teknisk- biologisk forundersøgelse fjordmarken ... - Naturstyrelsen
teknisk- biologisk forundersøgelse fjordmarken ... - Naturstyrelsen
teknisk- biologisk forundersøgelse fjordmarken ... - Naturstyrelsen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Til<br />
<strong>Naturstyrelsen</strong> Fyn<br />
Dokumenttype<br />
Rapport<br />
Dato<br />
Februar 2013<br />
TEKNISK- BIOLOGISK<br />
FORUNDERSØGELSE<br />
FJORDMARKEN - VESTERENDE
FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE FJORDMARKEN<br />
Revision 01<br />
Dato 2013-02-04<br />
Udarbejdet af Jes Kromann Bak, Henrik Mørup Pedersen, Jens Aamand Kri-<br />
stensen, Kristine Elisabeth Mulbjerg<br />
Kontrolleret af Dennis Søndergård Thomsen<br />
Godkendt af Lone Clowes<br />
Beskrivelse Teknisk – <strong>biologisk</strong> <strong>forundersøgelse</strong> for Fjordmarken Veste-<br />
rende<br />
Ref. 1100001830/Rapport <strong>forundersøgelse</strong>.docx<br />
1
FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE FJORDMARKEN<br />
INDHOLD<br />
1. Resumé 4<br />
1.1 Projektområdet 4<br />
1.2 Gennemførte undersøgelser 4<br />
1.3 Projektbeskrivelse 4<br />
1.4 Projektets konsekvenser 5<br />
2. Indledning 6<br />
2.1 Baggrund 6<br />
2.2 Formål 6<br />
2.3 Tidligere undersøgelser 6<br />
3. Nuværende forhold i projektområdet 7<br />
3.1 Områdebeskrivelse 7<br />
3.2 Geologi 10<br />
3.3 Terræn 11<br />
3.4 Jordbundsforhold 15<br />
3.5 Næringsstoffer 17<br />
3.6 Arealanvendelse 22<br />
3.7 Tekniske anlæg 22<br />
3.8 Plangrundlag og lovgivning 23<br />
3.9 Plante- og dyreliv 24<br />
3.10 Landskabelige og kulturhistoriske interesser 26<br />
4. Projektforslag 28<br />
4.1 Projektets hovedtræk og udfordringer 28<br />
4.2 Projektforslagene 29<br />
5. Konklusion og anbefaling 40<br />
6. Projektets konsekvenser (Projektforslag 3) 41<br />
6.1 Afvandingsmæssige forhold 41<br />
6.2 Næringsstoffer 42<br />
6.3 Plante- og dyreliv 48<br />
6.4 Fremtidig arealanvendelse og pleje 49<br />
6.5 Kulturmiljø 49<br />
6.6 Landskab 50<br />
6.7 Tekniske anlæg, naboarealer og bygninger 51<br />
7. Myndighedsbehandling 53<br />
7.1 Planloven 53<br />
7.2 Museumsloven 53<br />
7.3 Naturbeskyttelsesloven 53<br />
7.4 Vandløbsloven 53<br />
8. Referencer 54<br />
2
FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE FJORDMARKEN<br />
BILAG<br />
Bilag 1: Oversigtskort<br />
Bilag 2: Oversigtskort med § 3 natur<br />
Bilag 3: Oversigtskort med matrikelgrænser<br />
Bilag 4: Højdemodel<br />
Bilag 5: Tekniske anlæg (LER Søgning) og dræn<br />
Bilag 6: Projektkort<br />
Bilag 7: Oversigtskort over fosforprøver<br />
Bilag 8: Oversigtskort over geo<strong>teknisk</strong>e boringer<br />
Bilag 9: Boreprofiler for boring nr. B1 til B12<br />
Bilag 10: Tværsnit i diger<br />
Bilag 11: Oversvømmelseskort<br />
Bilag 12: Oplandskort<br />
Bilag 13: Kvælstofberegninger<br />
Bilag 14: Fosforanalyser<br />
Bilag 15: VASP beregninger<br />
Bilag 16: Nedbørsdata<br />
3
FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE FJORDMARKEN<br />
1. RESUMÉ<br />
1.1 Projektområdet<br />
Fjordmarken ligger nord for Otterup og syd for Hasmark på Nordfyn. Projektområdet for det foreslåede<br />
vådområde i Vesterende er den vestlige del af den store landvinding i Fjordmarken, der<br />
blev påbegyndt afvandet allerede i 1818 og i 1964-67 blev der installeret elektrisk pumpe til afvandingen.<br />
Fjordmarkens pumpestation i diget ved Egensedybet afvander (via afvandingskanalen) et opland<br />
på 2519 ha, hvoraf de 552 ha er beliggende under kote 0,0 m og yderligere 224 ha er beliggende<br />
mellem kote 0,0 og + 1,00 m og således gjort dyrkningsegnede ved afvandingen. Fjordmarkens<br />
pumpestation udgøres af tre pumper med en samlet kapacitet på ca. 2.800 l/s.<br />
Projektområdet og hele Fjordmarken afgrænses mod nord af Nordre Landkanal, som afvander et<br />
opland på 1708 ha. Nordre Landkanal afvander gennem en sidehængt sluse til Egensedybet i den<br />
nordlige ende af diget. Den samlede udledning i Egensedybet og Odense Fjord fra Nordre Landkanal<br />
og pumpestationen sker således fra 4.227 ha hovedsageligt intensivt dyrket landbrugsjord.<br />
Området benyttes langt overvejende til landbrugsdrift. I den vestlige del er der dog mindre områder<br />
med § 3 beskyttede naturarealer.<br />
Centralt i området er der opført 3 vindmøller.<br />
1.2 Gennemførte undersøgelser<br />
Der er ikke tidligere udført undersøgelser for projektområdet i Fjordmarken.<br />
I forbindelse med udarbejdelse af nærværende projektforslag er der foretaget opmåling af nærliggende<br />
ejendomme, overløbsbygværker og de to lavest beliggende vindmøller..<br />
Der er foretaget 12 geo<strong>teknisk</strong>e boringer til 1,5 á 5,5 m. u. t. med efterfølgende vurdering af<br />
grundvandsstanden.<br />
I projektområdet er der udtaget 64 jordprøver, hver bestående af 16 delprøver til brug for analyse<br />
af risikoen for fosforfrigivelse ved etablering af vådområde. Der er endvidere udtaget en jordprøve<br />
for hver puljede fosforprøve til bestemmelse af jordens volumenvægt.<br />
1.3 Projektbeskrivelse<br />
Efter aftale med <strong>Naturstyrelsen</strong> er det besluttet at arbejde videre med projektforslag 3 som er en<br />
kombination af nærværende rapports projektforslag 1 og 2.<br />
1.3.1 Projektforslag 3<br />
Projektforslag 3 tager udgangspunkt i at det er nødvendigt at lede vandet fra Nordre Landkanals<br />
opland ind i vådområdet for at få tilstrækkelig kvælstoftilførsel og bedre udnytte vådområdets<br />
kapacitet til at omsætte kvælstof.<br />
Projektforslag 3 omfatter et vådområde bestående af to søer. De to søer adskilles med et dige. I<br />
den vestlige sø tilledes vand fra Brorenden, så der etableres en sø med en sommervandstand på<br />
– 0,60 m og en vintervandstand på – 0,50 m. Fra denne sø pumpes vandet til en sø i den østlige<br />
del med en sommervandstand på ca. 0,00 m og en vintervandstand på + 0,25 m. Der er tale om<br />
middelvandstande, hvor vintervandstanden i den vestlige sø styres af pumpeydelsen der er afgørende<br />
for hvor meget opstuvning der vil komme ved store afstrømninger, mens vintervandstanden<br />
i den østlige sø styres af vandstanden i Nordre Landkanal. I begge tilfælde er variationerne<br />
små. Vand fra Nordre Landkanal ledes ind i den østlige sø og udløbet fra denne sø sker ved naturlig<br />
hydrologi til Nordre Landkanal i det nordøstlige hjørne af søen.<br />
Ved sommervandstanden får den vestlige sø et areal på 36,2 ha og den østlige sø et areal på<br />
37,7 ha.<br />
4
FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE FJORDMARKEN<br />
Vandstanden i den vestlige sø styres af en pumpebrønd placeret ved diget, hvorfra vandet pumpes<br />
fra den vestlige sø op i den østlige sø<br />
Det foreslås, at Brorenden genslynges gennem det laveste terræn i påvirkningsområdet inden<br />
udledningen til den vestlige sø for at sikre afvanding af de lave arealer med eng og skov.<br />
Projektforslag 3 giver følgende påvirkede arealer:<br />
Tabel 1: Påvirkede arealer om sommeren, opdelt i drændybder<br />
Drændybde<br />
Areal<br />
(m)<br />
(Ha)<br />
Vanddækket (~0) 73,9<br />
Sump (0 – 0,25) 8,3<br />
Våd eng (0,25 – 0,50) 6,9<br />
Fugtig eng (0,50 – 0,75) 11,3<br />
Tør eng (0,75 -1,0) 9,1<br />
Ialt 109,5<br />
Vådområdegrænsen er fastlagt efter sommersituationen og tilpasset matrikulære forhold m.m. og<br />
er lagt, så vådområdet bliver på 122,6 ha.<br />
1.4 Projektets konsekvenser<br />
Projektforslag 3 vil medføre en kvælstoffjernelse på ca. 21,6 tons/år og derved medvirke til at<br />
forbedre vandkvaliteten i Odense Fjord.<br />
Projektforslaget tager hensyn til de eksisterende naturværdier i den sydlige del af Vestermose og<br />
den vestlige del af projektområdet. Der bliver forbedrede levevilkår for flora og fauna i forbindelse<br />
med etableringen af de to søer ligesom de fugtige overgangszoner mellem søerne og det omgivende<br />
terræn vil kunne medvirke til forbedrede levevilkår.<br />
Adgangsvejen til vindmøllerne skal hæves og øen omkring vindmøllerne skal også hæves. Øst for<br />
adgangsvejen og fortsættelsen af terrænhævningen til Nordre Landkanal fyldes op til kote + 0,70<br />
m, for at sikre mod oversvømmelse fra den vestlige del af vådområdet.<br />
Det valgte projektforslag er udformet således at ingen ejendomme påvirkes af projektforslaget.<br />
5
FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE FJORDMARKEN<br />
2. INDLEDNING<br />
2.1 Baggrund<br />
I forbindelse med Den Statslige Vådområdeindsats 2012-2015, har regeringen besluttet at gennemføre<br />
en ekstra indsats for at etablere vådområder. Formålet er at bidrage til at mindske tilførslerne<br />
af kvælstof til vandløb, søer og kystvande. Denne indsats medfinansieres af EU’s landdistriktsprogram<br />
og der er afsat i alt ca. 157 millioner på finanslovene for 2012-2013 til denne<br />
indsats.<br />
De nye vådområder skal opfylde de samme krav til kvælstoffjernelse og pris, som de kommunale<br />
vådområdeprojekter. Det betyder, at der gennemsnitlig skal fjernes mindst 113 kg kvælstof pr.<br />
ha og at de skal realiseres for en max pris på kr. 866 pr. kg fjernet kvælstof. I denne pris skal<br />
alt, herunder jordfordeling, 20 årige aftaler, anlægsarbejde, projektering og tilsyn, være indeholdt.<br />
Som et led i <strong>Naturstyrelsen</strong>s indsats for at mindske udledning af kvælstof til vandmiljøet, er det<br />
besluttet at der skal gennemføres en <strong>teknisk</strong>-<strong>biologisk</strong>-<strong>forundersøgelse</strong> til belysning af konsekvenserne<br />
ved en vandstandshævning i Fjordmarken Vesterende.<br />
Projektområdet er beliggende nord for Otterup på Nordfyn, vest for Strandvejen mellem Otterup<br />
og Hasmark Strand. Området er en del af Indvindingslaget Fjordmarken og har været drænet<br />
igennem generationer. Området afvander via pumper til Odense Fjord.<br />
Fjordmarken er en del af den 607 hektar store inddæmning af Egense Fjord, der blev etableret i<br />
1818. Afvandingen blev dengang afvandet via en sluse og i 1873 blev afvandingen ændret med<br />
en pumpemølle. I 1964-67 etablerede Hedeselskabet en elektrisk pumpe og det er dette princip<br />
der afvander området i dag.<br />
2.2 Formål<br />
Projektets hovedformål er at etablere et vådområdeprojekt, der bidrager til at opfylde de opsatte<br />
reduktionsmål for udledningen af kvælstof til de indre danske farvande. Nærværende <strong>forundersøgelse</strong><br />
er en del af en ekstra indsats for at etablere vådområder som beskrevet i Den Statslige<br />
Vådområdeindsats 2012-2015.<br />
Vådområdeprojektet har til formål, at:<br />
reducere kvælstofudledningen til Odense Fjord<br />
undgå forringelser af værdifulde biotoper<br />
en generel forbedring af naturforholdene i området<br />
2.3 Tidligere undersøgelser<br />
Der er ikke foretaget tidligere <strong>forundersøgelse</strong>r for vådområdet.<br />
6
FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE FJORDMARKEN<br />
3. NUVÆRENDE FORHOLD I PROJEKTOMRÅDET<br />
3.1 Områdebeskrivelse<br />
Figur 1 Projektområdet ved Fjordmarken nord for Otterup. © KMS<br />
Projektområdet er geografisk beliggende nord for Otterup og syd for Hasmark på Nordfyn. Projektområdet<br />
for det foreslåede vådområde i Vesterende er den vestlige del af den store landvinding<br />
i Fjordmarken, der blev endeligt tørlagt og opdyrket med elektrisk pumpe i 1964-67.<br />
Figur 2 Projektområde og kanalsystem<br />
Afvandingssystemet fremgår af Figur 2, samt af bilag 1.<br />
7
FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE FJORDMARKEN<br />
Fjordmarkens pumpestation i diget ved Egensedybet afvander – via Afvandingskanalen - et opland<br />
på 2519 ha, hvoraf de 552 ha er beliggende under kote 0,0 m og yderligere 224 ha er beliggende<br />
mellem kote 0,0 og + 1,00 m og således gjort dyrkningsegnede ved afvandingen.<br />
Projektområdet og hele Fjordmarken afgrænses mod nord af Nordre Landkanal, som afvander et<br />
opland på 1708 ha. Afvandingskanalen afvander gennem en sidehængt sluse til Egensedybet i<br />
den nordlige ende af diget. Den samlede udledning i Egensedybet og Odense Fjord fra Nordre<br />
Landkanal og pumpestationen(via afvandingskanalen) sker således fra 4.227 ha hovedsageligt intensivt<br />
dyrket landbrugsjord. Med udgangspunkt i <strong>Naturstyrelsen</strong>s skema til beregning af kvælstofbelastning<br />
er kvælstofudledningen fra det samlede opland vurderet til 80 á 110 t/år.<br />
Figur 3: Sidehængt sluse ved Nord Landkanals udløb.<br />
I Fjordmarkens Pumpestation er der 3 pumper, hvoraf de 2 pumper har en kapacitet på 700 l/sek<br />
hver med en løftehøjde på 3,2 m. Der er desuden installeret en 3. pumpe med en ydeevne på<br />
1.400 l/sek, som kun aktiveres, når vandstanden i pumpekanalen stiger på grund af store vandføringer.<br />
Alt vand, der når frem til pumpestationen løftes af pumperne fra kote -3,1 m til fjordens<br />
niveau.<br />
8
FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE FJORDMARKEN<br />
Figur 4: Pumpestationen ved afvandingskanalens udløb<br />
Figur 5: Historisk målebordsblad fra 1842 – 1899. KMS<br />
Af målebordsbladene fra 1842 – 1899 fremgår det at man allerede den gang har drænet området<br />
med grøfter og kanaler.<br />
Området benyttes langt overvejende til landbrugsdrift. I den vestlige del er der dog mindre områder<br />
med § 3 beskyttede naturarealer.<br />
Centralt i området er der opført 3 vindmøller.<br />
9
FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE FJORDMARKEN<br />
Figur 6 2 af de 3 vindmøller placeret centralt i projektområdet<br />
3.2 Geologi<br />
Fjordmarkområdet ligger i et område, der er kunstigt indvundet. Området var tidligere en del af<br />
Stenalderhavet, hvis udjævnede kystklinter ses stedvist langs randen af området. Inden tørlægningen<br />
udgjorde området en del af Odense Fjord.<br />
Området udgør muligvis en del af et tunneldalsystem, der blev dannet under slutningen af den<br />
seneste istid ved vandets erosion i morælelersaflejringer, der både omgiver og underligger det<br />
lavtliggende område. Morænelerslagets tykkelse er ca. 35 m. Herunder træffes prækvartære, lerede<br />
marine aflejringer.<br />
I det lavtliggende område træffes øverst organiske aflejringer med indhold af gytje, ler, silt og<br />
sand. På baggrund af gamle boringer i området er lagets maksimale tykkelse konstateret til ca.<br />
3,5 m. I forbindelse med undersøgelsen er der udført 12 lagfølgeboringer, hvor gytjelagets tykkelse<br />
er målt op til 5,3 m tykt. Der er ikke udført boringer der har gennemboret den postglaciale<br />
lagserie.<br />
10
FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE FJORDMARKEN<br />
Figur 7 Morfologisk kort, Per Smed, 1982 © , der viser den geologiske kortlægning fra 1962. Projektområdet<br />
Fjordmarken ligger inden for den røde oval. Den blå krydsskravering angiver kunstigt tørlagte<br />
områder, mens de brune områder er moræneler fra den sidste istid.<br />
3.3 Terræn<br />
3.3.1 Opmåling<br />
Der er 2012-11-26 foretaget opmåling af vandspejl i Nordre Landkanal og afvandingskanalen, koter<br />
til overløbsbygværket fra Nordre Landkanal til afvandingskanalen, samt ved to ejendomme.<br />
Der udover er der indmålt terrænkoter ved de 2 lavest beliggende vindmøller. Alle koter er opgivet<br />
i DVR90.<br />
11
FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE FJORDMARKEN<br />
Figur 8 Opmåling ved overløbsbygværk fra Nordre Landkanal til Afvandingskanalen<br />
Opmålingen ved overløbsbygværket viser, at der ved vandstand i Nordre Landkanal over ca. kote<br />
0,30 m vil være overløb til Afvandingskanalen.<br />
Figur 9 Opmåling ved den nordligste vindmølle<br />
12
FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE FJORDMARKEN<br />
Den nordligste vindmølle er den der ligger lavest. Opmålingerne viser at terrænet omkring vindmøllen<br />
er hævet lidt fra omkring kote -1,0 m til ca. -0,4 m. Sokkelkoten ligger omkring kote -0,4<br />
á -0,45 m.<br />
Figur 10 Opmåling omkring sydlige vindmølle<br />
Den nordlige vindmølle ligger noget højere end den sydlige. Opmålingerne viser at terrænet omkring<br />
vindmøllen er hævet lidt fra omkring kote -0,6 á -0,7 m til ca. -0,4 m og sokkelkoten er<br />
omkring kote -0,1 á -0,2 m.<br />
13
FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE FJORDMARKEN<br />
Figur 11 Opmåling ved Degnelykkevej 12<br />
Der er foretaget opmåling omkring ejendommen ved Degnelykkevej 12. Opmålingen viser at de<br />
laveste terrænpunkter ligger omkring kote +0,75 m.<br />
Figur 12 Opmåling ved Degnelykkevej 6<br />
14
FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE FJORDMARKEN<br />
Der er foretaget opmåling omkring ejendommen ved Degnelykkevej 6. Opmålingen viser at de<br />
laveste terrænpunkter ligger omkring kote +0,5 m.<br />
3.3.2 Digital højdemodel<br />
Topografien eller terrænforholdene i projektområdet er præget af den geologiske dannelse af<br />
tunneldalen, hvor istidernes gletsjere og smeltevand har eroderet en tunneldal dybt i terrænet, I<br />
nedenstående Figur 13 er den farvelagte digitale højdemodel en god illustrator af dette. Et udsnit<br />
af højdemodellen er desuden vedlagt som Bilag 4.<br />
Figur 13 Digital højdemodel for projektområdet (bilag 4)<br />
Topografien er bestemt med baggrund i den digitale højdemodel med en opløsning på 1,6 x 1,6<br />
m. Den digitale terrænmodel er baseret på fly-scanninger, hvor koten på jordoverfladen eller koten<br />
på et eventuelt frit vandspejl på terræn er registreret. Koten på jordoverfladen er endvidere<br />
påvirket af, hvorvidt der eksempelvis er lav tæt bevoksning på arealet.<br />
Topografien kan på baggrund af den digitale model og Rambølls opmåling opdeles i tre overordnede<br />
niveauer med nogenlunde ens terrænforhold.<br />
1. Den højeste del af området som udgøres den ydre afgrænsning af tunneldalen – de forhold<br />
der typisk erkendes ved de rødlige farver på Figur 13. Her ses koter over +3 m. De<br />
gule farver udgør de relativt markante tunneldalsskråninger.<br />
2. Den centrale del af området som udgøres af et fladere plateau som overgang til ådalen<br />
med vandløb – det fladere plateau erkendes ved de lyseblå farver på ovennævnte Figur<br />
13 Terrænkoterne er i dette område typisk mellem kote +1 og -1 m.<br />
Selve lavbundsarealet er relativt fladt.<br />
3.4 Jordbundsforhold<br />
3.4.1 Udførte undersøgelser<br />
Der er udført 12 lagfølgeboringer til 1,5 á 5,5 m u.t. Boringernes placering fremgår af bilag 8. I<br />
boringerne er der udtaget jordprøver til geologisk bedømmelse og der er installeret pejlerør til<br />
vurdering af grundvandsstanden. Boreprofilerne er vedlagt som bilag 9.<br />
15
FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE FJORDMARKEN<br />
3.4.2 Lokal geologi<br />
De 12 lagfølgeboringer viser, at der øverst træffes ca. 30 cm muld. Bortset fra boring 11, der er<br />
placeret længst mod øst, træffes der i alle boringer gytje under muldlaget. Tykkelsen af gytjen<br />
varierer en del.<br />
Helt mod vest er gytjelaget kun ca. 30 cm tykt og underlejres af grus og ler.<br />
I det centrale område er gytjelaget mellem 0,3 og 1,1 m tykt – ved boring 3 er det dog ikke gennemboret<br />
2 m under terræn. Under gytjelaget træffes postglacialt ler.<br />
