Tekstdel - EnviWeb

Assens Kommune - Spildevandsplan 2010-2014
Udgiver: Assens Kommune
Udgivelsesår: 2010
Titel: Spildevandsplan 2010-2014
Tekst og layout: Assens Kommune, Miljø og Natur
Assens Spildevand a/s
EnviDan A/S
Kort og grafik: Assens Kommune, Miljø og Natur
Assens Spildevand a/s
EnviDan A/S
Tryk: Assens Kommune, Miljø og Natur
Vedtaget: den 29.09. 2010
Forsidefoto: Puge Mølle Å, udløb ved Aborg Minde
Nor
Spildevandsplan
2010-2014
13.08.2010

Assens Kommune – Spildevandsplan 2010-2014
INDHOLDSFORTEGNELSE
1 LÆSEVEJLEDNING ..................................................................... 7
2 INDLEDNING ................................................................................ 8
2.1 Hvad er en spildevandsplan?.................................................... 8
2.2 Ansvar for administration af spildevandsplanen ........................ 9
2.3 Spildevandsplanens indhold ................................................... 10
2.4 Spildevandsplanens vedtagelse ............................................. 10
2.5 Revision af spildevandsplanen ............................................... 10
3 LOV- OG PLANLÆGNINGSGRUNDLAG .................................. 12
3.1 Lovgivning .............................................................................. 12
3.2 Plangrundlag .......................................................................... 13
4 MÅLSÆTNINGER ....................................................................... 15
4.1 Konkretisering af målsætninger .............................................. 16
5 RECIPIENTERS KVALITET OG MÅLSÆTNING ....................... 18
5.1 Statustilstand .......................................................................... 18
5.2 Målsætninger for vandområder ............................................... 21
5.3 Nedsivning via jord ................................................................. 22
5.4 Badevand ............................................................................... 23
6 RENSESTRUKTUR FOR SPILDEVAND (OFFENTLIGE) .......... 24
6.1 Status ..................................................................................... 24
6.2 Plan ........................................................................................ 25
7 RENSEANLÆG .......................................................................... 27
7.1 Status ..................................................................................... 27
7.2 Plan ........................................................................................ 28
7.3 Uvedkommende vand (Indsivning) ......................................... 29
7.4 Private renseanlæg/Udledninger ............................................ 30
8 SLAMHÅNDTERING .................................................................. 31
9 KLOAKOPLANDE ...................................................................... 32
9.1 Status for kloakeringen ........................................................... 32
9.2 Planlagte ændringer af kloakeringen ...................................... 34
10 KLOAKFORNYELSE .................................................................. 37
10.1 Kloaksystemets omfang .......................................................... 37
10.2 Kloakfornyelsesplanlægning ................................................... 38
10.3 Kloakfornyelsestiltag ............................................................... 38
10.4 Økonomi ................................................................................. 40
10.5 Teknisk grundlag for kloakfornyelsen ...................................... 42
11 KLOAKBYGVÆRKER OG UDLØB ............................................ 44
11.1 Pumpestationer ...................................................................... 44
11.2 Overløbsbygværker ................................................................ 46
11.3 Bassinanlæg ........................................................................... 47
11.4 Udløb fra det offentlige kloaksystem ....................................... 48
11.5 Vejafvanding ........................................................................... 48
12 SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND ........................ 49
12.1 Forbedret spildevandsrensning i det åbne land ...................... 49
12.2 Kloakering i det åbne land ...................................................... 52
Side 2

Assens Kommune – Spildevandsplan 2010-2014
12.3 Bortskaffelse af spildevand fra øvrige enkeltejendomme
(”Hvide områder”) ................................................................................. 54
13 ADMINISTRATIVE FORHOLD ................................................... 55
13.1 Betalingsvedtægt .................................................................... 55
13.2 Offentlig og privat kloak .......................................................... 55
13.3 Forpligtelser/rettigheder hos grundejere og Forsyning a/s ...... 56
13.4 Udtræden af det offentlige kloakfællesskab ............................ 57
13.5 Omkloakering fra fælleskloak til separatkloak ......................... 58
13.6 Offentlige kloakanlæg på privat areal ...................................... 58
13.7 Tilslutningstilladelser .............................................................. 59
13.8 Processpildevand ................................................................... 61
13.9 Filterskyllevand fra vandværker .............................................. 61
13.10 Dimensionering af kloaksystemet ........................................... 61
Minimumskrav ......................................................................................... 63
13.11 Adskillelse af rørlagte vandløb og kloakanlæg ........................ 66
13.12 Tømningsordning for bundfældningstanke .............................. 66
13.13 Forbedret spildevandsrensning i det åbne land ...................... 67
14 TIDS- OG INVESTERINGSPLAN ............................................... 69
BILAGSFORTEGNELSE
Bilagsnr. Emne
1 Skemaer – Kloakeret opland
2 Skemaer – Udløb
3 Skemaer – Renseanlæg
4 Strukturanalyse
5 Ejendomme i det åbne land
6 Ejendomme der kloakeres
7 Matrikler der evt. berøres ifm. planlagte ledninger
8 Krav til bundfældningstanke
Side 3

Assens Kommune – Spildevandsplan 2010-2014
TEGNINGSFORTEGNELSE – KLOAKOPLANDE
Tegningsnr. Områdebetegnelse Målestok
1.01 Oversigtstegning 1:50.000
2.01 Grønnemose, Ålsbo, Rørup, Etterup, Gribsvad 1:10.000
2.02 Assenbølle, Gadsbølle, Andebølle 1:10.000
2.03 Vissenbjerg, Bred, Skalbjerg, Skallebølle, Magtenbølle
1:10.000
2.04 Aarup, Kerte, Ørsbjerg, Skydebjerg, Ladegård 1:10.000
2.05 Sandager Næs, Sandager, Salbrovad 1:10.000
2.06 Bågø 1:10.000
2.07 Barløse, Kaslund 1:10.000
2.08 Turup, Blangstrup, Vedtofte 1:10.000
2.09 Ørsted 1:10.000
2.10 Orte, Vejsmark, Frøbjerg 1:10.000
2.11 Tommerup St. 1:10.000
2.12 Render 1:10.000
2.13 Tommerup, Brylle, Verninge, Frankfri,
Hjelmerup
1:10.000
2.14 Nårup, Nårupbjerge, Bregnemose 1:10.000
2.15 Glamsbjerg, Gummerup, Højrup, Søllested,
Bukkerup, Dærup
1:10.000
2.16 Flemløse, Voldtofte 1:10.000
2.17 Gamtofte, Voldbro, Sø Søby, Kirke Søby,
Nordby, Egerup
1:10.000
2.18 Aborg, Aborg Strand, Tvingsbjerg, Lundager,
Smejrup
1:10.000
2.19 Assens, Lundager, Melby, Kærum, Saltofte,
Torø Huse, Nyhuse
1:10.000
2.20 Sønderby, Ebberup 1:10.000
2.21 Å, Brydegård, Brunshuse, Feddet 1:10.000
2.22 Dreslette, Snave, Skårup, Strærup, Sarup, Nellemose,
Skovkrogen
1:10.000
2.23 Haarby, Strandby 1:10.000
2.24 Jordløse, Trunderup 1:10.000
2.25 Landevejen 101, 103, 105 1:10.000
2.26 Helnæs 1:10.000
Side 4

Assens Kommune – Spildevandsplan 2010-2014
TEGNINGSFORTEGNELSE – ØVRIGE TEMAPLANER
Tegningsnr. Områdebetegnelse Målestok
3.01 Åben land oversigt 1:50.000
3.02 Status, Assens NV 1:20.000
3.03 Status, Assens NØ 1:20.000
3.04 Status, Assens V 1:20.000
3.05 Status, Assens S 1:20.000
3.06 Plan, Assens NV 1:20.000
3.07 Plan, Assens NØ 1:20.000
3.08 Plan, Assens V 1:20.000
3.09 Plan, Assens S 1:20.000
4.00 Oversigtskort, renseklasseoplande 1:50.000
5.00 Målestationer for badevandskontrol 1:50.000
Side 5

Assens Kommune – Spildevandsplan 2010-2014
FORORD / RESUMÉ
Denne spildevandsplan for Assens Kommune, ”Spildevandsplan 2010-1014”, erstatter
de hidtil gældende spildevandsplaner for de tidligere Aarup, Haarby, Glamsbjerg,
Tommerup, Vissenbjerg og Assens kommuner.
Spildevandsplanen beskriver den eksisterende og planlagte spildevandshåndtering i
Assens Kommune. Spildevandsplanen belyser desuden miljømæssige konsekvenser
af spildevandshåndteringen og de økonomiske konsekvenser for Assens Spildevand
a/s.
Spildevandsplanen skal være i overensstemmelse med al øvrig planlægning, både
lokalt og regionalt.
Spildevandsplanen er Assens Kommunes retlige grundlag for tilslutninger af eksisterende
og nye ejendomme til det offentlige kloaksystem. Spildevandsplanen beskriver
endvidere de opgaver, der udføres i Assens Spildevand a/s – det vil sige for takstfinansierede
midler.
Spildevandsplanens vision er at give mest miljø for pengene og samtidig sikre en god
forsyningssikkerhed for borgere og virksomheder.
Spildevandsplanens helt centrale fokus er at medvirke til, at målsætningen for vandkvaliteten
i recipienterne kan opfyldes. Det er desuden Assens Kommunes mål, at
spildevandshåndteringen i kommunen sker under størst mulig hensyntagen til befolkningens
sundhed og forebyggelse af sygdom.
I Spildevandsplan 2010-14 er der opstillet 7 fokusområder, der påkalder sig særlig
opmærksomhed, hvad angår spildevandshåndteringen i Assens Kommune. De 7 fokusområder
er:
EU’s Vandrammedirektiv (recipienterne) og Miljømålsloven
Centralisering af spildevandsrensningen
Forbedret spildevandsrensning i det åbne land
Tømningsordning for bundfældningstanke
Sanering og optimering, med særlig hensyntagen til klimaændringer
Samarbejdet mellem Assens Kommune, Miljø og Natur (myndighed) og Assens
Spildevand a/s (drift)
Finansiering af aktiviteterne i Assens Spildevand a/s
Side 6

1 LÆSEVEJLEDNING
Assens Kommune – Spildevandsplan 2010-2014
Spildevandsplanen er opbygget af flere elementer, der hver især henvender sig til
forskellige målgrupper.
Hvilke dele af planen er interessant for dig?
Er du Mest relevante kapitler for dig
Borger/virksomhed bosat i
kloakeret område:
Borger/virksomhed bosat i
landområde udenfor kloakeret
område:
o Kapitel 6: Rensestruktur for spildevand
o Kapitel 9: Kloakoplande
o Kapitel 10: Kloakfornyelse
o Kapitel 13: Administrative forhold
o Kapitel 14: Tids- og Investeringsplan
o Kapitel 6: Rensestruktur for spildevand
o Kapitel 12: Spildevandsrensning i det åbne land
o Kapitel 13: Administrative forhold
o Kapitel 14: Tids- og Investeringsplan
Miljømyndighed: o Kapitel 5: Recipienters kvalitet og målsætning
o Kapitel 6: Rensestruktur for spildevand
o Kapitel 7: Renseanlæg
o Kapitel 8: Slamhåndtering
o Kapitel 11: Kloakbygværker og udløb
o Kapitel 12: Spildevandsrensning i det åbne land
o Kapitel 13: Administrative forhold
o Kapitel 14: Tids- og Investeringsplan
o Kapitel 15: Miljøvurdering
Politiker: o Kapitel 4: Målsætninger
o Kapitel 6: Rensestruktur for spildevand
o Kapitel 13: Administrative forhold
o Kapitel 14: Tids- og Investeringsplan
o Kapitel 15: Miljøvurdering
Side 7

2 INDLEDNING
Assens Kommune – Spildevandsplan 2010-2014
Med vedtagelsen af Spildevandsplan 2010-2014 ophæves de 6 gamle kommuners
spildevandsplaner med tilhørende tillæg.
Spildevandsplaner med tilhørende tillæg der ophæves:
Aarup Kommunes Spildevandplan, 1999-2004
Assens Kommunes Spildevandsplan, 2000-2004
Haarby Kommunes Spildevandsplan, 2001-2006
Glamsbjerg Kommunes Spildevandsplan 2000-2008
Tommerup Kommunes Spildevandsplan 1997-2003
Vissenbjerg Kommune Spildevandsplan 2000
Spildevandsplan 2010-2014
Nærværende Spildevandsplan 2010-2014 har til formål at sammenfatte viden om
spildevandsområdet fra de tidligere Aarup, Assens, Haarby, Glamsbjerg, Tommerup
og Vissenbjerg Kommuner og sikre et fælles grundlag for de kommende års administration
af spildevandsområdet i Assens Kommune. I denne spildevandsplan er følgende
forhold endvidere indarbejdet:
Kommunalreformen. Sammenlægning af de tidligere Aarup, Assens, Haarby,
Glamsbjerg, Tommerup og Vissenbjerg til Assens Kommune. Ophør af Fyns
Amt samt oprettelsen af statslige Miljøcentre.
Selskabsdannelsen. Som følge af Vandsektorloven er Assens Spildevand a/s
med virkning fra 1. januar 2009 dannet. Assens Spildevand a/s er en del af
Assens Forsyning a/s, bestående af Assens Kommunes Vandforsyning, Spildevandsforsyning
samt Affald og Genbrug.
Udkast til Vandplaner for Lillebælt/Fyn og Odense Fjord, januar 2010.
2.1 HVAD ER EN SPILDEVANDSPLAN?
I henhold til miljøbeskyttelsesloven skal kommunen udarbejde en spildevandsplan,
som skal indeholde oplysninger om de eksisterende forhold og planlagte tiltag indenfor
spildevandsområdet. En vedtaget spildevandsplan fastlægger rammerne for håndtering
af spildevand i kommunen.
Spildevandsplanen udgør det juridiske grundlag for
o at udbygge og vedligeholde de offentlige spildevandsanlæg i henhold til lovkrav, kommuneplanen
samt borgernes afledningssikkerhed inden for de økonomiske rammer, der er gældende for
Assens Spildevand a/s,
o at grundejere inden for kloakerede områder forpligtes til at tilslutte spildevand til det offentlige kloaksystem
samt til at betale tilslutnings- og vandafledningsbidrag herfor i henhold til betalingsvedtægten
for Assens Spildevand a/s,
o at meddele påbud om separatkloakering af fælleskloakerede ejendomme i takt med, at de offentlige
fælleskloaksystemer ændres til separatkloak,
o at meddele påbud om forbedret rensning af spildevand på ejendomme i det åbne land (ejendomme
uden for offentlig kloakering, hvor spildevandsanlæggets kapacitet er mindre end 30 PE) og
o at Assens Kommune kan ekspropriere sig ret til arealerhvervelse, rådighedsindskrænkninger,
servitutpålæggelser m.v. i forbindelse med etablering af nye spildevandsanlæg.
Side 8

