internationalmanagementgroup - IMG, International Management ...

2 

KRISELEDELSE 

IMG yder dagligt rådgivning til et bredt udsnit af erhvervslivet og i den seneste tid har 

vore klienter helt naturligt haft øget fokus på den verdensomspændende økonomiske 

krise, som vi siden 2008 har været i. 

Ledelsen i virksomheden har ansvaret for virksomhedens udvikling og økonomiske 

stilling, herunder virksomhedens kapitalberedskab. Særligt i krisetider er det derfor 

vigtigt, at ledelsen løbende træffer de beslutninger, der skal til for at virksomheden kan 

overleve og virksomhedens kreditorer ikke lider tab. Det er bestemt vores opfattelse, 

at dette sker. 

Mange virksomheder har imidlertid indgået deres nuværende kontrakter og fundet 

deres måde at lede virksomheden på i en tid med højkonjunktur. Den positive ånd fra 

højkonjunkturen ses genspejlet i disse kontrakter og i måden at drive virksomhed på. I 

en lavkonjuktur er der øget behov for fokus på retsstillingen ved køb og salg af 

 

 

 

debitors betalingsevne, misligholdelse, debitorhåndtering og gældsinddrivelse, 

omstrukturering/ rekonstruktion, insolvens samt bestyrelsesansvar. Disse og mange 

andre emner har vi valgt at behandle i denne guide “Kriseledelse”. 

Målgruppen er primært bestyrelsen og direktionen i mindre og mellemstore virksomheder 

(aktieselskaber eller anpartsselskaber). 

Guiden er ikke udtømmende og kan ikke erstatte konkret rådgivning. 

Som et supplement til denne guide vil vi løbende holde dig opdateret med vores 

erfaringer på vores hjemmeside www.imgcorp.dk. 

God læselyst! 

Med venlig hilsen 

International Management Group 

2/26

3 

KRISELEDELSE 

Indholdsfortegnelse 

Kapitel 1: Likviditetsmæssig optimering af virksomhedens drift 5 

1.1 Indledning 5 

1.2 Ændring af kontrakter, herunder salgs- og leveringsbetingelser 5 

1.3 Reduktion af medarbejderantal og regulering af ansættelsesvilkår 5 

1.3.1 Reduktioner i personalestaben 5 

1.3.1.1 Udvælgelse af medarbejdere 5 

1.3.1.2 Masseafskedigelsesloven 5 

1.3.1.3 Inddragelse af samarbejdsudvalg og tillidsrepræsentanter 6 

1.3.1.4 Omkostninger ved afskedigelse 6 

1.3.1.5 Kompensation for usaglig afskedigelse 6 

1.3.1.6 Betydning for eventuelle konkurrence- og kundeklausuler mv. 6 

1.3.2 Lønreduktion 6 

1.4 Reduktion af udgifter til fast ejendom/leje mv. 6 

1.4.1 Indledning 6 

1.4.2 Regulering til markedsleje 6 

1.4.3 Sale and lease back 7 

1.5 Skat 7 

1.5.1 Nedsættelse af ordinære a conto skatterater 7 

1.5.2 Sambeskatning 7 

1.5.3 Ændring af momsperiode 7 

 


 

2.2.1 Undgå misligholdelse 8 

2.2.2 Bevar en god kontakt til bankerne 8 

2.2.3 Hold styr på virksomhedens gæld 8 

 

2.2.5 Krisetilpasning af kapitalstruktur, likviditet og omkostninger 9 

2.2.6 Vær forberedt inden mødet med banken 9 

 

 

 

 

 


 

3.2.1 Finansiel leasing 10 

3.2.2 Virksomhedspant 10 

3.2.3 Factoring 10 

3.2.4 Fordringspant 11 

 

 

3.2.6 Obligationsudstedelse 11 

Kapitel 4: Sikring af debitors betalingsevne 12 


4.2 Ejendomsforbehold 12 

4.3 Konsignation 12 

Kapitel 5: Når køber misligholder eller må forventes at misligholde 13 


5.2 Købers manglende betalingsevne 13 

5.3 Standsningsret 13 

Kapitel 6: Debitorhåndtering og inddrivelse - fra inkasso til konkurs 14 


6.2 Inkassoprocedure 14 

3/26

4 

KRISELEDELSE / KAPITEL 

6.3 Inkasso virker ikke – hvad er mulighederne? 14 

6.3.1 Typiske reaktionsmønstre 14 

6.3.2 Alternative reaktionsmønstre 14 

6.4 Inkasso går over i konkurs 14 

6.4.1 Konkurs – indledende bemærkninger 14 

6.4.2 Kurators rolle 15 

6.4.3 Oplysninger fra kurator 15 

 

6.4.5 Anmeldelse af krav 15 

6.4.6 Godkendelse af krav 15 

6.4.7 Usikrede og sikrede krav 16 

6.4.8 Forventet afslutning af boet 16 

6.4.9 Fradrag for tab på fordringer 16 

Kapitel 7: Omstrukturering og rekonstruktion 17 


7.2 Kapitaltab 17 

7.3 Omstrukturering 17 

7.3.1 Frasalg – eksternt 17 

7.3.2 Frasalg (udskillelse) - internt 17 

7.4 Faldgruber 18 

Kapitel 8: Virksomhedens insolvens, betalingsstandsning, tvangsakkord og konkurs 19 


8.2 Muligheder, når insolvens er konstateret 19 

8.2.1 Betalingsstandsning 19 

8.2.1.1 Anmeldt betalingsstandsning 19 

8.2.1.2 “Stille” betalingsstandsning 19 

8.2.1.3 Betalingsstandsningens forløb 19 

8.2.1.4 Drift under anmeldt betalingsstandsning 20 

8.2.2 Akkord 20 

8.2.2.1 Tvangsakkord 20 

8.2.2.2 Frivillig akkord 20 

8.2.3 Konkurs 20 

Kapitel 9: Beskatning ved rekonstruktion 22 


9.2 Rekonstruktion set fra debitors side 22 

9.2.1 Tilskud 22 

9.2.1.1 Skattepligtige tilskud 22 

9.2.1.2 Skattefri koncerntilskud 22 

9.2.2 Kapitalforhøjelse 22 

9.2.3 Kapitalnedsættelse 22 

9.2.4 Gældseftergivelse 22 

9.2.5 Gældskonvertering 22 

9.2.6 Rentefradraget ved gældseftergivelse 23 

9.2.7 Valg af rekonstruktionsform - samlet eller singulær ordning 23 

9.3. Rekonstruktion set fra kreditors side 23 

9.3.1 Fradrag for tab på fordringer 23 

9.3.2 Tilskud 23 

9.3.3 Lån contra tilskud 23 

9.3.4 Fradrag for tab på aktier 23 

Kapitel 10: Bestyrelsesansvar og forsikring 24 


10.2 Ansvarspådragende adfærd 24 

10.3 Ansvarsbegrænsning og forsikring 25 

4/26

5 

KRISELEDELSE / KAPITEL 1 

Kapitel 1: Likviditetsmæssig optimering af virksomhedens drift 

1.1 Indledning 

Det er i det nuværende marked nødvendigt at have fokus på 

virksomhedens likviditet. Her er følgende elementer 

relevante: 

- Virksomhedens pengestrømme 

- Lagerbeholdning 

- Kapitalbinding 

- Betalingsfunktionen på tværs af koncernen 

- Betalingsfrister 

- Forretningsområders lønsomhed 

- Urentable kundeforhold 

- Organisationsform 

- Omkostninger 

I det følgende vil vi fokusere på optimering af likviditet via: 

- Ændring af kontrakter 

- Reduktion af medarbejderantal og ændring af 

ansættelsesvilkår 

- Reduktion af udgifter til fast ejendom/leje mv. 

- Skat 

1.2 Ændring af kontrakter, herunder salgs- og 

leveringsbetingelser 

Mange virksomheder har indgået deres nuværende 

kommercielle kontrakter i en tid med højkonjunktur. Den 

positive ånd fra højkonjunkturen ses ofte genspejlet i 

virksomhedens kommercielle kontrakter. Det er vores 

erfaring, at virksomhedens kontrakter og løbende aftaler 

med leverandører og kunder giver en række muligheder 

for likviditetsmæssig optimering. Dels ved at fastsætte/ 

aftale mere fordelagtige betalingsvilkår for virksomheden 

og dels ved at minimere risikoen for tab på samhandel og 

debitorer. 

For virksomhedens fremtidige aftaler kan dette - hvis det 

kommercielt er praktisk muligt - i et vist omfang ske via en 

ændring af virksomhedens almindelige salgs- og leveringsbetingelser 

samt individuelle aftaler. 

Virksomheden kan ikke ensidigt ændre eksisterende og 

allerede indgåede aftaler, herunder almindelige salgs- og 

leveringsbetingelser. Før en genforhandling eller ændringer 

af kredittiderne i kunde- og leverandøraftaler sættes i 

værk, er det vigtigt at analysere virksomhedens situation 

såvel aktuelt som fremtidigt. Momenter som brancheforhold, 

forhandlingsstyrke, alternative leverandører/ 

afsætningsmuligheder, hensynet til et fremtidigt samarbejde 

osv. indgår alle i den konkrete vurdering af, hvorvidt det er 

hensigtsmæssigt og muligt at genforhandle virksomhedens 

aftaler. 

Den blotte ændring af virksomhedens kredittider bør ikke 

stå alene. Erfaring og undersøgelser viser således, at en 

gennemgang og forbedring af virksomhedens interne 

processer vedrørende arbejdskapitalen (herunder korrekt 

håndtering af egne kredittider og styring af debitorer) ofte 

vil afdække særdeles gode mulighed for at øge 

virksomhedens likviditet og ofte vil give bedre resultater 

end en ændring af kredittiderne i de almindelige salgs- og 

leveringsbetingelser. 

1.3 Reduktion af medarbejderantal og 

regulering af ansættelsesvilkår 

Den økonomiske afmatning kan nødvendiggøre visse 

personalemæssige tiltag. I det følgende behandles nogle af 

de forhold, som virksomheder skal være opmærksomme 

på i forbindelse med 1) reduktioner i personalestaben og 

2) regulering af med arbejdernes lønforhold. 

1.3.1 Reduktioner i personalestaben 

1.3.1.1 Udvælgelse af medarbejdere 

Som oftest er det sådan, at der ved rationaliseringstiltag 

skal foretages en udvælgelse blandt medarbejderne. 

Ved opsigelser, der er nødvendiggjort af virksomhedens 

økonomiske situation, har arbejdsgiveren vid adgang til at 

foretage udvælgelse af de medarbejdere, som skal afskediges. 

De overordnede retlige rammer er, at udvælgelsen skal ske 

ud fra saglige og rimelige kriterier - eksempelvis de 

på gældende medarbejderes anciennitet og erfaring, 

 

 

 

og samarbejdsevne set i forhold til de opgaver, virksomheden 

forventer, der skal løses fremover. Det er vigtigt, at disse 

udvælgelseskriterier kan dokumenteres. Den anden 

væsentlige retlige ramme er, at virksomheden ikke kan 

afskedige medarbejdere på grund af rationalisering og 

samtidig ansætte nye medarbejdere til at varetage den 

samme type opgaver. 

Der må ikke ved udvælgelsen lægges vægt på en medarbejders 

køn, race, religion, alder mv. Tilsvarende skal virksomheder 

være opmærksomme på ligebehandlingslovens beskyttelse 

af medarbejdere, som har ret til fravær i henhold til 

barselslovgivningen. 

For så vidt angår tillidsrepræsentanter, samarbejdsudvalgsrepræsentanter 

og andre medarbejdere, som 

nyder tillidsmandsbeskyttelse, er det herudover vigtigt at 

være opmærksom på, at de gældende regler typisk foreskriver, 

at disse skal afskediges som ”de sidste blandt ligemænd”. 

1.3.1.2 Masseafskedigelsesloven 

I nogle situationer er virksomheden nødt til at afskedige 

 

at virksomheden har nogle særlige pligter, når afskedigelser 

i større omfang er omfattet af masse afskedigelsesloven. 

 

 

indenfor et tidsrum af 30 dage afskediger: 1) mindst 10 

ansatte i virksomheder med over 20 ansatte og under 100 

ansatte, 2) mindst 10 procent af de ansatte i virksomheder 

med mindst 100 og under 300 ansatte, eller 3) mindst 30 

ansatte i virksomheder med mindst 300 ansatte. 

Konsekvensen af, at afskedigelserne bliver omfattet af lov 

om masseafskedigelser, er for det første, at virksomheden 

er forpligtet til at indlede forhandlinger med medarbejderne. 

For det andet skal virksomheden give medarbejderne 

skriftlige oplysninger af betydning for vurderingen af 

deres situation, herunder blandt andet om årsagerne til 

afskedigelserne og antallet af forventede afskedigelser mv. 

For det tredje er virksomheden forpligtet til at varsle og 

5/26

6 


løbende orientere Beskæftigelsesrådet i den region, hvor 

arbejdspladsen er beliggende. Sanktionen for manglende 

overholdelse af disse forpligtelser er, at medarbejderne 

kan tilkendes en godtgørelse, og at der efter omstændighederne 

kan pålægges virksomheden en bøde. Derudover 

kan der være foreskrevet særlige forpligtelser i kollektive 

overenskomster med tilhørende aftaler. 

1.3.1.3 Inddragelse af samarbejdsudvalg og 

tillidsrepræsentanter 

Hvis der i virksomheden er nedsat et samarbejdsudvalg i 

henhold til reglerne i en kollektiv overenskomst eller i 

henhold til høringsloven, der gælder for virksomheder 

med mere end 35 ansatte, er virksomheden forpligtet til at 

informere medarbejderrepræsentanterne om påtænkte 

foranstaltninger, der har væsentlig betydning for 

Derimod forholder det sig anderledes med kundeklausuler, 

der fortsat er gældende efter afskedigelse, som er begrundet 

 

i rationalisering. Det skal her overvejes, om der er et 

på et sådant tidspunkt i processen, at medarbejderne får beskyttelsesbehov, som tilsiger, at klausulen opretholdes, 

mulighed for at påvirke beslutningsprocessen med egne eller om den skal opsiges, således at der ikke skal betales 

ideer og forslag. Virksomheden er ikke forpligtet til at følge kompensation for den. 

sådanne forslag, men alene til at sikre information og en 

seriøs drøftelse af medarbejdernes forslag. 

