maskinparameter i den netop aktive 

nulpunktsforskydning eller i basisforskydningen. 


Gemmes værdierne i den aktive nulpunktsforskydning, gemmes 

værdierne i grovforskydningen og eksisterende værdier slettes i 

finforskydningen. 

Under aksernes positionsvindue vises den pågældende aktive 

nulpunktsforskydning. 

Kør maskinakserne til den ønskede position 

(f.eks. arbejdsstykkets overflade). 

I modus "Maskine manuel" åbnes menuen "Sæt NPF". 

Menu basisforskydning 



2


2 2.6 Sæt ny positionsværdi 

Sæt positionsværdi Indtast en ny positionsværdi med keyboardet. 

Med cursortasterne skiftes der videre mellem positionerne. 

Nulstil forskydningen 

Slet 

Tryk på tasten "Input", for at afslutte indtastningen. 

-eller- 

Tryk på softkeys "X=0","Y=0" og "Z=0", for at sætte 

positionsværdien til 0. 

Tryk på softkey'en "Slet". 

Forskydningen nulstilles. 

Nulpunktsforskydningerne (NPF1 osv.) går ud fra basisforskydningen. 



2


2 2.7 Mål arbejdsstykkenulpunkt 

2.7 Mål arbejdsstykkenulpunkt 

Manuel måling 

Automatisk måling 

Referencepunktet under programmeringen af et arbejdsstykke er 

altid arbejdsstykkenulpunktet. Fastlæggelse af arbejdsstykke- 

nulpunktet kan udføres på følgende arbejdsstykkeelementer: 

• Kant 

• Hjørne 

• Lomme/hul 

• Tap 

• Plan 

Arbejdsstykkenulpunktet kan måles manuelt eller automatisk. 

Ved den manuelle måling af nulpunktet skal værktøjet køres manuelt 

hen til arbejdsstykket. Du kan anvende kanttaster, måletaster eller 

måleur, hvis radius og længde er kendte. Alternativt kan der også 

anvendes et vilkårligt værktøj med fastlagt radius og længde. 

Det værktøj der anvendes til målingen må ikke være af typen 3Dtaster. 

Der anvendes kun en elektronisk måletaster af typen 3D-taster eller 

monotaster til de automatiske målinger. Den elektroniske måletaster 

skal derfor kalibreres forinden. 

Under en automatisk måling positioneres måletasteren først manuelt. 

Når der startes med tasten "Cycle Start" køres måletasteren 

automatisk hen til arbejdsstykket med måletilspænding og i ilgang 

tilbage til startpositionen. 

For at du automatisk kan måle arbejdsstykkenulpunktet, skal 

maskinfabrikanten forinden have indstillet målecyklerne. I den 

forbindelse fastlægges bl.a. også måletilspændingen med en maskinparameter. 


For at få de ønskede måleresultater, skal rækkefølgen af 

målepunkterne som regel overholdes; disse er vist med 

hjælpebilleder. 

Målepunkterne kan nulstilles og derefter måles igen. Dette sker ved at 

trykke på den pågældende aktive, viste softkey (måleværdi). Under en 

manuel måling kan der nulstilles vilkårligt, under en automatisk måling 

dog kun i omvendt målerækkefølge. 



2



Kun måling Skal arbejdsstykkenulpunktet "kun måles", vises kun de målte værdier 

uden at ændre koordinatsystemet. 

Nulpunktsforskydning Som regel lagres det målte arbejdsstykkenulpunkt i en 

nulpunktsforskydning. Med ShopMill kan du måle drejninger og 

forskydninger. Hvis det er nødvendigt skal drejningen af 

arbejdsstykket først måles, for at positionere arbejdsstykket, og 

derefter fastlægges nulpunktet med måling af forskydningerne. 

Positionering Positioneringen kan enten ske med drejning af koordinatsystemet 

eller med drejning af arbejdsstykket ved hjælp af en rundakse. Har 

maskinen to rundakser og er funktionen "Drejning" indstillet, kan 

maskinen også positionere på et skråt plan. 

Nulpunkt Måleværdierne til forskydningerne gemmes i grovforskydningen 

og de tilsvarende finforskydninger slettes. Lagres nulpunktet i en ikke 

aktiv nulpunktsforskydning, åbnes der et aktiveringsvindue, i hvilket 

nulpunktsforskydningen kan aktiveres direkte. 

Rundakser Har maskinen rundakser, kan disse rundakser medtages under 

målingen og indstillingen. Er arbejdsstykkenulpunktet gemt i en 

nulpunktsforskydning, kan det i følgende tilfælde være nødvendigt 

med en rundaksepositionering. 

• Nulpunktsforskydningens korrektur kræver en positionering af 

rundakserne, for at justere arbejdsstykket parallelt med 

koordinatsystemet, f.eks. ved "Kantjustering". 

• Nulpunktsforskydningens korrektur medfører drejninger af 

arbejdsstykkekoordinatsystemet, hvorefter værktøjet skal justeres 

lodret til planet, f.eks. ved "Planjustering". 

Under en positionering af rundakserne understøttes operatøren af 

ét eller to aktiveringsvinduer (se kap. “Korrekturer efter måling af 

nulpunktet“). 

Valget "Rundakse A, B, C" for parameteren "Vinkelkorr." er kun muligt, 

hvis rundakserne er indstillet på maskinen. Derudover skal der 

udføres en tildeling til geometriakserne via en maskinparameter. 




2



Arbejdsfølge Til måling af et arbejdsstykkenulpunkt skal værktøjet altid stå eller 

placeres lodret i forhold til bearbejdningsniveauet (f.eks. med 

"Planjustering"). Ved nogle måletyper skal arbejdsstykket først 

placeres parallelt med koordinatsystemet (sæt kant, afstand 2 kanter, 

firkantlomme, firkanttap). 

For at overholde disse forudsætninger, kan det være nødvendigt at 

foretage målingerne i flere trin: 

1. "Planjustering" (for at justere værktøjet lodret i forhold til planet) 

2. "Kantjustering" (for at justere arbejdsstykket parallelt med 

koordinatsystemet) 

3. "Sæt kant", "Afstand 2 kanter", "Firkantlomme" eller "Firkanttap" 

(for at bestemme nulpunktet) 

eller 

1. "Planjustering" (for at justere værktøjet lodret i forhold til planet) 

2. "Hjørne", "Huller" eller "Tap" (for at justere værktøjet parallelt med 

koordinatsystemet og bestemme nulpunktet) 

Forpositionering Hvis en rundakse skal forpositioneres før målingen med 

"Kantjustering", tilkøres rundaksen således at arbejdsstykket allerede 

ligger næsten parallelt med koordinatsystemet. Nulstil derefter den 

pågældende rundaksevinkel med "Sæt NPF". Måling med 

"Kantjustering" retter så værdien for rundakseforskydningen eller 

medtager den ved koordinatdrejningen og justerer arbejdsstykkets 

kant nøjagtigt. 

Skal arbejdsstykket forpositioneres før målingen med "Planjustering", 

indstilles de ønskede vinkelværdier under "Drejning manuel". 

De ønskede vinkelværdier indstilles. Med "Sæt nulplan" overtages de 

færdige drejninger i den aktive nulpunktsforskydning. Måling med 

"Planjustering" retter så værdierne for koordinatdrejningerne og 

justerer arbejdsstykket nøjagtigt. 

Er funktionen "Drejning" indstillet på maskinen, anbefales det evt. at 

nulstille en drejning før målingen. På den måde sikres det at 

rundaksepositioneringen svarer til det aktuelle koordinatsystem. 

Eksempler Nedenfor demonstreres to typiske eksempler på samspillet og 

anvendelse af "Arbejdsstykke måling" og "Drejning manuel" til måling 

og justering af arbejdsstykker: 



2



Eksempel 1: 

Efterbearbejdning på et topstykke med 2 huller på et skråt plan. 

1. Opspænding af arbejdsstykket. 

2. T,S,M 

Sæt måletasteren i og aktiver den ønskede nulpunktsforskydning. 

3. Forpositioner arbejdsstykket 

Drej rundakserne manuelt indtil den skrå flade ligger næsten 

lodret i forhold til værktøjsaksen. 

4. Drejning manuel 

Vælg drejning "direkte", tryk på "Teach-in rundakser" og 

"Cycle Start". 


Anvend "Sæt nulplan", for at gemme drejningerne i 

nulpunktsforskydningen. 

6. Måling arbejdsstykke 

Anvend "Planjustering", for at rette arbejdsstykkets justering. 


Anvend "2 huller", for at fastlægge drejningen og forskydningen 

i XY-planet. 


Anvend "Sæt kant Z", for at fastlægge forskydningen i Z. 

9. Start hovedprogrammet til efterbearbejdning under AUTO. 

Programmet starter med drejning nul. 

Eksempel 2: 

Måling af drejede arbejdsstykker. Arbejdsstykket skal antastes i 

X-retning, selvom tasteren på grund af en forstyrrende kant (f.eks. 

pga. en spændeklo) ikke kan køre til arbejdsstykket i X-retning. Med 

en drejning kan målingen i X-retningen dog erstattes af en måling i 

Z-retningen. 

1. Opspænding af arbejdsstykket. 

2. T,S,M 

Sæt måletasteren i og aktiver den ønskede nulpunktsforskydning. 



2



2.7.1 Måling af kant 


Med drejning "direkte" indtastes de ønskede rundaksepositioner 

eller ved "aksevis" de ønskede drejninger (f.eks. Y=-90) og der 

trykkes på "Cycle Start". 


Anvend "Sæt kant Z": Den målte forskydning i Z omregnes og 

indtastes som X-værdi i den ønskede nulpunktsforskydning. 


Udfør en drejning til nul, for at dreje koordinatsystemet tilbage til 

udgangspositionen. 

Ved måling af en kant har du følgende muligheder: 

• Sæt kant 

Arbejdsstykket ligger parallelt med koordinatsystemet på 

arbejdsbordet. Der måles et referencepunkt i en af akserne 

(X, Y, Z). 

• Kantjustering 

Arbejdsstykket ligger vilkårligt, dvs. ikke parallelt med 

koordinatsystemet på arbejdsbordet. Med en måling af to punkter 

på arbejdsstykkets kant beregnes vinklen til koordinatsystemet. 

• Afstand 2 kanter 

Arbejdsstykket ligger parallelt med koordinatsystemet på 

arbejdsbordet. Afstanden L for to parallelle arbejdsstykkekanter 

måles i en af akserne (X, Y eller Z) og beregner midten. 



2



Sæt kant manuelt 

Jog 

Nulpunkt 

forsk. 

X 

i 

manuel 

Z 

Sæt 

NPF -eller- Beregning 

1. Sæt et vilkårligt værktøj ind i spindlen til antastning. 

2. I modus "Maskine manuel" trykkes der på softkey'en 

"Nulp. arb.st.". 

3. Tryk på softkey'en "Kant". 

Vinduet "Kant" åbnes med nye vertikale softkeys. 

4. Tryk på softkey'en "Sæt kant". 

5. Vælg "kun måling", hvis de målte værdier kun skal vises. 

- ELLER - 

Vælg "Nulpunktf." og den ønskede nulpunktsforskydning, i hvilken 

nulpunktet skal gemmes (f.eks. basisref.). 

- ELLER - 

Tryk på softkey'en "Nulpunktforsk.". 

"Nulpunktsforskydningslisten" åbnes. 

Placer cursoren på den ønskede nulpunktforskydning 

(f.eks. basisref.). 

Tryk på softkey'en "i manuel". 

6. Med softkey'en angives i hvilken akseretning arbejdsstykket først 

skal tilkøres. 

7. Vælg måleretningen (+ eller -), i hvilken arbejdsstykket skal 

tilkøres. 

8. Indtast den nom. position for arbejdsstykkets kant, som skal køres. 

Den nom. position svarer f.eks. til målangivelsen for 

arbejdsstykkets kant i tegningsskitsen. 

9. Kør værktøjet hen til arbejdsstykkets kant. 

10. Tryk på softkey'en "Sæt NPF" eller "Beregning". 

Arbejdsstykkekantens position beregnes og vises. 

Arbejdsstykkekantens nom. position gemmes som nyt nulpunkt ved 

"Sæt NPF". Værktøjsradius medregnes automatisk. 

Eksempel: Referencepunkt arbejdsstykkekant X0 = -50 

Køreretning: + 

Værktøjsradius = 3 mm 

⇒ Nulpunktsforskydning X = 53 

11. Gentag målingen (trin 6 til 10) evt. også for de to andre akser. 



2



Sæt kant automatisk 1. Sæt et værktøj af typen 3D-taster ind i spindlen. 

Cycle Start 

Juster kant manuelt 

Jog 

Gem 

P1 

Gem 

P2 

2. Forbered en måling (svarende til beskrivelsen under "Sæt kant 

manuelt", trin 2 til 8). 

3. Kør værktøjet hen til arbejdsstykkets kant, som skal måles. 

4. Tryk på tasten "Cycle Start". 

Den automatiske måling startes. Arbejdsstykkekantens position 

måles. 

Arbejdsstykkekantens position beregnes og vises. 

Arbejdsstykkekantens nom. position gemmes som nyt nulpunkt, når 

"Nulpunktsforskydning" er aktiveret. Værktøjsradius medregnes 

automatisk. 

5. Gentag dette (trin 3 til 4) evt. også for de to andre akser. 






4. Tryk på softkey'en "Kantjustering". 

5. Fastlæg om "kun måling" skal udføres eller i hvilken 

nulpunktsforskydning nulpunktet skal gemmes (som beskrevet 

under "Sæt kant manuelt", trin 5). 

6. Vælg den ønskede akse i "Måleakse", i hvilken der skal køres til 

arbejdsstykket. 

7. I "Referenceakse" vælges den ønskede akse, på hvilken vinklen, 

der skal måles, baserer sig. 

8. I "Vinkelkorr.“ vælges posten "Koor. drejning“. 

- ELLER - 

I "Vinkelkorr." vælges posten "Rundakse A, B, C". 

9. Angiv den nom. vinkel mellem arbejdsstykkets kant og 

referenceaksen. 

10. Kør værktøjet hen til arbejdsstykkets kant. 

11. Tryk på softkey'en "Gem P1". 

12. Positioner værktøjet igen og gentag målingen (trin 6 til 11) til 

målingen af det andet punkt og tryk på softkey'en "Gem P2". 



2



Sæt 



Vinklen mellem arbejdsstykkets kant og referenceaksen beregnes og 

vises. 

Ved "Sæt NPF" svarer arbejdsstykkets kant til den nom. vinkel. Den 

beregnede rotation gemmes i nulpunktsforskydningen. 

Juster kant automatisk 1. Sæt et værktøj af typen 3D-taster ind i spindlen. 

Cycle Start 

Sæt 


Mål afstanden mellem to 

kanter manuelt 

Jog 

2. Forbered en måling (svarende til beskrivelsen under "Juster kant 


3. Kør værktøjet hen til arbejdsstykkets kant, på hvilken der skal 

måles. 


Den automatiske måling startes. Målepunkt 1 position måles og 

gemmes. 

Softkey'en "P1 gemt" aktiveres. 

5. Gentag dette (trin 3 og 4) for målingen af det andet punkt. 

Målepunkt 2 position måles og gemmes. 

Softkey'en "P2 gemt" aktiveres. 


Vinklen mellem arbejdsstykkets kant og referenceaksen beregnes og 

vises. 

Ved "Sæt NPF" svarer arbejdsstykkets kant til den nom. vinkel. Den 







4. Tryk på softkey'en "Afstand 2 kanter". 



under "Sæt kant manuelt", trin 5). 

6. I "Måleretning P1" vælges måleretningen (+ eller -) og måleaksen i 

hvilken der først skal tilkøres til arbejdsstykket. 



2



Gem 

P1 

Gem 

P2 

Sæt 


Mål afstanden mellem to 

kanter automatisk 

Cycle Start 

Sæt 


7. I "Måleretning P2" vælges måleretningen (+ eller -) for det 

2. målepunkt. 

Aksen, der er valgt i "Måleretning P1", vises. 

8. Indtast den nom. position for centerlinien mellem de to 

arbejdsstykkekanter. 

9. Kør værktøjet hen til det første målepunkt. 


11. Positioner værktøjet igen, kør til det andet målepunkt og gem det 

andet punkt. 


Afstanden mellem de to arbejdsstykkekanter og centerlinien beregnes 

og vises. 

Ved "Sæt NPF" svarer centerlinien til den nom. position. 

Den beregnede forskydning gemmes i nulpunktsforskydningen. 

1. Sæt et værktøj af typen 3D-taster ind i spindlen. 

2. Forbered en måling (svarende til beskrivelsen under "Mål afstand 

to kanter manuelt", trin 2 til 8). 

3. Kør værktøjet hen til arbejdsstykkets kant, på hvilken der skal 

måles. 



gemmes. Softkey'en "P1 gemt" aktiveres. 

5. Gentag dette (trin 3 og 4) for målingen af det andet punkt. 

Målepunkt 2 position måles og gemmes. Softkey'en "P2 gemt" 

aktiveres. 


Afstanden mellem de to arbejdsstykkekanter og centerlinien beregnes 

og vises. 

Ved "Sæt NPF" svarer centerlinien til den nom. position. 




2



2.7.2 Måling af hjørne 

Mål retvinklet/vilkårligt 

hjørne manuelt 

Jog 

Der kan måles både arbejdsstykker med en 90° vinkel og vilkårlige 

vinkler. 

• Måling af retvinklet hjørne 

Arbejdsstykket har et 90° hjørne og ligger vilkårligt på 

arbejdsbordet. Ved en måling på 3 punkter udregnes 

hjørnepunktet i arbejdsplanet (X/Y-planet) og vinklen α mellem 

referencekanten på arbejdsstykket (linien gennem P1 og P2) og 

referenceaksen (altid den 1. akse i arbejdsplanet). 

• Mål vilkårligt hjørne 

Arbejdsstykke har et vilkårligt (ikke retvinklet) hjørne og ligger 

vilkårligt på arbejdsbordet. Ved en måling på 4 punkter udregnes 

hjørnepunktet i arbejdsplanet (X/Y-planet) og vinklen α mellem 

referencekanten på arbejdsstykket (linien gennem P1 og P2) og 

referenceaksen (altid den 1. akse i arbejdsplanet) og vinklen β på 

hjørnet. 

Koordinatsystemet der vises i hjælpebillederne er altid baseret på det 

netop indstillede arbejdsstykkekoordinatsystem. Vær opmærksom på 

dette når der drejes eller AKS ændres på anden måde. 




3. Tryk på softkey'en "Hjørne". 

Vinduet "Hjørne" åbnes med nye vertikale softkeys. 

4. Tryk på softkey'en "retvinklet hjørne", når et retvinklet hjørne skal 

måles. 

- ELLER - 

Tryk på softkey'en "vilkårligt hjørne", når der skal måles et hjørne 

med en vinkel ikke lig med 90°. 



under "Mål kant manuelt", trin 5). 

6. I "Hjørne" vælges det ønskede hjørne (f.eks. yderhjørne), som skal 

måles, og dets position (f.eks. position 1). 

7. Indtast den nom. position for arbejdsstykkets hjørne (X0, Y0) som 

skal måles. 

8. Tilkør værktøjet til det første målepunkt P1, iht. hjælpebilledet. 



2



Gem 

P1 

Gem 

P2 

Gem 

P4 

Gem 

P3 

Sæt 


Mål retvinklet/vilkårligt 

hjørne automatisk 

Cycle Start 

Sæt 



Koordinaterne for det første målepunkt måles og lagres. 

10. Positioner spindlen med værktøjet igen, tilkør målepunkterne P2 

og P3 og tryk på softkeys "Gem P2" og "Gem P3". 

11. Gentag dette for at måle og gemme det fjerde målepunkt, når der 

måles et vilkårligt hjørne. 


Hjørnepunktet og vinklen α eller β beregnes og vises. 

Ved "Sæt NPF" svarer hjørnepunktet til den nom. position. 



2. Forbered en måling (svarende til beskrivelsen under 

"Mål retvinklet/vilkårligt hjørne manuelt", trin 2 til 7). 

3. Tilkør værktøjet hen til målepunkt P1. 



gemmes. Softkey'en "P1 gemt" aktiveres. 

5. Gentag dette (trin 3 og 4), for at måle og lagre punkterne P2 og P3. 

6. Skal der måles et hjørne med en vinkel ikke lig med 90°, gentages 

proceduren for at måle og lagre punkt P4. 


Hjørnepunktet og vinklen α eller β beregnes og vises. 

Ved "Sæt NPF" svarer hjørnepunktet til den nom. position. Den 

beregnede forskydning gemmes i nulpunktsforskydningen. 



2



2.7.3 Måling af lomme og hul 

Der er mulighed for at måle firkantlommer samt et eller flere huller for 

derefter at justere arbejdsstykket. 

• Måling af firkantlomme 

Firkantlommen justeres retvinklet i forhold til koordinatsystemet. 

Med måling af fire punkter inden for lommen beregnes lommens 

længde, bredde og midtpunkt. 

• Måling 1 hul 

Arbejdsstykket ligger vilkårligt på arbejdsbordet og har et hul. 

Med 4 målepunkter beregnes hullets diameter og midtpunkt. 

• Måling 2 huller 

Arbejdsstykket ligger vilkårligt på arbejdsbordet og har to huller. 

I begge huller måles for hver 4 punkter automatisk og heraf 

beregnes boringsmidtpunktet. Med forbindelseslinien mellem de 

to midtpunkter og referenceaksen beregnes vinklen α og det nye 

nulpunkt fastlægges, som svarer til midtpunktet for 1. hul. 


Arbejdsstykket ligger vilkårligt på arbejdsbordet og har tre huller. 

I de tre huller måles for hver 4 punkter automatisk og heraf 

beregnes boringsmidtpunktet. Der lægges en cirkel gennem de 

tre midtpunkter. Heraf udregnes cirkelmidtpunktet samt 

cirkeldiameteren. Aktiveres der en vinkelkorrektur kan 

grunddrejningen α beregnes. 


Arbejdsstykket ligger vilkårligt på arbejdsbordet og har fire huller. 

I de fire huller måles for hver 4 punkter automatisk og heraf 

beregnes boringsmidtpunktet. To boringsmidtpunkter forbindes 

diagonal med hinanden. Heraf udregnes de to liniers 

skæringspunkt. Aktiveres der en vinkelkorrektur kan 

grunddrejningen α beregnes. 

2, 3 og 4 huller kan kun måles automatisk. 



2



Mål firkantlomme 

manuelt 

Jog 

Gem 

P1 

Gem 

P2 ... 

Gem 

P4 

Sæt 


Mål firkantlomme 

automatisk 

Cycle Start 




3. Tryk på softkey'en "Lomme/hul". 

Vinduet "Lomme/hul" åbnes med nye vertikale softkeys. 

4. Tryk på softkey'en "Firkantlomme". 




6. Indtast de nom. positioner (X0/Y0) for lommens midtpunkt P0. 



Punktet måles og lagres. 

9. Gentag trinene 8 og 9, for at måle og lagre målepunkterne P2, P3 

og P4. 


Firkantlommens længde, bredde og midtpunkt beregnes og vises. 

Midtpunktets nom. position gemmes ved "Sæt NPF" som nyt nulpunkt. 

Værktøjsradius medregnes automatisk. 


2. Kør værktøjet næsten hen til midten af lommen. 


"Mål firkantlomme manuelt", trin 2 til 6). 

4. I feltet "L" indtastes længden (1. akse i arbejdsplanet) og i "W" 

(2. akse i arbejdsplanet) lommens bredde, når målingen ikke ville 

nå kanterne. 


Den automatiske måling startes. 

Firkantlommens længde, bredde og midtpunkt beregnes og vises. 

Midtpunktets nom. position gemmes som nyt nulpunkt, når 


automatisk. 



2



Mål et hul manuelt 1. Sæt et vilkårligt værktøj ind i spindlen til antastning. 

Jog 

Gem 

P1 

Gem 

P2 ... 

Gem 

P4 

Sæt 






4. Tryk på softkey'en "1 hul". 



under "Mål firkantlomme manuelt", trin 5). 

6. Indtast de nom. positioner (X0/Y0) for hullets midtpunkt P0. 





og P4. 


Hullets diameter og midtpunkt beregnes og vises. 



Mål et hul automatisk 1. Sæt et værktøj af typen 3D-taster ind i spindlen. 

Cycle Start 

2. Kør værktøjet næsten hen til midten af hullet. 

3. Forbered en måling (svarende til beskrivelsen under "Mål et hul 


4. I "Ø-hul" indtastes den omtrentlige diameter. 

Hermed begrænses området, i hvilket der kan køres med ilgang. 

Indtastes der ingen diameter, køres der med måltilspænding fra 

startpunktet. 

5. I "Antastningsvinkel" indtastes en vinkel. 

Med antastningsvinklen kan tastens retning drejes i en vilkårlig 

vinkel. 


Værktøjet aftaster automatisk fortløbende 4 punkter på boringens 

indervæg. Efter afsluttet måling aktiveres softkey'en "P0 gemt". 



2



Hullets diameter og midtpunkt beregnes og vises. 



automatisk. 

Mål to huller automatisk 1. Sæt et værktøj af typen 3D-taster ind i spindlen. 

Jog 

Cycle Start 

Cycle Start 

Sæt 


2. Kør værktøjet næsten hen til midten af det første hul. 




Vinduet "Huller" åbnes med nye vertikale softkeys. 

5. Tryk på softkey'en "2 huller". 




7. I "Ø-hul" indtastes den omtrentlige diameter (se trin 4, "Mål to 

huller manuelt"). 


- ELLER - 


9. Indtast den nom. vinkel. 

10. Indtast de nom. positioner (X1/Y1) for første huls midtpunkt. 

X1 og Y1 er kun aktive, hvis posten "Koor. drejning“ er aktiveret. 


Værktøjet aftaster automatisk fortløbende 4 punkter på hullets første 


12. Kør derefter værktøjet næsten til midten af det andet hul og tryk på 

tasten "Cycle Start". 

Værktøjet aftaster automatisk fortløbende 4 punkter på hullets anden 

indervæg. Efter afsluttet måling af målepunkterne aktiveres softkey'en 

"P2 gemt". 




2



Vinklen mellem forbindelseslinien for midtpunktet og referenceaksen 

beregnes og vises. 

Ved "Sæt NPF" svarer midtpunktet for første hul til den nom. position. 

Den beregnede rotation gemmes i nulpunktsforskydningen. 

Mål tre huller automatisk 1. Sæt et værktøj af typen 3D-taster ind i spindlen. 

Jog 

Cycle Start 






Tryk på softkey'en "3 huller". 






7. I "Vinkelkorr." vælges posten "nej". 

- ELLER - 

I "Vinkelkorr." vælges posten "ja", hvis der skal udføres en 

koordinatdrejning. 


Den her indtastede vinkel baseres på 1. akse i arbejdsplanet 

(X/Y-plan). Indtastningsfeltet aktiveres, hvis posten "ja" er valgt for 

"Vinkelkorr.". 

9. Indtast de nom. positioner X0 og Y0. 

Disse fastlægger cirklens midtpunkt, på hvilken midtpunkterne for 

de tre huller skal ligge. 






2



Cycle Start 

Sæt 


Mål fire huller 

automatisk 

Jog 

11. Kør derefter værktøjet næsten til midten af det andet og tredje hul 

og tryk på tasten "Cycle Start". 

Værktøjet aftaster automatisk fortløbende 4 punkter på hullets 

indervægge. Efter afsluttet måling af målepunkterne P2 og P3 

aktiveres softkeys "P2 gemt" og "P3 gemt". 


Cirklens midtpunkt og diameter, på hvilke de tre boringsmidtpunkter 

ligger, beregnes og vises. Er for "Vinkelkorr." posten "ja" aktiveret, 

beregnes og vises også vinklen α. 

Ved "Sæt NPF" svarer midtpunktet for første hul til den nom. position. 








Tryk på softkey'en "4 huller". 







- ELLER - 









2



Cycle Start 

Cycle Start 

Sæt 



Disse fastlægger skæringspunktet for forbindelseslinierne mellem 

boringsmidtpunkterne. 




11. Kør derefter værktøjet næsten til midten af det andet, tredje og 

fjerde hul og tryk på tasten "Cycle Start". 

Værktøjet aftaster automatisk fortløbende 4 punkter på hullets 

indervægge. Efter afsluttet måling af målepunkterne P2, P3 og P4 

aktiveres softkeys "P2 gemt", "P3 gemt" og "P4 gemt". 


Boringsmidtpunkterne forbindes diagonalt og skæringspunktet for 

begge forbindelsesliner beregnes og vises. Er for "Vinkelkorr." posten 

"ja" aktiveret, beregnes og vises også vinklen α. 

Ved "Sæt NPF" svarer skæringspunktet til den nom. position. Den 




2



2.7.4 Måling af tappe 

Der kan måles og justeres firkanttappe samt en eller flere cirkeltappe: 

• Måling af firkanttap 

Firkanttappen justeres retvinklet i forhold til koordinatsystemet. 

Med en måling af fire punkter på tappen beregnes tappens 

længde, bredde og midtpunkt. 

• Måling 1 cirkeltap 

Arbejdsstykket ligger vilkårligt på arbejdsbordet og har en tap. 

Med 4 målepunkter beregnes tappens diameter og midtpunkt. 

• Måling 2 cirkeltappe 

Arbejdsstykket ligger vilkårligt på arbejdsbordet og har to tappe. 

På de to tappe måles for hver 4 punkter automatisk og heraf 

beregnes tapmidtpunktet. Med forbindelseslinien mellem de to 

midtpunkter og referenceaksen beregnes vinklen α og det nye 

nulpunkt fastlægges, som svarer til midtpunktet for den første tap. 


Arbejdsstykket ligger vilkårligt på arbejdsbordet og har tre tappe. 

På de tre tappe måles for hver 4 punkter automatisk og heraf 

beregnes tapmidtpunktet. Der lægges en cirkel gennem de tre 

midtpunkter og cirkelmidtpunktet og cirkeldiameteren beregnes. 

Aktiveres der en vinkelkorrektur kan grunddrejningen α beregnes. 


Arbejdsstykket ligger vilkårligt på arbejdsbordet og har fire tappe. 

På de fire tappe måles for hver 4 punkter automatisk og heraf 

beregnes tapmidtpunktet. To tapmidtpunkter forbindes diagonalt 

og derefter beregnes skæringspunktet for begge linier. Aktiveres 

der en vinkelkorrektur kan grunddrejningen α beregnes. 

2, 3 og 4 cirkeltappe kan kun måles automatisk. 



2



Mål firkanttap manuelt 

Jog 

Gem 

P1 

Gem 

P2 ... 

Gem 

P4 

Sæt 


Mål firkanttap 

automatisk 

Cycle Start 




3. Tryk på softkey'en "Tap". 

4. Tryk på softkey'en "Firkanttap". 




6. Indtast de nom. positioner (X0/Y0) for tappens midtpunkt P0. 





og P4. 


Firkanttappens længde, bredde og midtpunkt beregnes og vises. 




2. Kør værktøjet omtrent midt over tappen. 


"Mål firkanttap manuelt", trin 2 til 6). 

4. I "DZ" indtastes tilspændingsværdien, for at fastlægge 

måledybden. 

5. I feltet "L" indtastes længden (1. akse i arbejdsplanet) og i feltet 

"W" bredden (2. akse i arbejdsplanet) på tappen, når målingen ikke 

ville nå kanterne. 


Værktøjet aftaster automatisk fortløbende 4 punkter på tappens 

ydervæg. 

Firkanttappens længde, bredde og midtpunkt beregnes og vises. 



automatisk. 



2



Mål en cirkeltap manuelt 

Jog 

Gem 

P1 

Gem 

P2 ... 

Gem 

P4 

Sæt 


Mål en cirkeltap 

automatisk 

Cycle Start 





4. Tryk på softkey'en "1 cirkeltap". 





måledybden. 

7. Indtast de nom. positioner (X0 og Y0) for tappens midtpunkt P0. 

8. Kør værktøjet hen til første målepunkt på tappens ydervæg. 



og P4. 


Tappens diameter og midtpunkt beregnes og vises. 




2. Kør værktøjet omtrent midt over tappen. 


"Mål en cirkeltap manuelt", trin 2 til 7). 

4. I "Ø-tap" indtastes den omtrentlige diameter for tappen. 

Hermed afgrænses området, i hvilket der kan køres med ilgang. 

Indtastes der ingen diameter, køres der med måltilspænding fra 

startpunktet. 

5. I "Antastningsvinkel" indtastes en vinkel (se trin 5, "Mål et hul 

automatisk"). 



ydervæg. Efter afsluttet måling aktiveres softkey'en "P0 gemt". 



2



Mål to cirkeltappe 

automatisk 

Jog 

Cycle Start 

Cycle Start 

Tappens diameter og midtpunkt beregnes og vises. 



automatisk. 


2. Kør værktøjet omtrent midt over første tap. 




5. Tryk på softkey'en "2 cirkeltappe". 




7. I "Ø-tap" indtastes den omtrentlige diameter for tappen (se trin 4, 

"Mål en tap automatisk"). 


måledybden. 


- ELLER - 




(X/Y-plan). 

11. Indtast de nom. positioner (X1/Y1) for første taps midtpunkt. 

Indtastningsfelterne er kun aktive, når vinkelkorrekturen er 

aktiveret med koordinatdrejning. 


Værktøjet aftaster automatisk fortløbende 4 punkter på tappens første 

ydervæg. Efter afsluttet måling beregnes tappens midte og softkey'en 

"P1 gemt" aktiveres. 

13. Kør derefter værktøjet næsten til midten af den anden tap og tryk 

på tasten "Cycle Start". 

Værktøjet aftaster automatisk fortløbende 4 punkter på tappens anden 

ydervæg. Efter afsluttet måling af målepunkterne aktiveres softkey'en 

"P2 gemt". 



2



Sæt 


Mål tre cirkeltappe 

automatisk 

Jog 

Cycle Start 

Cycle Start 


Vinklen mellem forbindelseslinien for midtpunktet og referenceaksen 

beregnes og vises. 

Ved "Sæt NPF" svarer midtpunktet for første tap til den nom. position. 







Tryk på softkey'en "3 cirkeltappe". 





"Mål en tap automatisk"). 


måledybden. 


- ELLER - 





(X/Y-plan). Indtastningsfeltet aktiveres, hvis posten "ja" er valgt 

for "Vinkelkorr.". 


Disse fastlægger cirklens midtpunkt, på hvilken midtpunkterne for 

de tre tappe skal ligge. 





12. Kør derefter værktøjet næsten til midten af den anden og tredje tap 

og tryk på tasten "Cycle Start". 



2



Sæt 


Mål fire cirkeltappe 

automatisk 

Jog 


ydervægge. Efter afsluttet måling gemmes måleværdierne P2 og P3 

og softkeys "P2 gemt" og "P3 gemt" aktiveres. 


Cirklens midtpunkt og diameter, på hvilke de tre tapmidtpunkter ligger, 

beregnes og vises. Er for "Koor. drejning" posten "ja" aktiveret, 

beregnes og vises også vinklen α. 

Ved "Sæt NPF" svarer midtpunktet på cirklen til den nom. position. 







Tryk på softkey'en "4 cirkeltappe". 





"Mål en cirkeltap manuelt"). 


måledybden. 

8. I "Vinkelkorr." vælges posten "ja", hvis der skal udføres en 


- ELLER - 

I "Vinkelkorr." vælges posten "nej". 






Disse fastlægger skæringspunktet for forbindelseslinierne mellem 

tapmidtpunkterne. 



2



Cycle Start 

Cycle Start 

Sæt 






12. Kør derefter værktøjet næsten til midten af den anden, tredje og 

fjerde tap og tryk på tasten "Cycle Start". 


ydervægge. Efter afsluttet måling gemmes måleværdierne P2, P3 og 

P4 og softkeys "P2 gemt", "P3 gemt" og "P4 gemt" aktiveres. 


Tapmidtpunkterne forbindes diagonalt og skæringspunktet for begge 

forbindelsesliner beregnes og vises. Er for "Koor. drejning" posten "ja" 

aktiveret, beregnes og vises også vinklen α. 

Ved "Sæt NPF" svarer skæringspunktet til den nom. position. Den 




2



2.7.5 Justering af plan 

Der kan måles et rumligt skråt plan på et arbejdsstykke og derved 

udregnes drejningerne α og β. En lodret justering af værktøjsaksen 

mulig på arbejdsstykkeplanet med en efterfølgende koordinatdrejning. 

Til fastlæggelse af planernes position i rummet måles der på tre 

forskellige punkter i værktøjsaksen. 

Til en lodret justering af værktøjsaksen kræves der et drejebord eller 

et H/V-hoved. 

For at planerne kan måles, skal fladen være plan. 

Juster planet manuelt 1. Sæt et vilkårligt værktøj ind i spindlen til antastning. 

Jog 

Gem 

P1 

Gem 

P2 

Gem 

P3 

Sæt 




3. Tryk på softkey'en "Planjustering". 




5. Tilkør værktøjet til det første målepunkt, som skal fastlægges. 


7. Kør derefter værktøj hen til det andet og tredje målepunkt og tryk 

på softkeys "P2 gemt" og "P3 gemt". 


Vinklerne α og β beregnes og vises. 

Ved "Sæt NPF" lagres vinkelforskydningen i nulpunktsforskydningen. 



2



Juster planet automatisk 1. Sæt et værktøj af typen 3D-taster ind i spindlen. 

Jog 

Cycle Start 

Cycle Start 

Sæt 


2. Kør værktøjet hen i nærheden af det punkt, som først skal 

fastlægges. 



4. Tryk på softkey'en "Planjustering". 





Efter afsluttet måling gemmes måleværdien og softkey'en "P1 gemt" 

aktiveres. 

7. Kør derefter værktøjet næsten hen til det andet og tredje 

målepunkt og tryk på tasten "Cycle Start". 

Efter afsluttet måling aktiveres softkeys "P2 gemt" og "P3 gemt". 


Vinklerne α og β beregnes og vises. 

Ved "Sæt NPF" lagres vinkelforskydningen i nulpunktsforskydningen. 



2



2.7.6 Korrekturer efter måling af nulpunktet 

Aktiver 

nulpunktsforskydning 

Sæt 

NPF 

Gemmes det målte arbejdsstykkenulpunkt i en nulpunktsforskydning, 

kan ændringer i koordinatsystemet eller aksepositionerne være 

nødvendige i følgende situationer: 

• Korrektur af nulpunktsforskydningen medfører en drejning af 

arbejdsstykkekoordinatsystemet, i hvis følge værktøjet kan 

justeres lodret i forhold til planet 

• Korrektur af nulpunktsforskydningen kræver en positionering af 

rundaksen, for at justere arbejdsstykket parallelt til 

koordinatsystemet 

Til tilpasning af koordinatsystemet eller aksepositionerne får du hjælp 

af et aktiveringsvindue. 

Arbejdsstykkenulpunktet er gemt i en nulpunktsforskydning, som ikke 

var aktiv under målingen. 

Når softkey'en "Sæt NPF" trykkes åbnes aktiveringsvinduet med 

forespørgslen "Aktiver nulpunktsforskydningen xxx nu?" . 

Tryk på softkey'en "OK", for at aktivere den rettede 


Juster og frikør værktøj Ved at dreje arbejdsstykkekoordinatsystemet kræves der en ny 

justering af værktøjet i forhold til planet. 

Aktiveringsvinduet åbnes med forespørgslen "Placer måletaster lodret 

på planet?" åbnes. 

Vælg "ja", hvis planet skal svinges ind. 

Cycle Start 

Forespørgslen "Positionering med drejning! Frikørsel?" åbnes. 

Vælg den ønskede frikørsel. 

Tryk på tasten "Cycle Start". 

Efter aksernes frikørsel justeres værktøjet igen med drejecyklussen. 

Derefter kan der igen måles. 



2



Positionering af 

rundakse og indtastning 

af tilspænding 

Ilgang 

Cycle Start 

Efter målingen af arbejdsstykkenulpunktet skal rundaksen igen 

positioneres. 

Aktiveringsvinduet åbnes med forespørgslen "Positionering til 

justering rundakse X?" . 

Vælg "ja", hvis rundaksen skal positioneres. 

Der åbnes et indtastningsfelt til tilspænding og softkey'en "Ilgang" ses. 

Tryk på softkey'en "Ilgang", for at indtaste tilspændingen i ilgang. 

- ELLER - 

Indtast den ønskede tilspænding i indtastningsfeltet "F". 


Rundaksen positioneres igen. 

2.7.7 Kalibrering af den elektroniske måletaster 

Kalibrering af radius 

Jog 

Justering 

taster > Radius 

Når der sættes en elektronisk måletaster i spindlen opstår der for det 

meste indspændingstolerancer. Disse kan føre til fejl under 

målingerne. 

Derudover skal måletasterens koblingspunkt udregnes for 

spindelmidten (triggerpunktet). 

Derfor skal den elektroniske måletaster kalibreres forinden. 

Kalibreringen af radius sker i en boring, kalibreringen af længden på 

en flade. Som hul kan der anvendes et hul i arbejdsstykket eller også 

en indstillingsring. Måletasterens radius skal gemmes i værktøjslisten. 

1. Sæt et værktøj af typen 3D-taster ind i spindlen (monotasterne 

klassificeres også som typen 3D-taster). 

2. Kør værktøjet ind i hullet og placer det ca. i hullets midte. 



4. Tryk på softkeys "Justering taster" og "Radius". 

5. Indtast hullets diameter 



2



Cycle Start 

Kalibrering af længde 

Jog 

Justering 

taster > Længde 

Cycle Start 


Kalibreringen startes. Først udregnes det nøjagtige midtpunkt for 

hullet. Derefter køres 4 koblingspunkter på hullets indervæg. 

1. Sæt et værktøj af typen 3D-taster ind i spindlen (monotasterne 

klassificeres også som typen 3D-taster). 

2. Positioner måletasteren over fladen. 



4. Tryk på softkeys "Justering taster" og "Længde". 

5. Indtast referencepunktet Z0 for fladen, f.eks. for arbejdsstykket 

eller planet. 


Kalibreringen startes. Måletasterens længde beregnes og indføjes i 

værktøjslisten. 



2


2 2.8 Måling af værktøj 

2.8 Måling af værktøj 

2.8.1 Manuel måling af værktøj 

Måling af længde 

Referencepunkt 

arbejdsstykke 

Jog 

Længde 

manuel > 

Når et program startes skal der tages hensyn til de forskellige 

værktøjsgeometrier. Disse er gemt som såkaldte 

værktøjskorrekturdata i værktøjslisten. Når værktøjet aktiveres tager 

styringen så hensyn til værktøjskorrekturdataene. 

Værktøjskorrekturdataene, dvs. længde og radius eller diameter, kan 

enten fastlægges manuelt eller automatisk (vha. en måletaster). 

Under en manuel måling køres værktøjet manuelt til et bestemt 

referencepunkt for at beregne værktøjslængde og radius eller 

diameter. Ud fra værktøjsholderreferencepunktets og 

referencepunktets position udregner ShopMill så 

værktøjskorrekturerne. 

Under målingen af værktøjslængden kan du enten anvende 

arbejdsstykket eller et fast punkt i maskinkoordinatsystemet, f.eks. en 

mekanisk måledåse eller et fast punkt i forbindelse med en 

afstandslære som referencepunkt. 

Arbejdsstykkets position indtastes under målingen. Det faste punkts 

position skal derimod angives før målingen (se kapitlet "Fast punkt 

justering"). 

Ved fastlæggelsen af radius/diameter anvendes arbejdsstykket som 

referencepunkt. 

Afhængigt af indstillingen i en maskinparameter kan du måle 

værktøjets radius eller diameter. 


Sæt værktøjet, der skal udmåles, ind i spindlen. 

I modus "Maskine manuel" trykkes der på softkey'en 

"Måling værkt.". 

Tryk på softkey'en "Længde manuel". 

Vælg skærnummeret D samt duplonummeret DP for værktøjet. 



2



Sæt 

længde 


Referencepunkt fast 

punkt 

Jog 

Længde 

manuel > 

Vælg referencepunktet "Arbejdsstykke". 

Mål værktøjslængden på arbejdsstykkets kant 

Kør i Z-retning mod arbejdsstykket og berør det med den 

roterende spindel (se kap. "Maskinaksernes kørsel"). 

Indtast den nom. position Z0 for arbejdsstykkets kant. 

Tryk på softkey'en "Sæt længde". 

Værktøjets længde beregnes automatisk og indføjes i værktøjslisten. 

Fastlægges værktøjslængden ikke med et arbejdsstykke, men 

derimod med en måledåse, må der ikke være aktiveret en 

nulpunktsforskydning eller basisreferencen skal være lig nul. 




Tryk på softkey'en "Længde manuel". 


Vælg referencepunktet "Fast punkt". 



2



Sæt 

længde 

Mål værktøjslængden på målekanten 

Måles der med måledåse, indtastes værdien 0 for 

korrekturværdien "DZ" og der køres i Z-retning til det faste punkt 

(se kap. "Maskinaksernes kørsel“). 

Der køres med roterende spindel i omvendt omdrejningsretning. 

Måledåsen viser altid automatisk, hvornår den nøjagtige position er 

nået. 

- ELLER - 

Anvendes der en afstandslære, køres der så tæt på det faste 

punkt som muligt, spalten fastlægges med afstandslæren og 

værdien indtastes i "DZ". 

Der tilkøres med stillestående spindel mod afstandslæren. 

Tryk på softkey'en "Sæt længde". 

Værktøjets længde beregnes automatisk og indføjes i værktøjslisten. 



2



Mål radius/diameter 

Jog 

Radius 

manuel > eller 

Sæt 

radius eller 

Diam. 

manuel > 

Sæt 

diameter 




Tryk på softkey'en "Radius manuel" eller "Diam. manuel". 


Kør i X- eller Y-retning mod arbejdsstykket og berør det med 

spindlen, der roterer i omvendt omdrejningsretning (se kap. 

"Maskinaksernes kørsel“). 


Indtast den nom. position X0 eller Y0 for arbejdsstykkets kant. 

Tryk på softkey'en "Sæt radius" eller "Sæt diam.". 

Værktøjsradius eller diameter beregnes automatisk og indføjes i 




2



2.8.2 Fast punkt justering 

Jog 

Justering 

fastpunkt > 

Jus- 

tering 

Skal der under den manuelle måling af værktøjslængden anvendes et 

fast punkt som referencepunkt, skal det faste punkts position i forhold 

til maskinens nulpunkt udregnes forinden. 

Som fast punkt kan du også anvende en mekanisk måledåse. 

Måledåsen monteres på planet i maskinens bearbejdningsområde. 

Afstanden indtastes som nul. 

Der kan også anvendes et vilkårligt fast punkt på maskinen med en 

afstandslære. Bladenes tykkelse indtastes som "DZ". 

Til justering af det faste punkt anvendes enten et værktøj med kendt 

længde (dvs. værktøjslængden skal være indtastet i værktøjslisten) 

eller selve spindlen. 

Det faste punkts position kan også være fastlagt af maskinfabrikanten. 


Kør værktøjet eller spindlen til det faste punkt. 

I modus "Maskine manuel" trykkes der på softkey'en "Måling 

værkt.". 

Tryk på softkey'en "Justering fast punkt". 

Indtast en korrekturværdi "DZ". 

Anvendes der en afstandslære, indtastes bladenes tykkelse her 

Tryk på softkey'en "Justering". 

Afstandene mellem maskinens nulpunkt og det faste punkt beregnes 

og gemmes i en maskinparameter. 



2



2.8.3 Måling af værktøj med en måletaster 

Under en automatisk måling udregnes længde og radius eller 

diameter på værktøjet ved hjælp af en måletaster (bordtastesystem). 

Ud fra de beregnede positioner på værktøjsholderreferencepunktet og 

måletasteren beregner ShopMill så værktøjskorrekturdataene. 

Før et værktøj måles automatisk, skal de omtrentlige 

værktøjsgeometridata (længde og radius eller diameter) indtastes i 

værktøjslisten og måletasteren skal kalibreres. 

Afhængigt af indstillingen i en maskinparameter kan du måle 

værktøjets radius eller diameter. 


Under målingen kan der tages hensyn til en tværgående forskydning 

eller en længdeforskydning V. Er værktøjets længste sted ikke helt 

ude på værktøjet eller den bredeste position ikke nederst på 

værktøjet, kan denne difference medtages i forskydningen. 

Tværgående forskydning Længdeforskydning 

Er længden af værktøjsdiameteren større end måletasterdiameteren 

ved målingen, måles der automatisk med roterende spindel i omvendt 

omdrejningsretning. Værktøjet køres så ikke midt hen over 

måletasteren, men med dets yderkant over måletasterens midtpunkt. 



2




Jog 

Længde 

auto > 

Cycle Start 



Positioner værktøjet i nærheden af måletasteren, så måletasteren 

kan tilkøres uden risiko for kollisioner. 

Mål værktøjslængde 



Tryk på softkey'en "Længde auto". 


Indtast eventuelt den tværgående forskydning V. 


Den automatiske måling startes. Værktøjets længde beregnes 

automatisk og indføjes i værktøjslisten. 

Hvordan målingen udføres afhænger af maskinfabrikantens 

indstillinger. 



Positioner værktøjet i nærheden af måletasteren, så måletasteren 

kan tilkøres uden risiko for kollisioner. 




2



Jog 

Radius 

Auto > eller 

Cycle Start 

Diam. 

Auto > 



Tryk på softkey'en "Radius auto" eller "Diam. auto". 


Indtast eventuelt længdeforskydningen V. 


Den automatiske måling startes. Målingen udføres i omvendt 

rækkefølge med roterende spindel. 

Værktøjsradius eller diameter beregnes automatisk og indføjes i 


Hvordan målingen udføres afhænger af maskinfabrikantens 

indstillinger. 




2



2.8.4 Justering af måletaster 

Jog 

Juster 

måletaster> 

Cycle Start 

Skal værktøjet udmåles automatisk, skal først måletasterens position 

udregnes på planet i forhold til maskinens nulpunkt. 

Mekaniske måletastere er typisk formet som en terning eller en 

cylindrisk skive. Monter måletasteren i maskinens 

bearbejdningsområde (på planet) og juster den relativt i forhold til 

bearbejdningsakserne. 

Der skal anvendes et kalibreringsværktøj af typen fræser til justering 

af måletasteren. Værktøjets længde og radius/diameter skal forinden 

indtastes i værktøjslisten. 

Kør kalibreringsværktøjet omtrent hen over midten af 

måletasterens måleflade. 



Tryk på softkey'en "Justering måletaster". 

Vælg om kun længden eller både længden og diameteren skal 

justeres. 

Juster kun længde Juster længde og diameter 


Kalibreringen sker automatisk med måletilspænding. 

Afstandene mellem maskinens nulpunkt og måletasteren beregnes og 

gemmes i et internt dataområde. 



2


2.9 Manuel drift 


2.9.1 Vælg værktøj og sæt det ind i spindlen 

Jog 

Værktøj 

i 

manuel 

Cycle Start 

-eller- 

Modus "Maskine manuel" anvendes altid når maskinen indstilles for at 

starte et program eller når der skal udføres enkle bevægelser på 

maskinen. 

Under den manuelle drift kan følgende udføres: 

1. Styringens målesystem synkroniseres med maskinen 

(referencepunktkørsel), 

2. maskinens indstilling, dvs. der kan udløses manuelle bevægelser 

på maskinen med tasterne og håndhjulene på betjeningspanelet, 

3. der kan udløses manuelle bevægelser på maskinen når et program 

afbrydes via tasterne og håndhjulene på betjeningspanelet. 

Til de forberedende aktiviteter i manuel drift udføres værktøjsvalget 

centralt i en maske. 

I modus "Maskine manuel" trykkes der på softkey'en "T, S, M". 

Cursoren står på indtastningsfeltet i værktøjsparameteren "T": 

Indtast værktøjets T navn eller nummer. 

- ELLER - 

Tryk på softkey'en "Værktøj" eller tasten "Offset", for at åbne 


Placer cursoren på det ønskede værktøj i værktøjslisten. 

-OG- 


Værktøjet overtages til "T, S, M...-vinduet" og vises i feltet for 

værktøjsparameteren "T". 

Vælg værktøjsæg D eller indtast nummeret direkte i feltet "D". 


Værktøjet sættes ind i spindlen. 



2


2 2.9 Manuel drift 

2.9.2 Indtast nyt værktøj i listen og sæt det ind i spindlen 

Klargør isætningen 

Jog 

Indtast værktøjet i listen 

i 

manuel 

-eller- 

Værktøj 

Udfør isætningen 

Cycle Start 


Cursoren står på indtastningsfeltet i værktøjsparameteren "T". 

Tryk på "Offset" eller på softkey'en "Værktøj", for at åbne 


Indtast et nyt værktøj (iht. beskrivelsen i kap. "Værktøj og 

værktøjskorrekturer"). 


Der vendes automatisk tilbage til funktionen "T,S,M,...". Værktøjets 

navn er nu indtastet i indtastningsfeltet for værktøjsparameteren "T". 


Værktøjsskiftet frigives. 

Det isatte værktøj markeres i værktøjslisten med et spindeltegn. 

Isæt derefter værktøjet manuelt i spindlen i henhold til 

maskinfabrikantens oplysninger. 



2



2.9.3 Indtast nyt værktøj i listen og hent det ind i magasinet 

Indtast værktøjet i listen 

Nyt 

værktøj 

Fræser 

-eller- 

... 

3D- 

taster 

Sæt værktøj ind i magasinet 

Isætning 

Tryk på tasten "Offset" eller softkey'en "Værk. nulp.", for at åbne 


Vælg en ledig plads fra værktøjslisten og indtast et nyt værktøj 

(som beskrevet i kap. "Værktøj og værktøjskorrekturer"). 

Tryk på softkey'en "Nyt værktøj". 

Vælg den ønskede værktøjstype. 

2.9.4 Start, stop og positioner spindlen manuelt 

Fastlæg spindelhastighed 

Jog 

Cycle Start 

Giv værktøjet et navn. Hvis værktøjskorrekturerne kendes, kan de 

også indtastes. 

Tryk på softkey'en "Isætning", når det drejer sig om et magasin 

med variabel pladsbelægning. 

For et magasin med en fast pladsbelægning indtastes værktøjet i 

henhold til maskinfabrikantens oplysninger for den ønskede plads i 

magasinet. 


I indtastningsfeltet "Spindel" indtastes den ønskede værdi for 

spindelhastigheden. 


Kører spindlen allerede, overtages den nye hastighed. Står spindlen 

stille overtages værdien som en nom. hastighed. Spindlen forbliver 

dog stående. 



2



Start spindlen 

Spindle Left -eller- Spindle Right 

Spindle Stop 

Jog 

Cycle Start 

Stop spindlen 

Jog 

Cycle Start 

Positioner spindel 

Jog 

Cycle Start 

Tryk på tasten "Spindle Left" eller "Spindle Right". 

Spindlen startes afhængigt af den valgte spindelhastighed og den 

aktuelle spindeloverridefortolkning. 

Spindlen stoppes igen med tasten "Spindle Stop". 

- ELLER - 


I "Spindel M-fkt." angives spindlens omdrejningsretning 

"højre" eller "venstre". 


Spindlen roterer. 


Vælg i "Spindel M-fkt." 


Spindlen stopper. 

Spindelpositionen angives i grader. 


Vælg "Spindel M-fkt." "Stop-pos.". 

Indtastningsfeltet "Stop-Pos." åbnes 

Indtast den ønskede spindel-stopposition. 

Spindelpositionen angives i grader. 

Med "Cycle Start" placeres spindlen i den ønskede position. 

Med denne funktion kan spindlen positioneres til en bestemt 

vinkelstilling, f.eks. under et værktøjsskift. 

• Står spindlen stille positioneres til den korteste vej. 

• Drejer spindlen bibeholdes og positioneres den aktuelle 

omdrejningsretning. 



2



Ændring af 

spindelhastighed 

% 

Spindle Dec. Spindle Inc. 

100% 

2.9.5 Forskydning af akser 

Forskydning af akse via 

tastatur 

Fastlæg skridtbredder 

1 

Jog 

... 10000 

Med spindel-overridekontakten indstilles den ønskede 

spindelhastighed. 

Der kan vælges 50 til 120% af den sidste gældende værdi. 

- ELLER - (på operatørpanelet OP032S): 

Tryk på tasten "Spindle Dec." eller "Spindle Inc.". 

Den programmerede spindelhastighed (svarer til 100%) forhøjes eller 

reduceres. 

Tryk på tasten "100%". 

Spindelhastigheden sættes igen til den programmerede 

spindelhastighed. 

Akserne kan forskydes i den manuelle drift med inkrement- og 

aksetaster eller håndhjul. 

Under forskydningen via tastaturet bevæger den valgte akse sig med 

en fastlagt skridtbredde i den programmerede indstillingstilspænding. 

Under den manuelle betjening køres den valgte akse hver gang en 

"aksetast" aktiveres med den fastlagte skridtbredde i den pågældende 

retning ved at bekræfte med inkrement-tasterne. 

Selve akserne kører med den programmerede indstillingstilspænding. 

Tryk på tasterne [1], [10], ..., [10000], for at forskyde akserne med 

en fast skridtbredde (inkrement). 

Tallene på tasterne angiver bevægelsen i mikrometer eller mikroinch. 

Eksempel: Ved en ønsket skridtbredde på 100 μm 

(= 0.1 mm) trykkes der på tasten "100". 

- ELLER - 

I den udvidede horisontale softkeyliste skiftes til modus "Maskine 

manuel". 

Tryk på softkey'en "ShopM. indst". 

Indstillingsmenuen åbnes. 



2



VAR 

Indstil 

indstillingstilspænding 

Forskyd akse 

X ... 

+ 

Kør akserne med 

håndhjulene 

I indtastningsfeltet "Variabelt skridtmål" indtastes den ønskede 

skridtbredde. 

Eksempel: Ved en ønsket skridtbredde på 500 μm 

(= 0.5 mm) indtastes 500. 

Tryk på tasten "Inc Var". 

Akserne forskydes med den fastlagte skridtbredde. 

I feltet "Indstillingstilspænding" indtastes den ønskede 

tilspænding. 

Akserne forskydes med den fastlagte tilspænding under indstillingen. 

Begrænsningen af den maks. tilspændingshastighed er fastlagt med 

en maskinparameter. 


Tryk på tasterne "+" eller "-". 

For hvert tryk forskydes den valgte akse med den indstillede 

skridtbredde. 

Tilspændings- og ilgangskorrekturafbrydere kan være aktive. 

Der kan køres en eller flere akser for hvert valg (afhængigt af 

PLC-programmet) 

• Efter at styringen er tilsluttet kan akserne bevæges hen til 

maskinens grænseområde, da referencepunkterne endnu ikke er 

kørt. I den forbindelse kan grænseafbryderne udløses. 

• Software-grænseafbryderen og arbejdsområdebegrænsningen er 

endnu ikke aktive! 

• Tilspændingsfrigivelsen skal være aktiveret. 

Følg maskinfabrikantens oplysninger vedrørende valg af håndhjulene 

og disses funktion. 



2



2.9.6 Positionering af akser 

Jog 

Ilgang 

Cycle Start 

2.9.7 Drejning 

I modus "Maskine manuel" kan akserne køres til en fastlagt position 

og på den måde aktivere enkle bearbejdninger. 

I modus "Maskine manuel" trykkes der på softkey'en "Position". 

Med tasterne "Cursor oppe" og "Cursor nede" vælges den/de 

akse(r) der skal forskydes. 

Vælg den/de akse(r) der skal forskydes og indtast destinationen. 

I feltet "F" indtastes den ønskede tilspænding. 

- ELLER - 

Tryk på softkey'en "Ilgang", hvis akserne skal forskydes i ilgang. 

I feltet "F" angives ilgang. 


Akserne tilkøres til den fastlagte destination. 

En manuel drejning frigiver funktioner, som letter justering, udmåling 

og bearbejdning af arbejdsstykker med skrå flader. 

Skal der fremstilles eller rettes en skrå flade, omregnes de ønskede 

drejninger for arbejdsstykkekoordinatsystemet om geometriakserne 

(X, Y, Z) automatisk til drejeaksernes (A, B, C) egnede positioner. 

Under en manuel drejning kan maskinens drejeakser alternativt også 

programmeres direkte, hvormed der kan oprettes et tilsvarende 

koordinatsystem til disse drejeaksepositioner. 

Ved aktiveret drejeniveau er funktionen "Nulpunkt arbejdsstykke" 

aktiv, men ikke funktionen "Måling værktøj". 

I reset-tilstanden og efter power-on bibeholdes de drejede koordinater. 

Dvs. der kan f.eks. kun returneres i +Z-retning fra et skråt hul. 




2



I det følgende forklares de vigtigste parameter til drejning: 

Frikørsel Før akserne drejes kan værktøjet køres hen til en mere sikker 

frikørselsposition. Hvilke frikørsler der er til rådighed fastlægges under 

idriftsættelsen af drejerecorden i parameteren "Frikørselsposition". 


Advarsel 

Frikørselspositionerne skal vælges således at der under en drejning 

ikke kan ske en kollision mellem værktøjet og arbejdsstykket. 

Dreje-varianter Drejningen kan udføres aksevis eller direkte. 

• En aksevis drejning anvender koordinatsystemet for arbejdsstykket 

(X, Y, Z). Koordinataksernes rækkefølge kan frit vælges. 

Drejningerne virker i den valgte rækkefølge. ShopMill beregner 

heraf rundaksernes (A, B, C) drejning. 

• Under en direkte drejning angives rundaksernes ønskede 

positioner. ShopMill beregner heraf et egnet nyt koordinatsystem. 

Værktøjsaksen justeres i Z-retning. Den X- og Y-akse retning, der 

fremkommer heraf, kan udregnes med en forskydning af akserne. 

Den pågældende positive omdrejningsretning ved de forskellige drejevarianter 

kan ses af hjælpebillederne. 

Retning Ved drejesystemer med 2 drejningsakser kan der nås et bestemt plan 

på to forskellige måder. I parameteren "Retning" kan der vælges 

mellem to forskellige positioner. +/- svarer herved til en 

drejningsakses større eller mindre værdi. Dette kan påvirke 

arbejdsrummet. 