Assens Kommune – Spildevandsplan 2010-2014
2.2 ANSVAR FOR ADMINISTRATION AF SPILDEVANDSPLANEN
Kommunen er forpligtet til at udføre de kommunale tiltag, der er beskrevet i spildevandsplanen.
For borgerne er planen en forhåndsorientering om de kommende års
tiltag og initiativer på spildevandsområdet.
Ansvaret for spildevandshåndteringen i kommunen er fordelt på følgende to parter:
Myndighedsforhold: Assens Kommune, Miljø og Natur
o Vurdering af påvirkningen af miljøtilstanden i vandløb, søer og kystvande
samt meddelelse af udledningstilladelser for private og offentlige
regn- og spildevandsanlæg (herunder vejanlæg).
o Vurdering af påvirkningen af miljøtilstanden i grundvandet samt meddelelse
af tilladelse til private og offentlige nedsivningsanlæg (herunder
vejanlæg) og samletanke på ejendomme uden for kloakeret opland.
o Myndighedsforhold vedr. tømningsordningen for bundfældningstanke.
o Myndighedsforhold vedr. betalingsvedtægten.
o Påbud om tilslutning til offentlige kloakanlæg.
o Påbud om ændring af eksisterende private kloakanlæg, blandt andet
separatkloakering af fælleskloak.
o Påbud om forbedret spildevandsrensning på enkeltbeliggende ejendomme
i det åbne land.
Driftsforhold: Assens Spildevand a/s
o Udbygning af det offentligt kloaknet i overensstemmelse med spildevandsplanen.
o Transport af spildevand og regnvand fra ejendomme i offentligt kloakerede
områder via tætte kloakanlæg med tilstrækkelig kapacitet, herunder
drift af pumpestationer, øvrige kloakbygværker og selve ledningsanlægget.
o Rensning af spildevand, således at udledningstilladelser overholdes;
dette gælder både renset spildevand, opspædt spildevand og separat
overfladevand.
o Drift af tømningsordningen.
o Bortskaffelse af slam i henhold til de nationale retningslinjer for affald;
det vil sige at begrænse restproduktmængden samt at fremme genanvendelsen
mest muligt.
o Etablering og drift af privatejede renseanlæg til forbedret rensning i det
åbne land ved indgåelse af kontraktligt medlemskab hos Assens Spildevand
a/s.
Side 9

Assens Kommune – Spildevandsplan 2010-2014
2.3 SPILDEVANDSPLANENS INDHOLD
I spildevandsplanen beskrives eksisterende forhold samt de kommende års aktiviteter
inden for spildevandsplanens område.
Elementer i spildevandsplanen:
o Målsætninger for spildevandshåndteringen.
o Gennemførelse af renseanlægsstrategi.
o Udbygning og fornyelse af kloaksystemet.
o Slamhåndtering.
o Spildevandsrensning i det åbne land.
o Administrative forhold.
o Budget- og tidsplan for anlægsprojekter.
2.4 SPILDEVANDSPLANENS VEDTAGELSE
Et forslag til Spildevandsplan 2010-2014 godkendes i Byrådet og fremlægges derefter
i offentlig høring i minimum 8 uger. Miljøvurdering af planen offentliggøres som en del
af selve spildevandsplanen.
Byrådet vedtager på baggrund af de indkomne kommentarer i høringsfasen det endelige
indhold af Spildevandsplan 2010-14. Kommunens vedtagelse kan ikke påklages
til anden administrativ myndighed.
Vedtagelsen af Spildevandsplan 2010-14 offentliggøres i lokale aviser. Selve planen
er dynamisk og vil være tilgængelig på Assens Kommunes hjemmeside.
2.5 REVISION AF SPILDEVANDSPLANEN
Spildevandsplanen angiver de overordnede hensigter for den fremtidige håndtering af
spildevand i Assens Kommune.
Forud for specielle anlægsprojekter udarbejdes særskilte tillæg til spildevandsplanen
såfremt de afviger fra spildevandsplanen. I den forbindelse orienteres alle berørte
borgere og virksomheder om tillæggets betydning for dem, og de opfordres til at
fremkomme med kommentarer/indsigelser i løbet af offentlighedsfasen på minimum 8
uger.
For at opnå en hensigtsmæssig administrativ praksis for ajourføring af den digitale
spildevandsplan er kompetencen for fremtidige revisioner fastlagt som følger:
Berigtigelser, der primært har administrativ karakter, betragtes ikke som
egentlige revisioner og ændres af Assens Spildevand a/s:
o tilretning af grænser for kloakoplande med samme kloakeringsprincip
o ændret placering af kloakledninger via ny opmåling, sanering m.v.
o ajourføring af fællesprivat kloakerede områder i takt med, at den fornødne
dokumentation tilvejebringes.
Justeringer, der ikke medfører uforholdsmæssige udgifter eller rådighedsindskrænkninger
for grundejere, foretages i et samarbejde mellem Assens Spildevand
a/s og Assens Kommune:
o tilslutning af enkeltejendomme, jf. modtagelse af tilbud om kontraktligt
medlemskab (det åbne land)
o tilslutning af enkeltejendomme beliggende uden for kloakeret opland
efter anmodning på privat initiativ
o ændring af udledningstilladelser, hvor kommunen har kompetencen
Side 10

Assens Kommune – Spildevandsplan 2010-2014
Egentlige revisioner vedtages af Byrådet som særskilte tillæg efter en offentlighedsfase
på minimum 8 uger.
Side 11

Assens Kommune – Spildevandsplan 2010-2014
3 LOV- OG PLANLÆGNINGSGRUNDLAG
3.1 LOVGIVNING
Spildevandsplanen er udarbejdet, iht. Miljøbeskyttelseslovens § 32 samt Bekendtgørelse
om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.
Ifølge Miljøbeskyttelseslovens § 32 gælder:
§ 32. Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand. Planen skal indeholde
oplysninger om
1) eksisterende og planlagte kloakeringsområder og renseforanstaltninger,
2) områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten helt eller
delvis,
3) den eksisterende tilstand af kloakanlæg samt planlagte fornyelser af disse,
4) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker nedsivning, og planlagte områder
uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske afledning til nedsivningsanlæg,
5) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker rensning svarende til et bestemt
renseniveau, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske rensning svarende til
et bestemt renseniveau,
6) hvilke anlæg der etableres på kommunal, og hvilke der etableres på privat foranstaltning, og
7) efter hvilken tidsfølge projekterne forudsættes at være udarbejdet og anlæggene udført.
Stk. 2. Spildevandsplanen må ikke stride imod kommuneplanen og forudsætninger fastsat efter stk. 4.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsens vedtagelse af en spildevandsplan kan ikke påklages til anden administrativ
myndighed.
Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om planlægningen efter stk. 1, herunder om offentlighedens
medvirken, tidsfrister og procedurer herfor. Ministeren kan endvidere bestemme og fastsætte
regler om, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for planlægningen og administrationen
af loven.
Administrationen af spildevandsområdet er yderligere reguleret via et antal love og
bekendtgørelser, hvoraf de mest centrale er gengivet nedenfor.
Udsnit af gældende love og bekendtgørelser inden for spildevandsplanlægning:
o Lov om miljøbeskyttelse, LBK nr. 1757 af 22. december 2006 (”Miljøbeskyttelsesloven”).
o Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, BEK nr.
1448 af 11. december 2007 (”Spildevandsbekendtgørelsen”).
o Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., LBK nr. 281 af 22. marts 2007
(”Betalingsloven”).
o Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til
vandløb, søer eller havet, BEK nr. 1669 af 14. december 2006.
o Lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, LBK nr. 1028 af
20. oktober 2008 (”Miljømålsloven”).
o Lov om ændring af lov om miljøvurdering af planer og programmer, LOV nr. 250 af 31. marts 2009.
o Lov om afgift af spildevand, LBK nr. 636 af 21. august 1998 (”Spildevandsafgiftsloven”).
o Vandrammedirektivet (implementeret i dansk lovgivning via ”Miljømålsloven”).
o Vandmiljøplan 1, 2 og 3 (VMP I, VMP II og VMP III).
Lovgrundlaget for Vandreformen (Vandsektorloven) er vedtaget i Folketinget 28. maj
2009.
Side 12

3.2 PLANGRUNDLAG
Assens Kommune – Spildevandsplan 2010-2014
Forhold til Kommuneplan
En spildevandsplan må ikke stride imod kommuneplanen, jf. Miljøbeskyttelseslovens
§ 32. Kommuneplanen er en langsigtet plan, som angiver visioner og mål for kommunens
udvikling.
Kommuneplan 2009-2021 for Assens Kommune samt Miljøvurdering af Kommuneplan
2009-2021 blev endeligt vedtaget af Byrådet den 30. juni 2009.
Denne spildevandsplan er derfor koordineret med den gældende Kommuneplan
2009-2021. I spildevandsplanen er angivet, hvilke områder der allerede er kloakeret
(status), og hvor der planlægges ny kloakering inden for de rammer, der er udstukket
i kommuneplanen samt godkendte lokalplaner (se spildevandsplanens kapitel 9).
Forhold til Regionplan
Regionplan 2005 - for Fyns Amt blev som følge af kommunalreformen ophøjet til
landsplandirektiv.
Miljøcenter Odense har oplyst, at indtil Vandplanerne er vedtaget, gælder mål og retningslinier
i Regionplan 2005 - for så vidt angår miljøbeskyttelse.
Bortskaffelsen af spildevand i kommunen må ikke være til hinder for, at målsætninger
inden for vandområdet kan opnås.
Forhold til lokalplaner
Der skal være overensstemmelse mellem spildevandsplanen og kommunens lokalplaner.
I lokalplaner er der typisk fastsat begrænsninger i bebyggelsens karakter og
udstrækning og dermed spildevandsafledningen.
I forbindelse med vedtagelse af nye lokalplaner vil det ofte være nødvendigt også at
foretage en mindre revision af spildevandsplanen for at sikre fuld overensstemmelse
mellem f.eks. byggemodning og etablering af spildevandsanlæg.
Forhold til vandforsyningsplan
En vandforsyningsplan beskriver den nuværende og planlagte forsyningsstruktur med
drikkevand, herunder om de enkelte ejendomme er forsynet via et alment vandforsyningsanlæg
eller egen boring til indvinding af drikkevand. Bortskaffelsen af spildevand
i kommunen skal fastlægges under hensyntagen til relevante beskyttelseszoner omkring
vandforsyningsanlæggene.
Ny Vandforsyningsplan for Assens Kommune forventes vedtaget i 2010.
Forhold til Miljømålsloven (Vandrammedirektivet)
Miljømålsloven er den danske implementering af det europæiske Vandrammedirektiv.
Den 14. januar 2010 indledtes høringsperioden for vandplanerne. Den er opdelt i to
faser: Teknisk forhøring og offentlig høring.
I forhøringen gennemgår de berørte statslige, regionale og kommunale myndigheder
planerne med tekniske øjne og kommer med høringssvar om bl.a. fejl og mangler i
planerne.
Efter otte ugers teknisk forhøring vil Statens miljøcentre opdatere de 23 vandplaner.
Når vandplanerne er opdaterede, vil de blive sendt ud i en egentlig offentlig høring,
der varer 6 måneder.
Efter den offentlige høring udarbejder By- og Landskabsstyrelsen de endelige vandplaner
med indsatsprogrammer, som kommunerne skal udarbejde handleplaner efter.
Kommunerne skal udarbejde forslag til handleplaner for, hvordan de vil nå målene i
vandplanerne senest 6 måneder efter vandplanerne er offentliggjort. Handleplanerne
skal herefter i offentlig høring i mindst 8 uger, før de kan vedtages endeligt.
Kommunerne skal vedtage deres handleplaner senest 1 år efter vandplanerne er offentliggjort.
I handleplanerne redegør kommunerne for, hvordan vandplaner og indsatsprogrammer
vil blive realiseret.
Side 13