I den østlige del er gytjelaget tykkere. I boring nr. 10 er gytjelaget 5 m tykt og i boring nr. 9 er<br />
gytjelaget ikke gennemboret 5,5 m u.t. I boring nr. 11, placeret midt i den østlige afgrænsning,<br />
træffes ingen gytje og mulden underlejres af sand og grus. Da boring 11 er afsluttet i postglaciale<br />
aflejringer kan det ikke udelukkes at der træffes gytje lag dybere.<br />
I alle de boringer hvor gytjelaget er gennemboret underlejres det af postglacialt ler.<br />
Alle boringer er stoppet i marine postglaciale aflejringer.<br />
Boringerne er pejlet 2012-11-24 (Fire dage efter borearbejdets afslutning) og 2013-01-09. Pejlingerne<br />
viser at grundvandet står 0,1 á 1,1 m u.t., svarende til kote 0 á -2,2 m.<br />
Pejlingerne viser tydeligt at grundvandsstanden er lavest tættest på Afvandingskanalen og generelt<br />
er kraftigt påvirket af dræningen/pumpningen.<br />
Gytjeaflejringerne har en relativt dårlig infiltrationsevne og derfor vil der i forbindelse med regnvejr<br />
kunne stå vand på terræn.<br />
Figur 14: Vand på terræn ved boring 7, efter regnvejr<br />
16
FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE FJORDMARKEN<br />
3.4.3 Geo<strong>teknisk</strong>e forhold<br />
Da området i dag er stærkt drænet og anvendes til landbrug, forventes det at området er relativt<br />
farbart. De forekomne gytjeaflejringer vil give anledning til sætninger i forbindelse med terrænhævninger.<br />
3.4.4 Okker<br />
Der er ikke udlagt okkerfølsomme områder på Nordfyn.<br />
Figur 15 Fjordmarken er markeret som lavbundsområde der ikke er okkerklassificeret.<br />
3.4.5 Jordforurening<br />
Der er ikke registreret jordforurening eller mistanke om jordforurening inden for området.<br />
3.5 Næringsstoffer<br />
3.5.1 Fosfor i overfladejorden<br />
Al jord indeholder fosfor, som er bundet i mere eller mindre stabile forbindelser. Under aerobe<br />
(iltrige) forhold vil en del af den samlede fosforpulje være bundet til jordens jernpulje, hvilket er<br />
en stabil forbindelse under aerobe forhold og fosforpuljen vil derfor ikke være mobil. Når et lavbundsareal<br />
vandmættes opstår der anaerobe (iltfrie) forhold, som medfører at jordens jernpulje<br />
reduceres, hvorved fosfor frigives til porevandet i jorden.<br />
Fosfor indgår i forbindelser med en lang række stoffer i jordbunden: jern, calcium, aluminium,<br />
organiske forbindelser m.v. I mineraljorder med højt indhold af sand eller ler vil puljen af uorganisk<br />
bundet fosfor ofte være større end den organisk bundne. I meget organiske jordtyper kan<br />
den organiskbundne fosforpulje være større end den jernbundne. Fosfor frigives fra den organiske<br />
pulje under nedbrydning af denne og ikke som følge af ændrede redoxforhold. /5/:<br />
Ved lavt pH (7). Den jernbundne fosforpulje er oftest den største<br />
enkeltpulje sammen med den organisk bundne. Hvilken der er størst varierer som nævnt efter<br />
forholdene og jordbundstypen.<br />
Den anvendte analysemetode til vurdering af fosforfrigivelse i denne <strong>forundersøgelse</strong>, hvor der<br />
udelukkende fokuseres på den jernbundne fosforpulje (BD-P) samt den del af jernpuljen der er<br />
følsom overfor redoxforholdene (BD-fe), underestimerer altså den potentielt mobile fosforpulje i<br />
17
FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE FJORDMARKEN<br />
projektområdet. Denne kan potentielt være 2-5 gange større, men de øvrige puljer er ikke i risiko<br />
for frigivelse ved ringe iltforhold. /6/<br />
Til vurdering af risikoen for fosforfrigivelse fra projektområdet kan derfor benyttes en simpel statistisk<br />
relation, hvor jordens volumenvægt og jordens BD-jern:BD-fosfor forhold indgår som vurderingsparametre.<br />
Der er til vurdering af risikoen for fosforfrigivelse ved projektområdet ved Fjordmarken udtaget<br />
79 jordprøver placeret i forhold til bl.a. dyrkningsskel, jf. Bilag 7. Der skulle have været taget 82<br />
prøver, men da områderne ved prøve 12, 19 og 30 ikke var tilgængelige blev disse prøver ikke<br />
udtaget. Efter midtvejsmøde med NST blev projektarealet reduceret og for at sikre 64 fosforprøver<br />
inden for projektområdet, jf. DMU rapport nr. 840 s. 22, blev yderligere 14 jordprøver (100-<br />
113) udtaget til analyse. Hver jordprøve repræsenterer et areal på ca. 2,1 ha.<br />
Hver prøve består af en blandeprøve af 16 delprøver, samt en prøve til volumenbestemmelse.<br />
Prøverne er udtaget i henhold til DMU rapport nr. 840 ”Etablering af P Ådale”. Blandeprøverne er<br />
udtaget med håndboregrej, mens volumenprøverne er udtaget med specialudstyr som beskrevet<br />
i DMU rapport nr. 840.<br />
Figur 16 Udtagelse af volumenprøve<br />
18
FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE FJORDMARKEN<br />
Figur 17 Længden af volumenprøven måles<br />
Til bestemmelse af Fe:P-forholdet er benyttet bicarbonat-dithionit (BD) ekstraktion. Analyserne<br />
er foretaget af OK laboratorium for Jordbrug Aps i Viborg, og analyseresultaterne er præsenteret<br />
på Bilag 14.<br />
BD er effektiv til at reducere det oxiderede jern i jordprøverne, hvorved fosfor bundet til jernet<br />
frigives. BD-fraktionerne viser projektområdets fosfor og jernpuljer, der er reaktive i forhold til<br />
ændringer i iltforholdene. Ud fra dette kan metoden være med til, at give et billede af risikoen for<br />
fosforfrigivelse under ændrede redoxforhold i jordbunden. /7/<br />
Fosforindholdet i jordprøverne spænder fra 18-182 mg P BD/kg, med et gennemsnit på 59 mg<br />
P BD/kg. Tilsvarende spænder jernindholdet i jordprøverne fra 796-3505 mg Fe BD/kg, med et gennemsnit<br />
på 1757 mg Fe BD/kg. Det giver en gennemsnitlig Fe:P-ratio for hele projektområdet på<br />
18,8. Ud fra en generel antagelse om, at 21-23 % af lavbundjordens TP er bundet til let reducerbare<br />
jernoxider /9/, kan den totale fosforpulje i projektområdet ved Fjordmarken bestemmes til<br />
ca. 267 mg P/kg, hvilket er i den lave ende i forhold til en generel undersøgelse af godt 3000<br />
danske lavbundsjorde, hvor TP lå fra 200-10.000 mg P/kg. Jordprøvernes volumenvægt spænder<br />
fra 340-1211 kg tørstof/m 3 , med et gennemsnit på 870 kg tørstof/m 3 .<br />
/5/ Kilde Lief Petersen ”Grundtræk af Jordbundslæren”, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole<br />
Kemisk Insitut, København 1994<br />
/6/ /: Reitzel. m.fl. Lake Restoration by dosing aluminum relative to mobile phosphorus in the<br />
sediment. SDU, 2005.<br />
/7/(Kilde: http://link.springer.com/article/10.1007%2FBF00050721?LI=true)<br />
/9/ Faglig Rapport fra DMU nr. 840 ”Etablering af P-ådale”, 2011<br />
3.5.2 Kvælstof<br />
3.5.2.1 Afvandindingstilstand og vandbalance<br />
For at kunne beregne kvælstoftilførslen til området skal nettenedbøren bestemmes.<br />
Til vurdering af de hydrogeologiske forhold i oplandet til projektområdet er der taget udgangspunkt<br />
i vandbalanceligningen:<br />
19
FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE FJORDMARKEN<br />
N = F + A O + A U + P +R<br />
hvor N = nedbøren<br />
F = aktuel fordampning<br />
A O = overjordisk afstrømning, incl. dræn<br />
A U = underjordisk afstrømning til bl.a. vandløb<br />
P = fjernelse af vand ved pumpning<br />
R = ændring i reservoiret (grundvandsmagasinet)<br />
Årsnedbøren (N) er i henhold til DMI's opgørelse for nedbørstationen 28070DK Hofmansgave for<br />
årene 1961-90 målt til 572 mm.<br />
Grundvandsdannelsen i oplandet skønnes at være 31 mm pr. år. På grund af projektområdets og<br />
Landkanalernes lave beliggenhed mellem de høje bakker vil grundvandet søge mod projektområdet<br />
igen.<br />
Under antagelse af, at der over tid ikke sker ændringer i grundvandsmagasinerne (R), vil<br />
grundvandsafstrømningen fra oplandet være lig med grundvandsdannelsen. Der regnes med at<br />
nedbørsoverskudet tilledes som overfladeafvanding og gennem drænsystemerne. Normalt regnes<br />
70 % af afstrømningen fra det direkte opland at løbe i drænene, mens 30 % strømmer på overfladen<br />
og i dyrkningsjorden. Tilstrømning af grundvand sættes til 31 mm i denne analyse.<br />
Ved beregninger af vandbalancen anvendes vinternedbøren for de 7 måneder oktober til april,<br />
hvor der sker en afstrømning af vand til området og sommernedbøren i de 5 måneder maj til<br />
september, hvor al nedbør normalt fordamper, således at dræn og tilløb er tørre i denne periode i<br />
år med normal nedbør.<br />
I Bilag 16 er den målte vinternedbør opgjort til 310 mm og den målte sommernedbør til 262 mm.<br />
De opgivne nedbørsnormaler er de faktisk målte værdier for nedbøren. I Teknisk Rapport 1998-<br />
10 fra bilag 16 er angivet standardværdier for nedbørskorrektioner, der tager hensyn til systematiske<br />
måleunøjagtigheder pga. vind og fordampning. I Bilag 16 er den korrigerede nedbør beregnet<br />
svarende til moderat læ for stationen til en årsnedbør på 693 mm.<br />
De anvendte værdier for fordampning er imidlertid baseret på den faktisk målte nedbør. Hvis de<br />
korrigerede nedbørstal skal anvendes, skulle fordampningen også tage hensyn til den nedbør,<br />
som fordamper direkte fra plantevækst mv. uden at nå jorden. Anvendes den beregnede korrektion<br />
på 36 % for vintermånederne sammen med de målte tal for fordampning, vil den beregnede<br />
afstrømning i vandløb blive væsentlig større end den målte afstrømning for de samme vandløb.<br />
Anvendes de kendte tal for fordampningen, vil være en mellemting mellem målt nedbør og korrigeret<br />
nedbør, der er ca. 10 % større end målt nedbør, medføre en afstrømning, der svarer til<br />
målte afstrømninger. Der er derfor i det efterfølgende anvendt værdierne for den målte nedbør<br />
korrigeret med halvdelen af standardkorrektionen.<br />
Den årlige potentielle fordampning fra en typisk morænelerjord er ca. 460 mm, mens den aktuelle<br />
fordampning (F) for Fyn af Aslyng er opgjort til 380 mm / (bilag 16). Den lavere aktuelle fordampning<br />
(F) er mindre for Fyn primært som følge af, at der er nedbørsunderskud i hele sommerperioden.<br />
Den aktuelle fordampning er for perioden maj – september af Aslyng opgjort til ca.<br />
270 mm, hvor målt nedbør + 50 % korrektion udgør 276 mm. Derfor vil næsten al nedbør i<br />
sommerperioden som udgangspunkt fordampe. Tilsvarende er den aktuelle fordampning (F) for<br />
vinterperioden opgivet til ca. 110 mm, hvoraf april måned tegner sig for de 50 mm.<br />
20
FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE FJORDMARKEN<br />
Nettonedbøren eller afstrømningen for oplandet kan derfor i henhold til ovennævnte fastsættes til<br />
632 mm – 380 mm = 212 mm.<br />
3.5.2.2 Kvælstofstilførsel<br />
Kvælstof transporten fra de forskellige opstrøms oplande kan beregnes ud fra en formel hvor der<br />
anvendes arealet af det dyrkede opland, den samlede oplandsstørrelse, andelen af sandjorden<br />
samt den årlige nettoafstrømning.<br />
Formlen ser således ud:<br />
hvor:<br />
N tab= 1.124 x exp(-3.080 + 0.758 ln(A) - 0.0030 x S x 0.0249 x D)<br />
A er nettonedbøren<br />
S er andelen af sandjord<br />
D er andelen af dyrkede arealer<br />
Formlen er yderligere beskrevet i /4/. <strong>Naturstyrelsen</strong>s vejledning til kvælstofberegninger, 3. juli<br />
2012.<br />
Figur 18: Oplandskort opdelt i delområder<br />
Oplandet til delområde (Ia) er på 877,2 ha + 11,9 ha + 97,1 ha = 986,2 ha. Oplandet til delområde<br />
I(b) er på 1.266,1 ha + 7,6 ha = 1.273,6 ha.<br />
Ved delområde Ia er det direkte opland på 11,9 ha plus 97,1 ha, samt 18 ha fra deloplandet på<br />
877,2 ha. Derved bliver det direkte opland til delområde Ia på 127 ha. Ved delområde Ib er det<br />
direkte opland på 7,6 ha samt 12,4 ha af oplandet på 1266,1 ha, således at det samlede direkte<br />
opland bliver på 20 ha.<br />
21
FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE FJORDMARKEN<br />
I Tabel 2 er vist den beregnede kvælstof transport for oplandet til projektområdet. Sandjordene<br />
er opgjort på baggrund af J200 kort mens andelen af de dyrkede arealer er opgjort ud fra det seneste<br />
datasæt for arealanvendelse, som blev offentliggjort i forbindelse med vandplanerne.<br />
Nettonedbøren er beregnet til 212 mm, hvorfra der skal fratrækkes grundvandsdannelsen på 31<br />
mm. Beregningen er foretaget ud fra Station 28070DK - Hofmansgave.<br />
Tabel 2: Beregnet kvælstof transport for oplandet til projektområdet<br />
Delområde I (a) Delområde I(b)<br />
Afstrømning (mm) 181 181<br />
vandløbsopland (ha) 859 1.254<br />
Dyrket (%) 80 85<br />
Sand (%) 25 40<br />
Ntab (kg N/ha) 18,1 19,6<br />
Ntab fra oplandet (kg /N) 15.524 24.537<br />
Direkte opland (ha) 127 20<br />
Dyrket (%) 30 90<br />
Sand (%) 30 30<br />
Ntab (kg N/ha) 22,8 22,8<br />
Ntab fra opland (kg/N) 2.900 457<br />
Ntab fra opland total (kg/N) 18.424 24.994<br />
Den totale mængde af kvælstof der tilføres projektområdet er således 43,4 tons om året.<br />
I forbindelse med etableringen af vådområdet vil der ligeledes ske et stort bidrag fra den ændrede<br />
arealanvendelse i området.<br />
3.6 Arealanvendelse<br />
Arealet anvendes langt overvejende til landbrug og kun et mindre område mod vest udgøres af §<br />
3 beskyttede naturarealer.<br />
3.6.1 Friluftsinteresser<br />
Udover lokal jagt er der ikke kendskab til friluftsinteresser i området.<br />
3.7 Tekniske anlæg<br />
3.7.1 Veje og broer<br />
Inden for vådområdet er der en række mindre spang og broer over grøfter og kanaler til intern<br />
transport mellem markerne.<br />
Der er adgangsvej (grusvej) til 3 vindmøller placeret centralt i projektområdet.<br />
3.7.2 Bygninger<br />
Indenfor eller tæt ved undersøgelsesområdet er der flere bygninger.<br />
I det sydøstlige hjørne ligger der en børnehave, hvor blandt andet boldbanen ligger indenfor undersøgelsesområdet.<br />
Ved Egensemark (Egensevej og Degneløkkevej) ligger der en samling ejendomme<br />
i et lavt område.<br />
Centralt i projektområdet er placeret 3 vindmøller. Disse vindmøller har adgangsvej fra Storhøjvej<br />
syd for projektområdet. Ved hver vindmølle er der placeret en transformatorstation. Derudover<br />
har Energi Fyn en transformatorstation placeret ved den sydvestligste vindmølle.<br />
3.7.3 Ledninger<br />
Rambøll har indhentet ledningsoplysninger fra LER. Disse ledningers placering fremgår af bilag<br />
5.Hovedparten af ledningerne kører uden om området. I området ved vindmøllerne har Energi<br />
Fyn 10 kV kabler der krydser området, samt en transformatorstation. Derudover er der private<br />
el-kabler imellem vindmøllerne.<br />
22
FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE FJORDMARKEN<br />
3.7.4 Spildevand<br />
Der er indhentet oplysninger fra lodejere og dette har givet informationer om 5 nedsivningsanlæg.<br />
De 4 anlæg er beliggende nord for området på Hasmarkmosen og det sidste ligger på Storhøjvej<br />
syd for området. Placeringerne fremgår af nedenstående figur.<br />
Figur 19 Placering af nedsivningsanlæg<br />
Alle anlæggene ligger uden for de påvirkede arealer.<br />
3.7.5 Dræn og pumpestationer<br />
Rambøll har indhentet relevante drænkort fra Orbicon. Relevante drænkort er udvalgt ud fra en<br />
oversigt over drænsager i Orbicons arkiv. Der er ikke indhentet oplysninger om drænkort inde i<br />
de områder der planlægges oversvømmede, da disse dræn ikke efterfølgende skal fungere. Der<br />
er derimod indhentet oplysninger om de drænsager, der berører randzonerne eller kan være relevante<br />
at benytte til efterfølgende dræning.<br />
Udover drænoplysninger fra Orbicon er der modtaget oplysninger fra lodsejere.<br />
Alle drænoplysninger er indtegnet på bilag 5.<br />
Der fremgår ikke oplysninger om dræn af regulativet for Nordre Landkanal og der er ikke oplysninger<br />
om dræn der løber til landkanalen (nord for området) i Orbicons arkiv. Der er heller ikke<br />
ved besigtigelse konstateret dræn tilløb til Nordre Landkanal.<br />
3.8 Plangrundlag og lovgivning<br />
3.8.1 Planlægning<br />
Området er i landzone og ikke omfattet af lokalplanlægning. Der er ingen kommuneplan for området.<br />
I hht. planlovens § 35 skal der i forbindelse med nyt byggeri, udstykning og ændret brug af areal<br />
og bygninger ansøges om landzonetilladelse hos kommunen.<br />
Projektet ligger ikke i et område med drikkevandsinteresser.<br />
23
FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE FJORDMARKEN<br />
3.8.2 Naturbeskyttelsesloven<br />
Åbeskyttelseslinje på 150 m på hver side af vandløbene - der skal søges dispensation hos kommunen<br />
til byggeri, anlæg, terrænændringer, beplantning mv. (Kommunen er myndighed).<br />
Skovbyggelinje på 300 m fra skoven i den vestlige del af området. Inden for skovbyggelinjen må<br />
der ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende. (Kommunen er myndighed).<br />
Der er et enkelt beskyttet dige, der fra nord støder op til Nordre Landkanal. Da det ligger nord for<br />
bliver det ikke berørt.<br />
Vandløbene er omfattet af § 3 – desuden er der et §3 beskyttet engområde med en §3 beskyttet<br />
sø, samt en §3 beskyttet mose i det vestlige område. De § beskyttede områder fremgår af bilag<br />
2.<br />
3.8.3 Natura 2000<br />
Beskyttede områder i henhold til EU's habitatdirektiv og fuglebeskyttelsesdirektiv samt Ramsar-<br />
områder betegnes under ét som Natura 2000-områder. I Danmark er ovennævnte direktiver implementeret<br />
ved bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007. Habitatdirektivet beskriver bl.a. at der<br />
skal ydes en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter, uagtet om de forekommer indenfor<br />
eller udenfor de udpegede habitatområder.<br />
Selve projektområdet ligger ikke i et Natura 2000-område, men afvandingskanalerne har udløb<br />
til Odense Fjord. Odense Fjord er udpeget som Natura 2000-område som habitatområde og fuglebeskyttelsesområde.<br />
3.8.4 Vandplan<br />
Danmark er i lighed med de øvrige EU medlemslande forpligtet til at implementere Vandrammedirektivet<br />
fra EU. I Danmark er der udarbejdet vandplaner for de hovedvandoplande, som Danmark<br />
er opdelt i. De endelige vandplaner er vedtaget i december 2011.<br />
Ved implementeringen af vandrammedirektivet og de dertilhørende vandplaner er vandløbsmålsætninger<br />
ændret således, at vandløb inddeles i 5 kvalitetsklasser: høj, god, moderat, ringe og<br />
dårlig. Til hver af disse klasser knyttes krav. Generelt skal vandløbene som minimum have en<br />
god økologisk tilstand. I indeværende vandplanperiode, som løber frem til 2015, baseres tilstanden<br />
på smådyrssammensætningen. Som udgangspunkt er kravet for god økologisk tilstand en<br />
faunaklasse 5.<br />
Både afvandingskanalen og Nordre landkanal er kunstige vandløb og inde i projektområdet er der<br />
ingen vurdering af den nuværende økologiske tilstand. Brorenden (Tilløbet fra syd til Afvandingskanalen)<br />
har en nuværende ringe økologisk tilstand og er målsat til god økologisk tilstand.<br />
Afvandingskanalen og Nordre Landkanal har ingen vurdering af nuværende økologisk tilstand,<br />
men har faunaklasse 3 og er målsat med økologisk godt potentiale med miljømål om faunaklasse<br />
4. Brorenden har opstrøms Egensevej et miljømål om faunaklasse 5.<br />
3.8.5 Vandløbsregulativer<br />
Nordre Landkanal vedligeholdes af Nordfyns Kommune i henhold til regulativ af 23. maj 1972. Ud<br />
for St. 1422 - 1434 og st. 6294- 6298 findes to overfaldsbygsbygværker, men de regnes ikke for<br />