For hvilken drejningsakse de to positioner kan vælges, fastlægges 

under idriftsættelsen af drejerecorden i parameteren "Retning". 


Kan den ene af de to positioner ikke nås af mekaniske årsager, 

vælges automatisk den anden position, uafhængigt af indstillingen i 

parameteren "Retning". 

Fasthold værktøjsspids For at undgå kollisioner kan du med 5-akse transformationen 

(software-option) opretholde værktøjsspidsens position under 

drejningen. Denne funktion skal være frigivet under justeringen af 

"Drejning" i parameteren "Sporing VT". 




2



Nulplan Funktionen "Drejning manuel" kan ikke kun anvendes til bearbejdning, 

men også til en justering for at udligne drejninger på arbejdsstykket 

under opspændingen (hoveddrejning). 

Jog 

Cycle Start 

Udgangsstilling 

Sæt 

nulplan 

Slet 

nulplan 

Teach-in 

rundakse 

Hvis der under justeringen af arbejdsstykket anvendes det netop 

drejede plan som referenceplan, skal dette plan fastlægges som 

nulplan. 

Med "Sæt nulplan" gemmes det aktuelle drejeplan i den aktive 

nulpunktsforskydning som nulplan. I den forbindelse overskrives 

drejningerne i den aktive nulpunktsforskydning. 

Med "Slet nulplan" slettes nulplanet fra nulpunktsforskydningen. I den 

forbindelse nulstilles drejningerne i den aktive nulpunktsforskydning. 

Hele koordinatsystemet opretholdes ved "Sæt nulplan" og "Slet 

nulplan". 

Til udmåling af et arbejdsstykke kan der også anvendes en manuel 

drejning sammen med "Planjustering". 

I modus "Maskine manuel" trykkes der på softkey'en "Drejning". 

Indtast de ønskede værdier for parametrene. 


Cyklussen "Drejning" startes. 

Tryk på softkey'en "Udgangsstilling", hvis udgangsstillingen skal 

genoprettes, dvs. værdierne skal nulstilles. 

Dette anvendes f.eks. til at dreje koordinatsystemet tilbage til 


Tryk på softkey'en "Sæt nulplan", hvis det aktuelle drejeplan som 

anvendes som nyt nulplan. 

Tryk på softkey'en "Slet nulplan", hvis det aktuelle drejeplan skal 

slettes. 

Tryk på softkey'en "Teach-in rundakse", hvis rundaksernes 

aktuelle positioner skal overtages under en direkte drejning. 



2



Parameter Beskrivelse Enhed 

TC Drejerecordens navn 

0: Fjern H/V-hoved, deaktiver drejerecord 

Ingen indtastning: Ingen ændring af indstillet drejerecord 

Frikørsel nej: Værktøjet trækkes ikke tilbage før drejningen 

Z: Værktøjsaksen køres til frikørselspositionen før drejningen 

Z, X, Y: Bearbejdningsakserne køres til frikørselspositionen før drejning 

Værkt. maks: Værktøjet trækkes tilbage til software-grænseafbryderen i 

værktøjsretningen 

Værkt. ink: Værktøjet trækkes inkrementalt tilbage i værktøjets retning med en 

fastlagt værdi 

Drejeplan Drejning ny: Fastlæg nyt drejeplan 

Drejning additiv: Sæt drejeplanet på det sidste drejeplan 

Dreje-varianter Aksevis: Drej koordinatsystemet aksevist 

Direkte: Positioner rundakserne direkte 

X Aksevinkel (aksevis drejning) i aksernes rækkefølge Grader 

Y Aksevinkel (aksevis drejning) kan med "Alternativ" Grader 

Z Aksevinkel (aksevis drejning) ombyttes vilkårligt Grader 

A Aksevinkel (direkte drejning) Grader 

B Aksevinkel (direkte drejning) Grader 

Retning Præference omdrejningsretning ved 2 alternativer 

+: større vinkel for aksen på H/V-hovedet/drejebordets skala 

-: mindre vinkel for aksen på H/V-hovedet/drejebordets skala 

Fasthold 

værktøjsspids 

Sporing: Værktøjsspidsens position opretholdes under drejningen 

Ingen ændring: Værktøjsspidsens position ændrer sig under drejningen 



2



2.9.8 Planfræsning 

Jog 

... 

Cycle Start 

Med denne cyklus kan et vilkårligt arbejdsstykke fræses plant. I den 

forbindelse bearbejdes der altid en firkantet flade. 

Yderligere informationer vedrørende cyklussen findes i kap. 

"Programmering - planfræsning". 


"Planfræsning". 

Tryk på de pågældende softkeys, for at angive arbejdsstykkets 

sidelige begrænsninger. 

Placer cursoren i "Bearbejdning" og med tasten "Select" vælges 

bearbejdningstype (f.eks. skrubbearbejdning). 

Placer cursoren i "Retning" og angiv bearbejdningsretningen. 

Indtast alle yderligere parameter i inputmasken. 

Se også oplysningerne vedrørende planfræsning 

i kap. "Programmering - planfræsning". 

Tryk på softkey'en "OK", for at bekræfte indtastningerne. 

Der vendes tilbage til programoversigten i det manuelle felt. 

Eksempel på planfræsning i programoversigten 

Med tasten "Cycle Start" startes cyklussen "Planfræsning". 



2



2.9.9 Indstillinger til den manuelle drift 

Funktionen "Repos" kan ikke anvendes under en planfræsning. 

Til den manuelle drift kan du centralt vælge maskinfunktioner og 

nulpunktsforskydninger og indstille måleenheden. 

Maskinfunktioner (M-funktioner) er funktioner, som maskinfabrikanten 

stiller ekstra til rådighed. 


Aksepositionerne og bevægelsesparameter kan i manuel drift enten 

vises i "mm" eller "inch". Værktøjskorrekturer og 

nulpunktsforskydninger forbliver dog også i den oprindelige 

måleenhed, som maskinen er indstillet med (se kap. "Skift 

målesystem inch/metrisk“). 

Vælg geartrin Har maskinen en gearkasse til spindlen, kan der vælges et geartrin. 

Jog 

Vælg M-funktion 

Jog 

Vælg 


Jog 


Placer cursoren i feltet "Geartrin". 

Vælg det ønskede geartrin (f.eks. "auto"). 

Geartrinet aktiveres næste gang der trykkes på tasten "Cycle Start". 


I parameterfeltet "Øvrig M-fkt." indtastes nummeret på den 

ønskede M-funktion. 

I en tabel fra maskinfabrikanten ses tildelingen mellem 

funktionens betydning og nummer. 

M-funktionen aktiveres næste gang der trykkes på tasten 



I feltet "Nulpktf." vælges den ønskede nulpunktsforskydning 

(f.eks. basis). 

- ELLER - 



2



Nulpunkt 

forsk. 

i 

manuel 

Tryk på softkey'en "Nulpunktforsk.", for at åbne en 

nulpunktsforskydningsliste. 

Placer cursoren på det ønskede nulpunkt og tryk på softkey'en 

"i manuel". 

Nulpunktsforskydningen aktiveres næste gang der trykkes på tasten 


Indstil måleenhed Måleenhedens skift mellem mm/inch påvirker visningen af den målte 

værdi samt vandringsparameteren. Indstillingen gælder for det 

manuelle område og bibeholdes indtil måleenheden igen omskiftes. 

Under automatisk drift tilsluttes altid den måleenhed, som er angivet i 

programhovedet. 

Jog 


I feltet "Måleenhed" vælges den ønskede måleenhed. 

Måleenheden aktiveres i manuel drift næste gang der trykkes på 


Vælg værktøjsakse Har maskinen en drejelig hovedspindel, kan bearbejdningsniveauet 

vælges i menuen "T, S, M" via "værktøjsaksens" udvalgsfelt. 

Jog 

Denne parameter er relevant for alle masker i det manuelle område, 

dvs. de viste parameter justeres i overensstemmelse hermed i 

forbindelse med planfræsning eller måling. Derudover tages der 

hensyn til værktøjskorrekturen under målingen af arbejdsstykket og 

værktøjet, afhængigt af niveauets indstilling. 


I feltet "Værktøjsakse" vælges den ønskede akse. 

Værktøjsaksen aktiveres i manuel drift næste gang der trykkes på 


Skal hovedspindlen drejes skal maskinfabrikantens oplysninger 

overholdes. 



2



Ændring af indstillinger 

Jog 

I modus "Maskine manuel" trykkes der på softkey'en "Udvidelse", 

for at udvide softkeylisten. 


Menuen "ShopMill indstillinger" åbnes. 

Returplanet I feltet "Returplan" indtastes den ønskede returposition over 

arbejdsstykket, som skal tilkøres i ilgang under en planfræsning i 

manuel drift. 

Sikkerhedsafstand I feltet "Sikkerhedsafstand" angives den ønskede position, til 

hvilken der køres i ilgang. 

Sikkerhedsafstanden er afstanden mellem værktøjets spids og 

arbejdsstykkets overflade. Når sikkerhedsafstanden er nået, 

startes den programmerede planfræsningcyklus i 

bearbejdningsfremføring. 

Indstillingstilspænding I feltet "Indstillingstilspænding" indtastes tilspændingen, med 

hvilken akserne skal tilkøres i manuel drift. 

Variabelt skridtmål I feltet "Variabelt skridtmål" indstilles den ønskede skridtbredde, 

når akserne i manuel drift ikke skal tilkøres med en fast, men med 

en variabel skridtbredde. 

Tryk på softkey'en "Tilbage". 

Menuvinduet ShopMill indstillinger lukkes. 

Indstillingerne gælder indtil værdierne ændres. 

I et program foretages disse indstillinger altid i programhovedet. 



2


2 2.10 MDA-drift 

2.10 MDA-drift 

MDA 

Start programmet 

Cycle Start 

Slet programmet 

Slet 

MDA-prog. 

I modus "MDA" (Manual Data Automatic) kan der oprettes og udføres 

record-programmer i G-kode. Hertil indtastes målrettet de ønskede 

bevægelser med betjeningstastaturet i form af enkelte programrecords 

i styringen. 

I programoversigten "MDA" vises positions-, tilspændings-, spindel-, 

værktøjsværdier samt indholdet af MDA-programmet. 

Eksempel på et program i programoversigten "MDA" 

Tryk på tasten "MDA". 

I arbejdsvinduet indtastes den ønskede G-kode. 

Styringen starter de indtastede records når der trykkes på tasten 


Programmer, der oprettes under MDA-driften, slettes automatisk efter 

komplet bearbejdning eller fjernes med softkey'en "Slet MDAprogram". 



2


2 2.11 Automatisk drift 

2.11 Automatisk drift 

Auto 

I modus "Maskine auto" kan bearbejdningsprogrammernes startes og 

den aktive bearbejdning følges online på skærmen. 

Forudsætninger for start • Styringens målesystem er allerede synkroniseret med maskinen 

(tilkørsel af referencepunkt). 

• Det pågældende bearbejdningsprogram er allerede oprettet. 

• De nødvendige korrekturværdier er kontrolleret eller indtastet, 

f.eks. nulpunktsforskydninger eller værktøjskorrekturer. 

• De nødvendige sikkerhedslåse er aktiveret. 

Eksempel på programoversigten i "Maskine auto" 

Arbejdsprogrammer, som er oprettet i ældre ShopMill-versioner, kan 

også anvendes i de aktuelle arbejdsversioner. Blev et ældre program 

anvendt én gang af den seneste version, anses det som et program 

med den aktuelle arbejdsversion. 

Derudover kan arbejdsprogrammer fra version 6.3 startes i ShopMill 

6.2, hvis der tages hensyn til følgende: 

• Blev bearbejdningstypen "Sletbearbejdning kant" programmeret for 

et kilespor i ShopMill 6.3, erstattes parameteren i ShopMill 6.2 med 

"Skrubbearbejdning". 

• Funktionerne "Dybdeboring" og "Cirkelspor" der er programmeret i 

ShopMill 6.3 kan kun anvendes i ShopMill 6.2, hvis funktionernes 

parameter endnu en gang kontrolleres og bekræftes i ShopMill 6.2. 



2



Når et ShopMill-program af versionen 6.3 startes i ShopMill 6.2, anses 

det som et program af versionen 6.2. 

2.11.1 Skift mellem displays "T, F, S", "G-funktioner" og "Hjælpefunktioner" 

G-funktioner 

Ønsker du under bearbejdningen af et arbejdsstykke at få at vide, om 

f.eks. skæreradiuskorrekturen for øjeblikket er aktiv eller hvilken 

måleenhed der anvendes, åbnes displayet for G-funktionerne eller 

hjælpefunktionerne. 

Under "G-funktion" vises 16 forskellige G-grupper. Inden for en 

G-gruppe åbnes kun den G-funktion, der netop er aktiv i NCK. 

Alternativt opstilles under "Alle G-funk." samtlige G-grupper med alle 

tilhørende G-funktioner. 

Hjælpefunktioner Til hjælpefunktionerne hører de M- og H-funktioner, der er fastlagt af 

maskinfabrikanten, som overfører parameter til PLC og derfra udløser 

de reaktioner, som maskinfabrikanten har defineret. 

G- 

funktion 

Alle 

G-funk. 

Hjælpefunktion 


Der vises maks. fem M-funktioner og tre H-funktioner. 

Også når der startes et sekvensstyringsprogram kan du få vist de 

G-funktioner der netop er aktive i NCK, da ShopMill-funktionerne 

internt omsættes til G-koder. 

Tryk under modus "Maskine manuel" eller "Maskine auto" på 

softkey'en "G-funktion". 

I stedet for parametrene T, F og S vises nu de G-funktioner inden for 

en G-gruppe, der netop er aktive under bearbejdningen. 

Trykkes der endnu en gang på softkey'en "G-funktion", vises igen 

statusdisplayet "T, F, S" 

- ELLER - 

Tryk på softkey'en "Alle G-funk.". 

I stedet for parametrene T, F og S opstilles nu samtlige G-grupper 

med G-funktioner. Trykkes der endnu en gang på softkey'en 

"Alle G-funk.", vises igen statusdisplayet "T, F, S". 

- ELLER - 

Tryk på softkey'en "Hjælpe-funktion". 

I stedet for parameter T, F og S åbnes nu de hjælpefunktioner, der 

netop er aktive under bearbejdningen. Trykkes der endnu en gang på 

softkey'en "Hjælpe-funktion", vises igen statusdisplayet "T, F, S". 



2



2.11.2 Vælg program til bearbejdning 

Start 

-eller- 

-eller- 

-eller- 

-eller- 

-eller- 

Tryk på softkey'en "Program" eller tasten "Programmanager". 

Bibliotekets oversigt åbnes. 

Placer cursoren på det bibliotek, fra hvilket der skal vælges et 

program. 

Tryk på tasten "Input" eller "Cursor højre". 

Programoversigten åbnes. 

Placer cursoren på det ønskede program. 

Tryk på softkey'en "Start". 

ShopMill skifter automatisk til modus "Maskine auto" og indlæser 

programmet. 

- ELLER - 



Placer cursoren på det bibliotek, fra hvilket der skal vælges et 

program. 





Det valgte program åbnes i betjeningsområdet "Program". 

Programmets arbejdsplan vises. 

Placer cursoren på den programblok, fra hvilken programmet skal 

startes. 


ShopMill skifter automatisk til modus "Maskine auto", indlæser 

programmet og udfører en bloksøgning til den markerede programblok 

(se kap. "Start bearbejdning fra et bestemt programpunkt"). 



2



2.11.3 Start/stop/afbryd programmet 

Vælges program første gang til bearbejdning og indeholder det 

cyklussen "Konturlomme", beregnes automatisk de enkelte 

oprømningstrin i konturlommen. Dette kan tage nogle sekunder alt 

efter konturens kompleksitet. 

Her beskrives hvorledes programmer, som er indlæst i modus 

"Maskine auto", startes og stoppes eller hvordan de kan fortsættes 

efter en afbrydelse. 

Er programmet indlæst i modus "Maskine auto" og er modus 

"Automatik" aktiveret på betjeningspanelet, kan programmet også 

startes, selvom et vilkårlig betjeningsområde er aktiveret og ikke står i 

modus "Maskine auto". 

Denne startmulighed skal aktiveres i en maskinparameter. 


Forudsætning Der er ingen aktive alarmer. 

Programmet er valgt. 

Tilspændings-frigivelse aktiveret. 

Spindel-frigivelse aktiveret. 

Start bearbejdning 

Cycle Start 

Stop bearbejdning 

Cycle Stop 

Afbryd bearbejdning 

Reset 


Programmet startes og kører fra start eller fra markeret 

programrecord. 

Tryk på tasten "Cycle Stop". 

Bearbejdningen stopper med det samme, enkelte programrecords 

afsluttes ikke. Ved næste start forsættes bearbejdningen fra det sted, 

hvorfra den blev stoppet. 

Tryk på tasten "Reset". 

Programmets bearbejdning afbrydes. Ved næste start begynder 

bearbejdningen forfra. 



2



Start bearbejdning fra et 

betjeningsområde 

Cycle Start 

2.11.4 Afbryd program 

Programmet er indlæst i modus "Maskine auto" og modus "Automatik" 

er aktiveret på betjeningspanelet. 


Programmet startes og bearbejdes fra start. Fladen for det forinden 

valgte betjeningsområde ses dog stadigvæk. 

Frikørsel fra kontur Efter en programafbrydelse ("NC-stop") i automatisk drift (f.eks. for at 

udføre en måling på arbejdsstykket og rette værktøjsslidværdierne 

eller efter et værktøjsbrud) kan værktøjet køres væk fra konturen i 

manuel drift "Maskine manuel". ShopMill gemmer i dette tilfælde 

koordinaterne for det afbrudte sted og viser i modus "Maskine manuel" 

aksernes kørte strækningsforskelle i vinduet for målte værdier som 

"Repos"-forskydning (repos = tilbage-positionering). 

Fremgangsmåden ved maskinaksernes kørsel findes i kap. 

"Maskinaksernes kørsel". 

Kør igen til kontur Med funktionen "Repos" kører værktøjet igen til arbejdsstykkets kontur 

efter at maskinakserne er kørt under en programafbrydelse i 

automatisk drift. 

Jog 

Repos 

X ... 

+ 


Kør akserne væk fra interruptet. 

Tryk på tasten "Repos". 



Der kan ikke køres forbi afbrydelsesstedet. 

Tilspændings-override er aktiv. 

Advarsel 

Ilgangsoverlapningstasten er aktiv. 

Ikke udlignede repos-forskydninger udlignes ved skift til automatik og 

efterfølgende start med tasten "Cycle Start" med programtilspænding 

og linearinterpolation. 



2



2.11.5 Start bearbejdning fra et bestemt programpunkt 

Hvis der kun skal udføres et bestemt afsnit af et program på 

maskinen, skal programmets bearbejdning ikke nødvendigvis startes 

fra starten, bearbejdningen kan også startes fra en bestemt 

programrecord eller tekst. 

Det programpunkt, som bearbejdningen skal starte fra, betegnes som 

"Mål". 

ShopMill skelner mellem 3 forskellige typer: 

• ShopMill-cyklus 

• Anden ShopMill-blok eller G-kode-blok 

• Vilkårlig tekst 

Ved måltypen "anden ShopMill-blok eller G-kode-blok" kan du igen 

angive målet på 3 forskellige måder: 

• Pladser cursoren på målblokken 

Dette er den enkleste metode ved overskuelige programmer. 

• Vælg afbrydelsesstedet 

Bearbejdningen fortsættes der hvor bearbejdningen forinden blev 

afbrudt. Dette er først og fremmest relevant ved store programmer 

med flere programniveauer. 

• Angiv destinationen direkte 

Denne vandring er kun mulig, hvis du ved de nøjagtige data 

(programniveau, programnavn osv.) for destinationen. 

Når målet er angivet beregner ShopMill derefter det nøjagtige 

startpunkt for programmets bearbejdning. 

Ved måltyperne "ShopMill-cyklus" og "vilkårlig tekst" sker beregningen 

altid på blokkens slutpunkt. Ved beregningen af startpunktet fra alle 

andre ShopMill-blokke samt G-kode-blokke kan der vælges mellem 

fire varianter. 

1. Beregning på slutpunkt: 

Under bloksøgningen gennemfører ShopMill de samme 

beregninger som under programmets start. Programmet startes fra 

slutningen af målblokken eller fra den næste programmerede 

position for en målblok. 

2. Uden beregning 

Under en bloksøgning foretager ShopMill ingen beregninger, dvs. 

beregningen springes over til målblokken. De styringsinterne 

parameter har den samme værdi som før bloksøgningen. 

Denne variant er kun til rådighed ved programmer, som alene 

består af G-kode-blokke. 



2



3. Ekstern - uden beregning 

Denne variant udføres som beregning ved slutpunkt. Dog springes 

underprogrammerne, som indlæses via EXTCALL, over ved 

beregningen. Ligeledes springes beregningen over til målblokken 

ved G-kode-programmerne, som komplet startes fra eksterne drev 

(diskette-/netværksdrev). 

Hermed kan beregningen fremskyndes. 

NB 

Modale funktioner, som ikke er indeholdt i den beregnede programdel, 

medtages ikke i den programdel der startes. Dvs. der bør vælges en 

målblok ved varianterne "Uden beregning" og "Ekstern – uden 

beregning", i hvilken alle informationer er indeholdt, der er nødvendige 

for bearbejdningen. 

Indtast målet direkte I masken "Søgeindeks" indtastes målet direkte for måltypen "anden 

ShopMill-blok eller G-kode-blok". 

I masken er hver linie et programniveau. Antallet af niveauer, der 

forekommer i programmet, retter sig efter programmets 

forgreningsdybde. Det 1. niveau svarer altid til hovedprogrammet og 

alle yderligere niveauer svarer til underprogrammerne. 

Alt efter i hvilket programniveau målet er, skal målet indtastes i den 

pågældende linie i masken. Er målet for eksempel i underprogrammet, 

som indlæses direkte af hovedprogrammet, skal målet indtastes i det 

2. programniveau. 

Målangivelsen skal altid være entydig. Dvs. at du også i det 

1. programniveau (hovedprogram) skal indtaste et mål, hvis 

underprogrammet indlæses i hovedprogram på 2 forskellige steder. 

Parametrene i masken "Søgeindeks" har følgende betydning: 

Programniveauets nummer 

Program: Underprogrammet er gemt i NCK-primærlageret: 

Programnavn 

Eksempel: unterpr1 

Underprogrammet er ikke gemt i NCK-primærlageret: 

Sti + programnavn 

Eksempel: c:\unterpr1 eller 

\\r1638\shopmill\unterpr1 

(hovedprogrammets navn angives automatisk.) 

Ext: Filafslutning 

P: Gennemløbstæller (gennemløber en programdel flere 

gange, kan du indtaste gennemløbets nummer, 

hvorfra bearbejdningen skal fortsættes.) 



2



Vælg ShopMill-cyklus 

Cycle Start 

Cycle Start 

Reset 

Start 

søgning 

Linie: Parameter afgives af ShopMill 

Type: " " Søgemålet medtages ikke i dette niveau 

N-nr. bloknummer 

mærke link 

tekst tegnkæde 

u-prg. underprogramkald 

linie linienummer 

Søgemål: Programpunktet, hvorfra bearbejdningen skal startes 

Indlæs et program i modus "Maskine auto" 

(se kap. "Vælg program til bearbejdning"). 

Placer cursoren på den ønskede målblok. 

Tryk på softkeys "Bloksøgning" og "Start søgning". 

Ved sammenkædede programrecords med flere teknologiblokke 

vælges den ønskede teknologiblok i vinduet "Søgning". 

Ved enkelte programrecords sker der ingen forespørgsel. 

Tryk på softkey'en "Overtagelse". 

Angiv nummeret for den ønskede startposition ved 

sammenkædede programrecords. 




ShopMill foretager alle nødvendige standardindstillinger. 

Tryk igen på tasten "Cycle Start". 

Den nye startposition køres. Derefter bearbejdes arbejdsstykket fra 

starten af målblokken. 

Med tasten "Reset" kan søgningen afbrydes. 



2



Vælg anden ShopMillblok 

eller G-kode-blok 

Til 

slutpunkt ... 

Cycle Start 

Cycle Start 

Reset 

Afbrydelsessted 

Til 

slutpunkt ... 

Cycle Start 

Cycle Start 

Reset 

eksternuden 

ber. 

Søge- 

indeks 

eksternuden 

ber. 

Pladser cursoren på målblokken 



Placer cursoren på den ønskede målblok. 

Tryk på softkey'en "Bloksøgning". 

Vælg en beregningstype. 




Den nye startposition køres. Derefter bearbejdes programmet, alt efter 

beregningstypen, fra starten eller slutningen af målblokken. 


Vælg afbrydelsessted 

Det er en forudsætning at programmets bearbejdning blev afbrudt 

med tasten "Reset". (ShopMill markerer automatisk dette 

afbrydelsessted.) 

Skift igen til modus "Maskine auto". 

Tryk på softkeys "Bloksøgning" og "Søgeindeks". 

Tryk på softkey'en "Afbrydelsessted". 

ShopMill indføjer det gemte afbrydelsessted som mål. 










2



Til 

slutpunkt ... 

Cycle Start 

Cycle Start 

Reset 

Søgning 

Søg 

videre 

Søge- 

indeks 

ekstern - 

uden ber. 

Søgning 

Start 

søgning 

Indtast målet direkte 



Tryk på softkeys "Bloksøgning" og "Søgeindeks". 

Indtast det ønskede mål. 








Søg vilkårlig tekst 



Tryk på softkeys "Bloksøgning" og "Søgning". 

Indtast den tekst, som skal søges. 

Angiv om søgningen skal starte fra programmets start eller fra den 

aktuelle cursorposition. 

Tryk på softkey'en "Søgning". 

Programrecorden, i hvilken den søgte tekst forekommer, markeres. 

Tryk på softkey'en "Søg videre", hvis søgningen skal forsættes. 

Tryk på softkeys "Afbrydelse" og "Start søgning". 

Ved sammenkædede programblokke med flere teknologiblokke 

vælges den ønskede teknologiblok i vinduet "Søgning" og derefter 

trykkes der på softkey'en "Overtagelse". 




2



Cycle Start 

Cycle Start 

Reset 

2.11.6 Påvirk kørslen af program 

Programmeret stop 

Program. 

stop 

Cycle Start 

Ved sammenkædede programblokke indtastes nummeret for den 

ønskede startposition og der trykkes på softkey'en "Overtagelse". 





Den nye startposition køres. Derefter bearbejdes arbejdsstykket fra 

starten af målblokken. 


Skal det hidtil opnåede resultat kontrolleres under bearbejdningen af 

et arbejdsstykke, kan bearbejdningen stoppes ved specielt markerede 

positioner (programmeret stop). Inden for ShopMill-programmerne 

stoppes der på positionen "Returplan". 

Hvis der derimod ikke skal udføres nogle bearbejdningsskridt, der er 

programmeret med G-kode ved hver programkørsel, skal disse blokke 

markeres separat (G-kode-blokke blændes væk). For ShopMill-blokke 

er dette ikke muligt. 

Derudover kan du under bearbejdningen godkende DRFforskydninger, 

dvs. forskydninger med håndhjulet. Denne funktion skal 

være indstillet af maskinfabrikanten. 




Tryk på softkey'en "Prog. påv.". 

Tryk på softkey'en "Program. stop". 


Programmet startes. Programkørslen stopper ved hver blok, ved 

hvilken der er defineret et "programmeret stop" (se kap. "Ekstra 

funktioner"). 



2



Cycle Start 

Program. 

stop 

Blænd G-kode-blokke ud 

Ud- 

blænding 

Cycle Start 

Ud- 

blænding 

Muliggør DRFforskydning 

DRF for- 

skydning 

Cycle Start 

DRF for- 

skydning 

Tryk hver gang igen på tasten "Cycle Start". 

Programmets bearbejdning fortsættes. 

Tryk igen på softkey'en "Program. stop", hvis bearbejdningen skal 

køre videre uden programmeret stop. (Softkey'en er igen 

deaktiveret.) 




Tryk på softkey'en "Udblænding". 


Programmet startes. G-kode-blokke, som begynder med tegnet "/" 

(skrå streg) før recordnummeret, udføres ikke. 

Tryk igen på softkey'en "Udblænding", hvis de markerede G-kodeblokke 

igen skal udføres i forbindelse med næste bearbejdning. 

(Softkey'en er igen deaktiveret.) 

Indlæs et program i modus "Maskine auto" (se kap. "Start/stop 

bearbejdning"). 


Tryk på softkey'en "DRF-forskydning". 


Programmet startes. Forskydninger med håndhjulet påvirker 

bearbejdningen direkte. 

Tryk igen på softkey'en "DRF-forskydning", hvis håndhjulsforskydningerne 

ikke længere skal udføres under bearbejdningen. 

(Softkey'en er igen deaktiveret.) 



2



2.11.7 Opdatering 

Opdatering med 

enkeltrecord 

Single Block 

Cycle Start 

Opdatering uden 

enkeltrecord 

Cycle Stop 

Cycle Start 

I modus "Maskine auto" kan du opdatere teknologiske parameter 

(hjælpefunktioner, programmerbare anvisninger, etc.) i NCKprimærlageret. 

Derudover kan der indtastes og bearbejdes vilkårlige 

NC-blokke. 

Med en opdatering ændres programmerne ikke i hovedprogrammets 

hukommelse. 



Tryk på tasten "Single Block", for at starte programmet blok for 

blok. 

Programmet stopper automatisk ved næste blokslut. 

Tryk på softkey'en "Opdatering". 

Vinduet "Opdatering" åbnes. 

Indtast den ønskede NC-blok, som skal startes. 


De indtastede blokke startes. Starten kan følges i vinduet 

"Opdatering". 

Efter en "Opdatering" startes et underprogram med indholdet 

REPOSA, som kan forfølges. 



Tryk på tasten "Cycle Stop", for at stoppe bearbejdningen af et 

program. 

Tryk på softkey'en "Opdatering". 

Vinduet "Opdatering" åbnes. 

Indtast den ønskede NC-blok, som skal startes. 




2



Afbryd opdatering 

2.11.8 Test program 

De indtastede blokke startes. Blokkenes start kan følges i vinduet 

"Opdatering". 

Når de indtastede blokke er bearbejdet, kan du tilføje nye blokke. 

Tryk på tasten "Tilbage", for at forlade "Opdateringen". 

Vinduet lukkes. 

Herefter kan der skiftes modus. 

Trykkes der igen på "Cycle Start" kører det program, der var valgt før 

opdateringen videre. 

Hvis skal undgås en forkert bearbejdning af arbejdsstykket under 

programmets første kørsel på maskinen, kan programmet 

gennemtestes forinden, uden at maskinaksernes bevæges. 

ShopMill kontrollerer programmet for følgende problemer med en test: 

• Geometrisk uforenelighed 

• Manglende oplysninger 

• Programsammenkædninger og forgreninger, der ikke kan udføres 

• Brud på arbejdsrummet 

Syntaksfejl registreres automatisk af ShopMill, når der indlæses et 

program i modus "Maskine auto". 

Om ShopMill udfører hjælpefunktioner (M- og H-funktioner) under 

programtesten, er afhængigt af maskinfabrikantens indstillinger. 


Under en programtest kan følgende funktioner anvendes: 

• Stop bearbejdningen med "programmeret stop" (se kap. "Påvirk 

kørslen af program") 

• Grafisk visning på skærmen (se kap. "Opstilling før bearbejdning") 



2



Program- 

test 

Cycle Start 

Program- 

test 

2.11.9 Opstilling før bearbejdning 




Tryk på softkey'en "Program-test". 


Programmet testes, uden at maskinakserne tilkøres. 

Tryk igen på softkey'en "Program-test", hvis testtilstanden skal 

afsluttes efter programkørslen. (Softkey'en er igen deaktiveret.) 

I automatisk drift, med funktionen "Programtest", er der mulighed for 

at opstille et program grafisk før bearbejdningen, uden at 

maskinakserne bevæges. 

Opstillingen er en software-option. 

Den grafiske opstilling svarer til opstillingen af et arbejdsstykke, som 

bearbejdes med et cylindrisk værktøj. 

Statusvisninger Statusdisplayet i grafikken indeholder følgende informationer: 

• Aktuelle aksekoordinater 

• Blok der for tiden er i bearbejdning 

• Bearbejdningstid (i timer/minutter/sekunder) 

Bearbejdningstiden angiver tilnærmelsesvist den tid, som 

programmet kræver til bearbejdningen på maskinen (inkl. 

værktøjsskift). I forbindelse med afbrydelser stoppes tiden. 

Testkørsel 

tilspænding 

Programtest 

I modus "Maskine auto" vælges programmet. 

Tryk på softkeys "Prog. påv" og "Program test". 

Tryk ligeledes på softkey'en "Testkørsel tilspænding". 

Den programmerede tilspændingshastighed erstattes af en 

testkørselshastighed, der er fastlagt med en maskinparameter. 

Tryk på softkey'en "Opstil.". 



2



Cycle Start 

Programoversigt 

Set 

ovenfra 

Slet 

billede 

Tryk på "Cycle Start", for at starte programmet. 

Funktionerne vedrørende programstyring såsom "Cycle Stop", 

"Enkeltblok", "Tilspændings-override" osv. kan stadig anvendes. 

Tryk på softkey'en "Programoversigt". 

Der skiftes fra den grafiske visning "Opstilling" til programoversigten i 

automatisk drift. Registreringen af grafikdata kører stadig i 

baggrunden. 

Der skiftes tilbage til det grafiske display, hvis der trykkes på en af de 

følgende softkeys: 

Tryk på softkey'en "Set ovenfra". 

- ELLER - 

Tryk på softkey'en "Visning i 3 niveauer". 

- ELLER - 

Tryk på softkey'en "3D-visning (volumenmodel)". 

Der vendes tilbage til grafikken fra programoversigten. 

Tryk på softkey'en "Slet billede". 

Den grafiske visning af den hidtidige bearbejdning slettes. 

Bearbejdningens registrering fortsættes stadig. 

Yderligere oplysninger vedrørende funktion og betjening findes i kap. 

"Simulering". 



2



2.11.10 Opstilling under bearbejdning 

Den aktive bearbejdning på værktøjsmaskinen kan samtidigt følges 

grafisk på styringens skærm. 

Forudsætning Programtest og testkørseltilspænding må ikke være aktiveret. 

Opstillingen er en software-option. 

Cycle Start 

Tryk på softkey'en "Opstil." og 

start programmet med "Cycle Start". 

"Opstilling" kan tilsluttes til enhver tid under bearbejdningen. 

Funktionernes forklaring under "Opstilling" findes i kap. "Opstilling før 

bearbejdning" og "Simulering". 



2


2 2.12 Indkøring af program 

2.12 Indkøring af program 

2.12.1 Enkeltrecord 

Er funktionen aktiveret, afbrydes bearbejdningen efter hver blok, som 

udløser en funktion på maskinen (regneblokke medfører intet stop). 

Standardindstilling Herved gælder som standardindstilling, 

• under boringen sammenfattes den samlede bearbejdningsproces 

og 

• under lommefræsningen sammenfattes en planbearbejdning 

til en blok. 

Vælg med softkey'en Enkelt- 

record fin 

"Enkeltrecord fin" aktiv Er funktionen "Enkeltrecord fin" aktiveret, udføres hver eneste 

bortilspænding og hver enkel lommefræsningsbevægelse som en 

egen blok. Derudover stoppes bearbejdningen efter hvert 

konturelement for en kontur. 

Vælg med softkey'en Enkelt- 

record fin 

Enkeltrecord via 

betjeningspanelet 

Single Block 

Deaktiver enkeltrecord 

Single Block 

Tasten "Single Block" aktiveres i modus "Maskine auto". Den giver 

mulighed for at bearbejde et program blokvist. Er der aktiveret en 

enkeltrecord, lyser LED'en på betjeningspanelet. 

Er enkeltrecord-bearbejdningen aktiveret, 

• vises (i afbrydelsestilstanden) i kanaldriftsmeldingslinien teksten 

"Stop: Blok i enkeltrecord afsluttet". 

• bearbejdes programmets aktuelle blok først når der trykkes på 

tasten "Cycle Start", 

• stoppes bearbejdningen når en blok er bearbejdet, 

• kan den efterfølgende blok bearbejdes ved igen at trykke på tasten 


Funktionen deaktiveres ved igen at trykke på tasten "Single Block". 



2



2.12.2 Vis aktuel programblok 

Basisblok 

Single Block 

Cycle Start 

Hvis du ønsker nærmere informationer om aksepositionerne og vigtige 

G-funktioner under indkøringen eller under programmets 

bearbejdning, kan basisblokvisningen åbnes. 

Basisblokvisningen kan anvendes både i testmodus og under den 

faktiske bearbejdning af arbejdsstykket på maskinen. For den netop 

aktive programblok vises alle G-kode-kommandoer i vinduet 

"Basisblok", som udløser en funktion på maskinen: 

• Absolutte aksepositioner 

• G-funktioner for den første G-gruppe 

• Yderligere modale G-funktioner 

• Yderligere programmerede adresser 

• M-funktioner 

Funktionen basisblokvisning skal være indstillet af maskinfabrikanten. 




Tryk på softkey'en "Basisblok". 

Tryk på tasten "Single Block", hvis programmet skal bearbejdes 

blokvist. 

Start programmets bearbejdning. 

I vinduet "Basisblok" vises de nøjagtige aksepositioner, modale 

G-funktioner osv. for den netop aktive programblok. 



2



2.12.3 Rediger program 

Forsæt bearbejdning 

Cycle Start 

Så snart styringen har registreret en syntaksfejl i programmet, 

standses bearbejdningen af programmet og syntaksfejlen vises i 

alarmlinien. I tilfælde af fejl (stop-tilstand) kan programmet korrigeres i 

programeditoren. 

I modus "Maskine auto" vælges et program. 

Programmet skal være i stop- eller reset tilstand. 

Tryk på softkey'en "Prog. korr.". 

Programeditoren åbnes. 

Opstår der en fejl, er den forkerte blok markeret. Når der trykkes på 

tasten "Input" kan blokken korrigeres. 

Tryk på softkey'en "Overtagelse", for at overtage korrekturen i det 

aktuelle program. 

Tryk på softkey'en "Start" og derefter på tasten "Cycle Start". 

Programmets bearbejdning fortsættes. 

• Cycle stop-tilstand: 

Kun blokke, som endnu ikke er bearbejdet eller indlæst af NCK, 

kan ændres. 

• Reset-tilstand: 

Alle blokke kan ændres. 



2


2 2.13 Bearbejdningstider 

2.13 Bearbejdningstider 

For at du til enhver tid har et overblik over de vigtigste maskintider, har 

ShopMill et statusvindue, som viser følgende driftstider. 

Program Målingen af programmets forløb starter med et tryk på tasten "Cycle 

Start" og stopper med NC-stop eller med NC-reset. 

Startes et nyt program, starter tidsberegningen igen. 

Ved aktiveret dvæletid, ved programforløb med programtest eller 

testkørseltilspænding er målingen stadig aktiv. Ved NC-stop eller en 

tilspændingsoverride = 0 stopper målingen. 

Indlæst Med et programforløb ses hvor mange procent af det hentede 

program er indlæst. 

Displayet ses kun når et program eller et underprogram hentes med 

en EXTCALL-kommando eller når et program startes fra harddisken. 

Arbejdsstykke Den aktuelle gentagelse samt det programmerede antal 

programgentagelser (f.eks. arbejdsstykke: 15/100) vises ved arbejds- 

og G-kode-programmer. Antallet ses ved arbejdsprogrammer, men 

kun hvis antallet af de programmerede gentagelser N er større end 1 

(se kapitlet "Indtast styktal"). 

Fra en programmeret gentagelsesmængde på 100000 vises af 

pladsmæssige årsager kun den aktuelle programgentagelse (f.eks. 

arbejdsstykke: 15). 

Foreligger der ingen information om en aktuel programgentagelse, 

vises to streger (f.eks. arbejdsstykke: - -/100). 

Når programmet er startet står der 0 i tælleren for den aktuelle 

gentagelse. 

Til arbejdsstykketællingen indtastes tallene for arbejdsstykkernes 

aktuelle og satte værdi som forindstillinger (se kapitel "Parametrering 

af styktal"). 

Klokkeslæt Det aktuelle klokkeslæt vises. 

Dato Den aktuelle dato vises. 

Maskine Maskinens arbejdstid viser forløbet siden sidste systemopstart. 

Bearbejdning Bearbejdningstiden angiver den samlede bearbejdningstid for alle 

startede programmer siden sidste systemopstart. 



2


2 2.13 Bearbejdningstider 

Udnyttelse Systemet udregner maskinens faktiske udnyttelse ud fra den målte 

bearbejdningstid og den aktuelle maskintid. 

Forholdet bearbejdningstid og maskintid vises i procent. 

Jog 

Bearbejdningstider 

Auto 

Hvilke bearbejdningstider der vises afhænger af maskinparameterens 

indstilling. 


Vælg modus "Maskine manuel" eller modus "Maskine auto". 

Tryk på softkey'en "Bearbejdningstider". 

T,F,S-vinduet ændres til vinduet "Bearbejdningstider". 

Trykkes der igen på softkey'en "Bearbejdningstider" vendes der 

tilbage til T,F,S-vinduet. 



2


2 2.14 Indstillinger til den automatiske drift 

2.14 Indstillinger til den automatiske drift 

2.14.1 Fastlæg testkørseltilspænding 

Auto 

Til en automatisk drift konfigureres forindstillingerne for følgende 

funktioner: 

• Kørslen af et program under automatik 

Til grafisk visning af et program kan testens tilspændingshastighed 

indtastes 

• Arbejdsstykketæller 

Til tællingen af arbejdsstykker ved G-kode-programmer er der 

tællere, som viser antallet af nødvendige samt i alt producerede 

arbejdsstykker. 

Før et arbejdsstykke bearbejdes testes programmet, uden at 

maskinens akser bevæges. For hurtigt at kunne registrere fejl i 

programmeringen kan du anvendes funktionen opstilling. Der kan 

anvendes en vilkårlig testkørseltilspænding (se kap. "Opstilling før 

arbejdsstykkets bearbejdning"). 

Tilspændingshastigheden kan ændres under driften. 

Skift i modus "Maskine auto" til den udvidede horisontale 

softkeyliste. 


Indtast den ønskede testkørselshastighed under 

"Testkørseltilspænding". 



2


2.14 Indstillinger til den automatiske drift 

2.14.2 Parametrering af arbejdsstykketæller 

Antal arbejdsstykker 

Auto 

Med "ShopMill indstillinger" kan du ændre tælleraktiveringen samt 

tidspunktet for nulstillingen. 

Visningen af de nødvendige og netop bearbejdede arbejdsstykker 

ses i vinduet for maskintiden (se kap. "Bearbejdningstider"). 

Skift i modus "Maskine auto" til den udvidede horisontale 

softkeyliste. 


I feltet "Arbejdsstykke sat" indtastes antallet af nødvendige 

arbejdsstykker. 

I "Arbejdsstykke faktisk" vises de arbejdsstykker der er dannet siden 

programmets start. 

Når det fastlagte antal arbejdsstykker er nået, nulstilles displayet for 

de aktuelle arbejdsstykker automatisk. 

Valget af tælleren afhænger af maskinparameterens indstilling. 


De satte og faktiske værdier til arbejdsstykketælleren kan også 

ændres under programmets forløb. 



2


2 2.15 Værktøj og værktøjskorrekturer 

2.15 Værktøj og værktøjskorrekturer 

ShopMill giver mulighed for en værktøjsstyring. Hertil er der følgende 

lister 

• Værktøjsliste 

• Værktøjsslidliste 

• Magasinliste 

I værktøjslisten eller i værktøjsslidlisten indtastes værktøjet, disses 

korrektur- og slidovervågningsdata. I magasinlisten registreres, hvilke 

magasinpladser der er spærret. 

Værktøjslisten kan afhængigt af de pågældende krav sammensættes 

som følger, 

• et værktøjsskift bestående af 

− en spindel uden dobbeltgriber 

− eller en spindel med dobbeltgriber 

• mindst et værktøjsmagasin 

• og værktøj, som ikke hører til i et værktøjsmagasin. 

Hvilken funktion værktøjsstyringen omfatter ses af maskinfabrikantens 

oplysninger. 

De forskellige lister kan tilpasses separat af maskinfabrikanten. 

Værktøjsliste I værktøjslisten vises al værktøj og disses korrekturdata, som er gemt 

i NCK som værktøjrecords, uafhængigt af om værktøjet er tildelt en 

magasinplads eller ej. Værktøjslisten giver et overblik over de mest 

almindelige værktøjstyper. Du kan tildele værktøjstyperne geometriske 

eller teknologiske værktøjsdata. Der kan være flere eksemplarer af 

hvert værktøj, som kan bestykkes med forskellige korrekturdata for det 

isatte værktøj. 

Alt efter værktøjstypen kræves der forskellige værktøjskorrekturdata. 



2



Fræser Planfræser 

Vinkelhovedfræser 

Bor Snipttap 



2



3D-værktøj 

3D-Taster 

Værktøjet kan isættes og tages ud af et magasin via værktøjslisten. 

Under isætningen placeres værktøjet fra arbejdspladsen i en 

magasinplads. Under udtagningen fjernes værktøjet fra magasinet og 

placeres på en arbejdsplads. 

Isætning og udtagning af værktøjsmagasinet fastlægges i en 

maskinparameter. 




2



VÆRKTØJ 

Værktøjsliste 

Type Værktøjsnavn 


KANTTASTER 

BOR_10 

FRÆSER_8 

BOR_15 

BOR_20 

FRÆSER_25 

CENTR.VÆRKTØJ 

FRÆSER_20 

FRÆSER_KON_12 

SÆNKEFR_KON_10 

FRÆSER_30 

Værktøjsslid. 

Skær 

Længde 



Magasin 

Nulpunkt 

forskyd. 

Eksempel på en værktøjsliste med variabel pladsbelægning 

R-parameter 

I grundbilledet for betjeningsområdet "Værktøj" vises den aktuelle 

værktøjsliste med følgende informationer: 

Pl. Pladsnummer 

Det angiver identifikation af/symbol for: 

2 

Måling af 

værktøj 

Slet 

værktøj 

Udlæsning 

Detaljer 

Skær 

Sortering 

• Spindelpladsen 

• Pladserne for griber 1 og griber 2 (gælder kun når der anvendes en 

spindel med dobbeltgriber) 

• Magasinpladsnumrene 

Findes der mere end et magasin, angives først pladsnummeret og 

derefter magasinnummeret i magasinet, 

f.eks. 10/1 = pladsnummer 10 i magasin 1 

5/2 = pladsnummer 5 i magasin 2 

• Værktøj, som ikke er tildelt et magasin i værktøjslisten, ligger på en 

arbejdsplads uden pladsnummer. 

På den måde kan selv værktøj styres, som ikke befinder sig i 

magasinet.



Type Værktøjstype 

Afhængigt af værktøjstypen (vist som symbol) frigives kun nogle 

bestemte værktøjskorrekturdata. 

Værktøjsnavn Værktøjets identifikation sker med navnet og værktøjets 

duplonummer. Navnet kan indtastes som tekst eller nummer 

(se kap. "Ændring af værktøjsnavn"). 

DP Duplonummer for ekstra værktøj (reserveværktøj) 

Værktøjskorrekturdata 

(D-nr.) skær Værktøjskorrekturdata for det valgte skær på et værktøj (D-nr.). 

Længde Værktøjslængde 

Denne værdi beregnes med funktionen "Måling værktøj" (se kap. "Mål 

værktøjet manuelt"). Måles værktøjet eksternt, kan den udregnede 

værdi indtastes her. 

Radius eller ∅ Værktøjets radius eller diameter 

Diameteren kan også indtastes for fræse- og boreværktøj. 

Omstillingen fra radius til diameter sker med en maskinparameter. 

Vinkel Værktøjsspidsens vinkel for et bor. 

Skal der under boringen dykkes ned til skaftet og ikke kun til 

værktøjsspidsen, tager styringen hensyn til borspidsens vinkel. 

H Spalten H vises kun når der er indstillet ISO-sprog. Hvert H-nummer 

for et ISO-sprog-program skal tildeles en værktøjskorrekturrecord. 

N Antal tænder på en fræser. 

Stigning Gevindstigningen på en snittap i mm/O, in/O eller i gange/" eller 

MODUL, hvis inchsystemet er indstillet på maskinen. 

Værktøjsspecifikke 

funktioner 

Spindlens omdrejningsretning 

Tilførsel af kølevæske 1 og 2 kan tilsluttes og frakobles (f.eks. intern 

og ekstern afkøling) 

VT spec. fkt 1...4 Yderligere værktøjsspecifikke funktioner som f.eks. ekstra tilførsel af 

kølevæske, overvågninger af hastighed, værktøjsbrud, osv. 


Med softkey'en "Detaljer" vises for 3D-værktøjet også parametrene for 

rundingsradius eller vinklen på det koniske fræseværktøj. 



2



Værktøjsslidliste 

For endeplanfræseren vises under "Detaljer" også yderradius og 

værktøjsvinkel, for vinkelhovedfræseren også længder og slidlængder. 

I værktøjsslidlisten kan værktøjsgeometrien (længde og 

radius/diameter) tilpasses den geometri, der opstår som følge af slid. 

Ligeledes kan der fastlægges følgende overvågninger for et værktøj. 

• Overvågning af den effektive driftstid (standtid) 

• Overvågning af antallet af værktøjsisætninger (styktal) 

• Overvågning af slid 

• Yderligere oplysninger om værktøjets tilstand (spær værktøj, 

værktøj på fast plads, værktøj for stort) 

VÆRKTØJ 




KANTTASTER 

BOR_10 

FRÆSER_8 

BOR_15 

BOR_20 

FRÆSER_25 


FRÆSER_20 


SÆNKEFR._KON_10 

FRÆSER_30 


Skær 

Længde 



Magasin 

Varslingsgrænse 

Nulpunkt 

forskyd. 

R-parameter 

Eksempel på en værktøjsslidliste med variabel pladsbelægning 


Standtid 

2 

skær 

sortering 

Værktøjsmagasin I magasinlisten opstilles magasinpladserne med værktøjet. Derudover 

angives om magasinpladsen er spærret (pladsspærring) og hvilke 

egenskaber (værktøjstilstand) værktøjet har. 

Fast/variabel 

pladsbelægning 

Det kan fastlægges med en maskinparameter om al værktøj skal have 

en variabel eller fast pladsbelægning i magasinet. 

Ved en variabel pladsbelægning placeres værktøjet efter et 

værktøjsskift på den nærmeste ledige plads i magasinet. Hvorimod 

værktøjet i et magasin med fast pladsbelægning altid sættes tilbage i 

dets faste plads. 

Se maskinfabrikantens oplysninger vedrørende pladsbelægning i 

værktøjsmagasinet.



Grafisk opstilling af værktøj Udover en opstilling af værktøj kan værktøjet og magasinpladserne 

og magasinpladser også vises i en dynamisk grafik. I den forbindelse vises værktøjet i 

henhold til listens rækkefølge med rigtige proportioner. 

Den grafiske visning kan aktiveres eller deaktiveres med tasten 

"Help". 

Den grafiske visning skal være indstillet af maskinfabrikanten. 


Grafisk opstilling af værktøj og magasinpladser 

For den grafiske visning gælder følgende: 

• Små fræsere og 3D-værktøj vises som skaftfræser, store som 

valsefræser. 

• Er et værktøj for langt til opstillingen, vises den maksimalt mulige 

længde. 

• Overstørrelse værktøj beskæres til venstre og til højre. 

• Værktøj, som ikke er i magasinet, vises uden værktøjsholder. 

• Spærret værktøj eller magasinpladser markeres som følger: 

spærret værktøj: 

spærret magasinplads: 



2



2.15.1 Anlæg et nyt værktøj 

.. 

Nyt 

værktøj 

Fræser 

... 3D-taster 

• Til visningen af værktøjet anvendes dataene for de pågældende 

valgte skær. 

Er der ingen skær for et værktøj i den valgte visning, anvendes 

dataene for det første skær. 

Værktøj og de tilhørende korrekturdata kan indtastes direkte i 

værktøjslisten eller de værktøjsdata der er uden for værktøjsstyringen 

kan indlæses (se kapitel "Gem/indlæs værktøj-/nulpunktsdata"). 

Skal et nyt værktøj indtastes direkte i værktøjslisten, har ShopMill en 

række gængse værktøjstyper til rådighed. Værktøjstypen fastlægger, 

hvilke geometridata der er nødvendige og hvordan disse beregnes. 

Der er følgende almindelige værktøjstyper til rådighed: 

Mulige værktøjstyper 

Monter det nye værktøj i spindlen. 

Med "Menu select." skiftes betjeningsområdet og tryk på 

"Værkt. nulp.". 

Værktøjslisten åbnes. 

Placer cursoren på den plads i værktøjslisten, som værktøjet i 

spindlen har. Pladsen skal være fri i listen. 

Tryk på softkey'en "Nyt værktøj". 

Udvælg værktøjstypen med softkey'en. 



2



Detaljer 

Ekstra parameter for 

vinkelhovedfræseren 

Med softkey'en "Yderligere" er der yderligere værktøjstyper til 

rådighed. 

Det nye værktøj oprettes og får automatisk navnet for den valgte 

værktøjstype. 

Tildel værktøjet et entydigt navn. 

Indtast værktøjets korrekturdata. 

Til endeplanfræser, vinkelhovedfræser og 3D-værktøj skal der 

indtastes yderligere parameter ud over geometridata i værktøjslisten. 

Tryk på softkey'en "Detaljer" og indtast de ekstra parameter. 

Softkey'en "Detaljer" er kun aktiv, når der er valgt et værktøj, for 

hvilket der skal gemmes ekstra oplysninger. 

For en vinkelhovedfræser aktiveres visningen af ekstra parameter til 

basislængden og værktøjsorienteringen via maskinparametre. 


Aksebetegnelserne i detaljebilledet for vinkelhovedfræseren baseres 

på G17 som aktuel planindstilling. 

Navn Ekstra parameter 

Vinkelhovedfræser Geometrilængde (længde X, længde Y, 

længde Z) 

Slid (Δlængde X, Δlængde Y, Δlængde Z) 

Basislængde (længde X, længde Y, længde Z) 

Værktøjsretning (+X, -X, +Y, -Y, +Z, -Z eller 

Vektor X, vektor Y, vektor Z) 

Endeplanfræser Yderdiameter, værktøjsvinkel 

3D-værktøj 

Type Navn Yderligere parameter 

110 Cylindrisk sænkefræser - 

111 Kuglehovedfræser Rundingsradius 

121 Skaftfræser med hjørneafrunding Rundingsradius 

155 Keglestubfræser Vinkel til konisk værktøj 

156 Keglestubfræser med hjørneafrunding Rundingsradius, vinkel f. konisk værktøj 

157 Konisk sænkefræser Vinkel til konisk værktøj 

. 



2



2.15.2 Anlæg flere skær for hvert værktøj 

Skær 

> 

Slet 

skær 

D-Nr + 

Nyt 

skær 

D-Nr - 

Ved værktøj med flere skær får hvert skær en egen korrekturblok. 

For hvert værktøj kan der anlægges op til 9 skær. 

Skærhuller er ikke tilladte, dvs. kræves der 3 skær til et værktøj, skal 

dette være skær 1 til 3. 

Ved ISO-programmer (f.eks. ISO-sprog 1) skal der angives et 

H-nummer. Dette svarer til en værktøjsblok. 

Værktøj med flere skær anlægges først som oven over beskrevet i 

værktøjslisten og korrekturdata for 1. skær indtastes. 

Tryk derefter på softkeys "Skær" og "Nyt skær". 

I stedet for indtastningsfelterne for det 1. skær vises nu 

korrekturdataindtastningsfelter for det 2. skær i værktøjslisten. 

Indtast korrekturdata for 2. skær. 

Gentag fremgangsmåden hvis der skal anlægges yderligere 

skærkorrekturdata. 

Tryk på softkey'en "Slet skær", hvis skærkorrekturdata for et skær 

skal slettes. 

Kun data for skær med det højeste skærnummer kan slettes. 

Med softkeys "D-Nr +" eller "D-Nr -" kan du få vist korrekturdataene for 

skæret med det nærmeste højere eller lavere skærnummer. 



2



2.15.3 Ændring af værktøjsnavn 

2.15.4 Anlæg et ekstra værktøj 

2.15.5 Manuelt værktøj 

Et nyt værktøj, der anlægges i værktøjslisten, får automatisk navnet 

fra den valgte værktøjsgruppe. Denne betegnelse kan ændres efter 

behov, til 

• et værktøjsnavn, f.eks. "Planfræser_120mm" 

• eller et værktøjsnummer, f.eks. "1" . 

Værktøjets navn må højst være på 17 tegn. Der må anvendes 

bogstaver (undtagen specialtegn), tal, understregninger "_", 

punktummer "." og skrå streger "/". 

Et ekstra værktøj er et værktøj, som kan anvendes til den samme 

bearbejdning som et allerede eksisterende værktøj (anvendes f.eks. 

efter et værktøjsbrud). 

Når der oprettes et nyt værktøj som ekstra værktøj skal der indtastes 

det samme navn som for et lignende værktøj. 

Bekræft navnet med tasten "Input" og duplo-nummeret for det ekstra 

værktøj forhøjes automatisk med 1. 

Rækkefølgen under isætning af et ekstra værktøj fastlægges med 

duplonummeret DP. 

Manuelt værktøj er værktøj, som der bliver brug for under 

bearbejdningen og som kun er i værktøjslisten og ikke i 

værktøjsmagasinet. Det manuelle værktøj sættes manuelt i spindlen 

eller tages manuelt ud. 

Funktionen "manuelt værktøj" skal være indstillet af 

maskinfabrikanten. 




2



2.15.6 Værktøjskorrekturer 

Hvorfor 

værktøjskorrekturer? 

Styringen korrigerer 

vandringen 

Under dannelsen af programmet skal der ikke tages hensyn til 

værktøjets diameter og længde. 

Arbejdsstykkets mål programmeres direkte, f.eks. efter en 

arbejdstegning. 

Når der fremstilles et arbejdsstykke styres værktøjets bevægelser 

afhængigt af den pågældende værktøjsgeometri, så den 

programmerede kontur kan fremstilles med ethvert isat værktøj. 

Værktøjets vandring 



Kontur 

Værktøjets data indtastes separat i tabellerne "Værktøjsliste" og 

"Værktøjsslid". 

I programmet skal kun det nødvendige værktøj indlæses. 

Styringen indlæser de nødvendige korrekturdata under 

programbearbejdningen fra værktøjstabellerne og korrigerer 

værktøjsbanen individuelt for de forskellige værktøj. 

programmeret kontur 

korrigeret 

værktøjsbevægelse 

2



Hvilke værktøjs- 

korrekturer findes der? 

Værktøjslængdekorrektur 

Et værktøjs korrekturmagasin indeholder 

• Værktøjstype 

Typen bestemmer, hvilke værktøjsoplysninger der er nødvendige 

og hvorledes disse beregnes (f.eks. bor, centreringsværktøj, 

fræser). 

• Samlet størrelse: Længde, radius, vinkel (bor) 

Disse består af flere komponenter (geometri, slid). Komponenterne 

beregnes af styringen til en samlet størrelse (f.eks. samlet længde, 

samlet radius). Det pågældende totale mål anvendes når 

korrekturmagasinet aktiveres. 

Radius 



Længde 

Med denne værdi justeres længdeforskelle mellem det forskellige 

værktøj. 

Værktøjslængden er afstanden mellem referencepunktet for pladen til 

værktøjet og værktøjets spids. Den målte længde indtastes i 


Ud fra disse oplysninger og ud fra slidværdierne beregner styringen 

vandringerne i positioneringsretningen. 

2



Værktøjsradius- 

korrektur 

Korrekturværdier for 

eksempel fræser 

Korrekturværdier for 

Konturen og værktøjets vandring er ikke de samme. Fræser- eller 

skærradiusmidtpunktet skal køre til konturen i samme afstand. 

I den forbindelse forskydes den programmerede værktøjsmidtpunktbane 

automatisk af styringen – afhængigt af radius og af bearbejdningsretning 

– således at skæret kører nøjagtigt langs med den 

ønskede kontur. 

Værktøjets radius skal indtastes i værktøjslisten. Styringen indlæser 

de nødvendige radier under programbearbejdningen og beregner 

værktøjets bane ud fra disse. 

Ækvidistant 

Positioner. Geometri i plan 

Z Længde i Z 

Radius i X/Y 

Y 

X 

Længde i Y 

Radius i Z/X 

Længde i X 

Radius i Y/Z 

Positioner. Geometri i plan 

eksempel bor Z Længde i Z 

Y 

X 

Længde i Y 

Længde i X 



radius 

radius 

længde 

vinkel 

F 

længde 

2 

F - Værktøjsholderreferencepunkt 

F - Værktøjsholder-referencepunkt 

For det følgende værktøj anvendes der korrekturværdier til opstilling i 

simuleringen og programmeringsgrafikken: 

• Bor: Vinkel og radius/diameter 

• Centreringsværktøj: Radius/diameter 

F 

F



2.15.7 Værktøjets ekstrafunktioner 

I værktøjslisten er der mulighed for at tildele den pågældende 

værktøjstype yderligere funktioner. 

Antal tænder N Under denne parameter angives antallet af tænder. Parameter N er 

afhængigt af værktøjet og kan kun anvendes til fræser-værktøj. 

Styringen udregner internt tilspændingen F, når tilspændingen 

indstilles til mm/tand i et program. 

Værktøjsspecifikke 

funktioner 

Under parameteren "Spindel" slår softkey'en "Alternativ" spindlens 

omdrejningsretning til (venstre/højre) og fra. 

Spindlen drejer med uret. 

Spindlen drejer mod uret. 

Spindlen stoppes. 

Vælg med 

softkey'en 

Med parametrene "Kølevæske 1" og "Kølevæske 2" kan der startes 

en tilførsel af kølevæske til værktøjet, f.eks. til intern og ekstern 

afkøling. 

