masterplan for nykøbing mors - Morsø Kommune - Kommuneplan ...

MASTERPLAN FOR NYKØBING MORS 

UDARBEJDET AF MORSØ KOMMUNE I SAMARBEJDE MED NIRAS KONSULENTERNE DECEMBER 2008

2 


INDHOLD Side 

1. BAGGRUND 3 

OPFØLGNING PÅ PLANSTRATEGIEN 3 

PROJEKTFORSLAG FOR KONKRETE BYOMRÅDER 3 

2. INTRO 4 

HELHEDEN 4 

5 NEDSLAGSPUNKTER 4 

PROCES 4 

3. HELHEDEN 6 

DEN GRØNNE STRUKTUR 6 

’DEN GRØNNE HALVRING’ 8 

NORD-SYDGÅENDE KILER 9 

HERLIGE ’HOTSPOTS’ 10 

TRAFIK OG VEJE 11 

STIFORBINDELSER 12 

VAND OG BY 13 

BYVÆKSTOMRÅDER 13 

4. ’DUEHOLMSCENTRET’ (LØVBJERGKARRÉEN) – SLAGTERIGRUNDEN 16 

FLADEN 17 

TRAFIK 18 

VOLUMENER 19 

ALGADEKARÉEN 20 

5. LYSTBÅDEHAVN – ERHVERVSHAVN – RUTEBILSTATION 22 

HAVNETORV 22 

TRAFIK 22 

VOLUMENER 24 

SAMMENHÆNG MED MIDTBYEN 24 

6. INDSATSOMRÅDER 28

Erhvervshavnen set fra kirketårnet 

Jernstøberiet 

FOTO PROJEKTOMRÅDER 

1. BAGGRUND 


OPFØLGNING PÅ PLANSTRATEGIEN 

Den 19. maj 2008 blev Planstrategi 2008-2011 vedtaget i Morsø Kommunalbestyrelse. 

Planstrategien siger: 

Vi vil fastholde og styrke Nykøbing som den store centerby på Mors 

Vi vil styrke Nykøbing som markant handelsby i regionen og som det overordnede 

detailhandelscenter på Mors 

Vi vil udarbejde en udviklingsplan for Nykøbing, der fortsat arbejder med 

at styrke Nykøbing som kommunecenter med en regional betydning, og 

fortsætte omdannelsen af de havnenære områder med vidensvirksomheder, 

oplevelser, fritidstilbud og ferieboliger med respekt for værdien af en 

levende erhvervshavn. Vi vil registrere og kortlægge større områder, som på 

sigt kan indgå i byomdannelsen 

Baggrunden for at udarbejde masterplanen er behovet for at undersøge rummelighed, 

perspektiver og muligheder nærmere i konkrete byområder. Masterplanen skal bruges 

som et samlet beslutningsgrundlag og samtidig et materiale, som kan synliggøre Nykøbings 

potentiale og tiltrækningskraft. 

PROJEKTFORSLAG FOR KONKRETE BYOMRÅDER 

Flere områder i midtbyen er udviklingsparate. Slagteriet er lukket og har frigjort en stor 

grund centralt i byen, og der er fl ere konkrete ønsker om bygge- og omdannelsesprojekter. 

Ud over det er der nogle væsentlige overordnede problemstillinger, som kræver 

en løsning: 

Slagteriet er lukket 

Gl. / ny golfbane 

Flytning af rutebilstation 

Lystbådehavnen/havnefronten 

3

4 


2. INTRO TIL MASTERPLANEN 

HELHEDEN 

For at sikre en robust masterplan og komme med kvalifi cerede løsningsforslag til konkrete 

byområder er det nødvendigt at beskæftige sig med helheden – at se Nykøbing i 

’helikopterperspektiv’. 

Masterplanens første del peger på overordnede retningslinjer, som skal medvirke til at 

belyse og strukturere grundlaget for byens udvikling og løsningen af konkrete problemstillinger. 

Eksempelvis har det været nødvendigt at udpege nye potentielle byudviklingsområder 

og pege på, hvordan området ved den gamle golfbane skal udvikles. 

5 NEDSLAGSPUNKTER 

Som udgangspunkt har vi sammen udpeget 5 områder eller nedslagspunkter i Nykøbing, 

som masterplanen skal have fokus på. Områderne er kendetegnet ved, at der fra 

forskellig side er pres på at udvikle områderne. Samtidig er områderne kendetegnet 

ved, at de med hensyn til beliggenhed og volumen har et væsentligt potentiale for en 

byudvikling eller byomdannelse. 

Det overordnede perspektiv for de 5 områder er, at byudviklingen eller byomdannelsen 

skal have et omfang og en karakter, som kan være med til at supplere Nykøbings samlede 

palette af byfunktioner, og dermed byens styrke som lokomotiv for bosætningen i 

Morsø kommune. De 5 områder er: 

Havneområdet og Ørodde 

Løvbjergkarréen med omgivelser, inkl. Slagterigrunden (arbejdstitel: Dueholmcenteret) 

Opel-grunden – Algadekarréen 

Området omkring den gamle golfbane 

Området omkring den nye golfbane 

Masterplanen giver bud på løsningsforslag af rumlige, trafi kale og funktionelle problemstillinger 

i 2 af de 5 nedslagsområder: Løvbjergkarréen med omgivelser og Havneområdet. 

PROCES 

Formålet med processen for masterplanarbejdet har grundlæggende været at sikre 

en god koordinering med kommuneplanprocessen. Herudover har vi prioriteret et tæt 

samarbejde mellem kommune og konsulenter med henblik på at dele viden og kompetencer 

bedst muligt. 

FAKTABOKS 

Slagterigrunden 

Området udgør et areal på ca. 24.000 m2 og omfatter 

matriklerne 1tm og 1byu Dueholm, Nykøbing 

M. Jorder og 424d og 473d Nykøbing M. Bygrunde 

alle beliggende i byzonen. Området er udlagt til erhvervsformål 

undtagen mtr.nr. 1byu, der er udlagt 

til offentlige formål og kun må anvendes til rekreative 

anlæg. 