1.3.2 Lønreduktion 

1.3.1.4 Omkostninger ved afskedigelse 

Den væsentligste omkostning forbundet med afskedigelser 

i en rationaliseringsproces, er medarbejderens krav på 

varsel i forbindelse med opsigelse. På visse overenskomstområder 

kan opsigelsesvarslerne være kortere, ligesom 

der kan være mulighed for at hjemsende medarbejdere 

uden løn. På overenskomstdækkede områder er det derfor 

væsentligt at undersøge de specielle opsigelsesregler 

nærmere og søge nødvendig bistand i arbejdsgiverforeninger 

eller hos advokat. 

Lønnen i opsigelsesperioden omfatter enhver løndel - 

herunder bonus, fri bil og fri telefon. 

Hvis målet er at reducere omkostningerne ved opsigelsen 

mest muligt, er det væsentligt at være opmærksom på at 

varsle afholdelse af mest mulig tilgodehavende ferie i 

opsigelsesperioden. 

Hvis virksomheden vælger at fritstille medarbejderne i 

opsigelsesperioden, kan virksomheden i visse tilfælde 

reducere den løn, som virksomheden skal udbetale i 

opsigelsesperioden. Det skyldes, at virksomheden kan 

modregne den løn medarbejderne oppebærer ved andet 

arbejde i medarbejdernes lønkrav i fritstillingsperioden. 

Funktionærer har dog altid krav på et beløb svarende til 3 

måneders løn (minimalerstatning). 

Funktionærer, som har været ansat i mere end henholdsvis 

12, 15 og 18 år, har i henhold til funktionærloven krav på 

en fratrædelsesgodtgørelse på 1, 2 og 3 måneders løn. 

Med arbejderen kan også i henhold til eventuelle kollektive 

overenskomster eller ved individuel aftale have krav på 

tilsvarende eller andre fratrædelsesgodtgørelser. 

1.3.1.5 Kompensation for usaglig afskedigelse 

Hvis afskedigelser, der sker i forbindelse med rationalisering, 

gennemføres under iagttagelse af de retningslinjer for 

udvælgelse, som helt overordnet er angivet ovenfor, vil 

medarbejderen typisk ikke have krav på godtgørelse eller 

kompensation for usaglig afskedigelse. 

Usaglige afskedigelser eller tilsvarende bestemmelser i 

kollektive overenskomster kan føre til, at medarbejderen 

opnår krav på økonomisk kompensation, der typisk er i 

størrelsesordenen 1-6 måneders løn afhængig af den 

konkrete situation, mens afskedigelser i strid med 

diskriminationslovgivningen typisk kan føre til et højere 

godtgørelsesniveau. 

1.3.1.6 Betydning for eventuelle konkurrence- og 

kundeklausuler mv. 

Hvis en medarbejder opsiges uden selv at have givet 

anledning til opsigelsen, vil en aftalt konkurrenceklausul 

blive uvirksom. Det følger af retspraksis, at virksomheden 

i denne situation ikke er forpligtet til at betale nogen 

kompensation for klausulen. 

Nogle overenskomster indeholder mulighed for, at medarbejderne 

kan hjemsendes uden løn i kortere eller 

længere perioder, hvis der foreligger arbejdsmangel, eller 

virksomheden på tilsvarende vis har reduceret lønomkostninger. 

Såfremt sådanne overenskomster ikke regulerer ansættelsen, 

vil en regulering af medarbejdernes løn, der medfører en 

lønnedgang for medarbejderne, almindeligvis udgøre en 

væsentlig ændring af ansættelsesvilkårene. Det samme 

gælder, hvis virksomheden tilbagekalder eller forringer en 

eksisterende bonusordning eller sender medarbejderne på 

ferie uden løn. 

Medmindre medarbejderne samtykker i, at ændringen af 

lønnen træder i kraft på et tidligere tidspunkt, skal 

væsentlige ændringer af ansættelsesvilkårene varsles med 

medarbejdernes individuelle opsigelsesvarsel. Som konsekvens 

af, at der er tale om en væsentlig ændring, kan 

medarbejderne vælge at anse sig som opsagt og fratræde 

ved udløbet af deres opsigelsesvarsel. 

Hvis virksomheden uden varsel ensidigt pålægger medarbejderne 

en lønnedgang, er der tale om en væsentlig 

misligholdelse af ansættelsesforholdet. Dette indebærer, 

at medarbejderne kan ophæve ansættelsesforholdet 

umiddelbart og kræve kompensation svarende til løn i en 

opsigelsesperiode samt eventuelt godtgørelse for uberettiget 

bortvisning. 

1.4 Reduktion af udgifter til fast ejendom/leje mv. 

1.4.1 Indledning 

Hvis virksomheden er lejer, vil det være naturligt at 

vurdere, om virksomheden betaler den rigtige leje. 

Nedenfor redegør vi for muligheden for krav om regulering 

af lejen til gældende markedsleje. 

1.4.2 Regulering til markedsleje 

Erhvervslejeloven indeholder en i praksis ofte anvendt 

bestemmelse om regulering af lejen til den såkaldte 

markedsleje. Udgangspunktet efter erhvervslejeloven er, 

 

har aftalt andet. 

6/26

7 


Bestemmelsen har særlig betydning i et ejendomsmarked 

præget af kraftige konjunkturudsving, idet lejens størrelse 

få år efter lejekontraktens indgåelse ikke nødvendigvis 

længere udgør lejemålets markedsleje. 

Muligheden for regulering til markedsleje er som 

udgangspunkt gensidig, idet udlejer såvel som lejer kan 

kræve lejen henholdsvis forhøjet eller nedsat til den 

gældende markedsleje. Bestemmelsen er i de senere år 

oftest set anvendt af udlejer med henblik på at forhøje 

lejen til markedslejen, men i et stagnerende ejendomsmarked 

må det forventes, at bestemmelsen mere regelmæssigt 

vil blive påberåbt af lejer. 

Ved fastsættelse af markedslejen indgår en række forhold 

i bedømmelsen, herunder særligt lejemålets beliggenhed 

og lejeniveauet for sammenlignelige lejemål i kvarteret, 

ligesom lejemålets stand, anvendelse, kvalitet, udstyr, 

vedligeholdelsesstand samt lejekontraktens vilkår i øvrigt 

tillægges vægt. 

Det er en betingelse for lejeregulering, at den aktuelle leje 

er væsentlig forskellig fra markedslejen. I praksis er 

væsentlighedskravet fortolket som værende en forskel 

mellem den aktuelle leje og markedslejen på ca. 10-15 %. 

En lejenedsættelse til markedslejen kan gennemføres med 

3 måneders varsel til den første i en måned. Reguleringen 

skal dog fordeles ligeligt over 4 år, således at reguleringen 

først har virkning med fuld effekt efter 4 år. 

Den part, der ønsker at gøre indsigelse over en varslet lejeregulering, 

skal senest 6 uger efter, at kravet om lejeregulering 

er kommet frem, skriftligt fremsætte indsigelse 

overfor den anden part. Hvis kravet om lejeregulering 

ønskes fastholdt, skal den part, som har modtaget 

ind sigelsen, senest 6 uger fra udløbet af indsigelsesfristen 

indbringe sagen for retten med påstand om fastholdelse af 

lejereguleringen. 

1.4.3 Sale and lease back 

Likviditetsmæssig optimering ved sale and lease back er 

behandlet i kapitel 3, pkt. 3.2.1. 

1.5 Skat 

1.5.1 Nedsættelse af ordinære a conto skatterater 

Hvis selskabet har en begrundet formodning om, at 

selskabsskatten vil være væsentligt lavere end den beregnede 

a conto skat, kan der hos SKAT ansøges om at få nedsat a 

conto skatteraterne. I det nuværende marked kan det være 

en god ide at undersøge, om de ordinære a conto skatterater 

kan nedsættes for derved at skabe større likviditet. 

Ordinær a conto skat forfalder til betaling henholdsvis den 

1. marts og den 1. november i indkomståret. Sidste rettidige 

indbetalingsdag er den 20. i forfaldsmåneden. 

A conto skat beregnes på grundlag af selskabets indkomstskat 

for det forudgående indkomstår efter eventuelle 

lempelser og fradrag af udbytteskat, men inden rest - 

skattetillæg. Den ordinære a conto skat beregnes som 50 

% af gennemsnittet af de seneste 3 års indkomstskat og 

opkræves i to lige store rater. 

1.5.2 Sambeskatning 

En optimal udnyttelse af sambeskatningsreglerne kan ofte 

være likviditetsforbedrende. Da et underskud via sambeskatningen 

vil kunne udnyttes straks, vil sambeskatningen 

virke likviditetsforbedrende sammenlignet med den 

situation, hvor selskabet ikke var sambeskattet og underskuddet 

alene ville kunne fradrages i fremtidige indtægter 

i selskabet selv. 

Hvis virksomheden har kapitalandele i andre selskaber, 

som ikke deltager i en sambeskatning, kan det overvejes at 

opnå kontrol over selskabet - og derved opnå sambeskatning 

- ved yderligere opkøb eller ved en ændring af 

stemmeretsbeføjelserne i selskabet. Dette kan ske ved 

oprettelse af A og B aktieklasser med forskellig stemme- 

og en kyndig lejer på tidspunktet for varslingen af lejens vægt eller blot ved at få adgang til at udpege 

regulering ville aftale for det pågældende lejemål. 

bestyrelsesformanden, såfremt denne har den afgørende 

stemme i tilfælde af stemmelighed. 

1.5.3 Ændring af momsperiode 

Virksomheder, der afregner moms halvårligt eller kvartalsvist 

kan anmode om at få en kortere momsperiode. 

Muligheden har betydning for virksomheder, som har 

moms til gode hos SKAT. Valget af en kortere momsperiode 

kan ikke ændres i de følgende 2 år og ændringen kan i 

øvrigt ske med virkning fra en 1. januar eller en 1. juli. Det 

er desuden et krav, at virksomheden kontakter SKAT 

senest 1 måned før, den kortere momsperiode starter. Det 

vil sige, at virksomheder, der ønsker at forkorte momsperioden 

pr. 1. juli 2009, skal rette henvendelse til SKAT 

senest den 31. maj 2009. 

7/26

8 


 


En anden årsag til at mange virksomheder er nødsaget til 

I krisetider er der stigende risiko for, at virksomheder 

kommer i en situation, hvor de ikke kan opfylde eksisterende 

lånebetingelser, således at der opstår en mislig holdelse af 

låneaftalen. 

 

at deres lånepakke udløber. Virksomheden bør derfor 

undersøge, hvornår virksomhedens lån udløber. Hvis virksomhedens 

lån udløber inden for de næste 24 måneder, bør 

virksomheden allerede nu starte med at overveje virksom- 

En stor del af de danske virksomheders lånepakker udløber 

inden for de næste par år, og et stort antal virksomheder 

 

kontakt til virksomhedens eksisterende bankrelationer. 

 

og den nærmeste fremtids usikre lånemarked. 

2.2.2 Bevar en god kontakt til bankerne 

Det er vigtigt, at virksomheden har en løbende dialog med 

bankerne, hvilket dels giver bankerne indsigt i virksomhedens 

tid vil være præget af stor usikkerhed. Likviditet er en forhold, dels giver virksomheden en mulighed for at 

knap ressource, og risikovilligheden hos bankerne er på et vurdere bankernes tillid til virksomheden. Virksomheden 

lavere niveau end tidligere. Bankernes udlånspolitik må bør sørge for løbende at give bankerne al relevant 

derfor forventes fortsat at være meget konservativ og i høj information, så snart den er til rådighed - herunder særligt 

grad selektiv, og rentemarginalerne vil fortsat være på et regnskaber og budgetter. Da det kan være svært at forudse, 

højere niveau end tidligere. Mange virksomheder vil i den hvilke banker, der er i stand til eller indstillet på at deltage 

 

 

 

virksomheden bevarer kontakten til en bred kreds af banker. 

mærke også robuste og veldrevne virksomheder. 

Virksomheden bør i god tid planlægge en strategi for 

Det er således altafgørende, at virksomhederne gør sig 

 

tilstrækkelig klart, at der med de nye tilstande på det en analyse af følgende: 

 

- Hvor er virksomheden om 3-5 år og hvad er virksomhedens 

behov for fremmedkapital i denne periode? 

 

- Hvilke bankrelationer og bankservices har virksomheden 

2.2.1 Undgå misligholdelse 

behov for? 

- Er den eksisterende kommunikationsplan med bankerne 

tilstrækkelig? 

I dagens lånemarked er det helt afgørende, at virksomheden 

som låntager har et indgående kendskab til sine eksisterende 

lånedokumenter. Det er umagen værd at gøre alt for 

at undgå misligholdelse, da virksomheden ikke længere 

 

 

fortsætte i forbindelse med eksempelvis en teknisk mislig- 

 

virksomhedens nøgletal, som skal være overholdt i hele 

 

2.2.3 Hold styr på virksomhedens gæld 

Når en nedgangsperiode er på vej, er det nødvendigt som 

virksomhed at tage afgørende skridt for at opnå en forståelse 

af situationen. Hvis virksomheden forbereder sig på nedgangsperioden, 

øges muligheden for at klare sig igennem 

de dårlige tider. Ved ikke at have en effektiv gældsstyring 

omfatte låneratioen (udtrykt som den samlede gæld i på plads, bliver låntagning ofte enten umulig eller unød- 

forhold til egenkapitalen), gældsdækningsgraden (cash vendig dyrt. 

 

 

graden (EBITDA i forhold til netto renteudgifter) samt At skaffe den rigtige og nødvendige kapital i krisetider 

begrænsninger i anlægsinvesteringer. 

kræver et indgående markedskendskab og en betydelig 

indsats. Virksomheden bør derfor overveje at inddrage 

- - 

hedens performance og dermed få en indikation af dens 

 

økonomiske situation. Såfremt disse covenants overskrides, og gældstruktur - herunder risikoen for ikke at opnå 

får banken en advarsel om virksomhedens økonomiske 

- 

vanskeligheder og en række handlemuligheder i henhold ninger kan have af betydning for virksomheden. 

til låneaftalen. 

Hvis banken ikke stiller den fornødne fremmedkapital til 

Som udgangspunkt vil banken kunne opsige låneaftalen i 

 

afgørende, at virksomheden har en beredskabsplan for, 

covenants. Formen og indholdet kan variere betydeligt, hvordan den skal agere for at bevare sin kerneforretning. 