Tilslut kølevæske: 

Kølevæske ikke til: 

Vælg med softkey'en 

Et værktøj kan have yderligere fire maskinspecifikke aktioner til 

rådighed. Med softkey'en "Alternativ" kan disse værktøjsspecifikke 

funktioner slås til eller fra. En værktøjsspecifik funktion kan f.eks. være 

en 3. tilførsel af kølevæske eller en overvågning for værktøjsbrud. 




2



2.15.8 Indtast værktøjssliddata 

Værktøj, som anvendes over en længere tid, kan blive slidt. Dette slid 

kan måles og indtastes i værktøjsslidlisten. ShopMill tager så hensyn 

til disse data under værktøjslængde- eller radiuskorrektur 

beregningen. På den måde får du altid en ensartet præcision under 

bearbejdningen af arbejdsstykket. 

Når der indtastes slidværdier, kontrollerer ShopMill, om værdierne 

ikke overskrider en inkrementel eller absolut overgrænse. Den 

inkrementelle overgrænse giver den maksimale forskel mellem 

hidtidige og nye slidværdier. Den absolutte overgrænse giver den 

maksimale samlede værdi, som der kan indtastes. 

Overgrænserne er fastlagt med en maskinparameter. 


I betjeningsområdet "Værkt.nulp." trykkes der på softkey'en 

"Værkt.slidl.". 

VÆRKTØJ 




KANTTASTER 

BOR_10 

FRÆSER_8 

BOR_15 

BOR_20 

FRÆSER_25 


FRÆSER_20 


SÆNKEFR._KON_10 

FRÆSER_30 


Skær 

Længde 



Magasin 


Nulpunkt 

forskyd. 

R-parameter 

Eksempel på en værktøjsslidliste med variabel pladsbelægning 


Standtid 

Placer cursoren på det værktøj, hvis sliddata skal indtastes. 

2 

skær 

sortering 

Indtast differenceværdierne for længde (Δ længde X, Δ længde Z) 

og radius/diameter (Δ radius/Δ ∅) i de pågældende spalter.



2.15.9 Aktiver værktøjsovervågningen 

De indtastede slidværdier lægges til radius, men trækkes fra 

værktøjets længde. Dvs. ved radius svarer en positiv differenceværdi 

til et tillæg (f.eks. til en senere sletbearbejdning). 

Værktøjets anvendelsestid kan overvåges automatisk af ShopMill for 

at sikre en ensartet bearbejdningskvalitet. 

Derudover kan værktøj, som ikke længere bruges, spærres, markeres 

som overstørrelse eller tildeles fast en magasinplads. 

Værktøjsovervågningen aktiveres med en maskinparameter. 


Standtid (T) Med standtiden T (time) overvåges et værktøjs anvendelsestid med 

bearbejdningsfremføring i minutter. Er den resterende standtid 0, 

spærres værktøjet. Værktøjet anvendes ikke under næste skift. Hvis 

er findes et ekstra værktøj (reserveværktøj) sættes dette i. 

Standtidsovervågningen afhænger af det valgte skær. 

Styktal (C) Med styktal C (count) tælles antallet af værktøjsisætninger i spindlen. 

Værktøjet spærres også her når værdien har nået 0. 

Slid (W) Med sliddet W (wear) kontrolleres slidparametrenes værdi Δ længde 

X, Δ længde Z eller Δ radius eller Δ ∅ i slidlisten. Værktøjet spærres 

også her når en af slidparametrene har nået værdien for sliddet W. 

Slidovervågningen skal være indstillet af maskinfabrikanten. 


Varslingsgrænse Varslingsgrænsen angiver standtid, styktal eller slid, ved hvilke der 

afgives en første varsling. 

Værdien til afgivelse af en varsling når sliddet er nået, ses af 

differencen mellem det maksimale slid og den indtastede 

varslingsgrænse. 

Spærret (G) Enkelte værktøj kan også spærres manuelt, hvis disse ikke længere 

skal bruges til bearbejdningen af arbejdsstykkerne. 



2



Overstørrelse (U) Er værktøjet for stort optages halvdelen af magasinpladsen ved siden 

af (venstre og højre naboplads). Dvs. det næste værktøj kan så først 

placeres på den efterfølgende magasinplads. (Her kan der ligeledes 

stå et overstort værktøj.) 

Fastpladskodet (P) Værktøjet kan tildeles en fast plads. Dvs. værktøjet sættes kun ind på 

den aktuelle magasinplads. Når værktøjet sættes tilbage placeres det 

igen på den gamle magasinplads. 

Overvågning af 

værktøjsanvendelse 

Indtast værktøjstilstande 



Placer cursoren på det værktøj, som skal overvåges. 

I spalten "T/C" vælges den parameter, som skal overvåges 

(T = standtid, C = styktal, W = slid). 

Indtast en varslingsgrænse for standtiden, styktallet eller for 

sliddet. 

Indtast ligeledes den planlagte anvendelsestid for værktøjet, det 

planlagte antal færdige arbejdsstykker eller det maksimalt tilladte 

slid. 

Når standtiden, styktallet eller sliddet nås, spærres værktøjet. 



Placer cursoren på et værktøj. 

I det første felt i den sidste spalte vælges optionen "G", hvis 

værktøjet skal spærres til bearbejdningen. 

-eller- 

I det andet felt i den sidste spalte vælges optionen "U", hvis 

værktøjet skal spærres som overstørrelse. 

-eller- 

I det tredje felt i den sidste spalte vælges optionen "P", hvis 

værktøjet skal tildeles en fast magasinplads. 

De indstillede værktøjsegenskaber er aktive med det samme. 



2



2.15.10 Magasinliste 

I magasinlisten opstilles alle magasinpladser. Her vises det om en 

magasinplads er fri, spærret eller optaget af et værktøj. 

I spalten "Værkt.tilstand" kan du desuden se, om et værktøj er spærret 

(G), af overstørrelse (U) eller tilordnet en fast plads. 

Værktøjstilstandene kan ændres i værktøjsslidlisten (se kap. "Aktiver 

værktøjsovervågningen"). 

Er en magasinplads defekt eller overtager et overstort værktøj mere 

end halvdelen af pladsen ved siden af, kan magasinpladsen spærres, 

for at kode værktøjet til den faste plads. En spærret magasinplads kan 

ikke tildeles flere værktøjsdata. 


"Magasin". 

VÆRKTØJ 

Magasin 



KANTTASTER 

BOR_10 

FRÆSER_8 

BOR_15 

BOR_20 

FRÆSER_25 


FRÆSER_20 


SÆNKEFR_KON_10 

FRÆSER_20 


Pladsspærring 

Værktøjstilstand 



Magasin 

Eksempel på et magasin med variabel belægning 

Nulpunkt 

forskyd. 

Spærring af magasinplads 

R-parameter 

2



Spærring af magasinplads Magasinpladserne kan reservere eller spærre værktøj f.eks. ved 

værktøj med overstørrelse. 

Placer cursoren i spalten "Pladsspærring" på en tom 

magasinplads, som skal spærres. 

Tryk på softkey'en "Alternativ", indtil der ses et "G" (= spærret) i 

feltet. 

Pladsspærringen er herefter aktiv. Der kan så ikke sættes værktøj på 

denne plads. 

Værktøjstilstand I spalten "Værkt.-tilstand" vises, hvilke egenskaber det aktive værktøj 

har: 

• G: Værktøj er spærret 

• U: Værktøj er for stort 

• P: Værktøj er på en fast plads 

2.15.11 Slet værktøj 

Slet 

værktøj 

2.15.12 Ændring af værktøjstype 

Værktøj kan slettes i værktøjslisten. 

Med cursortasterne vælges det ønskede værktøj. 

Tryk på softkey'en "Slet værktøj". 

Bekræft med "Slet". 

Værktøjsdata for det valgte værktøj slettes. Magasinpladsen, hvor 

værktøjet var, frigøres. 

I værktøjslisten kan en værktøjstype ændres til en anden 

værktøjstype. 

Med cursortasterne vælges det ønskede værktøj og cursoren 

placeres på indtastningsfeltet "Type". 

Tryk på softkey'en "Alternativ", indtil den ønskede værktøjstype 

ses. 

Indtastningsfelterne til den nye værktøjstype åbnes. 



2



2.15.13 Hent et værktøj ind i magasinet eller tag det ud af magasinet 

Hent et værktøj ind i 

magasinet 

Isætning 

Værktøj, som du ikke har brug for i magasinet, kan tages ud. ShopMill 

gemmer værktøjsdataene automatisk i værktøjslisten uden for 

magasinet. Skal værktøjet på et senere tidspunkt igen anvendes, 

hentes værktøjet og dermed også værktøjsdataene tilbage til den 

pågældende magasinplads. Således behøver du ikke at indtaste de 

samme værktøjsdata flere gange. 

Isætning eller udtagning af værktøj i/fra magasinpladser skal aktiveres 

med en maskinparameter. 


ShopMill foreslår under isætningen automatisk en tom plads, på 

hvilken værktøjet kan isættes. I hvilket magasin ShopMill først skal 

søge efter en tom plads, er gemt i en maskinparameter. 


Derudover kan du under isætningen også selv direkte angive en tom 

magasinplads eller bestemme i hvilket magasin ShopMill skal søge 

efter en tom plads. 

Har din maskine kun et magasin, skal du under isætningen kun angive 

det ønskede pladsnummer og ikke magasinnummeret. 

Værktøjet kan også sættes direkte ind i spindlen eller tages ud heraf. 

Isætning og udtagning kan spærres med en maskinparameter. 



"Værkt.liste". 

Placer cursoren på det værktøj, som skal sættes ind i magasinet 

(ved sortering efter numre sættes det ind til sidst i værktøjslisten). 

Tryk på softkey'en "Isætning". 

Vinduet "Tomplads" åbnes. Feltet "Plads" er indstillet til nummeret for 

den første tomme magasinplads. 



2



Spindel 

Søg efter en tom plads i 

magasinet og isæt 

værktøj 

Isætning 

Tryk på softkey'en "OK", hvis værktøjet skal sættes ind på den 

foreslåede plads. 

-eller- 

Indtast det ønskede pladsnummer og tryk på softkey'en "OK". 

-eller- 

Tryk på softkeys "Spindel" og "OK", hvis værktøjet skal sættes ind 

i spindlen. 

Værktøjet sættes i på den angivne magasinplads. 

Der er mulighed for at lade værktøjet direkte i spindlen med funktionen 

"Isætning". 




Placer cursoren på det værktøj, som skal sættes ind i magasinet. 

Tryk på softkey'en "Isætning". 



Indtast magasinnummeret og et "0" for pladsnummeret, hvis der 

skal søges efter en tom plads i et bestemt magasin. 

-eller- 

Indtast et "0" for magasinnummeret og pladsnummeret, hvis der 

skal søges efter en tom plads i alle magasiner. 

Tryk på softkey'en "OK". 

En tom plads bliver foreslået. 





2



Tag enkelte værktøj ud 

af magasinet 

Udtagning 

Tag al værktøj ud af 

magasinet 

Tag alle 

ud 

2.15.14 Omsæt værktøj 



Placer cursoren på det værktøj, som skal tages ud. 

Tryk på softkey'en "Udtagning". 

Værktøjet tages ud af magasinet. 


"Magasin". 

Tryk på softkeys "Tag alle ud" og "Udtagning". 

Al værktøj tages ud af magasinet. 

Under en udtagning af al værktøj kan kantsøgeren (3D-taster og 

kanttaster) undtages af denne aktion. 


Med softkey'en "Afbrydelse" kan du afbryde udtagningen til enhver tid. 

Det pågældende værktøj tages ud, derefter afbrydes udtagningen. 

Udtagningen afbrydes også hvis du forlader magasinlisten. 

Værktøj kan omsættes i magasinerne eller også mellem forskellige 

magasiner. Dvs. værktøjet skal ikke først fjernes fra magasinet, for 

derefter at sætte det hen på en ny plads. 

ShopMill foreslår automatisk en tom plads, til hvilken værktøjet kan 

omsættes. I hvilket magasin ShopMill først skal søge efter en tom 

plads, er gemt i en maskinparameter. 


Derudover kan du også selv direkte angive en tom magasinplads eller 

bestemme i hvilket magasin ShopMill skal søge efter en tom plads. 

Har din maskine kun et magasin, skal du kun angive det ønskede 

pladsnummer og ikke magasinnummeret. 



2



Angiv en tom plads 

Omsæt 

Spindel 

Søg efter en tom plads 

Omsæt 

Vises der en spindelplads i værktøjslisten, kan du også direkte sætte 

et værktøj ind i spindlen eller tage det ud. 



"Magasin". 

Placer cursoren på det værktøj, som skal sættes ind på en anden 

magasinplads. 

Tryk på softkey'en "Omsæt". 



Tryk på softkey'en "OK", hvis værktøjet skal sættes ind på den 

foreslåede plads. 

-eller- 

Indtast det ønskede pladsnummer og tryk på softkey'en "OK". 

-eller- 

Tryk på softkeys "Spindel" og "OK", hvis værktøjet skal sættes ind 

i spindlen. 



"Magasin". 

Placer cursoren på det værktøj, som skal sættes ind på en anden 

magasinplads. 

Tryk på softkey'en "Omsæt". 



Indtast magasinnummeret og et "0" for pladsnummeret, hvis der 

skal søges efter en tom plads i et bestemt magasin. 

-eller- 

Indtast et "0" for magasinnummeret og pladsnummeret, hvis der 

skal søges efter en tom plads i alle magasiner. 



2



2.15.15 Positionering af magasin 

Positionering af 

magasinplads 

Positio- 

nering 

2.15.16 Sortering af værktøj 


En tom plads bliver foreslået. 



Magasinpladserne kan positioneres direkte til isætningsstedet. 


"Magasin". 

Placer cursoren på den magasinplads, på hvilken isætningsstedet 

skal positioneres. 

Tryk på softkey'en "Positionering". 

Magasinpladsen positioneres til isætningsstedet. 

Arbejder du med store eller flere magasiner, kan det være en hjælp, at 

få vist værktøjet sorteret efter forskellige kriterier. På den måde findes 

et bestemt værktøj hurtigere i listerne. 

Værktøj kan sorteres i værktøjs- eller værktøjsslidlisten efter 

magasinbelægning, værktøjsnavn (alfabet), efter værktøjstype eller 

numerisk efter T-nummer. Under sorteringen efter magasinets 

belægning vises de tomme pladser i magasinet. 



2



-eller- 

efter 

magasin eller 

efter 

navn eller 

efter 

type eller 

efter 

T-nummer 


"Værkt.liste" eller "Værkt.slidl.". 

"Værktøjslisten" eller "Værktøjsslidlisten" åbnes. 

Tryk på softkey'en "Sortering". 

Der åbnes en ny vertikal softkeyliste. 

Med softkey'en udvælges et kriterium, efter hvilket værktøjet skal 

sorteres. 

Værktøjet ordnes og opstilles på ny. 



2


2 2.16 Nulpunktsforskydninger 

2.16 Nulpunktsforskydninger 

Visningen af den målte værdi for aksekoordinaterne er baseret efter 

referencepunktkørsel på maskinens nulpunkt (M) for 

maskinkoordinatsystemet (MKS). Programmet til bearbejdning af 

arbejdsstykket baserer sig derimod på arbejdsstykkenulpunktet (W) 

fra arbejdsstykkekoordinatsystemet (AKS). 

Maskinens nulpunkt og arbejdsstykkenulpunktet skal ikke være det 

samme. Afhængigt af arten og opspændingen af arbejdsstykket kan 

afstanden mellem maskinens nulpunkt og arbejdsstykkenulpunktet 

variere. Der tages hensyn til denne nulpunktsforskydning under 

programbearbejdningen, som kan være sammensat af forskellige 

forskydninger. 

Ved ShopMill baserer visningen af den målte værdi for positionerne 

sig på ENS-koordinatsystemet. Positionen for det aktive værktøj vises 

relativt i forhold til arbejdsstykkenulpunktet. 

Forskydningerne adderes som følger: 

Nulpunktsforskydninger 

Hvis maskinens nulpunkt ikke er det samme som 

arbejdsstykkenulpunktet, findes der mindst en forskydning 

(basisforskydning eller en nulpunktsforskydning), i hvilken positionen 

for arbejdsstykkenulpunktet er gemt. 

Basisforskydning Basisforskydningen er en nulpunktsforskydning, som altid er aktiv. 

Er der ikke defineret en basisforskydning, så er denne nul. 

Basisforskydningen fastlægges med "Nulpunkt arbejdsstykke" (se 

kap. "Mål arbejdsstykkenulpunkt") eller "Sæt NPF" (se kap. "Sæt ny 

positionsværdi"). 



2




Koordinat- 

transformationer 

Nulpunktsforskydninger (G54 til G57, G505 til G599) består hver især 

af en grov- og en finforskydning. Nulpunktsforskydningerne kan åbnes 

fra et vilkårligt arbejdsskridtprogram (grov- og finforskydning adderes i 

den forbindelse). 

I grovforskydningen kan f.eks. arbejdsstykkets nulpunkt gemmes. Og i 

finforskydningen kan der gemmes en forskydning, som der opstår 

under en opspænding af et nyt arbejdsstykke mellem det gamle og det 

nye arbejdsstykkenulpunkt. 

Finforskydningerne skal indstilles af maskinfabrikanten. 


Kapitlerne "Definition af nulpunktsforskydninger" og "Hent 

nulpunktsforskydninger" beskriver hvordan nulpunktforskydninger 

fastlægges og indlæses. 

Programmer altid kun koordinattransformationen for et bestemt 

arbejdsskridtprogram. Disse fastlægges af: 

• Forskydning 

• Rotation 

• Skalering 

• Spejling 

(se kap. "Definition af koordinattransformationer") 

Samlet forskydning Den samlede forskydning ses af summen af alle forskydninger og 

koordinattransformationer. 



2



2.16.1 Definition af nulpunktsforskydninger 

Sæt X 

Sæt 

alle 

Slet 

NPF 

Yderligere 

akser 

... 

Sæt Z 

Nulpunktsforskydningerne (grov og fin) indføres direkte i 

nulpunktsforskydningslisten. 


Antallet af mulige nulpunktsforskydninger er fastlagt med en 




"Nulp.forskyd.". 

Nulpunktsforskydningslisten åbnes. 

Placer cursoren på den grov- eller finforskydning, som skal 

defineres. 

Indtast de ønskede koordinater for den pågældende akse. Med 

cursortasterne kan der skiftes mellem akserne. 

-eller- 

Tryk på softkey'en "Sæt X", "Sæt Y" eller "Sæt Z", hvis 

positionsværdien for en akse skal overtages fra 

positionsvisningen for en grovforskydning. 

-eller- 

Tryk på softkey'en "Sæt alle", hvis positionsværdierne for alle 

akser skal overtages fra positionsvisningen for en 

grovforskydning. 

Den nye grovforskydning indstilles. I den forbindelse medtages også 

værdierne fra finforskydningen, som derefter slettes. 

Tryk på softkey'en "Slet NPF", hvis værdierne for grov- og 

finforskydningen skal slettes samtidigt. 

Med softkey'en "Yderligere akser" kan der også vises to rundakser og 

disses forskydning fastlægges. Disse ekstra akser skal aktiveres via 

maskinparameteren. 




2



2.16.2 Nulpunktsforskydningsliste 

De enkelte nulpunktsforskydninger samt den samlede forskydning 

vises i nulpunktsforskydningslisten. Den netop aktive 

nulpunktsforskydning er vist med en grå baggrund. Derudover er de 

aktuelle aksepositioner i maskin- og arbejdsstykkekoordinatsystemet 

opstillet i nulpunktsforskydningslisten. 

Nulpunktsforskydningsliste 

Basisforskydning 

Basisreference Koordinaterne for basisforskydningen vises. 

Disse kan ændres i denne liste. 


NPF1 ... NPF3 Koordinaterne for de enkelte nulpunktsforskydninger (1. linie 

grovforskydning, 2. linie finforskydning) og vinklen vises, med hvilke 

koordinatsystemet evt. drejes om en akse. Disse data kan ændres i 

listen (se kap. "Definition af nulpunktsforskydninger"). 



Der kan vises yderligere nulpunktsforskydninger med tasten 

"Page Down". 



2



Koordinat- 

transformationer 

Program De aktive koordinater for transformationen "Forskydning" og den 

vinkel, der er indstillet i transformationen "Rotation", med hvilke 

koordinatsystemet drejes, vises. 

Værdierne kan ikke ændres her. 

Målestok Den aktive målestoksfaktor for transformationen "Skalering" vises for 

den pågældende akse. 

Værdierne kan ikke ændres her. 

Spejl Spejlaksen, som blev defineret via transformationen "Spejling", vises. 

Indstillingerne kan ikke ændres her. 

Samlet forskydning 

Samlet Den samlede forskydning fra basisforskydningen og alle aktive 

nulpunktsforskydninger og koordinattransformationer vises. 

Yderligere 

akser 

Med softkey'en "Yderligere akser" kan der også vises to rundakser og 

disses forskydning fastlægges. Disse ekstra akser skal aktiveres via 

maskinparameteren. 



"Nulp.forskyd.". 




2



2.16.3 Vælg/fravælg nulpunktsforskydning i det manuelle felt 

Jog 

Vælg nulpunktsforskydning 

Cycle Start 

Deaktiver 


Cycle Start 


Vinduet "T,S,M" åbnes. 

Placer cursoren på parameteren "Nulpkt." og tryk på softkey'en 

"Alternativ", indtil den ønskede nulpunktsforskydning ses. 


Den indstillede nulpunktsforskydning aktiveres. 

I vinduet "AKS" vises den aktive nulpunktsforskydning, 

f. eks. 

De forskydningsværdier der er indtastet i menuen 

"Nulpunktsforskydning" medtages i visningen af 

arbejdsstykkekoordinatsystemet AKS. 

Placer cursoren på parameteren "Nulpkt." og tryk på softkey'en 

"Alternativ", indtil "-" ses i feltet. 


Den aktive nulpunktsforskydning deaktiveres. 



2


2 2.17 Skift til CNC-ISO-drift 

2.17 Skift til CNC-ISO-drift 

ShopMill 

Når der trykkes på softkeys "CNC ISO" kan du skifte mellem 

ShopMill- og CNC-ISO-brugerfladen for SINUMERIK 

840D/840Di/840 D sl. 

Se maskinfabrikantens oplysninger. 

Når softkey'en "CNC ISO" er aktiv, vises følgende grundbillede i CNC- 

ISO-brugerfladen: 

CNC-ISO-brugerflade 

Når der trykkes på softkey'en "ShopMill" vender programmet igen 

tilbage til ShopMill-brugerfladen. 

Er du i CNC-ISO-brugerfladen, bedes du iagttage 

brugerdokumentationen for SINUMERIK 840D/840Di/840D sl. 



2


2 2.18 ShopMill Open (PCU 50.3) 

2.18 ShopMill Open (PCU 50.3) 

2.19 Fjerndiagnose 

Fjern 

diagnose 

Softwaren ShopMill findes til PCU 50.3 (HMI-Advanced) i eksemplet 

ShopMill Open. 

Ved ShopMill Open findes HMI-Advanced betjeningsområderne 

"Service", "Diagnose", "Idriftsættelse" og "Parameter" (uden 

værktøjsstyring og nulpunktsforskydninger) direkte på den udvidede 

horisontale softkeyliste. 

En mere nøjagtig beskrivelse af de integrerede HMI-Advanced 

betjeningsområder findes i: 

Litteratur: /BAD/, Manual HMI-Advanced 

SINUMERIK 840D/840Di/840D sl 

Derudover kan nogle af de forskellige softkeys i grundmenulisten eller 

i den udvidede grundmenuliste være belagt med andre 

betjeningsområder af maskinfabrikanten. 


Styringen kan betjenes af en ekstern pc med en fjerndiagnose. 

Forbindelsen mellem styringen og den eksterne pc kan f.eks. oprettes 

via et modem. 

Fjerndiagnosen aktiveres i CNC-ISO-brugerfladen i betjeningsområdet 

diagnose. 

Funktionen fjerndiagnose er en software-option. 

Yderligere informationer til temaet fjerndiagnose ses af: 

Litteratur: /FB/, Funktionsbeskrivelse Udvidelsesfunktioner, F3 



2


2 2.19 Fjerndiagnose 

Til notitser 



2

3 01/2008 Programmering med ShopMill 

Programmering med ShopMill 

3.1 Programmeringens grundlag .................................................................................. 3-173 

3.2 Programforløb ......................................................................................................... 3-176 

3.3 Opret et arbejdsprogram......................................................................................... 3-177 

3.3.1 Anlæg nyt program; definer råemne ....................................................................... 3-177 

3.3.2 Programmering af nye blokke................................................................................. 3-181 

3.3.3 Ændring af programblokke...................................................................................... 3-183 

3.3.4 Programeditor ......................................................................................................... 3-184 

3.3.5 Indtast styktal .......................................................................................................... 3-187 

3.4 Programmering af værktøj, korrekturværdi og spindelhastighed............................ 3-188 

3.5 Fræsning af kontur.................................................................................................. 3-189 

3.5.1 Visning af kontur ..................................................................................................... 3-192 

3.5.2 Anlæg en ny kontur................................................................................................. 3-194 

3.5.3 Opret konturelementer ............................................................................................ 3-196 

3.5.4 Ændring af kontur ................................................................................................... 3-201 

3.5.5 Eksempler på programmering i den frie konturprogrammering .............................. 3-203 

3.5.6 Banefræsning.......................................................................................................... 3-207 

3.5.7 Forboring af konturlomme....................................................................................... 3-210 

3.5.8 Fræsning af konturlomme (skrubbearbejdning)...................................................... 3-213 

3.5.9 Oprømning af restmateriale konturlomme .............................................................. 3-215 

3.5.10 Sletbearbejdning af konturlomme ........................................................................... 3-217 

3.5.11 Anfasning af konturlomme ...................................................................................... 3-219 

3.5.12 Fræsning af konturtap (skrubbearbejdning)............................................................ 3-220 

3.5.13 Oprømning af restmateriale konturtap .................................................................... 3-221 

3.5.14 Sletbearbejdning af konturtap................................................................................. 3-223 

3.5.15 Anfasning af konturtap ............................................................................................ 3-224 

3.6 Lige eller cirkelformede banebevægelser............................................................... 3-225 

3.6.1 Ret linie ................................................................................................................... 3-225 

3.6.2 Cirkel med kendt midtpunkt .................................................................................... 3-227 

3.6.3 Cirkel med kendt radius .......................................................................................... 3-228 

3.6.4 Helix ........................................................................................................................ 3-229 

3.6.5 Polære koordinater ................................................................................................. 3-230 

3.6.6 Ret linie polær......................................................................................................... 3-231 

3.6.7 Cirkel polær............................................................................................................. 3-232 

3.6.8 Programmeringseksempler for polære koordinater ................................................ 3-233 

3.7 Boring......................................................................................................................3-234 

3.7.1 Centrering ............................................................................................................... 3-234 

3.7.2 Boring og bearbejdning med rival ........................................................................... 3-235 

3.7.3 Dybdeboring............................................................................................................ 3-236 

3.7.4 Uddrejning............................................................................................................... 3-238 

3.7.5 Gevindboring........................................................................................................... 3-239 

3.7.6 Gevindfræsning....................................................................................................... 3-241 

3.7.7 Boregevindfræsning................................................................................................ 3-245 



3

3 Programmering med ShopMill 01/2008 

3.7.8 Positionering i vilkårlige positioner og med positionsmønster ................................3-247 

3.7.9 Vilkårlige positioner .................................................................................................3-248 

3.7.10 Positionsmønster linie .............................................................................................3-252 

3.7.11 Positionsmønster gitter............................................................................................3-253 

3.7.12 Positionsmønster ramme ........................................................................................3-254 

3.7.13 Positionsmønster hel cirkel .....................................................................................3-256 

3.7.14 Positionsmønster halvcirkel ....................................................................................3-258 

3.7.15 Til- og udblænding af positioner..............................................................................3-260 

3.7.16 Forhindring ..............................................................................................................3-261 

3.7.17 Gentag positionerne................................................................................................3-263 

3.7.18 Programmeringseksempler på boring.....................................................................3-264 

3.8 Fræsning .................................................................................................................3-266 

3.8.1 Planfræsning ...........................................................................................................3-266 

3.8.2 Firkantlomme...........................................................................................................3-269 

3.8.3 Cirkellomme ............................................................................................................3-273 

3.8.4 Firkanttap ................................................................................................................3-276 

3.8.5 Cirkeltap ..................................................................................................................3-279 

3.8.6 Kilespor ...................................................................................................................3-281 

3.8.7 Cirkelspor ................................................................................................................3-284 

3.8.8 Åbent spor ...............................................................................................................3-287 

3.8.9 Anvendelse af positionsmønster under fræsning....................................................3-292 

3.8.10 Gravering.................................................................................................................3-295 

3.9 Måling......................................................................................................................3-300 

3.9.1 Mål arbejdsstykkenulpunkt......................................................................................3-300 


3.9.3 Justering af måletaster............................................................................................3-304 

3.10 Forskellige funktioner ..............................................................................................3-305 


3.10.2 Gentag programblokke............................................................................................3-307 

3.10.3 Ændring i programindstillingerne ............................................................................3-309 

3.10.4 Hent nulpunktsforskydninger...................................................................................3-309 

3.10.5 Definition af koordinattransformationer ...................................................................3-311 

3.10.6 Cylinderkappetransformation ..................................................................................3-314 

3.10.7 Drejning ...................................................................................................................3-317 

3.10.8 Ekstra funktioner .....................................................................................................3-323 

3.11 Indføj en G-kode i arbejdsprogrammet ...................................................................3-324 



3


3.1 Programmeringens grundlag 


Vigtigt ! Når der oprettes programmer til værktøjsmaskiner skal de 

følgende forudsætninger overholdes ! 

Akser For fræsemaskiner betegnes de 3 hovedakser med X, Y og Z. 

Som standard er akse Z værktøjsaksen. 

Målangivelse metrisk 

eller inch 

Styringen kan bearbejde metriske og inch-målangivelser. Alt efter 

grundindstillingen fortolker styringen alle geometriske værdier som 

metriske eller inch-mål. 

Uafhængigt af grundindstillingen kan målangivelsen metrisk eller inch 

indstilles i programhovedet (definition af råemne). 

I dette kapitel er alle målangivelser metriske. 

Absolutmålinput Ved absolutmålinput baserer målangivelsen sig på nulpunktet for 

koordinatsystemet for den samlede forskydning. 

Inkrementalmålinput Ved inkrementalmålangivelsen svarer den programmerede talværdi til 

bevægelsesinformationen for retningen. Fortegnet angiver 

bevægelsens retning. 

Værktøj T Til enhver spåntagende bearbejdning skal der programmeres et 

værktøj. Ved ShopMill-bearbejdningscykler er der allerede for hver 

parametermaske integreret et værktøjsvalg. Undtagen: Før 

programmeringen af enkle rette linier og cirkler skal der forinden 

vælges et værktøj. 

Værktøjsvalget er for en ret linie/en cirkel selvholdende (modal), dvs. 

følger der flere bearbejdningsskridt efter hinanden med det samme 

værktøj, skal der kun programmeres et værktøj for den 1. rette 

linie/cirkel. 

Værktøjslængdekorrektur Værktøjslængdekorrekturer bliver aktive med det samme, så snart 

værktøjet sættes i. Der kan tildeles forskellige værktøjsblokke til hvert 

værktøj med flere skær. 

Værktøjslængdekorrekturen for spindelværktøjet forbliver ligeledes 

aktivt også efter at programmet (RESET) startes. 



3

Programmering med ShopMill 01/2008 

3 3.1 Programmeringens grundlag 

Værktøjsradiuskorrektur Værktøjsradiuskorrektur medregnes automatisk ved cykler, undtagen 

for banefræsning. For funktionerne "Banefræsning" og "Ret linie" kan 

der efter ønske bearbejdes med eller uden radiuskorrektur. For 

funktionen "Ret linie" er værktøjsradiuskorrekturen selvholdende 

(modal), dvs. den bliver ikke automatisk ophævet. 

Radiuskorrektur til venstre for konturen 

Radiuskorrektur til højre for konturen 

Radiuskorrektur fra 

Radiuskorrektur beholder indstillingen fra før 

Spindelhastighed Spindelhastigheden (S) angiver antallet af spindelomdrejninger i 

minuttet. Indstillingen venstre-/højredrejende sker for ShopMill i 


Programmering: 

I ShopMill skal spindelhastigheden indtastes, når der sættes et nyt 

værktøj i. Alternativt til spindelhastigheden kan også 

skærehastigheden (V) indtastes i m/min. 

Spindelstart/spindelstop: 

Spindelstart sker direkte efter at værktøjet er sat i. Spindelstop sker 

under reset, programslut eller værktøjsskift. 

Skærehastighed Periferihastigheden, med hvilken skæret bearbejder arbejdsstykket. 

Skærehastigheden (V) angives i m/min. 

Tilspænding 

Skærehastighed 

Skærehastighed 



3



Kørsel i ilgang Den programmerede bevægelse køres med den størst mulige 

hastighed til en ret linie uden at bearbejde arbejdsstykket. Ilgang er 

aktiv blokvis, dvs. skal den næste blok igen bevæges i ilgang, så skal 

der for tilspændingen (F) igen indtastes "Ilgang". 

Programmeres der ingen tilspænding og ingen ilgang, bevæges der 

automatisk med den sidst programmerede tilspændingsværdi 

(bearbejdningstilspænding). 

Kørsel med tilspænding 

(bearbejdningsfremføring) 

Værktøjet kører med den programmerede tilspænding F til en ret linie 

eller til en cirkel til det programmerede slutpunkt og bearbejder 

arbejdsstykket. Bearbejdningsfremføringen (F) indtastes i mm/min, 

mm/O eller i mm/tand. For fræsecykler omregnes tilspændingen 

automatisk både under et skift fra mm/min til mm/O og omvendt. 

For fræsecykler baseres tilspændingen på fræsermidtpunktet under 

skrubbearbejdning. Det samme gælder under sletbearbejdningen, 

undtagen for konturer med indvendige kurver, der baserer 

tilspændingen sig på skæret (kontaktpunkt mellem fræser og 

arbejdsstykke). 

Tilspænding i mm/tand 

Fræseren er et flerskærsværktøj; derfor skal der være en værdi, som 

sikrer at hvert skær arbejder under de bedst mulige betingelser. 

Tilspændingen per tand svarer til den lineære bevægelse, som 

fræseren tilbagelægger under tandens indgreb. Tilspændingen per 

tand svarer også til bevægelsen for bordets tilspænding, som opstår 

under indgrebet af to skær, der følger efter hinanden. 

Tilspænding/Tand 

Tilspænding i mm/tand 

Tilspænding/Tand 

Tilspænding 

Tilspænding/ 

Tand 



8 Tænder 

Fræserdiameter 

Arbejdsstykkebredde 

Bearbejdningsfremføringen er selvholdende (modal), dvs. skal der i en 

ny bearbejdning igen være en bevægelse med den sidst 

programmerede tilspænding, skal der ikke foretages en ny 

tilspændingsindtastning. Det samme gælder også når der blev 

programmeret en ilgang ind imellem. 

3


3 3.2 Programforløb 

3.2 Programforløb 

Programmet er opdelt i 3 dele: 

Programhoved, programblokke og programslut. 

Disse delområder danner sammen en arbejdsplan. 

Programhoved 

Programblokke 

Programslut 

Programforløb 



3 

SHOPM ILL 

KONTUR1 

Oprømning T=12 F0.1/ T S200m Z0=0 Z1=5ink 

Centrering T=centre. F2 0 0 / min S6 0 0 O Ø3 

Dybdeboring T= 8 F2 0 0 / min S7 0 m Z1 = 1 0 ink 

001: Hul helcirkel Z0=0 X0=45 Y0=30 R32 NG 

Firkantlomme T=4 F0 .2 / T S4 0 0 O X0 =6 0 Y0 =8 0 Z0 =0 

Kilespor T=9 F0 .1 / T S6 0 0 O X0 =3 0 Y0 =8 0 Z0 =0 

Programslut 

Programhoved Programhovedet indeholder dimensionerne for råemnet samt 

parameter, som virker for hele programmet, f.eks. 

• måleenhed i mm eller inch 

• værktøjsakse X, Y, eller Z 

• returplan, sikkerhedsafstand, bearbejdningsomdrejningsretning 

Programblokke For at producere et emne, skal de forskellige bearbejdningstyper, 

bevægelser, maskinkommandoer osv. programmeres. Denne 

programmering foretages i programblokkene. 

Sammenkædede 

bearbejdninger 

Firkantlomme T5 F2 0 0 / min S3 0 0 O X0 =2 0 Y0 =1 0 Z0 =-4 

Teknologidata og 

positionsangivelser 

Klartekst; 

Navnet på bearbejdningen 

Recordnummer; 

genereres af styringen 

Symbol 

viser, hvad der bearbejdes 

Styringen forbinder automatisk teknologiblokke og positionsblokke. 

Disse blokke er markeret med en rektangulær parentes, ved siden af 

bearbejdningssymbolet, fra sammenkædningens start til slutningen af 

kæden. 

Centrering 

Dybdeboring 

Gevindskæring 

001: Hul helcirkel 

Blokkene N10 ... N25 er forbundet


3.3 Opret et arbejdsprogram 

3.3 Opret et arbejdsprogram 

Til arbejdsprogrammer, som oprettes direkte på maskinen, kræves der 

en software-option. 

3.3.1 Anlæg nyt program; definer råemne 

Et nyt program oprettes i området "Program manager". 


Programnavn 

indtastes 

Programhoved 

parametreres 

Programmer 



Ny 

> 

ShopMill 

program 

Indtast et programnavn. 

Programnavnet må maks. indeholde 24 tegn. Der må anvendes alle 

bogstaver (undtagen specialtegn), tal og understregninger (_). 

ShopMill erstatter automatisk små bogstaver med store bogstaver. 

Tildelingen af "punkter" i programnavnet er ikke tilladt, da sådanne 

programmer ikke kan slettes igen. 

Bekræft programnavnet med 

softkey'en eller med tasten "Input" 

Derefter åbnes masken til parametrering af "programhovedet". 

Programhoved parametreres 

De parameter, der er indtastet i programhovedet, gælder for hele 

programmet. 

3


3 3.3.1 Anlæg nyt program; definer råemne 

Parameter til 

råemneindlæsning 

• Nulpunktsforskydning (NPF), i hvilken nulpunktet for 

arbejdsstykket er gemt. Nulpunktsforskydningen kan vælges med 

softkey'en "Nulpunktforsk.." i værktøjslisten eller parameterens 

forindstilling slettes, hvis der ikke skal angives en 


• Fastlæggelse af programmets måleenhed [mm eller inch]. 

• Arbejdsstykkets hjørnepunkt 1 (X0, Y0, Z0): 

Arbejdsstykkets hjørnepunkt 1 er referencepunktet for råemnets 

mål. Det skal indtastes absolut. 

• Arbejdsstykkets hjørnepunkt 2 eller målafvigelser 

(X1, Y1, Z1 eller L, W, H): 

Arbejdsstykkets hjørnepunkt 2 ligger over for arbejdsstykkets 

hjørnepunkt 1. Den skal indtastes absolut. Målafvigelser er 

råemnets længde, bredde og højde. 

Arbejdsstykkets hjørnepunkt 1 og 2 Arbejdsstykkets hjørnepunkt 1 og 

målafvigelser 

• Værktøjsakse: Værktøjslængden udlignes i den indstillede akse. 

• Returplan (RP) og sikkerhedsafstand (SC): 

Planer over arbejdsstykket. 

Under bearbejdningen kører værktøjet i ilgang fra værktøjsskiftepunktet 

til returplanet og derefter til sikkerhedsafstanden. I denne 

højde skiftes der til bearbejdningsfremføringen. Når bearbejdningen 

er afsluttet, kører værktøjet i bearbejdningsfremføring fra 

arbejdsstykket til højden for sikkerhedsafstanden. Der køres i 

ilgang fra sikkerhedsafstanden til returplanet og videre til 

værktøjsskiftepunktet. 

Returplanet indtastes absolut. 

Sikkerhedsafstanden indtastes inkremental (uden fortegn). 



3



Returplan (RP) og sikkerhedsafstand (SC) 

Sikkerhedsafstand ved forskellige højder for arbejdsstykket 

• Bearbejdningsomdrejningsretning: 

Under bearbejdningen af en lomme, et kilespor eller en tap 

kontrollerer ShopMill bearbejdningsomdrejningsretningen (medløb 

eller modløb) samt spindlens omdrejningsretning i værktøjslisten. 

Lommen bearbejdes derefter med uret eller mod uret. 

medløb 

modløb 

Bearbejdning af lommer i medløb eller modløb under 

spindlens omdrejningsretning mod højre 

Under banefræsningen fastlægges bearbejdningsretningen af 

konturens programmerede retning. 



3



Gem parameter 

• Returnering ved positionsmønstre: 

Under bearbejdningen med optimeret returnering bevæges 

værktøjet afhængigt af konturen med bearbejdningsfremføring med 

en sikkerhedsafstand (SC) over arbejdsstykket. Under 

returneringen til RP bevæges værktøjet efter bearbejdningen 

tilbage til returplanet og placeres ved den nye position. På denne 

måde forhindres en kollision med arbejdsstykkeforhindringerne 

under udtrækning og positionering af værktøjet, f.eks. under 

fremstillingen af boringer i lommer eller spor på forskellige niveauer 

og positioner. 

Optimeret returnering Returnering til returplanet RP 


De indtastede parameter gemmes. Derefter vises programmets 

arbejdsplan. 

Programslut ShopMill har automatisk defineret et programslut. 



3



3.3.2 Programmering af nye blokke 

Fremstil programblokke Blev der defineret et råemne, programmeres nu bearbejdning, 

tilspændinger og positioner i de enkelte programblokke. Hertil åbnes 

"Hjælpebilleder" til de enkelte arbejdsforløb. 

Der er nok lagerplads til rådighed for et program. 

Alt efter påkrævet lagerplads kan der dog kun programmeres et 

begrænset antal blokke. 

• ShopMill på NCU (HMI-Embedded sl) 

Der kan maks. programmeres 1000 records med funktionen 

"Ret linie" eller maksimalt 600 records med funktionen 

"Lommefræsning". 

• PCU 50.3 (HMI-Advanced) 

Der kan maks. programmeres 3500 records med funktionen 

"Ret linie" eller maksimalt 2100 records med funktionen 

"Lommefræsning". 

Ved multiopspændinger kan et program nemt have flere 

programblokke end det er tilladt. Afgives der en melding om at der er 

for mange blokke, sammenfattes bearbejdningerne med det samme 

værktøj i et underprogram. På den måde kan programmet åbnes og 

startes. 

Henvisning Nye programmerede blokke indføjes altid efter den markerede blok. 

Før programhoved og efter programslut kan der ikke programmeres 

en blok. 

Parameterindtastningsfelter 

Tilspænding: 

Programmeres der ingen værdi (tomt felt) under tilspændingen (F), 

overtages den sidste, forinden programmerede tilspænding. 

Tøm indtastningsfeltet: 

Med DEL-tasten (eller backspace-tasten) tømmes indtastningsfeltet, 

dvs. den programmerede værdi slettes. 

Standardindstillede eller tomme parameterfelter: 

I allerede optagede felter skal der altid stå en post. Tømmes feltet, ses 

softkey'en "Overtagelse" ikke længere! 



3



Softkey'en "Alternativ" og toggle-tast: 

Står cursoren ved et indtastningsfelt med skiftemulighed, vises 

softkey'en "Alternativ" automatisk på den vertikale softkeyliste 

(se softkey'en "Alternativ" i kap. "Vigtige softkeys til betjening og 

programmering"). 

Skrubbearbejdning/sletbearbejdning: 

Hver cyklus kan programmeres med skrubbearbejdning eller 

sletbearbejdning. Skal der først skrubdrejes og derefter 

sletbearbejdes, skal cyklussen indlæses endnu en gang. 

De programmerede værdier forbliver i den forbindelse de samme. 

Ved nogle cykler tilbydes også skrubbearbejdning og sletbearbejdning 

som kompletbearbejdning, dvs. cyklussen skal kun indlæses én 

gang. 

Tilkørsel til cyklus • Igangsætning af programmerede cykler med ShopMill 

− Værktøjet er over returplanet (RP): 

Positioneringen af værktøjet sker med ilgang i X/Y-planet og 

derefter i Z-retning for returplanet (RP) 

Tilkørsel til cyklus over returplanet 

− eller værktøjet er under returplanet (RP): 



3



3.3.3 Ændring af programblokke 

-eller- 

-eller- 

Positioneringen af værktøjet sker med ilgang først i Z-retningen 

for returplanet (RP) og derefter med ilgang i X/Y-planet 

Tilkørsel til cyklus under returplanet 

• Værktøjsaksen kører med ilgang til sikkerhedsafstanden (SC) 

• Derefter startes cyklusbearbejdningen med den programmerede 

bearbejdningsfremføring 

• Efter bearbejdningen kører værktøjet med bearbejdningsfremføring 

til cyklusmidten i X/Y-plan og derefter med værktøjsaksen ud af 

arbejdsstykket indtil sikkerhedsafstanden er nået 

• Derefter trækkes værktøjsaksen tilbage i ilgang til returplanet 

• Fra returplanet køres værktøjsskiftepunktet i ilgang 

Parametrene i de programmerede ShopMill-blokke kan altid optimeres 

eller tilpasses nye situationer, f.eks. når tilspændingen skal forhøjes 

eller en position skal forskydes. I den forbindelse kan alle parameter 

ændres direkte i den pågældende parametermaske for samtlige 

programblokke. 

Tryk på softkey'en "Program". 


Placer cursoren på det bibliotek, fra hvilket der skal åbnes et 

program. 

Tryk på tasten "Cursor højre" eller "Input". 

Nu vises alle programmer i dette bibliotek. 

Vælg det program, som skal ændres. 

Tryk på tasten "Cursor højre" eller "Input". 

Programmets arbejdsplan åbnes. 

Placer cursoren på den ønskede programblok i arbejdsplanen. 



3



-eller- 

3.3.4 Programeditor 

Tryk på tasten "Cursor højre". 

Parametermasken for den valgte programblok åbnes. 

Indtast ændringerne. 

Tryk på softkey'en "Overtagelse" eller tasten "Cursor venstre". 

Ændringerne overtages i programmet. 

Hvis du ønsker at ændre rækkefølgen på programblokkene inden for 

et program, at slette programblokke eller kopiere programblokke fra et 

program til et andet, anvendes programeditoren. 

Der er følgende funktioner i programeditoren: 

• Markering 

Du kan markere flere programblokke samtidigt, for at f.eks. klippe 

disse ud eller kopiere dem senere. 

• Kopiering/indføjning 

Programblokke kan kopieres og indføjes inden for et program eller 

mellem forskellige programmer. 

• Klip 

Alle programblokke kan klippes ud og på den måde slettes. 

Programblokkene lagres dog i mellemlageret, så du kan indføje 

dem igen et andet sted. 

• Søgning 

I et program kan der søges efter recordnumre eller en vilkårlig 

tegnfølge. 

• Omdøbning 

I programeditoren kan en kontur omdøbes, f.eks. hvis konturen 

forinden er blevet kopieret. 

• Nummerering 

Skal en ny eller kopieret programblok indføjes mellem to 

programblokke, tildeler ShopMill automatisk et nyt recordnummer. 

Dette recordnummer kan være højere end recordnummeret i den 

efterfølgende blok. Med funktionen "Nummerering" kan 

programblokkene gennemnummereres opstigende igen. 



3



Åben programeditor Vælg et program. 

Marker programblok 

Markering 

Kopier programblok 

Kopiering 

Klip programblok ud 

Klip 

Indføj programblok 

Indføjning 

Tryk på tasten "Udvidelse". 

I den vertikale softkeyliste vises programeditorens softkeys. 

Placer cursoren i arbejdsplanen på den første eller sidste blok 

som skal markeres. 

Tryk på softkey'en "Markering". 

Med cursortasterne vælges alle yderligere programblokke, som 

skal markeres. 

Programblokkene er markeret. 

Marker den eller de ønskede programblokke i arbejdsplanen. 

Tryk på softkey'en "Kopiering". 

Programblokkene kopieres nu til mellemlageret. 

Marker den eller de ønskede programblokke i arbejdsplanen. 

Tryk på softkey'en "Klip". 

Programblokkene fjernes fra arbejdsplanen og gemmes i 

mellemlageret. 

Kopier eller klip den eller de ønskede programblokke ud i 

arbejdsplanen. 

Placer cursoren på den programblok, bag ved hvilken der skal 

indføjes en eller flere programblokke. 

Tryk på softkey'en "Indføjning". 

Programblokkene indføjes nu i programmets arbejdsplan. 



3



Søgning 

Søgning 

> 

Søgning 

Søg 

videre 

Omdøb kontur 

Om- 

døb 

Nummerer 

programblokke 

Gennum- 

merering 

Luk programeditor 


Indtast et recordnummer eller tekst. 

Angiv om søgningen skal starte fra programmets start eller fra den 

aktuelle cursorposition. 


ShopMill gennemsøger programmet. Det fundne begreb markeres 

med cursoren. 


Placer cursoren på en kontur i arbejdsplanen. 

Tryk på softkey'en "Omdøb". 

Indtast det nye navn for konturen. 


Konturens navn ændres og vises i arbejdsplanen. 

Tryk på softkey'en "Gennummerering". 

Programblokkene nummereres opstigen. 

Tryk på softkey'en "Tilbage", for at lukke programeditoren. 



3



3.3.5 Indtast styktal 

uendelig 

Skal der fremstilles et bestemt antal af det samme arbejdsstykke, kan 

styktallet indtastes ved programslut. Skal programmet startes senere, 

gentages programmet så mange gange som det er programmeret til. 

Åben recorden "Programslut", når der skal bearbejdes mere end 

1 arbejdsstykke. 

Indtast herefter antallet af arbejdsstykker, som der skal fremstilles. 


Skal programmet startes senere, gentages programmet så mange 

gange som det er programmeret til. 

Skal programmet gentages uendeligt, trykkes der på softkey'en 

"uendelig". 

Med "Reset" kan programmet afbrydes igen. 



3


3 3.4 Programmering af værktøj, korrekturværdi og spindelhastighed 

3.4 Programmering af værktøj, korrekturværdi og spindelhastighed 

Generelt Under programmeringen af cykler er værktøjet indeholdt i masken. 

Under programmeringen af en ret linie eller en cirkelbue skal 

værktøjet udvælges forinden. 

Programmering 

af et værktøj (T) 

Vælg med softkey'en: Værktøj 

Vælg parameterfeltet "T". ShopMill giver forskellige muligheder for at 

indtaste et værktøj: 

1. Mulighed: Indtast navnet eller nummeret på værktøjet med 

tastaturet. 

2. Mulighed: Tryk på områdetasten "Tool, Offset", vælg værktøjet 

med piltasterne og tryk på softkey'en 

I 

program . 

Værktøjet overtages i parameterfeltet. 

Skær (D) For hvert programmeret værktøj kan det vælges eller angives med 

hvilke skærkorrekturværdier D der skal bearbejdes. Korrekturerne er 

markeret i værktøjslisten. 

Ved forskelligt værktøj (tapsænker med styretap trinbor osv.) skal det 

rigtige skærnummer D programmeres, ellers er der risiko for kollision 

(se også kap. "Eksempler på programmering under boring" og 

"Værktøj og værktøjskorrekturer"). 

Spindelhastighed (S) eller 

skærehastighed (V) 

I ShopMill kan enten spindelhastigheden (S) eller skærehastigheden 

(V) programmeres. Skift mellem disse sker med tasten "Alternativ". 

Ved fræsecyklerne omregnes automatisk spindelhastigheden til 

skærehastigheden og omvendt. 

• Spindelhastighed og skærehastighed er aktive indtil der 

programmeres et nyt værktøj. 

• Spindelhastigheden programmeres i O/min. 

• Skærehastigheden programmeres i m/min 

• Et værktøjs omdrejningsretning kan indstilles i værktøjslisten. 



3


3.5 Fræsning af kontur 

Tillæg (DR) I dette parameter-indtastningsfelt kan der programmeres et tillæg for 

værktøjsradius. Under konturens bearbejdning forbliver der et 

slettillæg tilovers (se også kap. "Værktøj og værktøjskorrekturer"). 

Parameteren DR er aktiv indtil der programmeres en ShopMill-cyklus 

(boring, fræsning, konturfræsning). 

Eksempel På en vilkårlig kontur bør der være 0.5 mm slettillæg tilbage. DR skal 

programmeres med 0.5 mm. 

Ved DR=0 fræses den programmerede kontur uden slettillæg. 


Skal der fræses en enkelt eller kompleks kontur, skal du anvende 

funktionen "Konturfræsning". Du kan fastlægge åbnede konturer eller 

lukkede konturer (lommer, øer, tappe) og bearbejde disse med 

banefræsning eller fræsecykler. 

En kontur er sammensat af enkelte konturelementer, hvorved mindst 

to og maksimalt 250 elementer udgør en defineret kontur. Derudover 

kan du programmere faser, radier eller tangentiale overgange mellem 

konturelementerne. 

Den integrerede konturberegning beregner skæringspunkterne for de 

enkelte konturelementer under hensyntagen til de geometriske 

sammenhænge og giver mulighed for en indtastning af ikke 

tilstrækkeligt udmålte elementer. 

Under konturfræsningen skal konturens geometri programmeres først 

og derefter teknologien. 

Enten kan du arbejde med vilkårlige konturer med banefræsning, 

oprømme lommer med/uden øer eller frirømme tappe. 

Vilkårlige konturer Bearbejdningen af vilkårlige åbne eller lukkede konturer 

programmeres normalt som følger: 

1. Indtast kontur 

Konturen er sammensat af forskellige konturelementer, der følger 

efter hinanden. 

2. Banefræsning (skrubbearbejdning) 

Konturen bearbejdes under hensyntagen til forskellige til- og 

frakørselsstrategier. 

3. Banefræsning (sletbearbejdning) 

Er der programmeret et slettillæg til skrubbearbejdningen, 

bearbejdes konturen igen. 

4. Banefræsning (anfasning) 

Skal der bearbejdes en kantbrydning, affases arbejdsstykket med 

et specielt værktøj. 



3


3 3.5 Fræsning af kontur 

Konturer til lommer 

eller øer 

Konturer til lommer eller øer skal være lukkede, dvs. konturens start- 

og slutpunkt er det samme. Der kan også fræses lommer, som indeni 

indeholder en eller flere øer. Øerne må kun ligge delvist uden for 

lommen eller overlappe hinanden. Den først indtastede kontur 

fortolker ShopMill som lommekontur, alle yderligere som øer. 

Bearbejdningen af konturlommer med øer programmeres f.eks. som 

følger: 

1. Indtast lommens kontur 

Konturlommen er sammensat af forskellige konturelementer, der 

følger efter hinanden. 

2. Indtast øens kontur 

Øens kontur indtastes efter konturlommen. 

3. Centrer forboring af konturlomme 

Skal en konturlomme forbores, skal forboringen først centreres, for 

at forhindre at boret glider. 

4. Forboring af konturlomme 

Skal der under oprømningen af konturlommer dykkes lodret ned og 

har du ingen fræser med endeskær, kan lommen forbores. 

5. Oprømning af konturlomme med ø (skrubbearbejdning) 

Konturlomme med ø oprømmes under hensyntagen til forskellige 

neddykstrategier. 

6. Oprømning af restmateriale (skrubbearbejdning) 

ShopMill registrerer automatisk restmateriale under oprømningen 

af lommen. Med et egnet værktøj kan dette oprømmes, uden at 

hele lommen skal bearbejdes igen. 

7. Sletbearbejdning af konturlomme med ø (sletbearbejdning 

kant/bund) 

Er der for skrubbearbejdningen programmeret et slettillæg for 

kanten/bunden, bearbejdes lommekanten/-bunden én gang til. 



3



Konturer til tap 

Alle bearbejdningsskridt sammenfattes i arbejdsplanen med kantet 

parentes på konturfræsningen. 

Eksempel: Oprømning af konturlomme 

Konturer til tappene skal være lukkede, dvs. konturens start- og 

slutpunkt er det samme. Der kan defineres flere tappe, som også kan 

overlappe hinanden. Den først indtastede kontur fortolker ShopMill 

som råemnekontur, alle yderligere som tappe. 

Bearbejdningen af konturtappe programmeres f.eks. som følger: 

1. Indtast råemnets kontur 

Råemnekonturen fastlægger det område, uden for hvilket der ikke 

er materiale, dvs. hvor der køres med ilgang. Mellem råemne- og 

tapkontur fjernes materialet. 

2. Indtast tappens kontur 

Tappens kontur indtastes efter råemnekonturen. 

3. Frirømning af konturtap (skrubbearbejdning) 

Konturtappen rømmes fri. 

4. Oprømning af restmateriale (skrubbearbejdning) 

ShopMill registrerer under fræsning af en tap automatisk 

restmateriale. Med et egnet værktøj kan dette oprømmes, uden at 

hele tappen skal bearbejdes igen. 

5. Sletbearbejdning af konturtap (sletbearbejdning kant/bund) 

Er der under skrubbearbejdningen programmeret et slettillæg, 

bearbejdes tapkanten/-bunden igen. 



3



3.5.1 Visning af kontur 

ShopMill viser en kontur i arbejdsplanen som en programblok. Åbnes 

denne blok, opstilles de enkelte konturelementer med symboler og 

som streggrafik. 

Symbolvisning De enkelte konturelementer for konturen vises i den indtastede 

rækkefølge med symboler ved siden af grafikvinduet. 

Konturelement Symbol Betydning 

Startpunkt 

Ret linie opefter 

Ret linie nedefter 

Ret linie mod 

venstre 

Ret linie mod højre 

Ret linie vilkårlig 

Cirkelbue mod 

højre 

Cirkelbue mod 

venstre 

Pol 

Konturens startpunkt 

Ret linie i 90°-raster 






3 

Ret linie med vilkårlig stigning 

Cirkel 

Cirkel 

Ret linie diagonal eller 

cirkel i polære koordinater 

Konturslut END Slut på konturbeskrivelsen



Symbolernes forskellige farver informerer om deres status: 

Forgrund Baggrund Betydning 

- rød Cursor på nyt element 

sort rød Cursor på aktuelt element 

sort hvid Normalt element 

rød hvid Elementet medtages ikke for tiden 

(elementet medtages først, når 

det vælges med cursoren) 

Grafisk visning Synkront med fortløbende indtastning af konturelementer vises 

forløbet i grafikvinduet for konturprogrammeringen i en streggrafik. 

Grafisk visning af konturen under konturfræsning 

Det oprettede konturelement kan have forskellige linier og farver: 

• sort: programmeret kontur 

• orange: aktuelt konturelement 

• grøn streget: alternativt emne 

• blå punkteret: delbestemt emne 

Koordinatsystemets skalering tilpasser sig ændringerne i hele 

konturen. 

Koordinatsystemets position vises i grafikvinduet. 



3



3.5.2 Anlæg en ny kontur 

For hver kontur, som skal fræses, skal der anlægges en selvstændig 

kontur. 

Konturerne gemmes til sidst i programmet. 

Skal der anlægges en ny kontur, begyndes der med et startpunkt. 

ShopMill definerer så automatisk konturslut. 

Ændres værktøjsaksen, tilpasser ShopMill automatisk de tilhørende 

startpunktakser. 

Til startpunktet kan der indtastes vilkårlige ekstra kommandoer (maks. 

40 tegn) i form af en G-kode. 

Ekstra kommandoer Med yderligere G-kode-kommandoer kan der f.eks. programmeres 

tilspændinger og M-kommandoer. Dog må de ekstra kommandoer 

ikke kollidere med konturens genererede G-kode. Anvend derfor ikke 

G-kode-kommandoer af gruppen 1 (G0, G1, G2, G3), ingen 

koordinater i planet og ingen G-kode-kommandoer, som kræver en 

egen blok. 

Ny 

kontur > 

Skal der anlægges en kontur, som ligner en allerede eksisterende, 

kan den gamle kontur kopieres eller omdøbes eller der foretages kun 

en ændring af udvalgte konturelementer. 

Hvis du derimod igen vil anvende en identisk kontur et andet sted i 

programmet, må kopien ikke omdøbes. Ændringer i den ene kontur 

overtages automatisk i andre konturer med samme navn. 

Tryk på softkeys "Konturfræsning" og "Ny kontur". 

Indtast et navn for den nye kontur. 

Konturnavnet skal være entydigt. 


Inputmasken til konturens startpunkt åbnes. Her kan koordinaterne 

angives kartesisk eller polær. 

Startpunkt kartesisk Indtast konturens startpunkt. 

Indtast evt. ekstra kommandoer i form af en G-kode. 


Indtast de enkelte konturelementer 

(se kap. "Opret konturelementer"). 



3



Startpunkt polær 

Pol 

Tryk på softkey'en "Pol". 

Indtast polpositionen med kartesiske koordinater. 

Indtast konturens startpunkt i polære koordinater. 

Indtast evt. ekstra kommandoer i form af en G-kode. 


Indtast de enkelte konturelementer 

(se kap. "Opret konturelementer"). 


Værktøjs-akse Vælges værktøjsakse som Z, er startpunktet/polen i X / Y 

Vælges værktøjsakse som X, er startpunktet/polen i Y / Z 

Vælges værktøjsakse som Y, er startpunktet/polen i X / Z 

X 

Y 

X 

Y 

L1 

ϕ1 

Ekstra 

kommando 

Koordinaterne ændrer sig også ved konturelementerne 

kartesisk: 

Startpunkt i X-retning (abs.) 

Startpunkt i Y-retning (abs.) 

polær: 

Position pol i X-retning (abs.) 

Position pol i Y-retning (abs.) 

Afstand mellem pol og startpunkt for konturen (abs) 

Polarvinkel mellem pol og startpunkt for konturen (abs) 

Ekstra G-kode-kommandoer; se ovenover. 



mm 

mm 

3 

mm 

mm 

mm 

Grader



3.5.3 Opret konturelementer 

Cylinderkappetransformation 

Efter at en ny kontur er anlagt og startpunktet er fastlagt, defineres de 

enkelte konturelementer, ud fra hvilke konturen er sammensat. 