FAKTABOKS 

! 

Løvbjergkarréen 

Området udgør den vestlige del 

af centerområdet i Nykøbing og 

rummer detailhandel som Fakta 

og Løvbjerg samt en Shell benzintank. 

Mod nord grænser området op til 

Lilletorv, mod vest Dueholm Kloster 

og museumskvarteret, mod 

øst til Jernbanegade og mod syd 

til Jernbanevej og et grønt område 

med kontakt til Klosterfjord. 

Ifølge den gældende Kommuneplan 

2001-2013 er områdets anvendelse 

fastlagt til centerformål 

(butikker, liberale erhverv samt 

mindre – ikke generende – fremstillingsvirksomhed 

i tilknytning 

til butikkerne, boligbebyggelse 

og offentlige formål, herunder 

grønne områder. 

Området er omfattet af lokalplan 

17.102 

Klostertorv 

Slagterigrunden ligger uden for Nykøbings centerområde 

og kan ikke inddrages. Området vil derfor 

ikke kunne få en fremtidig anvendelse til detailhandel. 

Arealet, hvor selve slagteriet ligger, er kortlagt som 

forurenet, så der vil knytte sig særlige vilkår til anvendelsen 

af området. 

!

Klosterfjord set fra slagterigrunden 

FAKTABOKS 

Lystbådehavnen 

I lystbådehavnen i Nykøbing Mors er der ca. 

60 gæstepladser. Lystbådehavnen ligger 

tæt ved Nykøbing bymidte med mange gode 

indkøbsmuligheder. På havneområdet og tæt 

herved fi ndes gode spiserestauranter. Nykøbing 

Mors Turistkontor er også beliggende på 

havnen. 

I servicebygningen på havnen er der faciliteter 

så som bad, toilet, vaskemaskine og tørretumbler, 

telefon, køkken med kogeplader, fjernsynsstue, 

legeplads og grillplads. 

! 

FAKTABOKS 

Algadekarréen 

Algadekarreen afgrænses af Ågade, Grønnegade, Algade og 

Nygade og er beliggende i byzone indenfor kystnærhedszonen. 

Området er udlagt til centerformål, butikker, liberale erhverv 

samt mindre ikke generende fremstillingsvirksomheder i tilknytning 

til butikkerne, boligbebyggelse og offentlige formål. 

Bebyggelse må opføres i maks 2 etager. 

Bestemmelserne for karéen koncentrer sig særligt om bebyggelsens 

fremtræden ligesom gågadens bedømmelsesudvalg 

indgår i vurderingen af skiltning og reklamering. 

Kareens fællesarealer skal omfatte parkering, beplantning, 

befæstelse, belysning og inventar 

To af områdets matrikler er registrerede som forurenede eller 

muligt forurenede. 

Toldbygningen ved erhvervshavnen De 5 nedslagsområder 

! 

5. Området omkring den nye golfbane 


4. Området omkring den gl. golfbane 

3. Opelgrunden 

2. Løvbjergkaréen/Dueholmcentret 

1. Havneområdet og Ørodde 

5

6 


3. HELHEDEN 

Der er 6 overordnede lag, som vi ser som væsentlige at bearbejde og strukturere indbyrdes 

for at sikre en solid masterplan. Det er den grønne struktur, trafi k, stier, hotspots 

(attraktioner og destinationer), vand og by samt byvækstområder. Områderne gennemgås 

i det følgende. 

DEN GRØNNE STRUKTUR 

De grønne kiler i Nykøbing tilføjer væsentlige rekreative og naturmæssige kvaliteter til 

byen. Særligt karakteristisk er, at de strækker sig hele vejen fra det åbne land og ind 

til byens centrum. Kilerne ligger typisk i tilknytning til boligområder og/eller rekreative 

og offentlige funktioner. De sikrer adgangen til og muligheden for at opleve ’det grønne’ 

både fra den tætte midtby og fra de mere perifert beliggende og åbne boligområder. 

Masterplanen fastlægger en overordnet struktur for byens grønne kiler, der tager 

udgangspunkt i de eksisterende bynære grønne områder. De grønne kiler i Nykøbing 

skal fungere som byens grønne lunger, og der skal sikres adgang for byens borgere og 

besøgende til de rekreative og naturmæssige oplevelser i form af det åbne land, Klosterbugten 

og Sallingsund. Desuden skal kilerne samtidig sikre sammenhæng mellem 

rekreative ruter og grønne omgivelser og fungere som rammen for centrale cykel- og 

stiforbindelser både i natur- og trafi ksikkerhedsmæssig forstand. 

Der er tale om en overordnet grøn struktur, der kan karakteriseres som et ’grønt 

kryds’(se diagramskitse på modstående side). Her kan man opleve et varieret grønt 

forløb, der omfatter både de åbne landskaber og den mere lukkede byparkkarakter. 

Den centrale del af ’krydset’ mødes i området nordvest for støberigrunden og foreslås 

markeret som begrønnede stiforbindelser. Disse grønne stiforbindelser kobler Skomagerhuset 

i vest med Østre Anlæg i øst og golfbanen i nord med området omkring 

Dueholmcenteret og slagterigrunden i syd. 

Området omkring støberigrunden bliver derved et centralt ankerpunkt i byen – for stiforbindelser 

såvel som for grønne rekreative ruter på tværs af byen. 

Den gamle golfbane 

Nykøbing set fra Ørodde

Dueholm-kilen 

Faarup-kilen 

Juelsgård-kilen 

Ørodde-kilen 

Pilestreger angiver indfaldsveje 

Diagramskitse for grøn struktur 


7

8 


’DEN GRØNNE HALVRING’ 

En grøn halvring udgør forbindelsen mellem idræts- og institutionsområdet, som er under 

udvikling, sydvest for byen og boligområderne i byens nord- og nordøstlige del. Den 

grønne halvring udgøres af, hvad masterplanen betegner som Dueholm-kilen i vest og 

Ørodde-kilen i øst. 