Planen bør først og fremmest forholde sig til, hvilke tiltag 

låntagerens solvens og likviditet. I forbindelse med - 

siere sin gæld eller dele heraf. 

bør virksomheden foretage en stresstest af, hvilken 

betydning en eventuel nedgang i virksomhedens ind tjening 

 

og/eller en nedjustering i værdien af virksomhedens aktiver 

 

og bankerne på den baggrund har indkaldt til krisemøde, 

covenants. 

bør virksomheden i første omgang overveje, om banken vil 

8/26

9 


være indstillet på at give virksomheden en waiver (det vil I den endelige forhandling med bankerne skal virksomheden 

sige, at banken frafalder deres ret til at opsige låne- være opmærksom på, at rentemarginalens størrelse natur- 

arrangementet). Såfremt banken ikke er indstillet herpå, ligvis er vigtig, men at de øvrige betingelser og vilkår kan 

bør virksomheden overveje muligheden for at genforhandle betyde lige så meget. Eksempelvis skal virksomheden 

enkelte vilkår i låneaftalen. Det kunne eksempelvis komme sikre sig bedst muligt mod, at et lån, der i princippet er 

uopsigeligt fra bankernes side, i realiteten viser sig at være 

ikke kan efterleves mod betaling af en højere rente til opsigeligt. Overordnet set gælder det om at opnå mindst 

bankerne. I dagens lånemarked er der tendens til, at mulige låneomkostninger og størst mulig driftsmæssig 

bankerne opsiger hele lånepakken for derefter at indgå en 

 

ny låneaftale med virksomheden med strammere vilkår, bør virksomheden derfor involvere sine rådgivere, da 

herunder en højere rentemarginal og en mere aggressiv disse kan være behjælpelige med at fastlægge den mest 

gebyrstruktur. 

 

 

hedens retsstilling. 

2.2.5 Krisetilpasning af kapitalstruktur, likviditet 

og omkostninger 

Mange virksomheder vil i den kommende tid opleve at 

 

Når der omlægges lån vil der være fradrag for afholdte 

Dette vil især kunne mærkes i forbindelse med forhandling låneomkostninger af det indfriede lån. 

af vilkår i den nye lånepakke. Virksomhederne må regne 

 

 

høje renter og provisioner og at skulle stille betydelige Da det i det nuværende lånemarked kan vise sig at blive 

sikkerheder for lånearrangementet. 

 

gæld udelukkende af bankerne, kan det blive nødvendigt 

Tag kontakt til bankerne i god tid, da det nemt kan tage 

 

bør derfor tidligt i forløbet undersøge, om virksomheden 

processen med bankerne. Nøgleordet før mødet med 

bankerne er forberedelse. Når virksomheden står over for kilder. Dette kunne eksempelvis være optagelse af lån hos 

- udenlandske banker og hedge fonde, udstedelse af 

lægge en proces, der leder frem til et klart budskab til 

- 

bankerne. Virksomheden bør foretage en ”bankmæssig” selskaber eller optagelse af koncernlån. Endvidere kunne 

 

nøgletal med henblik på at opnå en god forhandlingsposition egenkapital via virksomhedens eksisterende aktionærer 

med bankerne. I præsentationen for bankerne skal virk- eller via nye investorer - herunder via venture- og kapital- 

 

fonde. 

beskrevet og veldokumenteret, og at virksomhedens samlede 

økonomi er grundigt forklaret – også i et fremadrettet - 

former i det følgende kapitel 3. 

større krav end hidtil til virksomhederne om at kunne 

etablere og forklare den rigtige struktur og om at fokusere 

præsentationen af deres forretningsplan på lige præcis de 

parametre, der er vigtige for bankerne. 

Forud for mødet med bankerne bør virksomheden blandt 

andet have afklaret følgende spørgsmål: 

- 

 

- Hvor mange banker skal deltage? 

- Har virksomheden aktiver, som kan tjene til sikkerhed 

til fordel for bankerne? 

- Hvem og hvor mange skal være låntager(e)? 

- Hvor stor en del af lånepakken skal være uopsigelig? 

 

 

I krisetider er der et større behov for, at virksomheden er Ved omlægning eller indfrielse af virksomhedens lån vil 

opmærksom på sin kapitalstruktur, pengestrømme og ændringer i de aftalte lånevilkår kunne få en sådan karakter, 

omkostninger. Virksomheden bør foretage en analyse – at gælden anses for indfriet i kursgevinstlovens forstand, 

samtidig med at en ny gæld er stiftet. Hvis gælden anses 

virksomhedens nuværende kapitalstruktur for at afdække, for indfriet vil en eventuel kursgevinst være skattepligtig. 

om der er behov for at få tilpasset denne til en mere Et kurstab på kontantlån vil være fradragsberettiget, hvor- 

konservativ kapitalstruktur med relativt mere egenkapital imod kurstab på obligationslån normalt ikke er fradrags- 

i forhold til gæld. Disse overvejelser skal understøttes af 

analyser og beregninger af blandt andet risiko og gældsberettigede.kapacitet 

baseret på virksomhedens strategiplan og For at gælden anses for indfriet i kursgevinstlovens 

budgetter i forhold til virksomhedens muligheder for at forstand, skal der ifølge seneste praksis være sket væsent- 

opnå fremmedkapital. En model kunne være at anvende lige ændringer i forhold til den oprindelige låneaftale. 

likviditet til ekstraordinært at afdrage på gæld frem for at Eksempelvis vil en ændring af valuta og rente kunne 

videreudvikle forretningen. 

medføre, at der foreligger afståelse og stiftelse af en ny 

gæld. Endvidere skal bevis for ændringen af de aftalte 

2.2.6 Vær forberedt inden mødet med banken lånevilkår foreligge skriftligt. 

9/26

10 


 

 


Virksomheden har mulighed for at stille virksomhedspant 

 

i følgende aktiver: 

i den kommende tid, da de traditionelle lånemuligheder 

via bankerne ikke vil være tilstrækkelige til at dække - Tilgodehavender ifølge salg af varer og tjenesteydelser 

virksomhedernes lånebehov. Mange virksomheder vil således - Varelagre 

opleve problemer med at opnå almindelige banklån til - Fabriksnye (ikke brugte) motorkøretøjer 

 

- Driftsinventar og driftsmateriel 

Endvidere vil mange virksomheder have svært ved at få - Drivmidler og andre hjælpestoffer som benzin og diesel 

- Besætninger af levende dyr som svine- og 

eller opsiges som følge af misligholdelse af lånevilkårene. minkbesætninger 

- Goodwill 

Det vil derfor være nødvendigt, at der overvejes alternative - Domænenavne og visse andre immaterielle rettigheder 

 

 

Virksomheden har via virksomhedspantet mulighed for at 

bruge disse aktiver som sikkerhedsstillelse f.eks. ved 

vidt forskellige juridiske, regnskabsmæssige og skatte- optagelse af et banklån eller ved optagelse af kredit hos en 

mæssige konsekvenser. 

leverandør eller forretningspartner. Ordningen kan natur- 

 

en virksomhedsoverdragelse eller ved en rekonstruktion. 

3.2.1 Finansiel leasing 

 

Finansiel leasing er kendetegnet ved en længerevarende, forhold til de tidligere pantsætningsmuligheder, hvor det 

principielt uopsigelig, lejekontrakt, der fungerer som 

 

 

somhedspant opnår panthaver (f.eks. virksomhedens 

 

leasingselskabet i stedet for at låne mod pant ejer det aktiver samtidig med, at virksomheden i relativ høj grad 

leasede aktiv og lejer det ud til virksomheden. 

kan beholde sit ledelsesmæssige råderum i den daglige 

ledelse af virksomheden. 

Såfremt virksomheden står overfor at skulle investere i et 

anlægsaktiv, kan virksomheden overveje at lease aktivet 

for dermed at undgå at skulle belaste likviditeten, da der 

ikke skal præsteres en udbetaling. Leasing kan dermed 

virke som et alternativ til køb af driftsinventar, driftsmateriel 

mv. under ejendomsforbehold, med pant eller på anden 

 

 

Leasing har endvidere den skattemæssige fordel, at leasingydelser 

er skattemæssigt fradragsberettigede, når det leasede 

anvendes erhvervsmæssigt af leasingtageren. Ulempen er 

dog, at de skattemæssige afskrivninger ligger hos leasingselskabet. 

Sale and lease back kan anvendes med henblik på frigørelse 

af likviditet i tilfælde, hvor det leasede hidtil har 

været ejet af virksomheden selv, men hvor aktivet sælges 

til et professionelt leasingselskab, som herefter leaser det 

tilbage til virksomheden. For leasingselskabet er aktivets 

faktiske markedsværdi ofte ikke afgørende, når blot 

leasingselskabet har en begrundet forventning om, at 

leasingtageren har den fornødne økonomiske styrke til at 

opfylde leasingkontrakten i dens løbetid. 

Virksomhedspant skal tinglyses i Personbogen i Århus og 

der skal betales en tinglysningsafgift på 1.400 kr. samt en 

registreringsafgift på 1,5 % af det pantsikrede beløb. 

3.2.3 Factoring 

Ved factoring (fakturabelåning) overdrager virksomheden 

en på forhånd afgrænset kategori af sine kundetilgodehavender 

til et selvstændigt factoringselskab mod opnåelse 

 

Det er således gennem fakturabelåning muligt at omdanne 

udestående fordringer til likvid kapital. Factoringarrangementet 

vil således indebære frigørelse af størstedelen 

af de midler, som virksomheden har bundet i de 

overdragne kundetilgodehavender. 

Finansieringen over for virksomheden kan bestå i belåning 

mod sikkerhed i de overdragne fakturaer eller i køb af 

fakturaer. Når factoringaftalen er indgået skal fakturabetalinger 

ske til factoringselskabet, hvilket nødvendiggør, 

at der sker underretning til kunderne. Det er herefter 

 

 

virksomhedens fakturafordringer. 

3.2.2 Virksomhedspant 

Factoringarrangementer vil primært være relevante for 

Med virkning fra den 1. januar 2006 er det blevet lettere virksomheder, der beskæftiger sig med køb, salg eller 

andre leveringsaftaler inden for eksempelvis handel eller 

industri. Som udgangspunkt skal fakturabeløbene i 

kaldes “virksomhedspant”. Reglerne om virksomhedspant gennemsnit være på minimum 3.000-4.000 kr. for at 

giver virksomheden en måde at stille sikkerhed for sine factoring kan betale sig, ligesom en vis omsætning, 

 

pant”, hvor pantet løbende vil ændre sig som et led i Factoringselskabet vil desuden foretage en kreditværdigheds- 

virksomhedens ordinære drift. 

bedømmelse både af virksomheden og af dennes debitorer 

 

10/26

11 


Herudover vil factoringselskabet normalt kræve, at de 

fordringer, som overdrages, har en vis kortere løbetid, 

f.eks. højest 90-120 dage. Virksomheder, der har løbende 

samhandel med en fast kundekreds, er som regel mere 

factoringegnede end virksomheder, hvis omsætning 

udgøres af enkeltstående salg til forskellige kunder. 

Fordelen ved factoring er lave administrationsomkostninger 

som følge af den eksterne debitorstyring, hurtig afregning 

som følge af den effektive debitorstyring samt mindsket 

tabsrisiko som følge af en bedre debitorovervågning. 

Ulemperne kan være, at virksomhedens image efter 

omstændighederne kan skades som følge af kundernes 

mistro, at større virksomheder normalt vil kunne administrere 

debitorerne billigere selv, og at likviditeten i de 

udestående fordringer bruges straks, hvilket vil påvirke 

virksomheden i tilfælde af vigende salg, hvor den positive 

virkning af tidsforskydningen er borte. 

3.2.4 Fordringspant 

Som et alternativ til factoring kan fordringspant anvendes, 

hvorved virksomheden ved et skadesløsbrev kan underpantsætte 

virksomhedens udestående og fremtidige 

fordringer hidrørende fra salg af varer og tjenesteydelser. 

Sikringsakten ved fordringspant er tingslysning af skadesløsbrevet 

i Personbogen i Århus. Tinglysningsafgiften 

udgør 1.400 kr. og 1,5% af den ramme, som er anført i 

skadesløsbrevet. 

Forskellen på fordringspant og factoring er navnlig, at 

fordringspant som udgangspunkt indebærer en betydelig 

ringere administrativ indsats fra panthaverens side, da 

der ikke skal sendes underretninger til de pantsatte 

fordringers debitorer. 

 

Fordelen ved at udstede obligationer frem for aktier er, at 

 

 

 

koncerndannelse, hvorved virksomheden giver fremmed- køb af en virksomhedsobligation ydes et lån til virksomheden, 

 

mens man ved køb af aktier bliver medejer af virksomheden 

 

 

og har stemmeret svarende til aktierne. 

Finansselskabet vil som aktiver have virksomhedens 

omsætningsdebitorer og som passiver hovedsagelig lån fra 

banken samt en eventuel gæld til virksomheden i anledning 

af overdragelsen af fakturaerne. Belåningsgrundlaget 

 

 

 

 

ikke må drive anden virksomhed eller påtage sig anden 

gæld end aftalt. 

 

omsætningsdebitorerne om, at den pågældende fordring 

 

Underretning om overdragelsen til “eget” factoringselskab 

er dog nødvendig. 

Selskabsdannelsen skal være reel. Det er vigtigt, at selskaberne 

har strengt adskilte økonomier, herunder med 

hensyn til bankkonti og eventuel kassefunktion. Der må 

- 

skaber mv. for hvert af selskaberne. Adskillelsen bør 

kunne dokumenteres overbevisende gennem regnskaber 

og adskilt bogføring for selskaberne. Det vil desuden oftest 

være et krav fra banken, at der er etableret vidtgående 

kontrolforanstaltninger. 

Der er ikke noget krav om, at ledelse, personale, kontorer, 

mv. i de to selskaber er ubetinget selvstændige. 

3.2.6 Obligationsudstedelse 

Et alternativ til at opnå egenkapital ved udstedelse af 

aktier eller lån hos banker eller realkreditinstitutter er, at 

virksomheden udsteder erhvervsobligationer. Finansieringen 

sker ved udstedelse af obligationer, som derefter sælges 

via kapitalmarkederne. Obligationen forpligter udstederen, 

i denne situation virksomheden, til at betale køberen af 

obligationen en bestemt årlig rente, indtil obligationen 

skal indfries. Løbetiden på obligationer kan variere 

mellem 1 og 30 år. 

Risikoen for købere af erhvervsobligationer afhænger af, 

hvem der udsteder obligationen, og hvilken kreditværdighed 

virksomheden har. Mange virksomheder har en anerkendt 

kreditvurdering, som er afgørende for, hvilken rente de 

kan låne til. Obligationerne vurderes på udstederens evne 

til at forrente og tilbagebetale obligationsgælden. På 

obligationer fra udstedere med en dårlig kreditværdighed 

vil der forventes en højere forrentning. 