Assens Kommune – Spildevandsplan 2010-2014
Spildevandsplanen er et vigtigt virkemiddel i den kommunale handleplan, men langt
fra det eneste.
Såfremt vandplanerne forudsætter en ændret spildevandsafledning eller -rensning,
skal kommunens spildevandsplan senest ét år efter Vandplanens vedtagelse være
bragt i overensstemmelse med Vandplanen.
Senest ved udgangen af 2012 skal indsatsprogrammet i kommunernes handleplaner
være iværksat og senest ved udgangen af 2015 skal miljømålene for alt overfladevand
og grundvand være opfyldt.
Miljømålsloven giver principielt ikke anledning til ændringer i de lovmæssige krav til
spildevandsplanens indhold. Men processen omkring vandrammedirektivets implementering
kan få betydning for kommunens dispositioner på spildevandsområdet, for
eksempel i relation til de regnbetingede udledninger og dermed prioritering af kloakfornyelse.
Side 14

4 MÅLSÆTNINGER
Forsyningspligt
Assens Kommune – Spildevandsplan 2010-2014
I Assens Kommune er der fastlagt en række målsætninger for håndteringen af spildevand
og regnvand. Målsætningerne udstikker de overordnede rammer for de kommende
års aktiviteter.
Spildevandsplanens vision er at give mest miljø for pengene og samtidig sikre en god
forsyningssikkerhed for borgere og virksomheder.
Spildevandsplanens helt centrale fokus er at medvirke til, at målsætningen for vandkvaliteten
i recipienterne kan opfyldes. Det er desuden Assens Kommunes mission,
at spildevandshåndteringen i kommunen sker under størst mulig hensyntagen til befolkningens
sundhed og forebyggelse af sygdom.
o Assens Spildevand a/s skal opretholde forsyningssikkerheden over for tilsluttede ejendomme.
Serviceniveau over for borgere og virksomheder
o Borgerne skal generelt opleve et højt serviceniveau i forbindelse med henvendelser.
o Vi vil arbejde for, at borgerne er velinformeret om aktuelle arbejder samt får mulighed for at fremkomme med
egne forslag forud for større anlægsarbejder.
Teknisk funktion af kloaksystemet
o Regn- og spildevand skal bortledes hurtigt, effektivt og uden sundhedsmæssige risici under hensyntagen til de
tekniske og økonomiske muligheder.
o Nye ledninger skal dimensioneres under hensyntagen til de varslede klimaforandringer, herunder med risikovurdering
af konsekvenser ved kloakbetingede oversvømmelser.
o Det skal sikres, at nye ledningsanlæg får en forventet levetid på ca. 100 år.
o Gener (lugt, støj m.v.) skal minimeres og afhjælpes, hvis det er teknisk og økonomisk muligt.
o Rottegener skal afhjælpes.
o Ud- og indsivning fra kloakledninger skal reduceres.
Kloakeringsform
o Overordnet princip: Central håndtering af spildevand, decentral håndtering af regnvand.
o Nykloakering udføres som separatkloak. Spildevand skal så vidt muligt afledes via en separat spildevandsledning
direkte til et renseanlæg. Tag- og overfladevand skal så vidt muligt bortskaffes lokalt ved nedsivning på
egen grund eller afledes til en regnvandsledning.
o Ved kloakfornyelse i fælleskloakerede områder skal det i videst muligt omfang tilstræbes at omlægge kloakken til
separatsystem; alternativt bortskaffe overfladevand lokalt ved nedsivning på egen grund.
Renseanlæg
o Kvaliteten af det rensede spildevand skal leve op til de gældende krav med god margen.
o Det rensede spildevand skal have en kvalitet, der sikrer en så begrænset påvirkning af recipienterne som muligt.
o Spildevandsslam, der overholder grænseværdierne, kan udbringes på landbrugsjord eller bortskaffes på anden
miljømæssig forsvarlig måde
Udledninger fra afløbssystemet
o Udledninger fra det offentlige spildevandsanlæg samt indgreb i vandløbenes fysiske forhold må ikke være til
hinder for, at de opsatte kvalitetsmål for vandløb, søer og kystvande kan opfyldes.
Spildevandshåndtering ved ukloakerede ejendomme i det åbne land
o Ejendomme langs afskærende kloakanlæg kan tilsluttes, såfremt det er økonomisk eller miljømæssigt fordelagtigt.
o Rensning af spildevand fra den spredte bebyggelse i det åbne land skal leve op til renseniveauet angivet i Kommuneplanen
samt vandplanerne.
Side 15

Assens Kommune – Spildevandsplan 2010-2014
o Septisk slam fra den kommunale tømningsordning skal håndteres under størst mulig hensyntagen til miljø og
energiforbrug samt økonomien for ordningens medlemmer.
Økonomi, miljø og energi
o De økonomiske midler skal anvendes ud fra en samlet vurdering af tekniske muligheder, hensyn til miljø og
energiforbrug (CO2) samt omkostninger ved de enkelte løsninger. Anlægsprojekter prioriteres ud fra disse mål.
4.1 KONKRETISERING AF MÅLSÆTNINGER
De overordnede målsætninger skal være målbare og suppleres derfor med en række
funktionskrav.
Forsyningspligt
I henhold til lovgivningen er Assens Spildevand a/s forpligtet til at modtage og håndtere
spildevand fra samtlige tilsluttede ejendomme, vejarealer og private ledningsanlæg,
der er tilsluttet det offentlige kloaknet. For visse ejendomme med særlige afledningsforhold
er vilkårene for udledning af spildevand til det offentlige spildevandsanlæg
reguleret i en tilslutningstilladelse.
Selskabet er endvidere forpligtet til at anlægge og drive anlæg ved ejendomme i
ukloakerede områder, når ejendommene indgår kontraktligt medlemskab af Assens
Spildevand a/s.
Serviceniveau
Målsætningen er opfyldt, hvis:
o Kundernes (borgere og virksomheder) samt Assens Spildevand a/s og Assens
Kommunes rettigheder og forpligtelser er entydige i den konkrete sag.
o Kunderne oplever en tilfredsstillende reaktionstid i forbindelse med henvendelse
til Assens Spildevand a/s og Assens Kommune om problemer med spildevandsanlæggets
funktion.
o Generel og let forståelig information om aktiviteter forefindes på hjemmesider, i
eventuelle foldere samt i lokale aviser/blade.
o Husejere, der bliver direkte berørt af kloakfornyelse og andre anlægsprojekter,
skal kontaktes, indbydes til borgermøde m.v., så de har mulighed for at fremkomme
med ønsker.
Teknisk funktion af kloaksystemet
Målsætningerne er opfyldt, hvis:
o Gældende anbefalinger i Skrift nr. 27 fra Spildevandskomiteen vedr. gentagelsesperioder
for opstuvning i kloaksystemet til terræn samt sikring over for fremtidige
klimaændringer er overholdt ved nye ledningsanlæg.
o Ledninger, brønde og bygværker er velfungerende og intakte, så der ikke sker
sammenbrud under normal påvirkning.
o Brønddæksler så vidt muligt er frilagte.
o Indsivningen i spildevands- og fællesledninger reduceres i planperioden.
o Nyanlæg skal etableres som selvrensende i det omfang, det er muligt.
o Nye ledninger skal opfylde tæthedskravene angivet i gældende dansk standard.
o Kloakrelaterede gener (lugt, støj m.v.) skal, hvis det er teknisk og økonomisk
muligt, påbegyndes afhjulpet inden for 1 arbejdsuge efter anmeldelsen.
o Rotteproblemer afhjælpes snarest muligt. Der iværksættes undersøgelser indenfor
14 dage efter anmeldelsen.
o Fejlkoblinger i separatsystemer påbegyndes udbedret hurtigst muligt. Der
iværksættes undersøgelser inden for 14 dage efter konstatering.
Side 16

Assens Kommune – Spildevandsplan 2010-2014
Kloakeringsform
Målsætningen er opfyldt, hvis:
o Håndteringen af spildevand i kommunen påbegyndes centraliseret i løbet af
planperioden.
o Håndteringen af regnvand decentraliseres i løbet af planperioden – enten ved at
overfladevand i større omfang nedsives lokalt på de enkelte grunde eller ved at
aflede overfladevand uden om overløbsbygværker og renseanlæg.
o Arealet af områder med fælleskloaksystem i kommunen falder i planperioden..
Renseanlæg
Målsætningen er opfyldt, hvis:
o Det rensede spildevand fra de offentlige renseanlæg som minimum overholder
gældende kravværdier, gerne med god margen.
o Mængden af tungmetaller og miljøfremmede stoffer, der tilledes kloakanlægget,
minimeres. Større enkeltkilder opspores, og tilledningen standses eller nedbringes
til et miljømæssigt acceptabelt niveau.
o Tilslutningstilladelser til særligt forurenende virksomheder meddeles så vidt muligt
med hensyntagen til de enkelte virksomheder og med udgangspunkt i kapaciteten
på renseanlægget og i afløbssystemet.
Udledninger fra afløbssystemet
Målsætningen er opfyldt, hvis:
o Udledningen fra regnvandsudløb, bassiner og overløbsbygværker ikke er en
hindring for opnåelse af vandkvalitetsmålsætningen.
o Aflastede mængder fra overløbsbygværker reduceres målt over planperioden
(ud fra en prioritering af indsatsen efter ”mest miljø for pengene).
Spildevandshåndtering i det åbne land
Målsætningen er opfyldt, hvis:
o Spildevandsrensningen på enkeltejendomme beliggende i de udpegede oplande
inden udgangen af 2012 lever op til renseklasserne angivet i Kommuneplanen
2009-2021 (og vandplanen).
o Tømning af bundfældningstanke håndteres i overensstemmelse med regulativet
for tømningsordningen.
Økonomi, miljø og energi
Målsætningen er opfyldt, hvis:
o Udskiftning af kloaksystemet koordineres med andre ledningsejere samt vej- og
belægningsarbejde med det formål, at sanering af kloakken ved opgravning så
vidt muligt forenes med andre behov for opgravning.
o Fornyelse af kloaksystemet gennemføres, så der opnås den bedst mulige totaløkonomi
(summen af anlægsudgifter og driftsudgifter i anlæggenes levetid)
o I valget af konkrete anlægsløsninger indgår energibesparelser (CO2-reduktion)
som en faktor.
o Investeringer i det offentlige spildevandsanlæg er tilstræbt prioriteret efter princippet
”mest miljø for pengene”.
Side 17

Assens Kommune – Spildevandsplan 2010-2014
5 RECIPIENTERS KVALITET OG MÅLSÆTNING
Ved recipienter forstås vandløb (herunder dræn og grøfter), søer (herunder moser) og
havområder, som modtager spildevand eller overfladevand fra et afløbssystem. Når
spildevand afledes via nedsivning, er grundvandet recipient.
5.1 STATUSTILSTAND
I Assens Kommune er der ca. 400 km vandløbsstrækning, som er målsat efter
vandkvaliteten i det enkelte vandløb. I figur 5.1 er vist, hvordan det enkelte vandløb er
målsat i Assens Kommune.
Figur 5.1 Angivelse af recipientkvaliteten af vandløb, søer og havområder i Assens Kommune.
I forbindelse med implementeringen af Vandrammedirektivet i Danmark er der foretaget
en risikovurdering af vandløbene, som har til formål at opdele vandområderne i 2
kategorier: Vandområder, hvor det vurderes, at ovenstående målsætninger for vandløbenes
kvalitet kan opfyldes senest den 22. december 2015 og vandområder, hvor
der vurderes at være risiko for, at målsætningen ikke nås.
På baggrund af risikovurderingen (jf. figur 5.2) for vandløbene i Assens Kommune er
det opgjort, at der er ca. 30 km vandløbsstrækninger, hvor Kommuneplanens målsætninger
forventes opfyldt den 22. december 2015 (svarende til kategori 1a og 1b
på figur 5.2). Derimod er der ca. 370 km vandløbsstrækninger, som er i risiko for, at
målsætningen ikke kan opfyldes den 22. december 2015 (svarende til kategori 2a, 2b
og 2c på figur 5.2).
Side 18

Assens Kommune – Spildevandsplan 2010-2014
Figur 5.2 Kategorier for målsætningsopfyldelse.
Kategori Ia: Gældende regionplanmål nås med sikkerhed.
Kategori Ib: Gældende regionplanmål nås sandsynligvis, men kvaliteten af data kan forbedres.
Kategori IIa: Det er muligt, at gældende regionplanmål ikke kan nås, men kvaliteten af data kan
forbedres.
Kategori IIb: Det er sandsynligt, at gældende regionplanmål ikke nås, men kvaliteten af data kan
forbedres.
Kategori IIc: Gældende regionplanmål kan ikke nås.
Risikovurderingen kan betragtes som en grovsortering af vandløbene, hvor det klarlægges,
hvilke faktorer/påvirkningstyper, der kan have betydning for den manglende
målsætningsopfyldelse.
Risikoanalysens detaljeringsniveau er relativt begrænset, og opgørelsen er normalt
udført på baggrund af punktvise undersøgelser i vandløbene. Påvirkningen og variationen
af hele vandløbsstrækninger er derfor som regel dårligt kendt.
Yderligere er der i risikovurderingen for flere vandløb angivet mulige årsager til den
manglende målsætningsopfyldelse uden angivelse af, hvilke påvirkninger der har
størst betydning for den forventede manglende målsætningsopfyldelse.
I forbindelse med implementering af Vandrammedirektivet er Danmark blevet delt op i
forskellige vanddistrikter (Jylland og Fyn, Sjælland, Bornholm samt Internationalt
vanddistrikt) og inden for hvert vanddistrikt er der foretaget en yderligere opdeling i
vandoplande.
Assens Kommune udleder til Lillebælt og Odense Fjord, jf. Figur 5.3.
Side 19

