kloakering af 3000 sommerhuse

Odsherred Kommune 

Miljøvurdering af 

TILLÆG NR. 5 TIL GÆLDENDE SPILDEVANDSPLANER 

FOR TIDLIGERE DRAGSHOLM, NYKØBING-RØRVIG 

OG TRUNDHOLM KOMMUNER 

Kloakering af ca. 3.000 sommerhuse ved 

Sejerø Bugt, 2011-2014 

Oktober 2010 

Udgivelsesdato : 

Projekt : 

Udarbejdet af : Natur & Miljø, Odsherred Kommune og 

Simon Grünfeld, Grontmij I Carl Bro. 

Godkendt/KS : Rasmus Kruse Andreasen, Odsherred Kommune

Odsherred Kommune - Miljøvurdering af Tillæg nr. 5 til gældende spildevandsplaner 

Side 2 

INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 

1 RESUME 5 

2 INDLEDNING 6 

2.1 Miljøvurderingens afgrænsning/scoping 6 

2.2 Forholdet til anden planlægning 8 

3 BESKRIVELSE AF PLANEN 9 

3.1 Overordnet løsning 9 

3.2 Ændrede belastningsforhold 9 

Belastningsopgørelse før og efter kloakering 10 

3.3 Afskærende ledningssystem og pumpestationer 12 

3.4 Oppumpning af grundvand i anlægsfasen 12 

3.5 Belastning af Gærde Å og Sejerø Bugt i anlægsfasen 13 

4 NATURBESKYTTELSESINTERESSER OG MILJØSTATUS 15 

4.1 Internationale naturbeskyttelsesområder – Sejerø Bugt og Korevlerne 15 

Habitatområde nr. 135 18 

4.2 Bilag IV-arter 20 

4.3 Vandløb 20 

4.4 Søer 22 

4.5 Grundvand 23 

4.6 Naturområder 23 

4.7 Kulturhistoriske forhold 24 

5 VIDEN OM MULIGE PÅVIRKNINGSTYPER 25 

5.1 Øget udledning af næringsstoffer, E. coli og organisk stof fra Højby Renseanlæg 25 

5.2 Øget hydraulisk belastning og sedimenttransport i Gærde Å som følge af 

udledning fra Højby Renseanlæg 27


Side 3 

5.3 Øget ferskvandsudledning til Korevlerne ved oppumpning af grundvand i 

anlægsfasen 28 

5.4 Øget udledning af næringsstoffer og E. coli i forbindelse med oppumpning af 

grundvand i anlægsfasen 28 

5.5 Øget hydraulisk belastning og sedimenttransport i Gærde Å som følge af 

oppumpning af grundvand i anlægsfasen 29 

5.6 Okkerudvaskning i forbindelse med oppumpning af grundvand i anlægsfasen 30 

5.7 Dræning, udtørring og risiko for sætninger i anlægsfasen 31 

5.8 Konklusion 31 

6 NATURA 2000-KONSEKVENSVURDERING 32 

6.1 Naturtyper i habitatområde nr. 135 34 

6.2 Arter i habitatområde nr. 135 og fuglebeskyttelsesområde nr. 94 35 

6.3 Bilag IV-arter 36 

6.4 Samlet vurdering 37 

7 MILJØVURDERING AF ØVRIGE NATURVÆRDIER 38 

7.1 Vandløb 38 

7.2 Søer 38 

7.3 Grundvand 38 

7.4 Badestrande 39 

7.5 Naturområder 39 

7.6 Kulturhistoriske forhold 40 

7.7 Jordforurening 41


Side 4 

8 MILJØVURDERING AF ALTERNATIVER 42 

9 KUMULATIVE EFFEKTER 43 

10 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER 43 

11 OVERVÅGNING 44 

12 KONKLUSION 44 

13 REFERENCER 44 

BILAG: 

1. Odsherred Kommunes scoping af ”Tillæg nr. 5 til de gældende spildevandsplaner” 

2. Udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. 135 og fuglebeskyttelsesområde nr. 

94


1 RESUME 

Side 5 

Odsherred Kommune har besluttet at udarbejde et Tillæg nr. 5 til de gældende 

spildevandsplaner med henblik på kloakering af ca. 3.000 sommerhuse beliggende 

ved Sejerø Bugt. Planen medfører en afvikling af funktionsdårlige nedsivningsanlæg 

på sommerhusejendomme, som i stedet skal have renset spildevandet centralt på 

Højby Renseanlæg. 

Odsherred Kommune har besluttet, at der skal laves en Natura 2000-konsekvensvurdering 

sammen med en miljørapport efter miljøvurderingsloven for at sikre, at 

der ikke sker nogen væsentlige negative påvirkninger af miljøet som følge af Tillæg 

nr. 5. 

Sammenfattende vurderes det, at realiseringen af Tillæg nr. 5 til spildevandsplanen 

ikke vil medføre nogen væsentlig vedvarende negativ påvirkning af arter eller naturtyper 

på udpegningsgrundlaget, som indgår i Natura 2000-område 154, herunder 

habitatområde nr. 135 og fuglebeskyttelsesområde nr. 94. De øvrige naturværdier, 

herunder bilag IV-arter, vandløb, søer og grundvand, vil heller ikke blive væsentligt 

negativt påvirket. 

Kloakeringen af ca. 3.000 sommerhuse vil samlet give en væsentlig mindre belastning 

af fosfor, kvælstof og organisk materiale til de omkringliggende vandområder, 

herunder Sejerø Bugt/Korevlerne. Et renere vandmiljø, som følge af den mindre belastning, 

vil give en række positive effekter for naturområderne og de arter, der lever 

i tilknytning til dem. Derved forventes realiseringen af Tillæg nr. 5 at være med 

til at sikre de miljømål, de kommende vandplaner sætter for området.


2 INDLEDNING 

Side 6 

Odsherred Kommune har besluttet at udarbejde et Tillæg nr. 5 til de gældende 

spildevandsplaner med henblik på kloakering af ca. 3.000 sommerhuse beliggende 

ved Sejerø Bugt. Planen medfører en afvikling af funktionsdårlige nedsivningsanlæg 

på sommerhusejendomme, som i stedet skal have renset spildevandet centralt 

på Højby Renseanlæg. Tillæg nr. 5 er lavet som følge af Tillæg nr. 1 til gældende 

spildevandsplaner, der udstikker rammerne for den fremtidige kloakering i Odsherred 

Kommune. 

Ifølge Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 om miljøvurdering af planer 

og programmer (herefter kaldet ’loven’) skal planer og programmer, som tilvejebringes 

inden for bl.a. fysisk planlægning og arealanvendelse miljøvurderes, hvis de 

skaber rammerne for projekter, der kan påvirke et internationalt beskyttelsesområde 

væsentligt, jf. § 3, stk. 1 nr. 2. Ifølge Tillæg nr. 5 skal der frem mod 2014 udledes 

mere renset spildevand til Korevlerne, som er en del af Habitatområdet Sejerø 

Bugt (habitatområde nr. 135). Derudover kan det ikke på forhånd afvises, at anlægsfasen 

vil resultere i en midlertidig ekstra belastning af habitatområdet. 

Ud fra miljømålslovens bekendtgørelse nr. 408 skal der opnås vished for, at en plan 

ikke har skadelige virkninger for et habitatområdes integritet. Vished foreligger, når 

det på et videnskabeligt grundlag uden rimelig tvivl kan fastslås, at der ikke er sådanne 

påvirkninger. Odsherred Kommune har ikke på det foreliggende grundlag 

uden rimelig tvivl kunnet fastslå, at planen ikke har negative konsekvenser for habitatområdets 

integritet. Det er derfor vurderet, at det er nødvendigt at udarbejde 

en konsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsen sammen med en miljørapport 

efter Miljøvurderingsloven. 

Grontmij | Carl Bro har udarbejdet baggrundsmaterialet til konsekvensvurderingen 

på foranledning af Odsherred Kommune. 

2.1 MILJØVURDERINGENS AFGRÆNSNING/SCOPING 

Udgangspunktet for en miljøvurdering er det brede miljøbegreb, der blandt andet 

omfatter den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, 

flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskaber, kulturarv, 

herunder kirker og deres omgivelser, samt arkitektonisk og arkæologisk arv.


Side 7 

Miljøvurderingen indledes med en såkaldt scoping (jf. lovens § 7, stk. 4), hvor der 

foretages en nærmere afgrænsning af, hvilke miljømæssige forhold der især forventes 

påvirket, og hvilke faktorer der bør undersøges nærmere enten for at udelukke 

en påvirkning eller for at fastslå påvirkningens omfang og karakter. Odsherred 

Kommune har udarbejdet en sådan scoping, se bilag 1. Kommunen har sendt scopingen 

i høring ved relevante myndigheder. Høringen har ikke medført, at der er 

udpeget yderligere emner til miljøvurderingen. I nedenstående skema er udpeget 

de forhold beskrevet i scopingen, der forventes at medføre en væsentlig påvirkning, 

eller forhold, der bør undersøges nærmere: 

Natura2000 områder – Sejerø 

Bugten/Korevlerne 

Overfladevand: udledning af 

spildevand til Gærde Å 

Oppumpning af grundvand til 

Gærde Å 

Planen medfører – indtil det nye renseanlæg i 

Tengslemark er bygget – en øget udledning af næ- 

ringsstoffer og organisk materiale fra Højby Ren- 

seanlæg via Gærde Å til Korevlerne/Sejerø Bugt 

(der er udpeget Natura 2000-område). Anlægsfa- 

sen kan føre til midlertidigt øget udledning af 

grundvand, næringsstoffer, BI5 og okker. Oven- 

stående skal der redegøres nærmere for i en Na- 

tura 2000-konsekvensvurdering. 

Planen medfører en øget udledning af nærings- 

stoffer og organisk materiale fra Højby Rensean- 

læg til Gærde Å samt en mulig hydraulisk belast- 

ning med øget sedimenttransport. Det kræver en 

nærmere vurdering 

I forbindelse med anlægsfasen skal der laves 

grundvandssænkning lokalt. Der kan derfor blive 

behov for at pumpe grundvand op i Gærde Å og 

tilstødende arealer. Grundvandet kan indeholde 

næringsstoffer, BI5, okker og E. coli. Dette for- 

hold skal belyses nærmere. 

Fredning og naturbeskyttelse Under kloakeringen kan der være risiko for dræ- 

ning og udtørring af § 3-arealer, hvilket skal un- 

dersøges nærmere.


Side 8 

Miljøvurderingen af Odsherred Kommunes Tillæg nr. 1 til de gældende spildevandsplaner 

gennemgik de overordnede positive konsekvenser, den ændrede rensestruktur 

har på udledningen af næringsstoffer til vandløb, søer, kystområder, grundvand 

og terrestrisk natur. Miljøvurderingen af Tillæg nr. 5 til gældende spildevandsplaner 

vil derfor ikke behandle disse emner igen, men primært vurdere de konsekvenser, 

den konkrete spildevandsledning samt de nye udledninger fra Højby Lyng Renseanlæg 

må forventes at få for omgivelserne. 

Det fremgår af miljøvurderingslovens § 7, stk. 2, at miljøvurderingen kun skal indeholde 

de oplysninger, som med rimelighed kan forlanges med hensyntagen til den 

aktuelle viden og gængse vurderingsmetoder. 

Miljømålsloven foreskriver derimod omvendt bevislighed, Det vil sige at det skal 

fastslås, at de internationale naturbeskyttelsesinteresser ikke bliver væsentligt negativt 

påvirket. Kortvarig påvirkning, som ikke medfører negativ virkning på de beskyttede 

naturtyper og arters bevaringsstatus, anses ikke som en væsentlig negativ 

virkning. 

2.2 FORHOLDET TIL ANDEN PLANLÆGNING 

’Tillæg nr. 5 til gældende spildevandsplaner’ er udarbejdet i overensstemmelse 

med Kommuneplan 2009-2021 for Odsherred Kommune samt de gældende spildevandsplaner 

for tidligere Dragsholm, Nykøbing-Rørvig og Trundholm Kommuner, 

herunder Tillæg nr. 1 til disse spildevandsplaner. 