hørende til kommunevandløbet, idet de skal vedligeholdes af Landvindingslaget Fjordmarken.<br />
Slusen ved vandløbets udløb I Odense Fjord regnes heller ikke for hørende til kommunevandløbet.<br />
3.9 Plante- og dyreliv<br />
Projektområdet for det foreslåede vådområde i Vesterende er den vestlige del af den store landvinding<br />
i Fjordmarken. Fjordmarken er en del af den 607 hektar store inddæmning af Egense<br />
Fjord, der blev etableret i 1818. Afvandingen blev dengang afvandet via en sluse og i 1873 blev<br />
afvandingen ændret med en pumpemølle. I 1964-67 etablerede Hedeselskabet en elektrisk pumpe<br />
og det er dette princip der afvander området i dag.<br />
24
FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE FJORDMARKEN<br />
Området består af gammel havbund og jordbunden er præget af, at der stedvist er store forekomster<br />
af muslingeskaller ligesom jordbunden generelt er kalkrig i store dele af området. En<br />
række af de gamle inddæmmede områder i nærheden af projektområdet indeholder en række<br />
meget værdifulde naturområder, og området er specielt rigt på den sjældne naturtype ekstremrigkær<br />
der netop forekommer på ekstremt kalkholdig jordbund.<br />
Indenfor undersøgelsesområdet er der 3 naturområder der er omfattet af naturbeskyttelseslovens<br />
§ 3 om generelt beskyttede naturtyper (områderne er vist på Figur 20). Alle områderne ligger<br />
i den vestligste del af projektområdet.<br />
Figur 20 Beskyttet natur<br />
Område 1: Området består af en noget tør gammel kultureng med dominans af almindelige kulturgræsser<br />
med en sparsom engvegetation. Midt i området er der i midten af 1980´erne etableret<br />
en ca. 900 m 2 stor helt firkantet sø med en stor ø i midten. Søen har stejle brinker og der er<br />
spor efter at der tidligere har været fodret ænder i/ved søen og det vurderes således, at søen er<br />
forholdsvist næringsstofbelastet som følge af tidligere tiders fodring af ænder i/ved vandhullet.<br />
Dele af området er under kraftig tilgroning i pilebuske. Samlet set vurderes områdets naturtilstand<br />
at være dårlig. Det vurderes ikke, at søen er egnet som ynglevandhul for bilag IV-padder.<br />
Område 2: Området består af en gammel ret tør kultureng med en meget sparsom engvegetation.<br />
Området er under kraftig tilgroning og der er 2 mindre beplantninger på arealet som kan erkendes<br />
påflyfoto fra 2002 og frem til i dag. Området bærer samtidig præg af intensiv jagtpleje<br />
med spor efter vildtremisser m.m.. Generelt vurderes naturtilstanden at være dårlig.<br />
Område 3: Området består af et beskyttet moseareal der er en mosaik af gamle tilgroede kærpartier,<br />
ellesumpe og pilekrat. Det vurderes, at de mere lysåbne kærpartier primært består af<br />
gamle rigkær under kraftig tilgroning i højstaudesamfund. Området har dominans af Tagrør, Alm.<br />
Mjødurt, Kær Tidsel, Stor Nælde, Alm. Fredløs m.m. I den nordlige del af området er der et lille<br />
parti med en mere artsrig vegetation bl.a. med forekomst af Butblomstret Siv der er skilleart til<br />
den sjældne naturtype ekstremrigkær, derudover er der forekomst af Glanskapslet Siv, Kattehale,<br />
Sværtevæld, Vandmynte, Top-Star, Toraddet Star, Kær-Padderok m.m.. Fyns Amt har regi-<br />
25
FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE FJORDMARKEN<br />
streret området i 1990 og her er der tillige fundet en fin bestand af den fredede orkidé Maj-<br />
Gøgeurt i mosen og det vurderes, at det er sandsynligt, at den stadig findes i den nordlige del af<br />
området. I den centrale del af dette moseområde er der en række mindre vandhuller og søer, der<br />
vurderes at kunne være levested for en række padder herunder bilag IV arterne Stor vandsalamander<br />
og Springfrø.<br />
3.9.1 Bilag II og Bilag IV<br />
På grund af det sene tidspunkt er der ikke foretaget en eftersøgning af bilag IV arter. Ved en<br />
gennemgang af Danmarks Naturdata og andre databaser ”Fugle og natur” og lign. kan det konstateres<br />
at der ikke tidligere er fundet bilag IV arter indenfor undersøgelsesområdet. Der er dog<br />
registreret en række bilag IV arter i lokalområdet og det kan ikke udelukkes, at der kan forekomme<br />
en række bilag IV arter indenfor undersøgelsesområdet.<br />
Padder<br />
Der er meget få rapporter over fund af bilag IV padder i lokalområdet. Det vurderes dog at der<br />
kan være forekomst af arter som Stor vandsalamander og Springfrø i vandhullerne i den centrale<br />
del af moseområdet (naturområde 3). En hævning af vandstanden i området vil ikke påvirke de<br />
potentielle ynglevandhuller i området nævneværdigt. Det kan dog ikke udelukkes, at der vil være<br />
en marginalt højere vintervandstand i disse vandhuller, hvilket dog ikke vurderes at påvirke en<br />
eventuel padde bestand i området negativt.<br />
Flagermus<br />
Der er ikke kendskab til flagermus indenfor undersøgelsesområdet. Der er imidlertid fundet en<br />
række flagermus i lokalområdet og i forbindelse med den nationale overvågning af flagermus er<br />
der bl.a. fundet Vandflagermus, Dværgflagermus, Sydflagermus og Langøret flagermus ved<br />
Hoffmansgave. Det vurderes, at der kan være yngle- og rastepladser for flagermus i de ældre dele<br />
af ellesumpen i moseområdet mod vest.<br />
3.9.2 Fugle<br />
Projektområdet består overvejende af dyrkede arealer uden bebyggelse, men med 3 store vindmøller.<br />
I Dofbasen er Fjordmarken registreret som en samlet lokalitet, som også omfatter det<br />
fredede vådområde i den østlige del tæt ved havdiget.<br />
Der er ingen specielle ynglefugle på de dyrkede arealer. Naturarealerne i den vestlige ende kan<br />
indeholde de sædvanlige ynglefugle for krat og skov, men ikke egentlige engfugle. En hævning af<br />
vandstanden i området vil ikke påvirke levevilkårene for disse fugle.<br />
Sangsvane, knopsvane, grågås og bramgås fouragerer om vinteren ofte på vintersæd på store<br />
åbne arealer. De ses ofte på markerne i nærheden af Odense Fjord og Nr. Nærå Strand, men der<br />
er ikke registreret større flokke af gæs eller svaner i undersøgelsesområdet, som ligger langt fra<br />
åbne vandflader, hvor fuglene søger beskyttelse ved trusler fra mennesker, ræve eller havørne.<br />
Viber og hjejler kan ligeledes raste og fouragere på de åbne arealer, men igen er der ingen registreringer.<br />
3.10 Landskabelige og kulturhistoriske interesser<br />
3.10.1 Kulturminder og fredninger<br />
Rambøll har indhentet en udtalelse fra Odense Bys Museer om fredede fortidsminder i projektområdet.<br />
Odense Bys Museer har fremsendt en generel udtalelse om projektet og ønsker at blive kontaktet<br />
igen, når der foreligger et endeligt projekt.<br />
Beskrivelse af registrerede fortidsminder i og ved projektområdet.<br />
På Figur 21 er der enkelte fortidsminder nummereret med Det Kulturhistoriske Centralregisters<br />
løbenr.<br />
Tæt på vådområdegrænsen er registreret et skibsvrag af ukendt alder (-60) og fiskeredskaber<br />
(fangstplads) fra oldtid (-95). Begge afsætninger er omtrentlige, men må ud fra beskrivelse af<br />
26
FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE FJORDMARKEN<br />
fundomstændighederne antages at ligge i projektområdet. De illustrere spændvidden af de fortidsminder,<br />
som kan forventes i projektområdet. Særligt vraget, som dog helt eller delvist er<br />
bortgravet i forbindelse med kanalarbejder, har haft betydning for diskussionen af, hvornår sejladsen<br />
i lavningerne mellem Odense Fjord og Nr. Nærå Strand ophørte.<br />
Uden for projektområdet er påvist to bosættelser (-55; -84), som kan strække sig ind i projektområdet.<br />
Figur 21: Placering af fortidsminder. De beskyttede diger er vist med brunt.<br />
Fortidsminderne er omfattet af Museumslovens § 27, og påtræffes de under jordarbejde, skal<br />
dette ophøre øjeblikkeligt i det omfang det berører fortidsmindet og Odense Bys Museer skal adviseres.<br />
Historiske interesser<br />
Fjordmarken er inddæmmet i 1818. Den tidligere Egense Fjord blev inddæmmet af godsejer Elias<br />
Møller, Østrup gård, og det nyindvundne areal på mere end 600 ha var blandt landet største på<br />
det tidspunkt. Det inddæmmede land blev primært brugt som græsningsenge og høslet til herregårdsdriften.<br />
Afvandingen skete dels ved gravede kanaler, dels ved etablering af en sluse. Igen i 1873 blev der<br />
yderligere drænet, denne gang med etablering af en stor pumpemølle. Møllen har tidligere været<br />
fredet.<br />
I 1913 blev området købt af udstykningsforeningen, og der blev etableret ikke færre end 173<br />
husmandsbrug. I 1960-erne er der sket yderligere afvanding med elektrisk pumpe.<br />
Området der ønskes naturgenoprettet er den del af Fjordmarken, der kaldes Vesterende.<br />
Inddæmningen er foregået ved en nordlig og en sydlig afvandingskanal, og en central, stor hovedkanal.<br />
Den sydlige afvandingskanal er nu helt forsvundet og området fremstår som dyrket<br />
landbrugsland.<br />
Syd for Vester mose er der et beskyttet dige, der afgrænser projektområdet. Der må ikke ske<br />
ændringer i digets tilstand jf. Museumslovens § 29 a stk. 2. Diget er vist på Figur 21<br />
27
FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE FJORDMARKEN<br />
4. PROJEKTFORSLAG<br />
4.1 Projektets hovedtræk og udfordringer<br />
Målsætningen for <strong>forundersøgelse</strong>n er, at den skal fremkomme med 2 forslag til, hvordan der i<br />
Vesterende kan gennemføres et vådområdeprojekt, der kan bidrage til:<br />
at reducere kvælstofudledningen med mindst 113 kg/ha /år af projektområdet for<br />
at bidrage til at opfylde Vandrammedirektivet ved at tilbageholde næringsstoffer<br />
fra vandmiljøet (Odense Fjord)<br />
at reducere det aktuelle energiforbrug til udpumpning af vand fra Fjordmarken<br />
selv om nye pumper kan være nødvendig for at fastholde en ønsket vandstand i<br />
vådområdet og/eller som afværgeforanstaltninger<br />
Der udover skal det sikres at:<br />
Projektet ikke vil medføre en nettoudvaskning af okker fra projektområdet<br />
En eventuel forøget fosforudledning må ikke have negativ effekt f.eks. på nedstrømsliggende<br />
søer og fjorde<br />
Projektet må ikke ud fra en samlet betragtning have en negativ effekt på det vilde<br />
plante- og dyreliv<br />
Projektet må ikke medføre skade på Natura 2000-områder, beskadigelse eller<br />
ødelæggelser af yngle- og rasteområder for beskyttede arter, jf. Naturbeskyttelseslovens<br />
bilag 3 eller ødelæggelse af beskyttede plantearter, jf. Naturbeskyttelseslovens<br />
bilag 5.<br />
Projektet skal som hovedregel gennemføres ved etablering af naturlige hydrologiske processer.<br />
Herved forstås en vandstand, der ikke er påvirket af kunstig afvanding eller kunstig tilførsel af<br />
vand. Ved etablering af vådområder skal de naturgivne hydrologiske processer, så vidt muligt<br />
genooprettes uden vedvarende medvirken af større <strong>teknisk</strong>e tiltag. Det betyder at vandet på arealerne<br />
skal strømme frit efter de naturgivne forhold, hvad enten det drejer sig om grundvand eller<br />
overfladevand. Dog er det i orden at arbejde med nødvendige afværgeforanstaltninger og<br />
eventuel reduceret pumpedrift i et i forvejen pumpet område.<br />
4.1.1 Midler til opfyldelse af målsætningen<br />
Forslagene omfatter en hævning af vandstanden i projektområdet, så der skabes en sø på de lave<br />
arealer omgivet af vinteroversvømmede enge. Overrisling af engene med drænvand fra det direkte<br />
opland vil effektivt omsætte kvælstof – i nærværende projekt er dette dog minimalt.<br />
Forslagene sikrer, at der tilføres kvælstofholdigt vand fra oplandet ved at lede vand ind fra det<br />
sydlige opland og/eller Nordre Landkanal.<br />
Forslagene omfatter desuden tilfyldning af afvandingsgrøfter, afbrydelse af dræn i projektområdet,<br />
åbning af dræn fra oplandet til udledning over engene. Såfremt der vælges en løsning med<br />
pumpning af vand fra vådområdet, kan vandstanden styres af pumpeniveauet og -kapaciteten, så<br />
der sikres en lavere vandstand om sommeren.<br />
Projektforslagene respekterer afhængigt af den valgte løsning de eksisterende naturværdier i den<br />
sydlige del af Vestermose og den vestlige del af projektområdet.<br />
Målsætningen med tilbageholdelse af kvælstof fra oplandet vil sikres ved omsætning på grund af<br />
opholdstiden i søen og på de vinteroversvømmede enge i det fremtidige vådområde. Det vil være<br />
afgørende, at arealet med sø og oversvømmede enge vil blive så stort som muligt i forhold til det<br />
påvirkede projektareal, hvorfor muligheden for at hæve vintervandstanden mest muligt uden at<br />
påvirke afvandingen af arealerne uden for projektområdet vil være afgørende.<br />
28
FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE FJORDMARKEN<br />
4.2 Projektforslagene<br />
4.2.1 Beskrivelse af principperne for de to projektforslag<br />
Vådområdeprojektet skal om muligt medføre naturlig hydrologi både i tilførsel af vand til vådområdet<br />
og i afløbet af vand fra vådområdet. Hvis projektet medfører et væsentlig lavere energiforbrug<br />
til pumpning, kan det dog accepteres, at der i det eksisterende pumpede område også med<br />
projektet er nødvendigt med pumpning for at undgå oversvømmelse af ejendomme eller beskyttet<br />
natur.<br />
I første fase er der i henhold til projektoplægget undersøgt to løsninger hvor der etableres sø.<br />
Dels en løsning med naturlig hydrologi, hvor vandet fra Nordre Landkanal også ledes ind i vådområdet<br />
og dels en løsning med et niveau i søen på ca. – 0,25 m, hvor vandet fra vådområdet<br />
pumpes til Nordre Landkanal.<br />
Ved <strong>forundersøgelse</strong>n er undersøgelsesområdet opdelt i 4 delområder for at kunne medtage eller<br />
udelade nogle af delområderne afhængigt af konsekvenserne.<br />
Figur 22 Projektområde inddelt i 4 delområder. Område I er opdelt i to delområder<br />
Med begge projektforslag er det være muligt at udelade Delområde IV nærmest Strandvejen, da<br />
søens volumen uden denne del vil være tilstrækkeligt til at omsætte kvælstof. Derved undgås det<br />
at anlægge et dige langs Strandvejen og at påvirke en børnehave syd for dette område. Desuden<br />
er der et større rørlagt tilløb fra nord til afvandingskanalen (vist på bilag 5), som skulle omlægges<br />
til udløb i afvandingskanalen øst for Strandvejen. Samtidigt undgås det at inddrage et større<br />
antal lodsejere, der kun har arealer i denne del af undersøgelsesområdet.<br />
Projektforslag 1 er baseret på naturlig hydrologi. Vandet fra den vestlige del af oplandet til afvandingskanalen<br />
og fra Nordre Landkanal ledes til vådområdet, som afvandes ved naturlig hydrologi<br />
til Nordre Landkanal og videre til Odense Fjord gennem en sluse. Dette vil medføre, at en<br />
stor del af vådområdet vil blive en sø med en vandstand på ca. + 0,0 m om sommeren og ca. +<br />
0,25 m om vinteren. Der udføres et dige, der skal afgrænse vådområdet mod øst til den resterende<br />
del af det tørlagte areal.<br />
29
FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE FJORDMARKEN<br />
Naturarealerne i den vestlige ende af projektområdet vil blive delvist oversvømmede, ligesom<br />
påvirkningen på arealerne langs Brorenden (Delområde II) med en ejendom vil blive påvirkede.<br />
En lavning med flere lavtliggende ejendomme i den sydlige side af vådområdet (Sydvest for delområde<br />
III) vil blive påvirket.<br />
To store vindmøller og adgangsvejen til dem vil blive påvirkede og derfor kræve afværgeforanstaltninger.<br />
Vådområdet vil kræve afværgeforanstaltninger med lokal pumpning fra lavningen ved Egensemark<br />
(Delområde III). Hele Delområde III beskyttes mod påvirkning ved etablering af et lavt dige<br />
med et afskærende dræn og en pumpebrønd placeret på den eksisterende sideledning i kote –<br />
1,5 m, der i dag afvander til afvandingskanalen. Derved får ejendommene omkring lavningen<br />
uændrede afvandingsforhold med mindre pumpeenergi, end der i dag anvendes ved at pumpe<br />
vandet fra – 3,0 m ved pumpestationen ved Odense Fjord.<br />
En ejendom ved Brorenden (Degnelykkevej 6) skal ligeledes drænes til en pumpebrønd, men det<br />
vil ikke være muligt at udelade den øvrige del af Delområde II.<br />
De to vindmøller skal sikres med terrænhævning omkring møllerne med drænpumper og en hævet<br />
adgangsvej til kote + 0,40 m.<br />
Afløbet fra vådområdet vil være den nuværende Nordre Landkanal til slusen ved diget, som dermed<br />
vil få en større årlig vandføring end i dag, idet oplandet forøges med 68 %. De store vandføringer<br />
og opstuvning ved lukket sluse vil dog medføre mindre vandstand, idet vådområdets sø vil<br />
fungere som et stort bufferbassin, hvor overskydende vand kan parkeres. Oplandet til Fjordmarkens<br />
pumpestation reduceres til 54 % af det nuværende opland. Det vil være målsætningen at<br />
reducere omfanget af det nuværende overløb fra Nordre Landkanal til pumpestationen ved Odense<br />
Fjord ved at udnytte bufferkapaciteten i søen.<br />
Der kan udføres et overløb fra søen i diget mod øst til afvandingskanalen. Derved sikrer en maksimal<br />
vandstand i søen i tilfælde af store tilstrømninger og/ eller lukket sluse på grund af højvande<br />
i fjorden. Omfanget af overløbet til pumpestationen kan beregnes på grundlag af varighedskurver<br />
og simulerede hændelser.<br />
Fordelen ved dette forslag er, at både vandet fra Landkanalens opland på ca. 1.274 ha og vandet<br />
fra det sydlige opland (Brorenden) inklusive kanalen fra Egensemark på ca. 1.094 ha, som i dag<br />
ledes til pumpestationen, ledes til vådområdet. Dermed ledes også den maksimale mængde<br />
kvælstof til vådområdet. Der er udført en foreløbig beregning af kvælstoftilførsel til vådområdet<br />
og omsætningen i vådområdet. Af de ca. 50 t N/år der tilføres vådområdet på 135 ha vil de 21,1<br />
t blive tilbageholdt med opholdstiden i søen som det største bidrag, da 29 % af det kvælstof, der<br />
tilføres søen kan tilbageholdes. Omsætningen svarer til 157 kg N/ha/år, hvilket ligger noget over<br />
kravet på 113 kg N/ha/år vådområde.<br />
Projektforslag 2 foreslår en lavere vandstand i vådområdet med en vintervandstand på – 0,25 m<br />
for at reducere påvirkningen af naboarealer og <strong>teknisk</strong>e anlæg. Projektområdet afgrænses mod<br />
øst med et dige langs den østlige grænse af Delområde I, idet det vælges at udelade Delområde<br />
IV, som beskrevet ovenfor.<br />
Hvis afløbet fra vådområdet udføres som et overløb til den eksisterende afvandingskanal, der styrer<br />
den ønskede vandstand i vådområdet, vil alt vandet fra det sydlige opland inklusive kanalen<br />
fra Egensemark, som udgør 46 % af det vand, der i dag ledes til pumpestationen, fortsat ledes<br />
videre til pumpestationen, hvor vandet løftes ca. 3 m til Odense Fjord med uændret energiforbrug<br />
til følge. Sommerfordampningen fra vandfladerne i vådområdet kan dog give en lille reduktion<br />
i den udpumpede vandmængde. Til gengæld vil lokale afværgeforanstaltninger med pumpning<br />
forøge energiforbruget.<br />
30
FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE FJORDMARKEN<br />
Med denne simple løsning ændres der ikke på vandføringen i Nordre Landkanal, og det vil derfor<br />
kun være nødvendigt at inddrage afstrømningen i Nordre Landkanalen i <strong>forundersøgelse</strong>n for at<br />
