Assens Kommune – Spildevandsplan 2010-2014 Egentlige revisioner vedtages af Byrådet som særskilte tillæg efter en offentlighedsfase på minimum 8 uger. Side 11
Assens Kommune – Spildevandsplan 2010-2014 3 LOV- OG PLANLÆGNINGSGRUNDLAG 3.1 LOVGIVNING Spildevandsplanen er udarbejdet, iht. Miljøbeskyttelseslovens § 32 samt Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Ifølge Miljøbeskyttelseslovens § 32 gælder: § 32. Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand. Planen skal indeholde oplysninger om 1) eksisterende og planlagte kloakeringsområder og renseforanstaltninger, 2) områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten helt eller delvis, 3) den eksisterende tilstand af kloakanlæg samt planlagte fornyelser af disse, 4) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker nedsivning, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske afledning til nedsivningsanlæg, 5) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker rensning svarende til et bestemt renseniveau, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske rensning svarende til et bestemt renseniveau, 6) hvilke anlæg der etableres på kommunal, og hvilke der etableres på privat foranstaltning, og 7) efter hvilken tidsfølge projekterne forudsættes at være udarbejdet og anlæggene udført. Stk. 2. Spildevandsplanen må ikke stride imod kommuneplanen og forudsætninger fastsat efter stk. 4. Stk. 3. Kommunalbestyrelsens vedtagelse af en spildevandsplan kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om planlægningen efter stk. 1, herunder om offentlighedens medvirken, tidsfrister og procedurer herfor. Ministeren kan endvidere bestemme og fastsætte regler om, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for planlægningen og administrationen af loven. Administrationen af spildevandsområdet er yderligere reguleret via et antal love og bekendtgørelser, hvoraf de mest centrale er gengivet nedenfor. Udsnit af gældende love og bekendtgørelser inden for spildevandsplanlægning: o Lov om miljøbeskyttelse, LBK nr. 1757 af 22. december 2006 (”Miljøbeskyttelsesloven”). o Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, BEK nr. 1448 af 11. december 2007 (”Spildevandsbekendtgørelsen”). o Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., LBK nr. 281 af 22. marts 2007 (”Betalingsloven”). o Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, BEK nr. 1669 af 14. december 2006. o Lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, LBK nr. 1028 af 20. oktober 2008 (”Miljømålsloven”). o Lov om ændring af lov om miljøvurdering af planer og programmer, LOV nr. 250 af 31. marts 2009. o Lov om afgift af spildevand, LBK nr. 636 af 21. august 1998 (”Spildevandsafgiftsloven”). o Vandrammedirektivet (implementeret i dansk lovgivning via ”Miljømålsloven”). o Vandmiljøplan 1, 2 og 3 (VMP I, VMP II og VMP III). Lovgrundlaget for Vandreformen (Vandsektorloven) er vedtaget i Folketinget 28. maj 2009. Side 12