De overordnede miljøkrav vil for fremtiden være fastsat i de statslige natur- og 

vandplaner. Kommuneplan 2009-2121 indeholder derfor ikke retningslinjer og målsætninger 

på vand- og naturområdet. Vand- og naturplanerne er ikke endeligt vedtaget 

endnu, hvorfor regionplanens målsætninger og retningslinjer på disse områder 

fortsat er gældende.


3 BESKRIVELSE AF PLANEN 

Side 9 

Tillæg nr. 5 /8/ er lavet som følge af Tillæg nr. 1 til gældende spildevandsplaner, 

der udstikker rammerne for den fremtidige kloakering i Odsherred Kommune. 

3.1 OVERORDNET LØSNING 

Tillæg nr. 5 fastlægger rammerne for kloakering af ca. 3.000 sommerhuse beliggende 

ved Sejerø Bugt i perioden 2011-2014. Sommerhusene er placeret inden for følgende 

5 geografisk adskilte områder: 

• Højby Lyng (770 ejendomme), som planlægges kloakeret i 2011, 

• Ellinge Hegn (836 ejendomme), som planlægges kloakeret i 2012, 

• Vig Lyng (645 ejendomme), som planlægges kloakeret i 2014, 

• Hønsinge Lyng (803 ejendomme), som planlægges kloakeret i 2013, samt 

• helårsområdet ved Hønsinge by, der tilsluttes i 2013. 

De 5 områder tilsluttes midlertidigt Højby Renseanlæg, som på sigt nedlægges og 

erstattes af et nyt centralt renseanlæg ved Tengslemark. 

I ovennævnte sommerhusområder renses spildevandet mekanisk i private trix- eller 

septiktanke, der enten ledes til lukkede samletanke eller nedsives på ejendommene. 

Der er konstateret vand på terræn flere gange årligt på flere ejendomme i områderne. 

Realiseringen af Tillæg nr. 5 medfører en afvikling af de funktionsdårlige 

nedsivningsanlæg på sommerhusejendomme, som i stedet skal have renset spildevandet 

centralt på Højby Renseanlæg. Det er tidligere vedtaget (i Tillæg nr. 1 til 

spildevandsplanerne), at Højby Renseanlæg skal nedlægges i 2014, og spildevand 

herfra pumpes til Tengslemark Renseanlæg. Tillæg nr. 5 beskriver kun overgangsperioden 

hvor spildevandet fra de ca. 3.000 sommerhuse ledes til Højby Renseanlæg. 

Regnvand på sommerhusgrundene skal fortsat nedsives eller håndteres efter vandløbslovens 

bestemmelser. 

3.2 ÆNDREDE BELASTNINGSFORHOLD 

Højby Renseanlæg har udløb til Gærde Å, der fører vandet videre til Korevlerne, 

som er en del af Sejerø Bugt. I forhold til belastningsopgørelserne i de gældende 

spildevandsplaner sker der følgende ændringer i belastningen til Højby Renseanlæg: 

STED ANTAL EJENDOMME ANTAL PE 

Oplandet til Højby- 

Renseanlæg 

+3.054 +2.115


Side 10 

Den nuværende belastning på Højby Renseanlæg er 2.000 PE 1 ud af en samlet godkendt 

kapacitet på 4.500 PE. Der er således tilstrækkelig kapacitet på renseanlægget 

til fortsat at kunne rense spildevandet fra sommerhusene i henhold til udledningstilladelserne. 

Fra Vig Lyng, som kloakeres i 2014, medregnes 50 % belastning i belastningsopgørelsen 

inden nedlæggelse af Højby Renseanlæg ultimo 2014, da ikke alle ejendomme 

er fuldt tilsluttet inden da. Ellinge Lyng er ikke med i ovenstående belastningsmodel, 

da området først kloakeres, når det nye nordlige renseanlæg er i drift, og derfor 

ledes spildevandet fra Ellinge Lyng ikke på noget tidspunkt til Højby Renseanlæg. 

Belastningsopgørelse før og efter kloakering 

For udledning af renset spildevand fra Højby Renseanlæg regnes med renset til udløbskravet, 

som er BI5: 6 mg/l, Total-N: 8 mg/l og Total-P: 1,5 mg/l. Dette krav vil 

fortsat blive overholdt og nuværende udledningstilladelse vil ikke blive ændret. Det 

skal her bemærkes, at afløbskontrolværdierne for Højby Renseanlæg i 2008 var 2,2 

mg/l for BI5, 2,9 mg/l for Total-N og 0,3 mg/l for Total-P. Her er således tale om et 

meget konservativt estimat. 

Der er generelt ikke enighed i Danmark om hvilke forudsætninger der skal bruges til 

bestemmelse af udledninger fra nedsivningsanlæg. Notat af 5. maj 2010 ”Problemstilling 

vedr. fastsættelse af udledninger fra sommerhuse med nedsivningsanlæg 

som septiktanke mv.” /9/ indeholder en redegørelse, der tydeliggør, at kloakering 

af sommerhusene netto fjerner næringsstoffer samt reducerer udledninger af E. coli 

i nærmiljøet. Notatet er kort beskrevet i det følgende. 

Udledningen fra ejendomme omfattet af Tillæg nr. 5 udgør samlet ca. 9,5 tons organisk 

stof (BI5), ca. 2,6 tons kvælstof (N) samt 0,58 tons fosfor (P), jf. tabel 3.1. 

Når sommerhusene kloakeres og spildevandet renses på Højby Renseanlæg, ventes 

en reduktion på ca. 95 % for organisk stof og ca. 80 % for kvælstof og fosfor i forhold 

til i dag, hvor de enkelte sommerhuse har egen rensning/diffus udledning, jf. 

tabel 3.1. Beregningsforudsætninger fremgår af notat fra 5. maj 2010 /9/. 

1 Er opgjort ud fra vandforbruget i området samt målinger foretaget i indløbet til renseanlægget. Tidligere indløbstal har vist en højere be- 

lastning, hvilket skyldes belastning med slam fra tømningsordningen.


STATUS PLAN 2014 REDUKTION 

[kg/år] [kg/år] [%] 

Organisk stof (BI5) 9.468 202*-550** 94-98% 

Kvælstof (N) 2.609 266*-733** 70-90% 

Fosfor (P) 577 27*-137** 75-95% 

Side 11 

Tabel 3-1 Forventet samlet spildevandsudledning og reduktion, samlet for alle de omtalte 

områder. *ved rensning til niveau tilsvarende status for Højby Renseanlæg, jf. tabel 3.2. 

**ved rensning til niveau tilsvarende udløbskrav for Højby Renseanlæg, jf. tabel 3.2. 

STATUS KRAV 

[mg/l] [mg/l] 

Organisk stof (BI5) 2,2 6 

Kvælstof (N) 2,9 8 

Fosfor (P) 0,3 1,5 

Tabel 3-2 Rensestatus og krav til Højby Renseanlæg. 

Ved kloakeringen af alle sommerhusene i de 4 områder (ca. 3.000 stk.) vil den hydrauliske 

belastning ved indløbet til renseanlægget maksimalt stige med 7 l/s /9/. 

Den maksimale udledning fra Højby Renseanlæg til Gærde Å er 80 l/s, og den vil ikke 

ændre sig ved tilslutning af sommerhusene. 

Efter 2014 når Højby Renseanlæg nedlægges og spildevandet føres til Tengslemark, 

vil Gærde Å ikke længere få tilført fælleskloakeret spildevand, men kun regnvand. 

Det forudsættes dog, at overløbsbygværket for den vestlige del af Højby også nedlægges. 

Den hidtidige belastning fra rensningsanlægget forudsættes uændret i forhold til 

bidraget fra sommerhusene. Den hidtidige belastning af Gudmindrup Mose og Gærde 

Å med urenset spildevand fra overløb fra den vestlige del af Højby, hvor regn- og 

kloakvand ikke er separeret, forudsættes ligeledes uændret. I efteråret 2010 vil der 

blive foretaget en beregning af overløbshyppigheden og belastningen af recipienterne 

hidrørende fra overløbsbygværket.


Side 12 

Ud fra denne beregning vil det vurderes, om overløbsbygværket kan bevares. Det 

kan være med nedsat overløbshyppighed, idet de tiloversblevne bassiner på Højby 

Renseanlæg kan benyttes som sparebassiner. 

Problemstillingen tages op i Tillæg 6 til de gældende spildevandsplaner, i forbindelse 

med udledningstilladelsen til Tengslemark Renseanlæg. 

3.3 AFSKÆRENDE LEDNINGSSYSTEM OG PUMPESTATIONER 

Mellem pumpestationen ved Højby Lyng og Højby Renseanlæg etableres en spildevandsledning, 

som skal transportere spildevandet fra sommerhusområderne til renseanlægget. 

Oversigtstegning kan ses af Tillæg nr. 5 til spildevandsplanerne /8/. 

Endvidere etableres et afskærende ledningssystem fra Hønsinge gennem sommerhusområderne 

til ny pumpestation ved Højby Lyng. Ledningssystemet er et kombineret 

tryk- og gravitationssystem, og der etableres 2 nye pumpestationer (ved Korevlevej 

og Engvej) og 3 oppumpningsbrønde. Som udgangspunkt nedgraves ledningssystemet 

langs veje og stier. Der graves derfor ikke i de grøfter, der løber 

langs vejene i sommerhusområdet. 

Ved placering af pumpestationer tages der størst muligt hensyn til de tilstødende 

arealer/bebyggelser. Der tages ligeledes særligt hensyn til specielt husstands- og 

klyngepumpestationernes udseende, således at så meget anlæg som muligt kommer 

til at ligge under terræn. Som udgangspunkt er det kun dæksler og el-skabe, der 

bliver synlige. 

3.4 OPPUMPNING AF GRUNDVAND I ANLÆGSFASEN 

Grundvandet står højt i store dele af områderne. Der er foretaget geotekniske undersøgelser 

i 2010 med henblik på at fastlægge den optimale fremgangsmåde for 

sænkning af grundvandet i forbindelse med anlægsarbejdernes udførelse. Der er 

bl.a. udført boringer tæt ved de forventede placeringer af pumpestationer inden 

for sommerhusområderne. Disse pumpestationer forventes placeret 2,5-3,5 m under 

terræn. Det forventes, at der skal bortledes forholdsvis store vandmængder under 

anlægsarbejdet. 

Ud fra repræsentative prøveboringer i området mht. geologi og grundvand er det 

vurderet, at en kloakering vil give maksimalt 150.000-180.000 m 3 grundvand pr. år 

for kloakering af ca. 800 sommerhuse afhængigt af kloakeringsprincip /13/.


Side 13 

I åbent land graves spildevandsledningerne kun 1-2 m ned. Ved vandløb og grøfter 

laves styret underboring, så grøfter og vandløb påvirkes mindst muligt. Under etablering 

af pumpestationer og til dels spildevandsledninger vil der foretages lokale 

grundvandssænkninger, som kan ændre strømningsforholdene lokalt. Odsherred 

Forsynings grundvandshåndtering ved anlægsprojekter er nærmere beskrevet i Forsyningens 

procedurenotat fra 2010 /12/. 

3.5 BELASTNING AF GÆRDE Å OG SEJERØ BUGT I ANLÆGSFASEN 

Der er udtaget vandprøver i 10 boringer for at måle koncentrationen af næringsstoffer, 

BI5, jern og E. coli (se tabel 3.3). I boring 3 er der udtaget 2 vandprøver og 

dermed lavet 2 analyser, da resultatet i denne boring afveg betydeligt fra de øvrige 

boringer. 

Tabel 3-3 Resultat af vandanalyser i grundvand, Højby Lyng samt øvrige sommerhusområ- 

der. 

BORING 

TOTAL N 

[MG/L] 

TOTAL P 

[MG/L] 

BI5 

[MG/L] 

JERN 

[MG/L] 

COLIFORME 

BAKTERIER 

[CFU/100 ML] 

E. COLI 

[CFU/100 ML] 

B2 0,9 0,01 2,1 9,4 1


Side 14 

På baggrund af grundvandsboringerne er der beregnet en maksimal udledning af 

næringssalte /14/ (se tabel 3.4). Der er lavet 4 beregninger ud fra de 2 kloakeringsprincipper 

samt med og uden boring 3, der gav meget afvigende resultater. Beregningerne 

er lavet for 800 sommerhuse, hvilket svarer til, hvor mange huse der 

kloakeres pr. år. 