Denne konstruktion kan dannes ved, at virksomheden Ulempen ved virksomhedsobligationer er, at det kan være 

svært på forhånd at foretage en præcis vurdering af, hvad 

ejet datterselskab. Virksomheden overdrager herefter obligationen er værd, og det kan således være svært at 

 

 

afgøre, hvor mange obligationer, der skal udstedes for at 

der herved kommer til at fungere som virksomhedens eget 

 

factoringselskab. I takt med, at fakturaerne overdrages til 

Indtil videre har danske virksomheder kun i mindre 

 

- omfang benyttet sig af udstedelse af obligationer som 

 

 

 

 

løbende modtager fra banken, overføres til virksomheden. udstedt af virksomheder en stadig større del af obligations- 

Den kredit, som datterselskabet har optaget, nedbringes i markedet. På grund af markedets nuværende tilstand kan 

takt med debitorernes betaling af fakturafordringerne. virksomhedsobligationer have det svært, ligesom det ofte 

 

 

grund af usikkerhed på markedet og i den forbindelse 

dårligere kreditvurderinger. 

11/26

12 


Kapitel 4: Sikring af debitors betalingsevne 


I det nuværende marked er det væsentligt at sikre virksomhedens 

tilgodehavender mod debitors manglende 

betalingsevne. 

 

- Levering mod kontant betaling 

- Garanti fra pengeinstitut 

- Garanti fra (betalingsdygtig) moderselskab 

- Kreditforsikring 

Nedenfor vil vi redegøre for et par yderligere metoder til 

sikring af virksomhedens tilgodehavende, nemlig salg 

med ejendomsforbehold og konsignationssalg. Det skal 

understeges, at de muligheder til sikring af debitors 

betalingsevne, der er nævnt i dette kapitel, ikke er udtømmende, 

men er ment som inspiration til nærmere at 

vurdere virksomhedens muligheder for at sikre sine 

tilgodehavender, 

4.2 Ejendomsforbehold 

Som salg med ejendomsforbehold betegnes salg, hvor det 

er aftalt, at sælgeren kan tage det solgte tilbage, hvis køberen 

ikke opfylder sine forpligtelser. Realiteten i et ejendomsforbehold 

er, at sælger har en sikkerhedsret i varen, hvis 

køber ikke overholder sine forpligtelser. Til forskel fra 

hvad der gælder ved pantsætning, stilles der ved 

ejendomsforbehold i løsøre, bortset fra biler mv., ikke krav 

om foretagelse af særlige sikringsakter som betingelse for, 

at den, som har solgt med ejendomsforbehold, er beskyttet 

mod køberens kreditorer. 

Et ejendomsforbehold er kun gyldigt, hvis det er aftalt 

senest ved overgivelsen af det købte til køberen, og aftalen 

skal være klar og tydelig. Der stilles endvidere krav om, at 

 

den eller de genstande, hvori der er aftalt ejendomsforbehold. 

Anvendeligheden af ejendomsforbehold kan 

desuden være begrænset, hvis det solgte skal indføjes i et 

andet produkt, eller det solgte skal videresælges af køberen. 

Man skal være opmærksom på, at et ejendomsforbehold, 

der alene er anført i aftalens standardvilkår, ikke kan 

forventes opretholdt som gyldigt, da det skal være særligt 

fremhævet for køberen. Endvidere skal det præciseres, at 

der ved salg til forbrugere skal iagttages en række krav til 

aftalen. 

4.3 Konsignation 

Konsignation er en salgsform, hvor en sælger har forbeholdt 

sig ejendomsretten til det solgte, men samtidig har 

indrømmet køberen adgang til varerne med henblik på 

videresalg. Ved at indgå en konsignationsaftale med 

forhandleren er det i et vist omfang muligt at sikre sig mod 

tab på leverancer solgt på kredit til en forhandler, og kan 

således være et egnet redskab i de tilfælde, hvor man er i 

tvivl om købers soliditet. 

Konsignation adskiller sig fra et almindeligt køb med 

ejendomsforbehold ved, at køberen har tilladelse til at 

videresælge det solgte, og fra kommission ved, at mellem- 

manden (køberen) handler for egen regning og således 

selv får gevinsten eller tabet ved videresalget. Principielt 

har det været betænkeligt at anerkende ejendomsforbehold 

som gyldige i forhold til køberens kreditorer, når køberen 

frit kan disponere over de pågældende genstande. I praksis 

har man derimod anerkendt konsignation som en gyldig 

 

De betænkeligheder som konsignation indebærer, gør det 

nødvendigt at supplere de almindelige krav som stilles til 

et ejendomsforbehold med følgende yderligere krav: 1) at 

varerne klart lader sig adskille fra andre varer 2) at der 

sker afregning til sælger i takt med videresalget 3) at der 

føres kontrol med afregningen, og 4) at der føres kontrol 

med varernes tilstedeværelse. Retspraksis stiller meget 

strenge krav til kontrollen af afregningen og til de regelmæssige 

eftersyn af varernes tilstedeværelse ved anvendelsen 

af konsignationsaftaler for at konsignationsforholdet 

kan påberåbes overfor køberens kreditorer. I praksis vil 

dette forhold indsnævre mulighederne for at bruge 

 

I en konkurssituation vil sælger ved brug af konsignationsmodellen 

- hvis den er brugt korrekt - opnå separatist 

stilling i boet for så vidt angår varer omfattet af konsignationsforholdet, 

hvilket betyder, at konkursboet ikke kan 

tilbageholde varerne. 

12/26

13 


Kapitel 5: Når køber misligholder eller må forventes at misligholde 


Hvis virksomheden erfarer, at kunden er i akutte likviditetsmæssige 

problemer, kan virksomheden i visse tilfælde 

tilbageholde sin ydelse (varer/tjenesteydelser). Dette 

følger ikke nødvendigvis af den indgåede aftale med køber, 

men derimod af almindelige regler – se nedenfor under 

pkt. 5.2 og 5.3. 

5.2 Købers manglende betalingsevne 

Behovet for at sikre kundens betaling og/eller hindre 

levering af varer inden sådan betaling er sikret kan normalt 

ikke opfyldes via virksomhedens almindelige salgs- og 

leveringsbetingelser. Hvis købesummen ikke betales i 

rette tid kan sælger i handelskøb vælge at hæve aftalen. 

Tilsvarende kan sælger normalt vælge at hæve aftalen - 

herunder nægte at levere - hvis det eksempelvis før 

levering ligger klart, at køber ikke er i stand til at betale. 

Muligheden for at hæve salget ophører, når varen er blevet 

leveret. 

Udgangspunktet er imidlertid, at selv meget svære økonomiske 

vanskeligheder hos køberen ikke i sig selv giver 

sælger adgang til at hæve købet. Køberens manglende 

 

 

måde. 

5.3 Standsningsret 

Indtil overgivelsen af varerne til køber, kan sælger i tilfælde 

af købers forsinkelse med betalingen eller visse former for 

insolvens hos køber udøve den såkaldte standsningsret - 

det vil sige holde salgsgenstanden tilbage, eller hvis den er 

afsendt fra leveringsstedet, hindre overgivelsen heraf til 

køber eller dennes kreditorer. Salgsgenstandens over- 

givelse til køber medfører, at sælgerens standsningsret 

ophører, og at sælgeren som hovedregel ikke kan hæve 

købet på grund af køberens forsinkelse med betalingen. 

Denne hæveadgang bevares kun, såfremt der enten er 

aftalt ejendomsforbehold, der er solgt kontant, salgs- 

genstanden afvises af køberen, eller overgivelse sker til et 

konkursbo. 

13/26

14 


Kapitel 6: Debitorhåndtering og inddrivelse - fra inkasso til konkurs 


Når virksomhedens kunder og samarbejdspartnere er 

likviditetsmæssigt pressede, bliver betalingerne ofte 

uregelmæssige eller de udebliver helt. 

Som kreditor skal virksomheden søge at få tabet minimeret. 

I det følgende gives nogle forslag til, hvordan det kan gøres. 

6.2 Inkassoprocedure 

En gennemgang af virksomhedens debitorhåndtering og 

inkassoprocedure kan medvirke til at mindske størrelsen 

af tab på debitorer. 

Når varen eller ydelsen er leveret, gælder det om at få 

betalingen i hus. Første skridt er at få faktureret straks 

efter levering. Samtidig skal det sikres, at virksomheden 

har en effektiv rykkerprocedure, der indeholder erindringsbreve 

og rykkerbreve til kunden, samt at der følges op på 

ikke betalte fakturaer med det samme. En enkel, umiddelbar 

og personlig henvendelse er ofte en effektiv metode. 

Eventuelle reklamationer fra kunder bør håndteres hurtigt 

og effektivt. 

Hvis virksomhedens kunder ikke betaler til tiden, skal der 

snarest muligt beregnes og faktureres morarenter og 

rykkergebyrer. Det bør også overvejes om et kredit- og 

leveringsstop for kunden er den rette strategi. En sædvanlig 

rykkerprocedure indebærer normalt, at kunden rykkes 

skriftligt to gange. Første gang venligt, da den manglende 

betaling kan skyldes en forglemmelse. Andet rykkerbrev 

sendes umiddelbart efter betalingsfristens udløb i første 

rykkerbrev. Det skal klart fremgå af det andet rykkerbrev, 

6.3.1 Typiske reaktionsmønstre 

De typiske reaktionsmønstre, når betaling udebliver er: 

- Virksomheden rykker for betaling og får at vide, at 

den kommer, når en bestemt kunde har betalt, når der 

er tilført den yderligere kapital, som er blevet stillet i 

udsigt osv... Det noteres og virksomheden venter på, at 

betalingen indgår. 

- Virksomheden meddeler debitor, at der ikke bliver 

leveret mere, førend hele den skyldige gæld er betalt. 

- Virksomheden beder om afvikling af den eksisterende 

gæld ved en afdragsordning og kræver, at alle fremtidige 

leverancer betales løbende til forfaldstid. 

- Virksomheden truer med at indgive en konkursbegæring, 

hvis ikke betaling falder. 

6.3.2 Alternative reaktionsmønstre 

Hvis der stilles betaling i udsigt, når en bestemt begivenhed 

indtræffer, bør der følges hurtigt op med krav om en status 

– med dokumentation. 

Hvis debitor tilbyder sikkerhed - f.eks. transport i et 

kundetilgodehavende - og virksomheden både har et 

udækket krav og skal levere yderligere, vil det minimere 

virksomhedens risiko for senere omstødelse af denne 

sikkerhed, hvis den kun bliver stillet for det fremtidige 

mellemværende. Sikkerheden kan formuleres sådan, at 

den dernæst dækker eksisterende gæld. Denne del af 

sikkerheden vil dog så formentlig kunne omstødes, hvis 

debitor går konkurs inden 3 måneder efter sikkerheden er 

stillet. 

På tilsvarende vis vil det kunne minimere omstødelses- 

risikoen, hvis a conto betalinger modtages – ikke som 

afdrag på eksisterende gæld, men som forudbetaling for 

fremtidige leverancer. Så vil der ikke være tale om betaling 

af gæld. 

 

idet det vil være lettere at få ledelsen hos debitor i tale. 

En mere konstruktiv dialog med debitor er forslag om, at 

ledelsen undersøger muligheden for at rekonstruere 

virksomheden, mens der stadig er en reel mulighed for det 

- gerne med en anmeldt betalingsstandsning. 

Hvis driften i øvrigt er sund, kan det muligvis lykkes på 

sigt at opnå fuld betaling – og stadig have en kunde/ 

samarbejdspartner. 

6.4 Inkasso går over i konkurs 

6.4.1 Konkurs – indledende bemærkninger 

Det kan imidlertid hænde, at én af de andre kreditorer 

mister tålmodigheden og indgiver en konkursbegæring. 

rykkerbrevet. Samtidig skal det udtrykkelig angives, at 

manglende betaling vil medføre, at sagen overgives til En konkursbehandling af en virksomhed, hvis likvide 

retlig inkasso ved advokat, og at der i den forbindelse 

pålægges yderligere inddrivelsesomkostninger. 

ren afvikling af virksomheden. Der er simpelthen ikke på 

dette sene tidspunkt i virksomhedens økonomiske deroute 

6.3 Inkasso virker ikke – hvad er mulighederne? grundlag for en rekonstruktion eller andre tiltag, der kan 

bevare virksomheden og dermed optimere værdierne. 

Ved en konkursbehandling er én af kurators opgaver at 

undersøge, om der er kreditorer eller andre, der har fået 

en særlig fordelagtig behandling på de øvrige kreditorers 

bekostning. F.eks. hvis den disponible likviditet er blevet 

brugt til at nedbringe gæld til kreditorer, der har truet med 

leveringsstop, konkurs og lignende. 

De kreditorer, der har lagt pres på debitor for at få betaling, 

risikerer derfor både at miste en samarbejdspartner/ 

kunde og dermed omsætning fremadrettet og at blive 

tvunget til at tilbagebetale de betalinger, de har fået forud 

for det endelige økonomiske sammenbrud. 

Forud for konkursen er det som udgangspunkt kun den, 

som indleverede konkursbegæringen og den nødlidende 

virksomhed selv, der har kendskab til konkursbegæringen. 

Ingen kreditorer har krav på at få oplysninger om, hvorvidt 

og eventuelt hvornår der er indgivet konkursbegæring. 

Først efter skifteretten har afsagt konkursdekret sker der 

offentliggørelse i Statstidende. 

14/26

15 


6.4.2 Kurators rolle 

Kurators opgave er først og fremmest at realisere alle 

aktiver. Det kan ske i form af en hel eller delvis 

rekonstruktion – eksempelvis gennem udskillelse og/eller 

frasalg af en del af virksomheden. Er helt eller delvist salg 

af virksomheden ikke muligt, sælges aktiver stykvis. 

Kurator har ikke nogen pligt til at indhente kreditorernes 

godkendelse til salg af aktiver, og ofte vil det heller ikke 

være praktisk muligt, hvis der skal handles hurtigt. 

Det er vigtigt at holde sig for øje, at kurator skal tilgodese 

kreditorernes interesser – ikke én kreditors interesse, men 

derimod kreditorernes interesse som helhed. Kurator vil 

derfor søge at opnå højst muligt provenu ved salg af aktiver 

samt sikre, at kun reelle krav mod virksomheden anerkendes 

6.4.3 Oplysninger fra kurator 

Efter konkursdekretet er afsagt, sender kurator inden for 

få dage orientering om konkursen til alle kendte kreditorer. 

Kurator har oftest ikke noget kendskab til den nødlidende 

virksomhed forud for konkursen, og har derfor ikke andre 

oplysninger end dem, der gives af virksomheden. Det er 

derfor ikke sikkert, at kurator på dette tidlige tidspunkt 

har kendskab til alle krav. Det er derfor en god idé løbende 

at holde øje med, om nogen af virksomhedens samarbejdspartnere 

er gået konkurs. Information herom kan hentes 

på www.statstidende.dk og www.cvr.dk. På Statstidendes 

hjemmeside fremgår, hvem der er udpeget som kurator. 