Assens Kommune – Spildevandsplan 2010-2014
Figur 5.3 Hovedvandopland Lillebælt/Fyn (t.v.) samt Odense Fjord (t.h.).
I henhold til risikovurderingen forventes Lillebælt og Odense Fjord ikke at kunne leve
op til målsætningen inden for Vandrammedirektivets generelle planlægningshorisont
(2015). De marine områder Bredningen, Emtekær Nor, Aborg Minde Nor, Torø Vig,
Bågø Nor og Helnæs Bugt forventes heller ikke at opfylde målsætningen.
Søer
Nedenstående skema angiver målsætninger for større søer i Assens Kommune samt
risikovurdering heraf. Det fremgår at søerne i Assens Kommune i større eller mindre
grad er i risiko for, at målsætningerne ikke opfyldes til udgangen af 2015.
Målsætning Risikovurdering
Nordby Sø B IIb
Sarup Sø B IIb
Sdr. Søby Sø B IIb
Søbo sø B IIb
Søholm Sø A IIb
Sønderby Sø B IIb
Vestermose på Bågø A IIa
Målsætning A: Referenceområde for naturvidenskabelige studier.
Måltsætning B: Fiskesø til lyst- og/eller erhvervsfiskeri.
Risikovurdering IIa: Det er muligt, at gældende regionplanmål ikke nås, men kvaliteten af data
kan forbedres.
Side 20

Assens Kommune – Spildevandsplan 2010-2014
Risikovurdering IIb: Det er sandsynligt, at gældende regionplanmål ikke nås, men kvaliteten af
data kan forbedres.
5.2 MÅLSÆTNINGER FOR VANDOMRÅDER
Spildevandsplanen beskriver indsats for målopfyldelse inden for vandområderne,
hvor påvirkningen kan reguleres via ”Miljøbeskyttelsesloven” og ”Bekendtgørelse om
miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til
vandløb, søer eller havet” – altså den offentlige og private spildevandshåndtering.
Spildevandshåndteringen i Assens Kommune kan medvirke til at påvirke vandkvaliteten
i recipienterne via:
Udledninger af renset spildevand fra offentlige renseanlæg
Udledninger af renset spildevand fra private renseanlæg
Regnbetingede udledninger fra kloakerede oplande
o Aflastning fra overløbsbygværker
o Udledning af separat overfladevand
Udledning af spildevand og regnvand fra spredt bebyggelse i det åbne land
Nedsivning af overfladevand og spildevand
I Assens Kommune er der 253 regnbetingede udløb fordelt med 58 udløb fra fælleskloakerede
oplande og 195 udløb fra separatkloakerede oplande. Der udledes renset
spildevand fra 10 offentlige renseanlæg, hvoraf 3 udleder direkte til Lillebælt, mens de
øvrige renseanlæg udleder til vandløb.
Vandrammedirektivet
Udkast til vandplaner har været i teknisk forhøring i perioden umiddelbart op til den
politiske behandling af spildevandsplanen. Det er derfor søgt at afstemme spildevandsplanen
med vandplanen, selvfølgelig med det forbehold, at de endelige vandplaner
først vedtages på et senere tidspunkt.
Herudover følger den planlagte recipientforbedrende indsats i denne spildevandsplan
målsætningerne for vandområderne i Kommuneplan 2009-2021.
Det er byrådets mål, i henhold til Kommuneplan 2009-2021, at:
de fynske vandløb skal have et alsidigt dyre- og planteliv, hvilket indebærer, at
de skal bringes i en økologisk tilstand, som kun udviser ubetydelige eller svage
forringelser i forhold til uberørte forhold senest i år 2015,
vedligeholdelse af de kommunale vandløb sker på den mest miljøvenlige måde
baseret på bedst tilgængelige teknologi og praksis,
sikre faunaens frie bevægelse i vandløbene, ved at fjerne eller omgå spærringer
og frilægge længere rørlagte strækninger i år 2012. Dette gælder dog ikke
i vandløb hvor udgifterne til indsatsen ikke står mål med miljøgevinsten,
genskabe gode fysiske forhold i vandløbene til gavn for et alsidigt dyreliv med
tiltag som udlægning af sten, gydegrus, plantning af træer, genslyngning og
etablering af strømkoncentrationer, med mere,
beskytte vandløb i kommunen mod de forventede øgede regnvandsbelastninger
fra overfladeafstrømning fra veje, befæstede arealer, tagvand og andre
anlæg, ved øgede krav til nedsivning af regnvand eller etablering af anlæg
med opsamlingskapacitet, ud fra princippet om at regnvand holdes på egen
grund,
stoppe al udledning af urenset spildevand, hvis det forhindrer at vandløbene
kan leve op til deres målsætning i 2015,
Side 21

Assens Kommune – Spildevandsplan 2010-2014
sikre gennem arbejde med de andre fynske kommuner, at Fyn har verdens
bedste kystfiskeri efter havørreder i henhold til visionerne i det tværkommunale
samarbejde mellem alle de fynske kommuner kaldet Havørred Fyn. Dette
gøres gennem vandløbsforbedringer og fiskeudsætninger og andre tiltag til
gavn for havørreder.
Nye regnbetingede udledninger
I forbindelse med etablering af nye regnbetingede udledninger eller ændring af eksisterende
udledninger, meddeler Assens Kommune udledningstilladelser med udgangspunkt
i de generelle vilkår, der fremgår af kapitel 13.10.
5.3 NEDSIVNING VIA JORD
Tilladelse til nedsivning af spildevand eller overfladevand reguleres af Assens Kommune
via et sæt administrative retningslinjer for grundvandshensyn, se nedenstående
skema med tilhørende noter.
Regnvandsbassiner uden fast bund betragtes også som nedsivning, og de samme
retningslinjer er derfor gældende her.
Offentlige samt kendte, private vandboringer og -brønde med beskyttelseszoner
fremgår af tegning 3.00-3.05.
I hver enkelt sag foretages individuelle vurderinger, hvor almene vandværkers indvindingsoplande
samt OSD-områder (områder med særlige drikkevandsinteresser) tages
i betragtning.
Type af
spildevand
Tagvand
Overfladevand
fra befæstede
arealer
Spildevand <
30 PE
Spildevand >
30 PE
Noter til skemaet:
Områder inden for
almene vandværkers
indvindingsoplande
Områder inden for
OSD
Ja 1 Ja 1 Ja
Individuel vurdering
efter anvendelses- og
jordbundsforhold mv.
Ja, hvis afstanden til
vandforsyningsboringer
er > 300 m 2 .
Kan nedsættes i helt
specielle tilfælde 3
Individuel vurdering
efter anvendelses- og
jordbundsforhold mv.
Ja, hvis afstanden til
vandforsyningsboringe
r er > 300 meter 2 .
Kan nedsættes til 75
m ved gunstige hydrogeologiske
forhold
Nej Nej Ja
Områder uden for
OSD og almene
vandværkers
indvindingsoplande
Ja, hvis afstanden til
boringer med drikkevandskvalitet
er >25
m, samt at arealet ikke
bliver brugt til
parkering af mere end
20 biler
Ja, hvis afstanden til
vandforsyningsboringe
r er > 300 m 2 .
Kan nedsættes til 75 m
ved gunstige hydrogeologiske
forhold
1. Tagvand fra større husdyrbrug og industrivirksomheder skal vurderes særskilt.
2. De 300 meter gælder ved vandindvindingsanlæg, hvor der stilles krav om drikkevandskvalitet.
Hvor der ikke er krav til kvaliteten – f.eks. markvandingsboringer er kravet kun
150 meter.
3. I henhold til § 31 i Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens
kapitel 3 og 4 (BEK nr. 1448):
§ 31. Er betingelserne i §§ 29 og 30 ikke opfyldt, kan tilladelse dog meddeles, når følgende
betingelser er opfyldt:
Side 22

Assens Kommune – Spildevandsplan 2010-2014
1) Tilladelsen er ikke i modstrid med områdets vandforsynings-, spildevands-, kommune-
og vandplaner,
2) de hydrogeologiske forhold sandsynliggør, at nedsivningen vil kunne ske uden risiko
for forurening af vandindvindingsanlæg,
3) nedsivningen vil ikke medføre forurening af grundvandsressourcer, der er anvendelige
til vandforsyningsformål,
4) nedsivningen er ikke til hinder for, at de i vandplanen fastlagte mål for kvaliteten af
grundvand, vandløb, søer og havet kan opfyldes, og
5) afstanden til vandløb, søer og havet er mindst 25 meter.
5.4 BADEVAND
Assens Kommune ønsker, at såvel besøgende som kommunens egne borgere trygt
kan udnytte de gode bademuligheder ved kommunens kyster.
Kommunen overvåger derfor badevandskvaliteten på 12 kontrolstationer og 3 overvågningsstationer
langs kysten. Der tages 8-10 vandprøver i løbet af badesæsonen.
Placeringen af målestationer for badevand fremgår af tegning 5.00. På tegningen er
endvidere angivet udledninger fra overløbsbygværker fra fællessystemer samt udløb
fra renseanlæg. Analyseresultater for badevand kan findes på kommunens hjemmeside
www.assens.dk.
Status
Generelt er badevandskvaliteten god og overholder de gældende EU-regler. Dog fraråder
Assens Kommune badning langs kystens strande i 1-3 dage efter kraftige regnskyl.
Ved enkelte målestationer er der observeret overskridelser af badevandskvaliteten i
visse perioder. Årsagen til den lavere badevandskvalitet skal undersøges nærmere.
Plan
På udvalgte målestationer hvor badevandskvaliteten ikke er overholdt, iværksættes
undersøgelser for at klarlægge årsagerne hertil, samt for at fastsætte nødvendige tiltag
til afhjælpning af problemerne.
Side 23

Assens Kommune – Spildevandsplan 2010-2014
6 RENSESTRUKTUR FOR SPILDEVAND (OFFENTLIGE)
6.1 STATUS
Spildevandsrensningen i Assens Kommune er tilrettelagt i en delvist central struktur,
hvor rensningen af spildevandet fra de kloakerede områder sker på 10 offentlige renseanlæg
med meget varierende anlægskapacitet (900-30.000 PE).
Den nuværende spildevandsstruktur fremgår af Figur 6.1.
Figur 6.1 Eksisterende renseanlægsstruktur.
Side 24

Assens Kommune – Spildevandsplan 2010-2014
6.2 PLAN
Ud fra en overordnet analyse af spildevandsstrukturen i Assens Kommune (jf. Bilag 4,
Strukturanalyse) er det besluttet, at rensestrukturen i kommunen skal centraliseres.
Planlægningshorisonten ved vurderingen af den fremtidige rensestruktur er 25 år. Set
over hele perioden er det hensigten, at spildevandsrensning baseres på 2 centrale
renseanlæg – Assens og Vissenbjerg.
Indenfor planperioden for nærværende spildevandsplan (2010-2014) skal 2 renseanlæg
nedlægges (Helnæs, Ørsted ). Strukturen fremgår af Figur 6.2.
Figur 6.2 Planlagte ændringer i renseanlægsstrukturen i de kommende 25 år. Renseanlæg er angivet
med signaturen (R). De ”Blå streger” angiver fremtidige afskærende ledninger og tilhørende
pumpestationer (P).
Side 25

Assens Kommune – Spildevandsplan 2010-2014
Tidsplan
Antallet af renseanlæg er reduceres til 8 i løbet af denne planperiode ved gennemførelse
af centraliseringen af spildevandsstrukturen, der i øvrigt forventes at forløbe i
henhold til følgende tidsplan:
Tabel 6.1 Forventet tidsplan for gennemførelsen af centraliseringen af spildevandsstrukturen.
Renseanlæg der nedlægges Plan
2010 – 2014
Perspektiv
Efter 2015–
Å Strand ¸
Aarup ¸
Haarby ¸
Gummerup ¸
Holmehave ¸
Tommerup St. ¸
Ørsted ¸
Helnæs ¸
Fordele ved fremtidig spildevandsstruktur
Ved gennemførelsen af centraliseringen af renseanlægsstrukturen kan følgende fordele
opnås:
Et forbedret vandmiljø. Udledninger til de følsomme recipienter fjernes på sigt,
da spildevand afskæres fra de mindre renseanlæg til større renseanlæg, hvor
der samtidigt opnås en bedre rensning og dermed samlet set en mindre belastning
af miljøet
Der bliver mulighed for over de næste 5-10 år at gennemføre de planlagte saneringsprojekter
i byerne, så disse på sigt kan afskæres til et større renseanlæg
Serviceniveauet for borgerne kan opretholdes på nuværende niveau
Forsyningssikkerheden forbedres
Stor fleksibilitet med hensyn til by- og erhvervsudvikling
Nedslidte renseanlæg nedlægges
Centraliseringen medfører et forbedret arbejdsmiljø
Fuld udnyttelse af allerede udførte investeringer
Den planlagte centralisering giver mulighed for en væsentlig reduktion i driftsudgifter
dels på grund af bedre og mere stabil drift på renseanlæggene og
dels på grund af reduktion af transportafstandene for driftspersonalet
Mere fremtidssikker over for bl.a. fremtidige krav om yderligere rensning af
f.eks. mikroorganismer og miljøfremmede stoffer.
Miljøkonsekvenserne ved strukturændringen er detailvurderet som led i spildevandsplanlægningen,
hvilket er nærmere omtalt i den til spildevandsplanen hørende Miljøvurdering.
Efter behov vil der blive gennemført kompensationshandlinger i vandløb, hvor vandføringen
påvirkes enten i nedadgående eller opadgående retning som følge af strukturplanens
gennemførelse. Kompensationshandlinger kan bestå af vandløbsrestaurering
eller deltagelse i vådområdeprojekter.
Side 26