BORING TOTAL N [KG/800 HUSE] TOTAL P [KG/800 HUSE] 

Alle boringer 

med 150.000 m 3 

Alle boringer 

med 180.000 m 3 

Eksklusiv boring 

3 med 150.000 

m 3 

Eksklusiv boring 

3 med 180.000 

m 3 

780 120 

936 144 

285 36 

342 43 

Tabel 3-4 Udledning af næringssalte til Korevlerne pr. 800 sommerhuse.


4 NATURBESKYTTELSESINTERESSER OG MILJØSTATUS 

Side 15 

I dette afsnit beskrives de internationale og nationale naturbeskyttelsesinteresser 

sammen med den nuværende miljøtilstand for de områder, der berøres af de spildevandsledninger 

og ændrede belastningsforhold, der lægges op til i ’Tillæg nr. 5 

til gældende spildevandsplaner’. De oplysninger om miljøstatus, der præsenteres i 

det følgende, er primært hentet fra Miljøportalen, Naturdata.dk og Vestsjællands 

Amts Basisanalyse del 1 og 2. Derudover indgår der oplysninger fra Odsherred Kommune 

selv. 

Figur 4.1 viser, hvor de planlagte spildevandsledninger tænkes placeret, sammen 

med en oversigt over, hvilke beskyttelsesinteresser der berøres af spildevandsledningerne. 

De overordnede miljøkrav vil for fremtiden være fastsat i de statslige natur- og 

vandplaner. Odsherred Kommuneplan 2009-2021 indeholder derfor ikke retningslinjer 

og målsætninger på vand- og naturområdet. Vand- og naturplanerne er ikke endeligt 

vedtaget endnu, hvorfor regionplanens målsætninger og retningslinjer på disse 

områder fortsat er gældende. Regionplanens miljømål, der beskrives i nærværende 

rapport, kan blive justeret efter statens offentliggørelse af den endelige 

vandplan. 

Uanset at der ikke er fastsat miljøkrav endnu, er EF-habitatdirektivets bestemmelser 

for Natura 2000-området og bilag IV-arterne gældende for planer og projekter, 

som kan påvirke området eller arterne. 

4.1 INTERNATIONALE NATURBESKYTTELSESOMRÅDER – SEJERØ BUGT OG KOREVLERNE 

Natura 2000–område nr. 154 består af habitatområde nr. 135 (Sejerø Bugt og Sabæk 

Vig), habitatområde nr. 244 (Bjergene, Diesebjerg og Bollinge Bakke) samt fuglebeskyttelsesområde 

nr. 94 (Sejerø Bugt og Nekselø) og fuglebeskyttelsesområde nr. 99 

(Saltbæk Vig). Endvidere er Sejerø Bugt udpeget som Ramsarområde. Dette område 

har samme udstrækning som habitatområde nr. 135 som vist på figur 4.2. 

Området af væsentlighed for dette projekt er Korevlerne og Sejerø Bugt. Habitatområde 

nr. 244 og fuglebeskyttelsesområde nr. 99 omtales derfor ikke yderligere. 

Bilag 2 viser udpegningsgrundlaget for henholdsvis habitatområde nr. 135 og fuglebeskyttelsesområde 

nr. 94 samt vurdering af relevans og påvirkning. Relevante arter 

og naturtyper, der potentielt kan påvirkes af projektet, behandles nærmere i 

det følgende samt under konsekvensvurderingen i afsnit 6. Arter og naturtyper, der 

på grund af afstand til projektet eller projektets karakter ikke anses for relevante 

at vurdere, beskrives ikke nærmere.


Figur 4-1 Spildevandsledninger ifølge Tillæg nr. 5 sammen med en oversigt over 

beskyttelsesinteresser. 

Side 16


Figur 4-2 Habitatområde 135, Sejerø Bugt og Saltbæk Vig 

Side 17


Habitatområde nr. 135 

Arter 

Side 18 

Alle kendte forekomster af arterne på udpegningsgrundlaget for habitatområde 135 

er fra Saltbæk Vig, der ligger omtrent 30 km fra Korevlerne. Det vurderes, at Korevlerne 

og Sejerø Bugt evt. kan blive levested for odder, og er levested for stor 

vandsalamander og spidssnudet frø. 

Naturtyper 

De våde naturtyper (1150, 1330 og 3260) inden for Korevlerne samt naturtyperne 

(1110, 1140, 1160,1310 og 1330) i de indre dele af Sejerø Bugt er relevante i denne 

konsekvensvurdering. 

Naturtypen strandenge (1330) har en særdeles stor udstrækning i Korevlerne. 

Strandengene er i en god naturtilstand, hvilket først og fremmest skyldes en meget 

høj artsdiversitet. Strandengenes struktur er dog tydeligt påvirket af menneskelig 

aktivitet samt mangel på græsning /3/. Selve kystlagunen (1150) er ifølge basisanalysen 

for Natura 2000-område nr. 154 truet af eutrofiering /10/. 

Følgende marine naturtyper 1110, 1140, 1160,1310 og 1330 i de indre dele af Sejerø 

Bugt er alle lavvandede og befinder sig i et område, der er truet af en høj næringsstoftilførsel. 

Naturtypen vandløb med vandplanter (3260) er muligvis forekommende 

i Gærde Å. 

Fuglebeskyttelsesområde nr. 94 

Ifølge Dofbasen.dk /11/ er rørhøg sandsynligvis en tilbageværende ynglefugl i Korevlerne. 

Ingen af de resterende ynglefugle på udpegningsgrundlaget er kendt som 

ynglefugle fra Korevlerne eller de indre dele af Sejerø Bugt, og disse steder vurderes 

heller ikke at være potentielle ynglesteder for hverken engsnarre, klyde, splitterne, 

havterne eller dværgterne. Disse ynglefugle er, eller var, tilknyttet Nekselø. 

Rørhøg yngler og fouragerer i både ferske og salte biotoper og findes ofte i tilknytning 

til f.eks. eutrofierede rørskovbevoksede strandenge, enge og moser.


Side 19 

For havdykændernes vedkommende (bjergand, fløjlsand, sortand og edderfugl) forekommer 

de alle som rastende i Sejerø Bugt, men ikke i større antal i de indre dele. 

Rødrygget tornskade er de seneste år meldt som ynglefugl fra Korevlerne. 

Faktaboks: Gunstig bevaringsstatus 

Målet for Natura 2000-områderne er at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus 

for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for. 

Med bevaringsstatus menes: 

Resultatet af alle de forhold, der indvirker på hhv. arten eller naturtypen og de karakteristiske 

arter, som lever dér, og som på lang sigt kan påvirke artens/naturtypens naturlige 

udbredelse, dens struktur og funktion samt for naturtyper, de karakteristiske arters 

overlevelse på lang sigt. 

En naturtype har gunstig bevaringsstatus når: 

1) det naturlige udbredelsesområde og de arealer, det dækker inden for dette 

område, er stabile eller i udbredelse 

2) den særlige struktur og de særlige funktioner, der er nødvendige for dets opretholdelse 

på lang sigt, er til stede og sandsynligvis fortsat vil være det i en 

overskuelig fremtid, og 

3) bevaringsstatus for de arter, der er karakteristiske for den pågældende naturtype, 

er gunstig som defineret i litra d. 

En art har gunstig bevaringsstatus når: 

1) data vedrørende bestandsudviklingen af den pågældende art viser, at arten på 

lang sigt vil opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel af dens naturlige 

levesteder, 

2) artens naturlige udbredelsesområde hverken er i tilbagegang, eller der er 

sandsynlighed for, at det inden for en overskuelig fremtid vil blive mindsket, og 

3) der er og sandsynligvis fortsat vil være et tilstrækkeligt stort levested til på 

lang sigt at bevare dens bestande.


4.2 BILAG IV-ARTER 

Side 20 

Habitatdirektivets bilag IV indeholder en liste over arter, som kommunen har en 

særlig forpligtigelse til at beskytte. Målet er, at områders økologiske funktionalitet 

for arterne bevares eller øges. 

En gennemgang af forskellige databaser viser, at der inden for det aktuelle projektområde 

(sommerhusområdet samt Gudmindrup Mose) ikke er registreret nogen bilag 

IV-arter i nyere tid. Odsherred kommune er dog bekendt med, at der findes bestande 

af både stor vandsalamander og spidssnudet frø. Strandtudse forekom stadig i 

Korevlerne i starten af 80’erne, og grønbroget tudse er ikke registreret siden 

60’erne. Området har dog potentiale til at indeholde væsentlige levesteder for en 

række bilag IV-arter, heriblandt: 

• Vandflagermus 

• Brunflagermus 

• Sydflagermus 

• Dværgflagermus 

• Spidssnudet frø 

• Stor vandsalamander 

• Markfirben 

Med pleje af Korevlerne kan det heller ikke afvises, at området igen kan blive levested 

for strandtudse og grønbroget tudse. 

4.3 VANDLØB 

I det efterfølgende redegøres der for de vandløb, der berøres af de projekterede 

spildevandsledninger, jf. ’Tillæg nr. 5 til gældende spildevandsplaner’. Inden for 

det aktuelle område forefindes to vandløb, nemlig Fuglebæks Å og Gærde Å. 

Gærde Å har sit udspring i landbrugslandet øst for sommerhusområdet, og får tilført 

vand fra Gudmindrup Mose og renset spildevand fra Højby Renseanlæg. Gærde Å 

passerer store sommerhusområder før udløbet i Korevlernes nordlige del. Vandløbet 

er B3-målsat (krav til en faunaklasse på 4) omtrent 200 m nedstrøms hovedvej 21 og 

til udløbet i Korevlerne. Omkring hovedvej 21 og opstrøms er kravet faunaklasse 5. 

Den nuværende faunaklasse på den nedre strækning er 4, og der er således målopfyldelse 

på denne strækning. På den øvre strækning viste et tilsyn i vandløbet nord 

for Ellinge Kohave i 2008, at faunaklassen var 2, og der var således ikke målopfyldelse 

her.


Side 21 

I 2009 blev der udført vandløbsmålinger i Gærde Å opstrøms sommerhusområdet 

/16/. Medianvandføringen varierer mellem 20 l/s og 60 l/s gennem 2009 og har en 

maksimal vandføring på op til næsten 100 l/s. For sommerperioden maj–oktober udgør 

spildevandstilførslen ca. en fjerdedel af den samlede afstrømning. Tilsvarende 

udgør spildevandsandelen typisk mellem 20-30 procent af afstrømningen i perioder 

uden nedbør. 

Foto af Gærde Å med udløbsrør fra Højby Renseanlæg. Simon Grünfeld. 

Gudmindrup Moseløb/Gærde Å blev reguleret i 2009 med udlægning af grus i gydebanker 

og marksten for at forbedre de fysiske forhold i åen i henhold til det gældende 

regulativ. Det skete ved at skabe større variation i vandets strømhastighed 

og mindske vandløbets bredde på meget brede strækninger. 

Fuglebæks Å løber gennem landbrugslandet, der ligger øst for det store sommerhusområde 

ved Korevlerne. Vandløbet løber gennem sommerhusområderne Vig Lyng 

og Hønsinge Lyng inden udløbet i Korevlernes sydlige del. Vandløbet har en B3-målsætning 

med krav til faunaklasse 4. Fuglebæks Å har en faunaklasse på 4 på de 

øverste 1,4 km og de nederste ca. 2 km, hvor der således er målopfyldelse. Den 

centrale strækning omkring Kirkeåsvejen har en faunaklasse på 3, og er således ikke 

målopfyldt. 

Undersøgelser har vist, at der i dag sker direkte eller indirekte udledning af spildevand 

fra enkeltejendomme i det åbne land samt fra dårligt fungerende nedsivningsanlæg 

i sommerhusområderne til ovennævnte vandløb. Det angives sammen med de 

dårlige fysiske forhold som årsagen til den dårlige vandløbskvalitet /17/.

4.4 SØER 


Side 22 

I 2010 blev der udtaget 9 vandanalyser i hhv. Gærde Å, Fuglebæks Å samt 

Korevlerne. Resultatet af disse analyser fremgår af tabel 4.1. 