beregne omfanget af det eksisterende overløb (mod vest) fra Nordre Landkanal til vådområdet.<br />
Projektforslag 2 foreslår afvanding af vådområdet til Nordre Landkanal i den nordøstlige side af<br />
vådområdet, idet dette kan føre til en væsentlig permanent energibesparelse i forhold til den<br />
simple løsning.<br />
Forslaget indebærer, at der etableres en ny pumpestation i det nordøstlige hjørne af vådområdet,<br />
som ved små og normale vandføringer løfter vandet ca. 0,3 m / 0,5 m op i Landkanalen. Der installeres<br />
to pumper i den nye pumpestation: En "sommerpumpe", der med et startniveau på kote<br />
– 0,40 m kan holde vandstanden med normal sommertilstrømning i dette niveau. En "vinterpumpe",<br />
som sammen med sommerpumpen kan holde vandstanden i – 0,25 m, så der sker vinteroversvømmelse<br />
af engene. Pumperne overstyres af en niveaumåler i Nordre Landkanal, som<br />
stopper pumperne, når vandstanden i Nordre Landkanal nærmer sig overløbskoten på overløbet<br />
fra Nordre Landkanal til vådområdet. Det betyder, at de store vandføringer og oversvømmelser i<br />
Nordre Landkanal ikke påvirkes af projektet.<br />
Når pumperne fra vådområdet stopper, stiger vandstanden i vådområdet langsomt på grund af<br />
vådområdets bufferkapacitet. Når vandstanden har nået den højst acceptable oversvømmelseskote,<br />
f. eks - 0,10 m, ledes det overskydende vand via et overløb til den eksisterende afvandingskanal<br />
og videre til pumperne ved Odense Fjord. Disse periodevise oversvømmelser af engen<br />
betyder ekstra kvælstofomsætning. I den aktuelle tilstand ledes også vand fra Nordre Landkanal<br />
til pumpestationen via to overløb i diget langs Nordre Landkanal.<br />
Med dette forslag vil naturområderne blive mindre påvirkede, men arealerne langs kanalen fra<br />
Egensemark vil stadig blive påvirkede.<br />
Afværgeforanstaltningerne vil derfor være de samme som for Projektforslag 1, men terrænhævning<br />
og hævning af adgangsvejen til vindmøllerne vil have et mindre omfang. Det vurderes, at<br />
inddragelse af Delområde III ved Egensemark også vil påvirke de lavtliggende ejendomme, selv<br />
om vandstanden i vådområdet vil blive lavere. Derfor kan afværgedrænet som aftalt i projektforsalg<br />
1 ikke undværes.<br />
Arealer på begge sider af det åbne vandløb i Delområde II er beliggende under kote + 1,0 m. Da<br />
vandløbet afvander det væsentlige opland til vådområdet, vil det være uøkonomisk at pumpe<br />
vandet op i vådområdet, for at fastholde uændret afvandingstilstand i Delområde II.<br />
Fordelen ved denne løsning er, at selv om vandet fra vådområdet skal pumpes til Nordre Landkanal,<br />
vil det stadig medføre en stor reduktion i energiforbruget, idet op til 46 % af det vand, der i<br />
dag løber til pumpestationen, hvor det løftes ca. 3,0 m, med projektet kun skal løftes 0,3 / 0,5<br />
m. Desuden er de store pumper i den eksisterende pumpestation meget uøkonomiske i drift ved<br />
små vandføringer på grund af hyppige starter. De nye energibesparende pumper vil derfor give<br />
en besparelse ud over den, som løftehøjden bestemmer.<br />
Med Projektforslag 2 skal der gennemføres en beregning af, om Nordre Landkanals kapacitet er<br />
tilstrækkelig til at føre vandet sommer og vinter med projektets indflydelse på vandføringerne.<br />
Effekten af vådområdets bufferkapacitet ved store tilstrømninger til vådområdet indregnes.<br />
Beregningen gennemføres ved anvendelse af VASP-programmet. Beregningen skal gennemføres<br />
med normal vandstand og gennemsnitlig tidevandsvariation.<br />
Effekten af højvande i Odense Fjord, som vil medføre opstuvning i Nordre Landkanal, vurderes<br />
også, hvor kun Nordre Landkanals egen bufferkapacitet kan medregnes i dette forslag.<br />
Ulempen ved dette forslag er, at der kun tilføres kvælstof fra oplandet til pumpestationen på<br />
1.093 ha til vådområdet på 126 ha. Den årlige kvælstoftilførsel vil være ca. 19,0 t og den årlige<br />
kvælstofreduktion vil være 12,8 t, svarende til kun 102 kg N/ha/år.<br />
.<br />
31
FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE FJORDMARKEN<br />
4.2.2 Projektforslag 3, Kombination af projektforslag 1 og 2<br />
Figur 23 Projektkort for projektforslag 3 - sommersituation. Sommersituation er vedlagt som bilag<br />
6.1 og vintersituationen er vedlagt som bilag 6.2<br />
En sø med vandspejl i kote 0,0 / +0,21 m og naturlig hydrologi vil give uønskede påvirkninger i<br />
den vestlige del af projektområdet og ved vindmøllerne. På den anden side er det nødvendigt at<br />
lede vandet fra Nordre Landkanals opland ind i vådområdet for at få tilstrækkelig kvælstoftilførsel<br />
og bedre udnytte vådområdets kapacitet til at omsætte kvælstof.<br />
På baggrund af konsekvenserne af Projektforslag 1 og af den for ringe kvælstofreduktion med<br />
Projektforslag 2 er det blevet besluttet at fortsætte med en kombination af de to forslag (Projektforslag<br />
3), hvor de væsentligste negative konsekvenser ved Projektforslag 1 reduceres eller elimineres<br />
og det alligevel vil være muligt at lede vand fra Nordre Landkanal ind i vådområdet,<br />
uden at vandet skal pumpes tilbage til Nordre Landkanal, dvs. at denne del af vådområdet lever<br />
op til ønsket om naturlig hydrologi.<br />
I dette afsnit beskrives projektforslag 3, som også er det forslag konsekvensvurderingerne i afsnit<br />
5 er relateret til.<br />
Den østlige del af projektarealet er mod syd afgrænset af ret stejle morænebakker og mod nord<br />
af nordre Landkanal med vintervandstand på ca. + 0,20 m eller mere, når slusen er lukket. Det<br />
vil derfor være muligt at etablere en sø med naturlig hydrologi mellem adgangsvejen til vindmøllerne<br />
og den østlige del af projektarealet, idet Delområde IV fortsat udelades.<br />
Projektforslag 3 omfatter et vådområde med en sommervandstand på – 0,60 m i søen i den vestlige<br />
del og en vintervandstand på – 0,50 m. Fra denne sø pumpes vandet til søen i den østlige del<br />
med en sommervandstand på ca. 0,00 m en vintervandstand på + 0,21 m. Nordre Landkanal ledes<br />
ind i den østlige sø og udløbet fra søen sker til Nordre Landkanal i det nordøstlige hjørne af<br />
søen.<br />
Den vestlige del, Sø i kote – 0,60 m / -0,5, Projektbeskrivelse.<br />
Vandstanden i projektområdet styres af en ny pumpebrønd, der placeres i diget med adgangsve-<br />
32
FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE FJORDMARKEN<br />
jen til vindmøllerne. Herfra pumpes vandet til den østlige sø i kote 0,0 / + 0,25 m. En mindre<br />
pumpe kan fastholde sommervandstanden på - 0,60 m og en større pumpe kan sammen med<br />
den lille holde en vintervandstand på – 0,50 m.<br />
Ved kortvarige store afstrømninger kan vandstanden i vådområdet stige til den beregnede maksimale<br />
vandstand i søen på – 0,40 m. Det eksisterende overløb fra Nordre Landkanal til pumpestationen<br />
via det vestlige vådområde lukkes, da udløbet til den østlige sø vil erstatte dette overløb.<br />
Diget langs Nordre Landkanal forhøjes fra kote + 0,52 m (DVR90) til kote + 0,80 m over en<br />
strækning på 500 m fra overløbet til udløbet i søen.<br />
Diget i vådområdegrænsen mod delområde III bliver kun en terrænhævning, da det placeres i<br />
terræn ned til – 0,5 m og skal have en kronekote på + 0,00 m. Der etableres en ny pumpebrønd<br />
på den eksisterende sideledning som afvander til en fordelerkanal, der overrisler engene. Der udføres<br />
et afskærende dræn langs diget til den tidligere sydlige landkanal, hvor det fortsætter, så<br />
det også sikrer matr. nr. 7æ, 34a og 35 mod påvirkning fra vådområdet.<br />
I Delområde II skal den laveste del af arealet under kote + 0,75 m langs Brorenden inddrages i<br />
projektområdet. Det foreslås, at Brorenden genslynges gennem det laveste terræn i påvirkningsområdet<br />
inden udledningen til søen for at sikre afvanding af de lave arealer med eng og skov i<br />
kote + 0,25 m. Jorden placeres i den eksisterende kanal (Brorenden).<br />
Adgangsvejen til vindmøllerne skal hæves til kote - 0,25 m og øen omkring vindmøllerne skal også<br />
fyldes op til kote - 0,25 m. Øst for vejen og fortsættelsen af terrænhævningen til Nordre<br />
Landkanal fyldes op til kote + 0,70 m, for at sikre mod oversvømmelse fra den vestlige del af<br />
vådområdet.<br />
Grøfter og afvandingskanalen i vådområdet skal delvist tilfyldes ved at skubbe kanterne ned, for<br />
herved at sikre at der ikke er stejle kanter under vandspejlet.<br />
Projektforslaget vil give arealer og volumen i søen i den vestlige del af projektarealet som anført i<br />
nedenstående skemaer.<br />
Delområde<br />
Delområde Ia<br />
Delområde<br />
Delområde Ia<br />
Påvirket areal<br />
(ha)<br />
Søareal<br />
ha<br />
Vestlige sø i kote - 0,60 m Sommer<br />
Volumen m 3<br />
Sumpe og engareal<br />
ha<br />
67,71 36,17 117.700 31,54<br />
Påvirket areal<br />
(ha)<br />
Søareal<br />
ha<br />
Vestlige sø i kote - 0,50 m Vinter<br />
Volumen m 3<br />
Sumpe og engareal<br />
ha<br />
71,03 39,43 153.800 31,60<br />
33
FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE FJORDMARKEN<br />
Den østlige del, Sø i kote +0,0m / + 0,25 m, Projektbeskrivelse.<br />
Denne del af vådområdet afvandes ved naturlig hydrologi. Vandet fra Nordre Landkanal ledes ind<br />
i vådområdet ved den vestlige grænse af søen og dermed øges oplandet med kvælstofafstrømningen<br />
til denne sø fra ca. 986 ha til ca. 2.259 ha. Vådområdet vil derfor få et væsentlig større<br />
potentiale til reduktion af kvælstof, da søens volumen med den højere vandstand samtidigt vil<br />
øges væsentlig. Afvandingen af søen vil ske gennem den eksisterende Nordre Landkanal ved den<br />
østlige projektgrænse.<br />
Middel vintervandstand er beregnet til + 0,21 m på grund af strømningsmodstanden i Nordre<br />
Landkanal og en middelvandstand i Fjorden om vinteren, som er skønnet til + 0,15 m.<br />
Sommervandstanden i søen vil typisk være tæt på 0,0 m, i tørre somre lidt lavere på grund af<br />
nettofordampningen og tidevandet i fjorden, der kan lukke vandet ud af slusen med en vandstand<br />
under +0,04 m, som er sommerens middelvandstand.<br />
Ud for søen skal diget mellem Nordre Landkanal og vådområdet skubbes ned i Nordre Landkanal,<br />
og der fyldes op med muld fra søbunden, så der bliver en eng på mindst 10 m mellem søen og de<br />
dyrkede naboarealer, dette vil sikre at engen kan plejes ved afgræsning, som vil hindre opvækst<br />
af tagrør og dunhammer.<br />
Mod det vestlige vådområde udføres diget som en terrænhævning fra kote + 0,70 m til en naturlig<br />
søbred ned til kote – 0,25 m med en bredde over kote 0,0 på 10 – 20 m og hældning på ikke<br />
over 1:10. Bredden af terrænhævningen vil give en tilstrækkelig vandtætning, så gennemsivningen<br />
vil være begrænset. Der anvendes det mest ler- eller siltholdige del af jorden til at opbygge<br />
en kerne i opfyldningen. Udgravning af jord til terrænhævninger skal ske, hvor terrænet er under<br />
– 0,25 m, så de lavvandede dele af søen ikke påvirkes.<br />
Figur 24 Tværsnit i dige mellem de 2 søer. Vedlagt som bilag 10<br />
Diget i den østlige grænse af projektområdet skal have en kronekote på + 0,70 m og anlægges i<br />
en terrænkote mellem -0,5 m og -1,0 m. Dette dige skal opbygges til en vandtæthed, så naboarealerne<br />
øst for diget ikke påvirkes af den højere vandstand fra søen. Muld og permeablet sand<br />
under diget skal afgraves inden opfyldning, så det sikres, at der ikke løber vand under diget. De<br />
udførte boringer tyder dog på at der i visse områder kan træffes sand/grus til relativ stor dybde.<br />
Såfremt der i den kommende sø kan udgraves ler, der kan komprimeres til en tilstrækkelig tæthed,<br />
skal der udføres en kerne af ler fra vandtæt bund op til kote + 0,50 m med en kronebredde<br />
på min. 2,0 m. Baseret på geologien i de udførte boringer forventes der ikke at være meget<br />
brugbart ler i området.<br />
Som alternativ til indbygning af ler, anvendes den mest stabile jord til opbygning af diget med et<br />
anlæg 1:1,5 mod søen, og der udlægges en bentonitmembran på denne side af diget, som ved<br />
digefoden graves ned i en rende til vandtæt bund af ler (fast gytje)eller siltholdigt sand (som alternativ<br />
til udskiftning af sand/grus).<br />
Ind mod vådområdet skubbes muld op til 5 – 15 m brede enge langs diget med en terrænkote på<br />
0,0 / + 0,6 m og en naturlig søbred ned til kote – 0,25 m med en hældning på ikke over 1:10.<br />
34
FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE FJORDMARKEN<br />
Figur 25 Snit i dige mod østlig afgrænsning. Vedlagt som bilag 10<br />
Der indbygges et overløb i diget ud for afvandingskanalen. Overløbet udformes som en 1,50 m<br />
brønd i kanten af engen vest for diget med et Ø 800 mm udløb til afvandingskanalen med en<br />
bundkote på – 2,60 m. En maks. afstrømning på 50 l/sek/km 2 fra hele oplandet vil betyde en afstrømning<br />
på 1200 l/sek til søen. Hvis alt vandet skal afvandes gennem overløbet i kote + 0,40<br />
m vil det give en overhøjde på 0,11 m så den maksimale vandstand i søen kortvarigt kan blive +<br />
0,51 m. Digerne skal derfor have en kronekote på + 0,70 m.<br />
Langs digets østlige fod skal udføres en afskærende drænledning, der hindre påvirkning af naboarealer<br />
fra gennemsivende vand. Drænet lægges så lavt som muligt med en bundkote på – 2,50<br />
ved afvandingskanalen med 2 ‰ fald fra digets begyndelsespunkter. Mod syd føres drænet mod<br />
vest, så Matr. nr. 4y ikke påvirkes.<br />
Ved indløb og udløb etableres et 3 m bredt vadested med en bundkote på – 0,35 m ved indløbet<br />
og i 0,40 m ved udløbet. Bundbredden skal være 3,0 m og anlægget på ramperne 1:6.<br />
Projektforslaget vil give arealer og volumen i søen i den østlige del af projektarealet som anført i<br />
nedenstående skemaer.<br />
Delområde<br />
Påvirket areal<br />
(ha)<br />
Østlig Sø i kote+/- 0,0 m Sommer<br />
Søareal<br />
ha Volumen m 3<br />
Sump og engareal<br />
ha<br />
Delområde Ib 41,65 37,70 283.300 3,96<br />
Delområde<br />
Påvirket areal<br />
(ha)<br />
Østlig Sø i kote+/- 0,25 m Vinter<br />
Søareal<br />
ha Volumen m 3<br />
Sump og engareal<br />
ha<br />
Delområde Ib 41,85 38,61 376.500 3,24<br />
4.2.3 Vandstand i søen med naturlig hydrologi<br />
Vandstanden i søen bestemmes dels af afstrømningen gennem 2,9 km af Nordre Landkanal til<br />
slusen og dels af vandstanden i Odense Fjord.<br />
Om sommeren vil afstrømningen fra vådområdet normalt være begrænset, dels på grund af den<br />
lille nettotilstrømning og dels på grund af fordampningen fra vådområdet. Middelvandstanden i<br />
Odense Fjord vil være + 0,04 m (DVR90) med et tidevand ved Gabet på ca. +/- 10 – 15 cm.<br />
Vandet fra Nordre Landkanal kan strømme ud ved lavvande, så det vil være muligt at holde<br />
vandstanden i søen på ca. + 0,0 m i en normal sommer.<br />
Strømningen i Nordre Landkanal er beregnet med VASP. VASP beregningerne er vedlagt som bilag<br />
15. Middelvandføringen bliver med projektet større, men på grund af bufferkapaciteten i søen,<br />
vil store vandføringer reduceres på grund af opstuvningen i søen. Når opstuvningen overstiger<br />
kote + 0,40 m, vil vandet begynde at løbe gennem en overløbsbrønd i diget i søens østlige<br />
afgrænsning. Fra brønden løber vandet til afvandingskanalen og videre til pumpestationen. Ved<br />
maks. afstrømning på 50 l/sek/km2 og med alt vand gennem overløbet vil den maksimale vandstand<br />
i søen og landkanalen blive + 0,51 m.<br />
35
FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE FJORDMARKEN<br />
Om vinteren vil en middelafstrømning med udledningen af vandet fra vådområdets opland øges<br />
fra 186 l/sek til 318 l/sek i Nordre Landkanal ved slusen. Med en middel vintervandstand i Fjorden<br />
på + 0,15 m medfører det en vandstand på +0,21 m ved udløbet fra søen til Nordre Landkanal.<br />
Uden projekt med den mindre middelafstrømning er denne vandstandsstigning beregnet til<br />
+0,17 m. Den ekstra vandmængde fra vådområdet betyder altså 4 cm højere middelvandstand i<br />
Nordre Landkanal fra søen til slusen end i den aktuelle situation.<br />
Til gengæld vil effekten på vandstanden og overløbet til afvandingskanalen/pumpestationen med<br />
lukket sluse og store vandføringer i Nordre Landkanal blive væsentlig mindre med projektet, fordi<br />
søen kan fungere som bufferbassin.<br />
Vandstanden i Odense Fjord er ofte over kote + 0,15 i længere perioder, hvor vandet vil stuve op<br />
i Nordre Landkanal og i søen. Uden projekt vil vandstanden i Nordre Landkanal med en middel<br />
vintertilstrømning stige til overløbskoten på + 0,306 m på 7 timer. Herefter vil alt vand fra Nordre<br />
Landkanals opland løbe via de to overløb fra Nordre Landkanal til afvandingskanalen og pumpestationen.<br />
Dette vil forekomme hyppigt om vinteren og forklarer, hvorfor der er installeret en ekstra pumpe<br />
med en kapacitet på 1400 l/sek i pumpestationen, som derved kan udpumpe tilstrømningen fra<br />
både oplandet til det afvandede areal og fra Nordre Landkanals opland. Den aktuelle afvanding<br />
betyder naturligvis et ekstra energiforbrug til at pumpe overløbet fra Nordre Landkanal fra kote –<br />
3,0 m ved pumpestationen.<br />
Med en middeltilstrømning vil vandstanden i søen og Nordre Landkanal med projekt stige til<br />
samme kote + 0,306 m på 48 timer (2 døgn). Bufferkapaciteten til den nye overløbskote på +<br />
0,40 m vil tillade, at slusen er lukket i yderligere 33 timer med middel vinterafstrømning. Overløb<br />
til pumpestationen vil derfor reduceres til en sjældent forekommende hændelse, hvor vandstanden<br />
i Fjorden skal være over + 0,40 m i mere end 81 timer (mere end 3 døgn), før en del af tilstrømningen<br />
til søen begynder at løbe til Afvandingskanalen/pumpekanalen. Vandstanden vil<br />
fortsat stige i søen, da overløbet i udløbsbrønden først med en vandstand i kote + 0,50 m vil være<br />
i balance med indløbet til søen.<br />
Når slusen er lukket, vil vandstanden i Nordre Landkanal være vandret frem mod slusen, dvs.<br />
slusen åbner, når vandstanden i Fjorden er lavere end i søen. Når vandstanden i Fjorden falder til<br />
0,0 m eller lavere vil der ske en hurtig udstrømning gennem Nordre Landkanal på grund af den<br />
høje vandstand i søen og det store fald på vandet frem mod slusen.<br />
Det kan derfor konkluderes, at vandstanden i Nordre Landkanal vil øges med 4 cm ved middelafstrømning,<br />
men at stigningen ved lukket sluse og store vandføringer i Landkanalen vil være mindre<br />
og langsommere end i den aktuelle situation. Overløb fra Nordre Landkanal til afvandingskanalen/pumpestationen<br />
vil reduceres fra en hyppig hændelse om vinteren til en sjældent forekommende<br />
hændelse.<br />
På bilag 11 er vist en oversvømmelsessituation med vandspejl i 0,51 i den østlige sø og -0,25 i<br />
den vestlige sø. Vandstanden i den vestlige sø er ved oversvømmelse afhængigt af pumpeydelsen<br />
af den store pumpe ved diget. Derfor kan koten til oversvømmelses vandspejlet godt ændres,<br />
hvis det ønskes.<br />
4.2.4 Pumpeudgifter aktuelt og med projekt<br />
Pumpestationen ved Odense Fjord vil derfor med dette projekt få reduceret tilførslen af vand med<br />
46 % af pumpestationens opland og med det meste af det vand, der via overløbene løber til afvandingskanalerne.<br />
