AFGØRELSE i sag om Egedal Kommunes afslag på bibeholdelse af ...

05. april 2011 J.nr.: NMK-31-00066 og J.nr. NMK-501-00016 Ref.: bol
Rentemestervej 8
2400 København NV
Telefon: 72 54 10 00
nmkn@nmkn.dk
www.nmkn.dk
AFGØRELSE
i sag om Egedal Kommunes afslag på bibeholdelse af udført tilbygning til garage/udhusbygning
og påbud om fjernelse heraf på matr. […], del af Buresø
efter planlovens § 35, stk. 1, og naturbeskyttelseslovens § 16.
Natur- og Miljøklagenævnet ophæver Egedal Kommunes afgørelse af 17. maj 2010, hvormed kommunen
har meddelt afslag på ansøgning om dispensation fra søbeskyttelseslinje og om landzonetilladelse
samt påbud om lovliggørelse af en opført tilbygning til en garage/udhus.
Sagen hjemvises til fornyet behandling i Egedal Kommune.
Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed, jf. § 17 i Lov om Natur- og Miljøklagenævnet 1 . Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen
skal være anlagt inden 6 måneder, jf. naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1 og planlovens § 62, stk. 1.
Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. § 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet.
1 Lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Natur- og Miljøklagenævnet med senere ændringer.

Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet
Sagen drejer sig om en tilbygning på 27,4 m² i 1½ plan til en garage/udhus fra 1914, ombygget i
1930´ne, som ligger på matr.nr. […], del af Buresø ud for matr.nr. […], der er omfattet af lokalplan
nr. 8.5.03, sommerhusområde ved Buresø vedtaget af Stenløse Byråd den 30. oktober 1991. Matr.nr.
[…], er ikke omfattet af lokalplan 8.5.03.
Det gøres især gældende, at påbuddet er ugyldigt, fordi klager har haft en berettiget forventning
om, at tilbygningen kunne opretholdes. Der henvises til, at en myndigheds ret til at forlange fysisk
lovliggørelse efter et indrettelsessynspunkt kan fortabes efter en vis tid, idet den tidsmæssige udstrækning
deraf afhænger af styrken af myndighedens beskyttelsesinteresse, jf. MAD 2007.995. Det
anføres, at der til udhuset altid har eksisteret et das, hvortil kommer, at kommunen siden 1980, og i
hvert fald siden 1996, har været bekendt med tilbygningen i dens nuværende form. Endvidere har
tidligere Stenløse Kommunes kloakafdeling i slutning af 1980´ne etableret spildevandskloak via
pumpestation til den pågældende tilbygning. Den 13. december 2000 meddelte Stenløse Kommune
ejerne, at pumpestationen efter anmodning herom vil blive tilsluttet den 18. december 2000, så
afledning af spildevand for wc og vaskehus i eksisterende udhus på opgrødeareal kan gennemføres.
Klagerne vedlægger brev af 2. oktober 1997 fra tidligere Frederiksborg Amt, hvormed amtet efter
anbefaling fra Allerød Kommune, meddelte en tidsbegrænset tilladelse til at anvende garagen som
sommerhus indtil den 31. december 1999, hvorefter bygningen skulle være fraflyttet og fjernet.
Endvidere vedlægges brev af 21. juni 2000 fra amtet, hvormed amtet frafalder den del af amtets
afgørelse af 2. oktober 1997, som angik fjernelse af bygningen, idet amtet havde erkendt, at bygningen
ikke kunne fjernes, da den havde eksisteret siden 1930´ne. Samtidig fastholdt amtet sin afgørelse
om, at garagebygningen ikke måtte anvendes til beboelse, hvilket ville blive tinglyst på matriklen.
Hertil kommer, at det af dagsorden for planudvalgets møde af 4.december 2006 om garagebygningen
fra 1914, som var vedlagt kommunens brev af 18. december 2006, hvormed kommunen meddelte
dispensation fra søbeskyttelseslinje til opførelsen af et erstatningssommerhus på matr.nr. […]
fremgår: ” Bygningen kan ikke kræves fjernet som angivet af amtet, da det er dokumenteret, at den
har været på stedet fra begyndelsen af forrige århundrede, men den ændrede anvendelse og indretning
med toiletbygningen skal lovliggøres”. På denne baggrund var det klagernes opfattelse, at
sagen var afklaret og de faktiske forhold i orden. Først ved brev af 28. oktober 2009 skrev Egedal
Kommune, at ejerne skulle fremsende en bekræftelse på, at anvendelsen af den eksisterende garage
i flodemålsarealet til bolig var bragt til ophør, herunder fjernelse af vvs- og kloakinstallationer til
vask- og toilet.
Tilbygningen indeholder toilet og bad i stueplan og et opholdsareal på 1. sal. Klager oplyser, at det
samlede bygningsareal efter tilbygningens opførelse er 49,43 m²: 33,67 m² udhus, 11.80 m² tilbygningens
stueareal og 3,96 m² opholdsareal på 1. sal. Kommunen oplyser, at det samlede bygningsareal
er 61,1 m²: 33,67 m² udhus, 21,30 m² tilbygningens stueareal og 6,10 m² opholdsareal på 1.
sal.
Der er således efter klagernes opfattelse gået ikke blot en vis tid, men lang tid. Samlet er det klagernes
opfattelse, at myndighedens beskyttelsesinteresse i dette konkrete tilfælde må vige for klagernes
indrettelsessynspunkt. Dette særligt når henses til klagernes gode tro og håndteringen af
sagen hos myndighederne.
2