Følgende konturelementer er til rådighed til definitionen af en kontur: 

• Ret linie horisontal 

• Ret linie vertikal 

• Ret linie diagonal 

• Cirkel / cirkelbue 

For hvert konturelement udfyldes en parametermaske. Koordinaterne 

for en horisontal eller vertikal ret linie indtastes kartesisk, ved 

konturelementerne ret linie diagonal og cirkel/cirkelbue kan der 

derimod vælges mellem kartesiske og polære koordinater. Indtastes 

polære koordinater, skal polen fastlægges forinden. Er der allerede 

defineret en pol for startpunktet, kan de polære koordinater også 

basere sig på denne pol. Dvs. i dette tilfælde skal der ikke defineres 

en yderligere pol. 

Ved konturer (f.eks. noter) på cylindre angives der ofte vinkeloplysninger 

for længderne. Hvis funktionen "Cylinderkappetransformation" 

er aktiveret med softkey'en "Alternativ", kan du også på en cylinder 

fastlægge længden på konturerne (på cylinderkappefladens omkreds) 

med vinkeloplysninger. Dvs. i stedet for X, Y og I, J indtastes Xα, Yα 

og Iα, Jα (se også kap. "Cylinderkappetransformation"). 


Parameterinput Ved indtastning af parameter hjælper forskellige hjælpebilleder med 

forklaring af disse parameter. 

Indtastes der ingen værdier i nogle af felterne, går ShopMill ud fra at 

disse værdier ikke vides og forsøger at udregne disse ud fra andre 

parameter. 

Ved konturer, ved hvilke der er indtastes flere parameter, end det er 

nødvendigt, kan der opstå modsigelser. I dette tilfælde bør der 

indtastes færre parameter og lade så mange parameter blive beregnet 

af ShopMill som muligt. 



3



Bearbejdningsretning Ved banefræsning bearbejdes konturen altid i den programmerede 

retning. Du kan med programmeringen af konturen med uret eller mod 

uret fastlægge om konturen bearbejdes med medfræsning eller med 

modfræsning (se efterfølgende tabel). 

Yderkontur 

Ønsket bearbejdningsomdrejningsretning 

Spindlens omdrejningsretning mod højre Spindlens omdrejningsretning mod 

venstre 

Medløb Programmering med uret 

Fræserradiuskorrektur venstre 

Modløb Programmering med uret, 

Fræserradiuskorrektur højre 

Inderkontur 

Ønsket bearbejdningsomdrejningsretning 

Programmering med uret, 


Programmering med uret 


Spindlens omdrejningsretning mod højre Spindlens omdrejningsretning mod 

venstre 

Medløb Programmering med uret, 


Modløb Programmering med uret, 


Konturovergangselementer 

Ekstra kommandoer 





Mellem to konturelementer kan der vælges en radius eller en fas som 

overgangselement. Overgangselementet indføjes altid til sidst i et 

konturelement. Valget af et konturovergangselement sker i 

parametermasken for det pågældende konturelement. 

Et konturovergangselement kan altid anvendes, når der er et 

skæringspunkt for de to nærtliggende elementer og dette kan 

beregnes af indgangsværdierne. I modsat fald anvendes 

konturelementerne ret linie/cirkel. 

Dvs. ved en lukket kontur kan du også programmere et 

overgangselement fra sidste til første element for konturen. 

Startpunktet ligger efter programmeringen af overgangselementet 

uden for konturen. 

For hvert konturelement kan der indtastes ekstra kommandoer i form 

af en G-kode. 

De ekstra kommandoer (maks. 40 tegn) indtastes i den udvidede 

parametermaske (softkey'en "Alle parameter"). 



3



Yderligere funktioner 

Indtast konturelementer 

Alle 

parameter 

Med yderligere G-kode-kommandoer kan der f.eks. programmeres 

tilspændinger og M-kommandoer. Dog må de ekstra kommandoer 

ikke kollidere med konturens genererede G-kode. Anvend derfor ikke 

G-kode-kommandoer af gruppen 1 (G0, G1, G2, G3), ingen 

koordinater i planet og ingen G-kode-kommandoer, som kræver en 

egen blok. 

Under programmeringen af en kontur er der yderligere funktioner til 

rådighed: 

• Tangenter på foregående element 

Overgangen til det foregående element kan programmeres som 

tangent. 

• Dialogvalg 

Er der ud fra de hidtil indtastede parameter to forskellige 

konturmuligheder, skal den ene vælges. 

• Luk kontur 

Fra den aktuelle position kan du lukke konturen med en ret linie til 

startpunktet. 

Vælg et konturelement med softkey'en. 

I inputmasken angives alle data, som fremgår af tegningsskitsen 

(f.eks. den rette linies længde, slutposition, overgang til 

efterfølgende element, stigningsvinkel osv.). 


Konturelementet tilføjes til konturen. 

Gentag dette, indtil konturen er hel. 


Den programmerede kontur overtages i arbejdsplanen. 

Skal yderligere parameter vises for de enkelte konturelementer, f.eks. 

for at indtaste ekstra kommandoer, trykkes der på softkey'en "Alle 

parameter". 

Definer pol Skal konturelementerne ret linie diagonal og cirkel/cirkelbue indtastes i 

de polære koordinater, skal der først defineres en pol. 

Yderligere 

Pol 

Tryk på softkeys "Yderligere" og "Pol". 

Indtast polens koordinater. 



3



Tangenter for 

foregående emne 

Tangent 

til foreg. 


Polen er defineret. Nu kan du vælge mellem "kartesisk" og "polær" i 

inputmasken for konturelementerne ret linie diagonal og 

cirkel/cirkelbue. 

Under indtastningen af et konturelement kan du programmere 

overgangen til det foregående element som tangent. 

Tryk på softkey'en "Tangent til foreg.". 

Vinklen til det foregående element α2 stilles til 0°. I parameterens 

indtastningsfelt ses optionen "tangential". 

Dialogvalg Under indtastningen af et konturelement kan der dannes to forskellige 

konturmuligheder, hvoraf den ene skal vælges. 

Dialog- 

valg 

Dialog 

overtagelse 

Luk konturen 

Yderligere 

X 

Y 

L 

α1 

α2 

Luk 

kontur 

Tryk på softkey'en "Dialogvalg", for at skifte mellem de to 

forskellige konturmuligheder. 

I grafikvinduet vises den valgte kontur som en gennemoptrukket sort 

linie, den alternative kontur som en stiplet grøn linie. 

Tryk på softkey'en "Dialog overtagelse", for at overtage det valgte 

alternativ. 

En kontur skal altid lukkes. Ønsker du ikke selv at fremstille alle 

konturelementer fra startpunkt til startpunkt, kan du lukke en kontur fra 

den aktuelle position til startpunktet. 

Tryk på softkeys "Yderligere" og "Luk kontur". 

ShopMill opretter en ret linie fra den aktuelle position til startpunktet. 

Parameter Beskrivelse af konturelementet "Ret linie" Enhed 

kartesisk: 

Slutpunkt i X-retning (abs eller ink) 

Inkrementalmål: Fortegnet tages med. 

Slutpunkt i Y-retning (abs eller ink) 


De rette liniers længde 

Startvinkel til X-akse 

Vinkel til foregående element 

tangential overgang: α2=0 



mm 

mm 

3 

mm 

Grader 

Grader



L1 

ϕ1 

L 

α1 

α2 

Overgang til 

efterfølgende 

emne 

Ekstra 

kommando 

polær: 

abs: Afstand mellem pol og slutpunkt 

ink: Afstand mellem sidste punkt og slutpunkt 


abs: Polarvinkel mellem pol og slutpunkt 

ink: Polarvinkel mellem sidste punkt og slutpunkt 


De rette liniers længde 




FS: Fas som overgangselement til næste konturelement 

R: Radius som overgangselement til næste konturelement 

Ekstra G-kode-kommandoer; se ovenover 



mm 

mm 

3 

Grader 

Grader 

mm 

Grader 

Grader 

Parameter Beskrivelse af konturelementet "Cirkel" Enhed 

Omdrejningsretning 

Drejning med uret 

Drejning mod uret 

R Cirklens radius mm 

X 

Y 

I 

J 

α1 

α2 

β1 

β2 

L1 

ϕ1 

L2 

ϕ2 

kartesisk: 

Slutpunkt i X-retning (abs eller ink) 


Slutpunkt i Y-retning (abs eller ink) 


Cirkelmidtpunkt i X-retning (abs eller ink) 


Cirkelmidtpunkt i Y-retning (abs eller ink) 





Slutvinkel til X-akse 

Cirklens åbningsvinkel 

polær: 

abs: Afstand mellem pol og slutpunkt 

ink: Afstand mellem sidste punkt og slutpunkt 


abs: Polarvinkel mellem pol og slutpunkt 

ink: Polarvinkel mellem sidste punkt og slutpunkt 


abs: Afstand mellem pol og cirkelmidtpunkt 

ink: Afstand mellem sidste punkt og cirkelmidtpunkt 


abs: Polarvinkel mellem pol og cirkelmidtpunkt 

ink: Polarvinkel mellem sidste punkt og cirkelmidtpunkt 


mm 

mm 

mm 

mm 

mm 

mm 

Grader 

Grader 

Grader 

Grader 

mm 

mm 

Grader 

Grader 

mm 

mm 

Grader 

Grader



α1 

α2 

β1 

β2 

Overgang til 

efterfølgende 

emne 

Ekstra 

kommando 

3.5.4 Ændring af kontur 

Vedhæng konturelement 

Ændring af 

konturelement 




Slutvinkel til X-akse 

Cirklens åbningsvinkel 

FS: Fas som overgangselement til næste konturelement 

R: Radius som overgangselement til næste konturelement 

Ekstra G-kode-kommandoer; se ovenover 

En allerede oprettet kontur kan ændres på et senere tidspunkt. 

De enkelte konturelementer kan 

• vedhænges, 

• ændres, 

• tilføjes eller 

• slettes. 



3 

Grader 

Grader 

Grader 

Grader 

mm 

mm 

Er der i dit program defineret to konturer med samme navn, overtages 

ændringerne i den ene kontur automatisk i den anden kontur med det 

samme navn. 

I arbejdsplanen vælges en kontur. 


De enkelte konturelementer opstilles. 

Placer cursoren på det sidste element før konturslut. 

Vælg det ønskede konturelement med softkey'en. 

Indtast parameteren i inputmasken. 


Det ønskede konturelement vedhænges konturen. 




Placer cursoren på det konturelement, som skal ændres.



Ændring i dialogvalg 

Ændring 

af valg 

Dialog- 

valg 

Overtag 

dialog 

Indføj konturelement 

... 


Den tilhørende inputmaske åbnes og i programmeringsgrafikken vises 

det valgte element forstørret. 

Indtast de ønskede ændringer. 


Konturelementets aktuelle værdier overtages og ændringen ses med 

det samme i programmeringsgrafikken. 

Er der under en indtastning af et konturelement to forskellige 

konturmuligheder og du har valgt det forkerte alternativ, kan valget 

ændres på et senere tidspunkt. Er der dannet en entydig kontur af 

andre parameter, ses dialogvalget ikke længere. 

Åben konturelementets inputmaske. 

Tryk på softkey'en "Ændring af valg". 

De to konturmuligheder vises igen. 

Tryk på softkey'en "Dialogvalg", for at skifte mellem de to 

forskellige konturmuligheder. 

Tryk på softkey'en "Overtag dialog". 

Det valgte alternativ overtages. 




Placer cursoren på det konturelement, bag ved hvilket der skal 

indføjes et nyt element. 

Vælg et nyt konturelement med softkey'en. 

Indtast parameteren i inputmasken. 


Konturelementet overtages i konturen. De efterfølgende 

konturelementer opdateres automatisk iht. den nye konturtilstand. 

Skal der indføjes et element i en kontur, tages der først hensyn til de 

resterende konturelementer, når du med cursoren klikker på symbolet 

for det første efterfølgende element ved siden af grafikvinduet. 



3



Slet 

konturkonturelementet 

Slet 

element 

Evt. passer slutpunktet for det indføjede element ikke til startpunktet 

for det efterfølgende element. I dette tilfælde afgiver ShopMill 

fejlmeldingen "Geometriværdier selvmodsigende". Skal 

selvmodsigelsen afhjælpes, indføjes en kant uden parameterværdier. 




Placer cursoren på det konturelement, som skal slettes. 

Tryk på softkey'en "Slet element". 

Tryk på softkey'en "Slet". 

Det valgte konturelement slettes. 

3.5.5 Eksempler på programmering i den frie konturprogrammering 

Eksempel 1 Startpunkt: X=0 abs., Y=5.7 abs. 

Konturen programmeres med uret og med dialogvalg. 

Y 

Konturens arbejdstegning 

5 



R9.5 

22 ° 

R3.2 

R2 

11.5 

60 ° 

Startpunkt 

X=0, Y=5.7 15.2 

X 

R2 

R2 

4.65 

4.65 

14.8 

3



Emne Indtastning Bemærkning 

Omdrejningsretning venstre, R=9.5, I=0 abs., træf dialogvalg, 

overgang til efterfølgende emne: R=2 

α1=−30 grader Bemærk vinklen i 

hjælpebilledet! 

Omdrejningsretning højre, tangenter på forg., 

R=2, J=4.65 abs. 

Omdrejningsretning venstre, tangenter på forg., 

R=3.2, I=11.5 abs., J=0 abs., træf dialogvalg, træf dialogvalg 

Omdrejningsretning højre, tangenter på forg. 

R=2, J=−4.65 abs., træf dialogvalg 

Tangenter på forg. 

Y=−14.8 abs., α1=−158 grader 

Alle parameter, L=5, træf dialogvalg 

Y=5.7 abs. 

X=0 abs. 

Bemærk vinklen i 




3



Eksempel 2 Startpunkt: X=0 abs., Y=0 abs. 

Konturen programmeres med uret og med dialogvalg. Ved denne kontur 

anbefales det at alle parameter vises med softkey'en "Alle parameter". 

Y 

R7.5 




X 

30 ° 

R25 

R5 

Startpunkt 

X=0, Y=0 

6 

3




Y=−104 abs. 

Omdrejningsretning højre, R=79, I=0 abs., træf dialogvalg, 

alle parameter, β2=30 grader 

Omdrejningsretning højre, tangenter på forg., 

R=7.5, alle parameter, β2=180 grader 

Omdrejningsretning venstre, R=64, X=−6 abs., I=0 abs., 

træf dialogvalg, træf dialogvalg 

Overgang til efterfølgende emne: R=5 

Alle parameter, α1=90 grader, 

Overgang til efterfølgende emne: R=5 

Omdrejningsretning højre, R=25, X=0 abs., Y=0 abs. I=0 abs., 

træf dialogvalg, træf dialogvalg 

Eksempel 3 Startpunkt: X=5.67 abs., Y=0 abs. 

Konturen programmeres mod uret. 

Y 

X= - 137.257 abs. 

43.972 

125 ° 

Startpunkt 

X=5.67 Y=0 

Bemærk vinklen i 




X 



Alle parameter, α1=180 grader, Bemærk vinklen i hjælpebilledet! 

X=−43.972 ink, alle parameter 

X=−137.257 abs, α1=−125 grader 

X=43.972 ink 

α1=−55 grader 

X=5.67 abs 

R72 

Omdrejningsretning højre, R=72, X=5.67 abs., Y=0 abs., 

træf dialogvalg 

3 

Koordinater X i "abs" og i "ink" 

Bemærk vinklen i hjælpebilledet! 

Koordinater X i "abs" og i "ink" 

Bemærk vinklen i hjælpebilledet!



3.5.6 Banefræsning 

Bane- 

fræsning > 

Banefræsning til venstre 

eller til højre for konturen 

Tilkørsels-/ 

frakørselsmodus 

Med funktionen "Banefræsning" kan der fræses langs med en vilkårlig 

programmeret kontur. Funktionen arbejder med fræserradiuskorrektur. 

Bearbejdningen kan ske i vilkårlig retning, dvs. i eller mod den 

programmerede konturretning. 

Konturen skal ikke nødvendigvis lukkes. Der er følgende 

bearbejdninger til rådighed: 

• Indv. eller udv. bearbejdning (til venstre eller til højre for konturen). 

• Bearbejdning på midtpunktsbanen 

Til en bearbejdning i modsat retning må konturerne maksimalt bestå 

af 170 konturelementer (inkl. faser/radier). 

Specielle egenskaber (undtagen tilspændingsværdier) fra en fri 

G-kode-indtastning medtages ikke under en banefræsning mod 

konturretningen. 

Tryk på softkeys "Konturfræsning" og "Banefræsning". 

En programmeret kontur kan bearbejdes med fræserradius til højre 

eller til venstre. I den forbindelse kan operatøren vælge mellem 

forskellige tilkørsels- og frakørselsmodi samt forskellige tilkørsels- og 

frakørselsstrategier. 

Konturen kan startes eller stoppes i kvadrant, halvcirkel eller i en ret 

linie. 

• Ved en kvart- eller halvcirkel skal fræsermidtpunktsbanens radius 

indtastes. 

• Ved en ret linie skal afstanden angives fra fræserens yderkant til 

konturstartpunktet eller konturslutpunktet. 

Det er også muligt at have en blandet programmering, f.eks. tilkørsel i 

kvadrant, frakørsel i halvcirkel. 

L1/L2 



R1/R2 

R1/R2 

Konturens tilkørsel og frakørsel med en ret linie, i kvadrant og i halvcirkel; 

(L1=tilkørselslængde, L2=frakørselslængde, R1=tilkørselsradius, R2=frakørselsradius) 

3



Tilkørsels-/ 

frakørselsstrategi 

Banefræsning på 

midtpunktsbanen 

Operatøren kan vælge mellem plan tilkørsel/frakørsel eller rumlig 

tilkørsel/frakørsel: 

• Plan tilkørsel: der bevæges først i Z-retning i dybden 

og derefter i XY-planet. 

• Rumlig tilkørsel: der bevæges samtidigt i dybde og plan. 

• Frakørsel foregår i omvendt rækkefølge. 

En blandet programmering er mulig, f.eks. tilkørsel i planet, 

frakørsel rumligt. 

En programmeret kontur kan også bearbejdes på midtpunktsbanen, 

hvis (ingen radiuskorrektur) blev aktiveret under radiuskorrektur. 

Til- og frakørsel er herved mulig til en ret linie eller lodret linie. Den 

lodrette til-/frakørsel kan anvendes ved f.eks. lukkede konturer. 


T, D, F, S, V Se kap. "Programmering af værktøj, korrekturværdi og spindelhastighed". 

Radiuskorrektur 

Bearbejdningstype 

Bearbejdningsretning 

Bearbejdning til venstre for konturen 

Bearbejdning til højre for konturen 

Bearbejdning på midtpunktsbanen 

Skrubbearbejdning 

Sletbearbejdning 

Anfasning 

fremad: Bearbejdningen sker i den programmerede konturretning 

bagud: Bearbejdningen sker mod den programmerede konturretning 

Z0 Referenceniveau (abs. eller ink) 

Z1 Slutdybde (abs. eller ink) (ikke ved anfasning) mm 

DZ Positionering dybde (ikke ved anfasning) mm 

FS Fasbredde (kun ved anfasning); ink mm 

ZFS Neddykdybde værktøjsspids (kun ved anfasning), abs. eller ink mm 

UZ Slettillæg bund (ikke ved anfasning) mm 



3



UXY Slettillæg kant (bortfalder ved bearbejdning på midtpunktsbanen) (ikke ved 

anfasning) 

Tilkørselsmodus 

Tilkørselsstrategi 

lige 

Kvadrant: Del af en spiral (kun ved banefræsning til venstre og højre for konturen) 

Halvcirkel: Del af en spiral (kun ved banefræsning til venstre og højre for konturen) 

Ret linie: Kant i rummet 

Lodret: Lodret til banen (kun ved banefræsning på midtpunktsbanen) 

rumlig (ikke ved tilkørselsmodus lodret) 

R1 eller L1 Tilkørselsradius (kun ved banefræsning til venstre og højre for konturen), 

tilkørselslængde 

Frakørselsmodus 

Frakørselsstrategi 

lige 

Kvadrant: Del af en spiral (kun ved banefræsning til venstre og højre for konturen) 

Halvcirkel: Del af en spiral (kun ved banefræsning til venstre og højre for konturen) 

Ret linie: Kant i rummet 

Lodret: Lodret til banen (kun ved banefræsning på midtpunktsbanen) 

rumlig (ikke ved tilkørselsmodus lodret) 

R2 eller L2 Frakørselsradius (kun ved banefræsning til venstre og højre for konturen), 

frakørselslængde 

Løftemodus Hvis der kræves flere dybdepositioneringer, indtastes returhøjden, på hvilken 

værktøjet trækker tilbage mellem de enkelte positioneringer (ved overgang fra 

konturens slut til start). 

Z0 + sikkerhedsafstand 

med sikkerhedsafstand 

på returplan 

ingen returnering 

Under en cylinderkappetransformation med aktiveret notvægkorrektur og til- eller 

frakørsel i kvadrant eller halvcirkel, skal til-/frakørselsradius være større end 

"forskydning til programmeret bane - værktøjsradius". 



mm 

mm 

mm 

3



3.5.7 Forboring af konturlomme 

Hvis en fræser under oprømningen af konturlommer ikke kan dykke 

ned i midten, er det nødvendigt at forbore. 

Antallet af og positionerne for de nødvendige forboringer afhænger af 

de særlige egenskaber, som f.eks. konturernes art, værktøj, 

positionering af plan, slettillæg. 

Forborecyklussen består af en centreringscyklus og den egentlige 

forborecyklus. Borepositionerne i konturlommecyklussen fastlægges 

allerede under beregningen af konturlommen. På den måde 

fremstilles et særligt boreprogram, som indlæses i forborecyklerne 

(centrering og forboring). 

Eksempel på en sammenkædning med forboring 

(centrering og forboring) og oprømning 

Skal der fræses flere lommer og unødvendige værktøjsskift skal 

undgås, betaler det sig at forbore alle lommer forinden og derefter 

oprømme. I dette tilfælde skal også parameter udfyldes under 

centrering/forboring, som vises ekstra, når der trykkes på softkey'en 

"Alle parameter". Disse skal svare til parametrene for de tilhørende 

oprømningstrin. Under programmeringen skal du gøre som følger: 

1. Kontur lomme 1 

2. Centrering 


4. Centrering 


6. Forboring 


8. Forboring 


10. Oprømning 


12. Oprømning 



3



Centrering 

Centrering 

Forboring 

> 

Indlæs hjælpebilledet med 

tasten 

Bearbejdes en lomme helt, dvs. centreres, forbores og oprømmes lige 

efter hinanden, og er de ekstra parameter ikke er udfyldt under 

centrering/forboring, overtager ShopMill disse parameterværdier fra 

bearbejdningsskridtet oprømning (skrubbearbejdning). 

Tryk på softkeys "Konturfræsning", "Forboring" og "Centrering". 

Centrering konturlomme 


T, F, S Se kap. "Programmering af værktøj, korrekturværdi og spindelhastighed". 

TR Referenceværktøj til centrering 

Z0 Højt arbejdsstykke (abs.) mm 

Z1 Dybde i forhold til Z0 (ink) mm 

DXY Maks. positionering plan 

Alternativt kan positionering af planen også angives i %, som forhold --> 

positionering af plan (mm) til fræserdiameter (mm). 

UXY Slettillæg plan mm 

Løftemodus Løftemodus før ny positionering 

Kræves der flere neddyksteder under bearbejdningen, kan returneringshøjden 

programmeres: 

• på returplan 

mm 

• Z0 + sikkerhedsafstand 

mm 

Ved overgangen til det næste neddyksted trækker værktøjet tilbage til denne højde. 

Er der i lommeområdet ingen elementer større end Z0, kan som løftemodus Z0 + 

sikkerhedsafstand programmeres. 



mm 

% 

3



Forboring 

Forboring 

Forboring 

> 

Hjælpebilledet hentes frem 

med tasten 

Tryk på softkeys "Konturfræsning", "Forboring" og "Forboring". 

Forboring konturlomme 


T, F, S Se kap. "Programmering af værktøj, korrekturværdi og spindelhastighed". 

TR Referenceværktøj til forboring 


Z1 Dybde i forhold til Z0 (ink) mm 

DXY Maks. positionering plan 




UZ Slettillæg dybde mm 

Løftemodus Løftemodus før ny positionering 

Kræves der flere neddyksteder under bearbejdningen, kan returneringshøjden 

programmeres: 


mm 


mm 


Er der i lommeområdet ingen elementer større end Z0, kan som løftemodus Z0 + 

sikkerhedsafstand programmeres. 



mm 

% 

3



3.5.8 Fræsning af konturlomme (skrubbearbejdning) 

Lomme 

fræsning > 


med tasten 

Før oprømningen af en lomme med øer skal lommens og øernes 

kontur indtastes (se kap. "Fri konturprogrammering"). Den først 

indtastede kontur fortolkes som lommekontur, alle yderligere som øer. 

ShopMill fremstiller et program ud fra de programmerede konturer og 

fra inputmasken til oprømning med hvilket lommen oprømmes 

konturparallelt med øer indefra og udefter. Retningen fastlægges af 

den bearbejdningsomdrejningsretning (mod- eller medløb) der er 

angivet i programhovedet. 

Øerne må kun ligge delvist uden for lommen eller overlappe hinanden. 

Under en pendlende neddykning ses meldingen "rampestrækning for 

kort", hvis værktøjet er ikke længere væk fra neddykningsstedet end 

fræserdiameteren på rampestrækningen. I dette tilfælde skal 

neddykningsvinklen reduceres. 

Tryk på softkeys "Konturfræsning" og "Lommefræsning". 

Hjælpebilleder oprømning 


T, F, V Se kap. "Programmering af værktøj, korrekturværdi og spindelhastighed". 

Bearbejdningstype 



Z1 Dybde i forhold til Z0 (abs. eller ink) mm 

DXY Maks. positionering i X/Y-plan. 

Alternativt kan positioneringen af planet også angives i %, som forhold --> 


DZ Maks. positionering dybde (abs. eller ink) mm 



mm 

% 

3




ZU Slettillæg dybde mm 

Startpunkt Startpunktet kan fastlægges automatisk eller indtastes manuelt. 

X 

Y 

Startpunkt X (abs.), kun ved manuel 

Startpunkt Y (abs.), kun ved manuel 

Neddykning Pendlende: Neddykningen sker pendlende med program. vinkel (NV). 

Helikal: Neddykningen sker spiralformet med den programmerede radius (NR) 

og den programmerede stigning (NP). 

Midte: Ved denne neddykstrategi kræves der en fræser, som skærer over 

midten. Der dykkes ned med programmeret tilspænding (FZ). 

NV Neddykvinkel (kun ved pendlende) Grader 

FZ Tilspænding FZ (kun ved midten) mm/min 

NP Neddykstigning (kun ved helikal) 

Helix-stigningen kan på grund af de geometriske forhold være mindre. 

NR Neddykradius (kun ved helikal 

Radius må ikke være større end fræserradius, da der ellers forbliver materiale 

tilbage. Kontroller desuden at lommen ikke beskadiges. 

Løftemodus Kræves der flere neddyksteder under bearbejdningen, skal returneringshøjden 

programmeres: 


• Z0 + sikkerhedsafstand (SC) 


Er der i lommeområdet ingen elementer større end Z0, programmeres som 

løftemodus Z0 + sikkerhedsafstand (SC). 



mm 

mm 

mm/O 

Startpunktet kan under en manuel indtastning også ligge uden for lommen. Dette kan 

f.eks. være hensigtsmæssigt under oprømningen af en lomme, der er åben på siden. 

Bearbejdningen begynder så uden neddykning med en lige bevægelse ind i den åbne 

side på lommen. 

mm 

mm 

mm 

3



3.5.9 Oprømning af restmateriale konturlomme 

Hvis du har oprømmet en lomme (med/uden øer) og der derved er 

restmateriale tilbage, registrerer ShopMill automatisk dette. Med et 

egnet værktøj kan det resterende materiale fjernes uden at hele 

lommen skal bearbejdes igen, dvs. du undgår unødvendige 

tomgangsbevægelser. 

Materialet, som bliver tilbage ved slettillægget, er intet restmateriale. 

Beregningen af restmaterialet sker på grundlag af den fræser, der 

anvendes under oprømningen. 

Skal der fræses flere lommer og unødvendige værktøjsskift skal 

undgås, betaler det sig at oprømme alle lommer forinden og derefter 

fjerne restmaterialet. I dette tilfælde skal også parameteren 

referenceværktøj TR indtastes til oprømning af restmateriale; 

parameteren vises ekstra, når du trykker på softkey'en "Alle 

parameter". Under programmeringen skal du gøre som følger: 


2. Oprømning 


4. Oprømning 


6. Oprømning af restmateriale 


8. Oprømning af restmateriale 

Funktionen "Restmateriale" er en software-option. 



3



Lomme 

restmat. > 


med tasten 

Tryk på softkeys "Konturfræsning" og "Lomme restmat.". 

Hjælpebillede restmateriale 





TR Referenceværktøj til restmateriale 



DXY Maks. positionering niveau 



DZ Maks. positionering dybde mm 



Løftemodus Kræves der flere neddyksteder under bearbejdningen, kan returneringshøjden 

programmeres: 


mm 


mm 






mm 

% 

3



3.5.10 Sletbearbejdning af konturlomme 

Lomme 

fræsning > 


med tasten 

Hvis du under oprømningen af lommen har programmeret et slettillæg 

for bunden eller kanten af lommen, skal lommen også sletbearbejdes. 

Til sletbearbejdningen af bunden eller kanten skal der programmeres 

en separat blok. Hermed bearbejdes lommen kun en gang. 

ShopMill tager ligesom under skrubbearbejdningen hensyn til en evt. 

eksisterende ø under sletbearbejdningen. 


Vælg i bearbejdningstypen "Sletbearbejdning på bund" eller 

"Sletbearbejdning på kant". 

Hjælpebillede "Sletbearbejdning af lomme med øer" 



3



Parameter Beskrivelse til sletbearbejdning af bund: Enhed 



Sletbearbejdning bund 



DXY Maks. positionering niveau 





Startpunkt Startpunktet kan fastlægges automatisk eller indtastes manuelt. 

Under en manuel indtastning kan startpunktet også ligge uden for en lomme, 

hvorved der først sker en lige bearbejdning ind i lommen uden neddykning, f.eks. af 

en lomme, der er åben i siden. 

X 

Y 

Koordinater startpunkt (abs.), kun ved manuel 

Koordinater startpunkt (abs.), kun ved manuel 

Neddykning Pendlende: Neddykningen sker med den programmerede vinkel (NV). 

Helikal: Neddykningen sker spiralformet med den programmerede radius (NR) 

og den programmerede stigning (NP). 

Midte: Ved denne neddykstrategi kræves der en fræser, som skærer over 

midten. Der dykkes ned med programmeret tilspænding (FZ). 

NV Neddykvinkel (kun ved pendlende) Grader 

NP Neddykstigning (kun ved helikal) 


NR Neddykradius (kun ved helikal) 





mm 

% 

mm 

mm 

mm/O 

FZ Tilspænding FZ (kun ved midten) mm/min 


programmeres: 






mm 

mm 

mm 

3



Parameter Beskrivelse til sletbearbejdning af kant: Enhed 



Sletbearbejdning kant 



DZ Maks. positionering dybde mm 



programmeres: 






3.5.11 Anfasning af konturlomme 

Henvisning: Alternativt til funktionen "Sletbearbejdning kant" kan du også anvende 

funktionen "Banefræsning" på grund af de bedre optimeringsmuligheder (tilkørsels- 

og frakørselsstrategier eller tilkørsels- og frakørselsmodi). 

Lomme 

fræsning > 


med tasten 

Er der planlagt et kantbrud, fræses der derefter en fas. 


I bearbejdningstype vælges "Anfasning". 

Hjælpebillede "Anfasning af lomme" 



mm 

mm 

Hvis der skal fræses en fas og der er programmeret inderhjørner uden 

afrundinger under sletbearbejdningen, skal sletfræserens radius 

angives som afrunding i konturen ved anfasning. 

3



Parameter Beskrivelse til anfasning: Enhed 



Anfasning 


FS Fasbredde (kun ved anfasning), ink mm 

ZFS Neddykdybde værktøjsspids (kun ved anfasning), abs. eller ink mm 

3.5.12 Fræsning af konturtap (skrubbearbejdning) 

Skal der fræses en vilkårlig tap, skal du anvende funktionen 

"Fræsning af tap". 

Før tappen fræses, skal der indtastes en råemnekontur og derefter en 

eller flere tapkonturer. Råemnekonturen fastlægger det område, uden 

for hvilket der ikke er materiale, dvs. hvor der køres med ilgang. 

Mellem råemne- og tapkontur fjernes materialet. 

Under fræsningen kan du vælge bearbejdningstype 

(skrubbearbejdning, sletbearbejdning). Skal der skrubbearbejdes og 

derefter sletbearbejdes, skal bearbejdningscyklussen indlæses to 

gange (1. blok = skrubbearbejdning, 2. blok = sletbearbejdning). 

De programmerede parameter opretholdes ved anden indlæsning. 

Til sletbearbejdning bør kap. "Konturtap sletbearbejdning" læses. 

Programmeres kun en råemnekontur og ikke en anden kontur til en 

tap, kan råemnekonturen planfræses. 

Til-/frakørsel 1. Værktøjet kører i ilgang i højde med returplanet til startpunktet og 

positioneres med sikkerhedsafstanden. Startpunktet beregnes af 

ShopMill. 

2. Værktøjet positioneres først til bearbejdningsdybden og kører 

derefter tapkonturen i kvadrant med bearbejdningsfremføring. 

3. Tappen frirømmes konturparallelt udefra og indefter. Retningen 

fastlægges af bearbejdningsomdrejningsretningen (mod- eller 

medløb) (se kapitel "Anlæg nyt program; definer råemne"). 

4. Er tappen frirømmet i et plan, forlader værktøjet konturen i 

kvadrant og positioneringen sker til næste bearbejdningsdybde. 

5. Tappen køres igen i kvadrant og frirømmes konturparallelt udefra 

og indefter. 

6. Trin 4 og 5 gentages indtil den programmerede tapdybde er 

færdig. 

7. Værktøjet trækkes tilbage i ilgang til sikkerhedsafstanden. 



3



Fræsning 

af tap > 

Tryk på softkeys "Konturfræsning" og "Fræsning af tap". 

Vælg bearbejdningstype "Skrubbearbejdning". 

Parameter Beskrivelse til skrubbearbejdning Enhed 

T, D, F, S, V Se kap. "Fremstil programblokke". 



Z0 

Z1 

DXY 

DZ 

UXY 

UZ 

Referencepunkt i Z-retning (abs.) 

Dybde i forhold til Z0 (abs. eller ink) 

Maksimal positionering i XY-plan 

Niveaupositionering i %: Forholdet mellem niveaupositionering (mm) og fræserens 

diameter (mm) 

Maksimal positionering i dybden (Z-retning) 

Slettillæg i planet 

Slettillæg i dybden 

Løftemodus Kræves der flere tilkørselspunkter til bearbejdningen, angives returhøjden til hvilken 

værktøjet trækkes tilbage ved overgangen til næste tilkørselspunkt: 



Er der i bearbejdningsområdet ingen tappe eller andre elementer større end Z0, kan 

som løftemodus Z0 + sikkerhedsafstand programmeres. 

3.5.13 Oprømning af restmateriale konturtap 



mm 

mm 

mm 

% 

mm 

mm 

mm 

Er der fræset en konturtap og er der stadig restmateriale, registrerer 

ShopMill dette automatisk. Med et egnet værktøj kan det resterende 

materiale fjernes uden at hele tappen skal bearbejdes igen, dvs. du 

undgår unødvendige tomgangsbevægelser. 

Materialet, som bliver tilbage ved slettillægget, er intet restmateriale. 

Beregningen af restmaterialet sker på grundlag af den fræser, der 

anvendes under frirømningen. 

Skal der fræses flere tappe og unødvendige værktøjsskift skal 

undgås, betaler det sig at frirømme alle tappe forinden og derefter 

fjerne restmaterialet. I dette tilfælde skal også parameteren 

referenceværktøj TR indtastes til oprømning af restmateriale; 

parameteren vises ekstra, når du trykker på softkey'en "Alle 

parameter". 

3



Alle 

parameter 

Tap 

restmat. > 

Under programmeringen skal du gøre som følger: 

1. Kontur råemne 1 

2. Kontur tap 1 

3. Tap 1 frirømning 



6. Tap 2 frirømning 



9. Oprømning restmateriale tap 1 



12. Oprømning restmateriale tap 2 

Funktionen "Restmateriale" er en software-option. 

Tryk på softkeys "Konturfræsning" og "Tap restmat.". 

Tryk på softkey'en "Alle parameter", hvis der skal indtastes 

yderligere parameter. 





TR Referenceværktøj til restmateriale 

D Referenceværktøjets skær (1 eller 2) 

Z0 

Z1 

DXY 

DZ 

UXY 

UZ 



Maksimal positionering i XY-plan 


diameter (mm) 

Maksimal positionering i dybden (Z-retning) 


Slettillæg i dybden 









mm 

mm 

mm 

% 

mm 

mm 

mm 

3



3.5.14 Sletbearbejdning af konturtap 

Fræsning 

af tap > 

Hvis du under fræsningen af en tap har programmeret et slettillæg for 

bunden eller kanten af tappen, skal tappen også sletbearbejdes. 

Til sletbearbejdningen af bunden eller kanten skal der programmeres 

en separat blok. Hermed bearbejdes tappen kun en gang. 

Alternativt til "Sletbearbejdning kant" kan der også programmeres en 

"Banefræsning". Herved har du optimeringsmuligheder til rådighed for 

til-/frakørselsstrategien eller til-/frakørselsmodusen. Under 

programmeringen skal du gøre som følger: 

1. Kontur råemne 

2. Kontur tap 

3. Fræsning af tap (skrubbearbejdning) 

4. Kontur råemne 


6. Kontur tap 


Tryk på softkeys "Konturfræsning" og "Fræsning af tap". 

Vælg bearbejdningstypen "Sletbearbejdning på bund" eller 

"Sletbearbejdning på kant". 



Bearbejd- 

Sletbearbejdning på bund 

ningstype 

Sletbearbejdning på kant 

Z0 

Z1 

DXY 

DZ 

UXY 

UZ 



Maksimal positionering i XY-plan (kun sletbearbejdning bund) 


diameter (mm) 

Maksimal positionering i dybden (Z-retning) – (kun sletbearbejdning kant) 


Slettillæg i dybden – (kun sletbearbejdning bund) 









mm 

mm 

mm 

% 

mm 

mm 

mm 

3



3.5.15 Anfasning af konturtap 

Er der planlagt et kantbrud, fræses der derefter en fas. 




Z0 

FS 

ZF 

Anfasning 


Fasbredde; abs 

Neddykdybde værktøjsspids; abs eller ink 



mm 

mm 

mm 

3


3.6 Lige eller cirkelformede banebevægelser 


3.6.1 Ret linie 

Denne funktion er beregnet til enkle bearbejdninger som 

banebevægelser. 

Omfattende bearbejdninger, f.eks. konturer med faser, radier, 

tilkørselsstrategier, tangentiale overgange osv. bør udføres med 

funktionen "Kontur fræsning" og "Banefræsning". 

Programmeres enkle rette linier eller cirkler, skal værktøjet 

programmeres først. Valget af et værktøj med spindelhastighed 

foretages med softkeys "Ret linie/cirkel" og "Værktøj". 

En ilgang kan kun programmeres i forbindelse med lige bevægelser. 

Værktøjet bevæger sig med den programmerede tilspænding eller 

med ilgang fra den aktuelle position til den programmerede 

slutposition. 

Radiuskorrektur Du kan også efter ønske gennemføre en ret linie med radiuskorrektur. 

Radiuskorrekturen er selvholdende (modal), dvs. radiuskorrekturen 

skal deaktiveres igen, hvis der skal arbejdes videre uden denne. Dog 

må radiuskorrekturen også kun vælges i den første programblok ved 

flere efter hinanden følgende rette linier med radiuskorrektur. 

Ved den første banebevægelse med radiuskorrektur bevæger 

værktøjet sig ved startpunktet uden og ved slutpunktet med 

radiuskorrektur. Dvs. ved en programmeret lodret bane køres en skrå 

flade. Først ved den anden programmerede banebevægelse med 

radiuskorrektur virker korrekturen for hele bevægelsen. Der opstår en 

omvendt effekt, når radiuskorrekturen deaktiveres. 

programmeret 

bane 

Vandring 

Første banebevægelse med 

radiuskorrektur 

programmeret 

bane 

Vandring 

Første banebevægelse med deaktiveret 

radiuskorrektur 



3


3 3.6 Lige eller cirkelformede banebevægelser 

Ret linie 


med tasten 

For at undgå en bevægelse, der afviger fra den programmerede bane, 

kan den første banebevægelse med radiuskorrektur eller med 

deaktiveret radiuskorrektur programmeres uden for arbejdsstykket. 

Det er ikke muligt at programmere uden koordinatangivelser. 

Tryk på softkeys "Ret linie cirkel" og "Ret linie". 

Hjælpebillede ret linie 


X 

Y 

Z 

Radiuskorrektur 

Koordinater slutpunkt i X-retning (abs eller ink) 

Koordinater slutpunkt i Y-retning (abs eller ink) 

Koordinater slutpunkt i Z-retning (abs eller ink) 

Angivelse af, på hvilken side af konturen fræseren kører i bevægelsens retning: 

Radiuskorrektur til venstre 

for konturen 

Radiuskorrektur til højre 

for konturen 


indstillet radiuskorrektur 

forbliver den samme før 



mm 

mm 

mm 

3



3.6.2 Cirkel med kendt midtpunkt 

Cirkel 

midtp. 


med tasten 

Værktøjet kører en cirkel fra den aktuelle position til det 

programmerede cirkelslutpunkt. Cirkelmidtpunktets position skal 

kendes. Radius for cirklen/cirkelbuen beregnes af styringen på 

baggrund af interpolationsparameter. 

Der kan kun køres i bearbejdningsfremføring. Før cirklen køres, skal 

der programmeres et værktøj. 

Tryk på softkeys "Ret linie cirkel" og "Cirkel midtp.". 

Hjælpebillede cirkel med kendt midtpunkt 



X 

Y 

I 

J 

Fra cirklens startpunkt til cirklens slutpunkt køres der i den programmerede retning. 

Denne retning kan være programmeret med uret eller mod uret. 

X-position cirkelslutpunkt (abs. eller ink) 

Y-position cirkelslutpunkt (abs. eller ink) 

Afstand cirkelstartpunkt til cirkelmidtpunkt i X-retning (ink) 

Afstand cirkelstartpunkt til cirkelmidtpunkt i Y-retning (ink) 

Plan Cirklen køres i det indstillede niveau med de tilhørende interpolationsparameter: 

XYIJ: XY-plan med interpolationsparameter I og J 

XZIK: XZ-plan med interpolationsparameter I og K 

YZJK: ZY-plan med interpolationsparameter J og K 



mm 

mm 

mm 

mm 

mm 

mm 

mm 

3



3.6.3 Cirkel med kendt radius 

Cirkel 

radius 


med tasten 

Værktøjet kører en cirkelbane med den programmerede radius fra den 

aktuelle position til programmeret cirkelslutpunkt. Styringen udregner 

cirkelmidtpunktets position. Interpolationsparameter skal ikke 

programmeres. 

Der kan kun køres i bearbejdningsfremføring. 

Tryk på softkeys "Ret linie cirkel" og "Cirkel radius". 

Hjælpebillede cirkel med kendt radius 



X 

Y 



X-position cirkelslutpunkt (abs. eller ink) 

Y-position cirkelslutpunkt (abs. eller ink) 

R Cirkelbuens radius; 

Valget af den ønskede cirkelbue sker med indtastning af et positiv eller negativ 

fortegn. 



mm 

mm 

mm 

3



3.6.4 Helix 

Helix 


med tasten 

Under en helikal interpolation overlappes en cirkelbevægelse i 

niveauet med en lineær bevægelse i værktøjsaksen, dvs. der dannes 

en spiral. 

Tryk på softkeys "Ret linie cirkel" og "Helix". 

Hjælpebillede helix 





I, J inkremental: Afstand helikalt startpunkt til midtpunkt i X- og Y-retning 

mm 

absolut: Helix midtpunkt i X- og Y-retning 

P Stigning af helix; Stigningen programmeres i mm per omdrejning. mm/360° 

Z Z-position for helikalslutpunktet (abs. eller ink) mm 



3



3.6.5 Polære koordinater 

Er udmålingen af et arbejdsstykke foretaget fra et centralt punkt (pol) 

med radius og vinkelangivelse, kan den med fordel programmeres 

som polære koordinater. 

Der kan programmeres rette linier og cirkler som polære koordinater. 

Definer pol Før en ret linie eller cirkel programmeres i polære koordinater skal 

polen defineres. Denne pol er referencepunktet for det polære 

koordinatsystem. 

Derefter skal vinklen for den første rette linie eller den første cirkel 

programmeres i absolutte koordinater. Vinklen for yderligere rette 

linier eller cirkelbuer kan programmeres absolut eller inkremental. 

Pol 

Polær 

> 

Tryk på softkeys "Ret linie cirkel", "Polær" og "Pol". 


X X-position for polen (abs. eller ink) mm 

Y Y-position for polen (abs. eller ink) mm 



3



3.6.6 Ret linie polær 

Ret linie 

polær 

Polær 

> 


med tasten 

En ret linie i det polære koordinatsystem fastlægges af en radius (L) 

og en vinkel (α). Vinklen baserer sig på X-aksen. 

Værktøjet bevæger sig fra den aktuelle position med en ret linie til det 

programmerede slutpunkt i bearbejdningsfremføring eller i ilgang. 

Den 1. rette linie i polære koordinater skal programmeres med absolut 

vinkel efter polangivelsen. Alle yderligere rette linier eller cirkelbuer 

kan også programmeres inkrementalt. 

Tryk på softkeys "Ret linie cirkel", "Polær" og "Ret linie polær". 

Hjælpebillede ret linie polær med vinkel absolut og inkremental 


L Radius fra pol til den rette linies slutpunkt mm 

α Polær vinkel (abs. eller ink, positiv eller negativ) Grader 

Radiuskorrektur 

Angivelse af, på hvilken side af konturen fræseren kører i bevægelsens retning: 

Radiuskorrektur til venstre 

for konturen 

Radiuskorrektur til højre 

for konturen 


indstillet radiuskorrektur 

forbliver den samme før 



3



3.6.7 Cirkel polær 

Cirkel 

polær 

Polær 

> 


med tasten 

En cirkel i det polære koordinatsystem fastlægges med en vinkel (α). 

Vinklen baserer sig på X-aksen. 

Værktøjet bevæger sig fra den aktuelle position med en cirkelbane til 

det programmerede slutpunkt (vinkel) i bearbejdningsfremføring. 

Radius udregnes af den defineredes pols aktuelle position, dvs. 

cirkelstartposition og cirkelslutpunktposition har den samme afstand til 

den definerede pol. 

Den 1. cirkelbue i polære koordinater skal programmeres med absolut 

vinkel efter polangivelsen. Alle yderligere rette linier eller cirkelbuer 

kan også programmeres inkrementalt. 

Tryk på softkeys "Ret linie cirkel", "Polær" og "Cirkel polær". 

Hjælpebillede cirkel polær med vinkel absolut og inkremental 




Denne retning kan være programmeret med uret (højre) eller mod uret (venstre). 

α Polær vinkel (abs. eller ink, positiv eller negativ) Grader 



3



3.6.8 Programmeringseksempler for polære koordinater 

Programmering af en 

femkant 

Programmering af en 

cirkelbue på 225 grader 

Femkantens ydre kontur skal bearbejdes. 

Bemærk arbejdsstykkets dimensioner under indtastningen! 

Kør startpunktet med ilgang: X70, Y50, radiuskorrektur fra. 

Pol: X=50, Y=50 

1. Ret linie polær: L=20, α= −72 absolut, radiuskorrektur højre 

2. til 5. Ret linie polær: L=20, α= −72 grader inkremental, 

radiuskorrektur højre 

Programmeringsgrafik og udsnit af arbejdsplan 

Cirkelbuens ydre kontur skal bearbejdes. 

Bemærk arbejdsstykkets dimensioner under indtastningen! 

Kør startpunktet med ilgang: X=80, Y=50, radiuskorrektur højre 

Pol: X=60, Y=50 

Omdrejningsretning højre, α= 135 grader absolut 

Programmeringsgrafik og udsnit af arbejdsplan 



3


3 3.7 Boring 

3.7 Boring 

Programmering af boringer 

og gevind 

3.7.1 Centrering 

Centre- 

ring > 


med tasten 

I ShopMill skal først de nødvendige teknologiblokke programmeres 

præcist i den rækkefølge, som der er nødvendig til bearbejdningen; 

f.eks. 

1. centrering, med værktøj og indtastning af spindelhastighed og 


2. dybdeboring, med værktøj og indtastning af spindelhastighed og 


3. gevindboring, med værktøj og indtastning af spindelhastighed og 


Er teknologierne programmeret, foretages positionsangivelserne. 

Der er forskellige positionsmønster til rådighed (se kap. "Positioner"). 

Denne rækkefølge, først teknologi- og derefter positioneringsblok, skal 

altid overholdes ved borecykler. 

Værktøjet kører med ilgang til den position, som skal centreres, under 

hensyntagen til returplanet og sikkerhedsafstanden. Med den 

programmerede tilspænding (F) dykker værktøjet ned i arbejdsstykket, 

indtil Z1 er nået eller indtil diameteren er nået på overfladen. Efter en 

dvæletid trækker værktøjet tilbage til returplanet eller 

sikkerhedsafstanden med ilgang, alt efter indstillingen i parameteren 

"Returnering positionsmønster". Parameteren "Returnering 

positionsmønster" findes i programhovedet eller under "Indstillinger" i 

menuen "Forskelligt". 

Tryk på softkeys "Boring" og "Centrering". 

Hjælpebillede centrering på dybde Hjælpebillede centrering på diameter 



3


3.7 Boring 



Diameter Værktøjet dykker så meget ned, indtil diameteren på arbejdsstykkets overflade er 

nået. I den forbindelse tages der hensyn til vinklen for centreringsboret, der er 

indtastet i værktøjslisten. 

Spids Værktøj dykker så meget ned, indtil den programmerede neddykdybde er nået. 

∅ 

Der dykkes så meget ned, indtil diameteren er nået. 

mm 

Z1 

Der dykkes så meget ned, indtil Z1 er nået. 

mm 

Z0 Arbejdsstykkets højde; Z0 angives i positionsmønsteret (softkey "Positionering") mm 

DT Dvæletid til friskæring s 

O 

3.7.2 Boring og bearbejdning med rival 

Boring rivalbearbejdning 


med tasten 

Værktøjet kører med ilgang til den programmerede position under 

hensyntagen til returplanet og sikkerhedsafstanden. Derefter dykkes 

der ned i arbejdsstykket med den tilspænding, der er programmeret 

under F, indtil dybden Z1 er nået. 

Boring: Når værdien Z1 er nået og dvæletiden er udløbet, køres der 

under boringen med ilgang tilbage til returplanet eller til 

sikkerhedsafstanden, alt efter indstillingen i parameteren "Returnering 

positionsmønster". Parameteren "Returnering positionsmønster" 

findes i programhovedet eller under "Indstillinger" i menuen 

"Forskelligt". 

Bearbejdning med rival: Når værdien Z1 er nået og dvæletiden er 

udløbet, køres der under bearbejdningen med en rival tilbage med 

den programmerede returneringstilspænding til sikkerhedsafstanden. 

Tryk på softkeys "Boring" og "Boring rivalbearbejdning". 

Hjælpebillede boring Hjælpebillede bearbejdning med rival 



3


3 3.7 Boring 



Skaft Der dykkes så meget ned, indtil boreskaftet har nået den programmerede værdi Z1. 

I den forbindelse tages der hensyn til den indtastede vinkel i værktøjslisten. 

Spids Der dykkes så meget ned, indtil borespidsen har nået den programmerede værdi Z1 

(findes ikke under bearbejdning med rival). 

Z1 neddyksdybde for borespids eller boreskaft. mm 


DT Dvæletid til friskæring. s 

O 

FB Tilspænding til returnering (kun ved bearbejdning med rival) 

3.7.3 Dybdeboring 

Spåntagning 

Spånbrydning 

Dybde- 

boring > 


hensyntagen til returplanet og sikkerhedsafstanden. Derefter dykkes 

der ned i arbejdsstykket med den programmerede tilspænding. 

Tryk på softkeys "Boring" og "Dybdeboring". 

Værktøjet borer med den programmerede tilspænding (F) til 1. positionsdybde. 

Når denne er nået, kører værktøjet til spåntagning i ilgang 

ud af arbejdsstykket og dykker igen ned til 1. positionsdybde, forringet 

med en modholdsafstand (V3). Den yderligere positionsdybde bliver 

boret og derefter kører værktøjet igen fri, indtil den programmerede 

slutboredybde (Z1) er nået. Efter dvæletidens (DT) udløb trækkes 

værktøjet tilbage til sikkerhedsafstanden i ilgang. 

Værktøjet borer med den programmerede tilspænding (F) til 1. positionsdybde. 

Er denne nået, kører værktøjet til spånbrydning tilbage 

med retursummen (V2) og dykker igen ned den til næste 

positionsdybde. Denne procedure gentages indtil slutboredybden (Z1) 

er nået. 

Retursummen kan enten fastlægges med en maskinparameter eller i 

parametermasken. Er parameteren fastlagt med en maskinparameter, 

ses den ikke i parametermasken. 




3


3.7 Boring 


med tasten 

Hjælpebillede dybdeboring med 

spånbrydning 

Hjælpebillede dybdeboring med 

spåntagning 



Spåntagning 

Spånbrydning 

Spids 

Skaft 

Boret kører til spåntagning ud af arbejdsstykket. 

Boret trækker tilbage med retursummen V2 til spånbrydning. 

Slutboredybden (Z1) afhænger af borespidsen 

Slutboredybden (Z1) afhænger af boreskaftet 

Z1 Slutboredybde (ink) mm 

D maks. positionering mm 

DF Procentsats for hver yderligere positionering 

DF=100: Positioneringen forbliver den samme 

DF


3 3.7 Boring 

3.7.4 Uddrejning 

Ud- 

drejning > 


med tasten 


hensyntagen til returplanet og sikkerhedsafstanden. Derefter dykker 

værktøjet ned med den programmerede tilspænding (F) til den 

programmerede dybde (Z1). Der stopper spindlen i en bestemt 

position. Efter at dvæletiden er udløbet kan der programmeres "starte" 

eller "ikke starte". 

Under starten kan startværdien D og værktøjsorienteringsvinklen α 

enten fastlægges med en maskinparameter eller i parametermasken. 

Er de to parameter fastlagt med maskinparameter, ses de ikke i 

parametermasken. 


Tryk på softkeys "Boring" og "Uddrejning". 

Hjælpebillede uddrejning 



starte 

ikke starte 

Skæret kører fri af borekanten og trækker sig tilbage til returplanet. 

Skæret kører ikke fri, men kører tilbage i ilgang til sikkerhedsafstanden. 





3


3.7 Boring 

DT Dvæletid til friskæring. S 

O 

D Startværdi (eller fastlagt med maskinparameter) - kun ved start mm 

α Værktøjsorienteringsvinkel (eller fastlagt med maskinparameter) - kun ved start Grader 

3.7.5 Gevindboring 

Hvis der skal bores et hungevind, skal du anvende funktionen 

"Gevindboring". 

Under gevindboringen kan spindelhastigheden reguleres med 

spindeloverride. Tilspændingsoverride er ikke aktiv. 

Du kan vælge om der skal bores i et trin, spånbrydes eller om der 

køres ud af arbejdsstykket til spåntagning. 


hensyntagen til returplanet og sikkerhedsafstanden. 

Værktøjet kører med stillestående spindel i ilgang til returplanet og 

derefter til sikkerhedsafstanden. 

Her begynder spindlen af rotere og spindelhastigheden og 

tilspændingen synkroniseres. 

Værktøjet kører videre i ilgang til den programmerede position. 

1 snit 1. Værktøjet borer med den programmerede spindelhastighed S 

eller skærehastighed V til gevinddybden Z1. 

2. Spindlens omdrejningsretning skifter og værktøjet kører ud med 

den programmerede spindelhastighed SR eller skærehastighed 

VR til sikkerhedsafstanden. 

Spåntagning 

1. Værktøjet borer med den programmerede spindelhastighed S 

eller tilspændingshastighed V til 1. positionsdybde (maksimal 

positionsdybde D). 

2. Værktøjet kører ud af arbejdsstykket til spåntagning med en 

spindelhastighed SR eller skærehastighed VR til 

sikkerhedsafstanden. 

3. Derefter dykker værktøjet med den programmerede 

spindelhastighed SR eller tilspændingshastighed VR igen til 

1. positionsdybde med en ændringshastighed på 1 mm, 

spindelhastigheden skifter til S eller tilspændingshastigheden til V, 

og derefter borer værktøjet ned til næste positionsdybde. 

4. Trin 2 og 3 gentages indtil den programmerede slutboredybde Z1 

er nået. 






3


3 3.7 Boring 

Spånbrydning 

Gevind- 

boring 

Ud- 

drejning> 


med tasten 

1. Værktøjet borer med den programmerede spindelhastighed S 

eller tilspændingshastighed V til 1. positionsdybde (maksimal 

positionsdybde D). 

2. Værktøjet kører tilbage til spånbrydning med retursummen V2. 

3. Derefter borer værktøjet med den programmerede 

spindelhastighed S eller tilspændingshastighed V til næste 

positionsdybde. 

4. Trin 2 og 3 gentages indtil den programmerede slutboredybde Z1 

er nået. 



sikkerhedsafstanden 

Under gevindboringen med analog spindel kræves der en 

udligningspatron. Hermed kan der kun bores med en skæring. 

Maskinfabrikanten kan fastlægge særlige indstillinger til 

gevindboringen i en maskinparameter. 


Tryk på softkeys "Boring", "Uddrejning" og "Gevindboring". 

Hjælpebillede gevindboring 


T, D, S, V Se kap. "Programmering af værktøj, korrekturværdi og spindelhastighed". 

P Gevindstigning 

Gevindstigningen er afhængigt af det anvendte værktøj. 

MODUL: For eksempel gængs ved snekker, som griber ind i et tandhjul. 

Skruegange/": For eksempel gængs ved rørgevind. 

Under indtastningen i skruegange/'' indtastes heltallet ind i det første parameterfelt 

og i det andet og tredje felt decimalerne som brøker. 

13,5 skruegange/'' kan indtastes som følger: 



3 

mm/O 

i/O 

MODUL 

Skruegange/"


3.7 Boring 

SR Spindelhastighed til returnering (ikke ved gevindboring med udligningspatron) O/min 

VR Skærehastighed til returnering (alternativ til SR) (ikke ved gevindboring med 

udligningspatron) 

1 snit 

Spåntagning 

Spånbrydning 

Gevindet bores i et snit uden afbrydelse. 

Boret kører til spåntagning ud af arbejdsstykket (ikke ved gevindboring med 

udligningspatron). 

Boret trækker tilbage med retursummen V2 til spånbrydning (ikke ved gevindboring 

med udligningspatron). 

Z1 Gevindboredybde i forhold til Z0 (abs. eller ink) 

Z0 angives i positionsmønsteret (softkey "Positionering") 

D Maksimal positionering (kun ved spåntagning eller spånbrydning) mm 

V2 Retursum (kun ved spånbrydning) 

Sum, med hvilken boret trækkes tilbage til spånbrydning. 

V2=automatisk: Værktøjet trækker en omdrejning tilbage. 

3.7.6 Gevindfræsning 

Gevind 

fræsning 

Gevind 

> 

m/min 



mm 

mm 

Med en profilfræser kan der dannes vilkårlige hun- eller hangevind. 

Gevindet kan fremstilles som et højre- eller venstregevind, 

bearbejdningen foretages oppefra og nedefter eller omvendt. 

Ved metriske gevind (gevindstigning P i mm/O) anlægger ShopMill 

parameteren gevindhøjde K med en værdi, der beregnes af 

gevindstigningen. Denne værdi kan ændres. Anlæggelsen skal 

aktiveres med en maskinparameter. 


Den indlæste tilspænding er baseret på bearbejdningen. Dog vises 

tilspændingen for fræsermidtpunktet. Derfor vises der en ringere værdi 

end indtastet for hungevind og ved hangevind en større værdi. 

Tryk på softkeys "Boring", "Gevind" og "Gevindfræsning". 

Hungevind Forløb: 

• Positionering til gevindets midtpunkt til returplan med ilgang 

• Positionering til referenceniveau der er fremrykket med 

sikkerhedsafstanden med ilgang 

• Tilkørsel til en styringsinternt udregnet indkøringscirkel i 

programmeret tilspænding 

• Indkøringsbevægelse til gevinddiameter til en roterende bane 

• Gevindfræsning på en spiralbane med uret eller mod uret 

(afhængigt af venstre-/højregevind) 

3


3 3.7 Boring 

• Udkøringsbevægelse på en roterende bane med den samme 

omdrejningsretning og programmeret tilspænding 

• Returnering til gevindets midtpunkt og derefter til returplanet i 

ilgang 

Du bedes være opmærksom på at værktøjet ikke må overskride den 

følgende værdi under fræsningen af et hungevind: 

Fræserdiameter < (nom. diameter Ø - 2 * gevindhøjde K) 

Hangevind Forløb: 

• Positionering til gevindets startpunkt til returplan med ilgang 

• Positionering til referenceniveau der er fremrykket med 

sikkerhedsafstanden med ilgang 

• Tilkørsel til en styringsinternt udregnet indkøringscirkel i 

programmeret tilspænding 

• Indkøringsbevægelse til gevinddiameter til en roterende bane 

• Gevindfræsning på en spiralbane med uret eller mod uret 

(afhængigt af venstre-/højregevind) 

• Udkøringsbevægelse på en roterende bane i modsat 

omdrejningsretning med den programmerede tilspænding 

• Returnering til returplanet i ilgang 


med tasten 

Hjælpebilleder gevindfræsning 



3


3.7 Boring 




Gevindfræsning til programmeret slettillæg (U) 


Retning Afhængigt af spindlens omdrejningsretning ændres også bearbejdningens 

omdrejningsretning under en retningsskift (medløb/modløb). 