Der regnes, at 20 % af vandet fra Nordre Landkanals opland i dag også løber<br />
til afvandingskanalen/pumpestationen, vil projektet medføre en reduktion til maks. 2 %.<br />
Til gengæld skal vandet pumpes fra den lave (vestlige) sø til den høje (østlige) sø og fra delområde<br />
III til den lave sø. Det aktuelle energiforbrug og energiforbruget med projekt er beregnet for<br />
et år med normal nedbør.<br />
36
FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE FJORDMARKEN<br />
I år med større nedbør og længere perioder med lukket sluse kan energiforbruget være dobbelt<br />
så stort. Under de eksisterende forhold vil en større andel af vandet fra Nordre Landkanal løbe til<br />
afvandingskanalen/pumpestationen via overløbet.<br />
Virkningsgraden på de store pumper i pumpestationen ved Odense Fjord er sat til 0,6 ligesom på<br />
de nye pumper. De store pumper kun kører i korte perioder med mange opstart, hvorimod de<br />
nye pumper kan køre mere kontinuert fra søen. Derfor forventes det at de nye pumper kan have<br />
en bedre virkningsgrad, men i beregningerne er de ligestillet.<br />
Fra pumpelaget er der modtaget en opgørelse over strømforbruget i pumpestationen fordelt pr.<br />
måned for de 5 år 2008 – 2012. Det gennemsnitlige strømforbrug for de 5 år er opgjort til<br />
113.906 kwh.<br />
Det beregnede strømforbrug på grundlag af den gennemsnitlige afstrømning fra pumpestationens<br />
opland er beregnet til 103.380 kWh. I beregningen i Tabel 2 er der medregnet overløb fra Landkanalen<br />
på 20 %, som giver det gennemsnitlige målte strømforbrug på 113.900 kWh.<br />
37
FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE FJORDMARKEN<br />
Eksisterende forhold<br />
Opland Opland Andel Løftehøjde Virkningsgrad<br />
kWh<br />
/1000<br />
m 3<br />
Volumen<br />
/år<br />
ha % m ηa 1000 m3<br />
kWh / år Udgift pr.<br />
år kr.<br />
Fjordmarken 2796,1 100 3,2 0,60 17,4 5.928 103.380 62.028<br />
Fra Landkanal 1414,1 20 3,2 0,60 17,4 600 10.457 6.274<br />
Pumpeudgift i alt 100,0 % 113.836 68.302<br />
Projektforslag 3<br />
Opland Opland Andel Løftehøjde Virkningsgrad<br />
kWh<br />
/1000<br />
m 3<br />
Volumen<br />
/år<br />
ha % m ηa 1000 m3<br />
kWh / år<br />
Udgift pr.<br />
år kr.<br />
Pumpe fra sø 1064,6 100 0,7 0,60 3,8 2.257 8.610 5.166<br />
Delområde III 97,1 100 1,5 0,60 8,2 206 1.683 1.010<br />
Drænpumper 2 100 0,5 0,60 2,7 4 12 7<br />
Fjordmarken 1679,7 100 3,2 0,60 17,4 3.561 62.103 37.262<br />
Landkanal 2530,5 1 3,2 0,60 17,4 54 936 561<br />
Pumpeudgift i alt 64,4 % 73.343 44.006<br />
Tabel 3 Beregnede udgifter til pumper uden og med projekt<br />
Det mindre forbrug til pumperne skal til gengæld fordeles på færre lodsejere, idet arealerne i den<br />
lave sø skal betale mindre til pumpen og arealerne i den høje sø ikke skal betale.<br />
Det anbefales at opretholde det eksisterende pumpelag, der også skal betale driften af de to nye<br />
pumper, men med et samlet væsentligt mindre energiforbrug på ca.65 % af det aktuelle forbrug.<br />
Partsfordelingen skal ændres, idet vådområdet og søerne skal have færre parter pr. ha. Det vurderes<br />
dog, at ingen partshavere vil skulle betale mere for pumpeudgifterne end til det aktuelle<br />
pumpelag, idet vådområdet med den reducerede betaling kun vil omfatte 122 ha, eller 16 % af<br />
interesseområdet på ca. 775 ha.<br />
38
FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE FJORDMARKEN<br />
4.2.5 Anlægsoverslag<br />
Der er i nedenstående angivet et groft overslag for anlægsarbejderne. Overslaget er udelukkende<br />
baseret på erfaringspriser og endeligt overslag kan først gives efter detailprojekteringen.<br />
Arbejdsplads, mobilisering kr. 250.000,-<br />
Rydning kr. 150.000,-<br />
Etablering af diger (24.000 m 3 inkl. ekstra jord som følge af sætninger) kr. 1.500.000,-<br />
Bentonitmebran i dige kr. 300.000,-<br />
Dige omkring vindmøller kr. 50.000,-<br />
Adgangsvej til vindmøller kr. 80.000,-<br />
Tilfyldning af landkanal kr. 150.000,-<br />
Tilfyldning af grøfter kr. 50.000,-<br />
Tilfyldning af kanaler kr. 120.000,-<br />
Drænafpropninger (skønnet 500 stk) kr. 400.000,-<br />
Afskærende dræn kr. 200.000,-<br />
Udgravning af ny å (800 m) kr. 80.000,-<br />
Terrænreguleringer kr. 50.000,-<br />
Pumpestation ved dige kr. 1.200.000,-<br />
Pumpe ved vindmølle kr. 70.000,-<br />
Pumpe ved eksisterende sideledning kr. 70.000,-<br />
Ind-, ud- og overløb kr. 100.000,-<br />
Omlægning af El-kabler (2 km) kr. 700.000,-<br />
Flytning af transformatorstation (stationen genbruges) kr. 100.000,-<br />
Anlægsoverslag for hovedprojekt i alt (eks. moms) kr. 5.620.000,-<br />
Evt. <strong>teknisk</strong> assistance ved lodsejerforhandlinger, myndighedsbehandling kr. 30.000,-<br />
Budget for detailprojekt, udbud og tilsyn kr. 700.000,-<br />
Da de geo<strong>teknisk</strong>e boringer ikke tyder på at der er større mængder af egnes lermateriale, er det i<br />
anlægsoverslaget antaget at dige kernen udføres med tilkørte materialer, mens resten udføres<br />
med materiale fra området.<br />
Der er regnet med ca. 500 drænafpropninger, men da alle drænene stoppes ved at man tilfylder<br />
kanalerne kan man vælge ikke at lave yderligere afpropninger.<br />
4.2.6 Tidshorisont for anlægsarbejdet<br />
Anlægsarbejdet forventes at kunne gennemføres i løbet af 3 til 4 måneder. Der skal dog forventes<br />
en pause i anlægsarbejdet, hvor der skal moniteres på sætninger af digerne. Denne pause<br />
39
FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE FJORDMARKEN<br />
vurderes til ca. 4 måneder. Længden af denne pause skal vurderes nærmere på baggrund af<br />
sætningsberegninger af digerne.<br />
4.2.7 Jordberegning<br />
Der er foretaget en jordberegning for de to diger. Denne jordberegning er foretaget i NOVA PO-<br />
INT med udgangspunkt i terrænmodellen og geometrien af de nye diger.<br />
I diget mellem de to søer skal der tilfyldes ca. 12.500 m 3 , mens der ved det østlige dige skal tilfyldes<br />
ca. 7.000 m 3 .<br />
Da digerne ligger i områder med stærkt sætningsgivende aflejringer skal det påregnes at jordmængderne<br />
reelt bliver større pga. sætninger. Dette er indeholdt i anlægsoverslaget.<br />
5. KONKLUSION OG ANBEFALING<br />
Forundersøgelsen har vist at det vil være nødvendigt at tillede vand fra Nordre Landkanal for at<br />
kunne opnå en kvælstof omsætning der er større end 113 kg/ha/år.<br />
Det anbefales derfor at der alene arbejdes videre med projektforslag 3, hvorfor det er dette projektforsalg<br />
der behandles i konsekvensvurderingerne.<br />
40
FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE FJORDMARKEN<br />
6. PROJEKTETS KONSEKVENSER (PROJEKTFORSLAG 3)<br />
6.1 Afvandingsmæssige forhold<br />
6.1.1 Søflader<br />
Projektforslaget indeholder i hovedtræk etablering af to store søflader, samt omlægning af kanalen<br />
fra Egensemark. Den vestlige sø etableres med vandspejl i kote -0,5 (vinter) og en søflade på<br />
39,4 ha. Den østlige sø etableres med vandspejl i kote 0,0 (vinter) og en søflade på 37,5 ha.<br />
Udstrækningen af søfladerne fremgår af nedenstående Figur 26 og bilag 6.<br />
Figur 26: Oversigt over det valgte projektforslag 3 (sommer situation). Er vedlagt som bilag 6.1<br />
Den vestlige sø får vand fra den afvandingskanalen og overløbet fra den nordre landkanal fjernes,<br />
således at denne søflade alene får vand fra afvandingskanalen, samt fra sydligt drænsystem<br />
der pumpes ind i området. Dette vand blev også tidligere tilledt til afvandingskanalen.<br />
Der etableres dige mellem de to søer. Niveauet i den vestlige sø styres via en pumpestation, der<br />
pumper vandet fra søen op i den østlige sø.<br />
I den østlige sø tilledes dels det pumpede vand fra den vestlige sø og dels vand fra nordre landkanal.<br />
På en delstrækning af nordre landkanal fjernes diget og bunden hæves til kote +0,25 á<br />
+0,5, således at vand fra nordre landkanal ledes ind i søen. I den nord-østlige hjørne af søen ledes<br />
vandet tilbage til nordre landkanal ved naturlig hydrologi.<br />
Der etableres et tæt dige mod øst. For at sikre arealerne øst for diget er upåvirkede etabelres et<br />
afskærende dræn langs diget. I diget etableres et overløb, således at der ved højvandstand i<br />
landkanalen (Når sluserne ved Odense Fjord er lukkede) vil være overløb til afvandingskanalen<br />
øst for det østlige dige.<br />
Projektet indebærer kun overrisling med drænvand fra pumpen placeret ved det sydlige dige ved<br />
delområde III, samt ved overløb fra Nordre Landkanal den østlige sø. Der er ikke oplysninger om<br />
41
FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE FJORDMARKEN<br />
dræn der løber til Landkanalen nordfra på strækningen langs den østlige sø, hvor Land Kanalen<br />
delvist opfyldes. Træffes der dræn i dette område skal de ledes ud på terræn og overrisle den ca.<br />
10 m brede zone. Med terrænforholdene nord for Nordre Landkanal vurderes det ikke at være et<br />
problem at få tilfredsstillende fald uden at påvirke arealerne nord for Nordre Landkanal.<br />
6.2 Næringsstoffer<br />
6.2.1 Kvælstof<br />
Kvælstofomsætningen beregnes i henhold til /3/.<br />
Kvælstofstilførselen deles op i en tilførsel fra hhv. det direkte opland og vandløbsoplandet. Derudover<br />
er der en kvælstofudvaskning fra landbrugsjorden i projektområdet, som ved en projektrealisering<br />
ikke længere vil være til stede.<br />
Omsætningen af kvælstof og fjernelsen af kvælstofbelastningen deles op i oversvømmelse med<br />
vandløbsvand, overrisling med vand fra det direkte opland samt en ekstensivering af landbrugsdriften.<br />
I dette projekt er der kun i begrænset omfang tale om overrisling, men derimod om sødannelse.<br />
Der overrisles kun mindre arealer og overrislingsvandet ender i søerne og her vil omsætningen<br />
beregnes ud fra sømodellen.<br />
I beregningen er tilførslen til den vestlige sø også tilledt til den østlige sø, men inden tilførslen er<br />
der lavet et fradrag af det kvælstof der allerede er omsat ved og i den vestlige sø.<br />
For projektforslag 3 er der følgende forudsætninger:<br />
Tabel 4 Baggrundstal for kvælstofomsætning – beregnet for vinter<br />
Påvirket areal Søareal<br />
Engareal<br />
Søvolumen<br />
ha<br />
ha<br />
ha<br />
m 3<br />
Vestlige sø 82 39,4 42,6 148.500<br />
Østlige sø 41,9 38,8 3,1 376.500<br />
Vådområde ialt 122 76,9 45,3 428.536<br />
Ved beregninger i sømodellen fås følgende omsætninger:<br />
Kvælstofsomsætning i vestlige sø: 9,4 tons<br />
Kvælstofsomsætning i østlige sø: 12,2 tons<br />
Kvælstofsomsætning i alt: 21,6 tons.<br />
Vådområdegrænsen er fastlagt efter sommersituationen og tilpasset matrikulære forhold m.m. og<br />
derved bliver vådområdet på 122,6 ha. Med et vådområdeareal på 122,6 ha giver dette en samlet<br />
årlig kvælstofsomsætning på 176 kg/ha/år.<br />
6.2.2 Fosfor<br />
6.2.2.1 Fosfortilbageholdelse ved oversvømmelse<br />
Der foreligger ingen målinger af fosfor i vandløbene omkring Fjordmarken. Til beregning af den<br />
potentielle tilbageholdelse af fosfor i projektområdet er der derfor benyttet en landsgennemsnitlig<br />
koncentration af total fosfor fra 2007, fundet i Faglig rapport fra DMU nr. 711. /8/ Oplandet til<br />
Fjordmarken er vurderet til at høre under kategorien landbrug uden punktkilder.<br />
Tilbageholdelsen af fosfor i søer sker enten via sedimentation af partikulært bundet fosfor eller<br />
ved planteoptag (også plankton) af opløst fosfat og efterfølgende sedimentation. Sammenhængen<br />
mellem tilbageholdelsen af fosfor i søer og vandets opholdstid er beskrevet af Vollenweider<br />
med følgende formel, /4/.<br />
P sø =P indløb / (1+T w 0,5 )<br />
Hvor P sø er søkoncentrationen, P indløb er indløbskoncentration og T w er vandets opholdstid i år.<br />
42
FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE FJORDMARKEN<br />
En opholdstid på et år vil ifølge modellen betyde, at søkoncentrationen i gennemsnit vil være det<br />
halve af indløbskoncentrationen, og der vil være en tilbageholdelse på 50 % af det tilførte fosfor.<br />
Tabel 5. Fosforreduktion ved ophold i søerne – beregnet vha. Vollenweider<br />
Vestlig sø Østlig ø<br />
Opholdstid år 0,066 0,075<br />
Vandføring l/s 71,6 160,2<br />
P indløb µg/l 110 110<br />
Ptilført / år kg/år 248,3 555,6<br />
P sø (Vollenweider) µg/l 87,5 89<br />
Reduktion % 20 19<br />
Årlig reduktion i sø kg P / år 50,7 119,2<br />
Det ses af beregninger i Tabel 5, at der i den vestlige sø tilbageholdes 50,7 kg P pr. år og i den<br />
østlige sø 119,2 kg P pr. år. Samlet vil der altså være en forventet tilbageholdelse på 170 kg P /<br />
år, under forudsætning af, at koncentrationen af fosfor i de tilstrømmende vandløb nærmer sig<br />
den landsgennemsnitlige koncentration fra 2007.<br />
Modellen finder anvendelse ved søer i ligevægt. Ved nyanlagte søer skal der samtidig vurderes en<br />
potentiel fosforfrigivelse fra i dette tilfælde den tidligere landbrugsjord.<br />
6.2.2.2 Risikovurdering<br />
Der er udtaget 64 fosforprøver inden for det aktuelle projektområde. Volumenvægtprøverne for<br />
prøve nr. 44 og 45 er gået tabt ved analysen, der er derfor i beregningerne benyttet et gennemsnit<br />
af volumenprøverne for prøve nr. 104 og 106 da disse vurderes at give det mest retvisende<br />
billede af jordbunden omkring prøve nr. 44 og 45.<br />
Tabel 6 Tabellen viser risikovurderingen af hver af de 64 jordprøver fra Fjordmarken på basis af<br />
volumenvægt, volumenvægt kategorien, afskæringsratioen for Fe:P molratio samt det beregnede<br />
Fe:P molforhold. Prøve nr. henviser til prøver på Bilag 14<br />
Prøve<br />
nr<br />
Volumenvægt<br />
kg/m3<br />
Kategori af<br />
volumenvægt<br />
kg/m3<br />
Afskæringsratio<br />
Fe:P<br />
Molratio<br />
Fe:P<br />
molratio<br />
8 853.9 ≥600 25 14.8 Ja<br />
9 1009.5 ≥600 25 24.2 Ja<br />
10 766.3 ≥600 25 24.6 Ja<br />
11 1012.1 ≥600 25 29.3 Nej<br />
13 702.5 ≥600 25 35.0 Nej<br />
14 939.6 ≥600 25 28.8 Nej<br />
15 340.0 200-399 15 13,8 Ja<br />
16 1054.8 ≥600 25 19.7 Ja<br />
17 1054.9 ≥600 25 12.9 Ja<br />
18 815.5 ≥600 25 26.6 Nej<br />
20 766.6 ≥600 25 20.6 Ja<br />
21 557.8 400-599 19 28.8 Nej<br />
22 633.6 ≥600 25 22.4 Ja<br />
23 826.2 ≥600 25 17.7 Ja<br />
24 1211.3 ≥600 25 14.2 Ja<br />
25 1131.2 ≥600 25 16.2 Ja<br />
26 350 200-399 15 14.5 Ja<br />
27 345.8 200-399 15 22.9 Nej<br />
28 793.3 ≥600 25 19.6 Ja<br />
29 1120.2 ≥600 25 6.4 Ja<br />
31 899.8 ≥600 25 19.4 Ja<br />
32 833.0 ≥600 25 33.5 Nej<br />
33 912.8 ≥600 25 31.6 Nej<br />
34 1104.2 ≥600 25 10.7 Ja<br />
Risiko for<br />
Frigivelse<br />
43
FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE FJORDMARKEN<br />
35 959.6 ≥600 25 33.9 Nej<br />
36 657.5 ≥600 25 14.2 Ja<br />
37 1031.0 ≥600 25 14.8 Ja<br />
38 519.6 400-599 19 9.1 Ja<br />
39 920.1 ≥600 25 21.1 Ja<br />
40 958.0 ≥600 25 36.4 Nej<br />
41 960.4 ≥600 25 57.3 Nej<br />
42 888.4 ≥600 25 12.7 Ja<br />
43 959.5<br />
915,5 (snit af prøve<br />
≥600 25 14.1 Ja<br />
44<br />
104 og 106)<br />
915,5 (snit af prøve<br />
≥600 25 24,5 Ja<br />
45<br />
104 og 106) ≥600 25 26,7 Nej<br />
53 1004.3 ≥600 25 41.8 Nej<br />
54 896.1 ≥600 25 28.3 Nej<br />
55 926.9 ≥600 25 16.9 Ja<br />
56 908.5 ≥600 25 12.0 Ja<br />
57 984.3 ≥600 25 8.9 Ja<br />
58 1029.8 ≥600 25 15.4 Ja<br />
59 1127.8 ≥600 25 9.5 Ja<br />
60 764.4 ≥600 25 10.3 Ja<br />
61 1031.1 ≥600 25 9.3 Ja<br />
62 576.6 400-599 19 11.5 Ja<br />
63 767.9 ≥600 25 11.1 Ja<br />
64 1039.0 ≥600 25 14.0 Ja<br />
65 991.2 ≥600 25 15.7 Ja<br />
66 672.6 ≥600 25 15.7 Ja<br />
67 767.8 ≥600 25 25.4 Nej<br />
100 694.7 ≥600 25 9.6 Ja<br />
101 719.8 ≥600 25 30.5 Nej<br />
102 863.0 ≥600 25 20.4 Ja<br />
103 1037.3 ≥600 25 14.5 Ja<br />
104 906.5 ≥600 25 11.4 Ja<br />
105 1004.6 ≥600 25 7.4 Ja<br />
106 924.5 ≥600 25 10.6 Ja<br />
107 1019.8 ≥600 25 14.5 Ja<br />
108 845.2 ≥600 25 15.8 Ja<br />
109 880.8 ≥600 25 16.3 Ja<br />
110 974.1 ≥600 25 14.0 Ja<br />
111 896.2 ≥600 25 7.7 Ja<br />
112 947.3 ≥600 25 7.7 Ja<br />
113 788.5 ≥600 25 7.6 Ja<br />
Det ses ud fra Tabel 6 at 48 af de 64 prøver kan kategoriseres som højrisiko arealer. Da dette<br />
antal oversiger 25 % af det samlede prøveareal, skal der ifølge <strong>Naturstyrelsen</strong>s vejledning til<br />
kommunerne, revideret 10.august 2012, udføres en kvantificering af en eventuel fosforfrigivelse<br />
fra projektområdet.<br />
Den årlige nettofosforfrigivelse skal estimeres med baggrund i højrisici arealerne. Der er derfor<br />
beregnet en gennemsnitlig volumenvægt og Fe:P-ratio ud fra de jordprøver, der blev vurderet<br />
som højrisiko. Den potentielle fosforfrigivelse er herefter estimeret på baggrund af Figur 27, hvor<br />
den årlige P-frigivelse er aflæst til 0,26 Kg P pr. ha pr. oversvømmede dag.<br />
44
FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE FJORDMARKEN<br />
Figur 27 Fosforfrigivelse potentiale – gengivet fra Faglig Rapport nr. 840 fra DMU<br />
Højrisici arealerne dækker et samlet areal på 86,1 hektar. Samlet giver det en potentiel fosforfrigivelse<br />
i projektområdet på 8170,9 kg P pr år, som det er angivet i Tabel 7.<br />
Tabel 7 Beregnet potentiel fosforfrigivelse fra vådområdeprojekt ved Fjordmarken<br />
Areal info Gennemsnit vo- Gennemsnit Samlet areal Estimeret P- Estimeret Plumenvægt<br />
Fe:P af højrisiko frigivelsefrigivelse områderne (baggrund i<br />
Kg/m3<br />
ha<br />
Figur 27 Kg P/år<br />
molratio<br />
Kg P/ha/dag<br />
Våd 892,8 23,1 86,1 0,26 8170,9<br />
Beregninger af de udtagne fosforprøver, hvor der er analyseret for volumenvægt og Fe:P-forhold,<br />
er foregået i overensstemmelse med Faglig Rapport fra DMU nr. 840 (2011) - Etablering af P-<br />
Ådale. Resultatet af risikovurderingen giver anledning til en potentiel frigivelse på godt 8 ton per<br />
år. Denne vurderes ikke at være realistisk. Efter samtale med DCE (Nationalt Center For Miljø og<br />
Energi, tidligere DMU) ved Carl Christian Hoffmann kan følgende metode benyttes til risikovurdering:<br />
For alle P-prøver beregnes mg P BD / kg tørstof<br />
For hver prøve bestemmes jordtypen (organogen eller minerogen) på baggrund<br />
af volumenprøven. Ved volumen < 499 er jorden organogen, > er jorden<br />
minerogen.<br />
Prøverne sammenholdes individuelt med de gennemsnitlige værdier for TP i<br />
henholdsvis organogene og minerogene jorde som er angivet i P-vejledningen<br />
side 59 øverst.<br />
Hvis prøvens værdi er væsentlig under det angivet gennemsnit, vurderes risikoen<br />
som lav<br />
Hvis prøven er under middel, vurderes risikoen moderat<br />
Hvis prøven er på middel eller over, vurderes risikoen høj<br />
På baggrund af antallet af prøver inden for hver risikokategori og delområdernes<br />
areal, laves den samlede risikovurdering for projektområdet. Udgør risikoarealerne<br />
mere end 25 % af det samlede areal, er projektområdet ikke<br />
egnet. Den potentielle udvaskning skal ikke kvantificeres.<br />
45
FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE FJORDMARKEN<br />
Der tages forbehold for, at dette er en midlertidig vejledning til risikovurdering af fosforudvaskning,<br />
idet der er en ny vejledning undervejs jf. Carl Christian Hoffmann.<br />
Til forskel fra metoden angivet i Faglig Rapport nr. 840, tager ovenstående fremgangsmåde højde<br />
for mængden af fosfor tilstede i jorden. Ved at benytte vejledningen i Faglig Rapport nr. 840<br />