7 RENSEANLÆG
Assens Kommune – Spildevandsplan 2010-2014
7.1 STATUS
Der er 10 offentlige renseanlæg i Assens Kommune. Renseanlæggene ejes af Assens
Forsyning A/S, der ligeledes forestår drift og administration af anlæggene.
Tabel 7.1 Den gennemsnitlige stofmæssige og hydrauliske belastning på renseanlæg i Assens
Kommune. Stof- og hydraulisk belastninger er baseret på analysedata for 2008. Bogstavsforklaring
til rensetype: M: Mekanisk; B: Biologisk; N: Nitrifikation; D: Denitrifikation; K: Kemisk fældning
(fosforrensning); L: Lagune.
Anlæg Anlægstype
Godkendt
kapacitet
[PE]
Dim.
kapacite
t [PE]
Stofmæssig
belastning
[PE]
Hydraulisk
belastning
[m³/år]
Vandmængde
pr. PE
[l/PE/d]
Assens MBNDK 15.000 30.000 30.540 1.341.600 120
Å Strand MBNDK 9.130 1.930 157.000 223
Aarup MBNDK 8.000 10.000 4.050 657.800 445
Haarby MBNDK 7.800 4.990 631.500 347
Gummerup MBNDKL 6.500 10.000 5.270 795.800 414
Holmehave MBNDKL 6.000 8.000 3.750 589.900 431
Vissenbjerg MBNDKL 6.000 7.000 5.700 980.700 471
Tommerup
St.
MBNDK 3.200 1.690 340.300 552
Ørsted MBNKL 1.100 640 116.100 497
Helnæs MBNK 900 300 30.100 275
Herudover er der 2 offentlige nedsivningsanlæg i Assens Kommune; Bågø (180 PE)
og Skovkrogen (100 PE).
Spildevandet fra ejendommene i Grønnemose og de små omkringliggende byer Ålsbo,
Rørup, Etterup og Gribsvad i det nordlige Assens Kommune ledes til Gelsted
Renseanlæg i Middelfart Kommune.
Supplerende detaljer om de enkelte anlægs oplande, belastning, udledning mv. i status
fremgår af Bilag 3, Skemaer - Renseanlæg.
Faktisk
beskrives et renseanlægs kapacitet og belastning
ud fra betegnelsen PE (PersonEnhed). 1
PE angiver den gennemsnitlige spildevandsproduktionen
fra 1 person på en dag.
En PE er defineret som:
21,9 kg organisk stof pr. år (BI5),
4,4 kg total kvælstof pr. år, eller
1,0 kg total fosfor pr. år.
Side 27

PE
35.000
30.000
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
Assens Kommune – Spildevandsplan 2010-2014
0
Assens
Å Strand
Aarup
Haarby
Figur 7.1 Kapacitet og belastning på de offentlige renseanlæg
Der er lejlighedsvist registreret en overbelastning af den godkendte kapacitet på Assens
Renseanlæg. Dette har dog ikke givet anledning til problemer med overholdelsen
af udlederkravene.
Kapaciteten af Assens Renseanlæg er vurderet til 34-35.000 PE. Belastningen er dog
periodevis væsentligt større. Der arbejdes på, at optimere driften af anlægget, samt
på en udvidelse af renseanlægget, for at sikre en tilstrækkelig forøgelse af renseanlæggets
kapacitet, således at renseanlægget kan rumme den nuværende kapacitet.
Helnæs Renseanlæg overskrider udlederkravene for både suspenderet stof og fosfor.
Ørsted Renseanlæg har problemer med overholdelse af de vejledende krav til ammonium-ammoniak
og iltmætning. Begge anlæg nedlægges i planperioden.
7.2 PLAN
Som en del af den overordnede plan for den fremtidige spildevandsrensning i Assens
Kommune skal anlæggene i Helnæs og Ørsted nedlægges i planperioden.
Helnæs Renseanlæg erstattes med en pumpestation, der pumper spildevandet til Å
Strand Renseanlæg og afskæres senere videre til Assens Renseanlæg.
Ørsted Renseanlæg planlægges nedlagt og spildevandet pumpes i stedet til Aarup
Renseanlæg.
Gummerup
Anlæggene i Assens og Aarup belastes som følge af nedlæggelsen af Helnæs og Ørsted
renseanlæg yderligere.
Nedsivningsanlægget Skovkrogen planlægges ligeledes nedlagt i planperioden og afskæres
til pumpestation ved Løgismose Camping.
Spildevandet fra Grønnemoseområdet, som i dag pumpes til Gelsted Renseanlæg i
Middelfart Kommune, hjemtages. Gelsted Renseanlæg har ikke længere kapacitet til
at håndtere spildevandet, pga. nye udlagte erhvervsområder i oplandet.
Derudover er der udlagt ca. 898 ha som planlagt kloakopland, der ved fuld udnyttelse
medfører en øget belastning på renseanlæggene på i alt ca. 35.000 PE. Områderne
omfatter både bolig- og erhvervsområder. Ovennævnte belastning forventes ikke at
udmønte sig i fuldt omfang i planperioden, da ikke alle områder vil blive fuldt udbygget
i planperioden.
Assens Kommune vil i planperioden påbegynde kloakering af en række ejendomme i
det åbne land. Samtidig vil der i takt med behovet herfor ske en udbygning i specielt
Holmehave
Vissenbjerg
Tommerup
St.
Kapacitet i PE
Middel PE
Ørsted
Helnæs
Side 28

Assens Kommune – Spildevandsplan 2010-2014
de større byer. Som følge heraf vil belastningen på renseanlæggene stige i planperioden.
Af kortbilagene er planlagte ledningsanlæg skitseret. Den endelige placering af ledningsanlæggene
fastlægges i forbindelse med detailprojektering. De matrikler der
eventuelt berøres af planlagte ledningsanlæg, fremgår af bilag 7.
Overbelastede anlæg
Efter gennemførelsen af de i planperioden planlagte ændringer i rensestrukturen herunder
fuld udbygning af i de planlagte nye kloakoplande vil belastningen på renseanlæggene
øges. Dette medfører, at belastningen på nedenstående anlæg vil være
større end den godkendte kapacitet.
Assens Renseanlæg
Vissenbjerg Renseanlæg
Assens Renseanlæg har som nævnt i afsnit 7.1 en højere belastning end den godkendte
kapacitet (15.000 PE). Kapaciteten af Assens Renseanlæg er dog vurderet til
34-35.000 PE. Der arbejdes på, at optimere driften af anlægget, samt på en udvidelse
af renseanlægget, for at sikre en tilstrækkelig forøgelse af renseanlæggets kapacitet,
således at renseanlægget kan rumme den nuværende kapacitetFørst efter perspektivperioden,
vil der være et behov for en fysisk udvidelse af kapaciteten på Vissenbjerg
Renseanlæg.
Anlægstiltag
I planperioden skal der gennemføres en række større og mindre tiltag på specielt Assens
og Vissenbjerg Renseanlæg, som er givet ved følgende:
Opgradering af Assens Renseanlæg herunder forbehandling, procestanke
(nye blæsere, on-line styring mv.), SRO (Styring-Regulering-Overvågning) etc.
Opgradering af Vissenbjerg renseanlæg herunder forbehandling (finrist og arbejdsmiljø),
procesafsnit, ny efterklaringstank etc.
Udover ovenstående er der afsat midler til den løbende vedligeholdelse af alle kommunens
renseanlæg.
7.3 UVEDKOMMENDE VAND (INDSIVNING)
Status
Det uvedkommende vand, der modtages på de enkelte renseanlæg er vurderet ved
sammenligning af den målte belastning på renseanlægget (i tørvejr) med det målte
vandforbrug for de ejendomme, hvis spildevand afleder til renseanlægget. Dette giver
en indikation, men ikke et eksakt billede, da ikke hele vandforbruget ledes til kloaksystemet.
Resultatet fremgår af skemamaterialet i bilag til spildevandsplanen.
Der kan på den baggrund konstateres, at der forekommer uvedkommende vand i oplandene
til en række renseanlæg, og at omfanget af uvedkommende vand er større
end spildevandsmængden i 4 ud af 10 oplande.
Plan
Der behandles en forholdsvis stor mængde uvedkommende vand på de offentlige
renseanlæg.
En løbende vurdering af det uvedkommende vand vil indgå som en del af de fornyelsesplaner,
der udarbejdes for kommunens kloakerede områder.
Ligeledes vil eventuelle problemstillinger omkring uvedkommende vand blive behandlet
i forbindelse med nedlæggelse af renseanlæg og afskæring af vandet til central
rensning.
Side 29

Assens Kommune – Spildevandsplan 2010-2014
7.4 PRIVATE RENSEANLÆG/UDLEDNINGER
Større private renseanlæg omfatter anlæg over 30 PE, hvor drift og vedligeholdelse
foranstaltes af de private ejere.
Assens Kommune er godkendelses – og tilsynsmyndighed og har dermed tilsynspligt
over for de private renseanlæg. Assens Kommune meddeler ligeledes udledningstilladelse
til de pågældende private renseløsninger.
Status
Der er følgende typer af disse private renseanlæg/udledninger i kommunen:
Anlæg Lokalitet Recipient
Nedsivningsanlæg (30 PE) Torø Produktionshøjskole
Aborg Strandvej
Nedsivning til jord
Nedsivning til jord
Biologisk sandfilter (30 PE) Vestfyns Efterskole Odense Å systemet
Plan
Såfremt udledninger fra de pågældende private renseanlæg er til hinder for at
målsætningerne for vandområderne (Regionplan 2005 - /vandplanerne) kan opfyldes,
vil Assens Kommune påbyde gennemført de nødvendige ændringer på de private
anlæg – og i øvrigt medvirke i en konstruktiv dialog om relevante løsninger.
Side 30

8 SLAMHÅNDTERING
Assens Kommune – Spildevandsplan 2010-2014
Ved rensning af spildevand på et renseanlæg dannes der slam. Slammet er den partikulære
del af det organiske stof, kvælstof og fosfor, der adskilles fra spildevandet i
efterklaringstanke på renseanlæggene.
Status
Den nuværende slamhåndtering på de enkelte renseanlæg fremgår af nedenstående
skema (tabel 8.1).
Tabel 8.1 Slamhåndtering på de enkelte renseanlæg.
Anlæg Metode Produceret slam
[m³/år] 1)
Opnået %-TS Slammængde
[t TS/år]
Assens Centrifuge 1.906 14 3) 272,3
Å Strand Slammineralisering 1.597 3 47,9
Aarup Sibåndspresse 331 2) 13 42,1
Haarby Sibåndspresse 630 15 97,1
Gummerup Sibåndspresse 778 16 125,4
Holmehave Slammineralisering 2.660 6 147,7
Vissenbjerg Slammineralisering 14.659 1 151,0
Tommerup St. Slammineralisering 1.586 5 77,7
Ørsted Slammineralisering 1.669 1 16,7
Helnæs Slammineralisering 2.602 0,1 1,3
Note: Slamhåndtering og oplyste slammængder i Assens Kommune. 1) Værdien er gennemsnittet
af den årlige slammængde for perioden 2005-2006. 3) En mindre del (2 %) af slammet afhentes af
landmand. 3) Der er i 2009 opsat ny centrifuge, hvorfor der opnås en højere %-TS ~ 22 %..
På 6 ud af de 10 renseanlæg er slamhåndteringen baseret på slammineralisering.
Det skal dog bemærkes, at anlæggene på Å Strand, Ørsted og Helnæs Renseanlæg
kun består af 1-3 bede og er meget små anlæg.
Slammineraliseringsanlæggene på de øvrige renseanlæg (Holmehave, Vissenbjerg
og Tommerup St. Renseanlæg) består af 6 bede. Disse anlæg er velfungerende med
god vækst i bedene.
På de resterende 4 renseanlæg er slamhåndteringen baseret på afvanding i centrifuge
eller sibåndspresse. Kendetegnede for sibåndspresserne er, at de er af typen VL-
8 og af ældre dato.
På Assens Renseanlæg er slamhåndtering baseret på afvanding i centrifuge.
Slam fra de 2.821 enkeltejendomme i det åbne land håndteres og bortskaffes af entreprenør
og bidrager derfor ikke til en forøgelse af slambelastningen på de enkelte
renseanlæg.
Plan
Den nuværende slamhåndtering skal i planperioden som udgangspunkt bibeholdes.
Det vil dog i den kommende periode blive vurderet om og i givet fald hvordan slamafvandingen
kan forbedres på Å Strand Renseanlæg.
Men udviklingen på området, herunder forbrændingsløsninger mv., følges tæt, da
eventuelle lovmæssige ændringer kan få betydning for en fremtidig slamstrategi.
Side 31