Z0 efter Z1: Bearbejdningen starter ved arbejdsstykkets overflade Z0. 

Z1 efter Z0: Bearbejdningen starter i gevinddybden, i f.eks. et blindhulsgevind 

Hungev. 

Hangev. 

Venstregev. 

Højregev. 

Der fræses et hungevind. 

Der fræses et hangevind. 

Der fræses et venstregevind. 

Der fræses et højregevind. 

NT Antal skæretænder på en fræseplatte. 

Der kan anvendes en eller flertandede fræseplatter. Indtastningen af skærantallet 

sker med parameteren NT. De nødvendige bevægelser udføres af cyklussen internt, 

således at når gevindslutpositionen nås svarer spidsen på fræseplattens nederste 

tand til den programmerede slutposition. Alt efter fræseplattens skærgeometri skal 

der medregnes en frikørselsbevægelse i bunden af arbejdsstykket. 

Z1 Gevindlængde mm 


∅ Gevindets yderdiameter, eksempel: Yderdiameter på M12 = 12 mm mm 

P Gevindstigning 

Har en fræseplatte flere skærtænder, er gevindstigningen afhængigt af det anvendte 

værktøj. 

Under indtastningen af gevindstigningen i skruegange/'' indtastes heltallet ind i det 

første parameterfelt og i det andet og tredje felt decimalerne som brøker. 

K 

13,5 skruegange/'' kan indtastes som følger: 

Gevinddybde mm 

DXY Positionering per snit 

mm 



% 

U Slettillæg mm 



3 

mm/O 

inch/O 

MODUL 

Skruegange/" 

α0 Startvinkel Grader


3 3.7 Boring 

Programmeringseksempel 

på gevindfræsning 

Fræsning af en cirkellomme ud af det massive stykke, derefter 

gevindfræsning. 

Den anvendte fræser kan ikke skære over midten, derfor forbores 

cirkellommen med et bor Ø22 mm. Derefter kan fræseren dykke ned i 

midten. 

Ved hjælp af positionsmønstrene programmeres positionerne for de 

ovenover anførte cykler (se kap. "Anvendelse af positionsmønster 

under fræsning"). 

50 

Y 

Y 

A A - B 

B 

60 X 

40 Z 

Arbejdstegning af en cirkellomme med gevind 

Centrering 

Boring 



56 

Cirkellomme 

Hungevind 

Positioner 

Centre. 

Bor2 2 mm 

Gevind5 6 

Udsnit af arbejdsplanen; Fræsning af en cirkellomme med gevind 

O 

O 

O 

O 

3


3.7 Boring 

3.7.7 Boregevindfræsning 

Boregev.- 

fræsning 

Gevind 

> 


med tasten 

Med en boregevindfræser kan der fremstilles et hungevind med en 

bestemt dybde og stigning i en proces. Dvs. det samme værktøj 

anvendes til boring og gevindfræsning, det er ikke nødvendigt at skifte 

værktøj. 

Gevindet kan fremstilles som et højre- eller venstregevind. 

Forløb: 

• Værktøjet kører med ilgang til sikkerhedsafstanden. 

• Ønskes der en forboring kører værktøjet med nedsat 

boretilspænding til den forboredybde, der er fastlagt i en 



• Værktøjet borer med boretilspændingen F1 til den første 

boredybde D. Er slutboredybden Z1 endnu ikke nået, kører 

værktøjet tilbage til spåntagning med ilgang til arbejdsstykket 

overflade. Derefter positioneres værktøjet med ilgang til 1 mm over 

den hidtil opnåede boredybde, for at bore videre med 

boretilspænding F1 med den næste positionering. 

• Ønskes der en anden tilspænding FR til gennemboringen, bores 

den resterende boredybde ZR med denne tilspænding. 

• Hvis det ønskes, kører værktøjet med ilgang tilbage til 

arbejdsstykkets overflade før gevindfræsningen. 

• Værktøjet kører til gevindfræsningens startposition. 

• Gevindfræsningen (medløb, modløb eller modløb + medløb) 

udføres med fræsetilspænding F2. Fræserindtaget og -udtaget i 

gevindet sker med en halvcirkel med samtidig positionering i 

værktøjsaksen. 

Tryk på softkeys "Boring", "Gevind" og "Boregev.-fræsning". 

Hjælpebilleder boregevindfræsning 



3


3 3.7 Boring 


T, D, S, V Se kap. "Programmering af værktøj, korrekturværdi og spindelhastighed". 

F1 Boretilspænding mm/min 

mm/O 

Z1 Boredybde mm 

D Maksimal positionering mm 

DF Procentsats for hver yderligere positionering 

DF=100: Positioneringen forbliver den samme 

DF


3.7 Boring 

3.7.8 Positionering i vilkårlige positioner og med positionsmønster 

Bearbejdningsrækkefølge 

og 

Efter at teknologierne er programmeret, skal positionerne 

programmeres. ShopMill har i den forbindelse forskellige 

positionsmønstre: 

• Vilkårlige positioner 

• Positionering på en linie, på et gitter eller en ramme 

• Positionering på en hel cirkel eller halvcirkel 

Der kan programmeres flere positionsmønstre efter hinanden (i alt 

maks. 20 teknologier og positionsmønstrer). De gennemarbejdes i den 

programmerede rækkefølge. 

De forinden programmerede teknologier og de efterfølgende 

programmerede positioner sammenkædes automatisk. 

Værktøjet kører først gennem alle programmerede positioner med det 

første programmerede værktøj, f.eks. alle positioner centreres. 

værktøjsbevægelsesretning Positionernes bearbejdning starter altid ved referencepunktet. 

Ved et gitter bearbejdes der først i retningen af den 1. akse og 

derefter videre slangeformet. Ramme og hulcirkel bearbejdes videre 

mod uret. Derefter bearbejdes alle programmerede positioner med et 

andet programmeret værktøj osv. Denne procedure gentages indtil 

hver programmeret boreteknologi er gennemarbejdet i alle 

programmerede positioner. 

Inden for et positionsmønster samt under kørslen af et 

positionsmønster til det næste køres i forbindelse med optimeret 

returnering hen til sikkerhedsafstanden ellers til returplanet (se også 

kap. "Anlæg nyt program; definer råemne"). Derefter køres den nye 

position i ilgang. 

Består positionsmønsteret kun af en position, køres der ud til 

returplanet efter bearbejdningen. 

Positioner ind-/ 

udblænding 

Du kan blænde vilkårlige positioner til eller ud (se kapitlet "Til- og 

udblænding af positioner"). 

Rundakse Er der indstillet en A- eller B-akse på maskinen, understøttes disse 

under boringen (vilkårlige positionsmønstre, hel cirkel og halvcirkel). 


Ved monteret A- eller B-akse kan det være nyttigt at definere en 

nulpunktsforskydning, med 

X = cylinderens endeflade 

Y = cylinderens midtpunkt 

Z = cylinderens midtpunkt 

"Cylinder" svarer her til en vilkårlig del, som er opspændt i A-/B-aksen. 



3


3 3.7 Boring 

Cylinderkappetrans- 

formation 

Positio- 

ner > 

3.7.9 Vilkårlige positioner 

Arbejdes der med cylinderkappetransformation skal der tages hensyn 

til at A-aksen eller B-aksen ikke altid understøttes. Programmeringen 

af en vilkårlig position i XYA-planet er ikke muligt ved aktiveret 

cylinderkappetransformation. 

En nulpunktsforskydning i rundaksen A eller B gælder også ved en 

aktiveret cylinderkappetransformation. 

Tryk på softkeys "Boring" og "Positioner". 

Hermed kan vilkårlige positioner udmåles retvinklet eller polært og 

programmeres i X/Y-, X/A- og XYA-planet. 

De enkelte positioner køres i den programmerede rækkefølge. Med 

softkey'en "Slet alt" slettes alle programmerede X/Y-positioner. 

Rundakse • XA-plan 

Der programmeres i XA, hvis Y-aksen ikke skal tilkøres under 

bearbejdningen. 

Skal hullerne vise mod "cylinderens" midtpunkt, skal Y-aksen placeres 

forinden midt over "cylinderen". 



A 

Hullerne peger mod midtpunktet 

Z 

Y 

3


3.7 Boring 



Z 

ΔY 

A 

A 

Y-aksen står ikke midt over cylinderen (ΔY) 

• XYA-plan 

Der programmeres i XYA, hvis Y-aksen også skal tilkøres. Der kan 

indtastes en værdi for hver position. 

Udover muligheden med XA kan f.eks. følgende også aktiveres. 

Z 

Y0 Y1 

A 

Y-aksen tilkøres også (Y0, Y1) 

Y 

Y 

3


3 3.7 Boring 

Positio- 

ner > 


med tasten 

Tryk på softkeys "Boring", "Positioner" og "Vilkårlige positioner". 

Hjælpebillede "Vilkårlige positioner, 

retvinklet" 

Parameter Beskrivelse XY 

(uden A-/ eller B-akse-hjælp) 

Retvinklet/ 

polær 

Programmering ved retvinklet eller polær udmåling. 



3 

Hjælpebillede "Vilkårlige positioner, polær" 

Z0 Arbejdsstykkets højde (abs. eller ink) mm 

X0 

Y0 

retvinklet: 

X1 ... X8 

Y1 ... Y8 

polær: 

L1 ... L7 

α1 ... α7 

1. Boringens position i X (abs. eller ink) 

1. Boringens position i Y (abs. eller ink) 

Yderligere positioner i X-aksen (abs. eller ink) 

Yderligere positioner i Y-aksen (abs. eller ink) 

Skal der programmeres yderligere positioner, skal de hidtil programmerede 

positioner gemmes og dernæst åbnes parameter-inputmasken igen med softkey'en 

"Vilkårlige positioner". 

Positionens afstand (abs.) 

Liniens drejevinkel, i forhold til X-aksen. 

Positiv vinkel: Linien drejes mod uret. 

Negativ vinkel: Linien drejes med uret. 




Enhed 

mm 

mm 

mm 

mm 

mm 

Grader


3.7 Boring 

Parameter Beskrivelse 

(med A-/ eller B-akse-hjælp) 


XA: (I stedet for A kan der stå B; i stedet for X kan der også stå Y) 

X0 

A0 

X1 ... X8 

A1 ... A8 


1. Boringens position i A (abs.) 


Yderligere positioner i A-aksen (abs. eller ink) 




XYA: (I stedet for A kan der stå B) 

X0 

Y0 

A0 

X1 ... X5 

Y1 ... Y5 

A1 ... A5 


1. Boringens position i Y (abs. eller ink) 

1. Boringens position i A (abs.) 


Yderligere positioner i Y-aksen (abs. eller ink) 

Yderligere positioner i A-aksen (abs. eller ink) 






3 

Enhed 

mm 

Grader 

mm 

Grader 

mm 

mm 

Grader 

mm 

mm 

Grader


3 3.7 Boring 

3.7.10 Positionsmønster linie 

Positio- 

ner > 


med tasten 

Med denne funktion kan der programmeres et vilkårligt antal 

positioner med den samme afstand på en linie. 

Tryk på softkeys "Boring", "Positioner" og "Linie/gitter/ramme". 

Placer cursoren i feltet "Linie/gitter/ramme". Med softkey'en 

"Alternativ" vælges positionsmønsteret "Linie". 

Hjælpebillede "Linie" 


Z0 Arbejdsstykkets højde (abs. eller ink) 

Under 1. indlæsning skal denne position være programmeret absolut. 

X0 Referencepunkt (første position) 


Y0 Referencepunkt (første position) 


α0 Liniens drejevinkel, i forhold til X-aksen. 

Positiv vinkel: Linien drejes mod uret. 

Negativ vinkel: Linien drejes med uret. 

L Positionernes afstand. mm 

N Antal positioner. 



mm 

mm 

mm 

3 

Grader


3.7 Boring 

3.7.11 Positionsmønster gitter 

Positio- 

ner > 


med tasten 


positioner, hvis positionerne ligger med samme afstand på en eller 

flere parallelle rette linier. 

Skal der programmeres et rombeformet gitter, indtastes vinklen αX 

eller αY. 



"Alternativ" vælges positionsmønsteret "Gitter". 

Hjælpebillede "Gitter" 








α0 Gitterets drejningsvinkel. 

Positiv vinkel: Gitteret drejes mod uret. 

Negativ vinkel: Gitteret drejes med uret. 

αX Gitterets forskydningsvinkel, i forhold til X-aksen. 

Positiv vinkel: Gitteret forskydes mod uret. 

Negativ vinkel: Gitteret forskydes med uret. 

αY Gitterets drejningsvinkel, i forhold til Y-aksen. 

Positiv vinkel: Gitteret drejes mod uret. 

Negativ vinkel: Gitteret drejes med uret. 

L1 

L2 

N1 

N2 

Positionernes afstand i X-retning 

Positionernes afstand i Y-retning 

Antal positioner i X-retning 

Antal positioner i Y-retning 



mm 

mm 

mm 

3 

Grader 

Grader 

Grader 

mm


3 3.7 Boring 

3.7.12 Positionsmønster ramme 

Positio- 

ner > 


med tasten 


positioner, hvis positionerne ligger med samme afstand på en ramme. 

Afstanden kan være forskellig for akserne. 

Skal der programmeres en rombeformet ramme, indtastes vinklen αX 

eller αY. 



"Alternativ" vælges positionsmønsteret "Ramme". 

Hjælpebillede "Ramme" 



3


3.7 Boring 








α0 Rammens drejningsvinkel 

Positiv vinkel: Rammen drejes mod uret. 

Negativ vinkel: Rammen drejes med uret. 

αX Rammens forskydningsvinkel, i forhold til X-aksen. 

Positiv vinkel: Rammen forskydes mod uret. 

Negativ vinkel: Rammen forskydes med uret. 

αY Rammens forskydningsvinkel, i forhold til Y-aksen. 

Positiv vinkel: Rammen forskydes mod uret. 

Negativ vinkel: Rammen drejes med uret. 

L1 

L2 

N1 

N2 

Positionernes afstand i X-retning 

Positionernes afstand i Y-retning 

Antal positioner i X-retning 

Antal positioner i Y-retning 



mm 

mm 

mm 

3 

Grader 

Grader 

Grader 

mm


3 3.7 Boring 

3.7.13 Positionsmønster hel cirkel 

Positio- 

ner > 


med tasten 

Med denne funktion kan der programmeres huller på en cirkel med en 

fastlagt radius. Den grundlæggende drejevinkel (α0) for 1. position 

baserer sig på X-aksen. Styringen kører alt efter antallet af boringer 

videre med en beregnet vinkel. Denne vinkel er den samme for alle 

positioner. 

Anvendes der en A- eller B-akse baserer vinklen sig på et fastlagt 

referencepunkt (A0). 

XA kan anvendes hvis rundaksen skal anvendes på maskinen. 

Y-aksen tilkøres ikke, dvs. Y-aksen skal forinden placeres midt over 

cylinderen. 

Værktøjet kan køre til den næste position med en ret linie eller en 

cirkelbane. 

Værktøjet tilkører positionerne på 

en ret linie. Derfor kan der 

forekomme konturbrud under 

bearbejdningen af et cirkelspor. 

Positionskørsel på en ret linie eller cirkelbane 



3 

Værktøjet tilkører positionerne på 

den programmerede cirkelbane. Der 

opstår ingen konturbrud i et cirkelspor. 

Tryk på softkeys "Boring", "Positioner" og "Helcirkel/halvcirkel". 

Placer cursoren på feltet "Hel cirkel/halvcirkel" og vælg mellem 

halvcirkel og hel cirkel med softkey'en "Alternativ". 

Hjælpebillede "Hul helcirkel"


3.7 Boring 

Parameter Beskrivelse XY 

(uden A-/B-akse) 


X0 X-position for helcirkelmidtpunktet (abs. eller ink) mm 

Y0 Y-position for helcirkelmidtpunktet (abs. eller ink) mm 

α0 Grundlæggende drejevinkel; Vinkel for 1. boring i forhold til X-aksen. 

Positiv vinkel: Helcirkel drejes mod uret. 

Negativ vinkel: Helcirkel drejes med uret. 

R Helcirklens radius mm 

N Antal positioner på en helcirkel 



3 

Enhed 

Grader 

FP Tilspænding til positionering på en cirkelbane. mm/min 

Positionering Ret linie: næste position køres i ilgang til en ret linie. 

Cirkel: næste position køres med den programmerede tilspænding (FP) til en 

cirkelbane. 

Parameter Beskrivelse XA 

(med A-/B-akse) 

Z0 Arbejdsstykkeoverfladens højde (abs. eller ink) mm 

X0 Referencepunkt (abs. eller ink) mm 

A0 Startvinkel (abs.) 

Vinkel for 1. boring i forhold til X-aksen. 

Positiv vinkel: Helcirkel drejes mod uret. 

Negativ vinkel: Helcirkel drejes med uret. 

N Antal positioner på en helcirkel 

Enhed 

Grader


3 3.7 Boring 

3.7.14 Positionsmønster halvcirkel 

Positio- 

ner > 


med tasten 

Med denne funktion kan der programmeres huller på en halvcirkel 

med en fastlagt radius. 

Værktøjet kan køre til næste position i en ret linie eller i en cirkelbane 

(kun ved valgt XY). 

(Gennemgående beskrivelse se "Helcirkel"). 

XA kan anvendes hvis rundaksen skal anvendes på maskinen. 

Y-aksen tilkøres ikke, dvs. Y-aksen skal forinden placeres midt over 

cylinderen. 

Tryk på softkeys "Boring", "Positioner" og "Hel cirkel/halvcirkel". 

Placer cursoren i feltet "hel cirkel/halvcirkel". Med softkey'en 

"Alternativ" vælges positionsmønsteret "halvcirkel". 

Hjælpebillede "Halvcirkel" 



3


3.7 Boring 

Parameter Beskrivelse normal/XY 

(uden A-/B-akse) 


X0 X-position for halvcirkelmidtpunktet (abs. eller ink) mm 

Y0 Y-position for halvcirkelmidtpunktet (abs. eller ink) mm 



3 

Enhed 

α0 Grundlæggende drejevinkel; Vinkel for 1. position i forhold til X-aksen. Grader 

α1 Tilspændingsvinkel; når det første hul er færdigt, positioneres alle yderligere 

positioner med denne vinkel. 

Positiv vinkel: yderligere positioner drejes mod uret. 

Negativ vinkel: yderligere positioner drejes med uret. 

R Halvcirklens radius mm 

N Antal positioner (boringer) på halvcirklen 

Grader 

FP Tilspænding til positionering på en cirkelbane. mm/min 


Cirkel: næste position køres med den programmerede tilspænding (FP) til en 

cirkelbane. 

Parameter Beskrivelse XA 

(med A-/B-akse) 

Z0 Arbejdsstykkeoverfladens højde (abs. eller ink) mm 

X0 Referencepunkt (abs. eller ink) mm 

A0 Startvinkel (abs.) 

Vinkel for 1. position i forhold til X-aksen. 

A1 Koblingsvinkel (abs.) 

når det første hul er færdigt, positioneres med denne vinkel alle yderligere positioner 

om denne vinkel. 

Positiv vinkel: yderligere positioner drejes mod uret. 

Negativ vinkel: yderligere positioner drejes med uret. 

N Antal positioner på en halvcirkel 

Enhed 

Grader 

Grader


3 3.7 Boring 

3.7.15 Til- og udblænding af positioner 

Udblænding / 

indblænding af 

vilkårlige positioner 

Pos. ud- 

blænding > 

Position 

+ 

Position 

- 

eller 

Positio- 

ner > 

I de følgende positionsmønstre kan der udblændes så mange 

positioner som ønsket: 

• Positionsmønster linie 

• Positionsmønster gitter 

• Positionsmønster ramme 

• Positionsmønster hel cirkel (kun XY) 

• Positionsmønster halvcirkel (kun XY) 

De udblændede positioner overspringes så under bearbejdningen. 


Tryk på softkeys "Linie/gitter/ramme" eller "Hel cirkel/halvcirkel". 

Tryk på softkey'en "Pos. udblænding". 

Med positionsmønsteret inputmaske åbnes vinduet "Positioner 

udblænding". 

Nummeret for den aktuelle position samt tilstanden (til/fra) og dens 

koordinater (X, Y) vises. 

I grafikken vises de udblændede positioner stiplet. Den aktuelle 

position er fremhævet med en cirkel. 

I feltet "Position" indtastes punktets nummer (svarende til 

bearbejdningsfølgen), som skal udblændes. 

- ELLER - 

Tryk på softkey'en "Position +", for at vælge den næste position 

(i bearbejdningsrækkefølgen). 

- ELLER - 

Tryk på softkey'en "Position -", for at vælge den forrige position 

(mod bearbejdningsrækkefølgen). 

Tryk på softkey'en "Alternativ", for at ind- eller udblænde den 

aktuelle position. 



3


3.7 Boring 

Ind- eller udblænd alle 

positioner på en gang 

Udblænd 

alle 

Indblænd 

alle 

3.7.16 Forhindring 

Forhindring 

Positio- 

ner > 

Tryk på softkey'en "Udblænd alle", for at udblænde positionerne. 

Tryk på softkey'en "Indblænd alle", for at indblænde positionerne. 

Funktion 

Er der mellem 2 positionsmønstre en forhindring, kan der køres uden 

om denne. Forhindringens højde kan programmeres absolut eller 

inkrementalt. 

Er bearbejdningen af det 1. positionsmønster afsluttet, kører 

værktøjsaksen til den programmerede forhindringshøjde + 

sikkerhedsafstanden i ilgang. Fra denne højde køres den nye position 

i ilgang. Derefter kører værktøjsaksen i ilgang til Z0 for 

positionsmønsteret + sikkerhedsafstanden. 

Tryk på softkeys "Boring", "Positioner" og "Forhindring". 

Henvisning Forhindringen har kun betydning mellem 2 positionsmønstre. 

Ligger værktøjsskiftepunktet og det programmerede returplan under 

forhindringen, kører værktøjet op til returplanet og uden hensyntagen 

til forhindringen til den nye position. Forhindringen må ikke være 

højere end returplanet. 



3


3 3.7 Boring 

Programmeringseksempel Boring af 4 positioner med forhindringer, der ligger inde imellem 

hinanden. 

Boringerne centreres først og bores derefter færdig. Efter at de første 

to positioner er programmeret til X=15, programmeres forhindringen. 

Derefter programmeres positionerne til X=100. 

Y 

Z 

15 

Arbejdstegning 

X 

X 

Centrering 

Sikkerhedsafstand (SC) 



100 

Boring Bor 

Positioner 

Forhindring 

Positioner 

30 

Z=20 

Z=0 

Z=-20 

Udsnit af en arbejdsplan til programmeringseksemplet "Forhindring" 

46 

O 

O 

3


3.7 Boring 

3.7.17 Gentag positionerne 

Gentag 

posit. > 

Funktion 

Skal allerede programmerede positioner køres endnu en gang, kan 

dette hurtigt ske med funktionen "Gentag positioner". 

Derudover skal positionsmønsterets nummer indtastes. Dette nummer 

tildeler ShopMill automatisk. Disse positionsnumre ses i arbejdsplanen 

efter recordnummeret. 

Kilespor T=12 F0.2/ T S600O 

Hul helcirkel 

Positionsmønsternummer 

Udsnit af en arbejdsplan, positionsmønsternummer=001 

Tryk på softkeys "Boring" og "Gentag positioner". 

Indtast positionsmønsternummeret, f.eks. 1 og tryk på softkey'en 

"Overtagelse". Det valgte positionsmønster køres derefter endnu 

en gang. 

Kilespor 

Hul helcirkel 

Centrering 

T=12 F0.2/ T S600O 

Boring 

Gentag positioner Hul helcirkel 

Udsnit af arbejdsplanen; Gentag positioner i recordnr. 60. 



O 

O 

3


3 3.7 Boring 

3.7.18 Programmeringseksempler på boring 

Boring med forskellige højder Opgave: Der er allerede blevet fræset et stykke af på et arbejdsstykke. På 

dette arbejdsstykke med forskellige høje bearbejdningsniveauer skal der 

bores blinde og gennemgående boringer på Ø 12 mm. 

Programmering: 

Centrering af de 4 boringer 

Dybdeboring af blinde huller med spåntagning 

Dybdeboring af gennemgående boringer med spånbrydning 

Z afstand 

Z0 

Y 

30 

Værktøj 

Returniveau 


Sikkerheds- 

for Z=0 

Sikkerhedsafstand 

for Z= -36 

X 

12 

X 

Centrering 

Positioner 

Positioner 

Dybdeboring 

Gentag positioner 

Dybdeboring 

Gentag positio ner 

Udsnit af en arbejdsplan 



25 

60 

centre. 

bor1 2 

Positioner 

bor1 2 

Positioner 

Z-14 

Z-36 

Z-50 

4 boringer 

diameter 12 mm 

3 

Ilgang 

Bearbejdningsfremføring 

O 

O 

O


3.7 Boring 

Boring med en 

tapsænker 

Der skal udfærdiges gennemgående boringer med skruehovedfordybninger 

over en halvcirkel på et arbejdsstykke. 

Under en programmering af en tapsænker skal korrekturværdien D2 

være aktiveret (se kap. "Anlæg værktøjsblok til skær ½"). 

Z 

Y 

80 

30 

X 

40 

X 


8,5 

Centrering 

Boring 

Boring 



50 

Hul halvcirkel 

Udsnit af en arbejdsplan 

15 

9 

100 

B 

60 

A 

Snit A-B 

45 

centre. 

bor9 

tapsænker 

O 

O 

O 

3


3 3.8 Fræsning 

3.8 Fræsning 

3.8.1 Planfræsning 

Med denne cyklus kan et vilkårligt arbejdsstykke fræses plant. I den 

forbindelse bearbejdes altid en firkantet flade. Firkanten ses af 

hjørnepunkterne 1 og 2, som er standardmæssigt indstillet i 

programhovedet med værdierne for råemnets dimensioner. 

Der kan fræses arbejdsstykker med og uden begrænsninger. 

Til en bearbejdning af et arbejdsstykke med fire begrænsninger 

vælges en lommecyklus. 

Cyklussen skelner mellem skrubbearbejdning og sletbearbejdning: 

Skrubbearbejdning: 

• Flere gange overfræsning af fladen 

• Værktøjet vender over arbejdsstykkets kant 

Sletbearbejdning: 

• En enkelt overfræsning af fladen 

• Værktøjet vender ved sikkerhedsafstanden i X/Y-planet 

• Fræseren køres fri 

Dybdepositioneringen foretages altid uden for arbejdsstykket. 

Skal arbejdsstykket have kantbrud, vælges der en firkanttapcyklus. 

Ved en planfræsning er den effektive fræserdiameter for et værktøj af 

typen "Fræser" gemt i en maskinparameter. 


Startpunkt Startpunktet ved en lodret bearbejdning er altid oppe eller nede. 

Ved en vandret bearbejdning er det til højre eller til venstre. 

Bearbejdningen sker primært udefra. 

I hjælpebilledet ses startpunktet tydeligt. 

Plan- 

fræsning > 

Tryk på softkeys "Fræsning" og "Planfræsning". 



3


3.8 Fræsning 

Vælg 

bearbejdningsretning 

Vælg begrænsninger 

... 

I feltet "Retning" toggles der med softkey'en "Alternativ", indtil 

symbolet for den ønskede bearbejdningsretning kommer frem. 

• Samme bearbejdningsretning 

• Skiftende bearbejdningsretning 

For hver ønsket begrænsning trykkes der på den pågældende softkey. 

De valgte grænser vises i hjælpebilledet og i streggrafikken. 



Bearbejdningsretning 

X0, Y0 

Z0 

X1 

Y1 

Z1 

Skrubbearbejdning: 

Planfræsning til programmeret slettillæg (UZ). 

Sletbearbejdning: 

Fladen fræses en gang i planet. Efter hvert skridt kører værktøjet frit. 

Samme bearbejdningsretning 

Skiftende bearbejdningsretning 

Hjørnepunkt 1 på fladen i X- eller Y-retning (abs. eller ink) 

Højde råemne (abs. eller ink) 

Hjørnepunkt 2 på fladen i X-retning (abs. eller ink) 

Hjørnepunkt 2 på fladen i Y-retning (abs. eller ink) 

Højde færdigt emne (abs. eller ink) 

DXY Maks. positionering i XY-planet (afhængigt af fræserens diameter) 

Alternativt kan niveaupositioneringen også angives i %, som forholdet --> 

niveaupositionering (mm) til fræserdiameter (mm). 

DZ Maks. positionering i Z-retning mm 

UZ Slettillæg mm 



mm 

mm 

mm 

% 

3



Programmeringseksempel 

planfræsning 

Under sletbearbejdningen skal det samme slettillæg indtastes som for 

skrubbearbejdningen. Slettillægget anvendes under positioneringen til 

frikørslen af værktøjet. 

Der skal fræses 10 mm af på arbejdsstykkets overflade. Heraf skal først 8 mm 

skrubbearbejdes, derefter 2 mm sletbearbejdes. Fræserens diameter er 

40 mm. 

Råemnets mål: X0=0, Y0=0, Z0=10, X1=100 abs., Y1=50 abs., Z1=0 abs 

Z 

X 





100 

Planfræsning: Skrubbearbejdning og sletbearbejdning 

Z0=10 

UZ=2 

Z1=0 

Z=-40 

Planfræsning skrubbearbejdning Planfræsning sletbearbejdning 

Udsnit af arbejdsplanen; Planfræsning skrubbearbejdning og sletbearbejdning 

3


3.8 Fræsning 

3.8.2 Firkantlomme 

Hvis du vil fræse en vilkårlig firkantlomme, skal du anvende funktionen 

"Firkantlomme". 

Hertil er der følgende bearbejdningsmåder til rådighed: 

• Firkantlommen fræses ud af massivt materiale. 

• Forbor først firkantlommen i midten, hvis fræseren for eksempel 

ikke skærer over midten (programmer programblokkene boring, 

firkantlomme og position efter hinanden). 

• Bearbejd forarbejdet firkantlomme (se parameter "Oprømning"). 

Alt efter hvordan firkantlommen er udmålet i tegningsskitsen, kan du 

vælge et tilsvarende referencepunkt for firkantlommen. 

Til-/frakørsel 1. Værktøjet kører i ilgang i højde med returplanet til lommens midte 

og positioneres med sikkerhedsafstanden. 

2. Værktøjet dykker ned i materialet afhængigt af den valgte strategi. 

3. Lommens bearbejdning sker med den valgte bearbejdningstype 

altid indefra og udefter. 


Bearbejdningstype Til fræsningen af en firkantlomme kan bearbejdningstypen frit vælges: 

• Skrubbearbejdning 

Under skrubbearbejdningen bearbejdes lommens enkelte planer 

efter hinanden fra midten indtil dybden Z1 er nået. 

• Sletbearbejdning 

Under sletbearbejdningen bearbejdes kanten først. I den 

forbindelse tilkøres lommens kant i kvadrant, som ender i 

hjørneradius. Ved den sidste positionering sletbearbejdes bunden 

ud fra midten. 

• Sletbearbejdning kant 

Sletbearbejdningen af kanten sker som ved sletbearbejdningen, 

dog bortfalder den sidste positionering (sletbearbejdning af 

bunden). 

• Anfasning 

Under anfasning brydes kanten på det øverste lommekant. 



3



Firkant- 

lomme 

Lomme 

> 


med tasten 

Tryk på softkeys "Fræsning", "Lomme" og "Firkantlomme". 

Hjælpebillede fræsning af firkantlomme 

Hvis der skal fræses en fas og hjørneradius var R = 0 under 

sletbearbejdningen, så skal sletfræserens radius angives i 

parameteren R under anfasningen. 



Position 

referencepunkt 


Enkeltpos. 

Pos. mønster 

X0 

Y0 

Z0 

Der kan vælges 5 forskellige positioner for referencepunktet: 

• Lommens midte 

• Hjørne forneden til venstre 

• Hjørne forneden til højre 

• Hjørne foroven til venstre 

• Hjørne foroven til højre 

Referencepunktet (markeret med gult) vises i hjælpebilledet. 




Anfasning 

Der fræses en firkantlomme for den programmerede position (X0, Y0, Z0). 

Der fræses flere firkantlommer for et positionsmønster (f.eks. hel cirkel, halv cirkel, 

gitter osv.). 

Positionerne baserer på referencepunktet: 

Position i X-retning (kun ved enkeltposition), abs. eller ink 

Position i Y-retning (kun ved enkeltposition), abs. eller ink 

Højde arbejdsstykke (kun ved enkeltposition), abs. eller ink 



mm 

mm 

mm 

3


3.8 Fræsning 

W Lommens bredde mm 

L Lommens længde mm 

R Radius ved lommehjørnerne mm 

α0 Lommens drejevinkel, i forhold til X-aksen. Grader 

Z1 Lommens dybde i forhold til Z0 (abs. eller ink) (ikke ved anfasning) mm 

DXY maks. positionering i planet (XY-retning) 


niveaupositionering (mm) til fræserdiameter (mm). (ikke ved anfasning) 

DZ maks. positionering i dybden (Z-retning) (ikke ved anfasning) mm 

UXY Slettillæg i planet (lommekant) (ikke ved anfasning) mm 

UZ Slettillæg i dybden (lommebund) (ikke ved anfasning) mm 

Neddykning Der kan vælges forskellige neddykstrategier: 

Helikal: Neddykning på spiralbane 

Fræserens midtpunkt bevæger sig på den spiralbane, der er fastlagt af radius og 

dybde per omdrejning. Er dybden for en positionering nået, udføres der en hel cirkel, 

for at fjerne neddykningens skrå bane. 

Pendlende: Neddykning pendlende på lommens midterakse 

Fræserens midtpunkt pendler på en ret linie, indtil den har nået 

dybdepositioneringen. Er dybden nået, udføres bevægelsen endnu en gang uden 

dybdepositionering, for at fjerne neddykningens skrå bane. 

Midte: Neddykning lodret på lommens midte 

Den opnåede positionsdybde udføres lodret i lommens midte. 

Henvisning: Ved denne indstilling skal fræseren skære over midten eller der skal 

forbores. 

NP maks. neddykstigning (kun ved neddykning helikal) 


NR Nedstiksradius (kun ved neddykning helikal 





mm 

% 

mm/O 

NV Nedstiksvinkel (kun ved pendlende neddykning) Grader 

FZ Positioneringstilspænding dybde (kun ved centrisk neddykning) mm/min 

mm/tand 

Oprømning Kompletb.: 

Lommen skal fræses ud af massivt materiale (f.eks. støbeemne). 

Efterbearb.: 

Der eksisterer allerede en mindre lomme eller en boring, som skal forstørres i en 

eller flere akser. Parameter AZ, W1 og L1 skal programmeres. 


ZFS Nedstiksdybde værktøjsspids (kun ved anfasning), abs. eller ink mm 

AZ Dybden på den præfremstillede lomme (kun ved efterbearbejdning) mm 

W1 Bredden på den præfremstillede lomme (kun ved efterbearbejdning) mm 

L1 Længden på den præfremstillede lomme (kun ved efterbearbejdning) mm 

mm 

3



Programmeringseksempel En firkantlomme skal skrubbearbejdes med en fræser og derefter 

sletbearbejdes. Da den anvendte fræser ikke skærer over midten, skal der 

først forbores med et bor Ø 20 mm. 

Y 

X 



120 

80 

Sletovermål 1 mm 

Firkantlommens referencepunkt 

Firkantlommens arbejdstegning 

Forboret 

diameter 20 mm 

50 90 

Firkantlomme skrubbearbejdning Firkantlomme sletbearbejdning 

Udsnit af arbejdsplanen; Forboring og fræsning af firkantlomme 

3


3.8 Fræsning 

3.8.3 Cirkellomme 

Hvis du vil fræse en vilkårlig cirkellomme, skal du anvende funktionen 

"Cirkellomme". 


• Cirkellommen fræses ud af massivt materiale. 

• Forbor først cirkellommen i midten, hvis fræseren for eksempel 

ikke skærer over midten (programmer programblokkene boring, 

cirkellomme og position efter hinanden). 

• Bearbejd forarbejdede cirkellomme (se parameter "Oprømning"). 

Der er to metoder til rådighed til en fræsning med funktionen 

"Cirkellomme"; den plane og den helikale fremgangsmåde: 

Planvis bearbejdning Under en planvis oprømning af lommen spåntages materialet 

horisontalt "lag for lag". 




3. Lommens bearbejdning sker med den valgte bearbejdningstype 



Bearbejdningstype Til fræsningen af en cirkellomme kan bearbejdningstypen frit vælges: 


Under skrubbearbejdningen bearbejdes lommens enkelte planer 




forbindelse tilkøres lommens kant i kvadrant, som ender i 

lommeradius. Ved den sidste positionering sletbearbejdes bunden 





bunden). 

• Anfasning 

Under anfasning brydes kanten på det øverste lommekant. 



3



Helikal bearbejdning Under en helikal oprømning spåntages materialet med en 

helixbevægelse indtil lommens dybde. 



2. Positionering ved første bearbejdningsdiameter. 

3. Lommens bearbejdning sker med den valgte bearbejdningstype til 

lommens dybde eller til lommens dybde med slettillæg. 


Bearbejdningstype Til fræsningen af en cirkellomme kan bearbejdningstypen frit vælges: 


Under en skrubbearbejdning bearbejdes lommen med helikale 

bevægelser oppefra og nedefter. 

Der udføres en helcirkel til lommens dybde, for at fjerne 

restmaterialet. 

Værktøjet køres frit fra lommens kant og bund i kvadrant og 

trækkes så tilbage i ilgang til sikkerhedsafstanden. 

Dette forløb gentages lagvist indefra og udefter, indtil lommen er 

færdig bearbejdet. 


Under en sletbearbejdning bearbejdes først kanten med en 

helikale bevægelse til bunden. 



Bunden fræses spiralformet udefra og indefter. 

Der trækkes tilbage i ilgang til sikkerhedsafstanden fra lommens 

midte. 


Under en sletbearbejdning af kanten bearbejdes først kanten med 

en helikale bevægelse til bunden. 



Værktøjet køres frit fra lommens kant og bund i kvadrant og 

trækkes så tilbage i ilgang til sikkerhedsafstanden. 

Cirkel- 

lomme 

Lomme 

> 

Tryk på softkeys "Fræsning", "Lomme" og "Cirkellomme". 



3


3.8 Fræsning 


med tasten 

Hjælpebillede fræsning af cirkellomme 



Planvis 

helikal 


Enkeltpos. 

Pos. mønster 

X0 

Y0 

Z0 

Lommen oprømmes planvist 

Lommen oprømmes helikalt 




Anfasning (kun planvist) 

Der fræses en cirkellomme for den programmerede position (X0, Y0, Z0). 

Der fræses flere cirkellommer for et positionsmønster (f.eks. hel cirkel, halv cirkel, 

gitter osv.). 

Positionerne baserer sig på cirkellommens midtpunkt: 




∅ Lommens diameter mm 

Z1 Lommens dybde i forhold til Z0, abs. eller ink (ikke ved anfasning) mm 



positionering af plan (mm) til fræserdiameter (mm) (ikke ved anfasning). 


UXY Slettillæg i planet (lommekant) (ikke ved anfasning) mm 

UZ Slettillæg i dybden (lommebund) (ikke ved anfasning) mm 

Neddykning: Der kan vælges mellem forskellige neddykningsstrategier (kun ved bearbejdningstypen 

"planvis"): 

Helikal: Neddykning på spiralbane 

Fræserens midtpunkt bevæger sig på den spiralbane, der er fastlagt af radius og 

dybde per omdrejning. Er dybden for en positionering nået, udføres der en hel cirkel, 

for at fjerne neddykningens skrå bane. 

Tilspænding: Bearbejdningsfremføring 

Midte: Neddykning lodret på lommens midte 

Den opnåede positionsdybde udføres lodret i lommens midte. 

Tilspænding: Positioneringstilspænding programmeret som under FZ 

Henvisning: Dykkes der lodret ned til lommens midte skal fræseren skære over 

midten eller der skal forbores. 



mm 

mm 

mm 

mm 

% 

3



NP maks. neddykstigning (kun ved neddykning helikal) 


NR Nedstiksradius (kun ved neddykning helikal 



mm/O 


mm/tand 

Oprømning Kompletb.: 

Lommen skal fræses ud af massivt materiale (f.eks. støbeemne). 

Efterbearb.: 

Der eksisterer allerede en cirkellomme eller en boring, som skal forstørres. 

Parameter AZ, og ∅1 skal programmeres. 



AZ Dybden på den præfremstillede lomme eller boring (kun ved efterbearbejdning) mm 

∅1 Diameteren på den præfremstillede lomme eller boring (kun ved efterbearbejdning) mm 

3.8.4 Firkanttap 

Hvis der skal fræses forskellige firkanttappe, skal du anvende 

funktionen "Firkanttap". 

I den forbindelse er der følgende former med eller uden hjørneradius 

til rådighed: 

Firkanttap 



mm 

Alt efter hvordan firkanttappen er udmålet i tegningsskitsen, kan du 

vælge et tilsvarende referencepunkt for firkanttappen. 

Udover de ønskede firkanttappe, skal du også definere en råemnetap. 

Råemnetappen fastlægger det område, uden for hvilket der ikke er 

materiale, dvs. hvor der køres med ilgang. Råemnetappen må ikke 

overskære råemnetappe der er ved siden af og lægges automatisk i 

midten omkring emnets tap af ShopMill. 

Tappen bearbejdes kun med en positionering. Ønsker du at udføre 

flere positioneringer under bearbejdningen, skal funktionen 

"Firkanttap" programmeres flere gange med til stadighed mindre 

slettillæg. 

3


3.8 Fræsning 

Tilkørsel/frakørsel af kontur 1. Værktøjet kører i ilgang i højde med returplanet til startpunktet og 

positioneres med sikkerhedsafstanden. Startpunktet ligger på den 

med α0 drejet positive X-akse. 

2. Værktøjet tilkører tappens kontur på siden i halvcirkel med 

bearbejdningsfremføring. Først foretages positioneringen til 

bearbejdningsdybden, derefter bevægelsen i planet. Tappen 

bearbejdes afhængigt af programmeret bearbejdningsomdrejningsretning 

(modløb/medløb) med uret eller mod uret. 

3. Er tappen omkørt en gang, forlader værktøjet konturen i halvcirkel 

og positioneringen sker til næste bearbejdningsdybde. 

4. Tappen tilkøres igen i halvcirkel og omkøres en gang. Denne 

procedure gentages indtil den programmerede tap er færdig. 




Y 

Konturens tilkørsel 

X 

Konturens frakørsel 

Tilkørsel og frakørsel på kontur i halvcirkel ved højredrejende spindel og medfræsning 

Bearbejdningstype Til fræsningen af en firkanttap kan bearbejdningstypen frit vælges: 

Firkant- 

tap 

Tap 

> 


Ved skrubbearbejdning omkøres tappen, til det programmerede 

slettillæg er nået. 


Er der programmeret et slettillæg, omkøres tappen, indtil dybden 

Z1 er nået. 

• Anfasning 

Under anfasning brydes kanten på den øverste firkanttap. 

Tryk på softkeys "Fræsning", "Tap" og "Firkanttap". 

3




med tasten 

Hjælpebillede fræsning af firkanttap 


T, F, S, V Se kap. "Programmering af værktøj, korrekturværdi og spindelhastighed". 

Referencepunkt 


Enkeltpos. 

Pos. mønster 

X0 

Y0 

Z0 

Der er 5 forskellige referencepunkter: 

• Tappens midte 

• Forneden til venstre 

• Forneden til højre 

• Foroven til venstre 

• Foroven til højre 



Anfasning 

Der fræses en firkanttap for den programmerede position (X0, Y0, Z0). 

Der fræses flere firkanttappe for et positionsmønster (f.eks. hel cirkel, halv cirkel, 

gitter osv.). 





W Tappens bredde efter bearbejdningen mm 

L Tappens længde efter bearbejdningen mm 

R Radius på tappens kanter (hjørneradius) mm 

α0 Drejevinkel Grader 

Z1 Tappens dybde (abs. eller ink) (ikke ved anfasning) mm 



ZFS Nedstiksdybde værktøjsspids (kun ved anfasning); abs eller ink mm 

UXY Slettillæg i planet på tappens længde (L) og tappens bredde (W); 

Der kan opnås en mindre tapdimensionering, hvis cyklus hentes endnu en gang og 

programmeres med et reduceret slettillæg. 

(ikke ved anfasning) 

UZ Slettillæg i dybden (værktøjsakse) (ikke ved anfasning) mm 

W1 Råemnetappens bredde (vigtigt til fastlæggelse af tilkørselspositionen) mm 

L1 Råemnetappens længde (vigtigt til fastlæggelse af tilkørselspositionen) mm 



mm 

mm 

mm 

mm 

3


3.8 Fræsning 

3.8.5 Cirkeltap 

Hvis der skal fræses en cirkeltap, skal du anvende funktionen 

"Cirkeltap". 

Udover de ønskede cirkeltappe, skal du også definere en råemnetap. 

Råemnetappen fastlægger det område, uden for hvilket der ikke er 

materiale, dvs. hvor der køres med ilgang. Råemnetappen må ikke 

overskære råemnetappe der er ved siden af og lægges automatisk i 

midten omkring emnets tap af ShopMill. 

Tappen bearbejdes kun med en positionering. Ønsker du at udføre 

flere positioneringer under bearbejdningen, skal funktionen "Cirkeltap" 

programmeres flere gange med til stadighed mindre slettillæg. 


positioneres med sikkerhedsafstanden. Startpunktet ligger altid på 

den positive X-akse. 

2. Værktøjet tilkører tappens kontur på siden i halvcirkel med 

bearbejdningsfremføring. Først foretages positioneringen til 

bearbejdningsdybden, derefter bevægelsen i planet. Tappen 

bearbejdes afhængigt af programmeret 

bearbejdningsomdrejningsretning (modløb/medløb) med uret eller 

mod uret. 

3. Er tappen omkørt en gang, forlader værktøjet konturen i halvcirkel 

og positioneringen sker til næste bearbejdningsdybde. 

4. Tappen tilkøres igen i halvcirkel og omkøres en gang. Denne 

procedure gentages indtil den programmerede tap er færdig. 




3



Y 

Konturens tilkørsel 



X 

Konturens frakørsel 

Tilkørsel og frakørsel på kontur i halvcirkel ved højredrejende spindel og medfræsning 

Bearbejdningstype Til fræsningen af en cirkeltap kan bearbejdningstypen frit vælges: 

Cirkel- 

tap 

Tap 


med tasten 

> 


Ved skrubbearbejdning omkøres tappen, til det programmerede 

slettillæg er nået. 


Er der programmeret et slettillæg, omkøres tappen, indtil dybden 

Z1 er nået. 

• Anfasning 

Under anfasning brydes kanten på den øverste cirkeltap. 

Tryk på softkeys "Fræsning", "Tap" og "Cirkeltap". 

Hjælpebillede fræsning af cirkeltap 

3


3.8 Fræsning 




Enkeltpos. 

Pos. mønster 

X0 

Y0 

Z0 



Anfasning 

Der fræses en cirkeltap for den programmerede position (X0, Y0, Z0). 

Der fræses flere cirkeltappe for det programmerede positionsmønster (f.eks. 

halvcirkel, gitter, linie). 





∅ Tappens diameter efter bearbejdningen mm 

Z1 Tappens dybde (abs. eller ink) (ikke ved anfasning) mm 




UXY Slettillæg i planet (tapdiameter) (ikke ved anfasning) mm 

ZU Slettillæg i dybden (tapbund) (ikke ved anfasning) mm 

∅1 Råemnetappens diameter 

(Vigtigt til fastlæggelsen af tilkørselspositionen) 

3.8.6 Kilespor 



mm 

mm 

mm 

mm 

Hvis du vil fræse et vilkårligt kilespor, skal du anvende funktionen 

"Kilespor". 


• Kilesporet fræses ud af massivt materiale. 

• Forbor først kilesporet i midten, hvis fræseren for eksempel ikke 

skærer over midten (programmer programblokkene boring, 

firkantlomme og position efter hinanden). 

Alt efter, hvordan kilesporet er udmålet i tegningsskitsen, kan du 

vælge et tilsvarende referencepunkt for kilesporet. 

Til-/frakørsel 1. Værktøjet kører i ilgang til returplanet og standser så ved 



3. Kilesporets bearbejdning sker med den valgte bearbejdningstype 



3



Bearbejdningstype Til fræsningen af et kilespor kan bearbejdningstypen frit vælges: 

Kilespor 

Spor 


med tasten 

> 


Under skrubbearbejdningen bearbejdes sporets enkelte planer 




forbindelse tilkøres sporkanten i kvadrant, som ender i 

hjørneradius. Ved den sidste positionering sletbearbejdes bunden 





bunden). 

• Anfasning 

Under anfasning brydes kanten på det øverste kilespor. 

Tryk på softkeys "Fræsning", "Spor" og "Kilespor". 

Hjælpebillede kilespor 



3


3.8 Fræsning 





Enkeltpos. 

Pos. mønster 

X0 

Y0 

Z0 

Referencepunktets position skal fastlægges: 

• kilesporets midtpunkt, 

• til venstre indvendigt 

• til højre indvendigt 

• venstre kant 

• højre kant 




Anfasning 

Der fræses et kilespor for den programmerede position (X0, Y0, Z0). 

Der fræses flere kilespor for et positionsmønster (f.eks. hel cirkel, halv cirkel, gitter 

osv.). 





W Sporets bredde mm 

L Sporets længde mm 

α0 Drejevinkel Grader 

Z1 Sporets dybde (ikke ved anfasning) mm 



niveaupositionering (mm) til fræserdiameter (mm). (ikke ved anfasning) 




UXY Slettillæg i planet (sporkant) (ikke ved anfasning) mm 

ZU Slettillæg i dybden (sporbund) (ikke ved anfasning) mm 

Neddykning Der kan dykkes ned i midten (Mi) eller pendlende (Pe): 

Midte = neddykning lodret på kilesporets midte: 

Der køres i lommens midte til positionsdybden. 

Henvisning: Ved denne indstilling skal fræseren skære over midten. 

Pendlende = neddykning pendlende på kilesporets midterakse: 

Fræserens midtpunkt pendler på en ret linie, indtil den har nået dybdepositioneringen. 

Er dybden nået, udføres bevægelsen endnu en gang uden 

dybdepositionering, for at fjerne neddykningens skrå bane. 


mm/tand 

NV Nedstiksvinkel (kun ved pendlende) Grader 



mm 

mm 

mm 

mm 

% 

mm 

3



3.8.7 Cirkelspor 

Skal der fræses en eller flere lige store cirkelspor på en hel- eller 

halvcirkel, skal du anvende funktionen "Cirkelspor". 

Værktøjsstørrelse Du bedes være opmærksom på at fræseren ikke må underskride en 

miminumsstørrelse under bearbejdningen af cirkelsporet: 

• Skrubbearbejdning: 

½ sporbredde W – slettillæg UXY ≤ fræserdiameter 

• Sletbearbejdning: 

½ sporbredde W ≤ fræserdiameter 

• Sletbearbejdning kant: 

Slettillæg UXY ≤ fræserdiameter 

Ringspor 

Når der skal fremstilles et ringspor, skal der indtastes følgende 

værdier for parameter antal N og åbningsvinkel α1: 

N = 1 

α1 = 360° 

Til-/frakørsel 1. Værktøjet kører i ilgang i højde med returplanet til halvcirklens 

midte ved sporenden og positioneres med sikkerhedsafstanden. 

2. Derefter dykker værktøjet ned med bearbejdningsfremføring i 

arbejdsstykket, hvorved der tages hensyn til den maks. 

positionering i Z-retning samt slettillægget. Cirkelsporet bearbejdes 

afhængigt af programmeret bearbejdningsomdrejningsretning 

(modløb eller medløb) med uret eller mod uret. 

3. Er det første cirkelspor færdigt, kører værktøjet med ilgang til 

returplanet. 

4. Det næste cirkelspor tilkøres på en ret linie eller cirkelbane og 

bearbejdes derefter. 




3


3.8 Fræsning 

Bearbejdningstype Til fræsningen af et cirkelspor kan bearbejdningstypen frit vælges: 

Cirkelspor 

Spor 


med tasten 

> 


Under skrubbearbejdningen bearbejdes sporets enkelte planer 

efter hinanden fra halvcirklens midtpunkt ved sporenden indtil 

dybden Z1 er nået. 


Under sletbearbejdningen bearbejdes kanten altid først indtil 

dybden Z1 er nået. I den forbindelse tilkøres sporkanten i kvadrant, 

som ender i radius. Med den sidste positionering sletbearbejdes 

der fra halvcirklens midtpunkt ved sporenden ud fra bunden. 




bunden). 

• Anfasning 

Under anfasning brydes kanten på det øverste cirkelspor. 

Tryk på softkeys "Fræsning", "Spor" og "Cirkelspor". 

Med softkey'en "Alternativ" kan der positioneres cirkelspor på en hel 

cirkel eller en halvcirkel. 

Hjælpebillede cirkelspor som hel cirkel eller halv cirkel 



3





FZ Positioneringstilspænding dybde mm/min 

mm/tand 





Anfasning 

Hel cirkel 

Halvcirkel 

X0 

Y0 

Z0 

Cirkelsporene positioneres på en hel cirkel. Afstanden fra et cirkelspor til det næste 

cirkelspor er altid den samme og beregnes af styringen. 

Cirkelsporene positioneres på en halv cirkel. Afstanden fra et cirkelspor til det næste 

cirkelspor kan fastlægges med vinklen α2. 

Positionerne baserer på midtpunktet: 

Position i X-retning, abs. eller ink 

Position i Y-retning, abs. eller ink 

Højde arbejdsstykke, abs. eller ink 


R Cirkelsporets radius mm 

α0 Drejevinkel i forhold til X-aksen Grader 

α1 Et spors åbningsvinkel Grader 

α2 Tilspændingsvinkel (kun ved halvcirkel) Grader 

N Antal spor 

Z1 Sporets dybde, i forhold til Z0 (ikke ved anfasning) mm 




UXY Slettillæg i XY-planet (cirkelsporets kant) (ikke ved anfasning) mm 


Cirkel: næste position køres med den programmerede tilspænding FP til en 

cirkelbane. 

FP Tilspænding til positionering på en cirkelbane mm/min 



mm 

mm 

mm 

3


3.8 Fræsning 

3.8.8 Åbent spor 

Trochoidal fræsning 

Betingelser for 

trochoidal fræsning 

Skal der oprømmes et åbent spor, skal du anvende funktionen 

"Åbent spor". 

Afhængigt af arbejdsstykkets- og maskinens egenskaber vælges der 

mellem følgende bearbejdningsstrategier: 

• Trochoidal fræsning 

• Sænkefræsning 

Isæt ved hærdede materialer anvendes denne metode til 

skrubbearbejdning og til konturforberedelse med belagte VHMfræsere. 

Trochodial fræsning er den bedste strategi til HSC-skrubbearbejdningen, 

idet værktøjet ikke dykker helt ned. Derved overholdes den 

indstillede overlapning præcist. 


½ sporbredde W – slettillæg UXY ≤ fræserdiameter 


½ sporbredde W ≤ fræserdiameter 


slettillæg UXY ≤ fræserdiameter 

• Sporbredde 

mindst 1,15 x fræserdiameter + slettillæg 

maks. 2 x fræserdiameter + 2 x slettillæg 

• Radial positionering 

mindst 0,02 x fræserdiameter 

maks. 0,25 x fræserdiameter 

• Maksimal positionsdybde ≤ fræserens skærehøjde 

Du bedes være opmærksom på at fræserens skørehøjde ikke kan 

kontrolleres. 

Den maksimale radiale positionering afhænger af fræseren. 

Vælg en ringe positionering til hårdt materiale. 



3



Til-/frakørsel 1. Værktøjet kører i ilgang til startpunktet før sporet og overholder 

også sikkerhedsafstanden. 

2. Værktøjet positionerer ved skæredybden. 

3. Bearbejdningen af det åbne spor sker over hele sporets længde 

med den valgte bearbejdningstype. 


Bearbejdningstype Bearbejdningstypen kan vælges frit under en oprømning af åbne spor 


Skrubbearbejdningen sker med fræserens cirkelformede 

bevægelser. Under bevægelserne positioneres fræseren 

kontinuerlig i planet. Har fræseren bearbejdet hele sporet, kører 

fræseren ligeledes med cirkelformede bevægelser tilbage og 

spåntager så det næste lag (positionsdybde) i Z-retning. Dette 

gentages indtil den forindstillede spordybde plus slettillæg er nået. 


Under sletbearbejdningen af væggene kører fræseren langs mod 

sporets væg, hvorved den delvis positioneres i Z-retning. Derved 

kører fræseren med sikkerhedsafstanden ud over sporets 

overkant og bund, for at sikre en jævn overflade på væggen over 

hele sporets længde. 




bunden). 

• Sletbearbejdning bund 

Under en sletbearbejdning af bunden kører fræseren en gang 

frem og tilbage i det færdige spor. 

• Forsletning 

Er der for meget restmateriale tilbage på væggene, spåntages 

overskydende hjørner til slettillægget. 

• Anfasning 

Under anfasning brydes den øverste kant på sporet. 

Sænkefræsning Sænkefræsningen er den bedste strategi til oprømning af lommer og 

spor for "ustabile" maskine- og arbejdsstykke- 

geometrier. 

Ved denne strategi påvirker kun kræfter langs med værktøjsaksen, 

dvs. lodret i forhold til overfladen på den oprømmede lomme/spor 

(ved XY-plan i Z-retning). 

Værktøjet er derfor næsten ikke udsat for bøjninger. Gennem 

værktøjets aksiale belastning er der principielt heller ikke risiko for 

vibrationer selv ved labile arbejdsstykker. 

Spåndybden kan forhøjes meget. Med en såkaldt sænkefræser fås en 

højere standtid takket være færre vibrationer ved store udhæng. 



3


3.8 Fræsning 

Betingelser for 

sænkefræsning 

• Maksimal radial positionering 

Den maksimale positionering afhænger af fræserens skærbredde. 

• Skridtbredde 

Skridtbredden i siden fås af den ønskede sporbredde, 

fræserdiameteren og slettillægget. 

• Returnering 

Returneringen sker med frakørsel efter neddykningen under en 

vinkel på 45°, hvis omslutningsvinklen er mindre end 180°. I 

modsat fald sker en lodret returnering som under boring. 

• Frakørsel 

Frakørslen sker lodret til den omsluttede flade. 

• Sikkerhedsafstand 

Kør med sikkerhedsafstanden ud over arbejdsstykket ende, for at 

undgå afrundinger på notvæggene ved enderne. 

Du bedes være opmærksom på at fræserens skærbredde ikke kan 

kontrolleres for den maksimal radiale positionering. 

Til-/frakørsel 1. Værktøjet kører i ilgang med sikkerhedsafstanden til startpunktet 

før sporet. 

2. Bearbejdningen af det åbne spor sker over hele sporets længde 

med den valgte bearbejdningstype. 


Bearbejdningstype Bearbejdningstypen kan vælges frit under en oprømning af åbne spor: 


Skrubbearbejdningen af sporet sker sekventiel langs med sporet 

med fræserens lodrette neddykninger med arbejdstilspænding. 

Derefter returneres og positioneres den til næste 

neddykningssted. 

Skiftevist neddykkes der på den venstre og højre væg langs med 

sporet med den halve tilspændingssum. Den første neddykning 

sker på sporets kant med fræserens indgreb fra en halv 

positionering minus sikkerhedsafstanden. (er sikkerhedsafstanden 

større end positioneringen - i det fri.) Sporets maksimale bredde 

skal være mindre end fræserens dobbelte bredde + slettillæg til 

denne cyklus. 

Efter hver neddykning løfter fræseren med sikkerhedsafstanden i 

arbejdstilspændingen. Dette sker med en såkaldt retract-metode, 

dvs. omsluttes fræseren mindre end 180° løfter den fra bunden 

under 45° mod omslutningens skæringspunkt. 

Derefter kører fræseren med ilgang over materialet. 



3



Åbent spor 

Spor 

> 


Under sletbearbejdningen af væggene kører fræseren langs mod 

sporets væg, hvorved den delvis positioneres i Z-retning. Derved 

kører fræseren med sikkerhedsafstanden ud over sporets 

overkant og bund, for at sikre en jævn overflade på væggen over 

hele sporets længde. 

• Sletbearbejdning kant (forskel til sletbearbejdning bund) 

Sletbearbejdningen af kanten sker som sletbearbejdning, men 

sidste positionering (bund sletbearbejdning) bortfalder. 

• Sletbearbejdning bund 

Under en sletbearbejdning af bunden kører fræseren en gang 

frem og tilbage i det færdige spor. 

• Forsletning 

Er der for meget restmateriale tilbage på væggene, spåntages 

overskydende hjørner til slettillægget. 

• Anfasning 

Under anfasning brydes den øverste kant på sporet. 

Tryk på softkeys "Fræsning", "Spor" og "Åbent spor". 





Bearbejdningsstrategi 

Referencepunktets position skal fastlægges: 

• Midte (sporets midtpunkt) 

• venstre kant 

• højre kant 



Forsletning 


Sletbearbejdning bund 

Anfasning 

Trochoidal fræsning: 

Cirkelformede bevægelser med fræseren gennem sporet og ud igen. 

Sænkefræsning: 

Sekventielle bevægelser med boringer langs med værktøjsaksen. 



3


3.8 Fræsning 

Fræseretning Medløb – trochoidal fræsning 

Modløb – trochoidal fræsning 

Mod. + medløb – trochoidal fræsning (kun skrubbearbejdning) 

Enkeltposition 

Pos. mønster 

X0 

Y0 

Z0 

Oprøm kilespor på programmeret position (X0, Y0, Z0). 

Oprøm flere kilespor på et positionsmønster (f.eks. hel cirkel eller gitter). 