Afgørelsen er påklaget til Naturklagenævnet. Sagen er pr. 1. januar 2011 overført til Natur- og Miljøklagenævnet
2 .
Sagens oplysninger
Kommunen har meddelt afslag til lovliggørelse af tilbygningen, idet tilbygningen sammen med den
eksisterende garagebygning fremstår som et mindre sommerhus, som er dominerende ved søbredden.
Tilbygningen er påbudt fjernet inden for ½ år.
Af kommunens afgørelse fremgår det bl.a., at daværende Stenløse Kommune i juli 1996 bliver gjort
bekendt med, at der på ejendommen var udført en om- og tilbygning til garagebygningen, at der ved
tilsynet i 1996 på ejendommen var et sommerhus, som anvendtes til udhus og en ombygget/tilbygget
garagebygning (den aktuelle), som anvendtes til boligformål, hvortil der ikke sås at
foreligge diverse tilladelser, at den daværende ejer i 1996 søgte om tilladelse til bibeholdelse af
garagebygningen opført i 1963, samt godkendelse af tilbygning med badeværelse og toilet, at amtet,
der var zonemyndighed for såvel Stenløse som Allerød Kommuner, (med brev af 2. oktober 1996)
krævede byggeriet (fraflyttet og) fjernet inden den 31. december 1999, og at de nuværende ejere er
bekendt med den verserende lovliggørelsessag.
Kommunen har i anledning af det af klagerne anførte vedrørende den tid, der er forløbet siden kommunen
blev bekendt med tilbygningen, oplyst, at kommunen ikke har kunnet behandle sagen eller
træffe afgørelse på grund af usikkerhed om kommunegrænsen mellem Stenløse og Allerød Kommuner,
og at ejer/forhenværende ejer under hele forløbet har været bekendt med, at det ulovlige
forhold krævede lovliggørelse. Kommunen har afventet byggeriet af sommerhus før påbud om lovliggørelse.
Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse
Det følger af planlovens § 51, at tilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort –
enten fysisk eller retligt – medmindre forholdet er af underordnet betydning. Forpligtelsen til at
kræve lovliggørelse indtræder, når kommunen får kendskab til et muligt ulovligt forhold gennem
henvendelser, klager, eller på anden måde. Forpligtelsen kan dog være bortfaldet, enten fordi myndighederne
har udvist passivitet på en sådan måde, at forholdet nu må anses for lovligt, eller fordi
der er forløbet meget lang tid siden forholdets etablering.
Det er i nævnets praksis antaget, at kommunens ret til at forlange fysisk lovliggørelse kan fortabes,
når der er gået en vis længere tid. Der er ikke i planloven eller naturbeskyttelsesloven fastsat en frist
inden for hvilken kommunen i lovliggørelsessager skal have truffet afgørelse eller have foretaget
2
Jf. lov nr. 484 af 11. maj 2010 om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love
samt lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Natur- og Miljøklagenævnet som ændret ved lov nr. 1608 af 22. december 2010.
3

nærmere angivne sagsbehandlingsskridt. Retten til at håndhæve et ulovligt forhold kan imidlertid
bortfalde efter en vis tid, hvis myndighederne har udvist passivitet.
Ved bedømmelsen af, om kommunens krav på lovliggørelse må anses for bortfaldet ved passivitet,
må der – foruden den forløbne tid – lægges vægt på, om borgeren har haft grund til at indrette sig i
tillid til, at kravet ikke vil blive gjort gældende, og om det kan bebrejdes kommunen, at kravet ikke
er blevet rejst på et tidligere tidspunkt.
Der er i denne sag tale om at kommunen i 1996 konstaterede, at der uden tilladelser og med henblik
på anvendelse til boligformål var foretaget en mindre om- og tilbygning til en eksisterende garagebygning
beliggende i landzone og inden for søbeskyttelseslinje. Spørgsmålet om lovliggørelse af
forholdet har herefter verseret hos myndighederne – amtet og kommunen – i mere end 10 år, uden
at der af disse i denne periode er taget endeligt skridt til fysisk eller retlig lovliggørelse af forholdene.
Inden for samme periode er der endvidere ved kommunens foranstaltning blevet etableret spildevandsafledning
fra tilbygningen gennem det kommunale kloaksystem.
Årsagen til sagens lange forløb har ifølge det af kommunen oplyste blandt andet været, at der har
hersket usikkerhed om den nøjagtige beliggenhed af kommunegrænsen og dermed om, hvilken
kommune, der var myndighed i sagen.
Under disse omstændigheder finder nævnet, at myndighedens interesse i at håndhæve beskyttelsesbestemmelserne
i lovgivningen bør vige for hensynet til ansøgers forventning om myndighedernes
accept af en fortsat anvendelse af bygningen til det pågældende formål.
På denne baggrund finder Natur- og Miljøklagenævnet, at Stenløse Kommunes afgørelse bør ophæves
og sagen hjemvises til kommunen med henblik på meddelelse af henholdsvis landzonetilladelse
og dispensation fra søbeskyttelseslinje.
Gorm Møller
Ankechef
/
Birgitte Olesen
Sagsbehandler
4