kan der potentielt beregnes en fosforfrigivelse der langt overstiger den samlede mængde af fosfor<br />
i projektområdet, da risikovurderingen ved denne metode udelukkende beror på jern-fosfor<br />
forholdet. Men da en jord sagtens kan have et lavt Fe:P forhold uden at der reelt er særlig meget<br />
fosfor (og dermed heller ikke jern) til stede i jorden, siger forholdet ikke meget om den samlede<br />
kvantitative risiko for udvaskningen. Den reviderede ovenstående metode tager højde for mængden<br />
af fosfor i jorden, og ud fra denne vurderes, om der er en reel risiko for udvaskning af fosfor<br />
fra projektområdet.<br />
Tabel 8. Tabellen viser risikovurderingen af hver af de 64 jordprøver fra Fjordmarken projektområdet på<br />
basis af volumenvægt, jordtypen, afskæringsforholdet for TP i jordtypen samt det beregnet PBD indhold<br />
per kg tørvægt. Prøve nr. henviser til prøver på Bilag 14. 1 ) Analyseresultatet er PBD / kg vådvægt, dette<br />
omregnes vha. glødetabs resultatet for jordprøven til PBD / kg tørvægt.<br />
Prøve<br />
nr<br />
Volumenvægt<br />
kg/m3<br />
Jordtype<br />
Minerogen/organogen <br />
Afskæringsforhold<br />
TP<br />
910 mg/kg<br />
/<br />
1286 mg/kg<br />
P BD<br />
mg/kg<br />
tørvægt<br />
1<br />
8 853,9 organogen 1286 97 Lav<br />
9 1009,5 Organogen 1286 111 Lav<br />
10 766,3 Organogen 1286 90 Lav<br />
11 1012,1 Organogen 1286 84 Lav<br />
13 702,5 Organogen 1286 91 Lav<br />
14 939,6 Organogen 1286 92 Lav<br />
15 340 Minerogen 910 105 Lav<br />
16 1054,8 Organogen 1286 89 Lav<br />
17 1054,9 Organogen 1286 95 Lav<br />
18 815,5 Organogen 1286 66 Lav<br />
20 766,6 Organogen 1286 59 Lav<br />
21 557,8 Organogen 1286 76 Lav<br />
22 633,6 Organogen 1286 109 Lav<br />
23 826,2 Organogen 1286 129 Lav<br />
24 1211,3 Organogen 1286 168 Lav<br />
25 1131,2 Organogen 1286 133 Lav<br />
26 350 Minerogen 910 108 Lav<br />
27 345,8 Minerogen 910 97 Lav<br />
28 793,3 Organogen 1286 92 Lav<br />
29 1120,0 Organogen 1286 241 Lav<br />
31 899,8 Organogen 1286 84 Lav<br />
32 833,0 Organogen 1286 41 Lav<br />
33 912,8 Organogen 1286 38 Lav<br />
34 1104,2 Organogen 1286 114 Lav<br />
35 959,6 Organogen 1286 31 Lav<br />
36 657,5 Organogen 1286 84 Lav<br />
37 1031,0 Organogen 1286 80 Lav<br />
38 519,6 Organogen 1286 147 Lav<br />
39 920,1 Organogen 1286 65 Lav<br />
40 958,0 Organogen 1286 29 Lav<br />
41 960,4 Organogen 1286 24 Lav<br />
42 888,4 Organogen 1286 80 Lav<br />
43 959,5 Organogen 1286 70 Lav<br />
44 915,5 Organogen 1286 66 Lav<br />
Risiko<br />
for<br />
frigivelse<br />
46
FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE FJORDMARKEN<br />
Prøve<br />
nr<br />
Volumenvægt<br />
kg/m3<br />
Jordtype<br />
Minerogen/organogen <br />
Afskæringsforhold<br />
TP<br />
910 mg/kg<br />
/<br />
1286 mg/kg<br />
P BD<br />
mg/kg<br />
tørvægt<br />
1<br />
45 915,5 Organogen 1286 69 Lav<br />
53 1004,3 Organogen 1286 22 Lav<br />
54 896,1 Organogen 1286 30 Lav<br />
55 926,9 Organogen 1286 43 Lav<br />
56 908,5 Organogen 1286 70 Lav<br />
57 984,3 Organogen 1286 74 Lav<br />
58 1029,8 Organogen 1286 49 Lav<br />
59 1127,8 Organogen 1286 75 Lav<br />
60 764,4 Organogen 1286 69 Lav<br />
61 1031,1 Organogen 1286 74 Lav<br />
62 576,6 Organogen 1286 63 Lav<br />
63 767,9 Organogen 1286 69 Lav<br />
64 1039,0 Organogen 1286 53 Lav<br />
65 991,2 Organogen 1286 40 Lav<br />
66 672,6 Organogen 1286 39 Lav<br />
67 767,8 Organogen 1286 27 Lav<br />
100 694,7 Organogen 1286 95 Lav<br />
101 719,8 Organogen 1286 42 Lav<br />
102 863,0 Organogen 1286 56 Lav<br />
103 1037,3 Organogen 1286 82 Lav<br />
104 906,5 Organogen 1286 98 Lav<br />
105 1004,6 Organogen 1286 94 Lav<br />
106 924,5 Organogen 1286 86 Lav<br />
107 1019,8 Organogen 1286 66 Lav<br />
108 845,2 Organogen 1286 58 Lav<br />
109 880,8 Organogen 1286 61 Lav<br />
110 974,1 Organogen 1286 70 Lav<br />
111 896,2 Organogen 1286 107 Lav<br />
112 947,3 Organogen 1286 88 Lav<br />
113 788,5 Organogen 1286 71 Lav<br />
Risiko<br />
for<br />
frigivelse<br />
Baseret på Tabel 8 risikoen for fosforfrigivelse fra projektområdet ved Fjordmarken som værende<br />
lav. Denne risikovurdering stemmer godt overens med den estimerede samlede fosforpulje som i<br />
afsnit 3.5.1 er vurderet til 267 mg P/kg der, som angivet i afsnittet, er i den lave ende for danske<br />
lavbundsarealer.<br />
6.2.2.3 Risiko vurdering af fosforbelastningen<br />
Resultatet af Tabel 8 fremgår modstridende med resultatet præsenteret i Tabel 7, samlet vurderes<br />
det dog, at den estimerede potentielle fosforfrigivelse på godt 8 ton P pr. år er væsentlig<br />
overestimeret. Den lave risiko for fosforfrigivelse som fremgår af Tabel 8 virker mere realistisk<br />
når denne sammenholdes med projektområdets samlede fosforpulje.<br />
Af afsnit 6.2.2.1 fremgår det, at søerne samlet vil kunne tilbageholde 170 kg P/år efter der har<br />
indstillet sig en ligevægt i søerne. Samlet vurderes det, at der vil kunne forekomme en mindre<br />
fosforfrigivelse umiddelbart efter anlæggelsen af søerne. Af vandplanen for Odense Fjord fremgår,<br />
at der i det samlede opland til Odense Fjord, er en reduktion i fosfortilførslen på ca. 1 tons<br />
pr. år i perioden fra 2009 til 2015. I det samlede P-regnskab betyder det, at der er rum til en<br />
mindre frigivelse af fosfor i en periode ind til systemet opnår en ligevægt. Det er forventet, at<br />
projektområdet med tiden vil tilbageholde fosfor.<br />
47
FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE FJORDMARKEN<br />
Det vurderes på baggrund af dette, at der ikke er risiko for målbar negativ påvirkning af Odense<br />
Fjord som følge af fosforudvaskning fra projektets realisering.<br />
6.2.3 Okker<br />
Projektområdet er ikke okkerklassificeret og der vil i projektområdet ske en generel vandstandshævning.<br />
Vandstandshævningen vil kunne binde de forekomster af pyrit, som endnu ikke er iltede,<br />
som følge af den dybe pumpeafvanding i hele projektområdet. Projektet vil ikke øge risikoen<br />
for en okkerfrigivelse men derimod reducere risikoen for en eventuel udvaskning af okker.<br />
6.3 Plante- og dyreliv<br />
6.3.1 Påvirkning af den beskyttede natur<br />
Med en hævning af den generelle vandstand i den vestlige del af området til kote -0,5 (vinter) til<br />
-0,6 (sommer) m vil en mindre del af naturområde 1 og 2 (Vist på Figur 20) blive temporært<br />
oversvømmede, mens hovedparten af engområderne vil blive våd eng. Da områderne på nuværende<br />
tidspunkt er for tørre og har en meget dårlig naturkvalitet vurderes det, at områderne ret<br />
hurtigt vil få en bedre naturkvalitet med en hævning af vandstanden. En mindre del af de beskyttede<br />
engområder vil dog blive påvirket i negativ retning som følge af oversvømmelse med næringsholdigt<br />
vand fra vådområdeprojektet.<br />
Samlet set vil der dog med gennemførelse af projektet blive en lang række våde eng og moseområder<br />
langs den nye sø og specielt i den vestlige ende af projektområdet vil der blive en bred<br />
sammenhængende bræmme af nye eng og moseområder langs den kommende sø.<br />
Område 3 vil kun blive marginalt påvirket af vandstandshævningen og det vurderes ikke, at området<br />
vil blive oversvømmet med næringsholdigt vand. Vandkvaliteten i selve moseområdet vurderes<br />
således ikke at blive påvirket som følge af vandstandshævningen. Dele af moseområdet er<br />
på nuværende tidspunkt lidt for tørt og det vurderes, at en marginal vandstandshævning vil gavne<br />
naturværdierne i mosen. Der er projekteret et nyt vandløb lige syd for mosen. Det nye vandløb<br />
løber langs kanten af en ellesump. Under forudsætning af, at vandløbet ikke lægges gennem<br />
moseområdet vurderes det ikke, at det nye vandløb vil påvirke moseområdet væsentligt i negativ<br />
retning.<br />
Med den projekterede vandstandshævning vil der opstå 2 store søer på hhv. ca. 39,4 ha og 37,5<br />
ha. Søerne vil modtage store mængder næringsholdigt vand fra oplandet og vandkvaliteten vil<br />
derfor blive relativt dårlig. Fra andre tilsvarende vådområdeprojekter kan det ses, at der generelt<br />
er en dårlig vandkvalitet med periodevise algeopblomstringer og en meget dårlig sigtbarhed. En<br />
række af de øvrige vådområdeprojekter har dog vist sig at være meget værdifulde levesteder for<br />
en række fugle og det må antages, at området ligeledes vil blive et vigtigt fourageringsområde<br />
for områdets padder og flagermus.<br />
6.3.2 Bilag II og Bilag IV<br />
6.3.2.1 Padder<br />
Med en generel hævning af vandstanden i området vil der specielt i den vestlige del af projektområdet<br />
komme en række enge og moseområder med små mere eller mindre temporære vandhuller.<br />
Der vil således komme en række nye potentielle ynglevandhuller for padder i området ligesom<br />
fourageringsmulighederne i området vil blive væsentligt forbedret<br />
6.3.2.2 Flagermus<br />
I forbindelse med etablering af vådområdet vil vandstanden ikke blive hævet til et niveau, der<br />
påvirker ellesumpen væsentligt, ligesom der ikke vil blive fældet ældre træer i området.<br />
Samlet set vurderes det, at etablering af vådområdeprojektet vil medføre, at der bliver skabt en<br />
lang række nye naturområder i form af søer, enge og moser. Søer, enge og moser er meget<br />
værdifulde fourageringsområder for områdets flagermus og med gennemførelse af projektet vurderes<br />
det, at flagermusene i området vil få forbedrede livsbetingelser.<br />
48
FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE FJORDMARKEN<br />
6.3.3 Natura 2000<br />
Odense Fjord er udpeget som Natura 2000-område som habitatområde og fuglebeskyttelsesområde.<br />
Projektet vil mindske udledningen af kvælstof til Odense Fjord og samlet set vil projektet<br />
således medvirke til, at forbedre vandkvaliteten i Odense Fjord og gavner derfor Natura 2000<br />
området.<br />
6.3.4 Fugle<br />
Med de valgt projektforslag skabes der væsentlig bedre forhold for de fugle, der er tilknyttet søer<br />
og enge, herunder svaner og gæs, der får tilflugtsmuligheder på søen, hvis de fouragerer på engene<br />
eller de omgivende marker.<br />
Fjordterne, klyde og andre vadefugle tiltrækkes af nye vådområder og kan yngle på de udlagte<br />
øer.<br />
6.4 Fremtidig arealanvendelse og pleje<br />
Den østlige del af projektområdet vil altovervejende komme til at bestå af en stor sø på ca. 37,5<br />
ha. Omgivelserne omkring søen vil kun i meget begrænset omfang blive naturarealer og der vurderes<br />
ikke at være behov for en pleje af arealerne i den østlige del af projektområdet.<br />
Den vestlige del af projektområdet vil dels komme til at bestå af en sø på 39,4 ha og dels af et<br />
eng- og mosområde på i alt ca. 42,6 ha. Heraf er der en række naturområder der allerede nu er<br />
beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. De beskyttede naturområder består af eng- og moseområder<br />
under kraftig tilgroning, der er dog stadig mindre områder i mosen længst mod vest<br />
med en meget fin vegetation. Hele området er dog kraftigt truet af tilgroning. Hvis de eksisterende<br />
naturværdier i området skal sikres er det nødvendigt med en forholdsvis intensiv pleje af området.<br />
I lokalområdet er der samtidig en række meget fine ekstremrigkær med en særdeles artsrig<br />
vegetation der vil kunne sprede sig til dette område. På lang sigt er der således mulighed for<br />
at den tidligere så artsrige vegetation i det eksisterende moseområde vil kunne genskabes.<br />
Hele området bør hegnes og afgræsses og der bør foretages rydninger af specielt pilekrat i de<br />
beskyttede naturområder. Med en græsning af hele området i en stor fold vil den artsrige mosevegetation<br />
i den vestlige del af området kunne sprede sig til øvrige dele af området.<br />
Mellem Nordre Landkanal og vådområdeprojektet bør der fyldes op med muld fra søbunden således<br />
at det sikres, at der bliver et ”fast” areal af mindst 10 meters bredde mellem søen og de tilstødende<br />
naboarealer. Herved sikres at der kan etableres græsning langs hele den nordlige del af<br />
projektområdet.<br />
6.5 Kulturmiljø<br />
Fortidsminderne er omfattet af Museumslovens § 27, og påtræffes de under jordarbejde, skal<br />
dette ophøre øjeblikkeligt i det omfang det berører fortidsmindet og Odense Bys Museer skal adviseres.<br />
Jordarbejder i forbindelse med nye diger og fugleøer, opgravning af materiale til samme og tilkastning<br />
af kanaler anses for en trussel mod fortidsminderne. Museet anbefaler, at man i forbindelse<br />
med disse arbejder foretager enten <strong>forundersøgelse</strong> eller overvågning af jordarbejdet. Museet<br />
vurderer endvidere, at det i forbindelse jordarbejder omkring vraglokaliteten kan pålægges<br />
bygherre at gennemføre en <strong>forundersøgelse</strong> afhængig af jordarbejdets art.<br />
Syd for Vester mose er der et beskyttet dige, der afgrænser projektområdet. Der må ikke ske<br />
ændringer i digets tilstand jf. Museumslovens § 29 a stk. 2.<br />
Kulturhistorisk vurderet vil en permanent sø ikke være i overensstemmelse hverken med de naturlige<br />
forhold som lavvandet fjord eller som inddæmmede græsningsenge. En sø med permanent<br />
vand repræsenterer således ikke nogen periode i historien. Museet anbefaler bevarelse af de<br />
store afvandingskanaler og etablering af våde enge til afgræsning og slåning, ikke permanent<br />
vand.<br />
49
FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE FJORDMARKEN<br />
Museet anbefaler ligeledes bevarelse og formidling af alle elementer, der tilhører inddæmningshistorien:<br />
pumpemølle, pumpehuse, kanaler, og mindesten.<br />
6.6 Landskab<br />
Landskabet i projektområdet henligger i dag som fladt landbrugsareal.<br />
Figur 28 Landbrugsareal i den centrale del af projektområdet<br />
Fremover vil området ændre karakter og fremstår med store sammenhængende vandflader. På<br />
Figur 29 er vist et eksempel fra Nørresø ved Tønder.<br />
50
FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE FJORDMARKEN<br />
Figur 29 Oversvømmet areal ved Nørresø ved Tønder. Foto <strong>Naturstyrelsen</strong><br />
6.7 Tekniske anlæg, naboarealer og bygninger<br />
6.7.1 Veje og broer<br />
Der er kun interne veje og broer i området. De interne veje der har været brugt i forbindelse<br />
med adgang til landbrugsarealerne efterlades i området, da de dækkes af vand.<br />
Adgangsvejen til vindmøllerne sikres som beskrevet i afsnit 4.2.2.<br />
De interne spang og rørbroer fjernes, da kanalerne nedlægges og området oversvømmes.<br />
6.7.2 Bygninger og haver<br />
2 af de 3 vindmøller og deres tilhørende teknikbygninger er placeret inde i det påvirkede område.<br />
Ved den nordligste vindmølle vil det være nødvendigt at foretage en terrænhævning til over kote<br />
-0,25 m (Oversvømmelses koten), således at der ikke kommer vand på terræn omkring vindmøllerne.<br />
Det foreslås, at der etableres en mindre digegård omkring vindmøllen og samtidig etableres<br />
et omfangsdræn på indersiden af diget. Dette dræn skal aflede via en lille drænpumpe.<br />
Den sydligste vindmølle kan sikres ved en mindre terrænhævning omkring møllen.<br />
Der er foretaget opmålinger af terræn ved Degneløkkevej 6 og 12. Ved begge ejendomme ligger<br />
terrænet så højt, at der ikke vil ske påvirkning af haverne.<br />
6.7.3 Ledninger<br />
De 10 KV der ligger igennem området og ved vindmøllerne skal lægges om.<br />
Energi Fyn ønsker umiddelbart ikke, at deres kabler kommer til at ligge under vand og som udgangspunkt<br />
heller ikke, at de kommer til at ligge i de fremtidige diger.<br />
I forbindelse med en detailprojektering, bør der dog forhandles om en placering i digerne, da det<br />
kan omlægge prisen for omlægning væsentligt.<br />
51
FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE FJORDMARKEN<br />
Der er ikke aftalt et fremtidigt trace, men en omlægning kan blive på op til 1,5 – 2,0 km.<br />
Energi Fyns transformatorstation skal ligeledes flyttes.<br />
Der kan også blive tale om omlægning af de privatejede kabler mellem vindmøllerne.<br />
Der er ikke omlægning af øvrige ledninger.<br />
6.7.4 Spildevand<br />
De nedsivningsanlæg der er oplysninger om, ligger alle så de ikke påvirkes. Generelt ligger ejendommene<br />
i området så højt, at de ikke påvirkes og det forventes derfor heller ikke at ukendte<br />
anlæg vil påvirkes.<br />
6.7.5 Dræn<br />
Alle dræn indenfor projektområdet skal afbrydes. Der er ikke drænsystemer udenfor projektområdet<br />
som skal ledes til overrisling.<br />
Dog skal ledningen fra ejendommene mod syd ledes ind i området via pumpen og fordelerkanalen.<br />
52
FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE FJORDMARKEN<br />
7. MYNDIGHEDSBEHANDLING<br />
7.1 Planloven<br />
Ifølge planlovens § 35 om ændret anvendelse i det åbne land, må der ikke uden tilladelse fra<br />
kommunalbestyrelsen foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen<br />
af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer.<br />
Den ændrede arealanvendelse kan betinge en landzonetilladelse. De øvrige arbejder såsom regulering<br />
af dige og genslyngning af vandløb behandles efter vandløbsloven og naturbeskyttelsesloven.<br />
I henhold til Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet<br />
(VVM) i medfør af lov om planlægning § 2 skal bygherren – før etablering eller ændring af anlæg<br />
opført på bilag 1 eller 2 – indgive skriftlig anmeldelse til kommunalbestyrelsen.<br />
Regulering af vandløb er angivet i bekendtgørelsens bilag 2 (11, f).<br />
VVM-anmeldelsen sendes til Nordfyns kommune, som i henhold til § 11, stk. 5 skal videresende<br />
anmeldelsen til <strong>Naturstyrelsen</strong> da staten er bygherre på det samlede projekt.<br />
7.2 Museumsloven<br />
Fortidsminderne er omfattet af Museumslovens § 27, og påtræffes de under jordarbejde, skal<br />
dette ophøre øjeblikkeligt i det omfang det berører fortidsmindet og Odense Bys Museer skal adviseres.<br />
Syd for Vester mose er der et beskyttet dige, der afgrænser projektområdet. Der må ikke ske<br />
ændringer i digets tilstand jf. Museumslovens § 29 a stk. 2<br />
7.3 Naturbeskyttelsesloven<br />
I projektområdet er en del af arealerne registreret og beskyttet efter naturbeskyttelseslovens §<br />
3. Ændring i tilstanden vil kræve dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3. Det vil endvidere<br />
kræve dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 at forlægge Afvandingskanalen samt ændre<br />
profilet ved at fjerne diget.<br />
Arealerne indtil 150 meter omkring Landkanalen er i henhold til naturbeskyttelseslovens § 16<br />
omfattet af åbeskyttelseslinjen. Det vurderes, at etablering af vådområdet ikke kræver dispensation<br />
fra åbeskyttelseslinjen da det behandles efter anden lovgivning.<br />
7.4 Vandløbsloven<br />
Vandløbsreguleringer skal godkendes i henhold til vandløbslovens § 16 samt kap. 2 i Bekendtgørelse<br />
om vandløbsregulering- og restaurering.<br />
Etablering af nye vandløb skal godkendes efter vandløbslovens § 21.<br />
Nedlæggelsen/ændringen af pumpelaget kræver tilladelse efter vandløbslovens § 38.<br />
53
FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE FJORDMARKEN<br />
8. REFERENCER<br />
/3/ Tekniske Anvisning fra DMU nr. 19 – "Overvågningen af effekten af retablerede vådområder".<br />
/4/. <strong>Naturstyrelsen</strong>s vejledning til kvælstofberegninger, 3. juli 2012.<br />