RECIPIENT TOTAL N 

[MG/L] 

TOTAL P 

[MG/L] 

BI5 

[MG/L] 

JERN 

MG/L] 

COLIFORME 

BAKTERIER 

[CFU/100 ML] 

E. COLI 

[CFU/100 

ML] 

Gærde Å, V8 2,6 0,23 2,9 0,58 >200* >200* 

Gærde Å, V9 2,4 0,16 3,2 1,3 >200* >200* 

Gærde Å, V1 4,6 0,29


Side 23 

Højby Sø har et sommerindhold af klorofyl a på 46,5 µg/l og vurderes, ifølge forslag 

til vandplan, at være i en moderat naturtilstand på nuværende tidspunkt og i 2015, 

hvor klorofylindholdet forventes at være faldet til 33,5 µg/l. Ingen af de 2 søer ventes 

derfor at nå de fastsatte miljømål inden 2015, medmindre der igangsættes supplerende 

tiltag. 

4.5 GRUNDVAND 

Grundvandet står højt i store dele af områderne, hvilket helt eller delvist forhindrer 

nedsivning af spildevand i visse områder. 

I Odsherred Kommune er der udlagt tre typer af områder med drikkevandsinteresser; 

områder med særlige drikkevandsinteresser, områder med drikkevandsinteresser 

og områder med begrænsede drikkevandsinteresser. Inddeling i de tre typer områder 

afspejler især kendte og til dels mulige fremtidige interesseområder, ligesom 

de afspejler områder, hvor det af forskellige årsager ikke er muligt at anvende 

grundvand til drikkevandsformål. 

Antallet af sommerhuse i Odsherred Kommune beliggende i områder med drikkevandsinteresse 

er: 

DRIKKEVANDS- 

KLASSIFIKATION 

Antal sommerhuse 

SÆRLIGT INTE- 

RESSE-OMRÅDE 

INTERESSEOMRÅDE BEGRÆNSET INTERESSE- 

OMRÅDE 

1.018 6.269 18.040 

De sommerhuse, der er indeholdt i Tillæg nr. 5, findes kun i områder med begrænsede 

drikkevandsinteresser, mens spildevandsledninger i åbent land mellem sommerhusområdet 

og Højby Renseanlæg ligger i særligt interesseområde for grundvand. 

4.6 NATUROMRÅDER 

I Odsherred Kommune findes en lang række naturarealer, især (strand)enge, overdrev, 

heder, rigkær og moser, som er vurderet til at have en så varieret flora og 

fauna, at arealerne er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3. En stor del af disse 

arealer er beliggende ved, eller i sammenhæng med, sommerhusområder. Ligeledes 

forefindes en række områder med andre bindinger, herunder strandbeskyttelseslinjer, 

åbeskyttelseszoner, vandindvindingsområder, fortidsminder m.m.


Side 24 

Spildevandsledningerne placeres ifølge Tillæg nr. 5 inde i sommerhusområder, hvor 

de langt overvejende kommer til at følge veje og skel. De kommer på intet tidspunkt 

i direkte berøring med § 3-arealer, strandbeskyttelseslinje m.v. Fra sommerhusområdet 

Vig Lyng i syd til Højby Lyng i nord vil spildevandsledningerne komme 

til at følge veje, der ligger nær ved flere § 3-arealer. Det drejer sig om hedeområder 

samt et enkelt overdrev, se figur 4.1. I Vig Lyng passerer spildevandsledningen 

et § -areal med både hede og overdrev, men passagen sker langs en eksisterende og 

større sommerhusvej. Øst for Ellinge Hegn passerer spildevandsledningen et fredskovsareal, 

Ellinge Indhegning/Ellinge Kohave, på nært hold, men langs en større 

sommerhusvej. Efter passage af Kirkeåsvejen (hovedvej 21) passerer spildevandsledningen 

dyrkede arealer. Syd for Gudmindrup Mose findes dog arealer, som formodentlig 

falder ind under naturbeskyttelseslovens naturtype mose, idet de i længere 

perioder ikke har været opdyrket, er vanddækkede eller meget fugtige og fordi 

bevoksningen overvejende består af mose- og sumpplanter. Gudmindrup Mose 

består primært af en mosaik af forskellige § 3-arealer, heriblandt mose og sø samt 

et mindre engareal. Spildevandsledningen passerer syd om Gudmindrup Mose og kan 

således forudsætte dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3, men denne kan 

formodentlig gives, såfremt ledningen følger eksisterende trace for udløbsledningen 

fra rensningsanlægget. 

4.7 KULTURHISTORISKE FORHOLD 

Odsherreds Kulturhistoriske Museum har foretaget en arkivalsk kontrol af arealer 

berørt af ”Tillæg nr. 5 til de gældende spildevandsplaner”. Museet har endvidere 

besigtiget arealer for de planlagte spildevandsledninger i det åbne land, men har på 

den baggrund ikke haft bemærkninger til placering af spildevandsledninger eller de 

andre planer, der er beskrevet i Tillæg nr. 5.


5 VIDEN OM MULIGE PÅVIRKNINGSTYPER 

Side 25 

Der vil i det følgende blive redegjort for de mulige påvirkninger for følgende forhold: 

1) Driftsfase. 

2) Øget udledning af næringsstoffer, E. coli og organisk stof fra Højby Renseanlæg. 

3) Øget hydraulisk belastning og sedimenttransport i Gærde Å som følge af udledning 

fra Højby Renseanlæg. 

4) Anlægsfase. 

5) Øget ferskvandsudledning til Korevlerne ved oppumpning af grundvand. 

6) Øget udledning af næringsstoffer og E. coli i forbindelse med oppumpning af grundvand. 

7) Øget hydraulisk belastning og sedimenttransport i Gærde Å som følge af oppumpning 

af grundvand. 

8) Okkerudvaskning i forbindelse med oppumpning af grundvand. 

9) Dræning, udtørring og risiko for sætninger. 

5.1 ØGET UDLEDNING AF NÆRINGSSTOFFER, E. COLI OG ORGANISK STOF FRA HØJBY RENSEANLÆG 

Opgørelse af recipientbelastningen ved nedsivning i sommerhusområderne sammenlignet 

med efter rensning på Højby Renseanlæg som beskrevet i Tillæg nr. 5 til spildevandsplanen 

viser, jf. kap. 3.2 og notat ”Problemstilling vedr. fastsættelse af udledninger 

fra sommerhuse med nedsivningsanlæg som septiktanke mv.” /9/, tydeligt, 

at Korevlerne/Sejerø Bugt vil få betydeligt mindre belastning med fosfor, 

kvælstof og organisk materiale ved realisering af Tillæg nr. 5. De målte koncentrationer 

af næringsstoffer i Gærde Å og Fuglebæks Å som beskrevet i kap 3.2 ligger 

meget over, hvad der findes i naturlige vandløb, jf. tabel 5.1. Heraf sandsynliggøres, 

at spildevand fra sommerhusene i dag har en ikke ubetydelig effekt på miljøet.


KILDE REFERENCE TOTAL KVÆL- 

Grundvand 

(nitrat) 

STOF [MG/L] 

TOTAL FOS- 

FOR [MG/L] 

Århus Amt 2001 < 5 0,01-0,02 0 

Naturvandløb DMU 2003 1,19 (0,68) 0,05 (0,03) 0 

Vandløb med 

punktkilder 

Drænprøver fra 

Gjerrild 

Nordstrand 

DMU 2003 4,64 (2,16) 0,16 (0,08) 0-100 

N. Djurs Kom- 

mune, 2001 

71 (5-320) 19,7 (0,16- 

78) 

Side 26 

E. COLI PR. 

100 ML 

21.000 (1.600- 

54.000) 

Tabel 5-1 Målinger taget i drænsystemet ved Gjerrild sammenlignet med gennemsnits- 

koncentrationer fundet i grundvand samt værdier for vandløb med og uden belastning fra 

punktkilder, jf. DMU, faglig rapport nr. 516 Vandløb 2003 under NOVA 2003. 

KILDE TOTAL KVÆLSTOF 

[MG/L] 

TOTAL FOSFOR 

[MG/L] 

E. COLI 

PR. 100 ML 

Grundvand, Højby Lyng 5,2 0,8 60 

Gærde Å 3 0,26 1.500 

Fuglebæks Å 3,6 0,39 460 

Korevlerne 1,7 0,12 80 

Tabel 5-2 Resultater af vandundersøgelser i oplandet til Korevlerne, beskrevet i notatet ” 

Sommerhusområder ved Sejerø Bugt/Korevlerne, Vandkvalitet og –analyser” af 17. Septem- 

ber 2010.


Side 27 

Ud fra en sammenligning af Tabel 5-1 og Tabel 5-2, ses at Korevlerne og de tilledende 

vandløb, er væsentlig påvirkede. Indholdet af E. coli og fosfor ligger væsentligt 

over typiske niveauer for grundvand og vandløb. Også indholdet af kvælstof 

afviger fra det typiske i naturvandløb. Kun Gærde Å er belastet af renset spildevand 

fra et renseanlæg, men begge vandløb løber igennem sommerhusområder. Da 

Fuglebæks Å er mere påvirket end Gærde Å, vurderes det derfor at påvirkningen 

stammer fra de sommerhusområder som vandløbene løber igennem. 

Grundvandets indhold af E. coli bakterier forekommer overraskende højt i hovedparten 

af boringerne som vist i kap 3.2. Uberørt grundvand indeholder normalt ikke 

E. coli bakterier. Der er derfor kraftig indikation på, at sommerhusene i området 

langs Korevlerne afleder spildevand til grundvandet, der ikke er helt renset. Ved 

kloakering fjernes risikoen for høje koncentrationer af E. coli ved Sejerø Bugts 

mange badestrande med Blå flag. Når Højby Lyng Renseanlæg nedlægges og spildevandet 

føres til Tengslemark Renseanlæg, vil belastningen med fosfor og kvælstof 

til Sejerø Bugt fra sommerhusområderne helt forsvinde. 

Konklusion: Korevlerne/Sejerø Bugt vil få betydeligt mindre belastning med fosfor, 

kvælstof, E. coli og organisk materiale ved realisering af Tillæg nr. 5. Det vil give 

en række positive effekter for miljøet som beskrevet i miljøvurderingen af Tillæg 1 

til spildevandsplanen /15/ samt kortfattet i kap. 6 og 7. 

5.2 ØGET HYDRAULISK BELASTNING OG SEDIMENTTRANSPORT I GÆRDE Å SOM FØLGE AF UDLEDNING 

FRA HØJBY RENSEANLÆG 

Ved kloakeringen af alle sommerhusene i de 4 områder (ca. 3.000 stk.) vil den hydrauliske 

belastning ved indløbet til renseanlægget maksimalt stige med 7 l/s /9/. 

Vandudledningen fra Højby Renseanlæg vil dermed stige med under 10 % set i forhold 

til før kloakeringen. 

I 2009 blev der udført vandløbsmålinger i Gærde Å opstrøms sommerhusområdet 

/16/. Medianvandføringen varierer mellem 20 l/s og 60 l/s gennem 2009 og har en 

maksimal vandføring på op til næsten 100 l/s. Disse målinger viser, at udledning af 

renset spildevand fra Højby Renseanlæg udgør ca. 25 % af medianminimumsvandføringen 

i Gærde Å /16/. Den maksimale udledning fra Højby Renseanlæg til 

Gærde Å er 80 l/s, og den vil ikke ændre sig ved tilslutning af sommerhusene, jf. 

Tillæg nr. 5. 

Det skal bemærkes, at der, udover udledning fra renseanlægget, vil være belastning 

fra overløbsbygværket i Højby. Denne er reduceret væsentligt efter delvis separering 

af Højby (Tillæg 2 til spildevandsplanen), men der kan stadig ske overløb. 

Der vil blive taget stilling til problematikken omkring overløb ved næste spildevandsplan.


Side 28 

Konklusion: Der vil ikke ske nogen væsentlig øget hydraulisk belastning som følge af 

øget udledning fra Højby Renseanlæg, og der redegøres derfor ikke nærmere for 

dette i kap. 6 og 7. 