Under boets behandling vil kurator løbende udsende 

cirkulæreskrivelser med orientering om udviklingen og 

oplysning om aktiver og passiver samt om årsagen til 

konkursen. Cirkulæreskrivelserne udsendes med maksimalt 

6 måneders mellemrum. 

 

 

Når en virksomhed går konkurs, indtræder kurator som 

selskabets ledelse og kan derfor disponere i ethvert 

henseende på virksomhedens vegne – også uden om virksomhedens 

ejere. 

Indirekte kan virksomheden som kreditor være med til at 

påvirke boets behandling. 

Valg af kurator 

Ved afsigelsen af konkursdekret skal skifteretten straks 

udpege en kurator, der skal forestå boets behandling. 

Skifteretten vil ofte følge en anbefaling fra den kreditor, 

der har indgivet konkursbegæringen, eller udpege en 

kurator blandt de advokater, der sædvanligvis arbejder 

med dette område i den pågældende retskreds. Det er dog 

en forudsætning, at kurator ikke tidligere løbende har 

rådgivet det nødlidende selskab på ledelsesniveau om 

driften, eller at der på anden vis er forhold, der kan så tvivl 

om kurators upartiskhed. 

Kuratorvalget gennemføres på et møde i skifteretten, hvor 

de fremmødte kreditorer har stemmeret efter størrelsen af 

deres krav. 

Kreditorudvalg 

Finder skifteretten det hensigtsmæssigt, kan der nedsættes 

et kreditorudvalg. Hvis en kreditor fremsætter begæring 

herom inden 3 uger fra dekretets offentliggørelse i 

Statstidende, skal der nedsættes et kreditorudvalg. 

Udvalget fungerer som tilsyn og sparringspartner for 

kurator og skal informeres om alle vigtige beslutninger i 

boet. Finder udvalget kurators arbejde mangelfuldt, kan 

skifteretten opfordres til at gribe ind. Skifteretten kan i 

yderste konsekvens afsætte kurator. 

Samarbejdet med kurator 

for konkursen blevet begunstiget på de øvriges bekostning, Som samarbejdspartner kan virksomheden have et 

kan kurator forsøge at få dispositionerne omstødt – det vil kendskab til det konkursramte selskab. De informationer, 

sige få begunstigelsen (f.eks. betaling, nye sikkerheder som kreditorer og samarbejdspartnere er i besiddelse af, 

eller lignende) tilbageført til boet. 

kan være en stor hjælp for kurator. 

For kurator, der ofte ikke har noget kendskab til selskabet 

eller til det marked, hvori selskabet har drevet virksomhed, 

og som muligvis heller ikke kan komme i kontakt med 

virksomhedens tidligere ledelse, kan informationerne 

være af stor værdi. Har kreditorerne kontakt til en potentiel 

køber, eller er selv interesseret i at købe aktiver af boet, 

kan man med fordel selv rette henvendelse til kurator. Ved 

at bistå kurator kan kreditorerne være med til at skabe en 

merværdi for konkursboet, som i sidste ende kan komme 

kreditorerne selv til gode. 

6.4.5 Anmeldelse af krav 

Så snart kreditor er blevet bekendt med konkursen, bør 

krav anmeldes over for kurator. Skifteretten fastsætter en 

4 ugers frist for anmeldelsen af krav. Fristen er dog ikke 

absolut, og man kan derfor fortsat anmelde krav efter 

fristens udløb. Som udgangspunkt kan der anmeldes krav 

helt frem til det afsluttende regnskab for bobehandlingen 

godkendes af skifteretten. Det kan dog ikke anbefales at 

vente så længe, da det vil forsinke bobehandlingen og 

dermed også udlodning af dividende. 

Ved anmeldelsen skal man huske at anføre sit CVR-nr. 

(CPR-nr. for personer) samt vedlægge dokumentation for 

kravet. Er dokumentationen meget omfattende, kan man 

eventuelt oplyse, at dokumentationen vil blive fremsendt, 

hvis det viser sig, at der er dækning til de simple krav. 

Endvidere skal man også vedlægge en kopi af anmeldelsen 

og bede kurator kvittere for anmeldelsen. 

Hvis kurator konstaterer, at der ikke vil være nogen 

dækning til simple krav, vil kurator meddele dette i en af 

cirkulæreskrivelserne – oftest den, som sendes senest 5 

måneder efter dekretets afsigelse. Kurators skrivelse 

udgør tilstrækkelig dokumentation for, at tabet kan 

fradrages i moms- og skattemæssig henseende. Efter 

denne skrivelse vil kreditorer med usikrede krav ikke 

modtage yderligere information fra kurator førend den 

endelige afslutning af bobehandlingen. 

6.4.6 Godkendelse af krav 

 

kurator, kan der begæres kuratorvalg. Begæring skal Når skifterettens 4 ugers anmeldelsesfrist er udløbet, har 

fremsættes over for skifteretten senest 3 uger efter offentlig- kurator muligheden for at prøve de anmeldte krav – det vil 

gørelse af konkursen i Statstidende. 

sige tage stilling til, om de kan anerkendes. 

15/26

16 


Hvis der ikke er udsigt til nogen dividende til de simple 

krav, prøves kravene ikke. Kurator vil derfor ofte først gå i 

gang med prøvelsen, når de væsentligste aktiver er solgt, 

og der er sikkerhed for, at der bliver en dividende. Prøvelse 

af krav kan derfor ske mange år efter konkursdekretet. 

Husk derfor at gemme al dokumentation for kravet – 

kurator vil muligvis senere efterspørge dette. 

Prøves det anmeldte krav og kan kurator anerkende dette, 

vil kurator ofte sende en orientering herom. Kurator har 

dog ikke nogen pligt til at orientere om krav der anerkendes. 

Kan kurator ikke anerkende et krav fuldt ud, skal kurator 

give kreditor skriftlig besked ved anbefalet brev. I brevet 

indkaldes til et møde med minimum 2 ugers varsel. Hvis 

kreditor er uenig i kurators indstilling, er det vigtigt, at 

kreditor møder op til dette møde. Ellers står kurators 

indstilling ved magt, og kreditor kan ikke længere komme 

med indsigelser. 

Fastholder kurator efter mødet sin indstilling, har kreditor 

4 uger fra mødets afholdelse til at anlægge retssag mod 

boet. Efter udløbet af denne frist er indsigelsen mod kurators 

indstilling endeligt fortabt. 

6.4.7 Usikrede og sikrede krav 

Udgangspunktet er, at alle krav i en konkurs er stillet lige. 

Dog er der nogle krav, der får fortrin, enten fordi den 

pågældende kreditor har sikkerhed for sit krav (sikrede 

kreditorer), eller fordi fortrinsretten er bestemt ved lov. 

Ved lov er bestemt, at 

- omkostningerne ved konkursboets behandling skal 

dækkes allerførst af midlerne i boet (“massekrav”), 

at der herefter skal dækkes 

- gæld, der er opstået under en eventuel forudgående 

betalingsstandsning (“fortrinsberettiget massekrav”). 

Dernæst dækkes 

- skyldige løn- og feriepenge til medarbejdere (“privilegerede 

krav”) 

og til sidst 

- visse afgiftskrav 

Når alle disse krav er dækket fuldt ud, fordeles resten af 

konkursboets midler ligeligt blandt de øvrige usikrede 

kreditorer. 

Som altovervejende hovedregel er det kun kurator, der 

kan sælge de aktiver, der er stillet som sikkerhed over for 

en kreditor. Sikrede kreditorer er kun forpligtet til at 

kvittere deres sikkerhed, når kravet er blevet indfriet fuldt 

ud, eller hvis aktivet er solgt på en tvangsauktion, hvor der 

ikke blev dækning til kreditors pant. Ofte vil det dog være 

en god idé at medvirke til, at aktivet – f.eks. en fast ejendom 

– kan sælges i fri handel frem for på tvangsauktion. Salg i 

fri handel giver typisk en højere salgssum end salg på 

tvangsauktion. 

6.4.8 Forventet afslutning af boet 

Det er ikke muligt at sige noget generelt om, hvor lang tid 

det tager at behandle et konkursbo. Erfaringen viser dog, 

at mange mindre boer kan afsluttes inden for ca. 1 år, 

 

har navnlig betydning for behandlingstiden, om kurator 

skal anlægge retssager, da behandlingstiderne ved 

domstolene kan være ganske lange. 

6.4.9 Fradrag for tab på fordringer 

Et selskab har som hovedregel fradrag for tab på fordringer. 

Tab på fordringer på koncernforbundne selskaber, kan dog 

som udgangspunkt ikke fradrages. 

Tabet kan alene fradrages såfremt fordringens eksistens 

samt ejerskabet til fordringen kan dokumenteres. Det er 

yderligere en betingelse for at opnå skattemæssigt fradrag 

at tabet er konstateret. 

Tidspunktet for, hvornår der er sket tab på en fordring, er 

det tidspunkt, hvor fordringens uerholdelighed er 

konstateret og det er først på dette tidspunkt, at tabet kan 

drages. 

Det er ikke tilstrækkeligt til konstatering af tab, at kreditor 

selv vurderer, at debitor ikke kan betale det skyldige, og at 

beholdningen af debitorer nedskrives i kreditors regnskab. 

Omvendt vil tab normalt altid være konstateret, når en 

kreditor forgæves har søgt fordringen inddrevet ved en 

udlægsforretning eller når en konkursbehandling er afsluttet 

uden, at kravet er dækket fuldt ud. 

Det faktum, at debitor er erklæret konkurs eller gået i 

betalingsstandsning er ikke til-strækkeligt til at kunne 

fratrække det forventede tab. Der kan dog foretages et foreløbigt 

fradrag for tab på fordringer, før behandlingen er 

endelig afsluttet, hvis virk-somheden er i besiddelse af en 

erklæring fra boets kurator eller det af skifteretten beskikkede 

tilsyn om, at der ikke vil kunne opnås dækning ud over 

en nærmere angivet procent. 

Da tabet først kan fradrages i det indkomstår, tabet er endeligt 

konstateret, kan det være en god ide, at søge tabet 

konstateret ved retslig inkasso så tidligt som muligt. 

Virksomheden må foretage fornøden regulering i momsregnskabet, 

når tabet er endeligt opgjort. 

16/26

17 


Kapitel 7: Omstrukturering og rekonstruktion 


Som følge af ledelsens kendskab til virksomhedens 

konkurrenter og samarbejdspartnere vil ledelsen derfor 

eller dele af driften bliver stadig vanskeligere. Banker hurtigt kunne indsnævre mulige interesserede køber til 

stiller på nuværende tidspunkt oftere krav om ledelsens den pågældende aktivitet. Selvom der mellem ledelsen og 

fokus på kerneaktiviteter, og stiller dermed krav om ledelsens 

 

 

fortsatte og intensiverede fokus på, om virksomheden til forståelse af, hvorledes en frasalgsproces skal forløbe, er 

stadighed har den rette struktur. 

det vigtigt, at ledelsen fra første færd får fastlagt de 

overordnede vilkår for kontakten mellem virksomheden 

Hvis en virksomhed i krise ikke har realistiske muligheder 

for at vende udviklingen, bør et helt eller delvist salg af 

virksomhedens sunde aktiviteter overvejes med det formål 

at begrænse virksomhedens - eller i det mindste kredito- 

og de potentielle interesserede. Disse vilkår vil typisk 

skulle fastlægges i en hensigtserklæring mellem parterne 

om de overordnede rammer for de fremtidige drøftelser og 

ikke mindst en fortrolighedsaftale. 

rernes - tab og at sikre en fortsættelse af de sunde aktiviteter. 

- 

Dette kapitel vil stille fokus på virksomhedens muligheder 

og rammer for at omstrukturere - såvel eksternt som 

internt. 

ringsomkostningerne er blevet forøget. Dette medfører, at 

købere af virksomheder eller dele heraf ofte vil udøve 

 

 

 

købsprisen. Det være sig i form af udstedelse af gældsbrev 

7.2 Kapitaltab 

for købesummen, afdragsvis betaling eller ved at købesummen 

erlægges i form af aktier eller anparter udstedt af 

køber. 

Et selskabs ledelse har pligt til at tage stilling til, om 

selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt i 

forhold til selskabets drift. Hvis bestyrelsen i den forbindelse 

i løbet af et regnskabsår eller i forbindelse med udarbejdelse 

af selskabets årsrapport konstaterer et tab på halvdelen 

eller mere af selskabets aktie- eller anpartskapital, er der 

en pligt til at indkalde til generalforsamling, således at 

denne afholdes inden seks måneder efter tabet. Fristen 

løber fra det faktiske tab og således ikke fra tidspunktet for 

konstatering af tabet. Hvis tabet konstateres i forbindelse 

med udarbejdelse af årsrapport, kan situationen behandles 

på den ordinære generalforsamling. I andre tilfælde må 

der afholdes en ekstraordinær generalforsamling. En 

særlig pligt til at være opmærksom på økonomisk tilbagegang 

gælder i de tilfælde, hvor sidste årsrapport udviste et 

underskud, der kunne indikere en nærliggende risiko for 

tab af 50 % eller mere af kapitalen det følgende år. 

Kapitaltabet kan eventuelt aktualisere en nødvendig 

omstrukturering eller rekonstruktion af virksomheden. 

Nogle af de oftest anvendte muligheder er beskrevet 

nedenfor under pkt. 7.3. 

7.3 Omstrukturering 

7.3.1 Frasalg – eksternt 

Virksomhedens overvejelser om frasalg af aktiviteter 

stiller krav om, at virksomheden overvejer de rammer, 

hvorunder et frasalg skal ske: Hvordan er den aktivitet, 

der overvejes frasolgt organiseret, er der tale om et 

datterselskab, eller er der tale om en forretningsenhed 

inden for virksomheden? 

Modsvaret til disse ønsker fra en køber vil naturligvis være 

ønsket fra den sælgende virksomhed om at modtage 

tilstrækkelig sikkerhed for den aftalte købesum. Denne 

sikkerhed vil kunne etableres i form af kaution eller bank- 

eller moderselskabsgaranti. 