9 KLOAKOPLANDE
Assens Kommune – Spildevandsplan 2010-2014
9.1 STATUS FOR KLOAKERINGEN
De kloakerede byområder i Assens Kommune udgør på statustidspunktet ca. 3.670
ha, og der er planlagt udvidelse af det kloakerede opland på ca. 898 ha, hvilket
fremgår at tegningsbilagene 2.01-2.26. Heri indgår planoplande til bolig, erhverv mv.
iht. Kommuneplanen 2009-2021. Disse planoplande kloakeres i forbindelse med
byggemodning.
Inden for det kloakerede opland er der etableret forskellige kloakeringsprincipper, hvis
fordeling fremgår af følgende skema, jf. registreringen i den digitale spildevandsplan
GIDAS.
Kloakeret areal [ha]
2100
1600
1100
600
100
-400
Separat Spildevand Fælles Privat kloak/
Industri
Kloaksystemet fordelt efter kloakeringsform.
Definitioner på forskellige kloaksystemer
Kloakering, status
Fællessystem: En-strenget kloaksystem, hvor regn- og spildevand afledes i samme system.
Separatsystem: To-strenget kloaksystem med regn- og spildevandsledning i adskilte systemer.
Spildevandssystem: En-strenget kloaksystem for spildevand. Alt regnvand bortskaffes lokalt.
Alternativt kan der være etableret et særskilt kloaksystem til vejafvanding. Dette
ejes og drives af Assens Kommune.
Regnvandssystem: I disse områder kan der kun tilsluttes regnvand (fra tagflader, pladser og veje) til
det offentlige kloaksystem
Nedsivning: Spildevand nedsives i jorden via et nedsivningsanlæg. Tag- og overfladevand
nedsives adskilt fra spildevandet
Inden for dele af det kloakerede opland er kloaksystemet privatejet i et fællesskab af
to eller flere ejendomme (matrikler). Til disse fællesprivate kloakerede områder har
Assens Spildevand a/s forsyningspligt over for det private kloakfællesskab med ét
stik. Selve kloakeringsprincippet inden for det fællesprivate kloakerede område kan
være enten fælleskloak, separatkloak eller spildevandskloak.
Side 32

Assens Kommune – Spildevandsplan 2010-2014
Af nedenstående tabel 8.1 fremgår opdelingen af de kloakerede arealer i kommunen
på kloakeringsprincip. Af tabellen fremgår endvidere, hvordan de planlagte ændringer
af kloakeringsprincip inden for områder ændrer på arealforholdene.
Tabel 8.1 Opgørelse af kloakeret opland efter kloakeringsprincip og ejerforhold.
Kloakeringsprincip Status [ha] Plan/Perspektiv [ha]
Separatkloakeret 2055 +610
Spildevandskloakeret 908 + 306
Fælleskloakeret 667 - 18
Privat kloak / Industri 38 0
TOTAL 3.668 Mindst 4.566
Note: Nedsivningsområder er typisk sommerhusområder eller mindre bysamfund. Disse områder er ikke
tilsluttet offentlig kloak.
Generelt vedr. kloakoplande
Det kloakerede areal er administrativt opdelt i kloakoplande.
Kloakoplandene er angivet med farvesignatur i forhold til ovennævnte kloakeringsprincipper
på spildevandsplanens kortbilag (tegning nr. 2.01-2.26). Af kortbilagene
fremgår endvidere, om det pågældende opland er kloakeret i status eller om det er
planlagt kloakeret.
For ejendomme beliggende i et kloakopland er der både ret og pligt til at tilslutte sig
kloaksystemet, når der er ført stik til offentlig kloak frem til grundgrænsen. Tilslutningsretten
og -pligten gælder for den enkelte grund og mht. det kloakeringsprincip,
der er angivet for det pågældende kloakopland på kortbilaget til spildevandsplanen
(tegning nr. 2.01-2.26).
Assens Spildevand a/s’ forsyningspligt indebærer, at der ved nykloakeringer fra alle
husstande inden for et kloakeret opland skal kunne afledes spildevand fra stueplan til
det offentlige kloaksystem via gravitation (spildevandet skal kunne løbe af sig selv i
kloaksystemet).
Assens Spildevand a/s driver og vedligeholder stikledninger fra hovedkloak ind til skel
for de tilsluttede ejendomme, mens kloaksystemet inden for grundgrænsen (matriklen)
er privatejet.
Mere detaljerede oplysninger vedr. de enkelte kloakoplande fremgår af spildevandsplanens
skemadel (Bilag 1).
Sammenhæng med kommuneplanens områdeafgrænsning
Der er generelt sammenhæng mellem kommuneplanens afgrænsning af rammerne
for fremtidig bebyggelse og spildevandsplanens planlagt kloakerede oplande.
I enkelte tilfælde er grænser for det kloakerede opland ikke i overensstemmelse med
kommuneplanen. Dette gælder primært i landområderne, hvor landbrugsejendomme
typisk har begrænset ret til afledning af spildevand, således at der kun må afledes
husspildevand til det offentlige kloaksystem.
I andre tilfælde kan enkeltbeliggende ejendomme uden for kommuneplanens rammer
være tilsluttet offentlig kloak – betinget af miljømæssige hensyn.
Rekreative områder er generelt ikke indeholdt i de kloakerede områder. Det samme
gælder offentlige områder med rekreativt præg (boldbaner m.v.).
Assens Spildevand a/s er forpligtet til at modtage drænvand fra kirkegårde, men ikke
drænvand fra boldbaner og lignende.
Side 33

Assens Kommune – Spildevandsplan 2010-2014
Områder med privat kloak
På kortbilagene for de kloakerede områder fremgår områder med privat kloak (herunder
fællesprivate spildevandsanlæg) af en grå, skråternet signatur henover den farvede
signatur, der angiver om der er tale om fælles-, separat- eller spildevandskloak.
Et fællesprivat spildevandsanlæg, er et anlæg, hvor to eller flere ejendomme (matrikler)
i et privat fællesskab ejer, driver og vedligeholder kloaksystemet. I spildevandsplanen
optages disse anlæg i fællesprivate kloakerede områder.
Inden et fællesprivat kloakeret område kan optages i spildevandsplanen, skal der være
oprettet et spildevandslaug med tilhørende vedtægter. Udkast til laugets vedtægter
forelægges senest i forbindelse med spildevandsplanforslagets offentliggørelse. De
endelige vedtægter tinglyses på de berørte ejendomme senest, når det fælles spildevandsanlæg
er optaget i spildevandsplanen.
Angivelser af private kloakanlæg på spildevandsplanens kortbilag ajourføres i øvrigt
løbende, i takt med at Assens Kommune får kendskab hertil.
9.2 PLANLAGTE ÆNDRINGER AF KLOAKERINGEN
Den eksisterende kloakering ændres ved omkloakering eller udbygning inden for udlagte
planområder i Kommuneplanen.
Omkloakering i et eksisterende kloakopland
Inden for Assens Kommune skal det generelt tilstræbes at håndtere spildevand og
regnvand i adskilte kloaksystemer. I eksisterende fælleskloakerede oplande skal kloaksystemet
derfor som udgangspunkt ændres til separatkloak, men da det er en økonomisk
og tidsmæssigt krævende proces, gennemføres ændringerne gradvist i mindre
etaper, der hver for sig vil indgå i særskilte tillæg til spildevandsplanen i det omfang,
at de ikke fremgår af nærværende plan.
De konkrete områder, hvor der aktuelt er planer om at ændre et fællessystem til et
separatsystem, fremgår af vedlagte kortbilag som en grøn lodret skravering på en rød
baggrund. Det drejer sig om følgende områder:
Byområde Deloplande Korthenvisning
Assens AS01, AS03, AS04, AS06, AS07,
AS12, AS61, AS62, AS63, AS64
Glamsbjerg/Gummerup/Køng GL03, GL15, GL18, GL19, GL20,
GL21, GL23,, GL25, GL26, GL37,
GL38, GL39, GL40, GL41, GL42,
GL44, GL45, GU04, GU06, GU08,
GU09, GU10, GU13, GU14, GU15,
GU16
2.19
2.15
Haarby HA47 2.23
Aarup AR40 2.04
Ørsted OS01, OS02, OS03, OS04, OS06,
OS07, OS09, OS10, OS11, OS12,
OS13, OS16
Baggrunden for separeringerne er i hovedtræk:
Assens: Assens Spildevand a/s har udarbejdet en langsigtet kloaksaneringsplan, der
forholder sig til drifts- og miljømæssige forhold herunder kapacitetsproblemer, nedslidte
kloakker samt påvirkning af recipienter. Den planlagte separering udgør en
langsigtet forbedring på alle parametre.
Glamsbjerg/Gummerup/Køng: Separeringen sker med henblik på at opfylde kravet i
udkastet til vandplan for Lillebælt/Fyn om reduktion af udledning af opspædet spildevand
fra overløbsbygværkerne i kloakoplandet.
2.09
Side 34

Assens Kommune – Spildevandsplan 2010-2014
Haarby: Separering af et mindre område med henblik på at løse nogle konstaterede
problemer.
Aarup: Separering af et mindre område med henblik på at løse nogle konstaterede
problemer.
Ørsted: Baggrunden for separeringen er, at renseanlægget planlægges nedlagt i
planperioden. Vandmængden som skal pumpes ønskes reduceret mest muligt ud fra
devisen om at rense spildevand centralt og håndtere regnvand lokalt. Jævnfør kortbilaget
er der enkelte områder, hvor fælleskloakken som udgangspunkt ikke planlægges
separeret. Her vil kommunen/forsyningen tilbyde borgerne en økonomisk kompensation
mod at de håndterer regnvandet lokalt på den enkelte ejendom. Det medfører,
at de pågældende afstår fra retten til at aflede overfladevand til offentlig kloak
mod tilbagebetaling af op til 40 % af det samlede tilslutningsbidrag.
Inden for de områder, der separeres, skal de private grundejere adskille spildevand
og regnvand i separate kloaksystemer på egen grund, jf. principperne beskrevet i kapitel
13.5.
I forbindelse med større ændringer/tilbygninger m.v. på egen grund tilskyndes
grundejeren dog generelt til at adskille spildevand og regnvand på egen grund.
I de gamle spildevandsplaner for Aarup, Assens, Glamsbjerg, Haarby, Tommerup og
Vissenbjerg kommuner var en række fælleskloakerede oplande planlagt separeret.
Disse oplande er pt. ikke prioriteret separeret i nærværende planperiode (2010-2014),
hvorfor oplandene i kortmaterialet ikke længere figurerer med den særlige signatur for
fælleskloakerede oplande. Det drejer sig om følgende oplande:
By Delopland
Brylle BL02, BL03, BL04, BL05
Bågø BO01
Dærup DA08
Tommerup TO16, TO17, TO18
Tommerup St. TS17
De nævnte oplande falder ind under den generelle målsætning om separering af fælleskloakerede
oplande i forbindelse med saneringsprojekter.
Planlagte kloakoplande
Det offentlige spildevandsanlæg skal løbende udbygges i takt med, at rammerne for
byudvikling i Kommuneplanen 2009-2021 udnyttes via nye byggemodninger. De udlagte
arealer skal derfor opfattes som rammer, hvor der foretages kloakering i takt
med at der udarbejdes lokalplaner og foretages byggemodning
De planlagte kloakerede oplande fremgår af spildevandsplanens kortbilag (tegning nr.
2.01-2.26) med en lodret skraveret, farvet signatur på farveløs baggrund. Farven på
signaturen angiver, om området påregnes kloakeret:
enten efter separatprincippet (grøn), hvor regn- og spildevand afledes i hvert
sit ledningssystem. Assens Spildevand a/s etablerer et to-strenget kloaksystem
og fører stikledninger for henholdsvis regn- og spildevand frem til grundgrænsen
for hver af de planlagt tilsluttede ejendomme.
eller som spildevandskloakeret (lyseblå). Overfladevand skal nedsives lokalt
eller afledes i privatforanstaltede ledninger. Grundejerne skal selv forestå
bortskaffelse af regnvand. Assens Spildevand a/s etablerer én ledning og fører
stikledning for spildevand frem til grundgrænsen for hver af de planlagt tilsluttede
ejendomme.
Side 35

Assens Kommune – Spildevandsplan 2010-2014
Valget af kloakeringsform må ikke være i strid med principperne for beskyttelsen af
grundvandet, jf. kapitel 5.3.
Planlagte oplande, der er udlagt til erhverv i Kommuneplanen separatkloakeres med
lokal håndtering af overfladevand via bassin. Øvrige planlagte oplande, herunder områder
udlagt til bolig mv., er planlagt separatkloakeret eller spildevandskloakeret med
lokal håndtering af overfladevand, såfremt forholdene er egnet hertil.
De offentlige stikledninger afsluttes ved skel.
Der skal generelt sikres sammenhæng mellem planlagte byggemodninger og selve
udbygningen af detailkloaksystemet.
Udgifter og indtægter i forbindelse med byggemodninger forventes at balancere over
en vis periode, i takt med at tilslutningsbidragene opkræves og betales.
Side 36