5.3 ØGET FERSKVANDSUDLEDNING TIL KOREVLERNE VED OPPUMPNING AF GRUNDVAND I ANLÆGSFA- 

SEN 

Ud fra repræsentative boringer og analyseresultater i området mht. geologi og 

grundvand er det vurderet, at en kloakering vil give maksimalt 150.000-180.000 m 3 

grundvand pr. år for kloakering af ca. 800 sommerhuse afhængigt af kloakeringsprincip 

/13/. En del af den vandmængde ville, uanset grundvandssænkning, ende i 

Korevlerne, men det er vanskeligt at kvantificere den eksakte størrelse. Løbende i 

anlægsfasen vil der blive ansøgt om tilladelse til at oppumpe grundvand samt evt. 

udledningstilladelse. Samtidigt vil Odsherred Kommune blive orienteret om, hvor 

store mængder der rent faktisk oppumpes. Konsekvensen af en evt. øget tilledning 

af ferskvand til Korevlerne er vurderet i kap. 6.1. 

5.4 ØGET UDLEDNING AF NÆRINGSSTOFFER OG E. COLI I FORBINDELSE MED OPPUMPNING AF GRUND- 

VAND I ANLÆGSFASEN 

Det oppumpede grundvand fra sommerhusområderne indeholder kvælstof og fosfor, 

som dels stammer fra naturlig belastning og dels fra sommerhusenes spildevandsafledning. 

Grundvandsboringerne i sommerhusområdet (se afsnit 3.5) indikerer, at der 

i dag er en ikke uvæsentlig udledning af næringssalte og E. coli via dræn i områderne 

til vandløb og Korevlerne. 

I ”worst case” udledes 342-936 kg N og 36-144 kg P årligt i forbindelse med oppumpning 

af grundvand i anlægsfasen. Det svarer til 0,1-0,2 % af det totale bidrag 

til Sejerø Bugt, jf. forslaget til vandplan /17/. 

Omsætning af kvælstof og fosfor vil være meget lille, når det først er nede i det iltfrie 

grundvand. Der skal være forhold til stede, som det kendes fra rodzonen, for at 

omsætning af næringssalte effektivt finder sted. Derfor vil den øgede udledning af 

kvælstof og fosfor i forbindelse med grundvandssænkningen som ses af tabel 3.4 

delvis modsvares af en reduktion i udledningen af samme næringssalte fra sommerhusene 

via dræn mv. 

For en sikkerhedsskyld vil der ikke blive lavet grundvandssænkning i juli og august, 

hvor effekten af en potentielt øget udledning af næringsstoffer og E. coli til Korevlerne/Sejerø 

Bugt vil være størst.


Side 29 

Konklusion: Det vurderes, at grundvandssænkningen foranstaltet på baggrund af 

kloakarbejdet i oplandet til Korevlerne ikke medfører en væsentlig øget belastning 

af Korevlerne og Sejerø Bugt. Under konsekvensvurderingen i kap. 6 vil der blive 

vurderet på effekten af en midlertidig lille øget udledning. 

5.5 ØGET HYDRAULISK BELASTNING OG SEDIMENTTRANSPORT I GÆRDE Å SOM FØLGE AF OPPUMPNING 

AF GRUNDVAND I ANLÆGSFASEN 

I områder med væsentlige mængder grundvand vælges som udgangspunkt det kloakeringsprincip, 

der giver mindst grundvandsænkning, jf. procedurenotat /12/. I 

praksis vil der generelt være tale om udledninger pr. arbejdssted i området af en 

mængde svarende til ca. 3 l/s. Peakværdier ved sætning af pumpestationer og få 

dybe ledninger vil ikke være større end 5 l/s lokalt.


Foto af Gærde Å, Simon Grünfeld. 

Side 30 

Udledninger af grundvand i mængder på 3-5 l/s vil normalt ikke give anledning til 

betydende erosion, sedimenttransport eller anden hydraulisk belastning i grøfter eller 

vandløb. Såfremt der opstår situationer, hvor den oppumpede grundvandsmængde 

kan give anledning til erosion, lægges sten ud for at eliminere dette /12/. 

Der anvendes som udgangspunkt kun å, vandløb eller åbne grøfter med direkte tilløb 

til disse. Der tilledes ikke grundvand til dræn eller drænsystemer uden særlig 

aftale med ejere af disse. 

Konklusion: Der vil ikke ske nogen væsentlig hydraulisk belastning i anlægsfasen, og 

der redegøres derfor ikke nærmere for denne belastning i kap. 6 og 7. 

5.6 OKKERUDVASKNING I FORBINDELSE MED OPPUMPNING AF GRUNDVAND I ANLÆGSFASEN 

Jernindholdet i nogle af grundvandsboringerne (boring B11 og B22) er forholdsvist 

højt /14/. Der foreligger derfor en reel risiko for, at der vil kunne ske okkerudfældning 

ved udledning af grundvand fra disse områder. Er der okker i vandet af betydning, 

fjernes dette med passende metode i form af iltning og udfældning, jf. 

Forsyningens procedurenotat /12/. Den beskrevne metode indarbejdes i kommende 

udbudsmaterialer.


Side 31 

Konklusion: I anlægsfasen udledes ikke okkerholdigt grundvand til recipienter, og 

der redegøres derfor ikke nærmere for effekten af okkerudvaskning i kap. 6 og 7. 

5.7 DRÆNING, UDTØRRING OG RISIKO FOR SÆTNINGER I ANLÆGSFASEN 

Inden et anlægsarbejde startes, vurderes effekten på søer, moser og vandhuller. Er 

der risiko for midlertidig sænkning af grundvandet, laves tiltag, til at dette ikke får 

betydning for dyre- og planteliv, jf. aftalt procedurenotat /12/. Dette kan f.eks. 

ske, ved at grundvandssænkning i et følsomt område planlægges udført på bestemte 

årstider. Brydes lerrevler og lignende impermeable lag i ledningsgraven ved opgravning, 

reetableres disse ved at indbygge lerdæmninger, når graven tilbagefyldes. 

Derved undgås, at der etableres permanent dræning i områder, hvor der ikke drænes 

i dag. Det vurderes altid, om der er risiko for sætninger af bygninger mv. 

I åbent land graves spildevandsledningerne kun 1-2 m ned. Ved vandløb og grøfter 

laves styret underboring, så grøfter og vandløb derved ikke drænes. 

Konklusion: I anlægsfasen sikres det, at der ikke sker sætninger, eller at naturområder 

drænes/udtørres. 

5.8 KONKLUSION 

Som redegjort for i det ovenstående er det kun nogle af de mulige påvirkninger, der 

vil kunne få en væsentlig skadelig effekt på miljøet. Der vil derfor i den følgende 

Natura 2000-konsekvensvurdering (kap. 6) samt miljøvurdering af øvrige miljøforhold 

(kap. 7) kun redegøres for, at følgende forhold under anlægsfasen ikke giver 

væsentlige påvirkninger: 

1) Øget ferskvandsudledning til Korevlerne ved oppumpning af grundvand i anlægsfasen 

2) Øget udledning af næringsstoffer og E. coli i forbindelse med oppumpning af 

grundvand i anlægsfasen.


6 NATURA 2000-KONSEKVENSVURDERING 

Side 32 

Jf. bekendtgørelse 408 af 1. maj 2007 og tilhørende vejledning rummer administrationen 

af Natura 2000-områderne en række hovedprincipper: 

• Krav om foreløbig vurdering af planer og projekter med henblik på at vurdere, 

om de kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. 

• Krav om konsekvensvurdering, hvis den foreløbige vurdering viser, at en 

plan eller projekt kan medføre en væsentlig påvirkning. 

• En konsekvensvurdering skal kunne afvise, på videnskabeligt grundlag, at 

der vil ske væsentlig negativ påvirkning af udpegningsgrundlag i Natura 

2000-området samt af den økologiske funktionalitet for arter på EFhabitatdirektivets 

bilag IV. 

• Planer og projekter, der ikke kan afvises at ville skade et Natura 2000område, 

kan ikke vedtages. 

• I ganske særlige og begrænsede tilfælde er der dog mulighed for at fravige 

beskyttelsen. Fraviges beskyttelsen kræves kompenserende foranstaltninger. 

Faktaboks NATURA 2000-konsekvensvurdering 

Natura 2000-områderne er udpeget for at beskytte arter og naturtyper, der er medtaget i EF- 

habitatdirektivets bilag I og II samt EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I og artikel 4, stk. 2. 

I Miljø- og Energiministeriets gældende Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og 

administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter frem- 

går bl.a. at: 

• Der skal gennemføres en konsekvensvurdering af alle aktiviteter, der kan påvirke et in- 

ternationalt naturbeskyttelsesområde. 

• Der må ikke påbegyndes eller planlægges aktiviteter, der kan skade udpegningsgrundla- 

get; de arter og naturtyper, som området udpeget for at beskytte og bevare. 

• Konsekvensvurderingen kan også foreslå alternative løsninger, beskrive afværgeforan- 

staltninger og forslag til retablering af naturen.


Side 33 

Kravet om konsekvensvurderinger omfatter såvel anlæg inde i Natura 2000-området 

som aktiviteter udenfor, der kan tænkes at indvirke på de arter eller naturtyper, 

området er udpeget til at beskytte. 

Konsekvensvurderingen skal foreløbig forholde sig til, hvorvidt gennemførelsen af 

projektet er i modstrid med den overordnede målsætning om at sikre eller genoprette 

gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper omfattet af udpegningsgrundlaget. 

Foreløbig vil dette holdes op mod kriterierne jf. /1/, men med baggrund i 

udsendelse af d. 14. januar 2010 foreligger udkast til første generation af vand- og 

naturplaner, som nærmere har defineret målsætninger og indsatsprogrammer for 

de enkelte områder. 

Konsekvensvurderingen skal derfor tilsvarende godtgøre, at aktiviteterne i planen 

IKKE vil være i modstrid med muligheden for at fastholde eller genskabe gunstig bevaringsstatus 

i området /2/. 

Grontmij | Carl Bro har udarbejdet baggrundsmaterialet til konsekvensvurderingen 

på foranledning af Odsherred Kommune. Nærværende notat indeholder en konsekvensvurdering 

af projektets påvirkning af de internationale naturbeskyttelsesinteresser 

ved habitatområde 135. 

Konsekvensvurderingen er udformet i henhold til bestemmelserne i §§ 6-8 i Miljøministeriets 

bekendtgørelse om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder 

samt beskyttelse af visse arter (BEK nr. 408 af 01/05/2007). 

Bilag IV 

Habitatbekendtgørelsen rummer, ud over udpegningen af de såkaldt habitatområder, 

en generel beskyttelse af en række arter opført på Habitatdirektivets bilag IV. 

Bekendtgørelsens ordlyd er som meget restriktiv og siger, at ”der ikke må gives tilladelser 

eller vedtages planer m.v., der kan beskadige eller ødelægge yngle- eller 

rastepladser for visse dyrearter”. Kommissionen har udarbejdet en vejledning vedrørende 

denne artikel 12-beskyttelse. Her introduceres en mere fleksibel beskyttelse, 

som baserer sig på en bredere økologisk forståelse, der stiler mod en opretholdelse 

af en vedvarende økologisk funktionalitet /4/. 

Konsekvensvurderingen skal således også forholde sig til arter omfattet af Habitatdirektivets 

bilag IV, herunder visse arter af planter og dyr, som kræver streng beskyttelse 

i hele deres udbredelsesområde, dvs. både indenfor og udenfor Natura 

2000-områderne.


6.1 NATURTYPER I HABITATOMRÅDE NR. 135 

Side 34 

Bilag 2 viser udpegningsgrundlaget for henholdsvis habitatområde nr. 135 og fuglebeskyttelsesområde 

nr. 94 samt vurdering af relevans og påvirkning. I det følgende 

redegøres nærmere for påvirkningen af naturtyperne som følge af tiltag beskrevet i 

Tillæg nr. 5 til spildevandsplanen. 

Driftsfase 

Der vil ikke ske nogen væsentlig øget hydraulisk belastning eller sedimenttransport 

som følge af øget udledning fra Højby Renseanlæg. Ydermere vil planen, som en 

konsekvens af en mindsket udledning af fosfor, kvælstof og organisk materiale, ikke 

medføre nogen væsentlig, vedvarende, negativ påvirkning på Natura 2000-område 

nr. 154, herunder EF-habitatområde nr. 135 (jf. kap 5.1). 