En virksomhed, der frasælger aktiviteter - uanset om disse 

er placeret i selskabsform eller blot udgør en del af det 

sælgende selskab - vil som hovedregel af køber blive mødt 

med krav om, at sælger garanterer for en række forhold 

vedrørende de overdragne aktiviteter. Omfanget og 

kompleksiteten af de garantier, der kræves af køber 

afhænger af den forhandling, der er pågået mellem 

parterne. Men den sælgende virksomhed skal være 

opmærksom på, at brud på eventuelle garantier sker uden 

hensyntagen til eventuelt ansvarsgrundlag og, at garanti- 

 

 

erne i praksis aftales til at være gældende i 18-24 måneder 

driften uden kapitalændringer. Generalforsamlingen kan 

efter overtagelsen. 

således nøjes med at tage ledelsens underretning og redegørelse 

om selskabets kapital til efterretning. 

Køber af en virksomhedsaktivitet vil – såfremt den pågældende 

aktivitet efter en overtagelse ikke længere udøves af 

Det bemærkes, at der ikke er pligt til at opstille særskilt 

sælger – ofte kræve, at den sælgende virksomhed bliver 

regnskab til indsendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. 

pålagt en konkurrenceklausul. Konkurrenceklausulens 

Således skal styrelsen kun orienteres om eventuelle 

 

anmeldelsespligtige beslutninger, såsom ledelses- eller 

end beskyttelsen af købers investering tilsiger og i øvrigt 

kapitalændringer, og altså ikke om generalforsamlingens 

ikke stride mod forbuddet i konkurrencelovens § 6 om 

afholdelse som sådan. 

visse konkurrencebegrænsende aftaler. 

7.3.2 Frasalg (udskillelse) - internt 

Et frasalg af aktiviteter eller udskillelse heraf til et 

selvstændigt selskab anvendes ofte til at forbedre 

likviditeten. Sammenlægninger af forretningsområder 

anvendes på den anden side også ofte som et instrument 

til at forbedre likviditeten. Her er fordelen typisk, at der 

kan opnås besparelser ved at sammenlægge administrative 

opgaver. Interne omstruktureringer kan foretages på 

mange forskellige måder. Fælles for alle er dog, at 

overdragelsen skal ske på markedsvilkår - både i henseende 

til købesum, berigtigelsen af denne og øvrige vilkår. 

17/26

18 


Én af de omstruktureringsmodeller, der ofte anvendes, er 

en overdragelse af et selskabs sunde aktiviteter til et 

søster- eller datterselskab. Herved sikres de sunde 

aktiviteter, som tages ud af det konkurstruede selskab, og 

en overdragelse kan gennemføres som et salg af aktierne/ 

anparterne i det nyetablerede søster- eller datterselskab, 

hvortil den sunde virksomhed er overdraget. 

Søsterselskabsmodellen kan også anvendes, hvis den 

eksisterende ejerkreds ønsker at drive den sunde del af 

virksomheden videre i et nyt solvent selskab eventuelt 

 

 

den nødvendige kapital til at købe de sunde aktiviteter ud 

af det kriseramte selskab. 

Anvendelsen af søsterselskabsmodellen kræver imidlertid 

stor agtpågivenhed i relation til fastsættelsen af vilkårene 

for overdragelsen. 

7.4 Faldgruber 

Frasalg af de sunde aktiviteter kan sikre likviditet til det 

kriseramte selskab og videreførelsen af den sunde del af 

 

enkelte nævnes i det følgende. 

Omstødelse 

En af fordelene ved at anvende datterselskabsmodellen 

frem for søsterselskabsmodellen er, at hvis selskabet 

efterfølgende går konkurs, har selskabet som modydelse 

for den sunde del af virksomheden modtaget anparterne/ 

aktierne i det nystiftede selskab, hvis værdi svarer til de 

indskudte aktiviteter. 

Dette er ikke tilfældet i søsterselskabsmodellen, hvor den 

 

selskabs formuesfære. I sådanne tilfælde er det derfor 

yderst vigtigt, at salg til søsterselskabet sker på markedsvilkår, 

idet kurator eventuelt vil kunne anfægte prisen i 

tilfælde af det overdragende selskabs konkurs. Rets - 

virkningerne af omstødelse er, at søsterselskabet skal 

afgive en opnået berigelse til konkursboet. Alternativt kan 

konkursboet efter omstændighederne kræve, at handlen går 

tilbage. Såfremt søsterselskabet var klar over, at prisen var 

lavere end markedsprisen, vil der efter omstændighederne 

ligeledes kunne kræves erstatning af søster selskabet, 

ligesom ledelsen for det konkursramte selskab kan ifalde 

erstatningsansvar. 

Sker salget ikke til et datter- eller søsterselskab, men til 

uafhængig tredjemand, er risikoen for omstødelse 

betydelig mindre, idet det formodes, at et sådant salg sker 

på markedsvilkår. Såfremt det kriseramte selskab er i 

betalingsstandsning, vil samtykke til overdragelsen fra det 

af skifteretten udpegede betalingsstandsningstilsyn også 

reducere risikoen for omstødelse af transaktionen. 

Begunstigelse af visse kreditorer 

Ved overdragelse af en virksomhed fra et kriseramt selskab 

til et nyt solvent selskab, skal der udvises stor omhu i 

relation til forskelsbehandling af kreditorerne i det kriseramte 

selskab. Til tider er velvilje fra visse centrale 

kreditorer i det kriseramte selskab af stor betydning for 

den overdragne virksomheds fremtidige succes. Det kan 

derfor friste at lade det nye selskab overtage forpligtelserne 

i forhold til visse kreditorer. 

I det omfang en sådan overdragelse af forpligtelser indregnes 

i købesummen for de sunde aktiviteter, og overdragelsen i 

øvrigt medfører, at nogle kreditorer får en større dækning 

i det solvente selskab, end de ellers ville have været berettiget 

til i det kriseramte selskab, vil begunstigelsen af de 

overdragne kreditorer være sket på bekostning af de tilbageværende 

kreditorer i det kriseramte selskab. Udover 

risikoen for omstødelse kan det således efter omstændighederne 

komme på tale, at de kreditorer, der lider tab som 

følge af den nævnte forskydning af kreditorernes stilling, 

kan rette et krav mod bestyrelsesmedlemmer i det kriseramte 

selskab og andre, der har medvirket til overdragelsen. 

18/26

19 


Kapitel 8: Virksomhedens insolvens, betalingsstandsning, tvangsakkord og konkurs 


Hvis virksomheden kommer så meget under likviditetsmæssigt 

pres, at den ikke er i stand til at betale sine 

forpligtelser efterhånden som de forfalder, og der ikke 

umiddelbart er udsigt til en forbedring af denne situation, 

er virksomheden insolvent. 

Ved konstatering af insolvens har ledelsen pligt til at sikre, 

at alle kreditorer behandles ligeligt og at værdierne i 

virksomheden sikres bedst muligt. Ledelsen har en række 

muligheder: 

Betalingsstandsning 

- Anmeldt betalingsstandsning 

- “Stille” betalingsstandsning 

- Forløbet af den anmeldte betalingsstandsning 

- Drift under anmeldt betalingsstandsning 

Akkord 

- Tvangsakkord 

- Frivillig akkord 

Konkurs 

8.2 Muligheder, når insolvens er konstateret 

8.2.1 Betalingsstandsning 

Betalingsstandsning er i al enkelhed, at alle usikrede 

kreditorer sættes på “pause”. Gæld, der er opstået før 

anmeldelsen af betalingsstandsning, må ikke betales, og 

ingen kreditorer kan foretage udlæg eller søge deres krav 

inddrevet på anden måde. 

Forudsætningen for en betalingsstandsning efter 

konkurslovens regler er, at virksomheden anmelder betalingsstandsningen 

til den skifteret, som virksomheden hører 

under. Anmeldelsen er ikke gyldig, medmindre virksomheden 

også foreslår en person (som hovedregel en advokat) 

som tilsyn under betalingsstandsningen, og den pågældende 

erklærer at være villig til at lade sig beskikke som tilsyn. 

Det er kun virksomheden selv, der kan anmelde betalingsstandsning. 

Kreditor kan ikke påtvinge en virksomhed 

betalingsstandsning på samme måde, som en kreditor kan 

erklære en virksomhed konkurs. Dette skyldes, at 

virksomhedens ledelse/ejere fortsat kan disponere under 

betalingsstandsningen. Betalingsstandsning kræver derfor 

ledelsens og ejers aktive medvirken. Dispositionsretten er 

dog underlagt visse begrænsninger og kontrolleres af det 

udpegede tilsyn. 

Tilsynet er ikke virksomhedens advokat, men skal sikre, at 

kreditorernes interesser varetages bedst muligt. Derfor 

kan virksomhedens faste advokat eller en advokat, der har 

været medlem af virksomhedens ledelse, ikke blive udpeget 

som tilsyn. 

Det koster 750 kr. i retsgebyr at anmelde en betalingsstandsning. 

Herudover må virksomheden forvente, at 

tilsynet vil kræve sikkerhed for salær til tilsynet under 

betalingsstandsningen. 

8.2.1.2 “Stille” betalingsstandsning 

Ofte høres begrebet “stille” betalingsstandsning. Det 

dækker over, at virksomheden rent faktisk er ophørt med 

at betale gæld, der er opstået før den skæringsdag, som 

virksomheden selv har valgt. Det ses også, at den “stille” 

betalingsstandsning styres af en advokat, som forestår 

kontakten med kreditorerne. 

Den “stille” betalingsstandsning er ikke anmeldt til skifteretten 

og foretrækkes nogle gange, fordi virksomheden 

kan opnå mere diskretion. 

Men ved at den “stille” betalingsstandsning ikke er 

anmeldt til skifteretten, er den ikke reguleret af konkurslovens 

regler. Det betyder også, at de beskyttelsesmekanismer, 

konkursloven indeholder for blandt andet 

 

 

anvendelse. Det betyder også, at der er langt større risiko 

for ledelsen og de rådgivere, der bistår ledelsen, for at 

ifalde erstatningsansvar overfor kreditorer, der lider tab 

under en “stille” betalingsstandsning. 

Den “stille” betalingsstandsning kan normalt ikke anbefales ! 

8.2.1.3 Betalingsstandsningens forløb 

Betalingsstandsning er ikke i sig selv nogen kreditor- Som nævnt indledes betalingsstandsningen med en 

ordning - der sker ingen sanering af gælden. Men betalings- anmeldelse til skifteretten, der noterer anmeldelsen og 

beskikker den advokat, virksomheden har foreslået, som 

varig løsning på virksomhedens økonomiske problemer, tilsyn. 

f.eks. en tvangsakkord, generel aftale om betalingshenstand 

(moratorium) eller – hvis ingen anden løsning 

er mulig – en konkurs. 

Skifteretten fastsætter et møde, der skal afholdes senest 3 

uger efter anmeldelsen. Alle kreditorer indkaldes til dette 

møde, hvor skifteretten tager stilling til, om betalings- 

8.2.1.1 Anmeldt betalingsstandsning 

standsningen skal fortsætte. 

Tilsynet skal udsende en orientering til alle kendte 

kreditorer inden 1 uge efter anmeldelsen. Denne orientering 

skal indeholde en redegørelse for årsagen til og formålet 

med betalingsstandsningen, virksomhedens seneste regnskab, 

oversigt over aktiver og passiver samt en liste over 

alle kreditorer. Tilsynet indkalder også til mødet i skifteretten. 

Endelig opfordrer tilsynet alle kreditorer til at 

anmelde deres krav over for tilsynet. 

På kreditormødet uddyber tilsynet formålet med 

betalingsstandsningen, og skifteretten beslutter på den 

baggrund, om betalingsstandsningen skal fortsætte. Hvis 

ingen kreditorer er mødt eller kreditorerne ikke har 

væsentlige indsigelser, og hvis tilsynet anbefaler en 

fortsættelse, vil skifteretten normalt forlænge betalingsstandsningen 

med 3 måneder. Tilsynet skal orientere 

kreditorerne om udfaldet af kreditormødet inden 1 uge. 

Når forlængelsen er ved at være udløbet, kan virksomheden 

bede skifteretten om at tillade, at betalingsstandsningen 

fortsætter i en yderligere periode – typisk 3 måneder. Hvis 

tilsynet støtter dette, vil skifteretten som regel imødekomme 

19/26

20 


anmodningen. Betalingsstandsningen kan på denne måde 

forlænges nogle gange, men kan ikke samlet vare mere end 

1 år. 

Betalingsstandsningen kan når som helst ophøre ved virksomhedens 

tilbagekaldelse, eller hvis betalingsstandsningen 

udløber uden at være begæret forlænget. Skifteretten kan 

også bestemme, at betalingsstandsningen skal ophøre, 

hvis den savner et rimeligt formål eller ledelsen/ejer ikke 

samarbejder loyalt. 

8.2.1.4 Drift under anmeldt betalingsstandsning 

Tilsynet skal godkende, at driften af virksomheden fortsætter. 

Når tilsynet har godkendt, at driften fortsætter, 

indebærer det, at alle krav, der opstår i forbindelse med 

driften, bliver fortrinsberettigede, hvis virksomheden 

senere går konkurs. Disse krav rangerer lige efter omkostningerne 

ved konkursbehandlingen, men før lønmodtagerkrav. 

Under betalingsstandsning er der mulighed for at opnå 

likviditetsmæssig forstærkning ved at optage lån i 

Lønmodtagernes Garantifond til lønninger, der forfalder 

til betaling under betalingsstandsningen. 

Hvis der påtænkes salg af virksomhed eller dele heraf, skal 

kreditorerne forinden høres. Høringen sker ved, at tilsynet 

orienterer kreditorerne om det påtænkte salg, hvorefter 

kreditorerne har en frist på 7 dage til at komme med eventuelle 

indsigelser. 

8.2.2 Akkord 

Som nævnt er betalingsstandsning i sig selv ikke nogen 

ordning med kreditorerne, men alene et pusterum til at 

arbejde for en ordning. 

8.2.2.1 Tvangsakkord 

Virksomhedens gæld kan saneres gennem en tvangsakkord, 

hvor virksomhedens kreditorer tilbydes minimum 

10 % af deres usikrede krav til fuld og endelig afgørelse af 

gælden. 

Rent praktisk skal dette ske ved at virksomheden i samarbejde 

med en uvildig revisor og en vurderingsmand 

(“tillidsmændene”) skal udarbejde et forslag til tvangsakkorden, 

som indeholder: 

- Oversigt over virksomhedens aktiver og grundlaget for 

værdiansættelsen 

- Oversigt over virksomhedens forpligtelser og eventuelle 

sikkerheder 

- Redegørelse for årsagen til, at virksomheden søger 

tvangsakkord og for, om der foreligger omstødelige 

dispositioner (det vil sige dispositioner, hvor nogle 

kreditorer er blevet forfordelt og lignende) 

- Beregning af den forventede dividende, hvis virksomheden 

i stedet erklæres konkurs 

- Selve akkordforslaget, ledsaget af driftsbudgetter, hvis 

forslaget indeholder en henstandsordning 

Det er vigtigt at notere, at tillidsmændenes opgave er at 

udarbejde de nævnte opstillinger og redegørelser. Tillidsmændene 

må ikke medvirke til selve akkordforhandlingerne 

med kreditorerne. Sædvanligvis vil det derfor være tilsynet 

under betalingsstandsningen, som fører disse forhandlinger 

i samarbejde med virksomhedens ledelse/ejere. 