’Dueholm-kilen’ – fra idræts- og institutionsområdet ved Dueholmskolen til den gamle 

golfbane 

Idræts- og institutionsområdet ved Dueholm Skole omfatter ud over uddannelsesinstitutionerne 

primært sports- og fritidsaktiviteter for skolebørn og unge. For at sikre 

en helhedsorienteret udvikling af området i fremtiden, anbefales det at udarbejde en 

helhedsplan for området – en helhedsplan der bør angive detaljerede retningslinjer for 

stiforbindelser, de grønne områder, fritidsaktiviteter og rekreative funktioner. 

Området ved den gamle golfbane ligger meget lavt – ca. halvdelen ligger under kote 0 

– og modtager derfor i princippet alt afvanding fra den nordlige bydel via afvandingskanaler 

til en pumpestation ved Eghøj. Ud over det skal alt vand fra de gamle golfbanearealer 

i dag pumpes væk fra området. Ved ekstreme højvandssituationer i Limfjorden 

kan vandet ophobes i Dueholm Å og løbe ud over området nord for pumpestationen. 

Generelt set er der store ressourcemæssige omkostninger ved at anvende arealerne 

til eksempelvis golfbane eller bebyggelse, og masterplanen anbefaler, at der i området 

udarbejdes et naturgenopretningsprojekt med etableringen af en større sø. Den nordlige 

del af Dueholm-kilen vil derved fremstå som et bynært grønt område, der kan tilbyde 

byens borgere naturoplevelser kombineret med fritidsaktiviteter, rekreative stiforbindelser 

og ikke mindst en trafi ksikker skolesti til børnene. 

En central stiforbindelsen gennem Dueholm-kilen vil betyde en trafi ksikker rute for 

skolebørn og andre, der vil benytte faciliteterne ved det nye idræts- og institutionsområde. 

Der skal også sikres adgang fra de omkringliggende bolig- og byområder til den 

centrale stiforbindelse, så det bliver en naturlig vej at tage, selvom det ikke er den mest 

direkte. Dueholm-kilen gennemskæres af Næssundvej, hvilket kan løses ved etablering 

af stiforbindelser under Næssundvej, så bilister og bløde trafi kanter adskilles. 

’Ørodde-kilen’ – fra Østre anlæg til Skaldyrcenteret 

Via Østre Anlæg – den bynært anlagte park – er der fra centrum adgang til skovområdet 

på Ørodde med rekreative funktioner som tennisbaner, boldbaner og cricketbaner. 

På Ørodde fi ndes ligeledes Dansk Skaldyrcenter, vandrerhjemmet, en roklub og ikke 

mindst strandene på østsiden. 

Østre anlæg og stierne i skovområdet fremstår i dag noget nedslidte, men har potentiale 

til at rumme fremtidige hotspots – eksempelvis temastier som løberuter og naturstier 

og en naturlegeplads med aktiviteter for børn og voksne. Med en helhedsorienteret plan 

for Østre anlæg og Ørodde-kilen ville området fremstå som en ligevægtig medspiller i 

Byen set fra Mågevej 

Klubhuset ved den nye golfbane

Helheden - oversigtsplan 

[BYVÆKST - CENTEROMRÅDE] DE] 

[BYVÆKST - OFF. FORMÅL] 

[GYMNASIUM] 

[BYVÆKST - BOLIGER] 

[Busterminal] 

[BYVÆKST ] 


[STORPARCELLER?] 

+Vesterbro-Fruevej lukkes 

for tung trafik 



+forskønnelse af Nørrebro 

[PETANQUEBANER] +etablering af grønne stiforbindelser 

[SKOMAGERHUSET] 

[GL. GOLFBANE] 

[DUEHOLM - KILEN] 

[NY SØ] [DUEHOLM KLOSTER] 

[JUELSGÅRD - KILEN] 

+forskønnelse af Næssundsvej/ 

[SØSPORTSCENTER] 

ankomst fra Vilssundvej [SLAGTERIGRUNDEN] 

[DUEHOLM SKOLE] 

[MORSØ SPARKASSE ARENA] 

[FAARUP - KILEN] 

[NY GOLFBANE] 

[’DUEHOLMCENTERET’] 

+forskønnelse af Mågevej 

+dæmpning af trafik/ 

forskønnelse af Vesterbro-Fruevej 

[MARIELYST MARK] 

[UNDERVISNINGSSKOV] 

[SUNDHEDSCENTER] 

[STRAND] 

[MORSØ CAMPING] 

[ØSTRE ANLÆG] 

[JERNSTØBERIET] 

[UDVIDELSE AF CAMPINGPLADS] 

[ØRODDE - KILEN] 

[ROKLUB] 

[BOLIGER] 

[CRICKETBANER] 

[HAVNEN] 

[VANDREHJEM] 

etablering af havnesti+ 

[TEMASTIER] 

+xxxxx 

[ØRODDE] 

[SKALDYRCENTRET] 

[PRODUKTIONSANLÆG] 

Hot spots 

Fremtidige projektområder 

Projektforslag 

Veje 

Forslag til stiforbindelser 

Grøn forbindelse 

Grønne kiler 

Byvækstområder 

Fremtidig skovrejsning 

Trafikdæmpet vej 

’det grønne kryds’. 


Morsø Camping er velbesøgt og har brug for udvidelsesmuligheder, som også med fordel 

kunne placeres på de nuværende boldbaner, nu hvor mange sportsfaciliteter er rykket 

til idræts- og institutionsområdet sydvest for byen. På den måde styrkes campingpladsens 

attraktive placering i ly af skoven med direkte adgang og kig til Sallingsund. 

NORD-SYDGÅENDE KILER 

’Juelsgård-kilen’ – Den nye golfbane 

Fra den nye golfbane nord for byen strækker der sig en grøn kile ind til bebyggelsen 

ved Pilestrædet og Enghavevej. Dette område er generelt præget af våde områder og 

er i dag udpeget til landbrugsarealer. 