Den mindre belastning, af fosfor, kvælstof og organisk materiale vil give en række 

positive effekter for naturtyperne 1150, 1330 og 3260 inden for Korevlerne samt naturtyperne 

1110, 1140, 1160, 1310 og 1330 i de indre dele af Sejerø Bugt, som beskrevet 

i miljøvurderingen af Tillæg 1 til spildevandsplanen /15/. 

Øget ferskvandsudledning til Korevlerne ved oppumpning af grundvand i 

Anlægsfasen 

Det er jf. 5.3 vurderet, at en oppumpning af grundvand i anlægsfasen vil resultere i 

maksimalt 150.000-180.000 m 3 ferskvand pr. år. Ved kloakering i oplandet til Gærde 

Å og Fuglbæks Å vil dele af det ferskvand ende i Korevlerne. En del af den vandmængde 

ville, uanset grundvandssænkning, ende i Korevlerne, men det er svært at 

kvantificere. 

Den potentielt øgede ferskvandsudledning til naturtyperne 1150, 1330 og 3260 i Korevlerne 

vurderes at være uden betydning. Udledningen sker til en større brakvandslagune 

(Korevlerne), der i forvejen er karakteriseret ved store fluktuationer i 

salinitet. Korevlerne kan i perioder være næsten helt fersk, og en potentiel midlertidig 

øget tilstrømning af ferskvand som følge af oppumpet grundvand vil derfor ikke 

kunne påvirke økosystemet væsentligt. 

I den seneste danske rapport om brakvandssøer i Danmark /7/ stilles forslag om, at 

der i forbindelse med implementeringen af vandrammedirektivet i Danmark indføres 

en brakvandstype, som beskriver de forhold, der findes i brakvand med stor variation 

i salinitet, som det ses i Korevlerne. Rapporten analyserer alle data indhentet 

om danske brakvandssøer, og det konkluderes, at der ikke kan forventes samme 

økologiske stabilitet i denne brakvandstype sammenlignet med typer med mere stabil 

salinitet.


Side 35 

Øget udledning af næringsstoffer i forbindelse med oppumpning af grundvand 

i anlægsfasen 

I ”worst case” udledes 342-936 kg N og 36- 44 kg P årligt i forbindelse med oppumpning 

af grundvand i anlægsfasen. Det svarer til 0,1-0,2 % af det totale bidrag 

til Sejerø Bugt, jf. forslaget til vandplan /17/. Som beskrevet under 5.4 er denne 

beregning formenligt meget overestimeret. 

Flere af naturtyperne på udpegningsgrundlaget (bilag 2) er truet af for høj næringsstofbelastning, 

særligt i algernes vækstsæson. En høj algevækst som følge af næringsstofberigelse 

kan påvirke vandets klarhed og derved undervandsvegetationen 

samt give indirekte effekter som f.eks. iltsvind. Der vil ikke blive oppumpet næringsholdigt 

grundvand i juli og august, hvor effekten af en potentielt øget næringsstofbelastning 

af Korevlerne og de øvrige naturtyper vil være størst. Dertil kommer, 

at der kort efter anlægsfasen vil ske en markant reduktion i næringsstofbelastningen, 

når spildevandet renses på Højby Renseanlæg og senere hen på Tengslemark 

Renseanlæg. Naturtyperne omkring Korevlerne, herunder strandenge, er meget robuste 

over for små midlertidige ændringer i næringsstofniveau i vandet /7/. 

Det vurderes derfor, at en evt. øget belastning som resultat af grundvandssænkningen 

ikke medfører en væsentlig vedvarende påvirkning af naturtyperne på udpegningsgrundlaget 

(bilag 2). 

6.2 ARTER I HABITATOMRÅDE NR. 135 OG FUGLEBESKYTTELSESOMRÅDE NR. 94 

Driftsfase 


som følge af øget udledning fra Højby Renseanlæg. Ydermere vil der, som en konsekvens 

af en mindsket udledning af fosfor, kvælstof og organisk materiale, ikke 

være nogen negativ påvirkning af de arter, der er udpeget for habitatområde nr. 

135 og fuglebeskyttelsesområde nr. 94. 

Den mindre belastning af fosfor, kvælstof og organisk materiale vil give en række 

positive effekter for arterne på udpegningsgrundlaget, herunder odder, stor vandsalamander 

og sump vindelsnegl. 

Odder forekommer både i salt-, brak- og ferskvand og en eventuel påvirkning af odderen 

i området er dermed først og fremmest et spørgsmål om ændringer i næringsstoftilførslen, 

der kan påvirke odderens fourageringsmuligheder. Flere af de potentielle 

levesteder for odder i området, f.eks. Gudmindrup Mose, Gærde Å, Korevlerne 

og Sejerø Bugt, er alle truet af for stor tilgang af næringsstoffer. Ved realisering 

af Tillæg nr. 5 til spildevandsplanen vil odderens fødegrundlag blive positivt påvirket, 

ved at næringsstofbelastningen af områdets søer, vandløb og kystnære områder 

bliver reduceret.


Side 36 

Stor vandsalamander kræver forholdsvis rent vand /2/, og den vil derfor ligeledes 

påvirkes positivt ved en reduceret næringsstofbelastning af områdets søer og grøfter. 

Af ynglefugle på udpegningsgrundlaget vurderes rørhøg, klyde og de tre ternearter 

at drage fordel af den mindre udledning af organisk materiale og næringsstoffer. 

Deres primære fourageringsområder ligger inden for den række af naturtyper, der 

på nuværende tidspunkt er truet af for stor næringsstofbelastning, men som også 

forventes at blive positivt påvirket af mindre udledning af næringsstoffer. 

Fire arter af havdykænder udgør de rastende fugle på udpegningsgrundlaget. De 

vurderes alle at blive positivt påvirket som følge af den mindre belastning af næringsstoffer 

og organisk materiale. Disse havdykænder raster og fouragerer typisk 

på lavvandede marine områder, der inkluderer flere af de naturtyper, der også forventes 

at blive positivt påvirket. Havdykændernes fødegrundlag forventes dermed 

at blive forbedret. 

Øget ferskvandsudledning til Korevlerne ved oppumpning af grundvand i anlægsfasen 

Da den potentielt øgede ferskvandsudledning til naturtyperne 1150, 1330 og 3260 i 

Korevlerne vurderes at være uden betydning (se 6.1), så vil de udpegede arter, der 

lever i tilknytning til områderne, heller ikke påvirkes væsentligt. Arterne, der lever 

i tilknytning til Korevlerne, vil i forvejen være tilpasset et miljø med stor variation i 

salinitet. 

Øget udledning af næringsstoffer i forbindelse med oppumpning af grundvand i 

anlægsfasen 

Ud fra samme argumentation som under kap 6.1 vurderes arter i habitatområde nr. 

135 og fuglebeskyttelsesområde nr. 94 ikke at blive vedvarende væsentligt påvirket 

af den potentielle midlertidige ekstra udledning af næringsstoffer i anlægsfasen. 

6.3 BILAG IV-ARTER 

Driftsfase 


som følge af øget udledning fra Højby Renseanlæg (jf. kap. 5). Ydermere vil der, 

som en konsekvens af en mindsket udledning af fosfor, kvælstof og organisk materiale, 

ikke være nogen negativ påvirkning på Natura 2000-område nr. 154, herunder 

EF-habitatområde nr. 135 og EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 94 (kap. 5.1).


Side 37 

Den mindre belastning vil give en række positive effekter for bilag IV-arter, herunder, 

spidssnudet frø og stor vandsalamander (se argumentation under 6.2). Det forventes, 

at vandhuller og grøfter, der p.t. er påvirket af spildevandsudsivning, vil få 

en bedre vandkvalitet og dermed udgøre bedre levesteder for de pågældende arter 

/2/. 

Sommerhusområder rummer ofte ynglende og/eller overvintrende arter af flagermus 

/5/. Uagtet eventuelle forekomster i sommerhusområdet eller ej vurderes projektet 

ikke at medføre beskadigelse af rasteområder eller forringelse af eventuelle 

fourageringsområder for flagermus. Projektet vil ikke føre til fældning af ældre 

træer eller påvirke andre potentielle levesteder eller fødegrundlag for flagermus. 

Øget ferskvandsudledning til Korevlerne ved oppumpning af grundvand i anlægsfasen 

Ingen af bilag IV-arterne lever i direkte tilknytning til brakvandet i Korevlerne. De 

vil derfor heller ikke påvirkes væsentligt af en evt. midlertidig øget ferskvandstilstrømning. 

Øget udledning af næringsstoffer i forbindelse med oppumpning af grundvand i 

anlægsfasen 

Ud fra samme argumentation som under kap. 6.1 vurderes bilag IV–arter i habitatområde 

nr. 135 og fuglebeskyttelsesområde nr. 94 ikke at blive vedvarende væsentlig 

påvirket af den potentielle midlertidige ekstra udledning af næringsstoffer i anlægsfasen. 

Gravearbejde i anlægsfasen 

I anlægsfasen vil der som udgangspunkt ikke blive gravet i de grøfter, der løber 

langs vejene i sommerhusområdet. Hvis det bliver nødvendigt, vil det kræve tilladelse 

fra Odsherred Kommune. Kommunen vil ud fra en konkret besigtigelse tage 

stilling til, om bilag IV-arter kan blive påvirket. 

6.4 SAMLET VURDERING 

Sammenfattende vurderes det, at realiseringen af Tillæg nr. 5 til spildevandsplanen 

ikke vil have nogen væsentlig negativ påvirkning af arter eller naturtyper på udpegningsgrundlaget, 

som indgår i Natura 2000-område 154, herunder habitatområde nr. 

135 og fuglebeskyttelsesområde nr. 94. Bilag IV-arter vil heller ikke blive væsentligt 

negativt påvirket.


7 MILJØVURDERING AF ØVRIGE NATURVÆRDIER 

7.1 VANDLØB 

7.2 SØER 

Side 38 

Som beskrevet i kap. 5 vil hverken driftsfasen eller anlægsfasen betyde nogen væsentlig 

påvirkning af områdets 2 vandløb. En potentielt øget vandstand i Gærde Å 

vil være så begrænset, at det ikke vil have nogen negative konsekvenser, idet 

vandudledningen fra Højby Renseanlæg vil stige med under 10 % set i forhold til før 

kloakeringen. Den hydrauliske belastning forårsaget af kloakering af sommerhusområdet 

vil derfor som beskrevet under 5.2 og 5.5 ikke give anledning til øget erodering 

og transport af materialer til aflejring ude i Korevlerne. 

Ingen vandløb vil blive berørt direkte i forbindelse med anlægsfasen, hvor spildevandsledningerne 

skal graves ned. Som det ses af figur 4.2, krydses Fuglebæks Å og 

Gærde Å, men spildevandsledningen vil her blive skudt under. 

Gudmindrup Mose, Højby Sø og andre søer/vandhuller vil ikke blive direkte berørt 

under anlægsfasen. Ved nedgravning af spildevandsledninger vil eventuelle dræningsarbejder 

blive udført således, at søerne ikke bliver indirekte påvirket i form af 

sænkning af vandstanden, jf. procedurenotat /12/. 

7.3 GRUNDVAND 

Der er ingen særlige interesseområder inden for projektområdet, og drikkevandsinteresserne 

vurderes ikke at blive påvirket. 

Der skal søges om tilladelse til oppumpning af grundvand ved Odsherred Kommune. 

Udledes der oppumpet grundvand til Gærde Å eller et andet vandløb/grøft, kræver 

dette en tilladelse. I åbent land graves spildevandsledningerne kun 1-2 m ned. Under 

etablering af pumpestationer og til dels spildevandsledningerne vil der foretages 

lokale grundvandssænkninger, som kan ændre strømningsforholdene lokalt. Der 

vil dog sikres, at der ikke sker varig grundvandssænkning eller dræning /12/. 

Det vurderes, at spildevandsledningerne ikke vil have permanent indflydelse på 

strømningsforholdene efter endt etablering, idet der ikke etableres en permanent 

grundvandssænkning. Der er aftalt faste procedure, der sikrer dette /12/.


7.4 BADESTRANDE 

Side 39 

Korevlerne/Sejerø Bugt vil få betydeligt mindre belastning med fosfor, kvælstof og 

organisk materiale ved realisering af Tillæg nr. 5. Det vil give en række positive effekter 

for vandmiljøet og renere vand for badegæsterne. Ved kloakeringen og rensning 

på Højby Renseanlæg vil en stor del af den diffuse udledning, hvor E. coli i dag 

ledes via vandløb og grøfter ud til havet, helt forsvinde. 