/5/ Kilde Lief Petersen ”Grundtræk af Jordbundslæren”, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole<br />
Kemisk Insitut, København 1994<br />
/6/ Reitzel. m.fl. Lake Restoration by dosing aluminum relative to mobile phosphorus in the sediment.<br />
SDU, 2005.<br />
/7/(Kilde: http://link.springer.com/article/10.1007%2FBF00050721?LI=true)<br />
/8/ Bøgestrand, J. (red.) 2009: Vandløb 2007. NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus<br />
Universitet. 108 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 711 http://www.dmu.dk/Pub/FR711.pd<br />
/9/ Faglig Rapport fra DMU nr. 840 ”Etablering af P-ådale”, 2011<br />
54
FIL: R:\2012\1100001830\GIS\MAPINFO\TEGNING 2 - OVERSIGTSKORT MED §3 NATUR.WOR<br />
Dato Konst./Tegn Kontrol<br />
2013-02-04 krem<br />
1100001830<br />
Projektnr. Mål<br />
1:7.500 (A3)<br />
Vådområdeprojekt Fjordmarken<br />
<strong>Naturstyrelsen</strong> Fyn<br />
peba<br />
Bilag 2: Oversigtskort med §3 natur<br />
Godk.<br />
jkb<br />
Englandsgade 25,<br />
5000 Odense C<br />
Tlf. 6542 5800<br />
Fax. 6542 5999<br />
www.ramboll.dk<br />
Tegning nr.<br />
2<br />
Rev.<br />
1
FIL: R:\2012\1100001830\GIS\MAPINFO - OVERSIGTSKORT MED MATRIKELGRÆNSER.WOR<br />
Dato Konst./Tegn Kontrol<br />
2013-02-04 krem/mabg/tsl<br />
1100001830<br />
Projektnr. Mål<br />
1:7.500 (A3)<br />
Vådområdeprojekt Fjordmarken<br />
<strong>Naturstyrelsen</strong> Fyn<br />
peba<br />
Godk.<br />
Bilag 3: Oversigtskort med matrikelgrænser<br />
jkb<br />
Englandsgade 25,<br />
5000 Odense C<br />
Tlf. 6542 5800<br />
Fax. 6542 5999<br />
www.ramboll.dk<br />
Tegning nr.<br />
3<br />
Rev.<br />
1
FIL: R:\2012\1100001830\GIS\MAPINFO\OVERSIGTSKORT OVER FOSFORPRØVER.WOR<br />
0<br />
Dato Konst./Tegn Kontrol<br />
2013-02-04 krem/mabg/tsl<br />
1100001830<br />
Projektnr. Mål<br />
1:7.500 (A3)<br />
Vådområdeprojekt Fjordmarken<br />
<strong>Naturstyrelsen</strong> Fyn<br />
peba<br />
Bilag 7: Oversigtskort over fosforprøver<br />
Godk.<br />
jkb<br />
Englandsgade 25,<br />
5000 Odense C<br />
Tlf. 6542 5800<br />
Fax. 6542 5999<br />
www.ramboll.dk<br />
Tegning nr.<br />
7<br />
Rev.<br />
1
FIL: R:\2012\1100001830\GIS\MAPINFO\TEGNING 2 - OVERSIGTSKORT MED MED GEOTEKNISKE BORINGER.WOR<br />
Dato Konst./Tegn Kontrol<br />
2013-02-04 krem/tsl<br />
1100001830<br />
Projektnr. Mål<br />
1:7.500 (A3)<br />
Vådområdeprojekt Fjordmarken<br />
<strong>Naturstyrelsen</strong> Fyn<br />
peba<br />
Godk.<br />
Bilag 8: Oversigtskort med geo<strong>teknisk</strong>e boringer<br />
jkb<br />
Englandsgade 25,<br />
5000 Odense C<br />
Tlf. 6542 5800<br />
Fax. 6542 5999<br />
www.ramboll.dk<br />
Tegning nr.<br />
8<br />
Rev.<br />
1
BILAG 9<br />
BOREPROFILER B1 – B12
Dybde<br />
(m)<br />
0<br />
1<br />
2<br />
Sag:<br />
10 20 30 W (%)<br />
1100001830 Fjordmarken, Egensevej, Otterup.<br />
Boremetode: Tørboring 6¨<br />
Koordinatsystem: UTM32<br />
X: 588346 (m) Y: 6157255 (m)<br />
Boret af: JGA/S TO/SH Dato: 2012.11.20 Bedømt af: JFC DGU-Nr.: Boring:<br />
Udarb. af: KT Kontrol: HH Godkendt: HH Dato: 2012.11.26 Bilag:<br />
GeoGIS2005 2.2.49 - Geo Odense 2012 - PSTGDK - 11-01-2013 10:53:26<br />
Kote<br />
(m)<br />
Geologi<br />
Forsøgsresultater Jordart Karakterisering<br />
T +0,63 m<br />
W<br />
1<br />
0<br />
-1<br />
-2<br />
Prøve<br />
Nr.<br />
W=44% 2013.01.09<br />
1<br />
2012.11.24<br />
2012.11.20<br />
2<br />
3<br />
4<br />
Pejlerør: 1:<br />
MULD, iflg. boreformand<br />
GYTJE, leret, sv. siltet, vist organiskh., mørkt brunt,<br />
kfr.<br />
GRUS, fint - mellem, leret, sv. sandet - sandet,<br />
skalfragmenter, gulbrunt, khl.<br />
LER, st. sandet, mange skalfragmenter, lyst gråt,<br />
khl.<br />
GRUS, usorteret, leret, sv. sandet, mange<br />
skalfragmenter, gråt, khl.<br />
Plan:<br />
2<br />
B1<br />
Boreprofil<br />
Aflejring<br />
S. 1/1<br />
Alder<br />
Ma Pg<br />
Ma Pg<br />
Ma Pg<br />
Ma Pg
Dybde<br />
(m)<br />
0<br />
1<br />
2<br />
Sag:<br />
10 20 30 W (%)<br />
1100001830 Fjordmarken, Egensevej, Otterup.<br />
Boremetode: Tørboring 6¨<br />
Koordinatsystem: UTM32<br />
X: 588872 (m) Y: 6157068 (m)<br />
Boret af: JGA/S SH Dato: 2012.11.20 Bedømt af: JFC DGU-Nr.: Boring:<br />
Udarb. af: KT Kontrol: HH Godkendt: HH Dato: 2012.11.26 Bilag:<br />
GeoGIS2005 2.2.49 - Geo Odense 2012 - PSTGDK - 11-01-2013 10:54:05<br />
Kote<br />
(m)<br />
Geologi<br />
Forsøgsresultater Jordart Karakterisering<br />
T -0,91 m<br />
W<br />
W<br />
W=82%<br />
2013.01.09<br />
2012.11.24<br />
W=43%<br />
Tør 121120<br />
1<br />
-1<br />
-2<br />
-3<br />
Prøve<br />
Nr.<br />
1<br />
2<br />
3<br />
4<br />
Pejlerør: 1:<br />
MULD, leret, SKALLER, iflg. boreformand<br />
GYTJE, leret, siltet, m. skalfragmenter, vist<br />
organiskh., mørkt brunt, khl.<br />
GYTJE, leret, sv. siltet, m. skaller, m.<br />
skalfragmenter, vist organiskh., mørkt brunt, khl.<br />
GYTJE, leret, enk. grus, st. orgh., m. skaller, m.<br />
skalfragmenter, vist organiskh., mørkt brunt, khl.<br />
LER, siltet, st. sandet, sv. gruset, enk.<br />
skalfragmenter, lyst gråt, khl.<br />
Plan:<br />
3<br />
B2<br />
Boreprofil<br />
Aflejring<br />
S. 1/1<br />
Alder<br />
Ma Pg<br />
Ma Pg<br />
Ma Pg<br />
Ma Pg
Dybde<br />
(m)<br />
0<br />
1<br />
2<br />
3<br />
Sag:<br />
10 20 30 W (%)<br />
1100001830 Fjordmarken, Egensevej, Otterup.<br />
Boremetode: Håndboring<br />
Koordinatsystem: UTM32<br />
X: 589216 (m) Y: 6156999 (m)<br />
Boret af: JGA/S TO/SH Dato: 2012.11.20 Bedømt af: JFC DGU-Nr.: Boring:<br />
Udarb. af: KT Kontrol: HH Godkendt: HH Dato: 2012.11.26 Bilag:<br />
GeoGIS2005 2.2.49 - Geo Odense 2012 - PSTGDK - 11-01-2013 10:54:14<br />
Kote<br />
(m)<br />
Geologi<br />
Forsøgsresultater Jordart Karakterisering<br />
T -1,19 m<br />
2012.11.24<br />
W=50%<br />
2013.01.09<br />
2012.11.20<br />
W=120%<br />
W=150%<br />
1<br />
W=203%<br />
-2<br />
-3<br />
-4<br />
-5<br />
Prøve<br />
Nr.<br />
1<br />
2<br />
3<br />
4<br />
Pejlerør: 1:<br />
MULD, leret, SKALLER, iflg. boreformand<br />
GYTJE, leret, siltet, enk. skalfragmenter, vist<br />
organiskh., gråbrunt, khl.<br />
GYTJE, leret, siltet, m. skaller, m. skalfragmenter,<br />
vist organiskh., mørkt brunt, khl.<br />
GYTJE, leret, m. skaller, m. skalfragmenter, st.<br />
organiskh., mørkt brunt, khl.<br />
GYTJE - -<br />
stoppet da prøven er skyllet bort, iflg. boreformand<br />
Plan:<br />
4<br />
B3<br />
Boreprofil<br />
Aflejring<br />
S. 1/1<br />
Alder<br />
Ma Pg<br />
Ma Pg<br />
Ma Pg<br />
Ma Pg
Dybde<br />
(m)<br />
0<br />
1<br />
2<br />
Sag:<br />
10 20 30 W (%)<br />
1100001830 Fjordmarken, Egensevej, Otterup.<br />
Boremetode: Håndboring<br />
Koordinatsystem: UTM32<br />
X: 589459 (m) Y: 6157245 (m)<br />
Boret af: JGA/S TO/SH Dato: 2012.11.20 Bedømt af: JFC DGU-Nr.: Boring:<br />
Udarb. af: KT Kontrol: HH Godkendt: HH Dato: 2012.11.26 Bilag:<br />
GeoGIS2005 2.2.49 - Geo Odense 2012 - PSTGDK - 11-01-2013 10:54:24<br />
Kote<br />
(m)<br />
Geologi<br />
Forsøgsresultater Jordart Karakterisering<br />
T -0,70 m<br />
W<br />
W=54%<br />
2013.01.09<br />
2012.11.24<br />
W=92%<br />
Tør 121120<br />
1<br />
-1<br />
-2<br />
-3<br />
Prøve<br />
Nr.<br />
1<br />
2<br />
3<br />
4<br />
Pejlerør: 1:<br />
MULD, leret, SKALLER, iflg. boreformand<br />
GYTJE, leret, siltet, mange skalfragmenter, vist<br />
organiskh., rødbrunt, khl.<br />
GYTJE - -<br />
LER, sandet, enk. grus, enk. skalfragmenter, gråt,<br />
khl.<br />
LER, st. siltet, sandet, enk. skalfragmenter, lyst<br />
gråt, khl.<br />
Plan:<br />
5<br />
B4<br />
Boreprofil<br />
Aflejring<br />
S. 1/1<br />
Alder<br />
Ma Pg<br />
Ma Pg<br />
Ma Pg<br />
Ma Pg
Dybde<br />
(m)<br />
0<br />
1<br />
2<br />
Sag:<br />
10 20 30 W (%)<br />
1100001830 Fjordmarken, Egensevej, Otterup.<br />
Boremetode: Håndboring<br />
Koordinatsystem: UTM32<br />
X: 589412 (m) Y: 6156972 (m)<br />
Boret af: JGA/S TO/SH Dato: 2012.11.20 Bedømt af: JFC DGU-Nr.: Boring:<br />
Udarb. af: KT Kontrol: HH Godkendt: HH Dato: 2012.11.26 Bilag:<br />
GeoGIS2005 2.2.49 - Geo Odense 2012 - PSTGDK - 11-01-2013 10:54:33<br />
Kote<br />
(m)<br />
Geologi<br />
Forsøgsresultater Jordart Karakterisering<br />
T -1,10 m<br />
W<br />
2013.01.09<br />
2012.11.24<br />
2012.11.20<br />
W=115%<br />
1<br />
W<br />
-2<br />
-3<br />
-4<br />
Prøve<br />
Nr.<br />
1<br />
2<br />
3<br />
4<br />
Pejlerør: 1:<br />
MULD, leret, SKALLER, iflg. boreformand<br />
GYTJE, leret, siltet, mange skalfragmenter, vist<br />
organiskh., gulbrunt, khl.<br />
GYTJE - -<br />
LER, st. sandet, gruset, enk. skalfragmenter, gråt,<br />
sv. khl.<br />
LER - -<br />
Plan:<br />
6<br />
B5<br />
Boreprofil<br />
Aflejring<br />
S. 1/1<br />
Alder<br />
Ma Pg<br />
Ma Pg<br />
Ma Pg<br />
Ma Pg
Dybde<br />
(m)<br />
0<br />
1<br />
2<br />
Sag:<br />
10 20 30 W (%)<br />
1100001830 Fjordmarken, Egensevej, Otterup.<br />
Boremetode: Håndboring<br />
Koordinatsystem: UTM32<br />
X: 589489 (m) Y: 6156817 (m)<br />
Boret af: JGA/S TO/SH Dato: 2012.11.20 Bedømt af: JFC DGU-Nr.: Boring:<br />
Udarb. af: KT Kontrol: HH Godkendt: HH Dato: 2012.11.26 Bilag:<br />
GeoGIS2005 2.2.49 - Geo Odense 2012 - PSTGDK - 11-01-2013 10:54:42<br />
Kote<br />
(m)<br />
Geologi<br />
Forsøgsresultater Jordart Karakterisering<br />
T -0,72 m<br />
W<br />
W=49%<br />
2013.01.09<br />
2012.11.24<br />
W=67% 2012.11.20<br />
1<br />
-1<br />
-2<br />
-3<br />
Prøve<br />
Nr.<br />
1<br />
2<br />
3<br />
4<br />
Pejlerør: 1:<br />
MULD, leret, SKALLER, iflg. boreformand<br />
GYTJE, leret, siltet, mange skalfragmenter, vist<br />
organiskh., gulbrunt, khl.<br />
GYTJE - -<br />
LER, sandet - st. sandet, sv. gruset, m.<br />
skalfragmenter, gulbrunt, khl.<br />
LER, sandet - st. sandet, gruset, m. skalfragmenter,<br />
gulbrunt, khl.<br />
Plan:<br />
7<br />
B6<br />
Boreprofil<br />
Aflejring<br />
S. 1/1<br />
Alder<br />
Ma Pg<br />
Ma Pg<br />
Ma Pg<br />
Ma Pg
Dybde<br />
(m)<br />
0<br />
1<br />
2<br />
Sag:<br />
10 20 30 W (%)<br />
1100001830 Fjordmarken, Egensevej, Otterup.<br />
Boremetode: Håndboring<br />
Koordinatsystem: UTM32<br />
X: 589362 (m) Y: 6156570 (m)<br />
Boret af: JGA/S TO/SH Dato: 2012.11.20 Bedømt af: JFC DGU-Nr.: Boring:<br />
Udarb. af: KT Kontrol: HH Godkendt: HH Dato: 2012.11.26 Bilag:<br />
GeoGIS2005 2.2.49 - Geo Odense 2012 - PSTGDK - 11-01-2013 10:54:51<br />
Kote<br />
(m)<br />
Geologi<br />
Forsøgsresultater Jordart Karakterisering<br />
T -0,58 m<br />
2013.01.09<br />
1<br />
-2<br />
-3<br />
Prøve<br />
Nr.<br />
2012.11.24<br />
-1<br />
W=97% 2012.11.20<br />
1<br />
W<br />
2<br />
3<br />
Pejlerør: 1:<br />
MULD, leret, iflg. boreformand<br />
GYTJE, leret, sv. siltet, enk. skalfragmenter, vist<br />
organiskh., gråbrunt, sv. khl.<br />
LER, st. sandet, gruset, m. skalfragmenter,<br />
gulbrunt, khl.<br />
LER - -<br />
stoppet, pga. prøver skylles af håndbor, iflg.<br />
boreformand<br />
Plan:<br />
8<br />
B7<br />
Boreprofil<br />
Aflejring<br />
S. 1/1<br />
Alder<br />
Ma Pg<br />
Ma Pg<br />
Ma Pg
Dybde<br />
(m)<br />
0<br />
1<br />
2<br />
3<br />
Sag:<br />
10 20 30 W (%)<br />
1100001830 Fjordmarken, Egensevej, Otterup.<br />
Boremetode: Håndboring<br />
Koordinatsystem: UTM32<br />
X: 589901 (m) Y: 6156881 (m)<br />
Boret af: JGA/S TO/SH Dato: 2012.11.20 Bedømt af: JFC DGU-Nr.: Boring:<br />
Udarb. af: KT Kontrol: HH Godkendt: HH Dato: 2012.11.26 Bilag:<br />
GeoGIS2005 2.2.49 - Geo Odense 2012 - PSTGDK - 11-01-2013 10:54:59<br />
Kote<br />
(m)<br />
Geologi<br />
Forsøgsresultater Jordart Karakterisering<br />
T -1,21 m<br />
2013.01.09<br />
2012.11.24<br />
W=62%<br />
2012.11.20<br />
W=131%<br />
1<br />
W<br />
W=108%<br />
-2<br />
-3<br />
-4<br />
-5<br />
Prøve<br />
Nr.<br />
1<br />
2<br />
3<br />
4<br />
Pejlerør: 1:<br />
MULD, leret, iflg. boreformand<br />
GYTJE, leret, sv. siltet, enk. skalfragmenter, vist<br />
organiskh., mørkt brunt, kfr.<br />
GYTJE - -<br />
GYTJE, leret, m. skaller, m. skalfragmenter,<br />
olivengråt, khl.<br />
GYTJE, leret, siltet, mange skaller, mange<br />
skalfragmenter, olivengråt, khl.<br />
stoppet da prøven er skyllet bort, iflg. boreformand<br />
Plan:<br />
9<br />
B8<br />
Boreprofil<br />
Aflejring<br />
S. 1/1<br />
Alder<br />
Ma Pg<br />
Ma Pg<br />
Ma Pg<br />
Ma Pg
Dybde<br />
(m)<br />
0<br />
1<br />
2<br />
3<br />
4<br />
5<br />
6<br />
Sag:<br />
10 20 30 W (%)<br />
1100001830 Fjordmarken, Egensevej, Otterup.<br />
Boremetode: Tørboring 6¨<br />
Koordinatsystem: UTM32<br />
X: 590157 (m) Y: 6156854 (m)<br />
Boret af: JGA/S SH Dato: 2012.11.20 Bedømt af: JFC DGU-Nr.: Boring:<br />
Udarb. af: KT Kontrol: HH Godkendt: HH Dato: 2012.11.26 Bilag:<br />
GeoGIS2005 2.2.49 - Geo Odense 2012 - PSTGDK - 11-01-2013 10:55:07<br />
Kote<br />
(m)<br />
Geologi<br />
Forsøgsresultater Jordart Karakterisering<br />
T -1,29 m<br />
W<br />
W<br />
2013.01.09<br />
2012.11.24<br />
W=99%<br />
W=121%<br />
W=166%<br />
W=160%<br />
W=171%<br />
W=121%<br />
W=125%<br />
W=242%<br />
W=144%<br />
2012.11.20<br />
1<br />
-2<br />
-3<br />
-4<br />
-5<br />
-6<br />
-7<br />
-8<br />
Prøve<br />
Nr.<br />
1<br />
2<br />
3<br />
4<br />
5<br />
6<br />
7<br />
8<br />
9<br />
10<br />
11<br />
Pejlerør: 1:<br />
MULD, leret, iflg. boreformand<br />
GYTJE, leret, siltet, mange skalfragmenter, vist<br />
organiskh., mørkt brunt, khl.<br />
GYTJE - -<br />
GYTJE, leret, mange skaller, mange skalfragmenter,<br />
vist organiskh., olivengråt, khl.<br />
GYTJE - -<br />
GYTJE - -<br />
GYTJE - -<br />
GYTJE - -<br />
GYTJE - -<br />
GYTJE, leret, enk. skalfragmenter, st. organiskh.,<br />
vedstykker, olivengråt, khl.<br />
GYTJE, leret, mange skaller, enk. skalfragmenter,<br />
st. organiskh., olivengråt, khl.<br />
LER, st. sandet, gruset, gråt, khl.<br />
Plan:<br />
10<br />
B9<br />
Boreprofil<br />
Aflejring<br />
S. 1/1<br />
Alder<br />
Ma Pg<br />
Ma Pg<br />
Ma Pg<br />
Ma Pg<br />
Ma Pg<br />
Ma Pg<br />
Ma Pg<br />
Ma Pg<br />
Ma Pg<br />
Ma Pg<br />
Ma Pg
Dybde<br />
(m)<br />
0<br />
1<br />
2<br />
3<br />
4<br />
5<br />
6<br />
Sag:<br />
10 20 30 W (%)<br />
1100001830 Fjordmarken, Egensevej, Otterup.<br />
Boremetode: Tørboring 6¨<br />
Koordinatsystem: UTM32<br />
X: 590351 (m) Y: 6156866 (m)<br />
Boret af: JGA/S SH Dato: 2012.11.20 Bedømt af: JFC DGU-Nr.: Boring:<br />
Udarb. af: KT Kontrol: HH Godkendt: HH Dato: 2012.11.26 Bilag:<br />
GeoGIS2005 2.2.49 - Geo Odense 2012 - PSTGDK - 11-01-2013 10:53:36<br />
Kote<br />
(m)<br />
Geologi<br />
Forsøgsresultater Jordart Karakterisering<br />
T -1,13 m<br />
W<br />
2012.11.24<br />
W=71%<br />
W=110%<br />
2012.11.20<br />
W=146%<br />
W=159%<br />
W=179%<br />
W=198%<br />
W=180%<br />
W=48%<br />
1<br />
W=98%<br />
-2<br />
-3<br />
-4<br />
-5<br />
-6<br />
-7<br />
-8<br />
Prøve<br />
Nr.<br />
1<br />
2<br />
3<br />
4<br />
5<br />
6<br />
7<br />
8<br />
9<br />
10<br />
11<br />
Pejlerør: 1:<br />
MULD, leret, iflg. boreformand<br />
GYTJE, leret, sv. siltet, enk. skalfragmenter, vist<br />
organiskh., gulbrunt, khl.<br />
GYTJE - -<br />
GYTJE, leret, m. skaller, m. skalfragmenter, vist<br />
organiskh., olivengråt, khl.<br />
GYTJE - -<br />
GYTJE - -<br />
GYTJE, leret, enk. skalfragmenter, vist organiskh.,<br />
olivengråt, khl.<br />
GYTJE - -<br />
GYTJE - -<br />
LER, st. siltet, sandet, enk. skalfragmenter, gråt,<br />
khl.<br />
GYTJE, leret, enk. skalfragmenter, vist organiskh.,<br />
gråbrunt, khl.<br />
SAND, fint, leret, siltet, gråt, iflg. boreformand<br />
GYTJE, leret, mange skalfragmenter, vist<br />
organiskh., olivengråt, khl.<br />
Plan:<br />
11<br />
B10<br />
Boreprofil<br />
Aflejring<br />
S. 1/1<br />
Alder<br />
Ma Pg<br />
Ma Pg<br />
Ma Pg<br />
Ma Pg<br />
Ma Pg<br />
Ma Pg<br />
Ma Pg<br />
Ma Pg<br />
Ma Pg<br />
Ma Pg<br />
Ma Pg
Dybde<br />
(m)<br />
0<br />
1<br />
2<br />
Sag:<br />
10 20 30 W (%)<br />
1100001830 Fjordmarken, Egensevej, Otterup.<br />
Boremetode: Tørboring 6¨<br />
Koordinatsystem: UTM32<br />
X: 590289 (m) Y: 6156680 (m)<br />
Boret af: JGA/S SH Dato: 2012.11.20 Bedømt af: JFC DGU-Nr.: Boring:<br />
Udarb. af: KT Kontrol: HH Godkendt: HH Dato: 2012.11.26 Bilag:<br />
GeoGIS2005 2.2.49 - Geo Odense 2012 - PSTGDK - 11-01-2013 10:53:47<br />
Kote<br />
(m)<br />
Geologi<br />
Forsøgsresultater Jordart Karakterisering<br />
T -0,23 m<br />
W<br />
W<br />
2012.11.24<br />
2013.01.09<br />
2012.11.20<br />
1<br />
-1<br />
-2<br />
-3<br />
Prøve<br />
Nr.<br />
1<br />
2<br />
3<br />
4<br />
Pejlerør: 1:<br />
MULD, sandet, iflg. boreformand<br />
SAND, usorteret, sv. leret, sv. gruset, lyst gråbrunt,<br />
khl.<br />
GRUS, fint - mellem, sv. leret, sv. sandet, enk.<br />
skalfragmenter, lyst gråbrunt, st. khl.<br />
GRUS, usorteret, sv. leret, enk. skalfragmenter, lyst<br />
gråt, st. khl.<br />
GRUS - -<br />
Plan:<br />
12<br />
B11<br />
Boreprofil<br />
Aflejring<br />
S. 1/1<br />
Alder<br />
Ma Pg<br />
Ma Pg<br />
Ma Pg<br />
Ma Pg
Dybde<br />
(m)<br />
0<br />
1<br />
2<br />
3<br />
Sag:<br />
10 20 30 W (%)<br />
1100001830 Fjordmarken, Egensevej, Otterup.<br />
Boremetode: Tørboring 6¨<br />
Koordinatsystem: UTM32<br />
X: 590233 (m) Y: 6156515 (m)<br />
Boret af: JGA/S SH Dato: 2012.11.20 Bedømt af: JFC DGU-Nr.: Boring:<br />
Udarb. af: KT Kontrol: HH Godkendt: HH Dato: 2012.11.26 Bilag:<br />
GeoGIS2005 2.2.49 - Geo Odense 2012 - PSTGDK - 11-01-2013 10:53:56<br />
Kote<br />
(m)<br />
Geologi<br />
Forsøgsresultater Jordart Karakterisering<br />
T -0,64 m<br />
W<br />
2013.01.09<br />
W<br />
2012.11.24<br />
2012.11.20<br />
W=106%<br />
W=429%<br />
W=92%<br />
1<br />
-1<br />
-2<br />
-3<br />
-4<br />
Prøve<br />
Nr.<br />
1<br />
2<br />
3<br />
4<br />
5<br />
6<br />
Pejlerør: 1:<br />
MULD, leret, iflg. boreformand<br />
GYTJE, leret, siltet, mange skaller, mange<br />
skalfragmenter, vist organiskh., gulbrunt, st. khl.<br />
GYTJE, leret, sv. siltet, mange skalfragmenter, vist<br />
organiskh., gulbrunt, khl.<br />
GYTJE, leret, st. organiskh., tørveh., plr., mørkt<br />
brunt, kfr.<br />
GYTJE, leret, m. skalfragmenter, st. organiskh.,<br />
mørkt brunt, khl.<br />
LER, sandet - st. sandet, sv. gruset, enk.<br />
skalfragmenter, lyst gråt, khl.<br />
LER - -<br />
Plan:<br />
13<br />
B12<br />
Boreprofil<br />
Aflejring<br />
S. 1/1<br />
Alder<br />
Ma Pg<br />
Ma Pg<br />
Ma Pg<br />
Ma Pg<br />
Ma Pg<br />
Ma Pg
Eksist. terræn<br />
~0,5 á -1,0<br />
Eksist. terræn<br />
~0,5 á -1,0<br />
VS = -0,6 sommer<br />
VS = -0,5 vinter<br />
VS = 0,0 sommer<br />
VS = 0,25 vinter<br />
Overjord / råjord<br />
a10<br />
Bentonit membren<br />
Overjord / råjord<br />
a10<br />
Grusvej<br />
2,5<br />
Min. 1,0<br />
a10<br />
a=1.5<br />
a=1.5<br />
Digekrone<br />
2,0<br />
+0,40<br />
Digekrone<br />
2,0<br />
+0,40<br />
+0,70<br />
a=1.5<br />
a=3<br />
Kerne af stabilt jord<br />
+0,70<br />
a=1.5<br />
Kerne af stabilt jord<br />
Bentonit membren<br />
Min. 1,0<br />
Eksist. terræn<br />
~0,5 á -1,0<br />
Afskærende dræn<br />
Eksist. terræn<br />
~0,5 á -1,0<br />
VS = 0,0 sommer<br />
VS = 0,25 vinter<br />
Rev. Dato Konst./Tegn. Kontrol. Godk.<br />
2013-01-17 Cjm hmp Jkb<br />
Projektnr. 1100001830 Mål<br />
1:100<br />
Vådområdeprojekt Fjordmarken<br />
<strong>Naturstyrelsen</strong> Fyn<br />
Englandsgade 25<br />
DK-5100 Odense C<br />
Tlf. +45 65 42 58 00<br />
Fax +45 65 42 59 99<br />
www.ramboll.dk<br />
Tegning nr.<br />
Tværsnit i diger 10<br />
Rev.