Position i X-retning, abs. eller ink – kun ved enkeltposition 

Position i Y-retning, abs. eller ink – kun ved enkeltposition 

Position i Z-retning, abs. eller ink – kun ved enkeltposition 

Z1 Sporets dybde, i forhold til Z0, abs. eller ink – ikke ved anfasning mm 



niveaupositionering (mm) til skærfræserdiameteren (mm) – kun ved 

skrubbearbejdning 

DZ Maks. positionering i dybden (Z-retning) – ikke ved skrubbearbejdning (kun 

aksialboring), sletbearbejdning bund, anfasning 

UXY Slettillæg i planet (sporkant) – ikke ved sletbearbejdning, sletbearbejdning kant og 

anfasning 

UZ Slettillæg i dybden (sporbund) – ikke ved sletbearbejdning, sletbearbejdning bund 

og anfasning 

FS Fasbredde – kun anfasning mm 

ZFS Nedstiksdybde værktøjsspids, abs. eller ink – kun ved anfasning mm 


L Sporets længde mm 

α0 Sporets drejningsvinkel Grader 



mm 

mm 

mm 

mm 

% 

mm 

mm 

mm 

3



3.8.9 Anvendelse af positionsmønster under fræsning 

Positioner 

> 

Når du vil fræse en lomme, en tap eller et kilespor på flere positioner, 

skal der programmeres en selvstændig positioneringsblok. Når en 

fræsecyklus indlæses skal der i parameterfeltet "Enkeltposition" 

skiftes til "Pos.-mønster" med softkey'en "Alternativ". Herved 

udblændes parametrene til enkeltpositionen X0, Y0 og Z0. 

Udsnit af en parametermaske for en firkantlomme med indtastningen af "Pos.-mønster" 

Når fræsecyklussen er programmeret færdigt og er overtaget, 

programmeres derefter positionsmønsteret. 


ShopMill sammenkæder automatisk fræsecyklussen og det derefter 

programmerede positionsmønster. 



3


3.8 Fræsning 

Programmerings- 

eksempel 1 

Der skal fræses 12 firkantlommer i en vinkel på 15 grader parallelt 

med hinanden. Placering på gitter: 4 spalter, 3 rækker. 

Råemnets mål: X=115 mm, Y=80 mm, Z=30 mm 

Mål firkantlomme: Længde 20 mm, bredde 10 mm, dybde 8 mm 

Hjørneradius 1.5 mm. 

Firkantlommens referencepunkt "forneden til venstre" blev valgt. 

Parameter-indtastningsfelter til firkantlomme og positionsmønster 

Programmeringsgrafik, firkantlomme på gitter med vinkel på 15 grader 

Udsnit af arbejdsplanen; Fræsning af firkantlommer på gitter 



3



Programmerings- 

eksempel 2 

Der skal skrubbearbejdes 6 kilespor på en hel cirkel, Ø 32 mm. 

Kilesporene er drejet med 30 grader. 

Råemnets mål: X=100 mm, Y=100 mm, Z=20 mm 

Mål kilespor: Længde 28 mm, bredde 16 mm, dybde 5 mm 

Kilesporets referencepunkt "midte" blev valgt. 

Parameter-indtastningsfelter til kilespor og positionsmønster 

Programmeringsgrafik, kilespor i en vinkel på 30 grader på en hel cirkel 

Udsnit af arbejdsplanen; Fræsning af kilespor på en hel cirkel 



3


3.8 Fræsning 

3.8.10 Gravering 

Med funktionen "Gravering" kan der graveres en tekst langs med en 

linie eller en cirkelbue på et arbejdsstykke. 

Den ønskede tekst kan indtastes direkte som "fast tekst" i tekstfeltet 

eller tildeles som "variabel tekst" med et variabel. 

Under graveringen anvender ShopMill en proportional skrift, dvs. de 

enkelte tegn har forskellig bredde. 


positioneres med sikkerhedsafstanden. 

2. Værktøjet kører med positioneringstilspænding FZ til 

bearbejdningsdybden og fræser tegnet. 

3. Værktøjet trækker tilbage i ilgang til sikkerhedsafstanden og kører i 

en lige linie til næste tegn. 

4. Trin 2 og 3 gentages indtil hele teksten er fræset. 

Variable tekster De variable tekster kan udformes på forskellige måder: 

• Dato og klokkeslæt 

Arbejdsstykkerne kan for eksempel forsynes med produktionsdato 

og klokkeslæt. Værdierne for dato og klokkeslæt udlæses af NCK. 

• Styktal 

Med en styktalsvariabel kan du forsyne arbejdsstykkerne med 

fortløbende serienumre. I den forbindelse fastlægges formatet 

(antal cifre, foranstillet nul). Variablet "Styktal" er defineret som 

brugervariabel (_E_PART[0]) i datamodulet GUD 7. 

Med jokers (#) formateres antallet af cifre, hvorfra det udlæste 

styktal skal starte. 

Skal det første arbejdsstykke ikke starte med styktal 1, kan der 

tilføjes en additiv værdi (f.eks. (). Det 

udlæste styktal forhøjes så med denne værdi (f.eks. 101, 102, 

103,...). 

• Tal 

Ved udlæsningen af tal (f.eks. måleresultater) kan du selv vælge 

udskriftformatet (heltal og decimaltal) for det tal, der skal graveres. 

• Tekst 

I stedet for at indtaste en fast tekst i graveringstekstfeltet, kan den 

tekst, der skal graveres, også angives med en tekstvariabel 

(f.eks. _VAR_TEXT="ABC123"). 



3



Spejlskrift 

Skal der graveres en spejlskrift, programmeres der først en spejling 

(se kapitel "Definition af koordinattransformationer") og derefter 

indtastes den ønskede tekst i funktionen "Gravering. 

Hel cirkel Skal tegnene samtidigt fordeles på en hel cirkel, indtastes der en 

åbningsvinkel α2=360°. ShopMill fordeler så automatisk tegnene 

jævnt over hele helcirklen. 

Små bogstaver 

Små 

bogstaver 

Specialtegn 

Specialtegn 

> 

Indtast dato 

Variabel > 

Gravering > 

Dato 

Tryk på softkeys "Fræsning" og "Gravering". 

Tryk på softkey'en "Små bogstaver", hvis der skal indtastes små 

bogstaver. 

Trykkes der igen på den kan der indtastes blokbogstaver. 

Tryk på softkey'en "Specialtegn", hvis der er brug for tegn, som 

ikke findes på tastaturet. 

Vinduet "Specialtegn" åbnes. 

Placer cursoren på det ønskede tegn. 


Det valgte tegn indføjes ved cursorens position i teksten. 

Tryk på softkeys "Variabel" og "Dato", hvis den aktuelle dato skal 

graveres. 

Datoen indføjes med europæisk format (..). 

For at få en anden skrivemåde, skal formatet i feltet tilpasses. Skal 

datoen f.eks. graveres på amerikansk (måned/dag/år => 8/16/04), 

ændres formatet til // . 



3


3.8 Fræsning 

Indtast klokkeslæt 

Variabel > 

Indtast styktal 

Variabel > 

Variabel > 

Klokkeslæt 

Styktal 

000123 

Styktal 

123 

Indtast variabelt tal 

Variabel > 

Tal 

123.456 

Tryk på softkeys "Variabel" og "Klokkeslæt", hvis det aktuelle 

klokkeslæt skal graveres. 

Klokkeslættet indføjes med europæisk format (). 

Skal klokkeslættet skrives på amerikansk, ændres formatet til 

. 

Eksempel: 

Tekstindtastning: Tid: Udførelse: Tid: 16.35 

Tid: Tid: 04.35 PM 

Tryk på softkeys "Variabel" og "Styktal 000123", hvis der skal 

graveres et styktal med et fast decimal og med foranstillede nuller. 

Formatteksten indføjes og der vendes tilbage 

til graveringsfeltet med softkeylisten. 

Fastlæg decimalet, til hvilket jokerens (#) antal tilpasses i 

graveringsfeltet. 

Er det anførte decimaltal (f.eks. ## ) ikke nok til angivelsen af styktal, 

forhøjer ShopMill automatisk decimaltallet. 

- ELLER - 

Tryk på softkeys "Variabel" og "Styktal 123", hvis der skal 

graveres et styktal uden foranstillede nuller. 

Formatteksten indføjes og der vendes tilbage til 

graveringsfeltet med softkeylisten. 

Fastlæg decimalet, til hvilket jokerens antal tilpasses i 

graveringsfeltet. 

Er det anførte decimaltal ikke nok til angivelsen af styktal (f.eks. 123), 

forhøjer ShopMill automatisk decimaltallet. 

Skal der f.eks. efter en afbrydelse fortsættes med produktionen af 

arbejdsstykker med fortløbende styktal, tilføjes en additiv værdi. Det 

udlæste styktal forhøjes så med denne værdi. 

Tryk på softkeys "Variabel" og "Tal 123.456", hvis der skal 

graveres vilkårlige tal i et bestemt format. 





3



Fastlæg med en joker #.### i hvilket format tallet, der er defineret 

under _VAR_NUM, skal graveres. 

Er for eksempel 12.35 gemt under _VAR_NUM, har du følgende 

muligheder for at formatere variablet. 

Indtastning Udgave Betydning 

12 Heltal ikke formateret, ingen 

decimaler 

0012 4 heltal, foranstillede nuller, 

ingen decimaler 

< #,_VAR_NUM> 12 4 heltal, foranstillede 

blanktegn, ingen decimaler 

12.35 Heltal og decimaler ikke 

formateret 

12.4 Heltal ikke formateret, 1 

decimal (afrundet) 


decimaler (afrundet) 


decimaler (afrundet) 

Er pladsen foran kommaet ikke nok til visning af det indtastede tal, 

udvides det automatisk. Er det indtastede decimal større end det tal, 

der skal graveres, udfyldes udskriftformatet automatisk med antallet af 

foranstillede og efterstillede nuller. 

Til formatering før decimalpunktet kan der også anvendes blanktegn. 

I stedet for _VAR_NUM kan der også anvendes andre talvariabler 

(f.eks. R0). 



3


3.8 Fræsning 

Indtast en variabel tekst 

Variabel > 

Slet tekst 

Slet 

tekst > 

variabel 

tekst 

Tryk på softkeys "Variabel" og "Variabel tekst", hvis teksten, der 

skal graveres (maks. 200 tegn), skal overtages fra et variabel. 



I stedet for _VAR_TEXT kan der også anvendes et anden 

tekstvariabel. 

Tryk på softkey'en "Slet tekst", hvis hele teksten skal slettes. 

Formatteksten til variablet indføjes ved den aktuelle cursorposition. 

Softkeys "Små bogstaver", "Specialtegn", "Variabel" og "Slet tekst" 

ses kun hvis cursoren placeres i indtastningsfeltet for 

graveringsteksten. 



Justering 

Juster tekst til linie 


Graveringstekst 

X0 

R 

Y0 

α0 

Z0 

Z1 

FZ 

W 

DX1 

DX2 

α1 

α2 

XM 

YM 

Juster tekst til cirkelbue 

Juster tekst til cirkelbue 

Referencepunktets position inden for en tekst 

maksimalt 91 tegn 

Referencepunkt i X-retning (abs.) 

Referencepunkt længde polær (alternativt til X0) – (kun ved bøjet justering) 

Referencepunkt i Y-retning (abs.) 

Referencepunkt vinkel polær (alternativt til Y0) – (kun ved bøjet justering) 


Bearbejdningsdybde (abs eller ink) 

Positioneringstilspænding dybde 

Tegnhøjde 

Tegnafstand 

Samlet bredde (alternativt til DX1) – (kun ved lineær justering) 

Tekstretning (kun ved lineær justering) 

Åbningsvinkel (alternativt til DX1) – (kun ved bøjet justering) 

Midtpunkt cirkelbue (abs) – (kun ved bøjet justering) 

Midtpunkt cirkelbue (abs) – (kun ved bøjet justering) 



3 

mm 

mm 

mm 

Grader 

mm 

mm 

mm/min 

mm/tand 

mm 

mm 

mm 

Grader 

Grader 

mm 

mm


3 3.9 Måling 

3.9 Måling 

3.9.1 Mål arbejdsstykkenulpunkt 

Skal nulpunktet for arbejdsstykket fastlægges inden for et program 

ved hjælp af en elektronisk måletaster, skal du anvende funktionen 

"Nulpunkt arbejdsstykke". 

Skal der for eksempel fremstilles flere arbejdsstykker, kan der under 

opspændingen af det næste arbejdsstykke i skruestikken opstå en 

forskydning mellem det gamle og nye arbejdsstykkenulpunkt. Det nye 

nulpunkt kan fastlægges ved udmåling af arbejdsstykkekanter og 

gemmes i en nulpunktsforskydning eller i en GUD. 

Måletaster 

Y 

X0 ny 

X0 gammel 

X 

Arbejdsstykke 

Opspænding i 

skruestik 

Forskydning 

Arbejdsstykkets opspænding med forskydning til foregående opspænding 

Også selv om der bearbejdes flere opspændte arbejdsstykker 

parallelt, kan nulpunktet for hvert arbejdsstykke bestemmes først. 

Y 

Måletaster 

Arbejdsstykke 

1 

Arbejdsstykke 

2 

Flere arbejdsstykkeopspændinger 

Arbejdsstykke 

3 

Arbejdsstykke 

4 

For at fastlægge nulpunktet for et arbejdsstykke inden for et program, 

kan der kun anvendes en elektronisk måletaster. Denne skal 

kalibreres forinden (se kapitel "Kalibrering af elektronisk 

måleværktøj"). I værktøjsstyringen skal måletasteren altid være af 

typen 3D-taster. 



X 

3


3.9 Måling 

X 

... Z 

Nulpunkt 

arbejdst. > 

Ved en automatisk måling køres måletasteren først i ilgang til 

tilkørselspositionen og derefter med måletilspænding til 

arbejdsstykkets kant og tilbage igen. Måletilspændingen er fastlagt i 

en maskinparameter. 


Arbejdsstykkenulpunktet beregnes under hensyntagen til 

værktøjsradius og gemmes i en nulpunktsforskydning. 

Sæt en elektronisk måletaster i spindlen (se kapitel 

"Programmering af værktøj, korrekturværdi og spindelhastighed"). 

Tryk på softkeys "Diverse" og "Nulpunkt arbejdsst.". 

Med softkey'en angives i hvilken akseretning arbejdsstykket først 

skal tilkøres. 

Indtast værdierne for de enkelte parametre. 


Gentag fremgangsmåden for de to andre akser. 


T Værktøj af typen 3D-taster 

X 

Y 

Z 

Tilkørselsposition i X-retning (abs.) 

Tilkørselsposition i Y-retning (abs.) 

Tilkørselsposition i Z-retning (abs.) 

Nulpktf Nulpunktsforskydning, i hvilken nulpunktet for arbejdsstykket skal gemmes. 

• Basisnulpunktsforskydning 

• Nulpunktsforskydning (værdierne gemmes i grovforskydningen og eksisterende 

værdier slettes i finforskydningen.) 

• GUD-data (måleresultatet for f.eks. yderligere beregninger 

(tolerancekontrol, etc.) kan forespørges i GUD E_MEAS.) 

Tilkørselsretning 

+: måletasteren kører i plusretning mod arbejdsstykket 

–: måletasteren kører i minusretning mod arbejdsstykket 

Ved tilkørselspositionen i Z-retningen bortfalder denne parameter, da der kun kan 

køres i negativ retning til arbejdsstykket. 

X0, Y0, Z0 Sat position for arbejdsstykkets kant mm 



mm 

mm 

mm 

3


3 3.9 Måling 

3.9.2 Måling af værktøj 

Skal værktøjets slid kontrolleres under bearbejdningen af et 

arbejdsstykke, skal du anvende funktionen "Måling værktøj". 

I et program kan værktøjet kun udmåles med en elektronisk 

måletaster, som skal kalibreres forinden. 

Under målingen kan der tages hensyn til en tværgående forskydning 

eller længdeforskydningen V. Er værktøjets længste sted ikke helt ude 

på værktøjet eller den bredeste position ikke nederst på værktøjet, 

kan denne difference medtages i forskydningen. 

Længdeforskydning 

Tværgående forskydning 

Ud fra de beregnede positioner på værktøjsholderreferencepunktet og 

måletasteren samt værktøjskorrekturdataene beregner ShopMill så 

værktøjssliddataene. Slidværdierne indføres automatisk i slidlisten og 

lægges til evt. allerede eksisterende værdier. 

Er sliddet større end det maksimalt tilladte værktøjsslid ΔL eller ΔR, 

udskiftes og spærres værktøjet. Er der intet reserveværktøj, afbrydes 


Under målingen kører værktøjet automatisk med måletilspænding til 

måletasteren. Derefter kører værktøjet først til returplanet og derefter 

tilbage til værktøjsskiftepunktet. 

Afhængigt af værktøjstypen og måletypen (radius/længdemåling) 

måler ShopMill automatisk med roterende eller stillestående spindel. 

Radius udmåles altid i omvendt rækkefølge med roterende spindel. 



3


3.9 Måling 

Måling af 

længde -eller- 

Måling 

værktøj > 

Måling af 

radius 

Værktøjets længde måles med en stillestående spindel. Er diameteren 

for den fræser, der skal måles dog større end måletasterens diameter, 

måles der med roterende spindel i omvendt retning. Værktøjet køres 

så ikke midt hen over måletasteren, men med dets yderkant over 

måletasterens midtpunkt. 

Kør værktøjet omtrent til midten af måletasterens måleflade 

(se kapitel "Lige eller cirkelformede banebevægelser"). 

Tryk på softkeys "Diverse" og "Måling værktøj". 

Vælg med softkey'en, om værktøjets radius eller længde skal 

måles. 


T Værktøj, der skal måles 

D Værktøjets skærnummer 

V Tværgående forskydning (hvis nødvendig) – kun ved måling af længde 

Længdeforskydning (hvis nødvendig) – kun ved måling af radius 

ΔL Maks. tilladt slidværdi (se værktøjsproducentens værktøjsdatablad) – kun ved 

måling af længde 

ΔR Maks. tilladt slidværdi (se værktøjsproducentens værktøjsdatablad) – kun ved 

måling af radius 



mm 

mm 

mm 

mm 

3


3 3.9 Måling 

3.9.3 Justering af måletaster 

Justering 

taster > 

Måling 

værktøj > 

Skal værktøjet udmåles med en måletaster, skal måletasterens 

position først udregnes på planet i forhold til maskinens nulpunkt. 

Denne positionsbestemmelse kan du enten udføre i et program 

(se nedenfor) eller allerede under klargøringen (se kapitel "Betjening" 

"Justering af måletaster"). 

Der skal anvendes et kalibreringsværktøj af typen fræser til justering 

af måletasteren. Værktøjets længde og radius/diameter skal forinden 

indtastes i værktøjslisten. 

Kalibreringen sker automatisk med måletilspænding. 

Afstandene mellem maskinens nulpunkt og måletasteren beregnes og 

gemmes i et internt dataområde. 

Sæt kalibreringsværktøjet i (se kapitel "Programmering af værktøj, 

korrekturværdi og spindelhastighed"). 

Kør kalibreringsværktøjet omtrent til midten af måletasterens 

måleflade (se kapitel "Lige eller cirkelformede banebevægelser"). 

Tryk på softkeys "Diverse" og "Måling værktøj". 

Tryk på softkey'en "Justering taster". 

Vælg om kun længden eller både længden og diameteren på 

tasteren skal justeres. 



3


3.10 Forskellige funktioner 


3.10.1 Indlæs underprogram 

Skal der bruges de samme bearbejdningsskridt til programmeringen af 

forskellige arbejdsstykker, kan disse bearbejdningsskridt defineres 

som et selvstændigt underprogram. Dette underprogram kan derefter 

indlæses i alle programmer. På den måde bortfalder en hyppig 

programmering af de samme bearbejdningsskridt. 

ShopMill skelner ikke mellem hoved- og underprogrammer. Dvs. der 

indlæses et "normalt" arbejdsskridt- eller G-kode-program i et andet 

arbejdsskridtprogram som underprogram. 

I underprogrammet kan du ligeledes indlæse et underprogram. 

Den maksimale forgreningsdybde er 8 underprogrammer. 

Inden for de sammenkædede blokke kan du ikke indføje et 

underprogram. 

Skal et arbejdsskridtprogram indlæses som underprogram, skal 

programmet forinden være beregnet (indlæs programmet i modus 

maskine auto eller udfør en simulering). Dette er ikke nødvendigt for 

G-kode-underprogrammer. 

Underprogrammet skal altid gemmes i NCK-primærlageret 

(i et selvstændigt bibliotek "XYZ" eller i bibliotekerne "ShopMill", 

"Hovedprogrammer", "Underprogrammer"). 

Skal der indlæses et underprogram, som er gemt på et andet drev, 

kan G-kode-kommandoen "EXTCALL" anvendes. 

Eksempel: Indlæs programmet "Form25_1.mpf" på CompactFlash 

Card til ShopMill-versionen på NCU (HMI Embedded): 

EXTCALL "C:\FORM25_1.MPF" 

Du bedes være opmærksom på at ShopMill indlæser indstillingerne 

fra underprogrammets programhoved når underprogrammet indlæses. 

Disse indstillinger er stadig aktive også når underprogrammet er 

afsluttet. 

Skal indstillingerne fra hovedprogrammets programhoved igen 

aktiveres, kan de ønskede indstillinger igen udføres i 

hovedprogrammet efter at underprogrammet er indlæst 

(se kap. "Ændring i programindstillingerne"). 



3


3 3.10 Forskellige funktioner 

Under- 

program > 

Du kan oprette et ShopMill- eller G-kode-program, som 

underprogram i et andet program. 

Placer cursoren i hovedprogrammets arbejdsplan på den 

programblok, bag ved hvilken underprogrammet skal indlæses. 

Tryk på softkeys "Diverse" og "Underprogram". 

Angiv stien for underprogrammet, hvis det ønskede underprogram 

ikke er gemt i det samme bibliotek som hovedprogrammet. 

Bibliotek Sti, der skal vælges 

ShopMill ShopMill 

Selvstændigt bibliotek XYZ XYZ 

Hovedprogrammer MPF 

Underprogrammer SPF 

Indtast underprogrammets navn, som skal indføjes. 

Filafslutningen (*.mpf eller *.spf) skal kun indtastes, hvis 

underprogrammet ikke har den filafslutning, som er forindstillet for 

biblioteket, i hvilket underprogrammet er gemt. 

Bibliotek Forindstillet filafslutning 

ShopMill *.mpf 

Selvstændigt bibliotek XYZ *.mpf 

Hovedprogrammer *.mpf 

Underprogrammer *.spf 

Underprogrammet udføres så også på positionsmønsteret. 


Åbningen af et underprogram indføjes i hovedprogrammet. 



3



3.10.2 Gentag programblokke 

Planfræsning 

N u lpk t.forsky d. 

Udføre 

Nulpkt.forskyd. 

Udføre 


Udføre 


Udføre 

Indlæs underprogram 

Programslut 

PLANFRÆ 

Lomme 

Lomme 

Lomme 

Lomme 

Hent 

underprogrammet 

"Lomme_b" 

Skal bestemte skridt udføres flere gange under bearbejdningen af et 

arbejdsstykke, er det nok at programmere disse bearbejdningsskridt 

en gang. ShopMill giver nemlig mulighed for at gentage 


Programblokke, som skal gentages, skal markeres med et start- og 

slutmærke. Disse programblokke kan så indlæses op til 9999 gange 

inden for et program. Mærkerne skal være entydige, dvs. have 

forskellige navne. Der må ikke anvendes navne der også anvendes i 

NCK. 

Mærker og gentagelser kan også angives på et senere tidspunkt, dog 

ikke inden for sammenkædede programblokke. 



3



Sæt 

mærke > 

Sæt 

mærke > 

Gentagelse 

> 

Derudover har du mulighed for at anvende det samme mærke både 

som slutmærke for tidligere programblokke og som startmærke for de 

efterfølgende programblokke. 

Gentag programblokke 

Tryk på softkeys "Diverse" og "Sæt mærke". 

Indtast et navn. 


Bag den aktuelle blok indføjes et startmærke. 

Indtast programblokkene, som skal gentages på et senere 

tidspunkt. 

Tryk på softkeys "Diverse" og "Sæt mærke". 

Indtast et navn. 


Bag den aktuelle blok indføjes et slutmærke. 

Fortsæt programmeringen fra det sted, hvor programblokkene 

skal gentages. 

Tryk på softkeys "Diverse" og "Gentag". 

Indtast navnet på start- og slutmærket samt antallet af 

gentagelserne. 


De markerede programblokke bliver gentaget. 



3



3.10.3 Ændring i programindstillingerne 

Indstil- 

linger > 

3.10.4 Hent nulpunktsforskydninger 

Alle parameter, der er fastlagt i programhovedet, undtagen 

måleenheden, kan ændres på vilkårlige steder i programmet. 

Indstillingerne i programhovedet er selvholdende, dvs. de gælder indtil 

de ændres. 

Definer et nyt råemne i f.eks. arbejdsskridtprogrammet, hvis det 

synlige udsnit skal ændres under simuleringen. 

Dette er hensigtsmæssigt ved funktionerne nulpunktsforskydninger, 

koordinattransformationer, cylinderkappetransformation og drejning. 

Programmer først de ovenstående funktioner og fastlæg derefter et 

nyt råemne. 

Tryk på softkeys "Diverse" og "Indstillinger". 

Indtast de ønskede parameter. 

En beskrivelse af parameteren findes i kap. "Anlæg nyt program". 


Programmets nye indstillinger overtages. 

Du kan hente nulpunktsforskydninger (G54 osv.) ind i ethvert program. 

Disse forskydninger kan evt. anvendes, hvis arbejdsstykker med 

forskellige råemnedimensioner skal bearbejdes med det samme 

program. Forskydningen tilpasser så arbejdsstykkenulpunktet for det 

nye råemne. 



3



Nulpunkt 

forsk. > 

Nulpunkt 

forsk. 

i 

program 

Transfor- 

mationer > 

Y 

M 

Y 

Y 

NP2 

NP1 



X 

X 

Y 

NP3 

Nulpunktsforskydning i X- og Y-retning 

X 

X 

M 

Nulpunktsforskydningerne fastlægges i nulpunktsforskydningslisten 

(se kap. "Definition af nulpunktsforskydninger"). Der kan du også 

kontrollere koordinaterne for den valgte forskydning. 

Tryk på softkeys "Diverse", "Transformationer" og "Nulpunkt 

forsk.". 

Vælg en af nulpunktsforskydningerne eller en basisforskydning. 

-eller- 

Indtast den ønskede forskydning direkte i indtastningsfeltet. 

-eller- 

Tryk på softkey'en "Nulpunkt forsk.". 


-og- 

Vælg en nulpunktsforskydning. 

-og- 

Tryk på softkey'en "i program". 

Nulpunktsforskydningen overtages i parametermasken. 

Når nulpunktsforskydningerne skal deaktiveres, skal der vælges en 

basisforskydning eller indtastes et nul i feltet. 

3



3.10.5 Definition af koordinattransformationer 

For at forenkle programmeringen, kan du transformere 

koordinatsystemet. Du kan anvende denne mulighed til f.eks. at dreje 

koordinatsystemet. 

Koordinattransformationer gælder kun for det aktive program. 

Du kan definere en forskydning, rotation, skalering eller spejling. 

I den forbindelse kan du vælge mellem en ny eller en ekstra 

koordinattransformation. 

Ved en ny koordinattransformation deaktiveres alle tidligere 

definerede koordinattransformationer. En ekstra 

koordinattransformation gælder oven i den netop aktive 


• Forskydning 

Der kan programmeres en forskydning af nulpunktet for hver akse. 

Forskydning ny 

Forskydning ekstra 

• Rotation 

Hver akse kan drejes omkring en bestemt vinkel. En positiv vinkel 

svarer til en drejning mod uret. 

Rotation ny 

Rotation ekstra 



3



• Skalering 

Der kan indtastes en målestoksfaktor for det aktive 

bearbejdningsniveau samt for værktøjsaksen. De programmerede 

koordinater multipliceres derefter med denne faktor. 

Du bedes være opmærksom på at skaleringen altid er baseret på 

arbejdsstykkets nulpunkt. Hvis du ønsker at forstørre en lomme, hvis 

midtpunkt ikke svarer til nulpunktet, forskydes lommens midtpunkt 

under skaleringen. 

Skalering ny 

Forskydning, rotation og skalering 

Skalering ekstra 

• Spejling 

Du har også mulighed for at spejle alle akser. 

Angiv den akse, som skal spejles. 

Du bedes være opmærksom på at fræserens bevægelsesretning 

(modløb/medløb) spejlvendes. 



3



Forskydning 

> ... 

Transfor- 

mationer > 

Spejling 

> 

Spejling ny 

Spejling af X-aksen 

Y 

Spejling af X-aksen 

Spejling ekstra 

Tryk på softkeys "Diverse" og "Transformationer". 

Vælg koordinattransformationen med softkey'en. 

Vælg om der skal programmeres en ny eller en ekstra 


Indtast de ønskede koordinater. 



X 

3



3.10.6 Cylinderkappetransformation 

Funktion 

Cylinderkappetransformationen anvendes til bearbejdning af 

• kilespor på koniske emner, 

• tværspor på koniske emner, 

• vilkårligt løbende spor på koniske emner. 

Funktionen cylinderkappetransformation er en software-option. 

Sporenes forløb programmeres baseret på den udrettede, plane 

cylinderkappeflade. Programmeringen kan ske med ret linie/cirkel, 

bore- eller fræsecykler eller fræsning af kontur (fri konturprogrammering). 

Cylinderkappetransformationen findes i to eksempler: 

• Notvægkorrektur fra 

• Notvægkorrektur til (kun banefræsning) 

Notvægkorrektur fra Når notvægkorrekturen er 

deaktiveret, fremstilles vilkårligt 

løbende noter med parallelle 

vægge, når værktøjsdiameteren er 

den samme som sporets bredde. 

Notvæggene er ikke parallelle, når 

sporets bredde er større end 

værktøjsdiameteren. 

Til bearbejdningen programmeres sporets kontur. 



Z 

Y 

X 

Kilespor Tværspor 

Notvægkorrektur fra 

3



Notvægkorrektur til Når notvægkorrekturen er 

aktiveret, fremstilles vilkårligt 

løbende noter med parallelle 

vægge, også når sporets bredde 

er større end værktøjsdiameteren. 

Parallelt begrænset 

kilespor, 

Notvæ gkorrektur til 

Notens kontur må ikke programmeres til bearbejdningen, men 

derimod den tænkte midtpunktsbane for en bolt, der føres i noten, 

hvorved bolten skal køre langs med hver væg. Sporets bredde 

fastlægges af parameteren D. (Se også kap. "Eksempel 5: 

Notvægkorrektur".) 

Programmering Den grundlæggende procedure for programmeringen er som følger: 

Cylinderkappe 

> 

Transfor- 

mationer > 

1. Vælg en nulpunktsforskydning til cylinderkappetransformationen 

(f.eks. nulpunktet forskydes på midtpunktet af cylinder-endefladen) 

2. Positioner Y-aksen (Y-aksen skal positioneres før 

cylinderkappetransformationen, da den defineres anderledes efter 

transformationen) 

3. Start cylinderkappetransformationen 

4. Vælg nulpunktsforskydningen til bearbejdningen på den udrettede 

cylinderkappe (f.eks. forskyd nulpunktet til tegningsskitsens 

nulpunkt) 

5. Programmer bearbejdningen (f.eks. indtast kontur og 

banefræsning) 

6. Slå cylinderkappetransformationen fra 

Simuleringen af den programmerede cylinderkappetransformation 

vises som kappeudretning. 

De nulpunktsforskydninger, der er aktive før 

cylinderkappetransformationen vælges, er ikke længere aktive når 

funktionen slås fra. 

Tryk på softkeys "Diverse", "Transformationer" og 

"Cylinderkappe". 



3




Transformation 

Cylinderkappetransformation slås til/fra (se også nedenstående eksempel) 

∅ Cylinderdiameter (kun tilsluttet under transformationen) mm 

Notvægkorr. Notvægkorrektur slås til/fra (kun tilsluttet under transformationen) 

D Forskydning til programmeret bane 

(kun tilsluttet under notvægkorrektur) 

Udvidelser af den frie konturprogrammering 

Generelt Ved konturer (f.eks. noter) på en cylinder angives ofte vinkelangivelser 

for længderne i omkredsretningen for cylinderkappefladen (f.eks. Yakse). 

Hertil findes der nogle udvidede funktioner i den frie 

konturprogrammering under funktionen "Fræsning af kontur". 

Alt efter valgt akse (valget sker via displayets maskinparameter) kan 

du indtaste længden som vinkelangivelse. 

Startpunkt I masken med valget af startpunktet kan også funktionen cylinderkappetransformation 

slås til eller fra med softkey'en "Alternativ". 

Når funktionen er tilsluttet tilbydes diameteren ∅ for cylinderen. 

Konturelementer 

Maskerne "Ret linie horisontal/vertikal/diagonal" og "Cirkelbue" 

udvides med vinkelparametrene Xα, Iα eller Yα, Jα når 

cylinderkappetransformationen er tilsluttet, afhængigt af aksen og det 

pågældende emne. 

Henvisninger 

I grafikken angives udrettelsens mål i mm. 



mm 

3



3.10.7 Drejning 

Ved hjælp af H/V-hoveder eller drejeborde kan skrå planer fremstilles 

eller bearbejdes. 

I den forbindelse skal maskinens drejeakser (A, B, C) ikke 

programmeres, men drejningerne angives direkte om 

geometriakserne (X, Y, Z) for arbejdsstykkekoordinatsystemet, som 

beskrevet i den pågældende tegningsskitse. 

Arbejdsstykkekoordinatsystemets drejning omregnes så automatisk i 

programmet under bearbejdningen af arbejdsstykket til drejninger for 

maskinens pågældende drejeakser. 

Maskinens drejeakser kan alternativt også programmeres direkte, 

hvormed der kan oprettes et tilsvarende koordinatsystem til disse 

drejeaksepositioner. Det dannede koordinatsystem afhænger af 

maskinens kinematik. Et program der genereres hertil kan generelt 

ikke anvendes på en anden maskine uden ændringer. 

Drejeakserne drejes altid således at bearbejdningsniveauet for den 

efterfølgende bearbejdning ligger lodret i forhold til værktøjsaksen. 

Under bearbejdningen ligger bearbejdningsniveauerne så fast. 

Når koordinatsystemet drejes omsættes den forinden fastlagte 

nulpunktsforskydning automatisk til den drejede tilstand. 

Den grundlæggende procedure for programmeringen er som følger: 

1. Drej koordinatsystemet i det niveau, i hvilket der skal bearbejdes. 

2. Programmer bearbejdningen som sædvanligt i X-/Y-plan. 

3. Drej koordinatsystemet tilbage igen. 

Ved tilkørsel til den programmerede bearbejdning i det drejede plan 

kan softwaregrænseafbryderen under særlige omstændigheder 

ødelægges. Oven over returplanet kører ShopMill i et sådant tilfælde 

langs med softwaregrænseafbryderen. Ved en kollision under 

returplanet afbrydes programmet for en sikkerheds skyld med en 

alarm. For at forhindre dette, kan du før drejningen f.eks. køre 

værktøjet så tæt på bearbejdningens startpunkt i X/Y-planet eller 

definere returplanet tættere på arbejdsstykket. 

I et drejet niveau er funktionen "Nulpunkt arbejdsstykke" aktiv, men 

ikke funktionen "Måling værktøj". 

I reset-tilstanden og efter power-on bibeholdes de drejede koordinater. 

Dvs. der kan f.eks. kun returneres i +Z-retning fra et skråt hul. 




3



I det følgende forklares de vigtigste parameter til drejning: 

Frikørsel Før akserne drejes kan værktøjet køres hen til en mere sikker 

frikørselsposition. Hvilke frikørsler der er til rådighed fastlægges under 

idriftsættelsen af drejerecorden i parameteren "Frikørselsposition". 

Frikørselsmodus er modal. Ved et værktøjsskift eller efter en 

bloksøgning anvendes den sidst indstillede frikørselsmodus. 


Advarsel 

Frikørselspositionerne skal vælges således at der under en drejning 

ikke kan ske en kollision mellem værktøjet og arbejdsstykket. 

Drejning Vælg om koordinatsystemet skal drejes, for f.eks. at udføre en 

yderligere drejning i det nye koordinatsystem, eller for at tilkøre 

drejeakserne. Hvis der skal udføres en bearbejdning i det drejede 

niveau, skal også drejeakserne køres. 

Dreje-varianter Drejningen kan ske aksevist, over rumvinkel, over projektionsvinkel 

eller direkte. Hvilke dreje-varianter maskinen har til rådighed 

fastlægges af maskinfabrikanten under justeringen af funktionen 

"Drejning". 


• Ved en aksevis drejning drejes koordinatsystemet omkring de 

enkelte akser, hvorved hver drejning starter fra den foregående. 

Aksernes rækkefølge kan frit vælges. 

• Under drejning over rumvinkel drejes først om Z-aksen og derefter 

om Y-aksen. Den anden drejning startes fra den første. 

• Under drejning over projektionsvinkel drejes der på samme tid om 

2 akser, dvs. 2 vinkler kan betragtes på samme tid. Den tredje 

drejning starter så fra de to første. 

Akserne kan frit vælges. 

Denne måde anvendes for eksempel til skrå boringer, hvis vinkel 

er udmålt i arbejdsstykketegningens sidebilleder. Sidebillederne 

svarer så til det ikke drejede koordinatsystem. 

• Under en direkte drejning angives rundaksernes ønskede 

positioner. ShopMill beregner heraf et egnet nyt koordinatsystem. 

Værktøjsaksen justeres i Z-retning. Den X- og Y-akse retning, der 

fremkommer heraf, kan udregnes med en forskydning af akserne. 

Drejes koordinatsystemet om Z-aksen kan retningen tilpasses. 



3



Den pågældende positive omdrejningsretning ved de forskellige drejevarianter 

kan ses af hjælpebillederne. 

Retning Ved drejesystemer med 2 drejningsakser kan der nås et bestemt plan 

på to forskellige måder. I parameteren "Retning" kan der vælges 

mellem begge forskellige positioner. +/- svarer herved til en 

drejningsakses større eller mindre værdi. Dette kan påvirke 

arbejdsrummet. 

For hvilken drejningsakse de to positioner kan vælges, fastlægges 

under idriftsættelsen af drejerecorden i parameteren "Retning". 


Kan den ene af de to positioner ikke nås af mekaniske årsager, 

vælges automatisk den anden position, uafhængigt af indstillingen i 

parameteren "Retning". 

Fasthold værktøjsspids For at undgå kollisioner kan du med 5-akse transformationen 

(software-option) opretholde værktøjsspidsens position under 

drejningen. Denne funktion skal være frigivet under justeringen af 

funktionen "Drejning" i parameteren "Sporing VT". 


Drejning 

> 

Udgangs- 

tilling 

Transfor- 

mationer > 

Tryk på softkeys "Diverses", "Transformationer" og "Drejning". 

Tryk på softkey'en "Udgangstilling", hvis udgangsstillingen skal 

genoprettes, dvs. værdierne skal nulstilles. 

Dette anvendes f.eks. til at dreje koordinatsystemet tilbage til 




3




TC Drejerecordens navn 

0: Fjern H/V-hoved, deaktiver drejerecord 

Ingen indtastning: Ingen ændring af indstillet drejerecord 

T Værktøjsbetegnelse 

Frikørsel nej: Værktøjet trækkes ikke tilbage før drejningen 

Z: Værktøjsaksen køres til frikørselspositionen før drejning 

Z, X, Y: Bearbejdningsakserne køres til frikørselspositionen før drejning 

Værkt. maks: Værktøjet trækkes tilbage til software-grænseafbryderen i 

værktøjsretningen 

Værkt. ink: Værktøjet trækkes tilbage i værktøjsretningen til den indlæste 

inkrementelle værdi 

Drejning ja: beregning og drejning (drej koordinatsystem og kør drejningsakser) 

nej: kun beregning, ingen drejning (drej kun koordinatsystem, drejningsakserne 

køres ikke) 

Transformation 

Drejning additiv eller ny 

X0 Drejningens referencepunkt mm 

Y0 Drejningens referencepunkt mm 

Z0 Drejningens referencepunkt mm 

Dreje- 

varianter 

Aksevis: Drej koordinatsystemet aksevist 

Rumvinkel: Drejning over rumvinkel 

Projektionsvinkel: Drejning over projektionsvinkel 

Direkte: Positioner rundakserne direkte 

X Aksevinkel (drejning aksevis) i aksernes rækkefølge Grader 

Y Aksevinkel (drejning aksevis) kan ombyttes med "Alternativ" Grader 

Z Aksevinkel (drejning aksevis) Grader 

α Drejningsvinkel i XY-plan om Z-aksen (drejning over rumvinkel) Grader 

β Drejningsvinkel i rummet om Y-aksen (drejning over rumvinkel) Grader 

Xα Aksevinkel (drejning over projektionsvinkel) i aksernes rækkefølge Grader 

Yα Aksevinkel (drejning over projektionsvinkel) kan ombyttes med "Alternativ" Grader 

Zβ Aksevinkel (drejning over projektionsvinkel) Grader 

B Vinkel rundakse 1 (direkte drejning) Grader 

C Vinkel rundakse 2 (direkte drejning) Grader 

WZ Koordinatsystemet drejes om værktøjsaksen (direkte drejning) Grader 

X1 Nyt nulpunkt for den drejede flade mm 

Y1 Nyt nulpunkt for den drejede flade mm 

Z1 Nyt nulpunkt for den drejede flade mm 

Retning Præference omdrejningsretning ved 2 alternativer 

+: større vinkel for aksen på H/V-hovedet/drejebordets skala 

-: mindre vinkel for aksen på H/V-hovedet/drejebordets skala 

Fasthold 

værktøjsspids 

Sporing: Værktøjsspidsens position fastholdes under drejningen. 

Ingen sporing: Værktøjsspidsens position ændrer sig under drejningen. 



3



Forskydningerne før (X0, Y0, Z0) eller efter (X1, Y1, Z1) drejningen 

kan suppleres med yderligere ekstra transformationer 

(se kap. "Nulpunktsforskydninger"). 

Programmeringseksempel Et hjørne skal rejfes på en terning. Som bearbejdningsniveau 

defineres en skrå flade som følger: 

• Ved en aksevis drejning og drejning over rumvinkel drejes først 

koordinatkrydset i XY-planet, således at den øverste kant på 

terningens skrå flade løber parallelt med X-aksen (drejes 45° 

eller α=45° omkring Z-akse). Derefter vippes koordinatkrydset, 

så terningens skrå plan ligger i XY-planet (drejes -54,736° eller 

β=54,736° omkring Y-aksen). 

• Under drejning over projektionsvinkel drejes X- og Y-aksen med 

45°, så at terningens skrå flade ligger i XY-planet. Derefter drejes 

Z-aksen 30°, så X-aksen forløber gennem den skrå flades 

midtpunkt (nulpunktet på den drejede flade). 

25 

30° 

45° 

50 

45° 

25 

Set ovenfra 

Arbejdsstykkenulpunkt 

Nulpunktet 

for den 

drejede flade 

Referencepunktet 

for 

dejning 

54,736° 

Afbildning A 



50 

25 

Arbejdsstykke, der er bearbejdet med et H/V-hoved 

A 

Z 

Y 

X 

45° 

Set fra venstre 

3 

50



Drejning 

Supertisch 

FRÆSER 

Frikørsel: 

Drejning: 

ny 

Projektionsvinkel 

Retning: 

sporing 

Drejning (aksevis) Drejning (rumvinkel) Drejning (projektionsvinkel) 



nej 

3



3.10.8 Ekstra funktioner 

Maskin 

funkt. 

Du kan bl.a. positionere spindlen igen, tilslutte kølevæsken eller 

stoppe bearbejdningen mellem de enkelte bearbejdningsskridt. 

Der er følgende funktioner til rådighed: 

• Spindel 

Fastlæg spindlens omdrejningsretning eller spindelpositionen 

(se kap. "Start, stop og positioner spindlen manuelt") 

• Geartrin 

Indstilling af geartrin, når maskinen er udstyret med gear 


• Øvrige M-funktioner 

Maskinfunktioner, som f.eks. "Luk døren", som maskinfabrikanten 

stiller ekstra til rådighed 


• Kølevæske 

Kølevæske 1/2 tilslutning/frakobling 

• VT spec. fkt. 1 til 4 

Vælg værktøjsspecifikke funktioner 1 til 4, som maskinfabrikanten 

stiller ekstra til rådighed 


• Dvæletid 

Tidsrum, efter hvilket bearbejdningen på maskinen fortsættes 

• Programmeret stop 

Stop bearbejdningen på maskinen, når softkey'en "Program. stop" 

er aktiv (se kap. "Programpåvirkning"). 

• Stop 

Stop bearbejdningen på maskinen 

Tryk på softkeys "Ret linie cirkel" og "Maskinfunkt.". 

Indtast de ønskede parameter. 




3


3 3.11 Indføj en G-kode i arbejdsprogrammet 

3.11 Indføj en G-kode i arbejdsprogrammet 

Der kan programmeres G-kode-blokke inden for et arbejdsprogram. 

Derudover kan du tilføje kommentarer til programmets forklaring. 

Under bearbejdningen af arbejdsskridt-programmer med indføjet 

G-kode-blokke, kontrolleres disse ikke. 

Er der f.eks. indføjet en G-kode-blok G18 til planvalget i et 

arbejdsskridt-program, tages der ikke hensyn hertil. 

En mere præcis beskrivelse af G-kode-blokke i henhold til DIN 66025 

findes i: 

Litteratur: /PG/, Programmeringsmanual principper 


/PGA/, Programmeringsmanual arbejdsforberedelse 


G-kode-blokke kan ikke oprettes før programhoved, efter programslut 

og inden for sammenkædede programblokke. 

ShopMill viser ikke G-kode-blokke i programmeringsgrafikken. 

Tilspænding Efter hver ShopMill-cyklus (boring, fræsning, konturfræsning) er 

tilspændingen G94 (mm/min) aktiv, uafhængigt af hvilke tilspændinger 

der blev programmeret i ShopMill-cyklussen. Tilspændingsværdien F 

er kun aktiv efter en ShopMill-cyklus, hvis G94 blev programmeret i en 

ShopMill-cyklus. 

FOR-løkke 

Der bør dog altid programmeres en tilspænding (G94 eller G95) og en 

tilspændingsværdi (F) i den første G-kode-blok efter en ShopMillcyklus, 

så der ikke opstår uventede bevægelser. 

Skal der i et arbejdsprogram programmeres en FOR-løkke, kan der 

anvendes globale bruger-variabler (GUD7) _E_COUNTER [0] til 

_E_COUNTER [9] af typen INT. 



3

01/2008 Programmering med ShopMill 


Eksempel på en løkkeprogrammering (sinus-bane) 

Programmeret sinus-bane vist grafisk 

Placer cursoren i arbejdsprogrammets arbejdsplan på 

programblokken, efter hvilken der skal indføjes en G-kode-blok. 

Tryk på tasten "Input". 

Indtast de ønskede G-kode-kommandoer eller kommentarer. 

Kommentaren skal altid begynde med et semikolon (;). 



3



Den ny oprettede G-kode-blok markeres i arbejdsplanen med et "G" 

før recordnummeret. 

Programslut 

G-kode i arbejdsprogram 

;Pr ogram med G-kode 



3

4 01/2008 Programmering med G-kode 

Programmering med G-kode 

4.1 Opret et G-kode-program........................................................................................ 4-328 

4.2 Start G-kode-program ............................................................................................. 4-331 

4.3 G-kode-editor .......................................................................................................... 4-333 

4.4 Regneparameter ..................................................................................................... 4-337 

4.5 ISO-sprog................................................................................................................ 4-338 



4

Programmering med G-kode 01/2008 

4 4.1 Opret et G-kode-program 

4.1 Opret et G-kode-program 

Anlæg et G-kodeprogram 

Ny > 

G-kodeprogram 

Skal et program ikke programmeres med ShopMill-funktionerne, kan 

der oprettes et G-kode-program med G-kode-kommandoer inden for 

ShopMill-brugerfladen. 

Du kan programmere en G-kode-kommando i henhold til DIN 66025. 

Derudover giver parametermaskerne hjælp til målingen og til 

programmeringen af konturer, bore- og fræsecykler. Der dannes en 

G-kode ud fra de enkelte masker, som du også kan tilbageoversætte 

til maskerne. Målecyklusunderstøtningen skal være indstillet af 

maskinfabrikanten. 


En mere nøjagtig beskrivelse af G-kode-kommandoer iht. DIN 66025, 

af cykler og målecykler findes i: 

Litteratur: /PG/, Programmeringsmanual principper 


/PGA/, Programmeringsmanual arbejdsforberedelse 


/PGZ/, Programmeringsmanual cykler 


/BNM/, Programmeringsmanual målecykler 


Ønsker du yderligere informationer vedrørende særlige G-kodekommandoer 

eller cyklus-parameter i PCU 50.3 (HMI Advanced), kan 

du åbne en kontekstsensitiv online-hjælp. 

En mere gennemgående beskrivelse af online-hjælpen finder du i: 




Vælg det bibliotek, i hvilket det nye program skal oprettes. 

Tryk på softkeys "Ny" og "G-kode-program". 

Indtast et programnavn. 

Programnavnet må maks. indeholde 24 tegn. Der må anvendes 

alle bogstaver (undtagen specialtegn), tal og understregninger (_). 

ShopMill erstatter automatisk små bogstaver med store bogstaver. 



4

01/2008 Programmering med G-kode 


Hent værktøj 

Yderligere 

> 

i 

program 

-eller- 

Værktøj 

Cyklusunderstøtning 

Kontur 

Opret 

kontur ... 

OK 

... Fræsning 

Tryk på softkey'en "OK" eller tasten "Input". 

G-kode-editoren åbnes. 

Indtast de ønskede G-kode-kommandoer. 

Tryk på softkey'en "Yderligere" og "Værktøj", hvis du vil vælge et 

værktøj fra værktøjslisten. 

-og- 

Placer cursoren på det værktøj, som skal anvendes til 


-og- 

Tryk på softkey'en "i program". 

Det valgte værktøj overtages i G-kode-editoren. 

På den aktuelle cursorposition i G-kode-editoren ses f.eks. følgende 

tekst: T="FRÆSER30" 

I modsætning til en arbejdsskridt-programmering aktiveres de gemte 

indstillinger i værktøjsstyringen ikke automatisk når et værktøj 

indlæses. 

Dvs. ud over værktøjet programmeres også værktøjsskift (M6), 

spindlens omdrejningsretning (M3/M4), spindelhastighed (S...), 

kølevæske (M7/M8) og evt. yderligere værktøjsafhængige funktioner. 

Eksempel: 

... 

T="FRÆSER30" ;hent værktøj 

M6 ;skift værktøj 

M7 M3 S2000 ;tilslut kølevæske og spindel 

... 

Vælg med softkey'en om du vil have hjælp til programmeringen af 

konturer, bore- eller fræsecykler. 

Vælg den ønskede cyklus med softkey'en. 

Indtast parameteren. 


Cyklussen overtages som G-kode i editoren. 



4



Tilbageoversæt. 

Målecyklusunder- 

støtning 

Måling 

fræsning 

Måletast. 

kalibr. ... 

OK 

Tilbageoversæt. 

Onlinehjælp (PCU 50.3, 

HMI Advanced) 

Placer cursoren i G-kode-editoren på en cyklus, når den 

tilhørende parametermaske igen skal åbnes. 

Tryk på softkey'en "Tilbageoversættelse". 

Parametermasken for den valgte cyklus åbnes. 

Ønsker du at skifte tilbage fra en parametermaske direkte til G-kodeeditoren, 

skal du trykke på softkey'en "Edit". 

Skift til den udvidede horisontale softkeyliste. 

Tryk på softkey'en "Måling fræsning". 

Vælg den ønskede målecyklus med softkey'en. 

Indtast parameteren. 


Målecyklussen overtages som G-kode i editoren. 

Placer cursoren i G-kode-editoren på en målecyklus, når den 

tilhørende parametermaske igen skal åbnes. 

Tryk på softkey'en "Tilbageoversættelse". 

Parametermasken for den valgte målecyklus åbnes. 

Ønsker du at skifte tilbage fra en parametermaske direkte til G-kodeeditoren, 


Placer cursoren i G-kode-editoren på en G-kode-kommando eller i 

en cyklusunderstøtnings parametermaske på et indtastningsfelt. 

Tryk på tasten "Help". 

Den tilhørende hjælpefunktion hentes frem. 



4


4 4.2 Start G-kode-program 

4.2 Start G-kode-program 

Simuler et G-kodeprogram 

-eller- 

-eller- 

Når et program startes bearbejdes arbejdsstykket på maskinen som 

angivet under programmeringen. 

Efter programstart i automatisk drift udføres bearbejdningen af 

arbejdsstykkerne så automatisk. Programmet kan dog stoppes til 

enhver tid og bearbejdningen kan startes igen efter ønske. 

For nemt at kunne kontrollere resultatet af programmeringen uden at 

køre maskinakserne, kan starten af programmet simuleres grafisk på 

skærmen. 

Yderligere informationer om simulering findes i kapitlet "Simulering". 

Følgende forudsætninger skal være opfyldt for at et program kan 

startes på maskinen: 

• Styringens målesystem er synkroniseret med maskinen. 

• Der foreligger et program i G-kode. 

• De nødvendige værktøjskorrekturer og nulpunktsforskydninger er 

indtastet. 

• De nødvendige sikkerhedslåse er aktiveret af maskinfabrikanten. 

Når et G-kode-program startes har du de samme funktioner til 

rådighed som ved starten af et arbejdsskridtprogram (se kap. 

"Bearbejd arbejdsstykke"). 


Placer cursoren på det ønskede G-kode-program. 


Programmet åbnes i G-kode-editoren. 

Tryk på softkey'en "Simulering". 

Programmets fulde bearbejdning vises grafisk på skærmen. 

Ønsker du at skifte tilbage fra simuleringen direkte til G-kode-editoren, 




4


4 4.2 Start G-kode-program 

Start G-kode-program 

Start 

Cycle Start 

-eller- 


-og- 

Placer cursoren på det ønskede G-kode-program. 

-og- 


-eller- 

Tryk på softkey'en "Start", når du befinder dig i betjeningsområdet 

"Program". 

ShopMill skifter automatisk til modus "Maskine auto" og henter 

G-kode-programmet ind. 


G-kode-programmets bearbejdning startes på maskinen. 



4


4 4.3 G-kode-editor 

4.3 G-kode-editor 

Hvis du ønsker at ændre rækkefølgen på programblokke inden for et 

G-kode-program, at slette G-koder eller kopiere fra et program til et 

andet, anvendes G-kode-editoren. 

Skal en G-kode ændres i et program, som netop bearbejdes, kan kun 

de G-kode-blokke ændres, som endnu ikke er blevet bearbejdet. 

Disse blokke fremhæves separat. 

Du har følgende funktioner til rådighed i G-kode-editoren: 

• Markering 

Du kan markere en vilkårlig G-kode. 

• Kopiering/indføjning 

G-koder kan kopieres og indføjes inden for et program eller mellem 

forskellige programmer. 

• Klip 

Alle G-koder kan klippes ud og på den måde slettes. G-koden 

forbliver dog i mellemlageret, så G-koden igen kan indføjes et 

andet sted. 

• Søg/Erstat 

I et G-kode-program kan du søge efter en vilkårlig tegnfølge og 

erstatte denne med en anden. 

• Til start/slut 

I G-kode-programmet kan du nemt springe til starten eller til 

slutningen. 

• Nummerering 

Skal en ny eller kopieret G-kode blok indføjes mellem to G-kodeblokke, 

tildeler ShopMill den automatisk et nyt recordnummer. 

Dette recordnummer kan være højere end recordnummeret i den 

efterfølgende blok. Med funktionen "Gennummerering" kan 

G-kode-blokkene gennemnummereres opstigende igen. 



4



Marker G-kode 

Markering 

Kopier G-kode 

Kopiering 

Indføj G-kode 

Indføjning 

Klip G-kode ud 

Klip 

Hvis der skal oprettes eller åbnes et G-kode-program, skifter 

apparatet automatisk til G-kode-editoren. 

Placer cursoren på det sted i programmet, hvor markeringen skal 

begynde. 


Placer cursoren på det sted i programmet, hvor markeringen skal 

slutte. 

G-koden markeres. 

Marker den G-kode, som du vil kopiere. 


G-koden kopieres til mellemlageret og forbliver der selv om der skiftes 

til et andet program. 

Kopier den G-kode, som du vil indføje. 


Den kopierede G-kode indføjes fra mellemlageret i teksten før 

cursorposition. 

Marker den G-kode, som du vil klippe ud. 

Tryk på softkey'en "Klip". 

Den markerede G-kode fjernes og gemmes i mellemlageret. 



4



Søg G-kode 

Søgning 

> 

Søg 

videre 

Søg og erstat G-kode 

Søgning 

> 

Søg/ 

erstat 

Erstat 

alt 

Søg 

videre 

Erstat 



Indtast den tegnfølge, som skal søges. 


G-kode-programmet gennemsøges fremefter efter tegnfølgen. 

Den fundne tegnfølge markeres med cursoren i editoren. 


Den næste fundne tegnfølge vises. 



Tryk på softkey'en "Søg/erstat". 

Indtast den tegnfølge, som skal søges og de tegn, som skal 

sættes ind i stedet for de andre. 


G-kode-programmet gennemsøges fremefter efter tegnfølgen. Den 

fundne tegnfølge markeres med cursoren i editoren. 

Tryk på softkey'en "Erstat alt", hvis den søgte tegnfølge skal 

erstattes i hele G-kode-programmet. 

-eller- 

Tryk på softkey'en "Søg videre", hvis søgningen skal fortsættes 

uden at den søgte tegnfølge erstattes. 

-eller- 

Tryk på softkey'en "Erstat", hvis den søgte tegnfølge skal erstattes 

på dette sted i G-kode-programmet. 



4



Spring til start/slut 

Yderligere 

> 

til 

start 

til 

slut 

Gennummerer G-kodeblokke 

Yderligere 

> 

Gennum- 

merering > 

Tryk på softkeys "Videre" og "til start" eller "til slut". 

Starten eller slutningen af G-kode-programmet åbnes. 

Tryk på softkeys "Yderligere" og "Gennummerering". 

Indtast nummeret på den første blok og recordnummerets 

skridtbredde (f.eks. 1, 5, 10). 


Blokke gennummereres. 

Nummereringen kan afbrydes, hvis recordnummer eller skridtbredde 

0 indtastes. 



4


4 4.4 Regneparameter 

4.4 Regneparameter 

Vis R-parameter 

-eller- 

Søg R-parameter 

Søgning 

> 

Ændring af R-parameter 

Slet R-parameter 

Regneparameter (R-parameter) er variabler, som du kan anvende 

inden for et G-kode-program. 

R-parameter kan læses eller skrives af G-kode-programmer. 

R-parameter, som læses, kan tildeles en værdi i R-parameterlisten. 

Indtastning og sletning af R-parameter kan spærres med 

nøgleafbryderen. 

Tryk på softkey'en "Værk. nulp." eller tasten "Offset". 

Tryk på softkey'en "R-parameter". 

R-parameterlisten åbnes. 


Indtast det søgte parameter-nummer. 


Den søgte parameter vises. 

Placer cursoren på parameterens indtastningsfelt, som skal 

ændres. 

Indtast den nye værdi. 

Parameterens nye værdi overtages med det samme. 

Placer cursoren på parameterens indtastningsfelt, hvis værdien 

skal slettes. 

Tryk på tasten "Backspace". 

Parameterens værdi slettes. 



4


4 4.5 ISO-sprog 

4.5 ISO-sprog 

Er der i ShopMill indstillet ISO-sprog, kan du også oprette og starte 

ISO-sprog-programmer. 


Ved ISO-sprog-programmerne drejer det sig ikke om programmer, 

som oprettes med Siemens G-koden. Se også kapitel "Opret G-kodeprogram". 



4

5 01/2008 Simulering 

Simulering 

5.1 Generelt .................................................................................................................. 5-340 

5.2 Start/afbryd program i standardsimulering.............................................................. 5-341 

5.3 Opstilling set fra oven ............................................................................................. 5-343 

5.4 Opstilling set i 3 planer............................................................................................ 5-344 

5.5 Forstør udsnit.......................................................................................................... 5-345 

5.6 Tredimensional visning ........................................................................................... 5-346 

5.6.1 Ændring af udsnittets position................................................................................. 5-347 

5.6.2 Opdel arbejdsstykket .............................................................................................. 5-348 

5.7 Start/afbryd hurtig visning af formkonstruktion ....................................................... 5-349 

5.8 Gengivelser i hurtig visning..................................................................................... 5-349 

5.9 Tilpas og forskyd arbejdsstykkegrafik..................................................................... 5-351 

5.10 Afstandsmåling........................................................................................................ 5-352 

5.11 Søgefunktion........................................................................................................... 5-353 

5.12 Bearbejd hovedprogramblokke............................................................................... 5-354 

5.12.1 Vælg G-blokke ........................................................................................................ 5-354 

5.12.2 Bearbejd G-kode-program ...................................................................................... 5-355 



5

Simulering 01/2008 

5 5.1 Generelt 

5.1 Generelt 

Standardsimulering 

ShopMill giver mulighed for forskellige omfattende og detaljerede 

simuleringer til visning af bearbejdningsbanerne. 


I simuleringen vises det aktuelle program komplet beregnet og resultat 

opstilles grafisk. 

Der kan vælges mellem følgende opstillinger i simuleringen: 

• Set ovenfra 

• 3 planer 

• Volumenmodel 

Simuleringen anvender hertil de rigtige proportioner for værktøjet og 

arbejdsstykkekonturerne. Cylindriske sænkefræsere, 

keglestubfræsere, keglestubfræsere med hjørneafrunding og koniske 

sænkefræsere vises i den forbindelse som skaftfræsere. 

Værktøjets vandringer vises i farve: 

Rød linie = værktøj kører i ilgang 

Grøn linie = værktøjet kører med bearbejdningsfremføring 

I alle visninger vises den grafiske bearbejdning med tid. Den viste 

bearbejdningstid (i timer/minutter/sekunder) svarer tilnærmelsesvist til 

den tid, som programmet kræver til bearbejdningen på maskinen (inkl. 

værktøjsskift). 