Målinger viser, at det grundvand, der pumpes op i anlægsfasen, kan indeholde høje 

værdier af E.coli. Det er dog tvivlsomt, om grundvandssænkningen vil bevirke en 

midlertidig stigning i udledning af E.coli, idet målinger før kloakeringen allerede viser 

høje værdier i Gærde Å og Korevlerne. Det ser ud til, at E. coli i perioder udledes 

via partikler i vandet næsten direkte til vandløb/hav. For en sikkerhedsskyld vil 

der dog ikke blive lavet grundvandssænkning i sommerferien, hvor effekten af en 

potentielt øget udledning af E. coli til Korevlerne/Sejerø Bugt vil være størst. 

7.5 NATUROMRÅDER 

Som nævnt er der inden for projektområdet forekomster af § 3-beskyttet natur. Beskyttelsen 

indebærer, at områdernes tilstand ikke må ændres uden tilladelse fra 

Odsherred Kommune. Alle de planlagte spildevandsledninger går uden om § 3områderne. 

Syd for Gudmindrup Mose findes dog arealer, som formodentlig falder ind under naturbeskyttelseslovens 

naturtype mose, idet de i længere perioder ikke har været 

opdyrket, er vanddækkede eller meget fugtige, og fordi bevoksningen overvejende 

består af mose- og sumpplanter. Gudmindrup Mose består primært af en mosaik af 

forskellige § 3-arealer, heriblandt mose og sø samt et mindre engareal. Spildevandsledningen 

passerer syd om Gudmindrup Mose og kan således forudsætte dispensation 

fra naturbeskyttelseslovens § 3, men denne kan formodentlig gives, såfremt ledningen 

følger eksisterende trace for udløbsledningen fra rensningsanlægget. 

Inde i sommerhusområdet passerer spildevandsledningerne tæt forbi hede og overdrev, 

og i to tilfælde skal spildevandsledningerne underbores beskyttede vandløb. 

Under anlægsfasen kan det blive nødvendigt at udføre dræningsarbejde, men det 

vurderes ikke at have negative konsekvenser for de beskyttede områder, da der vil 

blive indarbejdet procedurer, der sikrer, at tilstødende naturområder ikke påvirkes 

/12/. Der kræves derfor ikke en dispensation fra Naturbeskyttelsesloven til gennemførelse 

af projektet.


Side 40 

Med kloakeringen fjernes risikoen for utilstrækkeligt renset spildevand fra sommerhusområderne, 

og dermed forurening af søer og grøfter. Der kan derfor over tid forventes 

en bedre miljøtilstand samt hygiejnisk tilstand i nærliggende kystområder og 

søer/vandhuller. Fosfor er typisk afgørende for en søs tilstand, mens kvælstof er 

afgørende for tilstanden i de kystnære områder. Derfor vil en reduktion af fosfor- 

og kvælstofbelastningen forbedre mulighederne for et naturligt og alsidigt plante- 

og dyreliv i havet og søerne. Kloakering af sommerhusområderne vil dermed være 

et betydende tiltag i forhold til at opfylde målene i den kommende vandplan. 

Når sommerhuskloakeringen iværksættes, betyder det også, at strandengsområderne 

bliver mindre belastet med kvælstof og fosfor, der i dag tilføres via grøfter og 

dræn. Disse § 3-områder er i fare for tilgroning, og en mindre næringsstofstilførelse 

vil derfor have en betydelig positiv effekt. 

Etablering af ledningsanlæg inden for strandbeskyttelseslinjen kræver i visse tilfælde 

dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 15. Det er miljøcentrene, der administrerer 

bestemmelsen. Ifølge Tillæg nr. 5 er der imidlertid ikke planlagt nedgravning 

af spildevandsledninger eller pumper inden for strandbeskyttelseslinjen. 

Sammenfattende vurderes påvirkningen af de berørte naturområder under anlægsfase 

og driftsfase således ikke at medføre væsentlige negative påvirkninger. 

7.6 KULTURHISTORISKE FORHOLD 

Odsherreds Kulturhistoriske Museum har ikke haft bemærkninger til placering af 

spildevandsledninger eller de andre planer, der er beskrevet i Tillæg nr. 5. 

Såfremt der ved anlægsarbejdet dukker fortidige spor op, skal arbejdet standses i 

henhold til Museumslovens § 27, stk. 2, mens museet foretager en arkæologisk forundersøgelse 

og evt. udgravning. 

Odsherreds Kulturhistoriske Museum anbefaler derfor, at der bliver foretaget en arkæologisk 

forundersøgelse af ledningsforløbet i det åbne land. I henhold til Museumslovens 

§ 26, stk. 2 er det bygherren, der skal finansiere en evt. større arkæologisk 

forundersøgelse, dvs. i dette tilfælde Odsherred Forsyning. Ved at få foretaget 

en arkæologisk forundersøgelse kan en evt. arbejdsstandsning undgås.


7.7 JORDFORURENING 

Side 41 

Det har været muligt at lægge spildevandsledningerne uden om arealer, der er 

kortlagt på V2. Det er dog ikke ensbetydende med, at der i anlægsfasen ikke kan 

blive gravet jord op, som viser sig at være forurenet. Hvis der i anlægsfasen gennemgraves 

eller flyttes forurenet jord, kræves en tilladelse fra Odsherred Kommune 

og regionen i henhold til Jordforureningsloven og Jordflytningsbekendtgørelsen. Der 

vil i udbudsmateriale blive stillet krav om, at de nævnte regler følges.


8 MILJØVURDERING AF ALTERNATIVER 

Side 42 

Ifølge miljøvurderingslovens § 7, stk. 1 skal der fastlægges, beskrives og vurderes 

rimelige alternativer. Det følger af vejledningen, at lovens krav om valg af alternativer 

først og fremmest er et krav om beskrivelse af det såkaldte 0-alternativ. Det 

vil sige den situation, hvor planen eller programmet ikke gennemføres. 0alternativet 

betyder ikke nødvendigvis status quo, men kan også henføre til en 

fremskrivning af den udvikling, som må forventes uden den foreslåede plan. 

Som beskrevet i miljøvurderingen af ’Tillæg nr. 1 til de gældende spildevandsplaner’ 

/15/ må det overordnet set konkluderes, at 0-alternativet (hvis planens IKKE 

gennemføres) kan blive en væsentlig årsag til, at regionplanen samt vandplanens 

kommende miljømål ikke kan opfyldes. Ifølge forslaget til vandplanerne skal der reduceres 

væsentligt i udledningen af kvælstof og fosfor for at opnå målopfyldelse i 

2015. Tillæg nr. 5 udgør sammen med de øvrige tillæg til spildevandsplanerne tiltag, 

der sikrer en reducering af næringsstofbelastningen. 

Ud over 0-alternativ og alternativet beskrevet under Tillæg nr. 5 finder Odsherred 

Kommune ikke, at der findes andre alternativer. Følgende alternativer har været 

dog vurderet men forkastet: 

• Sænkning af grundvand i hele området. Derved vil sommerhusenes nedsivningsanlæg 

virke bedre og derved tilbageholde flere næringsstoffer. Løsningen 

vil dog betyde væsentlig større fremtidig belastning af Sejerø Bugt set i 

forhold til de tiltag, der beskrives i Tillæg nr. 5. Dertil kommer en stor 

driftsrisiko ved nedbrud af pumper, ledninger m.v. 

• Spildevandsledningerne kan lægges oven på jorden i stedet for at graves ned. 

Det syner dog ikke pænt i landskabet, og der vil være betydende risiko for, 

at ledning lækker.


9 KUMULATIVE EFFEKTER 

Side 43 

De afledte effekter for Sejerø Bugt ved gennemførelsen af planen vurderes at blive 

store, idet der fjernes væsentlige mængder forurenende stoffer i form af organisk 

stof, kvælstof, fosfor, E. coli, miljøfarlige stoffer m.m. Den samlede effekt på de 

aflastede recipienter forventes at være en væsentlig bedre miljøtilstand, hvilket er 

forudsætningen for opfyldelse af Miljømålsloven. Det vurderes, at der ikke findes 

nogen væsentlige negative effekter af denne plan. 

Den samlede plan spildevandsplan indebærer flytning af spildevand fra oplandet 

omkring Højby til Tengslemark med udløb i Kattegat. Det indebærer en mindsket 

vandføring af renset spildevand i Gærde Å, som ikke er i overensstemmelse med ønsket 

om at opretholde vandføringen i vandløbet. Problemet kan søges løst ved alternativ 

tilførsel af vand til åen. Dette tages op i tillæg nr. 6 til gældende spildevandsplaner, 

der skal udarbejdes i forbindelse med udledningstilladelsen til 

Tengslemark Renseanlæg. 

10 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER 

Gennemførelse af ’Tillæg nr. 5 til gældende spildevandsplaner’ kræver ikke umiddelbart 

væsentlige afværgeforanstaltninger, idet miljøkonsekvensen ved gennemførelse 

af planen overvejende er positiv. En række forhold skal dog tages i betragtning, 

og er en forudsætning for den positive konsekvensvurdering: 

• Ved gennemførelse af planen skal det sikres, at berørte arealer belastes mindst muligt 

af gravearbejder. Det er vigtigt, at planlægning og udførelse i anlægsfasen sker i 

tæt samarbejde med såvel private lodsejere som offentlige myndigheder, og at der 

indarbejdes passende procedurer, således at der ikke sker dræning af tilstødende naturområder, 

når spildevandsledninger graves ned. Derfor er der aftalt et procedurenotat 

for grundvandshåndtering i anlægsfasen /12/. 

• En væsentlig forudsætning for, at anlægsarbejderne kan foretages på en skånsom 

måde, er anvendelsen af styret underboring af spildevandsledningerne i forbindelse 

med krydsning af vandløb, betydende veje, private parceller, betydende naturarealer 

m.m. 

• Det skal ligeledes ved planlægningen sikres, at spildevandsledningerne, i det omfang 

det er muligt, placeres i skel mellem marker, således at privat dyrkede arealer 

og naturområder påvirkes mindst muligt. 

• Er der okker i vandet af betydning, fjernes dette med passende metode i form af 

iltning og udfældning, jf. Forsyningens procedurenotat /12/. Den beskrevne metode 

indarbejdes i kommende udbudsmaterialer.


11 OVERVÅGNING 

Side 44 

Gennemførelse af ’Tillæg nr. 5 til gældende spildevandsplaner’ lægger ikke umiddelbart 

op til øget overvågning. Det anbefales dog at følge Gærde Å for at kunne 

vurdere, om der sker ændringer af vandføringen i åen som følge af Tillæg nr. 5. 

Derudover skal Odsherred Kommune sikre, at de aftalte procedurer og afværgeforanstaltninger 

følges. 

I takt med at kloakeringerne i sommerhusområderne gennemføres, forventes generelt 

en forbedret badevandskvalitet ved badestrandene ved sommerhusområderne. 

Denne forbedring af den hygiejniske badevandskvalitet undersøges ved at følge retningslinjerne 

i badevandsdirektivet. 

12 KONKLUSION 

Sammenfattende vurderes det, at realiseringen af Tillæg nr. 5 til gældende spildevandsplaner 

ikke vil have nogen væsentlig vedvarende negativ påvirkning af arter 

eller naturtyper på udpegningsgrundlaget, som indgår i Natura 2000-område 154, 

herunder habitatområde nr. 135 og fuglebeskyttelsesområde nr. 94. Der er heller 

ikke øvrige naturværdier, herunder Bilag IV-arter, vandløb, søer og grundvand, der 

vil blive væsentligt negativt påvirket. 

Den mindre belastning af fosfor, kvælstof og organisk materiale vil give en række 

positive effekter for naturområderne og de arter, der lever i tilknytning til dem. Et 

renere vandmiljø, som følge af kloakeringen, vil forbedre den økologiske balance og 

være med til at sikre de miljømål, de kommende vandplaner sætter for området. 

13 REFERENCER 

/1/ Oversigt over Habitatområdernes udpegningsgrundlag – januar 2010 (hjemmeside), 

By- og Landskabsstyrelsen, 10. maj 2010. 