Området fritholdes for bebyggelse og skal fungere som en grøn korridor op til golfbanen, 

fremtidige boligområder og de naturskønne områder langs kysten nord for byen. 

’Faarup-kilen’ – Marielyst Mark 

Fra Marielyst Mark i syd strækker der sig en nord-sydgående kile ind til den tidligere 

slagterigrund. 

Faarup-kilens primære funktion er at skabe forbindelse til strandområderne syd for 

byen samt rumme grønne rekreative ruter fra boligområderne og ind til Dueholmcenteret 

og midtbyen. 

9


10 

HERLIGE ’HOTSPOTS’ 

Herlige ’hotspots’ er udtryk for byens primære attraktioner, fremtidige og nuværende 

tyngdepunkter - kulturelle, rekreative, naturmæssige osv. Støberigrunden og Skomagerhuset 

er to gode eksempler på hotspots. 

Hotspots’ene har været styrende for fastlæggelsen af masterplanens nye stiforbindelser. 

På den måde sikres der adgang til byens mange tilbud via trygge og fl ere steder 

grønne stiforbindelser. 

Hotspots’ene har også haft betydning for udpegningen af trafi kmæssige problemområder, 

forslag til vejes forskønnelse og optimering af fl ader og pladser, der skal sikre 

optimale forhold omkring byens hotspots. 

De herlige hotspots i Nykøbing – nuværende og fremtidige – skal bevares og styrkes 

for at medvirke til, at Nykøbing forbliver centerbyen på Mors med attraktive fritidstilbud 

HOTSPOT 

Støberigrunden 

Morsø Jernstøberi blev grundlagt 

i 1853 af den handelsuddannede 

N.A. Christensen. 

Morsø Jernstøberi dækkede 

oprindelig en grund på næsten 

fi re hektar midt i Nykøbing. 

Størsteparten af bygningsmassen 

er nu revet ned, men nogle 

af de mest markante bygninger 

er bevaret, og de restaurerede 

bygninger rummer i dag 

forskellige offentlige og private 

funktioner som f.eks. Morsø 

Folkebibliotek, Dansk støberimuseum 

en fi n bypark, en pænt 

anlagt parkeringsplads og et 

moderne plejecenter. 

. 

HOTSPOT 

Skaldyrcenteret 

Legeplads i parkanlæg – Roskilde (c) Hans Skou 

Skaldyrcenteret 

Dansk Skaldyrcenter er et offentligt støttet center for forsknings-, forsøgs- 

og udviklingsprojekter. Centerets formål er at fremme bæredygtigt opdræt, 

fi skeri og industriel forarbejdning af skaldyr. Centeret blev etableret i 2002 

med støtte fra Viborg Amt, Morsø Kommune, staten og EU.

Trærække ved Rådhuset Indkørsel til Løvbjergkarréen fra Vestergade 

Fodgængerovergang med ujævn overflade, der skærper bilisters opmærksomhed - Århus 

og oplevelser for alle. 


TRAFIK OG VEJE 

Den overordnede vejstruktur for Nykøbing Mors har i dag to primære problemområder, 

hvis løsningsforlag delvist omfattes af projektforslagene for nedslagspunktet Dueholmcenteret 

(Løvbjergkarrén) og slagterigrunden. 

Den ene problemstilling kommer til udtryk i området omkring Løvbjergkarréen. Her 

opleves mødet med midtbyen og vandet meget uoverskueligt, opsplittet og udefi neret. 

Det gælder især for den indkommende trafi k fra vest ad Næssundvej , hvor den krydser 

Vesterbro. Løvbjergkaréen fremstår ud mod Næssundvej som en åben parkeringsbagside 

uden en defi neret grænse eller kant ud mod Næssundvej/Jernbanevej og vandet. 

Isoleret set fungerer Limfjordsvej godt, men da Vesterbro/Fruevej er den mest direkte 

vej sydfra til midtbyen og havnen, er det den, bilisterne vælger som indfaldsvej, hvilket 

resulterer i høj trafi kbelastning. Samtidig fungerer Vesterbro/Fruevej i dag som skolevej 

– den oplagte vej fra midtbyen til Dueholmskolen. 

Skolebørn, lastbiler og personbiler mødes altså i krydset mellem Vesterbro og Næssundvej, 

som overordnet er meget uoverskueligt bl.a. pga. fl ere tilstødende veje tæt på 

krydset og en skarp vinkel i mødet mellem de to veje. 

Masterplanen defi nerer en overordnet vejstruktur, hvor Vesterbro/Fruevej friholdes for 

tung trafi k, der i stedet ledes vest om byen ud til Limfjordsvej. Vejforløbet justeres, så 

den tilsluttes Næssundvej vinkelret, foruden at den forskønnes og fartdæmpes – evt. 

med en fysisk forhindring for lastbiler. 

Herved kan krydset mellem Vesterbro og Næssundvej forenkles både i forhold til at 

skabe større trafi ksikkerhed og i forhold til at fordele trafi kken ud til de centrale destinationer 

som parkering, centerområde, havn, gågade mv. 

Jernbanevej er den eneste vejadgang for tung trafi k til midtbyen og havnen og spiller 

derfor en vigtig rolle for især erhvervshavnens fremtidige udvikling. På grund af denne 

trafi k fungerer Jernbanevej ligeledes som en markant barriere for forbindelser mellem 

midtbyen og havnen. 

Masterplanen foreslår en løsning, der tilgodeser den tunge trafi k såvel som de bløde 

trafi kanter ved at udpege områder, hvor der etableres sikre fodgængerforbindelser på 

tværs af Jernbanevej – eksempelvis ved at anlægge brede fodgængerovergange med 

11


12 

ujævne overfl ader (chaussésten el. lign.), der henleder bilisters opmærksomhed på 

fodgængere. 

STIFORBINDELSER 

Den eksisterende stiplan for Nykøbing skaber generelt smukke, varierede og sikre stier 

for byens fodgængere og cyklister. Der mangler dog fl ere steder sammenhæng mellem 

disse stier, eksempelvis i form af konkrete fysiske koblinger mellem brudstykkerne. 