Uret stopper ved interrupts under opstillingen. 

Derudover vises de aktuelle aksekoordinater, override og den 

programblok, der netop bearbejdes. 

Ved en simulering indblændes derudover også det aktive værktøj med 

skærnummer og tilspænding. 

Transformationer Transformationer vises under en simulering eller under en opstilling på 

forskellig vis: 

• Koordinattransformationer (forskydning, skalering, ...) vises iht. 

programmeringen. 

• Cylinderkappetransformationer vises som en afsluttet flade. 

• Efter transformationen drejning slettes de hidtidige bearbejdninger 

i grafikken og derefter vises kun bearbejdningerne i det drejede 

plan (synsretning lodret på det drejede plan). 

• Nulpunktsforskydninger (G54, ...) medfører ingen ændring af 

nulpunktet på grafikken. Dvs. ved multiopspændinger vises 

bearbejdningerne af de enkelte arbejdsstykker over hinanden. 



5


5.2 Start/afbryd program i standardsimulering 

Hurtig visning til 

formkonstruktion 

5.2 Start/afbryd program i standardsimulering 

Start simulering 

Skal der vises et andet udsnit af arbejdsstykket end det ShopMill 

angiver, kan der defineres et nyt råemne i programmet (se kap. 

"Ændring i programindstillingerne"). 

Det er muligt at få vist hovedprogrammernes baner hurtigt. Med denne 

hurtige streggrafik vises alle programmerede positioner (også fra 

nulpunktsforskydninger) som aksebaner fra G1. 


Den hurtige visning til formkonstruktion er kun til rådighed for 

PCU 50.3 (HMI Advanced). 

Forudsætning Det ønskede program 

• Arbejdsprogram eller 

• G-kode-program 

er valgt og er i programeditoren. 

Detaljer 

Standard 

Enkelt- 

record 

Tryk på softkeys "Simulering" og "Standard". 

Tryk på softkeys "Detaljer" og "Enkeltrecord", hvis programmet 

skal bearbejdes blokvist. 

Programmets bearbejdning vises grafisk på skærmen. Maskinakserne 

bevæger sig ikke her. 

Ved arbejdsprogrammerne indlæses dimensionerne for råemnet til 

simuleringen fra programhovedet. 

Hentes der et underprogram ind i et program, fortolker ShopMill 

underprogrammets programhoved og dermed anvendes også det 

råemne, der er defineret heri, under den grafiske opstilling. Også når 

et underprogram er afsluttet forbliver indstillingerne i 

underprogrammets programhoved aktive. 

Skal et hovedprograms råemne bibeholdes, skal oplysningerne 

vedrørende råemnet slettes i underprogrammets programhoved. 

For G-kode-programmer skal råemnets dimensioner eller det ønskede 

udsnit selv angives. 



5


5 5.2 Start/afbryd program i standardsimulering 

Detaljer 

Indstil- 

linger 

Stop simuleringen 

Afbryd simuleringen 

Start simuleringen igen 


Slut 

Ved G-kode-programmerne trykkes der på softkeys "Detaljer" og 

"Indstillinger" og de ønskede dimensioner indtastes (se også kap. 

"Anlæg nyt program; definer råemne"). 

Dimensionerne gemmes til simuleringen af det næste G-kodeprogram. 

Stilles parameteren råemne på "fra", slettes oplysningerne. 

Under simuleringen er tilspændingsoverride aktiveret. 

0%: Simuleringen stopper. 

≥ 100%: Programmet bearbejdes så hurtigt som muligt. 

Tilspændingsoverride til simuleringen skal aktiveres med en 



Tryk på softkey'en "Stop". 

Simuleringen stoppes. 

Tryk på softkey'en "Reset". 

Simuleringen afbrydes og arbejdsstykkets ufærdige råform 

indblændes igen. 


Simuleringen genstartes. 

Tryk på softkey'en "Slut". 

Arbejdsplanen eller programmeringsgrafikken for programmet 

indblændes igen. 



5


5.3 Opstilling set fra oven 

5.3 Opstilling set fra oven 

Visning ovenfra 

Set 

ovenfra 

Med denne softkey vises arbejdsstykket set ovenfra. 

En dybdeopstilling afspejler det aktuelle dybdeniveau i hvilken 

bearbejdningen nu befinder sig i. 

Til en dybdevisning af denne grafik gælder: 

"jo dybere, desto mørkere". 

Tryk på softkey'en "Set ovenfra". 

Arbejdsstykket ses ovenfra. 

Eksempel på et arbejdsstykke set ovenfra: 



5


5 5.4 Opstilling set i 3 planer 

5.4 Opstilling set i 3 planer 

3-plansvisning 

Opstillingen set ovenfra foretages med 2 skridt, ligesom for en teknisk 

tegning. 

Ved opstillingen i 3 planer er der funktioner til udsnit-forstørrelse til 

rådighed. 

Tryk på softkey'en "3-plansvisning". 

3-plansvisningen for det aktuelle arbejdsstykke ses ovenfra. 

Eksempel på et arbejdsstykke i 3-plansvisning: 

Forskyd snitniveauer Med trådkorsets position i billedet set ovenfra fås snitniveauet i det 

pågældende sidebillede. 

Snitniveauerne kan forskydes efter behov i 3 plan-opstillingen. På den 

måde kan skjulte konturer gøres synlige. 

Tryk på en cursortast, hvis snitniveauet skal forskydes i y-planet. 

- ELLER - 

Tryk på en cursortast, hvis snitniveauet skal forskydes i X-aksen. 

- ELLER - 

Tryk på tasten "Page Down" eller "Page Up", hvis snitniveauet 

skal forskydes i z-planet. 



5


5.5 Forstør udsnit 

5.5 Forstør udsnit 

Detaljer 

Zoom 

+ 

-eller- 

+ 

Zoom 

- 

-eller- 

Auto 

Zoom 

Til 

udgangspkt 

Funktionerne for en detaljeret visning af arbejdsstykket tilbydes 

• set ovenfra og 

• i 3 planer 

Tryk på softkey'en "Detaljer". 

-og- 

Tryk på softkey'en "Zoom +", eller tryk på tasten "+", hvis udsnittet 

skal forstørres. 

- ELLER - 

Tryk på softkey'en "Zoom -", eller tryk på tasten "-", hvis udsnittet 

skal formindskes. 

- ELLER - 

Tryk på softkey'en "Auto Zoom", hvis udsnittet automatisk skal 

forstørres til skærmstørrelse. 

- ELLER - 

Tryk på softkey'en "Til udgangspunkt", hvis udsnittets oprindelige 

størrelse skal genoprettes. 

- ELLER - 

Tryk på en cursortast, hvis udsnittet skal forskydes mod højre, 

mod venstre, op eller ned. 



5


5 5.6 Tredimensional visning 

5.6 Tredimensional visning 

Volumenmodel 

Arbejdsstykket vises rumligt som en volumenmodel. Simuleringen 

udlæser den aktuelle bearbejdningssituation. 

På volumenmodellen kan du se skjulte konturer og afbildninger, idet 

• du ændrer positionen for den vertikale akse 

• du skærer volumenmodellen op det ønskede sted. 

Tryk på softkey'en "Volumenmodel". 

Volumenmodellen for det aktuelle arbejdsstykke vises. 

Eksempel på en volumenmodel: 



5


5.6 Tredimensional visning 

5.6.1 Ændring af udsnittets position 

Detaljer 

Volumenmodellen kan betragtes fra forskellige sider. 

Tryk på softkey'en "Detaljer". 

-og- 

Tryk på denne softkey, hvis den venstre side af arbejdsstykket 

skal ses forfra. 

- ELLER - 

Tryk på denne softkey, hvis den højre side af arbejdsstykket skal 

ses forfra. 

- ELLER - 

Tryk på denne softkey, hvis den højre side af arbejdsstykket skal 

ses bagfra. 

- ELLER - 

Tryk på denne softkey, hvis den venstre side af arbejdsstykket 

skal ses bagfra. 



5


5 5.6 Tredimensional visning 

5.6.2 Opdel arbejdsstykket 

Volumenmodellen kan deles og på den måde vises fra forskellige 

vinkler. 

Forudsætning: Den ønskede side på arbejdsstykket er aktiveret. 

Tryk på softkey'en "Opdel". 

Forskyd snitniveauer For at kunne se skjulte konturer, forskydes snitniveauerne til den 

ønskede position med cursor- og "bladren"-tasterne (se også kap. 

"Opstilling set i 3 planer"). 

Den nye indstilling vises efter et øjeblik. 

Eksempel på en opdelt volumenmodel: 



5


5.7 Start/afbryd hurtig visning af formkonstruktion 

5.7 Start/afbryd hurtig visning af formkonstruktion 

Start simulering 

Forudsætning Der er valgt et hovedprogram i programmanageren. 

... 

Formkonst. 

G1-blokke 

Tryk på softkey'en "Simulering" og "Formkonstruktion G1-blokke". 

Øverst i arbejdsvinduet ses programmet i et 2-delt udsnit. Den første 

programblok er markeret. 

Fremstillingen af grafikken starter. 

Forløbsvisning I en meddelelseslinie under det viste arbejdsstykke vises %-satsen for 

hele hovedprogrammet, som er vist i grafikken. 


Afslut 

5.8 Gengivelser i hurtig visning 

Vælg 3D-visning 

Vælg 2D-visning 

Tryk på softkey'en "Afslut". 

Der vendes tilbage til programmanageren. 

Skiftes der betjeningsområde afbrydes grafikkens opstilling. Vendes 

der tilbage til betjeningsområdet programmanager fortsættes den. 

Der kan skiftes mellem 2D- og 3D-visning til enhver tid. I den valgte 

visning kan arbejdsstykket drejes i alle retninger. 

Tryk på softkey'en "3D-View". 

Tryk på softkey'en "X/Y-View". 

- ELLER - 

Tryk på softkey'en "X/Z-View". 

- ELLER - 

Tryk på softkey'en "Y/Z-View". 

Arbejdsstykket fremstilles til visningen. 



5


5 5.8 Gengivelser i hurtig visning 

Ændring af position i 3D Grafikken kan roteres både i X, Y eller Z-akseretning. 

Detaljer 

opefter 

nedefter 

mod 

venstre 

mod 

højre 

Drejning 

Tryk på softkeys "Detaljer" og "Drejning". 

Tryk på softkey'en "opefter". 

- ELLER - 

Tryk på softkey'en "nedefter". 

- ELLER - 

Tryk på softkey'en "mod venstre". 

- ELLER - 

Tryk på softkey'en "mod højre". 

- ELLER - 

Tryk på en af cursortasterne. 

I det venstre nederste hjørne kan du se drejningerne ved hjælp af et 

koordinatsystem. 


Anvisningerne aktiveres og det viste arbejdsstykke vises med den 

ønskede akse-drejning. 



5


5.9 Tilpas og forskyd arbejdsstykkegrafik 

5.9 Tilpas og forskyd arbejdsstykkegrafik 

Forstør visning 

Detaljer 

Forstørrelse 

Forstørrelse 

formindskelse 

-eller- 

Formindsk visning 

Detaljer 

Formindskelse 

+ 

Forstørrelse 

formindskelse 

-eller- 

Automatisk 

billedstørrelse 

Detaljer 

Automat. 

billedstørrelse 

Forstørrelse 

formindskelse 

Størrelsen på den viste grafik kan tilpasses efter dine ønsker. 

Tryk på softkey'en "Detaljer" og "Forstørrelse formindskelse". 

Tryk på softkey'en "Forstørrelse" 

eller tryk på tasten "+". 

Grafikudsnittet forstørres. 


Der tilføjes ekstra softkeys i den vertikale softkeyliste. 

Tryk på softkey'en "Formindskelse" 

eller tryk på tasten "-". 

Grafikudsnittet formindskes. 


Tryk på softkey'en "Automat. billedstørrelse". 

Grafikudsnittet tilpasses skærmen. 

Ved den automatiske tilpasning tages der hensyn til de største 

udvidelser på arbejdsstykket i de enkelte akser. 



5


5 5.10 Afstandsmåling 

Forskyd grafikposition 

Detaljer 

opefter 

Centrering 

... 

Forskydning 

mod højre 

5.10 Afstandsmåling 

Mål afstand 

Detaljer 

Marker 

punkt A 

Marker 

punkt B 

Afstand 

Tryk på softkey'en "Detaljer" og "Forskydning". 

Tryk på softkey'en "opefter", "nedefter", "mod venstre" eller "mod 

højre". 

- ELLER - 


- ELLER - 

Tryk på softkey'en "Centrering". 

Grafikudsnittet forskydes så opefter, nedefter, mod venstre eller mod 

højre eller justeres i skærmens midte. 

Med to markeringer i grafikken kan den direkte vandring 

(rumdiagonalen) mellem to punkter på arbejdsstykket måles og vises. 

Tryk på softkey'en "Detaljer" og "Afstand". 

Kør aksekrydset til den ønskede position. 

Tryk på softkey'en "Marker punkt A", for at bestemme det første 

punkt. 

Positioner markøren på det andet ønskede punkt og tryk på 

softkey'en "Marker punkt B". 

De valgte punkter markeres grafisk. 

Afstanden mellem de to punkter beregnes og kan aflæses i 

meddelelseslinien under grafikken. 

Gentag fremgangsmåden hvis der skal måles yderligere afstande. 



5


5.11 Søgefunktion 

5.11 Søgefunktion 

Vælg blok i en grafik 

Detaljer 

opefter 

-og- 

-og- 

Søg 

blok 

... 

Søgning 

mod højre 

Med funktionen søgning har du mulighed for at springe til en blok for 

en markeret position i arbejdsstykkevisningen. 

Tryk på softkeys "Detaljer" og "Søgning". 

Musen skifter til et trådkors. 

Tryk på softkey'en "opefter", "nedefter", "mod venstre" eller "mod 

højre", for at placere trådkorset på den ønskede position og 

bekræft punktet med tasten "Input". 

- ELLER - 

Tryk på en af cursortasterne, for at placere trådkorset og bekræft 

punktet med tasten "Input". 

- ELLER - 

Positioner trådkorset direkte ved den ønskede position og tryk på 

softkey'en "Søg blok". 

Det valgte punkt bliver farvet. 

Den blok, der hører til det valgte punkt, søges og vises med farve i 

programudsnittet på grafikken. 

Undermenuen Editering giver yderligere mulighed for at søge efter 

bestemte blokke. 



5


5 5.12 Bearbejd hovedprogramblokke 

5.12 Bearbejd hovedprogramblokke 

5.12.1 Vælg G-blokke 

Søg blok via string 

Editering 

Søgning 

Søgning 

Søg blok via 

recordnummer 

Editering 

Ok 

Gå 

til 

Spring til start/slut 

Editering 

Program- 

start 

Program- 

slut 

Under den hurtige visning står du automatisk i G-kode-editoren. 

Det viste program er åbnet. Du har nu forskellige muligheder for at 

bearbejde hovedprogrammet. 

I det åbnede hovedprogram kan du på forskellige måder komme til 

den blok, der skal bearbejdes direkte eller via søgefunktionen. 

Tryk på softkeys "Editering" og "Søgning". 

Vinduet "Søg fra cursorposition" åbnes. 

I indtastningsfeltet "Søgning:" indtastes den ønskede tegnfølge. 


Søgningen startes. 

Blev der fundet en blok, vises den i programudsnittet med farve. 

Tryk på softkeys "Editering" og "Gå til". 

Vinduet "Gå til ...." åbnes. 

I indtastningsfeltet "Recordnummer ..." indtastes den ønskede 

G-blok, og derefter trykkes der på softkey'en "OK". 

Søgningen startes. 

Blev der fundet en blok, vises den markeret i programudsnittet. 

Tryk på softkeys "Editering" og "Programstart" eller "Programslut". 

I programudsnittet vises den første eller den sidste blok i det åbnede 

hovedprogram med farve. 



5


5.12 Bearbejd hovedprogramblokke 

Scroll gennem program 

Positioner cursoren i programudsnittet. 


De bevæges opefter, nedefter, mod venstre eller mod højre inden for 

hovedprogrammet. 

Afbryd søgning Søgningen kan afbrydes til enhver tid. 

Tryk på softkey'en "Afbryd". 

Afbrydelse 

5.12.2 Bearbejd G-kode-program 

Ændre og gemme Gblokke 

Editering 

Over- 

skriv 

Indføj 

Gem 

fil 

Den valgte blok kan redigeres og derefter gemmes. 

Tryk på softkey'en "Editering". 

Bearbejd den markerede blok i programudsnittet. 

Overskrivningsmodus er automatisk aktiveret. 

- ELLER - 

Tryk på softkey'en "Overskriv". 

Softkey'en ændrer sig til "Indføj". 

Nu kan enkelte blokke indføjes. 

Tryk på softkey'en "Gem fil". 

Ændringerne gemmes i filen. 

Arbejdsstykkegrafikken genoprettes. 



5


5 5.12 Bearbejd hovedprogramblokke 

Til notitser 



5

6 01/2008 Filhåndtering 

Filhåndtering 

6.1 Programstyring med ShopMill................................................................................. 6-358 

6.2 Programstyring med ShopMill på NCU (HMI-Embedded sl) .................................. 6-359 

6.2.1 Åben program ......................................................................................................... 6-361 

6.2.2 Start program .......................................................................................................... 6-362 


6.2.4 Start G-kode-program fra netværksdrev................................................................. 6-365 


6.2.6 Marker flere programmer ........................................................................................ 6-367 

6.2.7 Kopier/omdøb bibliotek/program............................................................................. 6-368 

6.2.8 Slet bibliotek/program ............................................................................................. 6-369 

6.2.9 Gem/indlæs værktøjs-/nulpunktdata....................................................................... 6-370 

6.3 Programstyring med PCU 50.3 (HMI Advanced).................................................... 6-373 

6.3.1 Åben program ......................................................................................................... 6-375 

6.3.2 Start program .......................................................................................................... 6-376 


6.3.4 Indlæs/udlæs program ............................................................................................ 6-379 

6.3.5 Start G-kode-program fra harddisk eller diskette-/netværksdrev............................ 6-380 


6.3.7 Marker flere programmer ........................................................................................ 6-382 

6.3.8 Kopier/omdøb/forskyd bibliotek/program ................................................................ 6-383 

6.3.9 Slet bibliotek/program ............................................................................................. 6-385 

6.3.10 Gem/indlæs værktøjs-/nulpunktdata....................................................................... 6-385 



6

Filhåndtering 01/2008 

6 6.1 Programstyring med ShopMill 

6.1 Programstyring med ShopMill 

Alle programmer til bearbejdning af arbejdsstykker, som dannes i 

ShopMill, gemmes i et NCK-primærlager. 

Med programmanageren kan du til enhver tid få adgang til disse 

programmer, for at starte dem, ændre dem eller kopiere og omdøbe 

dem. Programmer, som der ikke er brug for, kan slettes for at give 

mere lagerplads til andre programmer. 

Til udveksling af programmer og data med andre arbejdsstationer har 

ShopMill forskellige muligheder: 

• Egen harddisk (kun PCU 50.3) 

• CompactFlash Card 

• Diskettedrev (kun PCU 50.3) 

• USB/netværksforbindelse 

De følgende kapitler forklarer også programstyringen for ShopMill på 

NCU (HMI-Embedded sl) eller PCU 50.3 (HMI-Advanced). 

Undersøg hvilken ShopMill version du har og læs så enten kapitlet 

"Programstyring med ShopMill på NCU (HMI-Embedded sl)" eller 

kapitlet "Programstyring med PCU 50.3 (HMI-Advanced)". 



6

01/2008 Filhåndtering 

6 6.2 Programstyring med ShopMill på NCU (HMI-Embedded sl) 

6.2 Programstyring med ShopMill på NCU (HMI-Embedded sl) 

Med ShopMill-versionen på NCU (HMI-Embedded sl) gemmes 

samtlige programmer og data altid i NCK-primærlageret. 

Derudover vises biblioteksstyringen for et USB-/net værksdrev- eller et 

CF-Card-drev. 

Funktionerne "256 MB brugerlager" til CompactFlash Card samt 

"Styring af netværkdrev" er en software-option. 

Brugerflade ShopMill 

på NCU (HMI-Embedded sl) 

editering 

ShopMill-prog. 

ShopMill-underprog. 

G-kode-prog. 

USB-/ 

netværkdrev 

Back-up med ShopMill på NCU (HMI Embedded sl) 

editering 



G-kode-prog. 

NC-primærlager 

I programmanageren findes der en oversigt over alle biblioteker og 

programmer. 

Programmanager ShopMill på NCU (HMI Embedded sl) 



6



 

 

I den horisontale softkeyliste kan det lagermedium vælges, hvis 

biblioteker og programmer skal kontrolleres. Udover softkey'en "NC", 

med hvilken dataene kan vises i NCK-primærlageret, kan der 

anvendes 8 yderligere softkeys. Her vises biblioteker og programmer 

fra diskette- og netværksdrev: 


I oversigten har symbolerne i den venstre spalte følgende betydning: 

Bibliotek 

Program 

Nulpunkts-/værktøjsdata 

Biblioteker og programmer er altid opstillet med følgende 

informationer: 

• Navn 

Navnet må højst være på 24 tegn. Når data overføres til de 

eksterne systemer afkortes navnet efter det 8. tegn. 

• Type 

Bibliotek: WPD 

Program: MPF 

Nulpunkts-/værktøjsdata: INI 

• Størrelse (i bytes) 

• Dato/klokkeslæt (oprettelse eller seneste ændring) 

I biblioteket "TEMP" gemmer ShopMill programmer, som dannes 

internt til beregning af spåntagningsprocesserne. 

Over den horisontale softkeyliste er der oplysninger vedrørende 

lagerindholdet i NCK. 

Yderligere informationer om filhåndtering, programmets valg og 

bearbejdning findes i: 

Litteratur: /BEMsl/, Manual HMI-Embedded sl 




6



Åben bibliotek 

-eller- 

-eller- 

... 

Tilbage til overordnet 

biblioteksniveau 

-eller- 

6.2.1 Åben program 

-eller- 



Vælg lagermediet med softkey'en. 

Placer cursoren på det bibliotek, som skal åbnes. 



Tryk på tasten "Cursor venstre", hvis cursoren står på en vilkårlig 

linie. 

-eller- 

Placer cursoren på returlinien. 

-og- 

Tryk på tasten "Input" eller "Cursor venstre". 

Det overordnede biblioteksniveau åbnes. 

Ønsker du at se nærmere på et program eller foretage ændringer i 

dette, kan du få vist programmets arbejdsplan. 



Placer cursoren på det program, som skal åbnes. 






6



6.2.2 Start program 

Start 

Cycle Start 

6.2.3 Multiopspænding 

Alle programmer, som gemmes i systemet, kan udvælges til enhver tid 

for at bearbejde arbejdsstykkerne automatisk. 

Åben programmanageren. 

Placer cursoren på det program, som skal startes. 


ShopMill skifter nu automatisk til modus "Maskine auto" og indlæser 

programmet. 

Tryk derefter på tasten "Cycle Start". 

Arbejdsstykkets bearbejdning startes (se også kap. "Automatisk drift".) 

Er programmet allerede åbnet i betjeningsområdet "Program", trykkes 

der på softkey'en "Start", for at indlæse programmet i modus "Maskine 

auto". Her startes bearbejdningen af arbejdsstykket ligeledes med 


Funktionen "Multiopspænding" medfører en optimering af et 

værktøjsskift over flere arbejdsstykkeopspændinger. Derved forkortes 

hjælpetiderne, da først alle bearbejdninger for et værktøj skal 

gennemføres på alle opspændinger, før det næste værktøjsskift skal 

påbegyndes. 

Ud over dækkende opspændinger kan funktionen "Multiopspænding" 

også anvendes til roterende opspændingsbroer. Maskinen skal dog 

have en ekstra rundakse (f.eks. A-akse) eller et deleapparat. 


Med denne funktion kan ikke kun ens men også forskellige 

arbejdsstykker bearbejdes. 

Funktionen "Multiopspænding til forskellige programmer" er en 

software-option. 



6



Yderligere 

> 

Multiopsp. 

ShopMill genererer ud fra flere programmer automatisk et eneste. 

Værktøjets rækkefølge inden for et program forbliver den samme. 

Cykler og underprogrammer afbrydes ikke, positionsmønstrene 

bearbejdes lukket. 

De enkelte programmer skal overholde følgende krav: 

• Kun arbejdsprogrammer (ingen G-kode-programmer) 

• Programmerne skal fungere 

• Program for 1. opspænding skal være indlæst 

• Ingen mærker/gentagelser, dvs. ingen spring i programmet 

• Intet inch/metrisk-skift 

• Ingen nulpunktsforskydninger 

• Ingen koordinattransformationer (forskydning, skalering osv.) 

• Konturer skal have entydige navne, dvs. det samme konturnavn 

må ikke anvendes i flere programmer 

• I oprømningscyklussen (konturfræsning) må parameteren 

"Startpunkt" ikke sættes til "manuel". 

• Ingen selvholdende indstillinger, dvs. indstillinger, som påvirker alle 

følgende programblokke (kun ved multiopspændinger til forskellige 

programmer) 

• Maks. 50 konturer per opspænding 

• Maks. 49 opspændinger 

Mærker eller gentagelser, som ikke kan anvendes i programmerne til 

multiopspændingen, kan undgås ved at anvende underprogrammer. 


Tryk på softkeys "Yderligere" og "Multiopsp.". 

Indtast antallet af opspændinger og nummeret på den første 

nulpunktsforskydning, som skal anvendes. 

Opspændingerne bearbejdes i opstigende rækkefølge fra starten 

af nulpunktsforskydningen. Nulpunktsfor skydningerne fastlægges 

i menuen "Værktøj/nulpunktsforskydninger" (se kap. 

"Nulpunktsforskydninger"). 

Indtast et navn for det nye program (XYZ.MPF). 



6



OK 

Program 

valg 

OK 

På alle 

opsp. 

Slet 

valg 

Beregn 

program 

Slet 

alt 


En liste åbnes, i hvilken nulpunktsforskydningerne tildeles de 

forskellige programmer. Ikke alle nulpunktsforskydninger, dvs. 

opspændinger, skal tildeles programmer, men dog mindst to. 

Tryk på softkey'en "Programvalg". 




Programmet overtages i tildelingslisten. 

Gentag denne procedure, indtil de ønskede 

nulpunktsforskydninger er tildelt et program. 

Tryk på softkey'en "På alle opsp.", hvis det samme program skal 

starte på alle opspændinger. 

Der er også mulighed for først at tildele nogle nulpunktsforskydninger 

til forskellige programmer og derefter allokere 

resten af nulpunktsforskydningerne til det samme program med 

softkey'en "På alle opsp.". 

Tryk på softkey'en "Slet valg" eller "Slet alt", hvis der igen skal 

fjernes enkelte eller alle programmer fra tildelingslisten. 

Tryk på softkey'en "Beregn program", hvis tildelingslisten er fyldt. 

Der sker en optimering af værktøjsskiftet. 

Hele programmet gennemnummeres derefter igen og ved skift mellem 

de forskellige opspændinger angives nummeret for den aktuelle 

opspænding. 

Udover det samlede program (XYZ.MPF) oprettes filen XYZ_MCD.INI, 

i hvilken tilordningen mellem nulpunktsforskydningerne og 

programmerne lagres. Begge programmer gemmes i det bibliotek, 

som var valgt i programmanageren. 

Skiftes der fra tildelingslisten (uden "Afbrydelse" eller "Opret et 

program") til en anden funktion og aktiveres funktionen 

"Multiopspænding" igen på et senere tidspunkt, åbnes den samme 

tildelingsliste igen. 



6



6.2.4 Start G-kode-program fra netværksdrev 

-eller- 

Yderligere 

> 

Cycle Start 

… 

Start fra 

harddisk 

Er NCK primærlagerets kapacitet allerede meget udnyttet, kan 

G-kode-programmerne også startes fra netværksdrevene. 

Her indlæses så ikke hele G-kode-programmet i NCK-lageret før 

starten, men kun den første del heraf. Yderligere programrecords 

indlæses kontinuerligt under bearbejdningen af den første del. 

G-kode-programmet forbliver under bearbejdningen på dette. 

Arbejdsprogrammer kan ikke startes fra et netværksdrev. 


Vælg diskette-/netværksdrevet med softkey'en. 

Placer cursoren på det bibliotek, fra hvilket et G-kode program 

skal startes. 


Biblioteket åbnes. 

Placer cursoren på det G-kode-program, som skal startes. 

Tryk på softkeys "Yderligere" og "Start fra harddisk" 


G-kode-programmet. 


Arbejdsstykkets bearbejdning startes (se også kap. "Automatisk drift"). 

Programindholdet indlæses kontinuerligt i NCK-primærlageret under 

bearbejdningens forløb. 



6



6.2.5 Anlæg nyt bibliotek/program 

Anlæg bibliotek 

Ny 

> 

Bibliotek 

Anlæg program 

Ny 

ShopMill 

program 

G-kodeprogram 

-eller- 

> 

Biblioteksstrukturer hjælper med til at opstille programmer og data på 

en overskuelig måde. Hertil kan der oprettes underbiblioteker i hvert 

bibliotek. 

Der kan oprettes programmer i et underbibliotek/bibliotek og derefter 

oprette programblokke hertil (se kap. "Programmering med ShopMill"). 

Det nye program lagres automatisk i NCK-primærlageret. 


Tryk på softkeys "Ny" og "Bibliotek". 

Indtast et nyt biblioteksnavn. 


Det ønskede bibliotek oprettes. 


Placer cursoren på det bibliotek, fra hvilket der skal oprettes et nyt 

program. 


Tryk på softkey'en "Ny". 

Tryk derefter på softkey'en "ShopMill program", hvis der skal 

oprettes et arbejdsprogram. 

(Se kap. "Programmering med ShopMill") 

-eller- 

Tryk på softkey'en "G-kode program", hvis der skal oprettes et 

G-kode-program. 

(Se kap. "Programmering med G-kode") 



6



6.2.6 Marker flere programmer 

Marker flere programmer 

blokvist 

Markering 


enkeltvist 

For at kunne kopiere, slette osv. flere programmer samtidigt, kan du 

markere flere programmer blokvist eller enkeltvist på en gang. 


Placer cursoren på det første program, som skal markeres. 


Udvid derefter programvalget med cursortasterne opefter eller 

nedefter. 

Hele programblokken markeres. 



Tryk på tasten "Select" 

Bevæg cursoren til det næste program, som skal vælges. 

Tryk igen på tasten "Select" 

De enkeltvist valgte programmer markeres. 



6



6.2.7 Kopier/omdøb bibliotek/program 

Kopier bibliotek/program 

Kopiering 

Indføjning 

Skal der oprettes et nyt bibliotek eller program, som ligner et allerede 

eksisterende, kan du spare tid, hvis du kopierer det gamle bibliotek 

eller program og derefter kun ændrer udvalgte programmer eller 


Muligheden for at kopiere biblioteker og programmer og sætte dem 

ind et andet sted kan også anvendes til at udveksle data med andre 

ShopMill-anlæg via et netværksdrev. 

Derudover kan du omdøbe biblioteker eller programmer. 

Et program kan ikke omdøbes, hvis det samtidigt er åbnet i modus 

"Maskine auto". 


Placer cursoren på det bibliotek/program, som skal kopieres. 


Vælg det biblioteksniveau, i hvilket det kopierede 

bibliotek/program skal indføjes. 


Det kopierede bibliotek/program indføjes i det valgte biblioteksniveau. 

Eksisterer der i dette niveau allerede et bibliotek/program med det 

samme navn, bliver der spurgt om biblioteket/programmet skal 

overskrives eller om det skal gemmes under et andet navn. 

Tryk på softkey'en "OK", hvis biblioteket/programmet skal 

overskrives. 

-eller- 

Indtast et andet navn, hvis biblioteket/programmet skal gemmes 

under et andet navn. 

-og- 




6



Omdøb 

bibliotek/program 

Omdøb 

6.2.8 Slet bibliotek/program 

Slet 


Placer cursoren på det bibliotek/program, som skal omdøbes. 


Indtast i feltet "Efter:" det nye biblioteks- eller programnavn. 

Navnet skal være entydigt, dvs. to biblioteker eller programmer 

må ikke have det samme navn. 


Biblioteket/programmet omdøbes. 

Du bør af og til slette programmer eller biblioteker, som ikke længere 

anvendes, for at gøre datastyringen mere overskueligt og skaffe plads 

i NCK-primærlageret. 

Gem disse data forinden på et eksternt datamedium (f.eks. USB- 

FlashDrive) eller via et netværksdrev. 

USB-FlashDrives er ikke egnede som persistent lagermedium. 

Du bedes være opmærksom på at når et bibliotek slettes, slettes også 

samtlige programmer, alle værktøj- og nulpunktsdata samt 

underbiblioteker, der er i dette bibliotek. 

Skal der frigives plads i NCK-lageret, skal indholdet af biblioteket 

"TEMP" slettes. Her gemmer ShopMill programmer, som dannes 

internt til beregning af oprømningsprocesserne. 


Placer cursoren på det bibliotek/program, som skal slettes. 

Tryk på softkeys "Slet" og "OK". 

Det valgte bibliotek eller program slettes. 



6



6.2.9 Gem/indlæs værktøjs-/nulpunktdata 

Ud over programmerne kan der også gemmes værktøjsdata og 

nulpunktsindstillinger. 

Denne mulighed kan f.eks. anvendes til at gemme værktøjs- og 

nulpunktsdata for et bestemt arbejdsprogram. Hvis der igen på et 

senere tidspunkt skulle være brug for dette program, kan 

indstillingerne indlæses hurtigt igen. 

Også værktøjsdata, som er beregnet ved hjælp af et eksternt 

værktøjsforindstillingsapparat, kan nemt indlæses i værktøjsstyringen. 

Se også: 

Litteratur: /FBSPsl/, Idriftsættelse CNC: ShopMill, 


Du kan vælge, hvilke data der skal gemmes: 

• Værktøjsdata 

• Magasinbelægning 

• Nulpunkter 

• Basisnulpunkt 

Derudover kan du fastlægge omfanget af datasikringen: 

• Komplet værktøjsliste eller alle nulpunkter 

• Alle i programmet anvendte værktøjsdata eller nulpunkter 

Det er kun muligt at udlæse magasinbelægningen, hvis dit system er 

udstyret til isætning og udtagning af værktøjsdata til eller fra 

magasinet (se kap. "Værktøj isættes/udtages"). 



6



Gem data 

Yderligere 

> 

Indlæs data 

Start 

Gem 

data 

-eller- 


Placer cursoren på det program, hvis værktøjs- og nulpunktdata 

skal gemmes. 

Tryk på softkeys "Yderligere" og "Gem data". 

Vælg de data, som skal gemmes. 

Det navn, der foreslås, kan ændres. 

Som navn på værktøjs- og nulpunktsfilen foreslås navnet for det 

oprindeligt valgte program med tillægget "..._TMZ". 


Værktøjs-/nulpunktdata oprettes i samme bibliotek, i hvilket det valgte 

program er gemt. 

Eksisterer der allerede en værktøjs- og nulpunktsfil for det angivne 

navn, overskrives denne med de nye data. 


Placer cursoren på de gemte værktøjs-/nulpunktsdata, som igen 

skal indlæses. 

Tryk på softkey'en "Start" eller tasten "Input". 

Vinduet "Indlæs gemte data" åbnes. 

Vælg derefter de data (værktøjskorrekturdata, magasinbelægning, 

nulpunktdata, basisnulpunktsforskydning) der skal indlæses. 


Dataene indlæses. 

Alt efter hvilke data du har valgt, reagerer ShopMill som følger: 

Alle værktøjskorrekturdata 

Først slettes alle data i værktøjsstyringen og derefter indlæses alle 

gemte data. 

Alle anvendte værktøjskorrekturdata i programmet 

Eksisterer mindst et af de værktøjer, der skal indlæses, allerede i 

værktøjsstyringen, kan der vælges mellem de følgende muligheder. 



6



Erstat 

alle 

Erstat 

ingen 

Tryk på softkey'en "Erstat alle", hvis alle værktøjsdata skal 

indlæses. Yderligere allerede eksisterende værktøjer overskrives 

nu uden yderligere forespørgsel. 

-eller- 

Tryk på softkey'en "Erstat ingen", hvis indlæsningen af data skal 

afsluttes. 

-eller- 

Tryk på softkey'en "Nej", hvis det gamle værktøj skal bibeholdes. 

Er det gamle værktøj ikke på den gemte magasinplads, sættes 

det derhen. 

-eller- 

Tryk på softkey'en "Ja", hvis det gamle værktøj skal overskrives. 

Ved en værktøjsstyring uden isætning/udtagning slettes det gamle 

værktøj, ved typer med isætning/udtagning udlæses det gamle 

værktøj forinden. 

Ændres værktøjsnavnet før overtagelsen med "Ja", indføres værktøjet 

også i værktøjslisten. 


Eksisterende nulpunktsforskydninger overskrives altid under 

indlæsningen. 

Magasinbelægning 

Indlæses magasinbelægningen ikke, indføres værktøjet i 

værktøjslisten uden pladsnummer. 



6


6 6.3 Programstyring med PCU 50.3 (HMI Advanced) 

6.3 Programstyring med PCU 50.3 (HMI Advanced) 

For ShopMill-typen med PCU 50.3 (HMI Advanced) er der ud over 

NCK-primærlageret også en harddisk. På den måde er det muligt at 

gemme alle programmer på harddisken, som ikke anvendes i NCK for 

øjeblikket. Desuden kan der vises en biblioteksstyring for diskette-, 

USB-, diskette- eller netværksdrevet. 

Funktionen "Styring af netværksdrev" er en softwareoption. 

editering 



G-kode-prog. 

USB-/ 

netværkdrev 

Diskettemedium 

ShopMill-brugerflade PCU 50.3 

editering 

Back-up- 

Bibliotek 

på harddisk 

editering 



G-kode-prog. 

Backup med PCU 50.3 (HMI Advanced) 

I programmanageren findes der en oversigt over alle biblioteker og 

programmer. 

Programmanager PCU 50.3 (HMI-Advanced) 

editering 

NCK-primærlager 



indlæses 

udlæsning 

lagring 



G-kode-prog. 

6



 

 

I den horisontale softkeyliste kan det lagermedium vælges, hvis 

biblioteker og programmer skal kontrolleres. Udover softkey'en "NC", 

med hvilken dataene kan vises i NCK-primærlageret og på 

harddiskens back-up bibliotek, kan der anvendes 8 yderligere 

softkeys. Her vises biblioteker og programmer fra følgende 

lagermedier: 

• USB-/netværksdrev (netkort kræves) 

• Diskettedrev 

• Lokal USB frontinterface 

• Lagerbibliotek på harddisken 


I oversigten har symbolerne i den venstre spalte følgende betydning: 

Bibliotek 

Program 

Nulpunkts-/værktøjsdata 

Biblioteker og programmer er altid opstillet med følgende 

informationer: 

• Navn 

Navnet må højst være på 24 tegn. Når data overføres til de 

eksterne systemer afkortes navnet efter det 8. tegn. 

• Type 

Bibliotek: WPD 

Program: MPF 

Nulpunkts-/værktøjsdata: INI 

• Hentet 

Med et kryds i spalten "Hentet" kan du se, om programmet 

stadig er i NCK-primærlageret (X), eller om det er gemt på 

harddisken ( ). 

• Størrelse (i bytes) 

• Dato/klokkeslæt (oprettelse eller seneste ændring) 

Yderligere informationer om filhåndtering, programmets valg og 

bearbejdning findes i: 



I biblioteket "TEMP" gemmer ShopMill programmer, som dannes 

internt til beregning af spåntagningsprocesserne. 

Oven over den horisontale softkeyliste er der oplysninger vedrørende 

lagerbelægningen på harddisken og i NCK. 



6



Åben bibliotek 

-eller- 

-eller- 

... 

Tilbage til overordnet 

biblioteksniveau 

-eller- 

6.3.1 Åben program 

-eller- 



Vælg lagermediet med softkey'en. 

Placer cursoren på det bibliotek, som skal åbnes. 



Tryk på tasten "Cursor venstre", hvis cursoren står på en vilkårlig 

linie. 

-eller- 

Placer cursoren på returlinien. 

-og- 

Tryk på tasten "Input" eller "Cursor venstre". 

Det overordnede biblioteksniveau åbnes. 

Ønsker du at se nærmere på et program eller foretage ændringer i 

dette, kan du få vist programmets arbejdsplan. 



Placer cursoren på det program, som skal åbnes. 






6



6.3.2 Start program 

Start 

Cycle Start 

6.3.3 Multiopspænding 

Alle programmer, som gemmes i systemet, kan udvælges til enhver tid 

for at bearbejde arbejdsstykkerne automatisk. 


Placer cursoren på det program, som skal startes. 



programmet. 

Tryk derefter på tasten "Cycle Start". 

Arbejdsstykkets bearbejdning startes (se også kap. "Automatisk drift".) 

Er programmet allerede åbnet i betjeningsområdet "Program", trykkes 

der på softkey'en "Start", for at indlæse programmet i modus "Maskine 

auto". Her startes bearbejdningen af arbejdsstykket ligeledes med 


Funktionen "Multiopspænding" medfører en optimering af et 

værktøjsskift over flere arbejdsstykkeopspændinger. Derved forkortes 

hjælpetiderne, da først alle bearbejdninger for et værktøj skal 

gennemføres på alle opspændinger, før det næste værktøjsskift skal 

påbegyndes. 

Ud over dækkende opspændinger kan funktionen "Multiopspænding" 

også anvendes til roterende opspændingsbroer. Maskinen skal dog 

have en ekstra rundakse (f.eks. A-akse) eller et deleapparat. 


Med denne funktion kan ikke kun ens men også forskellige 

arbejdsstykker bearbejdes. 

Funktionen "Multiopspænding til forskellige programmer" er en 

software-option. 



6



Yderligere 

> 

Multiopsp. 

ShopMill genererer ud fra flere programmer automatisk et eneste. 

Værktøjets rækkefølge inden for et program forbliver den samme. 

Cykler og underprogrammer afbrydes ikke, positionsmønstrene 

bearbejdes lukket. 

De enkelte programmer skal overholde følgende krav: 

• Kun arbejdsprogrammer (ingen G-kode-programmer) 

• Programmerne skal fungere 

• Program for 1. opspænding skal være indlæst 

• Ingen mærker/gentagelser, dvs. ingen spring i programmet 

• Intet inch/metrisk-skift 

• Ingen nulpunktsforskydninger 

• Ingen koordinattransformationer (forskydning, skalering osv.) 

• Konturerne skal have entydige navne, dvs. det samme konturnavn 

må ikke anvendes i flere programmer. 

• I oprømningscyklussen (konturfræsning) må parameteren 

"Startpunkt" ikke sættes til "manuel". 

• Ingen selvholdende indstillinger, dvs. indstillinger, som påvirker alle 

følgende programblokke (kun ved multiopspændinger til forskellige 

programmer) 

• Før der oprettes programmer til multiopspændinger må der ikke 

være anført forskellige sikkerhedsafstande via "Indstillinger". 

• Maks. 50 konturer per opspænding 

• Maks. 99 opspændinger 

Mærker eller gentagelser, som ikke kan anvendes i programmerne til 

multiopspændingen, kan undgås ved at anvende underprogrammer. 


Tryk på softkeys "Yderligere" og "Multiopsp.". 

Indtast antallet af opspændinger og nummeret på den første 

nulpunktsforskydning, som skal anvendes. 

Opspændingerne bearbejdes i opstigende rækkefølge fra starten 

af nulpunktsforskydningen. Nulpunktsforskydningerne fastlægges 

i menuen "Værktøj/nulpunktsforskydninger" (se kap. 

"Nulpunktsforskydninger"). 

Indtast et navn for det nye program (XYZ.MPF). 



6



OK 

Program 

valg 

OK 

På alle 

opsp. 

Slet 

valg 

Beregn 

program 

Slet 

alt 


En liste åbnes, i hvilken nulpunktsforskydningerne tildeles de 

forskellige programmer. Ikke alle nulpunktsforskydninger, dvs. 

opspændinger, skal tildeles programmer, men dog mindst to. 

Tryk på softkey'en "Programvalg". 




Programmet overtages i tildelingslisten. 

Gentag denne procedure, indtil de ønskede 

nulpunktsforskydninger er tildelt et program. 

Tryk på softkey'en "På alle opsp.", hvis det samme program skal 

starte på alle opspændinger. 

Der er også mulighed for først at tildele nogle 

nulpunktsforskydninger til forskellige programmer og derefter 

allokere resten af nulpunktsforskydningerne til det samme 

program med softkey'en "På alle opsp.". 

Tryk på softkey'en "Slet valg" eller "Slet alt", hvis der igen skal 

fjernes enkelte eller alle programmer fra tildelingslisten. 

Tryk på softkey'en "Beregn program", hvis tildelingslisten er fyldt. 

Der sker en optimering af værktøjsskiftet. 

Hele programmet gennemnummeres derefter igen og ved skift mellem 

de forskellige opspændinger angives nummeret for den aktuelle 

opspænding. 

Udover det samlede program (XYZ.MPF) oprettes filen XYZ_MCD.INI, 

i hvilken tilordningen mellem nulpunktsforskydningerne og 

programmerne lagres. Begge programmer gemmes i det bibliotek, 

som var valgt i programmanageren. 

Skiftes der fra tildelingslisten (uden "Afbrydelse" eller "Opret et 

program") til en anden funktion og aktiveres funktionen 

"Multiopspænding" igen på et senere tidspunkt, åbnes den samme 

tildelingsliste igen. 



6



6.3.4 Indlæs/udlæs program 

Udlæs program 

Yderligere 

> 

Manuel 

udlæsning 

Indlæs program 

Yderligere 

> 

Manuel 

indlæsning 

Skal du ikke bruge et eller flere programmer i den nærmeste tid, kan 

disse udlæses fra NCK-primærlageret. Programmerne gemmes så på 

harddisken og NCK-primærlageret bliver igen frit. 

Så snart der bliver brug for et program, som er gemt på harddisken, 

bliver det automatisk indlæst i NCK-primærlageret igen. 

Et eller flere arbejdsskridtprogrammer kan dog manuelt indlæses igen 

i NCK-primærlageret, uden at de skal startes med det samme. 

Programmer, som er i modus "Maskine auto", kan ikke udlæses fra 

NCK-primærlageret til harddisken. 


Placer cursoren på det program, som skal udlæses fra NCKprimærlageret. 

Tryk på softkeys "Yderligere" og "Manuel udlæsning". 

Det valgte program er ikke længere markeret med et "X" i spalten 

"Hentet". 

I linien, som viser den lagerplads der er til rådighed, ses at NCKprimærlageret 

igen blev frigivet. 


Placer cursoren på det program, som skal indlæses i NCKprimærlageret. 

Tryk på softkeys "Yderligere" og "Manuel indlæsning". 

Det valgte program markeres med et "X" i spalten "Hentet". 



6



6.3.5 Start G-kode-program fra harddisk eller diskette-/netværksdrev 

Start G-kode-program fra 

harddisk 

-eller- 

Yderligere 

> 

Start fra 

harddisk 

Start G-kode-program fra 

diskette-/netværksdrev 

-eller- 

... 

Er dit NCK-primærlager allerede kraftig belastet, kan G-kodeprogrammer 

også startes fra harddisken eller netværksdrevet. 

Her indlæses så ikke hele G-kode-programmet i NCK-lageret før 

starten, men kun den første del heraf. Yderligere programrecords 

indlæses kontinuerligt under bearbejdningen af den første del. 

G-kode-programmet forbliver lagret der under bearbejdningen fra 

harddisken eller fra diskette-/netværksdrev. 

Arbejdsprogrammer kan ikke startes fra harddisken eller fra diskette- 

/netværksdrev. 



skal startes på harddisken. 



Placer cursoren på det G-kode program, som skal startes fra 

harddisken (uden "X"). 





Vælg diskette-/ eller USB-/netværksdrevet med softkey'en. 


skal startes. 


Biblioteket åbnes. 



6



Yderligere 

> 

Cycle Start 

Start fra 

harddisk 

6.3.6 Anlæg nyt bibliotek/program 

Anlæg bibliotek 

Ny 

> 

Bibliotek 

Anlæg program 

Ny 

-eller- 

> 

ShopMill 

program 

Placer cursoren på det G-kode-program, som skal startes. 





Arbejdsstykkets bearbejdning startes (se også kap. "Automatisk drift"). 

Programindholdet indlæses kontinuerligt i NCK-primærlageret under 

bearbejdningens forløb. 

Biblioteksstrukturer hjælper med til at opstille programmer og data på 

en overskuelig måde. Hertil kan der oprettes underbiblioteker i hvert 

bibliotek. 

Der kan oprettes programmer i et underbibliotek/bibliotek og derefter 

oprette programblokke hertil (se kap. "Programmering med ShopMill"). 

Det nye program lagres automatisk i NCK-primærlageret. 


Tryk på softkeys "Ny" og "Bibliotek". 

Indtast et nyt biblioteksnavn. 


Det ønskede bibliotek oprettes. 


Placer cursoren på det bibliotek, fra hvilket der skal oprettes et nyt 

program. 


Tryk på softkey'en "Ny". 

Tryk derefter på softkey'en "ShopMill program", hvis der skal 

oprettes et arbejdsprogram. 

(Se kap. "Programmering med ShopMill") 

-eller- 



6



G-kodeprogram 

6.3.7 Marker flere programmer 


blokvist 

Markering 


enkeltvist 

Tryk på softkey'en "G-kode program", hvis der skal oprettes et 

G-kode-program. 

(Se kap. "Programmering med G-kode") 

For at kunne kopiere, slette osv. flere programmer samtidigt, kan du 

markere flere programmer blokvist eller enkeltvist på en gang. 




Udvid derefter programvalget med cursortasterne opefter eller 

nedefter. 

Hele programblokken markeres. 



Tryk på tasten "Select" 

Bevæg cursoren til det næste program, som skal vælges. 

Tryk igen på tasten "Select" 

De enkeltvist valgte programmer markeres. 



6



6.3.8 Kopier/omdøb/forskyd bibliotek/program 

Kopier bibliotek/program 

Kopiering 

Indføjning 

Skal der oprettes et nyt bibliotek eller program, som ligner et allerede 

eksisterende, kan du spare tid, hvis du kopierer det gamle bibliotek 

eller program og derefter kun ændrer udvalgte programmer eller 


Derudover kan biblioteker eller programmer forskydes eller omdøbes. 

Muligheden for at kopiere og klippe biblioteker og programmer og 

sætte dem ind et andet sted kan også anvendes til at udveksle data 

med andre ShopMill-anlæg via et diskette- eller netværksdrev. 

Et program kan ikke omdøbes, hvis det samtidigt er åbnet i modus 

"Maskine auto". 


Placer cursoren på det bibliotek/program, som skal kopieres. 


Vælg det biblioteksniveau, i hvilket det kopierede 

bibliotek/program skal indføjes. 


Det kopierede bibliotek/program indføjes i det valgte biblioteksniveau. 

Eksisterer der i dette niveau allerede et bibliotek/program med det 

samme navn, bliver der spurgt om biblioteket/programmet skal 

overskrives eller om det skal gemmes under et andet navn. 


overskrives. 

-eller- 



-og- 




6



Omdøb 


Omdøb 

Forskyd 


Klip 

Indføjning 


Placer cursoren på det bibliotek/program, som skal omdøbes. 


Indtast i feltet "Efter:" det nye biblioteks- eller programnavn. 

Navnet skal være entydigt, dvs. to biblioteker eller programmer 

må ikke have det samme navn. 


Biblioteket/programmet omdøbes. 


Placer cursoren på det bibliotek/program, som skal forskydes. 

Tryk på softkey'en "Klip" og tryk på softkey'en "OK". 

Det valgte bibliotek/program klippes ud her og gemmes i et 

mellemlager. 

Vælg det biblioteksniveau, i hvilket biblioteket/programmet skal 

indføjes. 


Biblioteket/programmet forskydes til det valgte niveau. 

Eksisterer der i dette biblioteksniveau allerede et bibliotek/program 

med det samme navn, bliver der spurgt om biblioteket/programmet 

skal overskrives eller om det skal gemmes under et andet navn. 


overskrives. 

-eller- 



-og- 




6



6.3.9 Slet bibliotek/program 

Klip 

6.3.10 Gem/indlæs værktøjs-/nulpunktdata 

Slet af og til igen de programmer eller biblioteker, som du ikke 

længere har brug for, for at gøre datastyringen mere overskuelig. 

Gem disse data forinden på et eksternt datamedium (f.eks. USB- 

FlashDrive) eller på et USB-/netværksdrev. 

USB-FlashDrives er ikke egnede som persistent lagermedium. 

Du bedes være opmærksom på at når et bibliotek slettes, slettes også 

samtlige programmer, alle værktøj- og nulpunktsdata samt 

underbiblioteker, der er i dette bibliotek. 

Skal der frigives plads i NCK-lageret, skal indholdet af biblioteket 

"TEMP" slettes. Her gemmer ShopMill programmer, som dannes 

internt til beregning af oprømningsprocesserne. 


Placer cursoren på det bibliotek/program, som skal slettes. 

Tryk på softkeys "Klip" og "OK". 

Det valgte bibliotek eller program slettes. 

Ud over programmerne kan der også gemmes værktøjsdata og 

nulpunktsindstillinger. 

Denne mulighed kan f.eks. anvendes til at gemme værktøjs- og 

nulpunktsdata for et bestemt arbejdsprogram. Hvis der igen på et 

senere tidspunkt skulle være brug for dette program, kan 

indstillingerne indlæses hurtigt igen. 

Også værktøjsdata, som er beregnet ved hjælp af et eksternt 

værktøjsforindstillingsapparat, kan nemt indlæses i værktøjsstyringen. 

Se også: 

Litteratur: /FBSPsl/, Idriftsættelse CNC: ShopMill 




6



Gem data 

Yderligere 

> 

Indlæs data 

Start 

Gem 

data 

-eller- 

Du kan vælge, hvilke data der skal gemmes: 

• Værktøjsdata 

• Magasinbelægning 

• Nulpunkter 

• Basisnulpunkt 

Derudover kan du fastlægge omfanget af datasikringen: 

• Komplet værktøjsliste eller alle nulpunkter 

• Alle i programmet anvendte værktøjsdata eller nulpunkter 

Det er kun muligt at udlæse magasinbelægningen, hvis dit system er 

udstyret til isætning og udtagning af værktøjsdata til eller fra 

magasinet (se kap. "Værktøj isættes/udtages"). 


Placer cursoren på det program, hvis værktøjs- og nulpunktdata 

skal gemmes. 

Tryk på softkeys "Yderligere" og "Gem data". 

Vælg de data, som skal gemmes. 

Det navn, der foreslås, kan ændres. 

Som navn på værktøjs- og nulpunktsfilen foreslås navnet for det 

oprindeligt valgte program med tillægget "..._TMZ". 


Værktøjs-/nulpunktdata oprettes i samme bibliotek, i hvilket det valgte 

program er gemt. 

Eksisterer der allerede en værktøjs- og nulpunktsfil for det angivne 

navn, overskrives denne med de nye data. 

Er der et MPF-program samt en INI-fil med det samme navn i 

biblioteket, så startes INI-filen automatisk når MPF-programmet 

vælges. Derved kan der forekomme uønskede ændringer i 

værktøjsdataene. 


Placer cursoren på de gemte værktøjs-/nulpunktsdata, som igen 

skal indlæses. 

Tryk på softkey'en "Start" eller tasten "Input". 

Vinduet "Indlæs gemte data" åbnes. 



6



Erstat 

alle 

Erstat 

ingen 

Vælg derefter de data (værktøjskorrekturdata, magasinbelægning, 

nulpunktdata, basisnulpunktsforskydning) der skal indlæses. 


Dataene indlæses. 

Alt efter hvilke data du har valgt, reagerer ShopMill som følger: 

Alle værktøjskorrekturdata 

Først slettes alle data i værktøjsstyringen og derefter indlæses alle 

gemte data. 

Alle anvendte værktøjskorrekturdata i programmet 

Eksisterer mindst et af de værktøjer, der skal indlæses, allerede i 

værktøjsstyringen, kan der vælges mellem de følgende muligheder. 

Tryk på softkey'en "Erstat alle", hvis alle værktøjsdata skal 

indlæses. Yderligere allerede eksisterende værktøjer overskrives 

nu uden yderligere forespørgsel. 

-eller- 

Tryk på softkey'en "Erstat ingen", hvis indlæsningen af data skal 

afsluttes. 

-eller- 

Tryk på softkey'en "Nej", hvis det gamle værktøj skal bibeholdes. 

Er det gamle værktøj ikke på den gemte magasinplads, sættes 

det derhen. 

-eller- 

Tryk på softkey'en "Ja", hvis det gamle værktøj skal overskrives. 

Ved en værktøjsstyring uden isætning/udtagning slettes det gamle 

værktøj, ved typer med isætning/udtagning udlæses det gamle 

værktøj forinden. 

Ændres værktøjsnavnet før overtagelsen med "Ja", indføres værktøjet 

også i værktøjslisten. 


Eksisterende nulpunktsforskydninger overskrives altid under 

indlæsningen. 

Magasinbelægning 

Indlæses magasinbelægningen ikke, indføres værktøjet i 

værktøjslisten uden pladsnummer. 



6





6

7 01/2008 Formkonstruktion 

Formkonstruktion 

7.1 Forudsætninger....................................................................................................... 7-390 

7.2 Justering af maskinen ............................................................................................. 7-392 

7.2.1 Måling af værktøj..................................................................................................... 7-392 

7.3 Opret et program..................................................................................................... 7-393 

7.3.1 Anlæg et program ................................................................................................... 7-393 

7.3.2 Programmer værktøj ............................................................................................... 7-393 

7.3.3 Programmer cyklus "High Speed Settings" ............................................................ 7-393 

7.3.4 Indlæs underprogram.............................................................................................. 7-394 

7.4 Start program .......................................................................................................... 7-397 

7.4.1 Vælg program til bearbejdning................................................................................ 7-397 

7.4.2 Start bearbejdning fra et bestemt programpunkt .................................................... 7-398 

7.5 Eksempel ................................................................................................................ 7-399 



7

Formkonstruktion 01/2008 

7 7.1 Forudsætninger 

7.1 Forudsætninger 

Programstruktur og 

-lagerplads 

I dette kapitel beskrives kun specielle temaer vedrørende 

formkonstruktionen med ShopMill. En mere detaljeret beskrivelse af 

ShopMill-funktionerne ses i de foregående kapitler. 

ShopMill kan også bearbejde G-kode-formkonstruktionsprogrammer 

ud over arbejdsprogrammer. En forudsætning herfor er en optimering 

af drevene. 


Alt efter maskintypen kan der udover 3-akset formkonstruktionsapplikationer 

også udføres dynamiske 5-aksebearbejdninger. 

De funktioner, der er integreret i ShopMill til indstilling af maskinen, 

såsom fastlæggelse af arbejdsstykkets nulpunkt eller udmåling af 

værktøj, kan også anvendes til formkonstruktionsprogrammerne. 

For at få den bedste hastighedsstyring til dine formkonstruktionsprogrammer, 

bør du opdele formkonstruktionsprogrammet i et centralt 

teknologiprogram og separate geometriprogrammer og ikke oprette et 

samlet program. 

• Teknologiprogram 

Teknologiprogrammet indeholder grundlæggende indstillinger 

såsom nulpunktsforskydning, isætning af værktøj, 

fremføringsværdier, spindelhastighed og styrekommandoer til 

hastighedsstyringen. Derudover indlæses geometriprogrammerne 

som underprogrammer af teknologiprogrammet. 

Teknologiprogrammet kan oprettes i G-kode-editoren af ShopMill. 

• Geometriprogram 

Geometriprogrammerne for de enkelte bearbejdningstyper 

(skrubbearbejdning, forsletbearbejdning og sletbearbejdning) 

indeholder udelukkende geometriværdierne for de friflader, der 

skal bearbejdes. 

Oprettelsen af geometriprogrammer sker med et eksternt CAMsystem 

i form af G01-blokke. 

Alt efter anvendelsen har geometriprogrammerne en størrelse på 

500 KB til 100 MB. Programmer af denne størrelse kan ikke 

længere startes direkte i NCK-primærlageret, men skal startes 

ekstern via EXTCALL. 

Dvs. geometriprogrammerne skal enten lagres på harddisken på 

PCU 50.3 (HMI Advanced) eller på et Compact Flash Card ved 

ShopMill på NCU (HMI Embedded). 

På ShopMill med PCU 50.3 (HMI Advanced) kan du også lagre 

geometriprogrammerne på et netværksdrev. 



7

01/2008 Formkonstruktion 

7 7.1 Forudsætninger 

USB-FlashDrives anbefales ikke til "start fra ekstern". De kan falde ud 

eller der kan opstå kontaktproblemer under driften. Afbrydelser i 

bearbejdningen er følgen. 

USB-FlashDrives kan derudover også brække af og ødelægge 

operatørpanelet. 

Funktionerne "256 MB brugerlager" til CompactFlash Card samt 

"Styring af netværksdrev" er en softwareoption. 

Programstruktur teknologiprogram med geometriprogrammer 

• Kompletprogram 

Komplette programmer indeholder både de grundlæggende 

indstillinger såsom nulpunktsforskydning, isætning af værktøj osv. 

og geometriværdierne for den friflade, der skal bearbejdes. 

Programmeringen af den bedste hastighedsstyring kræver dog 

megen kapacitet for et kompletprogram. 

Kompletprogrammerne oprettes også på eksterne CAM-systemer. 

På grund af deres størrelse er kompletprogrammerne på 

harddisken på PCU 50.3 (HMI Advanced) eller på CompactFlash 

Card til ShopMill på NCU (HMI-Embedded sl). 

På ShopMill med PCU 50.3 (HMI Advanced) kan du også lagre 

komplette programmer på et netværksdrev. 