10 KLOAKFORNYELSE
Assens Kommune – Spildevandsplan 2010-2014
Ifølge Spildevandsbekendtgørelsen skal en spildevandsplan indeholde ”en renoveringsplan
for de kommunale kloakker med målsætning og prioritering af renoveringen.
Renoveringsplanen skal endvidere indeholde en tids- og økonomiplan for arbejdet”.
Målsætninger for fornyelsen af kloaksystemet i Assens Kommune fremgår af kapitel
4, mens tids- og økonomiplanen indgår i den samlede investeringsplan i kapitel 14. I
nærværende kapitel redegøres for de konkret planlagte tiltag på kloakledningsanlæg
og deres indbyrdes prioritering. Kloakbygværker og udløb gennemgås i kapitel 11.
10.1 KLOAKSYSTEMETS OMFANG
Assens Spildevand a/s benytter afløbsdatabasen DanDasGraf til registrering af det
offentlige kloaksystem. Afløbsdatabasen er ikke komplet for kloaksystemets ledninger,
men skønnes at omfatte 98 % af det komplette ledningsnet. Nedenstående hoveddata
er udtrukket fra databasen og er for ledningslængde ekstrapoleret ud fra
skønnet om, at databasen er 98 % komplet.
Bestanddele Mængder
Ledninger (længde) 890 km
Brønde 13.500 stk.
Bassiner 77 stk.
Pumpestationer 549 stk.
Overløbsbygværker 80 stk.
Udløb 272 stk.*
* Jævnfør registrering i GIDAS.
Side 37

Assens Kommune – Spildevandsplan 2010-2014
10.2 KLOAKFORNYELSESPLANLÆGNING
Generelt om planlægning
Som grundlag for den konkrete kloakfornyelsesindsats gennemføres typisk en planlægningsfase,
hvor kloaksystemet undersøges (TV- og brøndinspektioner), eventuelle
driftsproblemer belyses (rotteproblemer, lugtgener, indsivning) og forskellige analyser
udføres (hydraulisk kapacitet, udledninger til recipient og lignende).
TV-inspektion af kloaksystem
ED
Generel procedure for kloakfornyelsesplanlægning.
Hydrauliske analyser
Kloakfornyelsesplan
Kloakfornyelse
Driftsoplysninger
På basis af disse undersøgelser og analyser fastlægges behovet for kloakfornyelse,
renoveringsmetode, økonomioverslag m.v. i en kloakfornyelsesplan, og på baggrund
af en fastlagt procedure foretages en prioritering af fornyelsesindsatsen. Først herefter
igangsættes selve kloakfornyelsen via tiltag i marken.
I tids- og investeringsplanen er afsat midler til undersøgelser og analyser samt til prioritering
af indsatsen i den kommende planperiode.
10.3 KLOAKFORNYELSESTILTAG
Kloakfornyelse omfatter følgende typer tiltag:
Optimering af kloaksystemet (etablering/udnyttelse af bassiner; reduktion af
energiforbrug og svovlbrinterisiko ved pumpestationer m.v.)
Omkloakering af fællessystemer til separatkloak
Udskiftning af ledninger ved opgravning
Renovering (punktreparationer, NO-DIG (opgravningsfrie metoder), m.v.)
Status
Assens Spildevand a/s har i 2009/2010 udarbejdet en kloakfornyelsesplan for afløbssystemet
i Assens By. Planlægningen er tilrettelagt efter den model, der forventes
anvendt i det kommende planlægningsarbejde.
Der arbejdes desuden med konkrete kloakfornyelsesplaner for Glamsbjerg og Ørsted,
mens der for Tommerup St., Haarby og Aarup er tale om indledende undersøgelser.
Side 38

Assens Kommune – Spildevandsplan 2010-2014
I takt med at kendskabet til kloaksystemets tilstand øges gennem udarbejdelse af
kloakfornyelsesplaner for de enkelte kloakoplande, bliver prioriteringen af de planlagte
kloakfornyelsesprojekter løbende ajourført. Det sikrer, at de mest påkrævede fornyelsesprojekter
med størst gevinst for borgere og miljø løbende identificeres på det
bedst mulige grundlag.
Plan
Assens Kommune planlægger at gennemføre en etapeopdelt og systematisk planlægning
af kloakfornyelse efter en nærmere fastsat prioriteret plan.
Prioriteringen sker efter følgende parametre (uprioriteret rækkefølge):
Erkendte problemstillinger i relation til vandmiljøet
Driftsproblemer
Problemer med overholdelse af serviceniveau (opstuvningsproblemer og
kælderoversvømmelser)
Nedbringelse af uvedkommende vand samt overfladevand i spildevands-
og fællessystemer i oplande, hvor det lokale renseanlæg skal nedlægges
til fordel for rensning på centralrenseanlæg jævnfør strukturplan for spildevandsrensning
Koordinering med anden planlægning (vejområdet samt andre forsyninger
mv)
Fysisk tilstand vurderet efter TV inspektion
Konsekvenser ved sammenbrud (forsyningssikkerhed)
I tids- og investeringsplanen er afsat midler til såvel systematisk planlægning for detailområder
samt til udarbejdelse af en overordnet kloakfornyelsesplan, der udstikker
proces, retningslinier og handlingsplan for de kommende års indsats.
I Assens, Glamsbjerg, Ørsted, Tommerup St., Haarby og Aarup vil der blive udført
kloakfornyelse i indeværende planperiode (2010-2014). Hvor kloakfornyelsen omhandler
separering af fællessystem er områderne vist i de tilhørende kortbilag og
nærmere beskrevet i afsnit 9.2.
De kommende års indsats kan på det generelle plan kort resumeres som følger:
Byområde Tidsplan
Assens 2010-2014 fordelt på etaper
Glamsbjerg/Gummerup/Køng 2010-2014 fordelt på etaper
Tommerup St. 2013-2014
Haarby 2012
Aarup 2012
Ørsted 2010-2011
Side 39

Assens Kommune – Spildevandsplan 2010-2014
Generelt vedr. tiltag i planperioden
o Kloakfornyelsesplanlægning (undersøgelser og analyser) med fokus på primært de ældre
fællessystemer.
o Fokus på separatkloakering og/eller lokal nedsivning af overfladevand i fælleskloakerede
områder af hensyn til at nedbringe regnvandsmængderne, der ledes til transport og rensning
via den nye renseanlægsstruktur, og spildevandsmængderne der under regn aflastes via overløbsbygværkerne
til recipienterne.
o Fornyelse og renovering af kloaksystemet, hvor dette er nødvendigt – med særlig fokus på
begrænsning af uvedkommende vand (drænvand, tilbageløb fra recipienter til kloaksystemet
og lignende) til spildevandssystemet og renseanlæggene.
o Etablering af bassiner af hensyn til gennemførelsen af renseanlægsstrategien og forbedring af
vandkvaliteten i recipienterne.
o Udbedring af fejlkoblinger af spildevand på regnvandskloak (og vice versa).
Reduktion af uvedkommende vandmængder
I forbindelse med centraliseringen af spildevandsrensningen er det væsentligt at få
reduceret vandmængderne, der skal transporteres over lange strækninger. Dette vil
minimere anlægsudgifter og efterfølgende driftsudgifter for nye afskærende kloakanlæg.
I den sammenhæng er de uvedkommende vandmængder den væsentligste faktor,
da de typisk optræder som en konstant tilledning over hele døgnet.
I kloakfornyelsesplanlægningen er dette således et meget centralt forhold.
Separatkloakering af fællessystemer
Reduktion af de uvedkommende vandmængder kræver ofte mulighed for en alternativ
bortskaffelse i stedet for afledning til en spildevandsførende ledning – altså et tostrenget
kloaksystem. I forbindelse med udarbejdelsen af kloakfornyelsesplaner skal
det derfor altid vurderes, om det er miljømæssigt og økonomisk hensigtsmæssigt at
separere fælleskloakerede områder, muligvis i kombination med en lokal afledning af
regnvand.
Fejlkoblinger – opsporing og udbedring
Fejlkoblinger af spildevand på separate regnvandsledninger medfører, at spildevand
udledes urenset til recipienten.
Tilsvarende giver fejlkoblinger af regnvand på separate spildevandsledninger anledning
til forøgede pumpetider (energiforbrug) under regn ved spildevandspumpestationer.
Udbedring af opsporede fejlkoblinger har derfor meget høj prioritet, men de er generelt
vanskelige at opspore.
10.4 ØKONOMI
Gennemsnitlig investeringstakt ved kloakfornyelse
Ved værdisætning af spildevandsanlæg anvendes ifølge pris- og levetidskataloget fra
Konkurrencestyrelsen en forventet gennemsnitlig levetid på 75 år for kloakledninger. I
praksis kan levetiden dog variere en hel del og afhænger af en lang række parametre
som råmaterialers kvalitet, spildevandets sammensætning, placering af ledninger
m.m.
Således er dele af kloaksystemet i eksempelvis de ældre danske købstæder typisk
over 100 år gamle og stadig i en god kvalitet, mens den del af kloaksystemet, der
blev etableret i 1960’erne for en vis del allerede nu er renoveringsmodent.
Nedenstående er skitseret den beregningsmæssige sammenhæng mellem årligt investering
i kloakfornyelse og levetid for kloaksystemet i Assens Kommune.
Side 40

Kloakfornyelse (mio kr. /år)
Assens Kommune – Spildevandsplan 2010-2014
Overordnet økonomi ved kloakfornyelse i Assens Kommune. 75 års levetid medfører behov for en investering
på ca. kr. 50 mio. pr. år. Til sammenligning skal der bruges 36 mio. kr. pr. år ved 100 års levetid.
Kloakfornyelse er nødvendig for at fastholde værdien at det aktiv, som afløbssystemet
udgør.
Aldersprofil for afløbssystemet i Assens Kommune
For at fastlægge en passende investeringstakt i plan- og perspektivperioden er der
imidlertid behov for at kigge nærmere på aldersprofilet for afløbssystemet, dvs. hvornår
de enkelte kloakker er anlagt.
Længde [km pr. 5 år]l
250
200
150
100
160
140
120
100
80
60
40
20
0
50
0
0 20 40 60 80 100 120 140 160
Vurderet aldersprofil
Levetid (år)
Aldersprofil for afløbssystemet i Assens Kommune, vurderet på baggrund af landsgennemsnit jf. Miljøprojekt
Nr. 919, 2004, Undersøgelse af kommunernes kloakfornyelse.
Det fremgår af aldersprofilet, at de store ”kloakeringsårtier” var 1960’erne og
1970’erne.
Med en gennemsnitlig levealder på 75 år, må det derfor forventes, at investeringsbehovet
for kloakfornyelse vil stige kraftigt fra år 2035 (1960 + 75 år). Groft sagt kan
man derfor forvente et lavere investeringsbehov end det gennemsnitlige frem til 2035
og et markant højere investeringsniveau efter 2035.
Spildevandsplanens budget for kloakfornyelse
Spildevandsplanen opererer med følgende budget for kloakfornyelse:
Side 41

UDGIFTER - ANLÆG
( i 1.000 kr.)
Assens Kommune – Spildevandsplan 2010-2014
Budget
2010
Budget
2011
Budget
2012
Budget
2013
Budget
2014
Kloakfornyelse 13.825 25.000 21.000 21.000 30.000
Set i et større perspektiv kan spildevandsplanens budget indarbejdes i en beregnet
investeringsprofil frem til år 2035, som nærmere uddybet i det følgende.
Med udgangspunkt i den vurderede aldersprofil, som angivet i foranstående, kan de
fremtidige investeringsbehov anslås under antagelse af en gennemsnitlig levealder
for de enkelte ledninger og brønde på 75 år. Dvs., at der skal afsættes penge til fornyelse
af hver ledning og brønd, når 75 års levetid er opnået. Dette giver et ”investeringsprofil”
som angivet herunder.
Investering, mio. kr.
2500
2000
1500
1000
500
0
2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050
Årstal
Vurderet akkumuleret investeringsprofil for kloakfornyelse (blå kurve) sammenstillet med spildevandsplanens
akkumulerede budget i planperiode og den efterfølgende periode frem til 2035 (rød kurve).
I 2035 forventes investeringsbehovet som tidligere nævnt at stige markant. Såfremt
det ønskes at indhente investeringsbehovet i 2035, skal investeringerne i perioden efter
denne spildevandsplan gennemsnitlig stige ganske betragelig og ligge på ca. 29
mio. kr. årligt i perioden fra 2015 til 2035.
Det skal bemærkes, at ovenstående betragtninger er af overordnet karakter til budgetmæssig
brug. Erfaringerne fra den systematiske kloaksanering i Assens Kommune
vil bidrage til at give et mere præcist indtryk af investeringsbehovet.
10.5 TEKNISK GRUNDLAG FOR KLOAKFORNYELSEN
Assens Spildevand a/s arbejder på at få beskrevet selskabets tekniske grundlag for
kloakfornyelsen – med målsætningen om løbende at få opbygget en ”Projekthåndbog”
for planlægning og udførelse af kloakfornyelsen. Der er afsat midler til formålet i
tids- og investeringsplanen.
Arbejdet tager udgangspunkt i selskabets konkrete aktiviteter og suppleres med erfaringer
fra andre kloakforsyningers tilsvarende udgaver, så de konkrete procedurer er
tilpasset de aktuelle forhold og målsætninger i Assens Kommune. Det tekniske grundlag
for kloakfornyelsen påregnes at ville beskrive følgende emner:
q Kommunens/Selskabets og borgernes forpligtelser og rettigheder, herunder
grænseflader mellem offentlig og privat kloak.
Side 42