Ligeledes bør der etableres stiforbindelser, der skal imødekomme skolebørnenes behov. 

Her tænkes især på de skolebørn, der i dag benytter Vesterbro/Fruevej som skolevej, 

og som skal over det belastede kryds ved Næssundvej og Vesterbro/Fruevej. 

Masterplanen fastlægger nye stiforbindelser, der primært tager udgangspunkt i byens 

grønne struktur og i at sikre og styrke forbindelsen mellem boligområder og centrale 

offentlige og rekreative destinationer og fritidstilbud. 

I tæt tilknytning til den grønne halvring udlægges en vigtig stiforbindelse mellem idræts- 

og institutionsområdet sydvest for byen og boligområderne i byens nordøstlige del. Fritidsaktiviteter 

og rekreative områder/hotspots ligger langs stiforløbet som perler på en 

snor, hvorved vejen til og fra skole gøres til et levende, aktivt, grønt og varieret forløb. 

Masterplanen peger altså på, at der dannes et overordnet sammenhængende stinet, 

der kan lede skolebørn og andre rundt mellem byens hotspots – fritidsaktiviteter, skole 

og arbejdspladser. Det skal være et stinet, hvor der er sikret trafi ksikkerhed og gode 

Vej på Ørodde 

Gangsti på Ørodde 

Gangsti ved den gamle golfbane

Forhindringer og brudte forløb langs havnekajen 

Strandvejen mod Skaldyrcentret 


tilgængelige forbindelsesmuligheder videre rundt i byen – et stinet, hvor kryds med 

trafi kerede veje, som især Næssundvej, optimeres i forhold til de bløde trafi kanter. 

VAND OG BY 

Havnestien 

Klosterbugtens form understreges af havn, strandvej og fl ere andre funktioner, der 

ligger, hvor vand møder land. På lange stræk langs kysten er der tæt kontakt til vandet 

– fysisk såvel som visuelt. Dog er adgangen til vandet ikke særlig veldefi neret. F.eks. er 

det ikke muligt, at gå langs vand- eller havnekant uden at møde forhindringer og uafsluttede 

belægningsforløb. 

Klosterbugten har behov for en samlende forbindelse, der skaber en let tilgængelighed 

og nærhed til vandet – en forbindelse der giver mulighed for, at man som fodgænger 

kan gå langs vandkantens landskabelige og by- og havnemæssige variationer og kvaliteter. 

Ligeledes er det vigtigt, at forbindelserne fra midtbyen og de andre omkringliggende 

områder er tydelige. 

Langs Strandvejen til Refshammer udlægges i masterplanen en sti, der markerer og 

forbinder hele havnekanten med den øvrige bugt og dermed skaber et varieret stiforløb 

langs bugt og havn – lige fra Skaldyrscenteret og de nye havneboliger i øst, forbi 

erhvervs- og fi skerihavnen til lystbådehavnen og Administrationsbygningen til Slagterigrunden 

i vest og endeligt strandengen langs boligområderne i syd. Stien kan eventuelt 

anlægges med skiftende belægning alt efter områdets karakter. 

En sådan forbindelse vil ligeledes danne grobund for at etablere forskellige aktiviteter 

langs bugten for på den måde at gøre miljøet ved vandet mere nærværende og attraktivt 

for byens borgere. Her tænkes især på de grønne områder syd for Dueholmcenteret 

og Slagterigrunden. 

BYVÆKSTOMRÅDER 

Ved etableringen af den nye golfbane er de planlagte byvækstområder nord for byen 

blevet inddraget, og der er derfor behov for, at alternative områder udpeges. 

Masterplanen udlægger nye byvækstområder, der alle kobler sig til de grønne kiler 

og derved sikrer rekreativ, naturmæssig og trafi kal nærhed og tilgængelighed. I de 

nye bolig-byvækstområder vil det være muligt at etablere store parceller på attraktive 

grunde med nærhed til vand eller natur. 

13


14 

INSPIRATIONSKATALOG 

Rød skulptur langs sø i naturområde 

Trafiklegeplads (c) Hans Skou 

Forskønnet bygade – Glostrup bymidte 

Cykel- og gangsti på stranden – Santa Monica Skulptur i park 

Legeplads – ’Fregatten’

Lys i ’Columbinehaven’ 

Legeplads i parkanlæg (c) Hans Skou 

Røde cykelbaner på vejen - Delft 

Trafikdæmpning og spærring for tung trafik – København 

Legeplads – Trekroner skole Cykel- og gangsti i grønne omgivelser Sti og gangbro ved sø – Avedøre 


Cykelsti i grønne omgivelser 

HELHEDEN 

15


16 

4. ’DUEHOLMCENTE- 

RET’(LØVBJERG-KARRÉEN) – SLAG- 

TERIGRUNDEN 

Løvbjergkaréen fremstår åben og opbrudt uden en klar grænse/kant ud mod Jernbanevej 

og den begyndende by- og havnestruktur. Hovedparten af karréens parkeringsarealer 

og butikkernes bagsider med affaldscontainere og tomme fl asker er placeret ud 

mod Jernbanevej, hvilket giver en meget rodet ’facade’ ud mod vejen. Karréens trinvise 

udvikling, samt rester af tidigere vejanlæg, har bevirket, at parkeringsarealerne består 

af fl ere forskellige belægningstyper, rester af fortov og kantsten, og det er generelt 

svært at orientere sig på som fodgænger. 

Dueholm Kloster ligger nordvest for karréen og er et værdifuldt historisk element for 

området. Bl.a. er der fra klosteret et fi nt kig ned mod vandet og mod Klostertorv, som i 

dag ikke understreges eller tages særligt hensyn til. 

Slagteriet er nedlagt, og nye funktioner skal etableres på grunden. Slagteriet ligger 

centralt i forhold til midtbyens begyndelse og er samtidig ’nabo’ til den opløste og åbne 

Løvbjergkarré. Med denne nye bymæssige situation er det oplagt at betragte Dueholmcenteret 

og de nye funktioner under ét og ligeledes sikre en kobling til de grønne 

områder langs vandet, som i dag sjældent anvendes. 