Akkordforslaget kan gå ud på 1) betaling af et beløb her og 

nu til fuld og endelig afgørelse, f.eks. hvis der er tilveje- 

 

 

forventede driftsoverskud, 3) henstand med betaling af 

hele gælden (moratorium) eller en kombination af disse 

modeller. Alle usikrede kreditorer skal behandles ligeligt, 

medmindre de udtrykkeligt at accepteret at få en ringere 

stilling. 

Akkordforslaget skal for at være vedtaget tiltrædes af 

minimum 60 % af de usikrede kreditorer, både beregnet 

efter antal og efter kravenes størrelse. En virksomhed, der 

f.eks. har én meget stor kreditor, der i sig selv har et krav, 

der udgør 60 % af den samlede kreditormasse, kan således 

ikke opnå akkord alene på baggrund af accept fra den 

pågældende store kreditor. De øvrige små kreditorer skal 

også stemme for akkorden, så der i alt er minimum 60 % 

af antallet af kreditorer, der har stemt for. 

Hvis der tilbydes en akkord lydende på betaling af et beløb 

til fuld og endelig afgørelse, skal dette tiltrædes af samme 

procentdel af de usikrede kreditorer, som den del af 

gælden, som skal kvitteres efter forslaget, dog minimum 

60 % og maksimum 75 %. Hvis der tilbydes 50 % til fuld og 

endelig afgørelse, skal dette forslag tiltrædes af 60 % af 

kreditorerne. Hvis der tilbydes 30 %, skal det tiltrædes af 

70 % og hvis der tilbydes 10 % skal det tiltrædes af 75 %. 

Udover at forslaget skal tiltrædes af kreditorerne, skal det 

også godkendes af skifteretten (“stadfæstelse”). 

Akkorden er bindende også for de kreditorer, der har 

stemt imod, de kreditorer, som ikke har anmeldt krav og 

kreditorer, der ikke fremgår af virksomhedens bogføring, 

men hvis krav er opstået før den valgte skæringsdag for 

akkorden. 

8.2.2.2 Frivillig akkord 

Som det fremgår ovenfor, er der en række betingelser til 

grundlaget for en tvangsakkord, som gør det både 

omkostningsmæssigt og tidsmæssigt krævende at gennemføre 

processen. 

Hvis virksomheden har relativt få, men store kreditorer, 

kan det være hensigtsmæssigt i stedet at søge at indgå en 

aftale med hovedkreditorerne på frivillig basis, det vil sige 

en frivillig akkord. Dette forudsætter, at der kan opnås 

aftaler med alle kreditorer. 

For at gøre dette muligt, og hvis virksomheden har en 

likvid beholdning af en vis størrelse, er det oftest mest 

praktisk at aftale med de store kreditorer, at alle kreditorer 

med krav under en vis grænse, indfries fuldt ud. Akkordaftalerne 

indgås så kun med de resterede store kreditorer. 

En frivillig akkord binder ikke de kreditorer, der ikke har 

anmeldt krav eller kreditorer, hvis krav ikke fremgår af 

bogføringen (f.eks. erstatningskrav, der først bliver fremsat 

senere). 

8.2.3 Konkurs 

Virksomheden har også mulighed for at indgive egen 

begæring om konkurs. Begæringen koster 750 kr. i retsgebyr. 

Der skal også stilles sikkerhed for omkostningerne ved 

konkursbehandlingen – typisk 30.000 kr. Sikkerheden 

skal stilles kontant. Hvis virksomhedens likviditets- 

beredskab er helt i bund, kan ledelsen altså risikere, at der 

20/26

21 


ikke kan indgives konkursbegæring, fordi der ikke kan 

stilles den nødvendige sikkerhed. 

Beslutningen om, hvorvidt der skal indgives en konkursbegæring 

eller anmeldes betalingsstandsning afhænger af, 

om virksomhedens drift grundlæggende set er sund og 

hvilket potentiale virksomheden har. 

Konkurs må anbefales, hvis virksomheden ikke har reelle 

overlevelsesmuligheder, selvom der sker sanering af 

gælden og trimning af organisationen. I så fald er 

kreditorerne bedst tjent med en hurtig afvikling af virksomheden 

og navnlig en hurtig konstatering af tabet, således 

at kreditorerne kan foretage afskrivning i moms- og 

skattemæssig henseende. 

Hvis virksomheden har overlevelsespotentiale og virksomheden 

drives i selskabsform, men der ikke kan tilvejebringes 

tilstrækkelige midler til at tilbyde kreditorerne en 

akkord på minimum 10 %, er det også muligt at benytte 

konkurs i rekonstruktionsøjemed. I så fald kan virksomheden 

sælge alle aktiviteter til en køber til de priser, der 

kan opnås i dagens marked. Købesummen indgår i 

konkursboet og fordeles mellem kreditorerne. 

Hvis en virksomhed erklæres konkurs udpeger skifteretten 

en kurator, hvis opgave er at søge at skaffe størst mulig 

dividende til kreditorerne. Hvis aktiviteterne kan sælges 

til en køber, der agter at videreføre driften, kan aktiverne 

sælges til en højere pris, end hvis der sker salg i småbidder. 

Som oftest er det virksomhedens hidtidige ejere og ledelse, 

der har størst indsigt i virksomheden og som derfor er 

indstillet på at give den højeste pris - og oftest eneste bud 

- for virksomheden. Dette er baggrunden for, at det meget 

ofte er de hidtidige ejere, der køber aktiviteterne ud af 

konkursboet. 

21/26

22 


Kapitel 9: Beskatning ved rekonstruktion 


Hvis et selskab får tilført kapital uden, at der sker 

kapitaludvidelse, får selskabet et tilskud. Tilskud er 

skattepligtige, medmindre tilskuddet kan ydes skattefrit 

efter tilskudsreglerne om koncerninternt tilskud. 

Hvis tilskuddet er skattepligtigt og selskabet har et 

skattemæssigt underskud, vil underskuddet kunne 

udnyttes i forbindelse med tilskuddet. 

9.2.1.2 Skattefri koncerntilskud 

Fra 2007 er der åbnet op for, at der kan ydes skattefrit 

tilskud mellem selskaber, der er koncernforbundne. 

Skattefriheden for tilskuddene forudsætter, at der er 

national sambeskatning eller kunne være international 

sambeskatning. Tilskudsyderen skal enten være ultimativt 

moderselskab i koncernen eller et selskab, der kan udlodde 

skattefrit udbytte til et andet selskab i koncernen. 

9.2.2 Kapitalforhøjelse 

Udvidelser af selskabskapitalen er skattefri. Dette gælder 

både udvidelser ved kontante indskud og apportindskud. 

Dette gælder også indskud til overkurs. 

Selv om indskud til overkurs ikke er skattepligtige for 

selskabet, kan sådanne indskud have betydning for 

selskabets mulighed for underskudsfremførsel. 

Sker der nedbringelse eller indfrielse af en fordring i 

forbindelse med et kapitalindskud til debitor eller til et 

selskab, hvori debitor ejer mere end 10 % af selskabskapitalen, 

skal indskuddet skattemæssigt behandles som 

om, der var sket gældsnedsættelse. Dette betyder, at det 

fremførselsberettigede underskud nedsættes med det 

beløb, hvormed den indfriede fordrings nominelle værdi 

overstiger fordringens kursværdi. Ved opgørelse af 

fordringens kursværdi ses der bort fra kapitalindskuddet. 

Reglen er endvidere afgrænset med hensyn til, hvem der 

har foretaget indskuddet. 

Underskudsbegrænsningen sker dog kun, hvor ned- 

bringelsen eller indfrielsen svarer til en samlet ordning 

mellem en debitor og dennes kreditorer. 

9.2.3 Kapitalnedsættelse 

Nedskrivning af kapitalen i et selskab til dækning af 

underskud medfører ingen skattemæssige konsekvenser 

for selskabet. 

9.2.4 Gældseftergivelse 

En af de væsentligste parametre ved valget mellem mulige En gældseftergivelse, som et selskab opnår, er udtryk for, 

rekonstruktionsformer er de skattemæssige konsekvenser at selskabet har opnået en kursgevinst efter kursgevinstloven. 

af den valgte form. 

Gældseftergivelsen er skattepligtig for debitor selskabet, 

medmindre eftergivelsen sker som led i tvangsakkord, 

9.2 Rekonstruktion set fra debitors side 

frivillig akkord, gældskonvertering eller i koncernforhold, 

 

hvor kreditor ikke har tabsfradrag for sin fordring. 

anvendelse ved de forskellige former for rekonstruktion. 

Gældseftergivelsen kan også have betydning for debitor- 

9.2.1 Tilskud 

9.2.1.1 Skattepligtige tilskud 

selskabets ret til underskudsfremførsel. Hvis gældseftergivelsen 

er skattefri, vil det fremførselsberettigede 

underskud blive nedsat med det gældseftergivne beløb. 

Reglerne om begrænset underskudsfremførsel gælder 

også for fradragsberettiget tab. Hvis et selskab i et indkomstår 

opnår en gældseftergivelse, nedsættes uudnyttede fradragsberettigede 

tab, der kan fremføres efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, 

kursgevinstloven og ejendomsavancebeskatningsloven, 

fra det pågældende og tidligere 

indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat. 

Nedsættelsesbeløbet reduceres med den af debitor- 

selskabets indkomst, der hidrører fra selskabets frigørelse 

for gældsforpligtelsen, og i det omfang debitorselskabet 

efter reglerne i kursgevinstloven ikke skal medregne 

gevinsten på gælden ved sin indkomstopgørelse. 

Eftergives koncernintern gæld til under gældens værdi, 

kan det udløse underskudsbegrænsning. 

Direkte gældseftergivelse og indfrielse af en fordring ved 

kapitalindskud behandles således skattemæssigt på samme 

måde. 

9.2.5 Gældskonvertering 

Ved gældskonvertering forstås hel eller delvis konvertering 

af gæld til aktier eller konvertible obligationer. Gældskonvertering 

skal skattemæssigt sidestilles med gældsnedsættelse. 

Konverterer en kreditor en fordring i selskabet til 

selskabskapital, kan denne konvertering resultere i 

skattepligt eller underskudsbegrænsning for selskabet. 

Hvis der ligger en samlet ordning er gældskonverteringen 

imidlertid skattefri for selskabet, medmindre gælden 

nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for 

kreditor på tidspunktet for konverteringen. Foreligger der 

ikke en samlet ordning eller nedskrives gælden til et lavere 

beløb end fordringens værdi, er selskabet skattepligtig af 

den ved konverteringen opnåede fordel. 

Underskud nedsættes med det beløb, hvormed den 

konverterede fordrings pålydende overstiger den konverterede 

fordrings kursværdi på tidspunktet for konverteringen. 

I samme omfang som gældseftergivelsen herefter skal 

indgå i selskabets skattepligtige indkomst, begrænses det 

fremførselsberettigede underskud ikke. Fordringens kursværdi 

skal beregnes på grundlag af det provenu, som 

kreditor kunne have fået, såfremt debitorselskabet var 

blevet likvideret på tidspunktet for konverteringen. 

22/26

23 


9.2.6 Rentefradraget ved gældseftergivelse 

Såfremt et selskab får eftergivet en del af sin gæld, har 

dette betydning for rentefradragsretten, idet der som 

hovedregel kun er fradrag for en forholdsmæssig del af de 

påløbne renter vedrørende den eftergivne gæld. 

9.2.7 Valg af rekonstruktionsform - samlet eller 

singulær ordning 

Ved nogle af de rekonstruktionsmuligheder, der har karakter 

af en frivillig ordning, er det afgørende, om der er tale om 

en samlet ordning eller en singulær ordning. 

Ved en samlet ordning beskattes fordelen ved gældseftergivelse 

som udgangspunkt ikke. Til gengæld indtræder der 

underskudsbegrænsning. 

Er der ikke tale om en samlet ordning, sker der ikke 

underskudsbegrænsning. Til gengæld vil fordelen ved 

rekonstruktionen som udgangspunkt være skattepligtig 

efter reglerne i kursgevinstloven. 

9.3 Rekonstruktion set fra kreditors side 

9.3.1 Fradrag for tab på fordringer 

Et selskab har som hovedregel fradrag for tab på fordringer. 

Tab på fordringer på koncernforbundne selskaber, kan dog 

som udgangspunkt ikke fradrages. 

Tabet kan alene fradrages såfremt fordringens eksistens 

samt ejerskabet til fordrin-gen kan dokumenteres. Det er 

yderligere en betingelse for at opnå skattemæssigt fradrag 

at tabet er konstateret. Herom henvises til kapitel 6, pkt. 

6.4.9. 

Da tabet først kan fradrages i det indkomstår, tabet er endeligt 

konstateret, kan det være en god ide, at søge tabet 

konstateret ved retslig inkasso så tidligt som muligt. 

9.3.2 Tilskud 

Yderen af et tilskud har som udgangspunkt ikke fradragsret 

for tilskuddet. Hvis yderen kan sandsynliggøre, at 

tilskuddet er en driftsomkostning for yderen, kan tilskuddet 

dog fradrages. Dette vil kunne være tilfældet, hvis 

tilskuddet er ydet af hensyn til yderens egen drift, f.eks. i 

tilfælde, hvor yderen er afhængig af, at det modtagende 

selskab fortsat leverer produkter eller aftager varer fra 

yderen. 

Yderen af skattefrie tilskud i koncernforhold har aldrig 

fradrag for tilskuddet. Dette gælder også de særlige tilfælde, 

hvor tilskuddet ellers ville være fradragsberettiget, idet det 

er ydet af hensyn til yderens egen drift. 

9.3.3 Lån contra tilskud 

Hvis der ydes lån til et nødlidende selskab, kan der opstå 

spørgsmål om, hvorvidt lånet reelt har karakter af et 

tilskud, som i så fald skal behandles efter ovennævnte regler. 