7


7 7.2 Justering af maskinen 

Start fra 

harddisk 

Programstruktur kompletprogram 

Harddisk eller 

Compact Flash Card 

(udlæst) 

Kompletprogram 

Nulpunkt 

Værktøj 

Tilspænding 

Spindelhastighed 

High Speed Settings 

X Y Z 

X Y Z 

Tilspænding 

X Y Z 

X Y Z 

... 

Datatransmission Formkonstruktionsprogrammet kan kopieres direkte til styringen ved 

hjælp af et netværksdrev eller et USB-drev. 

7.2 Justering af maskinen 

7.2.1 Måling af værktøj 

• ShopMill på NCU (HMI-Embedded sl) 

Programmerne kopieres til brugerlageret på CompactFlash Card. 

• PCU 50.3 (HMI Advanced) 

Programmerne kopieres på harddisken. 

Når der oprettes geometriprogrammer tager CAM-systemet hensyn til 

værktøjets geometri. Den udregnede værktøjsbane baserer sig i den 

forbindelse enten på værktøjets spids eller midtpunktet. Dvs. når du 

fastlægger dit værktøjs længde, skal du anvende det samme 

referencepunkt (værktøjsspids eller midtpunkt) som CAM-systemet. 

Anvendes en ShopMill-funktion til udmåling af dit værktøj, så baserer 

værktøjets længde sig på spidsen. Blev der derimod i CAM-systemet 

taget hensyn til værktøjets midtpunkt ved udregningen af 

værktøjsbanen, skal du trække værktøjets radius fra værktøjets 

længde i værktøjslisten. 

Til bearbejdningen af formkonstruktionsprogrammer er indtastningen 

af værktøjsdiameteren i værktøjslisten ikke relevant. Men for at få den 

bedste oversigt bør værktøjsdiameteren dog alligevel indtastes i 




7


7 7.3 Opret et program 

7.3 Opret et program 

7.3.1 Anlæg et program 

7.3.2 Programmer værktøj 

7.3.3 Programmer cyklus "High Speed Settings" 

Til teknologiprogrammet oprettes et nyt G-kode-program i 

programmanageren og derefter bearbejdes det i G-kode-editoren. 

Et arbejdsprogram egner sig ikke som teknologiprogram. 

Geometriprogrammet eller kompletprogrammet oprettes med et 

eksternt CAM-system. Skal der derefter tilføjes f.eks. kommentarer til 

geometriprogrammet eller skal værktøjets navn ændres i 

kompletprogrammet, kan du også anvende G-kode-editoren i 

ShopMill. 

Skal der programmeres et værktøj i teknologiprogrammet, skal der 

tages hensyn til følgende: 

Det programmerede værktøjs geometrier skal svare til værktøjets 

geometrier, som der lægges til grund for af CAM-system under 

oprettelsen af geometriprogrammet. 

Under bearbejdningen af frie formflader er der store krav både til 

hastigheden og nøjagtigheden og overfladekvaliteten. 

Den bedste hastighedsstyring kan meget nemt fås med cyklussen 

"High Speed Settings" afhængigt af bearbejdningstypen 

(skrubbearbejdning, forsletning, sletbearbejdning). 

Cyklussen kan indlæses med cyklusstøtten i G-kode-editoren. 

I parameteren "Tolerance" indtastes som regel postprocessorens 

udgangstolerance fra CAM-systemet. 

Programmer cyklussen i teknologiprogrammet før 

geometriprogrammet indlæses. 

Yderligere informationer om cyklussen findes i: 

Litteratur: /PGZ/, Programmeringsmanual cykler 

SINUMERIK 840D sl/840D/840Di 



7



7.3.4 Indlæs underprogram 

PCU 50.3 

(HMI-Advanced) 

ShopMill på NCU 

(HMI-Embedded sl) 

Geometriprogrammet indlæses som underprogram fra teknologiprogrammet. 

Da geometriprogrammerne ikke lagres i NCKprimærlageret, 

men derimod på harddisken på PCU 50.3 

(HMI Advanced) eller på CompactFlash Card ved ShopMill på NCU 

(HMI Embedded sl), skal underprogrammet åbnes med kommandoen 

"EXTCALL". 

For at starte programmerne på HMI-brugerlageret på CF-Card skal 

der vælges en option. 

Teknologiprogrammet og geometriprogrammerne ligger i det samme 

bibliotek på harddisken. 

Åben programmet med EXTCALL "MYGEOPROG". 

Yderligere informationer findes i: 


SINUMERIK 840D sl/840D/840Di 

Teknologiprogrammet er lagret i NCK-primærlageret. 

Geometriprogrammer kan lagres på HMI-brugerlageret på 

CompactFlash Card på NCU'en. 

Anvendes kommandoen EXTCALL i et teknologiprogram for at åbne 

et geometriunderprogram, gennemsøger styringen dette for at finde 

mulige placeringer i en bestemt rækkefølge. Findes det kaldte 

program ikke et sted, gennemsøges det næste sted iht. rækkefølgen. 

Følgende rækkefølge overholdes under søgningen og afsluttes, når 

det kaldte program er fundet. 

1. Søgning i det sted der er angivet med SD 42700 

SC_EXT_PROG_PATH, hvis der er angivet en sti. 

2. Søgning i HMI-brugerlageret på CF-Card. 



7



EXTCALL under 

anvendelse af 

settingparameter 

EXTCALL under 

anvendelse af HMIbrugerlager 

Med den kanalspecifikke settingparameter 42700 kan der fastlægges 

en placering for indlæsning via EXTCALL. Er dette tilfældet, søges det 

program der skal indlæses med EXTCALL-kommandoen direkte i det 

fastlagte sted. For at programmet så også findes, skal der eksistere 

en fil med det samme navn på stedet. Eksisterer den ikke, fortsættes 

søgningen på næste sted. 

Se maskinfabrikantens oplysninger 

42700 SC_EXT_PROG_PATH = 

"/user/sinumerik/data/prog/kanal1"...EXTCALL "geoprog.spf". 

Der søges efter filen "/user/sinumerik/data/prog/kanal1/ geoprog.spf". 

Når der anvendes en settingparameter styres søgningen efter 

programmet mere målrettet. 

Følgende forudsætninger skal være opfyldte: 

• Teknologiprogrammet er aktiveret til bearbejdning i 

NCK-primærlageret. 

• Den kanalspecifikke SD 42700 SC_EXT_PROG_PATH er ikke 

aktiveret med en bibliotekssti eller søgningen på det sted, der er 

fastlagt med settingparameteren, førte ikke til et resultat. 

• Optionen HMI-brugerlager er aktiveret. Dermed er der i 

betjeningsområderne PROGRAM og YDELSER en softkey "Lokalt 

drev" til rådighed, med hvilken indholdet af HMI-brugerlageret kan 

vises og styres. 

HMI-brugerlageret er underinddelt i 

- hovedprogrammer (mpf.dir), 

- underprogrammer (spf.dir) og 

- arbejdsstykker (wks.dir) med de pågældende arbejdsstykkebiblioteker 

(.wpd). 

Når geometriprogrammet indlæses med en EXTCALL-kommando 

gennemsøger systemet HMI-brugerlagerets område i en bestemt 

rækkefølge, for at åbne det anførte program. Der anvendes følgende 

søgeskema i HMI-brugerlageret: 



7



HMI-brugerlager: 

Stien på CF-Card til 

HMI-brugerlageret 

(/user/sinumerik/data/ 

prog) 

Arbejdsmappe: 

Biblioteket, i hvilket 

teknologiprogrammet er 

(MPF.DIR, 

WKS.DIR/xxx.WPD). 

Findes programmet ikke i 

mappen, søges der i spf.dir. 

Til sidst gennemsøges der i 

HMI-brugerlagerets 

rodbibliotek. 

Gå frem som følger: 

EXTCALL-kommandoer: 

EXTCALL "geoprog" 

EXTCALL 

"geoprog.spf" 

EXTCALL 

"wks.dir/xxx.wpd/ 

geoprog.spf" 

EXTCALL "spf.dir/ 

geoprog.spf" 

EXTCALL 

"mydir.dir/ 

geoprog.spf" 



7 

Blev programmet 

angivet uden 

endelse (spf/mpf) i 

EXTCALL, søges der 

først efter .spf, 

derefter .mpf. 

Gem geometriprogrammet i HMI-brugerlageret som et underprogram i 

biblioteket /spf.dir. Anvend i den forbindelse entydige programnavne, 

dvs. gem de forskellige geometriprogrammer i styringen med 

forskellige navne. 

Indlæs programmet fra teknologiprogrammet med følgende 

kommandoer: 

• EXTCALL ("geoprog"), 

• EXTCALL ("geoprog.spf"), eller 

• EXTCALL ("_N_GEOPROG_SPF") 

Programmet "geoprog.spf" fra biblioteket /spf.dir udføres i 

HMI-brugerlageret. 

De følgende tre kald er ens: 

• Programnavne uden endelse (spf/mpf) får automatisk endelsen 

"spf’" (evt. også "mpf"). 

• Programnavne i NCK-notation ("_N_GEOPROG_SPF") ændres 

automatisk til notationen "geoprog.spf" under søgningen.


7 7.4 Start program 

EXTCALL 

med målrettet kald 

7.4 Start program 

7.4.1 Vælg program til bearbejdning 

Ud over anvendelsen af den ovenover anførte søgemekanisme kan 

du målrettet åbne et underprogram med EXTCALL-kommandoen, idet 

underprogrammets sti også anføres i EXTCALL-kommandoen. 

Eksempler 

HMI-brugerlager: 

EXTCALL ("/user/sinumerik/data/prog/spf.dir 

/myextsub.spf") 

Programmet "myextsub.spf" der er lagret i biblioteket /spf.dir i HMIbrugerlageret 

kaldes. 

EXTCALL ("/user/sinumerik/data/prog/wpd.dir/ 

mywpd.dir/myextsub.spf") 

Programmet "myextsub.spf" der er lagret i arbejdsstykke-biblioteket 

/wks.dir i arbejdsstykket "mywpd.dir" på HMI-brugerlageret kaldes. 

EXTCALL ("/user/sinumerik/data/prog/mydir.dir/ 

myextsub.spf") 

Programmet "myextsub.spf" der er oprettet i HMI-brugerlageret 

i biblioteket /mydir.dir kaldes. 

Teknologiprogrammet, som er lagret i NCK-primærlageret, vælges lige 

som et normalt G-kode-program til bearbejdningen. Valget af 

geometriprogrammet sker derefter automatisk med kommandoen 

"EXTCALL". 

For at vælge et kompletprogram, som enten er på PCU 50.3 (HMI 

Advanced) harddisken eller på Compact Flash Card til ShopMill på 

NCU (HMI Embedded sl) eller på et USB-/netværksdrev, sker dette 

med softkey'en "Start fra harddisk" i programmanageren. 



7


7 7.4 Start program 

7.4.2 Start bearbejdning fra et bestemt programpunkt 

Teknologiprogram med 

geometriprogrammer 

For at starte bearbejdningen af et bestemt programafsnit i et 

geometriprogram, indtastes målet i søgeindekset. 

Niveau 1 (teknologiprogram): Programlinie med indlæsning af et 

ønsket geometriprogram 

Niveau 2 (geometriprogram): Programlinie til bearbejdningens start 

Ligger geometriprogrammet på Compact Flash Card, så skal der i 

niveau 2 i indtastningsfeltet "Program" ikke kun indtastes 

programnavnet, men derimod også stien. 

Vælg den hurtige beregningstype "Ekstern – uden beregning". 

Bloksøgningen i teknologiprogrammet sker med en beregning. I den 

forbindelse springes alle EXTCALL-kommandoer over før det valgte 

geometriprogram. Bloksøgningen i det valgte geometriprogram sker 

uden beregning. 

Denne beregningstype forudsætter dog at alle maskinfunktioner 

såsom isætning af værktøj, bearbejdningsfremføring, spindelhastighed 

osv. er gemt i teknologiprogrammet. Geometriprogrammet må kun 

indeholde geometriværdier til frifladen. 

Kompletprogram For at starte bearbejdningen af et bestemt programafsnit i et 

kompletprogram, placeres cursoren direkte på den ønskede målblok 

(evt. ved "Søgning"). 

Vær under valget af beregningstypen opmærksom på følgende: 

Typen "Ekstern uden beregning" udfører en søgning uden 

hensyntagen til maskinens funktioner. Derfor kan programmets 

bearbejdning kun startes på steder, hvor alle relevante 

maskinfunktioner kan udløses som f.eks. tilspænding, 

spindelhastighed osv. 

Af hensyn til sikkerheden bør du også vælge typerne "Til kontur" eller 

"Til slutpunkt". Disse beregninger kræver dog mere tid. 



7


7 7.5 Eksempel 

7.5 Eksempel 

Arbejdsstykke Der skal udformes en mobiltelefonholder på en 3-akse-maskine. 

Arbejdsstykke, der skal udføres 

Programstruktur Formkonstruktionsprogrammet er opdelt i et teknologiprogram og et 

geometriprogram. 

Teknologiprogram til bearbejdningsskridtet sletbearbejdning 



7



I teknologiprogrammet indlæses cyklussen "High Speed Settings" for 

at sikre den bedste hastighedsstyring. 

High Speed Settings 

Bearbejdning 

Tolerance 

Tilpasning 

Kompression 

Mukautus 

Banestyring 

Forstyring 

Cyklus "High Speed Settings" (CYCLE832) 

SLETBEARB_G1 

Edit Kontur Boring Fræsning Drejning 

Geometriprogram til bearbejdningsskridtet sletbearbejdning 

Tolerance bearbejdningsakser 




ja 

Simulering 

7 

Afbrydelse 

Markering 

Kopiering 

Indføjning 

Klip 

Søgning 

Yderligere 

Tilbageoversættelse 

Bearbejdning



Opstilling Under bearbejdningen af formkonstruktionsprogrammet kan 

bearbejdningen følges på skærmen. 

3 planer 

Grafisk opstilling af arbejdsstykket 

A2_FORSLET_CIP 



Prog. 

påvirk. 

Bloksøgning 

Samlet tid 

0:08:01 

Opstil. 

7 

Indstillinger 

Programoversigt 

Set ovenfra 

Detaljer 

Slet 

billede 

Tilbage 

Prog. 

korr.



Til notitser 



7

8 01/2008 Alarmer og meldinger 

Alarmer og meldinger 

8.1 Meldinger ................................................................................................................ 8-404 

8.2 Alarmer.................................................................................................................... 8-404 

8.3 Brugerdata .............................................................................................................. 8-405 

8.4 Versionsvisning....................................................................................................... 8-407 



8

Alarmer og meldinger 01/2008 

8 8.1 Meldinger 

8.1 Meldinger 

8.2 Alarmer 

ShopMill afgiver meldinger i dialoglinien, som giver brugeren 

henvisninger eller informerer brugeren om bearbejdningsfremskridt. 

De viste meldinger afbryder ikke bearbejdningen. 

Registreres der fejl i ShopMill, afgives der en alarm og bearbejdningen 

afbrydes evt. 

Fejlteksten, som vises samtidig med alarmnummeret, giver yderligere 

oplysninger om årsagen til fejlen. 

Advarsel 

Ignoreres en afgivet alarm og kan årsagen til alarmen ikke afhjælpes, 

kan der opstå fare for maskinen, arbejdsstykket, de lagrede 

indstillinger og under særlige omstændigheder også for din sundhed. 

De forskellige alarmnumre er tilordnet følgende områder: 

61000-62999 Cykler 

100000-100999 Basissystem 

101000-101999 Diagnose 

102000-102999 Service 

103000-103999 Maskine 

104000-104999 Parameter 

105000-105999 Programmering 

106000-106999 Reserve 

107000-107999 OEM 

110000-110999 reserveret 

111000-112999 ShopMill 

120000-120999 reserveret 

Der findes en beskrivelse af samtlige alarmer i 

Litteratur: /DAsl/, Diagnosemanual SINUMERIK 840D sl/840Di 



8


8.3 Brugerdata 

Reset 

8.3 Brugerdata 

Cycle Start 

Tryk på softkey'en "Alarmliste". 

Der åbnes en liste med de aktive meldinger og alarmer. 

Kontroller omhyggeligt maskinen ved hjælp af alarmens 

beskrivelse. 

Fjern årsagen til alarmen. 

Tryk på tasten, som vises som symbol ved siden af alarmen, hvis 

alarmen skal slettes. 

-eller- 

Sluk for maskinen eller styringen og tænd dem igen, hvis 

symbolet på hovedafbryderen (POWER ON) vises ved siden af 

alarmen. 

Brugerdata er variabler, som anvendes internt både af ShopMill- og af 

G-kode-programmerne. Disse brugerdata kan opstilles i en liste. 

Der er fastlagt følgende forskellige variabler: 

• Global brugerdata (GUD) 

GUDs er aktive i alle programmer. 

Visningen af GUDs kan spærres med nøgleafbryderen eller et 

password. 

• Lokal brugerdata (LUD) 

LUDs anvendes kun i det program eller underprogram, i hvilket de 

blev oprettet. 

ShopMill viser LUDs under bearbejdningen af et program, som 

findes mellem den aktuelle blok og programslut. Når der trykkes på 

tasten "Cycle-stop", opdateres LUD-listen. Værdierne opdateres 

derimod hele tiden. 

• Programglobale brugerdata (PUD) 

PUDs oprettes af de lokale variabler (LUD) der er fastlagt i 

hovedprogrammet. 

Dvs. PUD anvendes i alle underprogrammer og kan også skrives 

og læses der. 

De lokale brugerdata vises sammen med de programglobale. 

• Kanalspecifikke brugerdata 

De kanalspecifikke brugerdata gælder kun for en kanal. 



8


8 8.3 Brugerdata 

Vis brugerdata 

Globale 

brugerdata ... 

GUD + 

-eller- 

Program. 

brugerdata 

-eller- 

Søg brugerdata 

Søgning 

Søg 

videre 

GUD - 

ShopMill viser ikke brugerdata af typen AXIS og FRAME. 

Hvilke variabler ShopMill viser, ses af maskinfabrikantens oplysninger. 

Tryk på softkey'en "Værk. nulp." eller tasten "Offset". 

Tryk på tasten "Udvidelse". 

Tryk på softkey'en "Brugerdata". 

Med softkey'en vælges hvilke brugerdata der skal vises. 

Tryk på softkeys "GUD +" eller "GUD -", hvis GUD 1 til GUD 9 for 

de globale og kanalspecifikke brugerdata skal vises. 


Indtast den tekst, som skal søges. 

Du kan søge efter en vilkårlig tegnfølge. 


De søgte brugerdata vises. 


De næste brugerdata vises med den søgte tegnfølge. 



8


8.4 Versionsvisning 

8.4 Versionsvisning 

Diagnose 

Version 

Service 

visninger 

NCU 

version 

I opstartsbilledet ses ShopMill-versionen. 

ShopMill- og NCU-versionen aflæses også på CNC-ISO-brugerfladen. 

Tryk på tasten "Udvidelse", for at åbne den udvidede 

grundmenuliste. 

Tryk på softkeys "Diagnose" og "Servicevisninger". 

Tryk på softkey'en "Version" og "NCU version". 

NCU-versionen ses i det åbne vindue: 

xx.yy.zz.nn. 



8


8 8.4 Versionsvisning 

Til notitser 



8

9 01/2008 Eksempler 

Eksempler 

9.1 Eksempel 1: Bearbejdning med firkant-/cirkellomme og cirkelspor ........................ 9-410 

9.2 Eksempel 2: Forskydning og spejling af en kontur ................................................. 9-418 

9.3 Eksempel 3: Cylinderkappetransformation ............................................................. 9-421 

9.4 Eksempel 4: Notvægkorrektur ................................................................................ 9-425 

9.5 Eksempel 5: Drejning.............................................................................................. 9-429 



9

Eksempler 01/2008 

9 9.1 Eksempel 1: Bearbejdning med firkant-/cirkellomme og cirkelspor 

9.1 Eksempel 1: Bearbejdning med firkant-/cirkellomme og cirkelspor 

Tegningsskitse 

Program del_4 

20 

4 

155 

135 

115 

60 

25 

R10 

15 

+Y 

0 

0 

0 

R20 

R10 15 



15 

10 

R15 

70 

R25 

20 

30 

35 

R5 

R40 

R10 

Startpunkt 

15 o 

Tiefe -3 

+X 

15 25 90 

180 

155 165 

1. Programhoved • Fastlæg råemne: 

X0 0 abs Y0 0 abs Z0 0 abs 

X1 180 abs Y1 180 abs Z1 -20 abs 

2. Planfræsning 

• Tryk på softkey'en 


bearbejdningsstrategien 

85 

40 

Plan- 

fræsning > og vælg 

• Teknologiske data som for eksempel: 

T PLANFRÆSER F 0.1 mm/tand V 1200 m/min 

Bearbejdning Skrubbearbejdning 

X0 0 abs 

Y0 0 abs 

Z0 1 abs 

X1 180 abs 

Y1 180 abs 

20 o 

30 o 

10 

16 

R28 

- 4 

-10 

95 

0 

9 

180 

0 

-6

01/2008 Eksempler 


3. Arbejdsstykkets ydre 

kontur 

Z1 0 abs 

DXY 80 % 

DZ 0,5 

UZ 0 

• Tryk på softkey'en . 

Den ydre kontur kan defineres som en firkanttap som vist her. 

Principielt er der dog naturligvis også mulighed for at anvende 

funktionen konturfræsning. 




Tap 

> 

Firkant- 

tap 

• Udfyld de teknologiske parameter T, F, S og indtast følgende 

parameter: 

Position ref.-punkt Forneden til venstre 

Bearbejdning 

Positionstype Enkeltposition 

X0 0 abs 

Y0 0 abs 

Z0 0 abs 

W 180 abs 

L 180 abs 

R 10 abs 

α0 0 grader 

Z1 20 ink 

DZ 20 

UXY 0 

UZ 0 

W1 185 (fiktivt mål for råemnet) 

L1 185 (fiktivt mål for råemnet) 


4. Ydre kontur ø For nemt at kunne udspåne hele fladen uden for øen, skal der 

fastlægges en konturlomme uden om øen og derefter programmeres 

øen. Hermed spåntages hele fladen og der bliver intet restmateriale 

tilovers. 

a) Lommens ydre kontur 


Ny- 

kontur > 

• Indtast konturnavnet (her: Del_4_lomme) og bekræft indtastningen 

• Udfyld konturens startmaske 

Værktøjsakse Z 

X -20 abs Y 0 abs 

og tryk på . 

9



b) Øens ydre kontur 

• Indtast følgende konturelementer og bekræft hver især med 

softkey'en : 

1. X 200 abs 

2. Y 200 abs 

3. X -20 abs 

4. Luk 

kontur 



Ny- 

kontur > 

• Indtast konturnavnet (her: Del_4_ø) og bekræft indtastningen 



X 90 abs Y 25 abs 

og tryk på . 


softkey'en : 

1. X 25 abs FS 15 

2. Y 115 abs R 20 

3. X 15 abs Y 135 abs 

4. Y 155 abs R 10 

5. X 60 abs R 15 

6. Y 135 abs R 20 

7. 

8. 

Tangenter 

på forg. Omdrejningsretning 

R 25 X 110 abs 

Tangenter 

på forg. 

9. R 0 

Y 155 abs R 15 

10. X 165 abs Y 95 abs α1 290 grader R 0 

11. X 155 abs α1 240 grader R 28 

12. FS 0 



9



c) Konturfræsning/oprømning 

13. X 140 abs Y 25 abs α1 225 grader R 0 

14. Luk 

kontur 


Oprømning 

> 

• Udfyld de teknologiske parameter T, F, S 

(f.eks. fræserdiameter 10) og indtast følgende parameter: 

Bearbejdning 

5. Fræsning af firkantlomme 

(stor) • Tryk på softkey'en 

• 

Z0 0 abs 

Z1 10 ink 

DXY 4.5 mm 

DZ 10 

UXY 0 mm 

UZ 0 

Startpunkt auto 

Nedstik i midten 

FZ 0.1 mm/tand 

Løftemodus vælges, f.eks. på returplanet 

Henvisninger: 

• Når der vælges en fræser, skal værktøjsdiameterens størrelse 

tillade oprømningen af den tænkte lomme. I tilfælde af fejl afgives 

der en melding. 

• Skal der sletbearbejdes, skal parameter UXY og UZ udfyldes og 

der skal tilføjes en anden oprømningscyklus til sletbearbejdningen. 



Lomme 

> 

Firkant- 

lomme 


T FRÆSER10 F 0.1 mm/tand V 200 m/min 

Position ref.-punkt Midte 

Bearbejdning 


X0 90 abs 

Y0 60 abs 

Z0 0 abs 

W 40 

L 70 

R 10 

α0 15 

Z1 4 ink 

DXY 4.5 mm 

9



6. Fræsning af firkantlomme 

(lille) • Tryk på softkey'en 

7. Fræsning af et cirkelspor 

• 

DZ 4 

UXY 0 

UZ 0 

Nedstik helikal 

NP 2 

NR 2 

Oprømning Kompletbearbejdning 

• Indtast parameter: 

• 

Lomme 

> 

X0 90 abs 

Y0 60 abs 

Z0 -4 abs 

W 20 

L 35 

R 5 

α0 15 

Z1 4 ink 

DXY 4.5 mm 

DZ 2 

UXY 0 

UZ 0 

Nedstik pendlende 

NV 10 grader 



Firkant- 

lomme 



Spor 


> 

Cirkelspor 

T FRÆSER8 F 0.5 mm/tand FZ 0.02mm/tand 

V 150m/min 

Bearbejdning 

Hel-/halvcirkel Halvcirkel 

X0 85 abs 

Y0 135 abs 

Z0 0 abs 

W 10 

R 40 

α0 180 grader 

α1 180 grader 

α2 0 grader 

9



8. Boring/centrering 

• 

N 1 

Z1 3 ink 

DZ 3 

UXY 0 mm 


Centrering 

> 

• Udfyld de teknologiske parameter T, F, S og indtast følgende 

parameter: 

• 

Diameter/spids Diameter 

∅ 16 

9. Boring/bearbejdning 

med rival • Tryk på softkey'en 

10. Positioner 

11. Forhindring 

Boring bearb. 

med rival > 



Boring 

• Udfyld de teknologiske parameter T, F, S (f.eks. BOR10) og indtast 

følgende parameter: 

• 

Diameter/spids Spids 

Z1 -25 abs 

DT 0 



• 

retvinklet 

Z0 -10 abs 

X0 15 abs 

Y0 15 abs 

X1 165 abs 

Y1 15 abs 



• 

Z 2 abs 

Positio- 

ner > 

Positio- 

ner > 

Forhindring 

9



12. Positioner 

13. Fræsning af cirkellomme 

Henvisning: 

Indføjes denne forhindringscyklus ikke, så ødelægges det højre hjørne 

på øens kontur med boret. En anden mulighed er en forøgelse af 




• 

retvinklet 

Z0 -10 abs 

X2 165 abs 

Y2 165 abs 

X3 15 abs 

Y3 165 abs 


Positio- 

ner > 

Lomme 

> 


Cirkel- 

lomme 

T FRÆSER8 F 0.15 mm/tand V 300 m/min 


• 

Bearbejdning 


X0 85 abs 

Y0 135 abs 

Z0 -6 abs 

Diameter 30 

Z1 15 ink 

DXY 4 

DZ 5 

UXY 0 mm 

UZ 0 






9



Resultat • Programmeringsgrafik 

• ShopMill-programvisning 



9


9 9.2 Eksempel 2: Forskydning og spejling af en kontur 

9.2 Eksempel 2: Forskydning og spejling af en kontur 


Program del_1 

60 

40 

Y+ 

10 

10 

50 



120 

R3 

X+ 

10 

30 

I dette eksempel forekommer de viste former flere gange i et program. 

Der skal foretages en spejling ud over forskydningen. Formerne 

bearbejdes med en oprømningscyklus. 


Hjørnepunkt: X0 0 abs Y0 0 abs Z0 2 abs 

Målafvigelser: L 120 W 60 H -30 


2. Sæt startmærke til 

gentagelsen af konturen • Tryk på softkey'en 

3. Definer kontur 

Sæt 

mærke > 

• Sæt en startmarkering med "Mærke1" 

• 

• Tryk på softkey'en Ny- 

kontur > 

• Indtast konturnavnet (her: Del_1_3HJØRNE) og bekræft 

indtastningen 



X 10 abs Y 10 abs 

og tryk på . 


softkey'en : 

Y+ 

Z+ 

9


9.2 Eksempel 2: Forskydning og spejling af en kontur 

4. Oprømning 

1. X 60 abs R 3 

2. X 10 abs Y 40 abs R 3 

3. X 10 abs Y 10 abs R 3 


• Tryk på softkey'en Oprømning 

> 

• Udfyld de teknologiske parameter T, F, S (f.eks. fræserdiameter 3) 

og indtast følgende parameter: 

Bearbejdning 

5. Sæt slutmærke til 

gentagelsen af konturen • Tryk på softkey'en 

6. Forskydning 

7. Spejling 

• 

Z0 0 abs 

Z1 10 ink 

DXY 1.5 mm 

DZ 2 

UXY 0.5 

UZ 0.5 

Startpunkt auto 



Løftemodus vælges, f.eks. på returplanet 

• Sæt slutmarkering med "Mærke2" 

• 


• Indstil følgende parameter: 

• 

ny/ekstra ny 

X 120 

Y 60 

Z 0 


• Indstil følgende parameter: 

Sæt 

mærke > 

Transfor- 

mationer > 

Transfor- 

mationer > 

Forskydning 

> 

Spejling 

> 



9


9 9.2 Eksempel 2: Forskydning og spejling af en kontur 

8. Gentag kontur 

• 

ny/ekstra Add 

X til 

Y til 

Z fra 


• Sæt følgende markeringer: 

Startmærke Mærke1 

Slutmærke Mærke2 

Antal gentagelser 1 

Resultat • Programmeringsgrafik 

• 


Gentagelse 

> 



9


9 9.3 Eksempel 3: Cylinderkappetransformation 

9.3 Eksempel 3: Cylinderkappetransformation 

30° 

10° 

90° 

Forudsætninger • Der eksisterer en rundakse, f.eks. akse A, og transformationen er 

konfigureret med maskinparameter. 

• Referencepunkterne er fastlagte på cylinderen. 

Referencepunkterne X0, Y0, Z0 og den ønskede 

nulpunktsforskydning fastlægges f.eks. under "Maskine manuel", 

"Nulpunkt arbejdsstykke" og "Kant". Den nulpunktsforskydning, 

som udregnes hermed, indføjes i nulpunktsforskydningslisten. 

Program 

1. Programhoved • Råemnets dimensioner svarer til cylinderkappefladens udrettelse 

(L= ∅ x π). 

Fastlæg råemne: 


X1 -100 abs Y1 251.327 abs Z1 20 abs RP 50 

OBS: Y1 beregnes ud fra diameteren 80 ganget med π (3,14...) 

2. Aktiver nulpunktsforskydningen 

i programmet 




Y 

Z 

o80mm 

X 

Vælg en nulpunktsforskydning til cylinderkappetransformationen 

(f.eks. nulpunktet forskydes på midtpunktet af cylinder-endefladen). 


• Vælg den ønskede nulpunktsforskydning og tryk på softkey'en 

. 

Y 

-100 

Transfor- 

mationer > 

X 

-60 

-45 

Nulpunkt 

forskyd. > 

3. Positioner Y-aksen Positioner værktøjet i Y-aksen over cylinderens midte, da Y-aksen 

ikke længere kan køres når der vælges en 

cylinderkappetransformation. 


Lige 

0 

90 o 

30 o 

10 o 

0 o 

360 o 

9




X 10 abs Y 0 abs Z 50 abs A 0 abs 

F *Ilgang* mm/min Radiuskorrektur fra 


4. Tilslut cylinderkappetransformationen 



Transformation til 

∅ 80 

Notvægkorr. fra 


i programmet 


. 

6. Konturindtastning med 

konturberegning • Tryk på softkey'en 

Transfor- 

mationer > 

Cylinderkappe 

> 

Fastlæg nulpunktsforskydningen til bearbejdningen på den udrettede 

cylinderkappe. 

Transfor- 

mationer > 

Nulpunkt 

forskyd. > 



Ny 

kontur > 

• Indtast konturnavnet (her: cylinder) og bekræft valget 



Cylinderkappe ja 

∅ 80 

X 0 Yα 10abs 

Henvisning: Slet Y-værdien, derefter indtastes Yα-værdien 

(her 10°). 


softkey'en : 

1. X -60 abs 

2. Yα 90 abs 

3. X -45 abs 

4. Yα 30 abs 

5. X 0 abs 




9



7. Banefræsning 


Bane- 

fræsning 

• Indtast parameter 

T FRAESER8 F 0.2 mm/tand S 5000 O/min 

Radiuskorrektur Bearbejdning fremefter 

Z0 40 abs Z1 10 ink DZ 10 

UZ 0 

UXY 0 

Tilkørsel ret linie 

Dybdepositionering 

L1 2 


Frakørsel ret linie 

Frakørselsstrategi 

L2 2 

Løftemodus til returplan 


8. Slå cylinderkappetransformationen 

fra • Tryk på softkey'en 


Transformation fra 


9. Resultat • Programmeringsgrafik 

Transfor- 

mationer > 

Cylinderkappe 

> 



9






9


9 9.4 Eksempel 4: Notvægkorrektur 

9.4 Eksempel 4: Notvægkorrektur 

15 

12 

50 

35 o 

I et rør fræses der en not med parallelle notvægge. I den forbindelse 

skal notens kontur ikke programmeres, men derimod en bolts tænkte 

midtpunktsbane, der føres gennem noten. 

3 

35 o 

100 



50 

45 o 

y 

25 15 

Forudsætninger • Der eksisterer en rundakse, f.eks. akse A, og transformationen er 

konfigureret med maskinparameter. 

• Referencepunkterne er fastlagte på cylinderen. 

Referencepunkterne X0, Y0, Z0 og den ønskede 

nulpunktsforskydning fastlægges f.eks. under "Maskine manuel", 

x 

9



Program 

"Nulpunkt arbejdsstykke" og "Kant". Den nulpunktsforskydning, 

som udregnes hermed, indføjes i nulpunktsforskydningslisten. 

1. Programhoved • Råemnets dimensioner svarer til cylinderkappefladens udrettelse. 

X0 -150 abs Y0 -150 abs Z0 25 abs 

X1 150 abs Y1 157.08 abs Z1 22 abs 

RP 50 SC 1 

Henvisning: Y1 beregnes efter formlen: Y1 = ∅ • π 

her: Diameter 50 ganget med 3,14... 

2. Aktiver 

nulpunktsforskydningen i 

programmet 


Vælg en nulpunktsforskydning til cylinderkappetransformationen 

(f.eks. nulpunktet forskydes på midtpunktet af cylinder-endefladen). 

Transfor- 

mationer > 

Nulpunkt 

forskyd. > 



. 

3. Positioner Y-aksen Positioner værktøjet i Y-aksen over cylinderens midte, da Y-aksen 

ikke længere kan køres når der vælges en cylinderkappetransformation. 




Lige 


X 10 abs Y 0 abs Z 40 abs 

F *Ilgang* mm/min radiuskorrektur fra 


4. Tilslut cylinderkappetransformationen 



Transformation til 

∅ 50 

Transfor- 

mationer > 

Notvægkorr. til 

D 6 

Henvisning: D er afstanden fra den tænkte 

midtpunktsbane til notens væg. 


Cylinderkappe 

> 

9




i programmet 

. 

6. Konturindtastning med 

konturberegning • Tryk på softkey'en 

7. Banefræsning 

Fastlæg nulpunktsforskydningen for bearbejdningen på den udrettede 

cylinderkappe (nulpunktet forskydes til tegningsskitsens nulpunkt). 

Transfor- 

mationer > 

Nulpunkt 

forskyd. > 



Ny 

kontur > 

• Indtast konturnavnet (her: cylinder) og bekræft valget 



Cylinderkappe ja 

∅ 50 X -25 abs Yα 0 abs 

Henvisning: Slet Y-værdien, derefter indtastes 


Yα - værdien (her 0°). 

• Indtast følgende konturelementer og bekræft med softkey'en 

: 

1. X -44 abs 

2. X -25 abs 

3. Alle 

parameter Yα -35 abs I 0 ink 

Dialog 

valg (α2 tang.) Dialog 

overtagelse β2 180 

4. X -94 abs 

5. 

6. X -6 abs Yα 0 abs α1 45° 

7. X -25 abs 

• Overtag konturen med softkey'en . 


Bane- 

fræsning 

• Indtast parameter 

T FRAESER_8 F 0.2 mm/tand S 5000 O/min 

Radiuskorrektur Bearbejdning fremefter 

Z0 25 abs Z1 3 ink DZ 2 

UZ 0 UXY 0 



9



Tilkørsel kvadrant 

R1 2.5 


Frakørsel kvadrant 

R2 2.5 

Løftemodus på returplan 


8. Slå cylinderkappetransformationen 

fra • Tryk på softkey'en 


Transformation fra 


9. Resultat • Programmeringsgrafik 

NOTVÆG 


Transfor- 

mationer > 

Cylinderkappe 

> 



9


9.5 Eksempel 5: Drejning 


10 dyb 

A 

10 

20 

R2 

Forside 

50 

20 

R2 

Set ovenfra 

25 

10 45° 

25 

45° 

54,736° 

Afbildning A 

14,434 

25 

25 

10 tief 



50 

50 

10 tief 

10 dyb 

10 

20 

25 

Set fra venstre side 

R5 

R2 

Y 

Z 

45° 

X 

17,678 

90° 

20,413 10,206 

9 

25


9 9.5 Eksempel 5: Drejning 

Program eksempel4 

I dette eksempel drejes bearbejdningsniveauet flere gange. 



X1 -50 abs Y1 -50 abs Z1 -50 abs 

2. Firkantlomme 





Lomme 

> 

Firkant- 

lomme 


T FRÆSER_4 D 1 F 0.1 mm/tand V 200 m/min 

• Indtast følgende parameter: 

• 


Bearbejdningstype Skrubbearbejdning 


X0 -25 abs 

Y0 -25 abs 

Z0 0 abs 

W 10 

L 20 

R 2 

α0 -45° 

Z1 5 ink 

DXY 3 mm 

DZ 2.5 

UXY 0 mm 

UZ 0 



Oprømning Kompletb. 

9



3. Drejning 



Transfor- 

mationer 


T FRÆSER_4 D 1 


• 

Returnering ja 

Drejning ja 

Transformation ny 

X0 0 

Y0 -50 

Z0 0 

Drejning aksevis 

X 90° 

Y 0° 

Z 0° 

X1 0 

Y1 0 

Z1 0 

Retning - 


Drejning 

> 



Lomme 

> 

Firkant- 

lomme 







X0 -25 abs 

Y0 -25 abs 

Z0 0 abs 

W 10 

L 20 

R 2 

α0 45° 

Z1 5 ink 

DXY 3 mm 

DZ 2.5 

UXY 0 mm 

UZ 0 




9



5. Drejning 


• 


Transfor- 

mationer 


T FRÆSER_4 D 1 


• 


Drejning ja 


X0 -50 

Y0 -50 

Z0 0 


Z -90° 

X 90° 

Y 0° 

X1 0 

Y1 0 

Z1 0 

Retning - 


Drejning 

> 



Lomme 

> 

Firkant- 

lomme 







X0 -25 abs 

Y0 -25 abs 

Z0 0 abs 

W 10 

L 20 

R 2 

α0 -45° 

Z1 5 ink 

DXY 3 mm 

DZ 2.5 

UXY 0 mm 

UZ 0 



9



• 


7. Indstilling Fastlæg et andet råemne, således at bearbejdningen af det skrå plan 

vises i det synlige udsnit under simuleringen: 

8. Drejning 

9. Planfræsning 




Indstil- 

linger 

• Fastlæg råemne: 

X0 -17.678 abs Y0 10.206 abs Z0 0 abs 

X1 17.678 abs Y1 -20.413 abs Z1 -10 abs 


• 


Transfor- 

mationer 


T PLANFRÆSER D 1 


• 


Drejning ja 


X0 -50 

Y0 -50 

Z0 -25 


Z -45° 

X 54.736° 

Y 0° 

X1 0 

Y1 20.413 

Z1 0 

Retning - 

Drejning 

> 


bearbejdningsstrategi 

Planfræsning 

> og vælg 


T PLANFRÆSER D 1 F 0.1 mm/tand V 200 m/min 



X0 -17.678 abs 

9



10. Boring 

11. Positionsmønster 

• 

Y0 -20.413 abs 

Z0 14.434 abs 

X1 17.678 abs 

Y1 10.206 abs 

Z1 0 abs 

DXY 80 % 

DZ 2.5 

UZ 0 


Boring 

Bearb.rival > Boring 


T BOR_3 D 1 F 0.1 mm/O S 2000 O/min 


• 

Skaft/spids Skaft 

Z1 5 ink 

DT 0 s 



• 

Hel cirkel/halvcirkel Hel cirkel 

Z0 0 abs 

X0 0 abs 

Y0 0 abs 

α0 -90° 

R 5 

N 3 

positionering Lige 

Positio- 

ner > 

12. Drejning H/V-hoved eller drejebord drejes igen tilbage til udgangspositionen: 


Transfor- 

mationer 


T 0 D 1 



Drejning ja 


X0 0 

Drejning 

> 



9



Y0 0 

Z0 0 


X 0° 

Y 0° 

Z 0° 

X1 0 

Y1 0 

Z1 0 

Retning - 

Resultat • ShopMill-programvisning 

• 



9



Til notitser 



9

A 01/2008 Tillæg 

Tillæg 

A Forkortelser.............................................................................................................A-438 

B Indeks....................................................................................................................... I-441 


SINUMERIK 840D sl Betjening/programmering ShopMill (BASsl) - 01/2008 A-437 

A

Tillæg 01/2008 

A A Forkortelser 

A Forkortelser 

ABS Absolutmål 

COM Communication: Kommunikation 

NC-styringens komponenter, som udfører og koordinerer 

kommunikationen. 

CNC Computerized Numerical Control: Datamatstyret numerisk kontrol 

D Skær 

DIN Deutsche Industrie Norm, tysk norm 

DRF Differential Resolver Function: Differential resolver funktion 

Funktionen danner sammen med et elektrisk håndhjul en inkremental 

nulpunktsforskydning under den automatiske drift. 

DRY Dry Run: Testkørseltilspænding 

F Tilspænding 

GUD Global User Data: Globale brugerdata 

HW Hardware 

INC Increment: Inkrement 

INI Initializing Data: Initialiseringsdata 

INK Inkrementalmål 

LED Light Emitting Diode: Lysdiode 

M01 M-funktion: Programmeret stop 

M17 M-funktion: Underprogramstop 

MCS Machine Coordinate System 

MD Maskindata 

MDA Manual Data Automatic 

MKS Maskinkoordinatsystem 

MLFB Maskinlæsbar fabrikatbetegnelse 


A-438 SINUMERIK 840D sl Betjening/programmering ShopMill (BASsl) - 01/2008 

A

01/2008 Tillæg 


MPF Main Program File: Hovedprogram 

NC Numerical Control: Numerisk styring 

NC-styringen omfatter komponenterne NCK, PLC, PCU og COM. 

NCK Numerical Control Kernel: Numerisk kerne 

NC-styringens komponenter, som starter programmerne og i det 

væsentlige koordinerer bevægelserne til værktøjsmaskinen. 

NPF Nulpunktsforskydning 

OP Operator Panel: Operatørpanel 

PC Personal Computer 

PCU Personal Computer Unit 

NC-styringens komponent, som muliggør kommunikationen mellem 

operatøren og maskinen. 

PLC Programmable Logic Control: Tilpasningsstyring 

Komponenter i NC-styringen til bearbejdning af kontrollogikken for 

værktøjsmaskinen 

PRT Program Test 

REF Kør referencepunkt 

REPOS Repositionering 

ROV Rapid Override: Ilgangskorrektur 

S Spindelhastighed 

SBL Single Block: Enkeltrecord 

SI Safety Integrated 

SK Softkey 

SKP Skip: Udblænding af record 

SPF Sub Program File: Underprogram 

SW Software 

T Værktøj 

TMZ Tool Magazine Zero 


SINUMERIK 840D sl Betjening/programmering ShopMill (BASsl) - 01/2008 A-439 

A



V Skærehastighed 

WCS Work Piece Coordinate System 

EKS Arbejdsstykke koordinatsystem 

WPD Work Piece Directory: Arbejdsstykkebibliotek 

VT Værktøj 


A-440 SINUMERIK 840D sl Betjening/programmering ShopMill (BASsl) - 01/2008 

A

I 01/2008 Tillæg 

Indeks 

B Indeks 

3 

3 planer 5-344 

3D-værktøj 2-144 

3D-visning 5-346 

A 

Absolutmål 1-45 

Absolutmålinput 3-173 

Adgangsrettigheder 1-28 

Ækvidistant 2-149 

Ændring af værktøjstype 2-155 

Afbildning 

ændres 5-347 

AKS/MKS 2-55 

Akse 

positioneres 2-103 

Akser 3-173 

Forskydning 2-101 

Aksetast 1-26 

Alarmer 8-404 

Alternativ 3-182 

Antal arbejdsstykker 3-187 

Antal tænder 2-150 

Arbejdsplads 1-20 

Arbejdsplan 1-39 

Arbejdsskridtprogram 3-177 

Arbejdsstykke koordinatsystem 2-55 

Arbejdsstykkenulpunkt 1-21 

automatisk måling 2-58 

Måling 2-58, 3-300 

manuel måling 2-58 

Arbejdsstykker, antal 3-187 

Arbejdsstykketæller 

G-kode programmer 2-135 

Automatisk drift 2-53, 2-112 

B 

Banefræsning 3-207 

Basisblokvisning 2-130 

Basisforskydning 2-56 

Bearbejdning 

afbrydes 2-115 

startes 2-115 

stoppes 2-115 

Bearbejdning med rival 3-235 

Bearbejdningsfremføring 3-175 

Bearbejdningslinier 5-340 

Bearbejdningsomdrejningsretning 3-179 

Bearbejdningstid 5-340 

Beskyttelsestrin 1-28 


Betjeningspaneler 1-25 

Bibliotek 

åbnes 6-361, 6-375 

forskydes 6-384 

kopieres 6-368, 6-383 

omdøbes 6-369, 6-384 

oprettes 6-366, 6-381 

slettes 6-369, 6-385 

vælges 6-361, 6-375 

Bor 2-137, 2-138 

Boregevindfræsning 3-245 

Boring 3-234, 3-235 

Brugerdata 8-405 

Brugerflade 1-31 

Brugergodkendelse 2-51 

C 

CAM-system 7-390 

Centrering 3-210, 3-211, 3-234 

Cirkel 

med kendt midtpunkt 3-227 

med kendt radius 3-228 

polær 3-232 

Cirkelspor 3-284 

Cirkeltap 3-279 

CNC-ISO-drift 2-168 

Cyklus 0-7 

Cyklus tilkøres 3-182 

Cyklusunderstøtning 4-328 

Cylinderkappetransformation 3-196, 3-314 

D 

D 3-188 

Dialoglinie 1-31 

Dialogvalg 3-198 

ændres 3-202 

Diskettedrev 6-380 

DR 3-189 

Drejning 

manuelt 2-103 

under automatik 3-317 

DRF-forskydning 2-123 

Duplonummer 2-140 

Dybdeboring 3-236 


SINUMERIK 840D sl Betjening/programmering ShopMill (BASsl) - 01/2008 I-441 

I


I Indeks 

E 

E_COUNTER 3-324 

Eksempel 

Boring 3-264 

Cylinderkappetransformation 9-421 

Drejning 3-321, 9-429 

Firkantlomme 3-272 

Fri konturprogrammering 3-203 

Gevindfræsning 3-244 

Notvægkorrektur 9-425 

Planfræsning 3-268 

Polære koordinater 3-233 

Positionsmønster fræsning 3-293 

Eksempler 9-410, 9-418 

Ekstra funktioner 3-323 

Værktøj 2-150 

Ekstra kommando 3-194, 3-197 

Ekstra værktøj 2-146 

Enkeltrecord 2-129 

deaktiveres 2-129 

fin 2-129 

F 

Fast punkt 

justering 2-92 

Finforskydning 2-163 

Firkanttap 3-276 

Fjerndiagnose 2-169 

FOR 3-324 

Forboring 3-210, 3-212 

Forhindring 3-261 

Forindstillinger 

ændres 2-110 

Formkonstruktion 7-390 

Forskydning 3-311 

Fræser 2-137, 2-138 

Fræserradiuskorrektur 3-174 

Fræsning 3-266 

Fræsning af kontur 3-189 

Frakobling 2-49 

Frakørselsmodus 3-207 

Frakørselsstrategi 3-208 

Frikørsel fra kontur 2-116 

G 

Geartrin 3-323 

Gem nulpunktdata 6-370, 6-385 

Gem værktøjsdata 6-370, 6-385 

gentages 3-307 

Geometriprogram 7-390 

Gevindboring 3-239 

Gevindfræsning 3-241 

G-funktioner 2-113 

G-kode 

i arbejdsskridt-program 3-324 

indføjes 4-334 

klippes ud 4-334 

kopieres 4-334 

markeres 4-334 

søges 4-335 

Udblænding 2-123 

G-kode-blok 

nummerering 4-336 

G-kode-editor 4-333 

G-kode-program 

oprettes 4-328 

simuleres 4-331 

startes 4-331, 6-365, 6-380 

Gravering 3-295 

Grovforskydning 2-163 

Grundlæggende drejevinkel 3-256 

H 

Hangevind 3-242 

Harddisk 6-380 

H-funktioner 2-113 

High Speed Settings 7-393 

Hjælpebillede 1-41 

Hjælpe-funktion 2-113 

Hjørnepunkt 3-178 

H-nummer 2-140 

Højre hånd regel 1-21 

Hovedprogram 3-305 

Hungevind 3-241 

Hurtig visning 

Ændring af position i 3D 5-350 

Afstandsmåling 5-352 

Bearbejd hovedprogram 5-354 

Forskyd grafik 5-351 

Gengivelser 5-349 

Søg G-blokke 5-354 

Søgefunktioner 5-353 

startes 5-349 

Tilpasning af størrelse 5-351 

Vælg 2D 5-349 

Vælg 3D 5-349 


I-442 SINUMERIK 840D sl Betjening/programmering ShopMill (BASsl) - 01/2008 

I


Indeks 

I 

Ilgang 2-103, 3-175 

Ilgangoverride 1-27 

inch/metrisk 3-173 

Inch/metrisk-skift 2-54 

Inderkontur 3-197 

Indlæs nulpunktdata 6-370, 6-385 

Indlæs værktøjsdata 6-370, 6-385 

Indsætningstilstand 1-43 

Indstillinger 

ændres 3-309 

Automatisk drift 2-134 

Manuel drift 2-108 

Indstillingstilspænding 2-102 

Indtastningsfelt 1-42 

Inkrementalmål 1-45 

Inkrementalmålinput 3-173 

ISO-sprog 2-140, 4-338 

J 

Jog 1-25 

Juster planet automatisk 2-84 

Juster planet manuelt 2-83 

Justering af plan 2-83 

K 

Kædemål 1-45 

Kalibrering af måletaster 2-86 

Kalibrering måleværktøj 2-86 

Kanaldriftsmeldinger 1-32 

Kanaltilstand 1-32 

Kilespor 3-281 

Kølevæske 2-150, 3-323 

Kompletbearbejdning 3-182 

Kompletprogram 7-391 

Kontur 0-7 

ændres 3-201 

anlægges 3-194 


Lomme 3-190 

lukkes 3-199 

Ø 3-190 

omdøbes 3-186 

Tap 3-191 

Visning 3-192 

Konturberegning 3-189 

Konturelement 

ændres 3-201 


oprettes 3-196 

slettes 3-203 

vedhænges 3-201 

Konturlomme 

Anfasning 3-219 

Centrering 3-210 

Forboring 3-210 


Restmateriale 3-215 

Skrubbearbejdning 3-213 

sletbearbejdes 3-217 

Konturovergangselement 3-197 

Konturslut 3-194 

Konturstart 3-194 

Konturtap 

Anfasning 3-224 

Restmateriale 3-221 

Skrubbearbejdning 3-220 

sletbearbejdes 3-223 

Koordinatsystem 1-21 

Koordinattransformation 2-162 

defineres 3-311 

Kør igen til kontur 2-116 

Korrekturværdier 2-149 

L 

Længdeforskydning 2-93, 3-302 

Lille håndholdt betjeningsmodul 1-29 

M 

Mærke 3-307 

Magasin 2-154 

Magasinliste 2-154 

Magasinplads 


spærres 2-155 

Mål cirkeltap automatisk 

Mål 1 cirkeltap 2-78 

Mål 2 cirkeltappe 2-79 



Mål en cirkeltap manuelt 

Mål 1 cirkeltap 2-78 

Mål et hul automatisk 

Mål 1 hul 2-71 

Mål 2 huller 2-72 



Mål hjørne 2-67 



I


I Indeks 

Mål hjørne automatisk 

Mål retvinklet/vilkårligt hjørne 2-68 

Mål hjørne manuelt 

Mål retvinklet/vilkårligt hjørne 2-67 

Mål kant automatisk 

Mål afstand 2 kanter 2-66 

mål et punkt 2-64 

mål to punkter 2-65 

Mål kant manuelt 

Mål afstand 2 kanter 2-65 

mål et punkt 2-63 

mål to punkter 2-64 

Mål lomme 

Mål firkantlomme manuelt 2-70 

Mål lomme automatisk 

Mål firkantlomme 2-70 

Mål tap 2-76 

Mål tap automatisk 

Mål firkanttap 2-77 

Mål tap manuelt 

Mål firkanttap 2-77 

Målecyklusunderstøtning 4-328 

Måledåse 2-89 

Måleenhed 3-178 

Målestok 2-166 

Måletaster 2-93 

justering 2-96, 3-304 

Måling 

Arbejdsstykkenulpunkt 2-58, 3-300 


Måling af kant 2-62 

Måling af lomme/hul 2-69 

Manuel drift 2-53 

Forindstillinger 2-110 

Forskydning af akser 2-101 

Geartrin 2-108 

Måleenhed 2-109 

M-funktioner 2-108 

Værktøjsakse 2-109 

Manuelt værktøj 2-146 

Maskinens nulpunkt 1-21 

Maskinkoordinatsystem 2-55 

Maskinsdriftstider 2-132 

MDA 2-53 

MDA-drift 2-111 

Meldinger 8-404 

metrisk/inch 3-173 

Metrisk/inch-skift 2-54 

M-funktioner 2-113, 3-323 

Midtpunktsbane 3-208 

MKS/AKS 2-55 

Multiopspænding 6-362, 6-376 

N 

Neddykning 3-271 

Netværksdrev 6-365, 6-380 

Niveaubetegnelser 1-44 

Nød-stop 1-25 

Nøgleafbryder 1-28 

Notvægkorrektur 3-314 

Nulpunktsforskydning 2-162, 2-167 

Basis- 2-162 

deaktiveres 2-167 

defineres 2-164 

Koordinattransformation 2-162 

Samlet 2-162 

vælges 2-167 


hentes 3-309 

Nulpunktsforskydningsliste 2-165 

Ny kontur 


O 

Online-hjælp 4-328 

Operatørpanel 1-22 

OP 010 1-22 

Taster 1-23 

Opstilling 

før bearbejdning 2-126 

under bearbejdningen 2-128 

P 

Parameter 

ændres 1-43 

indtastes 1-42 

overtages 1-43 

slettes 1-43 

udregning 1-43 

vælges 1-42 

Parametermaske 1-40 

Password 0-4, 1-28 

Pladsbelægning 2-141 

Pladsnummer 2-139 

Planfræsning 2-107, 3-220 

Plunging 3-288 

Pol 3-230 



I


Indeks 

Polære koordinater 1-44, 3-230 

Position 

vilkårlig 3-248 

Position 


Positioner 3-247 


Gitter 3-253 

Halvcirkel 3-258 

Hel cirkel 3-256 

Linie 3-252 

Ramme 3-254 

Rombe 3-253 

Positionsværdi 2-56 

POWER ON 8-405 

Program 0-7 

åbnes 6-361, 6-375 

afbrydes 2-115, 2-116 

forskydes 6-384 

indkøres 2-129 

indlæses 6-379 

kopieres 6-368, 6-383 

marker flere 6-367, 6-382 

nyt 3-177 

omdøbes 6-369, 6-384 

Opdatering 2-124 

oprettes 6-366, 6-381 

redigeres 2-131 

slettes 6-369, 6-385 

startes 2-115, 6-362, 6-376 

stoppes 2-115 

testes 2-125 

udlæsning 6-379 

vælges til bearbejdning 2-114 

Programblok 3-176 

ændres 3-183 



klippes ud 3-185 


markeres 3-185 

nummerering 3-186 

ny 3-181 

søges 3-186 

visning 2-130 

Programeditor 3-184 

Programforløb 3-176 

Programhoved 3-176, 3-177 

Programmanager 6-359, 6-373 

Programmeret stop 2-122, 3-323 

Programmeringsgrafik 1-39 

Programnavn 3-177 

Programpåvirkning 1-32 

Testkørseltilspænding 2-134 

Programslut 3-187 

Programstyring 

PCU 50.3 (HMI Advanced) 6-373 

ShopMill på NCU (HMI Embedded) 6-359 

R 

Råemne 3-178 

Råemne-dimensioner 5-342 

Referencepunkt 2-49 

Regneparameter 4-337 

Reset 1-25 

Restmateriale 

Konturlomme 3-215 

Konturtap 3-221 

Ret linie 3-225 

polær 3-231 

Radiuskorrektur 3-225 

Returnering ved positionsmønstre 3-180 

Returplan 3-178 

Ringspor 3-284 

Rotation 3-311 

R-parameter 4-337 

Rundingsradius 2-144 

S 

S 3-188 

S1 1-31 

S2 1-31 

S3 1-31 

Sænkefræsning 3-288 

Safety Integrated 2-51 

Samlet forskydning 2-162 

Sammenkædning 3-176 

Sekundært modus 1-32 

Sekvensstyringsprogram 3-173 

Set ovenfra 5-343 

ShopMill 1-18 

vælges 2-168 

ShopMill Open 2-169 

Sikkerhedsafstand 3-178 

Simulering 5-340 

Hurtig visning 5-341 



I


I Indeks 

Standardsimulering 5-340 

startes 5-341 

Skær 3-188 

Skærehastighed 3-174, 3-188 

Skærmtaster 1-33 

Skalering 3-312 

Skridtbredde 2-101 

Skrubbearbejdning 2-97, 2-98, 3-182 

Sletbearbejdning 2-97, 2-98, 3-182 

Slid 2-152 

Slut 4-336 

Små bogstaver 3-296 

Snitniveau 5-348 

Softkey 

Afbrydelse 1-37 


OK 1-37 

Overtagelse 1-37 

Retur 1-37 

Søg efter en tom plads 2-157, 2-159 

Søgning af 

record 2-119 

tekst 2-121 

Spån 3-236 

Spånbrydning 3-240 

Spåntagning 3-236, 3-239 

Specialtegn 3-296 

Spejling 3-312 

Spejlskrift 3-296 

Spindel 


startes 2-100 

stoppes 2-100 

Spindelhastighed 2-101, 3-174, 3-188 

Spindeloverride 1-27 

Spindelposition 3-323 

Spindeltilstand 1-33 

Spindlens omdrejningsretning 2-150, 3-323 

Standtid 2-152 

Start 2-112, 4-336 

Stop 3-323 

Streggrafik 1-39 

Styktal 2-152, 3-187 

T 

T 3-188 

Tangenter 3-198 

Taster 1-23 


Teknologiprogram 7-390 

TEMP 6-369, 6-385 

Tilbageoversættelse 4-330 

Tilkørsel til cyklus 3-182 

Tilkørselsmodus 3-207 

Tilkørselsstrategi 3-208 

Tillæg 3-189 

Tilslutning 2-49 

Tilspænding 3-175, 3-181 

Tilspændingsoverride 1-27 

Tilspændingstilstand 1-32 

Tredimensional visning 5-346 

Trochoidal fræsning 3-287 

Tværgående forskydning 2-93, 3-302 

U 

Udblænding 2-123 

Uddrejning 3-238 

Udsnit ændres 5-347 

V 

V 3-188 

Vælg en enhed 1-43 


flere skær 2-145 

indlæses 2-156 

Måling 2-88, 2-93, 3-302 

nyt 2-143 

omsættes 2-158 

programmeres 3-173, 3-188 

slettes 2-155 

sorteres 2-160 

udlæses 2-158 

Værktøjskorrektur 2-147 

Værktøjskorrekturer 2-136 

Værktøjslængdekorrektur 2-148, 3-173 

Værktøjsliste 2-136 

Værktøjsmagasin 2-141 

Værktøjsnavn 2-146 

Værktøjsovervågning 2-152 

Værktøjsradiuskorrektur 2-149, 3-174 

Værktøjssliddata 2-151 

Værktøjsslidliste 2-141 

Værktøjstilstand 2-155 

Værktøjstype 2-140 

Variabler 8-405 

Varslingsgrænse 2-152 

Versionsvisning 8-407 



I


Indeks 

Vinkel til konisk fræseværktøj 2-144 

Volumenmodel 5-346 

Y 

Yderkontur 3-197 

Z 

Zoom 5-345 



I


I Indeks 



I

Til 

SIEMENS AG 

A&D MC MS1 

Postfach 3180 

D-91050 Erlangen, Tyskland 

Tlf.: +49 (0) 180 5050 – 222 [Hotline] 

Fax: +49 (0) 9131 98 – 63315 [Dokumentation] 

E-mail:mailto:docu.motioncontrol@siemens.com 

Afsender 

Navn 

Firmaets/afdelingens adresse 

Gade: 

Postnummer: By: 

Telefon: / 

Telefax: / 

Forslag og/eller korrekturer 

Forslag 

Korrekturer 

til vejledningen: 


ShopMill 

Operatør-dokumentation 

Betjening/programmering 

Bestillings-nr.: 6FC5398-4AP10-2GA0 

Udgave 01/2008 

Har du fundet trykfejl under læsningen af denne 

vejledning, bedes du angive disse på et stykke papir. 

Vi er også glade for ris og ros.

2 - Siemens Industry Online Support

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?