BILAG 13<br />
KVÆLSTOFSBEREGNINGER
BILAG 14<br />
FOSFORANALYSER
Rambøll, Natur & Miljø<br />
Englandsgade 25<br />
5100 Odense C<br />
Fjordmarken<br />
OK Laboratorium for Jordbrug aps<br />
Ærøvej 1E 8800 Viborg<br />
cont. bem. PBD FeBD Fe-P Tørstof Glødetab Volumenvægt<br />
mg/kg mg/kg molratio % % af tørstof g tørstof/cm3<br />
(foreliggende) (foreliggende) (samleprøve) (samleprøve) (volumenprøve)<br />
849681 1 61,6 4359,6 39,2 73,2 8,4<br />
849682 2 79,0 2436,6 17,1 73,3 9,1 0,79<br />
849683 3 60,4 2485,7 22,8 74,6 8,3 0,42<br />
849684 4 65,1 3386,0 28,9 74,1 8,4 0,21<br />
849685 5 69,4 2300,1 18,4 77,9 6,7 1,03<br />
849686 6 43,9 2313,6 29,2 79,4 5,9 0,88<br />
849687 7 52,3 2931,5 31,1 78,0 5,8 0,90<br />
849688 8 71,4 1901,5 14,8 73,5 7,5 0,85<br />
849689 9 80,4 3504,9 24,2 72,2 8,7 1,01<br />
849690 10 69,0 3054,5 24,6 76,8 6,8 0,77<br />
849691 11 63,6 3365,5 29,3 75,6 8,4 1,01<br />
849692 13 63,8 4021,0 35,0 70,2 9,8 0,70<br />
849693 14 66,8 3470,7 28,8 72,5 7,5 0,94<br />
910717 15 45,2 1126,3 13,8 43,2 22,6 0,34<br />
849694 16 69,9 2478,3 19,7 78,3 5,8 1,05<br />
849695 17 76,0 1762,9 12,9 79,6 4,2 1,05<br />
849696 18 47,1 2260,1 26,6 71,7 5,8 0,82<br />
849697 20 45,2 1676,2 20,6 76,4 6,7 0,77<br />
849698 21 47,7 2476,5 28,8 63,1 10,1 0,56<br />
849699 22 65,2 2635,1 22,4 59,8 12,9 0,63<br />
849700 23 92,7 2966,2 17,7 71,7 6,4 0,83<br />
849701 24 123,9 3181,5 14,2 73,8 4,7 1,21<br />
849702 25 97,9 2861,9 16,2 73,4 5,8 1,13<br />
910718 26 46,1 1205,0 14,5 42,5 24,3 0,35<br />
849703 27 69,3 2856,1 22,9 71,7 4,8 0,79<br />
849704 28 70,0 2469,1 19,6 76,0 4,2 1,12<br />
849705 29 181,8 2091,8 6,4 75,4 4,6 0,90<br />
849706 31 62,8 2200,3 19,4 74,5 4,5 0,83<br />
915043 32 28,0 1688,8 33,4 68,7 11,6 0,91<br />
915044 33 28,2 1606,7 31,6 73,6 9,0 1,10<br />
849707 34 88,1 1697,6 10,7 77,3 3,6 0,96<br />
915045 35 24,4 1489,5 33,8 77,7 7,3 0,66<br />
849708 36 65,0 1658,8 14,1 77,1 3,6 0,35<br />
849709 37 63,5 1691,6 14,8 79,5 3,3 1,03<br />
849710 38 112,6 1850,3 9,1 76,8 4,3 0,52<br />
849711 39 50,2 1909,3 21,1 77,6 3,5 0,92<br />
915046 40 22,4 1469,3 36,4 77,0 6,5 0,96<br />
915047 41 18,1 1870,7 57,2 75,1 8,0 0,96<br />
849712 42 62,6 1436,7 12,7 78,0 3,8 0,89<br />
849713 43 54,3 1376,4 14,1 77,2 4,0 0,96<br />
17. januar 2013
Rambøll, Natur & Miljø<br />
Englandsgade 25<br />
5100 Odense C<br />
Fjordmarken<br />
OK Laboratorium for Jordbrug aps<br />
Ærøvej 1E 8800 Viborg<br />
cont. bem. PBD FeBD Fe-P Tørstof Glødetab Volumenvægt<br />
mg/kg mg/kg molratio % % af tørstof g tørstof/cm3<br />
(foreliggende) (foreliggende) (samleprøve) (samleprøve) (volumenprøve)<br />
910719 44 49,4 2179,4 24,5 75,3 5,8<br />
910720 45 50,8 2447,1 26,7 73,9 6,3<br />
849714 46 64,8 1994,8 17,1 78,9 3,4 0,98<br />
849715 47 70,7 1594,3 12,5 79,4 3,5 0,93<br />
849716 48 71,9 1525,9 11,8 79,8 3,7 0,97<br />
849717 49 56,0 1082,5 10,7 78,7 4,2 1,15<br />
849718 50 57,9 1195,7 11,5 80,3 3,7 1,08<br />
849719 51 78,0 1177,3 8,4 79,7 4,2 0,79<br />
849720 52 97,2 1210,1 6,9 78,2 4,2 0,84<br />
915048 53 18,1 1363,9 41,8 81,4 5,4 1,00<br />
915049 54 23,6 1205,4 28,3 79,6 6,2 0,90<br />
915050 55 34,7 1060,1 17,0 80,3 5,8 0,93<br />
915051 56 55,2 1193,1 12,0 78,9 6,4 0,91<br />
915052 57 59,8 960,2 8,9 80,8 5,3 0,98<br />
915053 58 39,4 1090,8 15,4 80,2 5,7 1,03<br />
915054 59 60,3 1031,5 9,5 79,9 6,3 1,13<br />
915055 60 55,5 1028,0 10,3 80,5 6,4 0,76<br />
915056 61 59,1 995,7 9,3 79,7 6,9 1,03<br />
915057 62 51,1 1061,0 11,5 81,3 6,5 0,58<br />
915058 63 52,1 1046,6 11,1 76,0 6,9 0,77<br />
915059 64 41,9 1059,6 14,0 78,9 6,7 1,04<br />
915060 65 30,2 854,6 15,7 74,7 6,3 0,99<br />
915061 66 30,2 855,5 15,7 77,4 5,6 0,67<br />
915062 67 20,6 945,2 25,5 77,5 5,5 0,77<br />
915063 68 48,6 874,1 10,0 76,7 7,7 0,98<br />
915064 70 49,9 734,5 8,2 74,6 7,3 0,72<br />
915065 71 47,8 917,2 10,6 75,7 5,8 0,91<br />
915066 72 100,1 845,2 4,7 75,5 6,1 0,93<br />
915067 73 71,5 789,3 6,1 77,8 5,2 0,90<br />
915068 74 68,6 939,3 7,6 79,0 5,0 0,78<br />
915069 75 31,2 1213,9 21,5 76,8 5,4 1,14<br />
915070 76 53,5 1124,9 11,7 77,3 6,6 0,87<br />
915071 77 53,5 1081,6 11,2 78,4 6,1 1,27<br />
915072 78 60,2 1026,7 9,5 77,6 6,7 0,92<br />
915073 79 40,4 1275,0 17,5 75,9 6,6 0,84<br />
915074 80 57,0 1017,3 9,9 74,8 6,3 0,91<br />
915075 81 37,2 1335,1 19,9 76,6 5,1 1,02<br />
915076 82 45,1 1277,3 15,7 76,2 6,0 0,83<br />
915201 100 76,4 1319,7 9,6 80,8 3,8 0,69<br />
915202 101 32,3 1773,9 30,5 76,2 5,9 0,72<br />
17. januar 2013
Rambøll, Natur & Miljø<br />
Englandsgade 25<br />
5100 Odense C<br />
Fjordmarken<br />
OK Laboratorium for Jordbrug aps<br />
Ærøvej 1E 8800 Viborg<br />
cont. bem. PBD FeBD Fe-P Tørstof Glødetab Volumenvægt<br />
mg/kg mg/kg molratio % % af tørstof g tørstof/cm3<br />
(foreliggende) (foreliggende) (samleprøve) (samleprøve) (volumenprøve)<br />
915203 102 43,1 1583,5 20,4 76,6 5,4 0,86<br />
915204 103 64,0 1676,4 14,5 77,8 5,2 1,04<br />
915205 104 76,2 1562,3 11,4 77,8 5,2 0,91<br />
915206 105 77,3 1034,5 7,4 82,0 5,6 1,00<br />
915207 106 68,2 1304,6 10,6 79,3 5,7 0,92<br />
915208 107 53,1 1384,8 14,5 80,7 5,0 1,02<br />
915209 108 47,3 1345,0 15,7 81,1 4,9 0,84<br />
915210 109 48,0 1413,6 16,3 79,2 5,6 0,88<br />
915211 110 55,8 1411,7 14,0 80,1 5,2 0,97<br />
915212 111 83,4 1150,4 7,6 77,8 6,0 0,90<br />
915213 112 71,9 995,8 7,7 81,6 4,1 0,95<br />
915214 113 58,2 796,3 7,6 81,4 3,9 0,79<br />
17. januar 2013
BILAG 15<br />
VASP - Beregninger
Landkanalen<br />
Fjordmarken Vådområdeprojekt<br />
Kote i m DVR90 1:25<br />
Landkanalen Middelvintervandfdøring med opland fra vådområde<br />
Landkanalen Middelvintervandfdøring<br />
Dybeste punkt i tværprofilet<br />
2.5 2.5<br />
2.0 2.0<br />
1.5 1.5<br />
1.0 1.0<br />
0.5 0.5<br />
0.0 0.0<br />
-0.5 -0.5<br />
-1.0 -1.0<br />
-1.5 -1.5<br />
-2.0 -2.0<br />
-2.5 -2.5<br />
0 500 1000 1500 2000 2500 3000 3500 4000 4500 5000 5500 6000 6500 7000<br />
Station i m 1:20000<br />
VASP 12-12-2012 / MABG ProjektID : 27-30
2<br />
1<br />
0<br />
-1<br />
2<br />
1<br />
0<br />
-1<br />
Landkanalen<br />
Fjordmarken Vådområdeprojekt<br />
Lodret akse : Kote i m DVR90, skala 1:50<br />
Vandret akse : Afstand i m, skala 1:50<br />
Regulativ Landkanalen DVR90 - med VSP Vintermiddel<br />
St. 0<br />
Vsp. 0.25 m<br />
Opm. 1.13 m²<br />
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9<br />
St. 658<br />
Vsp. 0.22 m<br />
Opm. 1.28 m²<br />
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9<br />
VASP 12-12-2012 / MABG ProjektID : 27-30<br />
Regulativ Landkanalen DVR90 - med VSP Vintermiddel<br />
2<br />
1<br />
0<br />
-1<br />
2<br />
1<br />
0<br />
-1<br />
St. 1144<br />
Vsp. 0.21 m<br />
Opm. 1.49 m²<br />
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9<br />
St. 1460<br />
Vsp. 0.20 m<br />
Opm. 1.66 m²<br />
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9
2<br />
1<br />
0<br />
-1<br />
2<br />
1<br />
0<br />
-1<br />
Landkanalen<br />
Fjordmarken Vådområdeprojekt<br />
Lodret akse : Kote i m DVR90, skala 1:50<br />
Vandret akse : Afstand i m, skala 1:50<br />
Regulativ Landkanalen DVR90 - med VSP Vintermiddel<br />
St. 1982<br />
Vsp. 0.18 m<br />
Opm. 1.69 m²<br />
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9<br />
St. 2330<br />
Vsp. 0.18 m<br />
Opm. 1.94 m²<br />
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9<br />
VASP 12-12-2012 / MABG ProjektID : 27-30<br />
Regulativ Landkanalen DVR90 - med VSP Vintermiddel
2<br />
1<br />
0<br />
-1<br />
2<br />
1<br />
0<br />
-1<br />
Landkanalen<br />
Fjordmarken Vådområdeprojekt<br />
Lodret akse : Kote i m DVR90, skala 1:50<br />
Vandret akse : Afstand i m, skala 1:50<br />
Regulativ Landkanalen DVR90 - med VSP Vintermiddel<br />
St. 2331<br />
Vsp. 0.18 m<br />
Opm. 2.24 m²<br />
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10<br />
St. 2918<br />
Vsp. 0.17 m<br />
Opm. 2.49 m²<br />
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10<br />
VASP 12-12-2012 / MABG ProjektID : 27-30<br />
Regulativ Landkanalen DVR90 - med VSP Vintermiddel
2<br />
1<br />
0<br />
-1<br />
2<br />
1<br />
0<br />
-1<br />
Landkanalen<br />
Fjordmarken Vådområdeprojekt<br />
Lodret akse : Kote i m DVR90, skala 1:50<br />
Vandret akse : Afstand i m, skala 1:50<br />
Regulativ Landkanalen DVR90 - med VSP Vintermiddel<br />
St. 3594<br />
Vsp. 0.16 m<br />
Opm. 2.80 m²<br />
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10<br />
St. 3595<br />
Vsp. 0.16 m<br />
Opm. 3.15 m²<br />
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10<br />
VASP 12-12-2012 / MABG ProjektID : 27-30<br />
Regulativ Landkanalen DVR90 - med VSP Vintermiddel
2<br />
1<br />
0<br />
-1<br />
2<br />
1<br />
0<br />
-1<br />
Landkanalen<br />
Fjordmarken Vådområdeprojekt<br />
Lodret akse : Kote i m DVR90, skala 1:50<br />
Vandret akse : Afstand i m, skala 1:50<br />
Regulativ Landkanalen DVR90 - med VSP Vintermiddel<br />
St. 4312<br />
Vsp. 0.16 m<br />
Opm. 3.52 m²<br />
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10<br />
St. 4854<br />
Vsp. 0.16 m<br />
Opm. 3.80 m²<br />
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10<br />
VASP 12-12-2012 / MABG ProjektID : 27-30<br />
Regulativ Landkanalen DVR90 - med VSP Vintermiddel
2<br />
1<br />
0<br />
-1<br />
2<br />
1<br />
0<br />
-1<br />
Landkanalen<br />
Fjordmarken Vådområdeprojekt<br />
Lodret akse : Kote i m DVR90, skala 1:50<br />
Vandret akse : Afstand i m, skala 1:50<br />
Regulativ Landkanalen DVR90 - med VSP Vintermiddel<br />
St. 4855<br />
Vsp. 0.16 m<br />
Opm. 4.20 m²<br />
VASP 12-12-2012 / MABG ProjektID : 27-30<br />
Regulativ Landkanalen DVR90 - med VSP Vintermiddel<br />
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11<br />
St. 5780<br />
Vsp. 0.15 m<br />
Opm. 4.77 m²<br />
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11
2<br />
1<br />
0<br />
-1<br />
Landkanalen<br />
Fjordmarken Vådområdeprojekt<br />
Lodret akse : Kote i m DVR90, skala 1:50<br />
Vandret akse : Afstand i m, skala 1:50<br />
Regulativ Landkanalen DVR90 - med VSP Vintermiddel<br />
St. 6556<br />
Vsp. 0.15 m<br />
Opm. 5.30 m²<br />
VASP 12-12-2012 / MABG ProjektID : 27-30<br />
Regulativ Landkanalen DVR90 - med VSP Vintermiddel<br />
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11
2<br />
1<br />
0<br />
-1<br />
2<br />
1<br />
0<br />
-1<br />
Landkanalen<br />
Fjordmarken Vådområdeprojekt<br />
Lodret akse : Kote i m DVR90, skala 1:50<br />
Vandret akse : Afstand i m, skala 1:50<br />
Regulativ Landkanalen DVR90 - med VSP Vintermiddel inkl<br />
opland fra vådområde<br />
St. 0<br />
Vsp. 0.27 m<br />
Opm. 1.20 m²<br />
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9<br />
St. 658<br />
Vsp. 0.25 m<br />
Opm. 1.39 m²<br />
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9<br />
VASP 12-12-2012 / MABG ProjektID : 27-30<br />
Regulativ Landkanalen DVR90 - med VSP Vintermiddel inkl opland fra vådområde<br />
2<br />
1<br />
0<br />
-1<br />
2<br />
1<br />
0<br />
-1<br />
St. 1144<br />
Vsp. 0.24 m<br />
Opm. 1.61 m²<br />
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9<br />
St. 1460<br />
Vsp. 0.23 m<br />
Opm. 1.78 m²<br />
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9
2<br />
1<br />
0<br />
-1<br />
2<br />
1<br />
0<br />
-1<br />
Landkanalen<br />
Fjordmarken Vådområdeprojekt<br />
Lodret akse : Kote i m DVR90, skala 1:50<br />
Vandret akse : Afstand i m, skala 1:50<br />
Regulativ Landkanalen DVR90 - med VSP Vintermiddel inkl<br />
opland fra vådområde<br />
St. 1982<br />
Vsp. 0.22 m<br />
Opm. 1.82 m²<br />
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9<br />
St. 2330<br />
Vsp. 0.21 m<br />
Opm. 2.10 m²<br />
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9<br />
VASP 12-12-2012 / MABG ProjektID : 27-30<br />
Regulativ Landkanalen DVR90 - med VSP Vintermiddel inkl opland fra vådområde
2<br />
1<br />
0<br />
-1<br />
2<br />
1<br />
0<br />
-1<br />
Landkanalen<br />
Fjordmarken Vådområdeprojekt<br />
Lodret akse : Kote i m DVR90, skala 1:50<br />
Vandret akse : Afstand i m, skala 1:50<br />
Regulativ Landkanalen DVR90 - med VSP Vintermiddel inkl<br />
opland fra vådområde<br />
St. 2331<br />
Vsp. 0.21 m<br />
Opm. 2.40 m²<br />
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10<br />
St. 2918<br />
Vsp. 0.21 m<br />
Opm. 2.67 m²<br />
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10<br />
VASP 12-12-2012 / MABG ProjektID : 27-30<br />
Regulativ Landkanalen DVR90 - med VSP Vintermiddel inkl opland fra vådområde
2<br />
1<br />
0<br />
-1<br />
2<br />
1<br />
0<br />
-1<br />
Landkanalen<br />
Fjordmarken Vådområdeprojekt<br />
Lodret akse : Kote i m DVR90, skala 1:50<br />
Vandret akse : Afstand i m, skala 1:50<br />
Regulativ Landkanalen DVR90 - med VSP Vintermiddel inkl<br />
opland fra vådområde<br />
St. 3594<br />
Vsp. 0.19 m<br />
Opm. 2.93 m²<br />
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10<br />
St. 3595<br />
Vsp. 0.19 m<br />
Opm. 3.29 m²<br />
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10<br />
VASP 12-12-2012 / MABG ProjektID : 27-30<br />
Regulativ Landkanalen DVR90 - med VSP Vintermiddel inkl opland fra vådområde
2<br />
1<br />
0<br />
-1<br />
2<br />
1<br />
0<br />
-1<br />
Landkanalen<br />
Fjordmarken Vådområdeprojekt<br />
Lodret akse : Kote i m DVR90, skala 1:50<br />
Vandret akse : Afstand i m, skala 1:50<br />
Regulativ Landkanalen DVR90 - med VSP Vintermiddel inkl<br />
opland fra vådområde<br />
St. 4312<br />
Vsp. 0.17 m<br />
Opm. 3.61 m²<br />
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10<br />
St. 4854<br />
Vsp. 0.17 m<br />
Opm. 3.86 m²<br />
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10<br />
VASP 12-12-2012 / MABG ProjektID : 27-30<br />
Regulativ Landkanalen DVR90 - med VSP Vintermiddel inkl opland fra vådområde
2<br />
1<br />
0<br />
-1<br />
2<br />
1<br />
0<br />
-1<br />
Landkanalen<br />
Fjordmarken Vådområdeprojekt<br />
Lodret akse : Kote i m DVR90, skala 1:50<br />
Vandret akse : Afstand i m, skala 1:50<br />
Regulativ Landkanalen DVR90 - med VSP Vintermiddel inkl<br />
opland fra vådområde<br />
St. 4855<br />
Vsp. 0.17 m<br />
Opm. 4.27 m²<br />
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11<br />
St. 5780<br />
Vsp. 0.16 m<br />
Opm. 4.79 m²<br />
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11<br />
VASP 12-12-2012 / MABG ProjektID : 27-30<br />
Regulativ Landkanalen DVR90 - med VSP Vintermiddel inkl opland fra vådområde
2<br />
1<br />
0<br />
-1<br />
Landkanalen<br />
Fjordmarken Vådområdeprojekt<br />
Lodret akse : Kote i m DVR90, skala 1:50<br />
Vandret akse : Afstand i m, skala 1:50<br />
Regulativ Landkanalen DVR90 - med VSP Vintermiddel inkl<br />
opland fra vådområde<br />
St. 6556<br />
Vsp. 0.15 m<br />
Opm. 5.30 m²<br />
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11<br />
VASP 12-12-2012 / MABG ProjektID : 27-30<br />
Regulativ Landkanalen DVR90 - med VSP Vintermiddel inkl opland fra vådområde
2<br />
1<br />
0<br />
-1<br />
2<br />
1<br />
0<br />
-1<br />
Landkanalen<br />
Fjordmarken Vådområdeprojekt<br />
Lodret akse : Kote i m DVR90, skala 1:50<br />
Vandret akse : Afstand i m, skala 1:50<br />
Regulativ Landkanalen DVR90 - Overløb i kote 0,306 m som<br />
VSP<br />
St. 0<br />
Vsp. 0.31 m<br />
Opm. 1.34 m²<br />
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9<br />
St. 658<br />
Vsp. 0.31 m<br />
Opm. 1.61 m²<br />
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9<br />
VASP 12-12-2012 / MABG ProjektID : 27-30<br />
Landkanalen DVR90 - Overløb i kote 0,306 m som VSP<br />
2<br />
1<br />
0<br />
-1<br />
2<br />
1<br />
0<br />
-1<br />
St. 1144<br />
Vsp. 0.31 m<br />
Opm. 1.90 m²<br />
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9<br />
St. 1460<br />
Vsp. 0.31 m<br />
Opm. 2.11 m²<br />
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9
2<br />
1<br />
0<br />
-1<br />
2<br />
1<br />
0<br />
-1<br />
Landkanalen<br />
Fjordmarken Vådområdeprojekt<br />
Lodret akse : Kote i m DVR90, skala 1:50<br />
Vandret akse : Afstand i m, skala 1:50<br />
Regulativ Landkanalen DVR90 - Overløb i kote 0,306 m som<br />
VSP<br />
St. 1982<br />
Vsp. 0.31 m<br />
Opm. 2.20 m²<br />
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9<br />
St. 2330<br />
Vsp. 0.31 m<br />
Opm. 2.52 m²<br />
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9<br />
VASP 12-12-2012 / MABG ProjektID : 27-30<br />
Landkanalen DVR90 - Overløb i kote 0,306 m som VSP
2<br />
1<br />
0<br />
-1<br />
2<br />
1<br />
0<br />
-1<br />
Landkanalen<br />
Fjordmarken Vådområdeprojekt<br />
Lodret akse : Kote i m DVR90, skala 1:50<br />
Vandret akse : Afstand i m, skala 1:50<br />
Regulativ Landkanalen DVR90 - Overløb i kote 0,306 m som<br />
VSP<br />
St. 2331<br />
Vsp. 0.31 m<br />
Opm. 2.87 m²<br />
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10<br />
St. 2918<br />
Vsp. 0.31 m<br />
Opm. 3.18 m²<br />
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10<br />
VASP 12-12-2012 / MABG ProjektID : 27-30<br />
Landkanalen DVR90 - Overløb i kote 0,306 m som VSP
2<br />
1<br />
0<br />
-1<br />
2<br />
1<br />
0<br />
-1<br />
Landkanalen<br />
Fjordmarken Vådområdeprojekt<br />
Lodret akse : Kote i m DVR90, skala 1:50<br />
Vandret akse : Afstand i m, skala 1:50<br />
Regulativ Landkanalen DVR90 - Overløb i kote 0,306 m som<br />
VSP<br />
St. 3594<br />
Vsp. 0.31 m<br />
Opm. 3.56 m²<br />
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10<br />
St. 3595<br />
Vsp. 0.31 m<br />
Opm. 3.98 m²<br />
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10<br />
VASP 12-12-2012 / MABG ProjektID : 27-30<br />
Landkanalen DVR90 - Overløb i kote 0,306 m som VSP
2<br />
1<br />
0<br />
-1<br />
2<br />
1<br />
0<br />
-1<br />
Landkanalen<br />
Fjordmarken Vådområdeprojekt<br />
Lodret akse : Kote i m DVR90, skala 1:50<br />
Vandret akse : Afstand i m, skala 1:50<br />
Regulativ Landkanalen DVR90 - Overløb i kote 0,306 m som<br />
VSP<br />
St. 4312<br />
Vsp. 0.31 m<br />
Opm. 4.41 m²<br />
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10<br />
St. 4854<br />
Vsp. 0.31 m<br />
Opm. 4.72 m²<br />
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10<br />
VASP 12-12-2012 / MABG ProjektID : 27-30<br />
Landkanalen DVR90 - Overløb i kote 0,306 m som VSP
2<br />
1<br />
0<br />
-1<br />
2<br />
1<br />
0<br />
-1<br />
Landkanalen<br />
Fjordmarken Vådområdeprojekt<br />
Lodret akse : Kote i m DVR90, skala 1:50<br />
Vandret akse : Afstand i m, skala 1:50<br />
Regulativ Landkanalen DVR90 - Overløb i kote 0,306 m som<br />
VSP<br />
St. 4855<br />
Vsp. 0.31 m<br />
Opm. 5.20 m²<br />
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11<br />
St. 5780<br />
Vsp. 0.31 m<br />
Opm. 5.83 m²<br />
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11<br />
VASP 12-12-2012 / MABG ProjektID : 27-30<br />
Landkanalen DVR90 - Overløb i kote 0,306 m som VSP
2<br />
1<br />
0<br />
-1<br />
Landkanalen<br />
Fjordmarken Vådområdeprojekt<br />
Lodret akse : Kote i m DVR90, skala 1:50<br />
Vandret akse : Afstand i m, skala 1:50<br />
Regulativ Landkanalen DVR90 - Overløb i kote 0,306 m som<br />
VSP<br />
St. 6556<br />
Vsp. 0.31 m<br />
Opm. 6.41 m²<br />
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11<br />
VASP 12-12-2012 / MABG ProjektID : 27-30<br />
Landkanalen DVR90 - Overløb i kote 0,306 m som VSP
BILAG 16<br />
NEDBØRSDATA
Fjordmarken Vesterende Gennemsnitsnedbør 1961 -1990<br />
Station 28070DK - Hofmansgave<br />
Følgende nedbørsrækker er opstillet for at beregne vandbalancen i normale, våde og tørre år.<br />
Målt nedbør J F M A M J J A S O N D Året<br />
Middel i vinterperioden 44 32 35 34 55 58 52 310<br />
Max. i vinterperioden ( + 50 %) 66 48 53 51 83 87 78 465<br />
Min. i vinterperioden ( - 50 %) 22 16 18 17 28 29 26 155<br />
Middel i sommerperioden 45 49 56 56 56 262<br />
Max. i sommerperioden ( + 50 %) 68 74 84 84 84 393<br />
Min. i sommerperioden ( - 50 %) 23 25 28 28 28 131<br />
Målt årsnedbør 572<br />
Variationen i den enkelte måned kan sættes til + 100 % / - 80 %<br />
Nedbørsrække med tillæg for standardværdier (1961 - 90) af nedbørkorrektioner (Svarende til moderat læ)<br />
Korrigeret nedbør J F M A M J J A S O N D Året<br />
Standardkorrektion i % (Tillæg) 41 42 35 24 13 11 10 10 11 14 23 37 23<br />
Halv korrektion 20,5 21 17,5 12 6,5 5,5 5 5 5,5 7 11,5 18,5 11<br />
Middel vinterperioden - Standardkorrektion 62 45 47 42 63 71 71 402<br />
Middel sommerperioden - Standardkorrektion 51 54 62 62 62 291<br />
Middel vinterperioden - halv korrektion 53 39 41 38 59 65 62 356<br />
Middel sommerperioden - halv korrektion 48 52 59 59 59 276<br />
Fordampning fra landbrugsjord (Fyn og øerne)<br />
Standard korrigeret årsnedbør 693<br />
Halv korrektion af årsnedbør 632<br />
8 9 20 35 60 85 75 55 35 21 9 8 420<br />
Nettoafstrømning 45 30 21 3 -12 -33 -16 4 24 38 56 54 212<br />
\\ODENSEFIL\SAGARKIV\2011\11727056\dok\LA00013-1-HMP<br />
Fordampning sommer (Maj - september) 310<br />
Fordampning vimter (Oktober - april) 110
Fordampning fra frie vandflader<br />
10 10 22 45 80 105 90 80 50 20 10 8 530<br />
Nettonedbør i søer 43 29 19 -7 -32 -53 -31 -21 9 39 55 54 102<br />
Vandstand i søer i forhold til vintervandstand 0 -7 -39 -92 -124 -145 -136 -97 -42 12<br />
Tør sommer 50 % nedbør og 125 % fordampning<br />
J F M A M J J A S O N D Året<br />
Middel vinterperioden - halv korrektion 53 39 41 38 59 65 62 356<br />
Middel sommerperioden - halv korrektion (50 %) 24 26 29 29 30 138<br />
Fordampning fra frie vandflader (125 %) 10 10 22 45 100 131,3 112,5 100 62,5 20 10 8 631,25<br />
Nettonedbør i søer 43 29 19 -7 -76 -105 -83 -71 -33 39 55 54 -137<br />
Vandstand i forhold til vintervandstand -185 -156 0 -7 -83 -188 -271 -342 -375 -336 -282 -228<br />
Våd sommer 150 % nedbør og 75 % fordampning<br />
J F M A M J J A S O N D Året<br />
Middel vinterperioden - halv korrektion 53 39 41 38 59 65 62 356<br />
Middel sommerperioden - halv korrektion (50 %) 72 78 88 88 89 414<br />
Fordampning fra frie vandflader (125 %) 10 10 22 45 60 78,75 67,5 60 37,5 20 10 8 428,75<br />
Nettonedbør i søer 43 29 19 -7 12 -1 21 28 51 39 55 54 342<br />
Vandstand i forhold til vintervandstand 294 323 0 -7 5 4 24 53 104 143 197 251<br />
\\ODENSEFIL\SAGARKIV\2011\11727056\dok\LA00013-1-HMP