Polarfronten 2006 – 2

Kviksølv i bjørnehår
En analyse af isbjørnehår viser, at kviksølvindholdet har været på vej ned i Østgrønland siden 1970’erne, mens det stadig
stiger i Vestgrønland. Desuden viser undersøgelsen, at indholdet i dag er omkring 14 gange højere end i 1300-tallet.
Kviksølv er et af de tungmetaller, som
kan transporteres over store af stan de
fra de industrialiserede områ der på kloden
til Arktis, hvor det bli ver op ho bet i
miljøet og trænger ind i fø de kæ den. Under
søgelser viser, at de øverste led i fødekæden
som sæler, hvaler, is bjørne og
mennesker ophober store koncentrationer
af tungmetaller, og at især de organiske
kviksølvsforbindelser kan give
ska der på centralnervesy stemet.
Nu har forskere fra bl.a. Afdeling for
Arktisk Miljø på Danmarks Mil jø un dersøgelser
analyseret kviksølvindholdet i
omkring 400 isbjørnehår for at finde ud
af, hvordan belastningen har udviklet
sig de seneste 100 år.
To tendenser
Resultaterne viser, at kviksølvkoncentrationerne
i Østgrønland fra 1892-1973 er
steget med 3,1% om året, mens der fra
1973-2001 har været tale om et fald på
omkring 1% om året. Det er i god overensstemmelse
med bl.a. norske undersøgelser,
som tyder på, at kviksølvindholdet
i det østlige område er faldet betragteligt
de seneste 20 år.
For Nordvestgrønland peger undersøgelsen
på, at der fra 1920-1991 har været
en stigning på ca. 2% om året, og at
den stigende tendens er fortsat efter
1970’erne. Selvom der er behov for flere
prøver for Nordvestgrønland, tyder andre
undersøgelser på, at tendensen er
korrekt. Efter offentliggørelsen af resultaterne
er der i øvrigt i samarbejde med
Grønlands Naturinstitut indsamlet hår,
som kan vise, om stigningen er fortsat
de seneste 15 år.
Biolog og seniorforsker Rune Dietz
fortæller, at forskellene mellem Nordvestgrønland
og Østgrønland hænger
sammen med de forskellige kilder til
kviksølvforureningen i de to områder:
- Faldet i Østgrønland afspejler, at
over gangen fra kulfyring til rene re kraft-
værker og til alternative ener gi kilder
har begrænset udledningen be trag teligt
si den 1970’erne i Eu ro pa og Nordameri
ka. Omvendt hæn ger de øgede kviksølvmængder
i Nord vestgrønland sammen
med, at store mængder nu bliver
udledt i Kina og andre industrialiserede
områder i Asien.
To hår fra 1300-tallet
To isbjørnehår fra 1300-tallet, som stammer
fra udgravningen af en boplads i
Nuulliit i Nordvestgrønland, har vist sig
meget værdifulde. De er blevet brugt
som referencepunkt for en historisk
sam menligning.
- En sammenligning viser, at de hø jeste
kviksølvskoncentrationer fra Østog
Vestgrønland i den undersøgte periode
er 14 gange højere end kon cen trationerne
i hårene fra 1300-tal let, for tæller
Rune Dietz. Det betyder, at 93% af
kviksølvsforureningen i nyere tid er et
resultat af menneskeskabte aktiviteter,
og at kun 7% stammer fra den naturlige
tilstedeværelse af kviksølv i naturen.
Nye undersøgelser på vej
Som omtalt er der stadig huller i den
tidslinje, som skal give det forkromede
overblik over udviklingen af kviksølv i
den arktiske natur, men Rune Dietz og
hans kolleger har en række nye initiativer
på bedding, som vil give et bedre
og mere fyldestgørende billede.
Blandt andet har man fået fat i en
ren guldgrube bestående af 5000 hårprøver
fra 13 canadiske forvaltnings om råder,
som vil kunne kaste lys over den
En række genstande fra Nationalmuseet viste sig
ikke at kunne bruges, fordi der i forbindelse med
konserveringen var brugt kviksølv. Det gjaldt bl.a.
denne lusefanger med Isbjørnehår.
Foto: Rune Dietz
tidsmæssige udvikling af kviksølv forure
ningen over de seneste 40 år. Det
bli ver undersøgt under Det In ter na tionale
Polarår (IPY), hvor isbjørnen indgår
sammen med en lang række andre arktiske
arter i et omfattende samar bejdsprojekt
på tværs af de arktiske landegrænser.
Af Poul-Erik Philbert
Kontakt: Rune Dietz, DMU, rdi@dmu.dk,
4630 1938
11