Jernbanevejs forløb markerer overgangen mellem den klassiske tætte bystruktur og 

havneområdets åbne fl ade med de solitære volumener som eksempelvis Administrationsbygningen 

og ældrecenteret Fjordglimt. Denne markante overgang forstærkes med 

en række træer langs Jernbanevej i forlængelse af de eksisterende træer foran Administrationsbygningen. 

Trærækken fortsættes langs Havnen og Strandvejen til den nye 

boligbebyggelse på havnen. 

Bortset fra på lystbåde- og erhvervshavnen er den førnævnte fl ade grøn med direkte 

adgang til vandet de fl este steder. Dette stærke grønne træk søger masterplanen at understrege 

og aktivt sætte i spil ved at foreslå, at den gamle slagterigrund for fremtiden 

skal fremstå som en grøn åben fl ade med fritliggende volumener. 

Høj 

Gasværksvej 

boliger/erhverv 

Næssundvej 

Vesterbro 

nyt byggefelt 

Højbro 

Vesterbro 

liberalt/offentligt 

erhverv 

boliger 

Dueholmgade 

sammenhængende plan for 

Algade karréen med 

tværgående forbindelser 

Maagevej 

Aagade 

P Klostertorv 

P 

fakta 

Løvbjerg 

festplads 

facadebyggelinie 

Jernbanevej 

busstop 

visuel barriere med en 

skulpturel udformning 

porteffekt 

direkte kontakt til 

vandet og den grønne 

flade 

Punktnedslag – Dueholmcenteret, slagterigrunden, Algade-karréen 

Opelgrunden 

Grønnegade 

Lilletorv 

Algade 

busstop 

Kirketorvet 

trærække markerer overgangen 

mellem den tætte by og 

fladen mod vandet

Løvbjergkarréen set fra Jernbanevej 

Udsnit – Dueholmcenteret 

Principskitse - sammenhæng i midtbyen 

Parkering ved Løvbjergkarréen 


FLADEN 

Dueholmcenteret er mange besøgendes første møde med byen – området skal kunne 

byde velkommen og lede videre til byens andre destinationer. Dueholmcenteret ligger 

som et naturligt vestligt ankerpunkt for enden af gågadeforløbet – og med en fremtidig 

udvikling af slagterigrunden skal centeret ligeledes formidle overgangen til dette nye 

område. 

Der fi ndes fl ere forskellige ejere i området ved Duholmcenteret, og det er derfor vigtigt, 

at der opnåes en fælles vision for området og en fælles interesse i at bidrage til byens 

udvikling – eksempelvis igennem et samarbejde om en helhedsorinteret plan for området. 

For at skabe optimale forhold for de parkerende såvel som for fodgængere, der passerer 

igennem Dueholmcenteret, søger masterplanen en løsning af Løvbjergkarréens 

opbrudte form ved at ’rydde op’ på fl aden. Ved at betragte parkeringsarealerne som 

ét fælles rum kan der arbejdes hen imod en optimeret parkeringsplads med gode og 

overskuelige parkeringsforhold og ikke mindst veldefi nerede og læsbare fodgængerforbindelser, 

der leder til de forskellige omkringliggende butikker, samt videre til byens 

destinationer. Sådanne fodgængerforbindelser kan udformes som farvede ’baner’ i 

belægningen eller som ’baner’ med et skift i belægningsmønster (se idékatalog på side 

17


18 

20-21). 

TRAFIK 

Som beskrevet i afsnittet ’Helheden – Trafi k og veje’ fremstår området i dag som en meget 

uoverskuelig vejstruktur, der gennemtrænger og opdeler området i mange forholdsvis 

små enheder. 

Masterplanen søger at forenkle områdets vejstruktur: 

Fruevej/Vesterbro trafi kdæmpes, og krydset Næssundvej-Vesterbro afl astes 

Krydset Næssundvej-Vesterbro rettes op 

Broen lukkes. Indkørsel til Dueholmcenterets parkeringsarealer sker via 

Vesterbro og Vestergade 

Mågevej tilsluttes Fruevej over den sydlige del af slagterigrunden, og den 

trafi kale barriere mellem slagterigrund og vand fjernes 

VOLUMENER 

Masterplanen udlægger to byggefelter ud til Vestergade nord for karréen. De skal indramme 

og markere den historiske by-akse og kigget ned til havnen fra Dueholm Kloster. 

Der udlægges ligeledes et byggefelt til erhvervs- og boligmæssige formål – med en 

bygningshøjde på maks. 3 etager – nord for Næssundvej. Byggefeltet afgrænses mod 

vest af Vesterport og mod øst af byaksen – en afgrænsning der sikrer et kig både ind 

mod klosteret og ud mod vandet. 

På arealet vest for Vesterbro gives der ligeledes mulighed for bebyggelse til erhvervs- 

og boligmæssige formål. Byggefeltet følger op på den eksisterende bygningsstruktur for 

det tilstødende boligområde, og masterplanen foreslår, at der fastsættes retningslinjer 

for bygningshøjder og facadebyggelinjer, der kan være med til at defi nere gaderummet 

ud mod Vesterbro og Højbro. 

På den gamle slagterigrund syd for Næssundvej udlægges et byggefelt med mulighed 

for etablering af offentligt (service-)erhverv. Byggefeltet afgrænses af Vesterbro og 

Næssundvej. Den tilladte bygningshøjde fastsættes ligeledes til 3 etager. Disse to bygningsvolumener 

på hver sin side af vejen, der hermed gives mulighed for, kan fremstå 

som en slags ’byport’ eller markering af byens begyndelse. 

Slagterigrunden ligger på et centralt omdrejningspunkt i byen – både i forhold til det 

grønne træk langs bugten og i forhold til forbindelsen mellem den sydlige bydel og 

Principskitse – trafik 

Løvbjerg 

Mågevej Det gl. slagteri 

Kig mod vandet fra slagterigrunden

Grønnegade/Algadekarréen 

Opelgrunden 

midtbyen. 