/2/ Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV – til brug i administration og 

planlægning. Søgaard, B. & Asferg, T. (red.) 2007: Danmarks Miljøundersøgelser, 

Aarhus Universitet. – Faglig rapport fra DMU nr. 635. 226 s. 

/3/ Natura 2000, Naturtilstand og Forvaltningsbehov (PRIOR), hjemmeside, By- og 

Landskabsstyrelsen, 10. maj 2010.


Side 45 

/4/ By- og Landskabsstyrelsen, 2008. Vejledning til bekendtgørelse nr. 408 af 1. 

maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder 

samt beskyttelse af visse arter. Ekstern høringsudgave 2008. 

/5/ Dansk pattedyratlas. Baagøe, H. J. og T. S. Jensen; 2007. Gyldendal. 

/6/ Nordens padder og krybdyr. G.E.C. Fog, K., Schmedes, A., Rosenørn de Lasson, 

D. 1997. Gad. 

/7/ Undersøgelse af 6 brakvandssøer i 2007. Grünfeld, S. 2009. Lavet for Ringkøbing 

og Ribe Miljøcenter. 

/8/ Tillæg nr. 5 til Spildevandsplaner for tidligere Dragsholm, Nykøbing og Trundholm 

Kommuner. Odsherred Kommune 2010 

/9/ GMCB notat af 5. maj 2010 ”Problemstilling vedr. fastsættelse af udledninger 

fra sommerhuse med nedsivningsanlæg som septiktanke mv.” 

/10/ http://www2.blst.dk/download/ros/natura2000/154_basisanalyse.pdf 

/11/ http://www.dofbasen.dk 

/12/ Procedurenotat - grundvandshåndtering ved anlægsprojekter for sommerhuskloakering. 

Odsherred Forsyning, 2010.17.09 

/13/ Vurdering af vandmængder i anlægsfasen. Odsherred Forsyning notat, 17-9- 

2010. 

/14/ Sommerhusområder ved Sejerø Bugt/Korevlerne, Vandkvalitet og –analyser. 

Odsherred Forsyning, 17-9-2010. 

/15/ Miljøvurdering af tillæg 1 til spildevandsplaner for tidligere Dragsholm, Nykøbing 

og Trundholm Kommuner. Odsherred Kommune 2009. 

/16/ Målestation Gærde Å. Notat fra Orbicon 2009. 

/17/ Udkast til vandplan 2010-2015- Hovedopland 2.1 Kalundborg. Miljøministeriet 

2010.

Bilag 1 

Odsherred Kommunes scoping af ’Tillæg nr. 5 til gældende 

spildevandsplaner’

Adressater: 

Se modtagerliste iscopingskema. 

Den 26. april 2010 

Afgrænsning af miljøvurdering af TILLÆG 5TIL GÆLDENDE 

SPILDEVANDSPLANER – Kloakering af ca. 3850 sommerhuse ved Sejerø 

Bugt 

Odsherred Kommune har besluttet at udarbejde et tillæg til de gældende 

spildevandsplaner med henblik påkloakering af ca. 3850 sommerhuse be- 

liggende ved Sejerø Bugt. Dette som følge af Tillæg nr. 1 til gældende 

spildevandsplaner der udstikker rammerne for den fremtidige kloakering i 

Odsherred Kommune. 

Miljøvurdering 

Ifølge miljøvurderingsloven (LBK nr. 936 af 24/09/2009 om miljøvurdering 

af planer og programmer) (herefter – loven), skal planer og programmer, 

som tilvejebringes inden for bl.a. fysisk planlægning og arealanvendelse 

miljøvurderes, hvis de skaber rammerne for projekter, der kan påvirke et 

internationalt beskyttelsesområde væsentligt, jf. § 3, stk. 1nr. 2. 

Planen medfører en afvikling af funktionsdårlige nedsivningsanlæg på3850 

sommerhusejendomme, som istedet skal have renset spildevandet centralt 

på Højby Renseanlæg. Dermed forøges udledningen fra Højby Renseanlæg 

til recipienten, som er udpeget Natura 2000-område (Sejerø Bugt og Salt- 

bæk Vig). 

Planen vurderes umiddelbart samlet set at nedbringe udledningen af næ- 

ringsstoffer til habitatområdet, idet udledningen fra renseanlægget anta- 

ges at være mindre end den diffuse udledning fra sommerhusejendomme- 

ne. 

Natur og Miljø 

Ref.: RAK 

Sag: 306-2010-10605 

Dok.: 306-2010-93302 

Vedr. CPR/CVR: 31 76 23 32 

Kontakt 

Natur og Miljø 

Direkte: 5966 6087 

Mobil: 

Afdelingstelefon: 5966 6050 

Fax: 5966 6699 

Post 

Odsherred Kommune 

Nyvej 22 

4573 Højby 

59 66 66 66 

kommune@odsherred.dk 

www.odsherred.dk 

CVR: 29188459 

Åbnings- og telefontider 

Mandag-torsdag 10.00-14.00 

Torsdag også 16.00-17.30 

Fredag 10.00-12.00

Ud fra en EU-konform fortolkning af habitatdirektivets bestemmelser, skal der opnås vished for, 

at aktiviteten ikke har skadelige virkninger for det pågældende habitatområdes integritet. Vis- 

hed foreligger, når det ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at der 

ikke er sådanne påvirkninger. 

Odsherred Kommune kan pådet foreliggende grundlag ikke uden rimelig tvivl fastslå, om planen 

har negative konsekvenser for habitatområdets integritet. Der vurderes derfor at skulle udar- 

bejdes en konsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsen, og dermed også en miljørapport 

efter miljøvurderingsloven. 

Scoping 

Som en del af miljørapportens afgrænsning skal den ansvarlige myndighed høre andre myndig- 

heder, hvis områder berøres af forslaget til planen, inden der tages stilling til, hvor omfattende 

og detaljerede oplysninger der skal indgå imiljørapporten, jf. lovens § 7, stk. 4. 

Som følge af ovenstående fremsendes hermed et såkaldt ’scopingskema’, som bedes kommente- 

ret og returneret hertil senest tirsdag d. 19. maj 2010. Endvidere vedlægges ’Forslag for Tillæg 

5 til spildevandsplaner’ med tilhørende kortbilag. 

Umiddelbart lægger afgrænsningen op til, at følgende emner skal behandles imiljørapporten: 

1. Påvirkning af det internationale beskyttelsesområde (135 Sejerø Bugt og Saltbæk Vig). 

2. Påvirkning af beskyttede naturtyper. 

Venlig hilsen 

Rasmus Kruse Andreasen 

Landskabsforvalter 

raka@odsherred.dk 

Følgeskrivelse til scopingskema 

2/2

Bør undersøges/ utilstrækkelig 

viden 

Væsentlig påvirkning 

Påvirkning 

Ingen påvirkning

Undersø 

ges 

Ikke 

relevant 

Relevant

Bilag 2 

Udpegningsgrundlaget for EF-habitatområde nr. 135 (Sejerø Bugt og Saltbæk Vig) og 

fuglebeskyttelsesområde nr. 94 (Sejerø Bugt og Nekselø), samt vurdering af relevans 

og påvirkning.

EF-habitatområde nr. 135, Sejerø 

Bugt og Saltbæk Vig 

Relevans Påvirkning 

Driftfase 

Påvirkning 

Anlægsfase 

1013 Kildevælds-vindelsnegl Ikke relevant Ingen væsentlig Ingen væsentlig 

1014 Skæv vindelsnegl Relevant Ingen væsentlig Ingen væsentlig 

1016 Sump vindelsnegl Relevant Positiv Ingen væsentlig 

1166 Stor vandsalamander Relevant Positiv Ingen væsentlig 

1188 Klokkefrø Ikke relevant Ingen væsentlig Ingen væsentlig 

1355 Odder Relevant Positiv Ingen væsentlig 

1419 Enkelt månerude Ikke relevant Ingen væsentlig Ingen væsentlig 

1903 Mygblomst Ikke relevant Ingen væsentlig Ingen væsentlig 

1110 Sandbanker med lavvandet 

vedvarende dække af havvand 

1140 Mudder- og sandflader blottet 

ved ebbe 

Relevant Positiv Ingen væsentlig 


1150 Kystlaguner og strandsøer * Relevant Positiv Ingen væsentlig 

1160 Større lavvandede bugter og vige Relevant Positiv Ingen væsentlig 

1170 Rev Relevant Positiv Ingen væsentlig 

1210 Enårig vegetation på stenede 

strandvolde 

1220 Flerårig vegetation på stenede 

strande 

Ikke relevant Ingen væsentlig Ingen væsentlig 


1230 Klinter eller klipper ved kysten Ikke relevant Ingen væsentlig Ingen væsentlig 

1310 Vegetation af kveller eller andre 

enårige strandplanter, der 

koloniserer mudder og sand 


1330 Strandenge Relevant Positiv Ingen væsentlig 

2110 Forstrand og begyndende Ikke relevant Ingen væsentlig Ingen væsentlig



klitdannelser 


Driftfase 

Påvirkning 

Anlægsfase 

2120 Hvide klitter og vandremiler Ikke relevant Ingen væsentlig Ingen væsentlig 

2130 Stabile kystklitter med urteagtig 

vegetation (grå klit og 

grønsværklit) * 

2140 Kystklitter med 

dværgbuskvegetation (klithede) 

* 



2190 Fugtige klitlavninger Ikke relevant Ingen væsentlig Ingen væsentlig 

2250 Kystklitter med enebær * Ikke relevant Ingen væsentlig Ingen væsentlig 

3130 Ret næringsfattige søer og 

vandhuller med små amfibiske 

planter ved bredden 

3140 Kalkrige søer og vandhuller med 

kransnålalger 

3150 Næringsrige søer og vandhuller 

med flydeplanter eller store 

vandaks 




3260 Vandløb med vandplanter Relevant Positiv Ingen væsentlig 

4030 Tørre dværgbusksamfund 

(heder) 

6120 Meget tør overdrevs- eller 

skræntvegetation påkalkholdigt 

sand * 

6210 Overdrev og krat på mere eller 

mindre kalkholdig bund (* vigtige 



Ikke relevant Ingen væsentlig Ingen væsentlig



orkidélokaliteter) 

6230 Artsrige overdrev eller 

græsheder påmere eller mindre 

sur bund * 

6410 Tidvis våde enge påmager eller 

kalkrig bund, ofte med blåtop 


Driftfase 

Påvirkning 

Anlægsfase 



7140 Hængesæk Ikke relevant Ingen væsentlig Ingen væsentlig 

7150 Plantesamfund med næbfrø, 

soldug eller ulvefod påvådt sand 

eller blottet tørv 

7220 Kilder og væld med kalkholdigt 

(hårdt) vand) * 



7230 Rigkær Ikke relevant Ingen væsentlig Ingen væsentlig 

9130 Bøgeskove påmuldbund Ikke relevant Ingen væsentlig Ingen væsentlig 

9160 Egeskove og blandskove påmere 

eller mindre rig jordbund 

91E0 Elle- og askeskove ved vandløb, 

søer og væld * 


Ikke relevant Ingen væsentlig Ingen væsentlig

EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 94, 

Sejerø Bugt og Nekselø 


Driftfase 

Påvirkning 

Anlægsfase 

A081 Rørhøg (ynglende) Relevant Positiv Ingen væsentlig 

A122 Engsnarre (ynglende) Ikke relevant Ingen væsentlig Ingen væsentlig 

A132 Klyde (ynglende) Relevant Positiv Ingen væsentlig 

A191 Splitterne (ynglende) Relevant Positiv Ingen væsentlig 

A194 Havterne (ynglende) Relevant Positiv Ingen væsentlig 

A195 Dværgterne (ynglende) Relevant Positiv Ingen væsentlig 

A062 Bjergand (rastende) Relevant Positiv Ingen væsentlig 

A063 Ederfugl (rastende) Relevant Positiv Ingen væsentlig 

A065 Sortand (rastende) Relevant Positiv Ingen væsentlig 

A066 Fløjlsand (rastende) Relevant Positiv Ingen væsentlig 

A338 Rødrygget Tornskade (ynglende) Ikke relevant Ingen væsentlig Ingen væsentlig

kloakering af 3000 sommerhuse

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?