9.3.4 Fradrag for tab på aktier 

I forbindelse med salg af et selskabs aktier skal der sondres 

mellem såkaldte korttids- og langtidsaktier. Korttidsaktier 

har på tidspunktet for salg af aktierne været ejet af selskabet 

i mindre end 3 år. For korttidsaktier gælder det, at et eventuelt 

tab vil kunne fradrages i fortjenesten på andre 

korttidsaktier, det vil sige andre aktier solgt inden 3 år efter 

erhvervelsestidspunktet med gevinst. Derudover vil tabet 

kun kunne fradrages, hvis det overstiger summen af de 

modtagne udbytter af de pågældende aktier, som selskabet 

i ejer tiden har været fritaget for at medregne ved 

indkomstopgørelsen. 

Sælges aktierne efter at have været ejet af selskabet i mere 

end 3 år, vil der ikke kunne ske fradrag for tabet. 

På den baggrund bør det overvejes at sælge potentielt 

tabsgivende aktier inden 3 år fra erhvervelsen af aktierne. 

Ligeledes bør det overvejes at sælge aktierne inden 

selskabet, i hvilket man har aktier, bliver konkurstruet, 

eftersom tidspunktet for afståelsen af aktierne i et sådant 

tilfælde anses for at være tidspunktet for selskabets 

endelige opløsning. Dette tidspunkt vil i mange tilfælde 

ligge langt ude i fremtiden, og der vil således være risiko 

for, at 3-års fristen overskrides. 

Det bemærkes, at den nye skattereform lægger op til en 

afskaffelse af 3-års reglen. Hvis lovforslaget bliver vedtaget 

i dets nuværende form, vil selskabets aktieavancer 

fremover altid være skattefrie, mens tab ikke kan fradrages. 

23/26

24 


Kapitel 10: Bestyrelsesansvar og forsikring 


Et bestyrelsesmedlem kan ifalde erstatningsansvar, 

såfremt denne forsømmer at varetage selskabets interesser 

eller på anden vis optræder ansvarspådragende. Hvert 

medlem skal således i sit daglige virke være opmærksom 

på at tilsidesættelse af de pligter, der påhviler denne, kan 

føre til erstatningsansvar. Herudover bør det overvejes om 

der skal tegnes en bestyrelsesansvarsforsikring til d ækning 

af et eventuelt ansvar. 

10.2 Ansvarspådragende adfærd 

Det følger af aktieselskabsloven og af anpartsselskabsloven, 

at bestyrelsesmedlemmer er pligtige til at erstatte eventuelle 

skader, som de forsætligt eller uagtsomt har tilføjet 

selskabet, aktionærerne, kreditorerne eller tredjemand. 

Bestyrelsens erstatningsansvar bedømmes efter en traditionel 

culpanorm, hvorefter der i det mindste skal foreligge 

uagtsomhed, for at der kan ifaldes erstatningsansvar. Dette 

betyder, at beslutninger, som efterfølgende viser sig at 

tilføje selskabet skade, ikke kan føre til erstatningsansvar, 

hvis de er truffet på et forsvarligt grundlag. 

Bestyrelsesmedlemmets ansvar fastlægges altså efter 

normen for, hvorledes et fornuftigt bestyrelsesmedlem 

havde handlet i en given situation. 

Overtrædelse af lovgivningen 

Selskabslovgivningen og årsregnskabsloven, som angiver 

konkrete opgaver, som bestyrelsen skal varetage, vil 

således være et vigtigt element til vurderingen af handlemåden 

for bestyrelsen. Eksempelvis skal et bestyrelsesmedlem 

sammen med den øvrige bestyrelse sørge for en 

forsvarlig organisation af selskabets virksomhed, selskabet 

skal til enhver tid have et forsvarligt kapitalberedskab, og 

der skal føres tilfredsstillende kontrol med selskabets 

bogføring og formueforvaltning. Herudover skal bestyrelsen 

føre tilsyn med direktionens arbejde og aktivt sørge for at 

holde sig orienteret om selskabets drift, således at den kan 

agere derefter. 

Det forudsættes således, at hvert bestyrelsesmedlem 

besidder et grundlæggende kendskab til selskabs- og 

årsregnskabslovens regler. 

Anden lovgivning er også relevant og som eksempel vil 

overtrædelse af regler om insiderhandel, konkurrenceretsforhold, 

skatte- og afgiftslovgivning med videre have 

betydning. 

Vedtægter og forretningsorden 

Selskabets vedtægter og forretningsorden yder herudover 

bidrag til fastlæggelsen af normen for ansvarspådragende 

adfærd. Bestyrelsen bør således sætte sig grundigt ind i, 

hvilke handlepligter og begrænsninger vedtægterne og 

forretningsordenen sætter for bestyrelsens handlemuligheder. 

Den gode adfærd 

Lovgivning, vedtægter og forretningsorden er bidrag til 

fastlæggelsen af den gode adfærd og angiver, hvorledes et 

fornuftigt bestyrelsesmedlem bør handle. 

Generelt har bestyrelsen relativt vide rammer for ansvarsfrit 

at træffe forretningsmæssige beslutninger, uanset om 

det måtte vise sig at være fejlbeslutninger, så længe det 

sker med varetagelse af selskabets interesse for øje og på 

 

 

således bestyrelsens retsstridige og uoplyste handlemåde, 

der kan medføre et bestyrelsesansvar. Om beslutningen 

efterfølgende viser sig at være den forretningsmæssige 

mest optimale handlemåde, er således sekundært for 

forståelsen af den ansvarspådragende handling. Ansvars- 

 

stillingtagen til selskabets problemer. 

Som oftest medfører sammenbrud af virksomheden, at 

der rejses spørgsmål om ansvar for selskabets bestyrelse. 

Et typeeksempel er således spørgsmålet om bestyrelsens 

ansvar ved at have fortsat selskabets drift. En bestyrelse 

vil som udgangspunkt ikke ifalde ansvar, så længe der er 

rimelig grund til at føre forhandlinger om en løsning på 

selskabets økonomiske problemer. Bestyrelsen bør således 

være mere opmærksom på den økonomiske situation, 

løbende ændre budgetter, risikostyre osv. for at træffe 

 

 

- 

lag. I forsøg på decideret rekonstruktion af et nødlidende 

selskab vil dispositionsfriheden til at føre sådanne 

forhandlinger være yderligere udvidet. I disse situationer 

er det almindeligvis rimeligt, at bestyrelsen ikke – oven i 

arbejdet med at løse selskabets problemer – skal frygte for 

at blive draget til ansvar. Hvis bestyrelsen derimod 

forskelsbehandler visse kreditorer ved rekonstruktionsforsøg, 

vil bestyrelsen derimod lettere kunne ifalde ansvar. 

Bestyrelsen skal således sørge for at træffe sine beslutninger 

 

 

en forsvarlig handlemåde. Tilsidesættelse af disse 

forpligtelser kan efter omstændighederne være ansvarspådragende. 

Individuelt ansvar 

Bestyrelsesansvaret er individuelt og påhviler det enkelte 

bestyrelsesmedlem. Bestyrelsen har et fælles ansvar for at 

lede selskabet, men ansvar er udelukket, hvis det enkelte 

bestyrelsesmedlem ikke har handlet uagtsomt. Vurderingen 

tager således udgangspunkt i den opgavefordeling, som 

følger af loven og selskabets praksis. 

Som ovenfor nævnt forudsættes det, at hvert bestyrelsesmedlem 

besidder et grundlæggende kendskab til selskabs- 

og årsregnskabslovens regler. Herudover må bestyrelsesmedlemmet 

have en grundlæggende forretningsmæssig 

forståelse. Bestyrelsesmedlemmer er som udgangspunkt 

ikke underlagt et decideret professionsansvar. Et bestyrelsesmedlem 

med en særlig sagkundskab vil dog efter 

omstændighederne kunne underkastes en strengere 

ansvarsbedømmelse. 

Der gælder den samme ansvarsnorm for alle bestyrelsesmedlemmer. 

Det er således uden betydning om man er 

generalforsamlingsvalgt, medarbejdervalgt, professionel 

eller ikke-professionel medlem eller om man er valgt 

grundet familiær tilknytning til aktionærerne/anpartshaverne. 

Ansvaret er ligeledes ikke afhængigt af, om 

 

 

24/26

25 


Et bestyrelsesmedlem er underlagt ansvar for selskabets 

drift i den periode, denne er medlem. Ansvaret vil generelt 

ophøre fra det tidspunkt, hvor et medlem udtræder, med 

undtagelse af de beslutninger, som medlemmet har været 

med til at træffe, der først gennemføres efter medlemmets 

udtræden. Ligeledes kan et indtrædende medlem, der ikke 

var med til at træffe den ansvarspådragende beslutning, 

blive ansvarlig, såfremt han ikke bringer et ulovligt forhold 

til ophør på det tidspunkt, hvor han opdager eller burde 

opdage dette. Et nytilkommet bestyrelsesmedlem vil dog 

blive ydet en rimelig tid til at sætte sig ind i selskabets 

forhold og økonomi, før denne må anses for at have del i 

ansvaret. 

 

 

handling eller undladelse, hæfter disse solidarisk. Ansvaret 

for det enkelte bestyrelsesmedlem kan dog lempes, når 

dette under hensyn til skyldgraden, skadens størrelse og 

 

erfaring eller viden om bestyrelse af virksomheder vil dog 

ikke kunne give anledning til lempelse af ansvaret. 

10.3 Ansvarsbegrænsning og forsikring 

Et bestyrelsesmedlem vil i konkrete beslutninger kunne 

begrænse sit ansvar ved at eventuel uenighed i bestyrelsen 

tilføres bestyrelsesprotokollen. Notering af en stemme 

imod et forslag vil dog ikke altid være tilstrækkeligt, hvis 

beslutningen gennemføres og bestyrelsesmedlemmet ser 

passivt til. I mere vigtige tilfælde bør bestyrelsesmedlemmet 

orientere aktionæren/anpartshaveren som har valgt 

denne, således at beslutningen eventuelt kan træffes på en 

ekstraordinær generalforsamling – bestyrelsesmedlemmet 

skal dog være opmærksom på, om dette vil kunne anses 

som værende et brud på bestyrelsesmedlemmets tavshedspligt. 

Bestyrelsesmedlemmet må således i nogle 

situationer gribe yderligere ind eller træde helt ud af 

bestyrelsen og evebtuelt tillige give orientering til 

aktionærerne/anpartshaverne om det forhold, der har 

foranlediget medlemmets udtræden. 

Til dækning af det økonomiske ansvar er der mulighed for 

 

 

lovregler om tegning af ansvarsforsikring for bestyrelsesmedlemmer. 

Ansvarsforsikringen vil - alt efter vilkårene i 

policen og den konkrete situation - dække det eventuelle 

erstatningsansvar som vil blive pålagt bestyrelsen. Man 

bør i den forbindelse være opmærksom på, om forsikringen 

dækker andet end simpel uagtsomhed og hvilke begrænsninger 

forsikringen har. Uheldet kan være ude selv for det 

mest velforberedte og omhyggelige bestyrelsesmedlem, og 

er der tale om store beløb, er det naturligt, at man ønsker 

at være forsikret. Det må ikke antages, at et seriøst arbejdende 

bestyrelsesmedlem vil påtage sig en yderligere risiko, blot 

fordi der foreligger en forsikring, men det sikres, at 

bestyrelsesmedlemmet ikke bliver handlingslammet 

grundet frygten for erstatningsansvar. Bestyrelsesansvarsforsikringen 

kan både tegnes og betales af selskabet i et 

rimeligt omfang.

25 


Et bestyrelsesmedlem er underlagt ansvar for selskabets 

drift i den periode, denne er medlem. Ansvaret vil generelt 

ophøre fra det tidspunkt, hvor et medlem udtræder, med 

undtagelse af de beslutninger, som medlemmet har været 

med til at træffe, der først gennemføres efter medlemmets 

udtræden. Ligeledes kan et indtrædende medlem, der ikke 

var med til at træffe den ansvarspådragende beslutning, 

blive ansvarlig, såfremt han ikke bringer et ulovligt forhold 

til ophør på det tidspunkt, hvor han opdager eller burde 

opdage dette. Et nytilkommet bestyrelsesmedlem vil dog 

blive ydet en rimelig tid til at sætte sig ind i selskabets 

forhold og økonomi, før denne må anses for at have del i 

ansvaret. 

 

 

handling eller undladelse, hæfter disse solidarisk. Ansvaret 

for det enkelte bestyrelsesmedlem kan dog lempes, når 

dette under hensyn til skyldgraden, skadens størrelse og 

 

erfaring eller viden om bestyrelse af virksomheder vil dog 

ikke kunne give anledning til lempelse af ansvaret. 

10.3 Ansvarsbegrænsning og forsikring 

Et bestyrelsesmedlem vil i konkrete beslutninger kunne 

begrænse sit ansvar ved at eventuel uenighed i bestyrelsen 

tilføres bestyrelsesprotokollen. Notering af en stemme 

imod et forslag vil dog ikke altid være tilstrækkeligt, hvis 

beslutningen gennemføres og bestyrelsesmedlemmet ser 

passivt til. I mere vigtige tilfælde bør bestyrelsesmedlemmet 

orientere aktionæren/anpartshaveren som har valgt 

denne, således at beslutningen eventuelt kan træffes på en 

ekstraordinær generalforsamling – bestyrelsesmedlemmet 

skal dog være opmærksom på, om dette vil kunne anses 

som værende et brud på bestyrelsesmedlemmets tavshedspligt. 

Bestyrelsesmedlemmet må således i nogle 

situationer gribe yderligere ind eller træde helt ud af 

bestyrelsen og evebtuelt tillige give orientering til 

aktionærerne/anpartshaverne om det forhold, der har 

foranlediget medlemmets udtræden. 

Til dækning af det økonomiske ansvar er der mulighed for 

 

 

lovregler om tegning af ansvarsforsikring for bestyrelsesmedlemmer. 

Ansvarsforsikringen vil - alt efter vilkårene i 

policen og den konkrete situation - dække det eventuelle 

erstatningsansvar som vil blive pålagt bestyrelsen. Man 

bør i den forbindelse være opmærksom på, om forsikringen 

dækker andet end simpel uagtsomhed og hvilke begrænsninger 

forsikringen har. Uheldet kan være ude selv for det 

mest velforberedte og omhyggelige bestyrelsesmedlem, og 

er der tale om store beløb, er det naturligt, at man ønsker 

at være forsikret. Det må ikke antages, at et seriøst arbejdende 

bestyrelsesmedlem vil påtage sig en yderligere risiko, blot 

fordi der foreligger en forsikring, men det sikres, at 

bestyrelsesmedlemmet ikke bliver handlingslammet 

grundet frygten for erstatningsansvar. Bestyrelsesansvarsforsikringen 

kan både tegnes og betales af selskabet i et 

rimeligt omfang.

internationalmanagementgroup - IMG, International Management ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?