Som tidligere nævnt skal området omkring den gamle slagterigrund fremstå med en 

grøn åben fl ade, når nye funktioner placeres på grunden. Placeringen af de fremtidige 

volumener skal sikre visuel forbindelse og fysisk tilgængelighed fra de bagvedliggende 

boligområder, så det samlede område kan fungere som et offentligt tilgængeligt og 

attraktivt grønt område. Ligeledes er det oplagt at ’trække vandet ind’ fra bugten og integrere 

det i en ny bebyggelse. Med Mågevejs nye vejføring ind mod Vesterbro gives der 

gode muligheder for at indarbejde et sådan vandelement. 

ALGADEKARRÉEN 

Bebyggelsesstrukturen for Algadekarréen kan karakteriseres som gennemført ’tværgående’ 

i overensstemmelse med matriklernes udformning. Det er tydeligt, at karréen 

orienterer sig mod syd mod gågaden og derfor har lagt ryg til Grønnegade og erhvervsområdet 

nord for karréen. Karréens facade ud mod Grønnegade er usammenhængende 

og opløst, og fl ere steder er der kig ind til baggårdsarealerne for Algades bebyggelse. 

Strukturen er udtryk for en historisk omstændighed, der fortsat er til stede, nemlig 

gågadens status som primær salgsgade, der skal forsynes fra omkringliggende og 

tilstødende baggårde. Grønnegades gadeprofi l fremstår lettere opløst på begge sider af 

gaden i kraft af karréens bagside ud mod Grønnegade og en forholdsvis åben bygningsstruktur 

på gadens nordlige side. 

Masterplanen søger så vidt muligt at understrege den struktur, der kendetegner karréen 

i dag, ved at angive retningslinier for eventuel ny bebyggelse. Derudover viser masterplanen 

et princip for, hvordan der kan skabes intern forbindelse på langs af karréen 

og dannes en bedre intern sammenhæng for bebyggelsen. 

På langs af karréen og over de tværgående matrikelgrænser anlægges én sammenhængende 

parkerings- og baggårdsfl ade, hvorved der opstår ét eller fl ere større nye 

gårdrum i karréen, uden at den eksisterende tværgående bygningsstruktur brydes. 

Som ved Dueholmcenteret markeres ganglinjer ved belægningsskift eller kontrastfarver 

i belægningen, og der skabes en klar og læsbar ganglinje fra Grønnegade, hvor der er 

forbindelse op til Dueholm-kilen, tværs gennem Algadekarréen, Dueholmcenteret og til 

et nyt attraktivt område ved den gamle slagterigrund. 

19


20 


Boliger ved vandet – Helsingborg 

Volumener på den grønne fl ade – Kalundborg 

Udeservering i gårdrum – Fünf Höfe, Berlin 

Grøn fl ade med markeret sti – München 

Grøn oase i gårdrum – Paris 

Porteffekt ved Den sorte diamant – København 

Ganglinier i belægningen – Holland

Optegninger på fl aden – Holland 

Alternativ optegning af p-pladser – Prismet, Århus 


DUEHOLMCENTERET. SLAGTERIGRUNDEN OG ALLÉGADEKARRÉEN 

Fodgængerforbindelse markeret med belægningsskift – Holland Fodgængerovergang – Thisted 

Vandet er inddraget i arkitekturen – KulturØen i Middelfart 

21


22 

5. LYSTBÅDEHAVN – ERHVERVS- 

HAVN 

– RUTEBILSTATION 

Havneområdet hele vejen langs Strandvejen og Jernbanevej er under udvikling. Der er 

etableret nye boliger i vest ved Strandvejen, erhvervshavnen rummer fl ere velfungerende, 

havnerelaterede erhvervsvirksomheder, rutebilstationen skal fl yttes fra den centrale 

del af havnen, og lystbådhavnen står over for udviklingen af et søsportscenter. 

Masterplanen opsætter overordnede retningslinjer for denne udvikling i forhold til trafi k, 

fodgængeforbindelser, kontakten til midtbyen og omdannelsen af rutebilstationen. 

HAVNETORV 

I forbindelse med fl ytningen af rutebilstationen foreslås området omdannet til et nyt 

havnetorv – et havnetorv med plads til markeder, festivalarrangementer eller blot ophold 

ved havnens aktive miljø. Havnetorvet skal være en del af sammenhængen mellem 

byens øvrige torve og pladser og gågademiljøet ved Algade. 

For at skabe et nærmiljø, der opfordrer til ophold og aktiviteter, er det nødvendigt at 

indtænke beplantning i projektforslaget for Havnetorvet. 

TRAFIK 

Adgang til erhvervshavnen samles i én adgangsvej lige syd for Morsø Turistbureau i 

den gamle toldbygning, hvor rutebilstationen ligger i dag. Herfra er der ligeledes adgang 

til restauranten og den nye bygning syd for Havnetorvet. 

Adgang til lystbådehavn og et nyt søsportscenter samles i adgangsvejen umiddelbart 

vest for Administrationsbygningen. Rutebilstationen fl yttes ud til idræts- og institutionsområdet 

ved Limfjordsvej, og den gamle rutebilplads på havnen omdannes til det nye 

havnetorv. 

Det eksisterende busstoppested på Jernbanevej syd for toldbygningen bevares, og der 

forventes etableret et nyt stoppested ved Rådhustorvet i forbindelse med muligheden 

for at lade busser køre væk fra havnen via Nygade. 

Der udlægges en ny parkeringsplads ved henholdsvis lystbåde- og erhvervshavn, 

mens den eksisterende parkeringsplads ved Administrationsbygningen udvides. 

Erhvervshavnen 

Gangbro ved nye havneboliger 

Principskitse - by- og havnestruktur

usstop 

P 

Nygade 

samlet belægningsplan for 

havnen, Kirkegade og 

Jernbanevej mod Rådhustorvet 

Kirketorvet 

Kirkegade 

Jernbanevej 

Punktnedslag - havneområdet 

udvidet 

p-plads 

busstop 

Pakhustorvet 

P 

P 

P 

butik 

P 

busstop 

båd-plads 

nyt havnetorv 

søsportscenter 

erhvervshavn 

siddetrin mod vandet 

sejlklub 

feriehotel 

Havnen 

udvidelse af restaurant 

udvidelse af 

lystbådhavn 

Strandvejen 

boligbebyggelse 


trærække fortsættes 

langs Jernbanevej, 

Havnen og Strandvejen 

23


24 

VOLUMENER 

Med masterplanen videreføres princippet om de solitære bygningsvolumener på fl aden. 

Toldbygningen fritlægges/frigøres fra den gamle rutebilstation, der nedlægges og erstattes 

af en mindre parkeringsplads . Derved bliver det toldbygningen og restauranten, 

der ligger som de primære og mest markante bygninger ud til det nye havnetorv. 

Bygningen syd for torvet, der i dag rummer en restaurant, foreslås udvidet mod øst. For 

at sikre visuel kontakt fra torvet til miljøet omkring lystbådehavnen er det tilrådeligt, at 

udvidelsen fremstår som en separat bygning placeret med afstand til den eksisterende 

bygning – alternativt med en åben stueetage med mulighed for passage via en port eller 

kig gennem glasfacader. 

For at skabe nye attraktive muligheder for ophold langs vandet foreslåes et langt sydvendt 

siddetrin, der etableres langs den sydlige havnekant ud for restauranten. 

Det nye søsportscenter, der planlægges ved lystbådhavnen, kan blive et nyt tyngdepunkt 

og en storslået afrunding på lystbådehavnen. 

SAMMENHÆNG MED MIDTBYEN 

Havneområdet skal koble sig på de primære, eksisterende gangfl ader i midtbyen og 

skal videreføre og ’afslutte’ dem i et nyt havnetorv og opholdsmuligheder ved lystbådehavnen. 

Refshammer

Jernbanegade Nye boliger ved havnen 

Byen set fra Strandvejen Området ved den eksisterende rutebilstation 


25


26 


Toldbodplads ved overgangen mellem by og havn – Aalborg Havnefront 

Boliger ved kysten – Kalundborg 

Aktivitetssti langs vandet – Helsingborg 

Direkte adgang til vandet – Aalborg Havnefront 

Træer definerer pladsens rumlighed og skærmer mod vind – Helsingborg

Grussti med siddeplint – Middelfart 

Udeservering ved vandet – KulturØen, Middelfart 


LYSTBÅDEHAVN OG ERHVERVSHAVN 

P-plads tilpasset konteksten med naturmaterialer – KulturØen, Middelfart Trærække indgår som skulpturelt element – Glostrup Bymidte 

27


28 

6. INDSATSOMRÅDER 

Masterplanen peger på følgende indsatsområder uden prioriteret rækkefølge. Det er 

projektforslag, der enten allerede er kommet ind, eller projektforslag, som er udsprunget 

af masterplanens overordnede tanker og idéer: 

Forskønnelse af indfaldsveje 

Trafi kdæmpning på Vesterbro/Fruevej – skabe sikker skolevej 

Naturgenopretningsprojekt ved den gamle golfbane – etablering af sø og 

rekreative stier, herunder sikring af cyklister og fodgængeres krydsning af 

Næssundvej 

Etablering af havnesti – mulighederne for en sti langs hele Klosterbugten fra 

Skaldyrscenteret til Refshammer 

Problemstilling omkring ejendom ved Slagterigrunden/Mågevej – privat 

ejendom i landzone 

Opgradering af stinet – sikre sammenhæng i stinettet med fokus på adgang 

til og i grønne kiler og til Dueholmskolen 

Interessentinddragelse 

Helhedsplan for idræts-og institutionsområdet ved Dueholmskolen 

Strandvejen på Ørodde

+Vesterbro-Fruevej lukkes 

for tung trafik 

Trafikdæmpet vej 

Fremtidig skovrejsning 

Byvækstområder 

[FAARUP - KILEN] 

Grønne kiler 

Grøn forbindelse 

Forslag til stiforbindelser 

[MARIELYST MARK] 

+xxxxx 

Projektforslag 

Veje 

Fremtidige projektområder 


Hot spots 

[MORSØ SPARKASSE ARENA] 

[Busterminal] 

[DUEHOLM SKOLE] 

[GYMNASIUM] 

[PRODUKTIONSANLÆG] 

[BYVÆKST - OFF. FORMÅL] 

+dæmpning af trafik/ 

forskønnelse af Vesterbro-Fruevej 

[SKALDYRCENTRET] 

+forskønnelse af Mågevej 

[BYVÆKST - CENTEROMRÅDE] DE] 

+forskønnelse af Næssundsvej/ 

ankomst fra Vilssundvej 

[SLAGTERIGRUNDEN] 

[SØSPORTSCENTER] 

[ØRODDE] 

[’DUEHOLMCENTERET’] 

[BYVÆKST ] 

[HAVNEN] 

etablering af havnesti+ 

[TEMASTIER] 

[VANDREHJEM] 

[CRICKETBANER] 

[BOLIGER] 

[ROKLUB] 

[NY SØ] 

[DUEHOLM KLOSTER] 

[ØRODDE - KILEN] 

[DUEHOLM - KILEN] 

[GL. GOLFBANE] 

[UDVIDELSE AF CAMPINGPLADS] 

[ØSTRE ANLÆG] 

[JERNSTØBERIET] 

[STORPARCELLER?] 

[MORSØ CAMPING] 

[PETANQUEBANER] +etablering af grønne stiforbindelser 

[SKOMAGERHUSET] 

+forskønnelse af Nørrebro 

[JUELSGÅRD - KILEN] 

[STRAND] 


[SUNDHEDSCENTER] 

[NY GOLFBANE] 

[UNDERVISNINGSSKOV] 




29

masterplan for nykøbing mors - Morsø Kommune - Kommuneplan ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?