Assens Kommune – Spildevandsplan 2010-2014
q Krav til nye kloakanlæg (dimensioner, faldforhold, materialevalg), herunder
dokumentation for offentlig overtagelse (opmåling, TV-inspektion).
q Fokus på minimering af fremtidige driftsudgifter ved projektering/etablering af
nye kloakanlæg.
q Grundlag for og formål med undersøgelser og målinger (kælder-, indsivnings-,
fejlkoblings-, svovlbrinteundersøgelser m.v.).
q Kloakkens fysiske tilstand, herunder hvilke observationer i en TV-inspektion
der bør repareres via vedligeholdelsestiltag samt kriterier for udpegning af
ledninger til kvalitetsmæssige fornyelse.
q Kloakkens hydrauliske funktion, herunder operationelle retningslinjer i forhold
til ”Funktionspraksis” samt kriterier for udpegning af ledninger til kapacitetsmæssig
fornyelse.
q Risikovurdering af oversvømmelser, når regnhændelser overskrider kriterierne
for hydraulisk dimensionering.
q Koncepter for pumpestationer, bassiner og øvrige bygværker – med særligt
fokus på indretning i forhold til fremtidig drift.
q Koncepter for regnbetingede udløb.
Det vil løbende være nødvendigt at revidere det tekniske grundlag i forhold til nye
krav og ny viden på området samt ændrede forudsætninger eller udviklingstendenser
i kommunen.
Side 43

Assens Kommune – Spildevandsplan 2010-2014
11 KLOAKBYGVÆRKER OG UDLØB
Kloakbygværker omfatter generelt pumpestationer, bassiner og overløbsbygværker. I
forbindelse med udløb kan der være etableret særlige bygværker til kontraklapper eller
lignende.
De traditionelle kloakbygværkstyper og udløbene er vist med særskilte signaturer på
spildevandsplanens kortdel. For udløbenes vedkommende er der skelnet mellem udledninger
af renset spildevand, separat overfladevand og opspædt spildevand (fra
overløbsbygværkerne). Desuden fremgår det af kortene, om kloakbygværker/udløb er
eksisterende (status) eller planlagte (plan).
I udkastet til vandplan for Lillebælt/Fyn er der udpeget 19 overløbsbygværker, med
udløb til vandløb, hvor målsætningen ikke forventes opfyldt i 2015, og hvor der skal
ske en reduktion af udledningen enten vha. etablering af bassin, separatkloakering eller
anden ligeværdig løsning.
Hovedparten af disse udpegede udløb er beliggende i Glamsbjerg og Køng, der udgør
hovedparten af oplandet til Gummerup Renseanlæg.
Det er hensigten at fjerne overløbene i Glamsbjerg og Køng inden for Spildevandsplanens
planperiode ved at separatkloakere kloakoplandet. Dette betyder, at der skal
gennemføres en separering af Glamsbjerg og Køng i perioden 2010-2014.
Separeringen vil eliminere udledningen af opspædet spildevand til Haarby Å fra kloakoplandet
til Gummerup Renseanlæg.
Derudover er der i Vandplanen for Lillebælt/Fyn udpeget 1 overløb ved Vissenbjerg
og 1 i Skalbjerg, hvorfra udledningen skal reduceres. Udledningen fra disse udløb vil
også i planperioden søges reduceret i overensstemmelse med retningslinjerne i
vandplanen, enten ved separatkloakering eller etablering af bassin.
Der skal i planperioden opstilles EDB-model for de to kloakoplande, med henblik på
at analysere funktionen af afløbssystemerne og beregne udledte vand- og stofmængder.
Herefter vælges løsning til reduktion af udledningerne fra de to overløbsbygværker.
Kloakoplandet til Ørsted Renseanlæg skal i planperioden nedlægges og afskæres til
Aarup Renseanlæg. I forbindelse hermed vil oplandet blive separatkloakeret/spildevandskloakeret,
hvilket vil betyde at 3 overløb i oplandet vil blive elimineret.
Der vil i planperioden ligeledes blive etableret et bassin ved Skovanlægget i Assens.
Bassinet etableres med henblik på at reducere aflastningerne til Kærum Å og Assens
Havn.
11.1 PUMPESTATIONER
Funktionen af pumpestationer er at løfte (transportere) spildevand, hvor det ikke er
anlægsteknisk/økonomisk muligt at aflede spildevandet via gravitation.
Status
Der er i alt 549 større og mindre pumpestationer, jf. kommunens ledningsregistrering.
De mindre pumpestationer anvendes typisk til pumpning af spildevand fra ejendomme
og mindre kloakoplande.
Pumpestationerne renoveres løbende efter behov.
Plan
I forbindelse med gennemførelse af renseanlægsstrategien skal der etableres en
række større pumpestationer. Etablering af pumpestationer ved de eksisterende renseanlæg
skal koordineres med, hvordan renseanlæggene i øvrigt nedlægges (eventuelt
genbrug af bygninger, tanke m.v.).
Side 44

Assens Kommune – Spildevandsplan 2010-2014
Ved kloakeringen af ejendomme i det åbne land samt ved nykloakeringer vil der ligeledes
være behov for etablering af mindre pumpestationer. Det samlede omfang heraf
er endnu ikke kendt.
Side 45

Assens Kommune – Spildevandsplan 2010-2014
11.2 OVERLØBSBYGVÆRKER
Overløbsbygværker har til formål at aflaste opspædt spildevand fra kloaksystemet
(fælleskloak) til nærmeste recipient for at undgå overbelastning af kloaksystem og
renseanlæg under regn.
Nedenfor ses en principskitse af et overløbsbygværk.
Fællessystem - både
regn- og spildevand)
Skumskærm
Principskitse af et overløbsbygværk.
Vandret rist
Overløb
til recipient
Funktion: Et overløbsbygværk regulerer vandmængden
i kloaksystemet under regn bl.a. for at undgå
overbelastning af kloaksystemet nedstrøms.
Når kloaksystemet er fyldt (ved større regnhændelser)
løber den overskydende vandmængde gennem risten,
over overløbskanten og ud i recipienten.
Status
Der er i alt 80 overløbsbygværker, jf. kommunens ledningsregistrering.
Der er etableret bassin i tilknytning til en mindre del af bygværkerne.
Plan
En stor del af overløbsbygværkerne vil blive elimineret i planperioden som følge at
den ovennævnte separering af Glamsbjerg og Køng.
Herudover vil der i forbindelse med den løbende saneringsplanlægning blive foretaget
en systematisk gennemgang af øvrige overløbsbygværker med henblik på at reducere
udledningen til recipienterne. Der er især fokus på funktionen af rist, skumskærm
og et eventuelt bassin i den forbindelse. Der arbejdes i planperioden på at få opstillet
model af kloaksystemerne med henblik på at få beregnet udledte vand- og stofmængder.
Plan for overløbsbygværker (sker som led i kloakfornyelsesplanlægning)
o Gennemgang og vurdering af funktionen af rist og skumskærm
samt eventuelt bassin.
o Efter behov opsættes måleudstyr til overvågning af antal aflastninger
og varighed.
o Fastlægge ved hvilke overløb der skal etableres bassinanlæg for
at reducere udledningen.
Side 46

Assens Kommune – Spildevandsplan 2010-2014
11.3 BASSINANLÆG
Bassiner i et kloaksystem har til formål at opsamle og forsinke regn- og/eller spildevand.
Bassiner opdeles funktionelt (administrativt) i følgende to typer.
Forsinkelsesbassin
Formål: Opsamle og forsinke (neddrosle) udledningen af regnvand fra det separate regnvandssystem
eller direkte til recipient for dels at minimere risikoen for hydraulisk overbelastning
(oversvømmelse/erosion) af vandløbet og dels at fjerne forurenende stoffer inden
vandet udledes.
Hvor: Ved regnvandsudløb til målsatte recipienter (vandløb).
Sparebassin
Formål: Opsamle og forsinke det sammenblandede spildevand og regnvand fra fællessystemet,
så dette vand senere kan ledes til renseanlæg i stedet for til nærmeste vandløb eller sø.
Hvor: Ved overløb til målsatte recipienter (vandløb, søer eller kystvand).
Udformningsmæssigt opdeles bassinerne typisk i lukkede (betonbygværker) og åbne
(”jordbassiner”). Bassinvolumen kan også være etableret via en ”overdimensioneret”
kloakstrækning og benævnes da ”rørbassin”.
Status
Der er i alt 77 bassiner, ifølge opgørelse udført i forbindelse med forberedende arbejde
for selskabsgørelse af forsyningen.
Plan
I planperioden vurderes behov for etablering af bassinanlæg som led i kloakfornyelsesplanlægningen.
Særligt skal der forud for nedlæggelse af de eksisterende renseanlæg foretages en
nærmere vurdering af, hvorvidt tanke m.v. kan genbruges til at udjævne spidsbelastningerne
af det fremtidige afskærende kloakanlæg.
Plan for bassinanlæg
o Registrering og tilstandsvurdering (sker som led i kloakfornyelsesplanlægning)
o Funktionskrav bl.a. vedrørende dimensionering, drift og vedligeholdelse, adgangsforhold etc.
o Tømning af regnvandsbassiner efter behov.
Assens Spildevand a/s etablerer nye bassinanlæg, når følgende er gældende:
Nye bassiner etableres ved
o Eksisterende udløb, der forårsager en væsentlig påvirkning af vandkvaliteten eller erosion i eller
omkring recipienten. Kommunen anmoder Assens Spildevand a/s om en plan for, hvordan og
hvornår udledningen ændres, sådan at vandkvalitetsmålsætningen kan overholdes.
o Nye regnbetingede udløb.
Side 47

Assens Kommune – Spildevandsplan 2010-2014
11.4 UDLØB FRA DET OFFENTLIGE KLOAKSYSTEM
Status
Der er i alt 272 udløb fra det offentlige kloaksystem, iht. den digitale spildevandsplan
GIDAS, hvoraf hovedparten er separate regnvandsudløb.
Udløb
Plan
Antallet af udløb vil stige i planperioden i takt med, at de planlagt separatkloakerede
oplande udbygges.
I planperioden udarbejdes en plan for gennemgang af de væsentligste udløb i kommunen.
Udløbene skal endvidere udformes således, at udledningerne ikke er til hinder for, at
målsætningerne for recipienterne kan opfyldes.
Udløb til stillestående vandområder (f.eks. søer og moser) skal så vidt muligt undgås.
11.5 VEJAFVANDING
o 10 udløb fra renseanlæg (renset spildevand).
o 203 regnvandsudløb (separat overfladevand).
o 59 udløb fra fællessystemer (opspædt spildevand).
Status
Overfladevand fra befæstede vejarealer uden for kloakoplande nedsives typisk via
rabatter eller afledes til lokale grøfter, vandløb, søer m.m.
Det skal bemærkes, at vejafvandingsanlæg samt vedligeholdelsen af disse ikke hører
under Assens Spildevand a/s, men administreres af Assens Kommune, Trafik og Vej.
Plan
Der er ikke planlagt ændringer, hvad angår status.
Ved etablering af nye kloakoplande skal overfladevand fra eksisterende befæstede
vejarealer, hvor det er hensigtsmæssigt og miljømæssigt forsvarligt, afledes via vejgrøfter
eller lignende, hvorfra det enten nedsives eller afledes til nærmeste recipient.
Nedsivning vurderes iht. administrative retningslinjer for grundvandshensyn jf. skema
i afsnit 5.3.
Al udledning af vejvand til stillestående vandområder (f.eks. søer og moser) skal så
vidt muligt undgås.
Side 48

Assens Kommune – Spildevandsplan 2010-2014
12 SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND
Dette kapitel indeholder en generel beskrivelse af bortskaffelsen af spildevand i det
åbne land (uden for offentligt kloakeret opland) i Assens Kommune.
Status
I Assens Kommune er der knap 3.000 ejendomme, som ikke er tilsluttet offentlig kloak.
Bortskaffelsen af spildevand, jf. BBR, fremgår af nedenstående oversigt.
A01: Minirenseanlæg
A02: Nedsivning med sivedræn
A03: Nedsivning uden sivedræn
A04: Samletank
A05: Samletank, toilet + nedsivning, gråt
A08: Afløbsfrit toilet + nedsivning, gråt
A11: Pileanlæg uden udledning
A13: Intet afløb
B01: Biologisk sandfilter
B02: Minirenseanlæg
E01: Mekanisk med 100 % udledning
E02: Mekanisk biologisk
E08: Samletank, toilet + mekanisk, gråt
E15: Afløbsfrit toilet + urenset, gråt
E16/Ukendt: Urenset / Ukendt afløbsforhold
Fig. 12.1 Afløbsforhold for ejendomme uden for offentligt kloakopland i Assens Kommune (Afløbskoder
iht. miljøstyrelsen)
Af bilag 5 fremgår alle ejendomme i det åbne land, der ikke er kloakeret.
Vidste du, at
0 100 200 300 400 500 600 700 800 900 1000
Bygnings- og Boligregistret (BBR) er et landsdækkende register med data om samtlige landets
bygninger og boliger. Registret blev oprettet i 1977.
12.1 FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND
For at mindske forureningen af vandområderne vedtog Folketinget i 1997 ændring af
Miljøbeskyttelsesloven bl.a. med henblik på indførelse forbedret rensning af spildevand
fra ejendomme på landet.
Loven omfatter særlige forureningsfølsomme vandløbsoplande, der blev udpeget af
det tidligere Fyns Amt i forbindelse med regionplanlægningen.
I en række søer og vandløb i Assens Kommune har det tidligere Fyns Amt vurderet,
at målsætningen for vandkvaliteten ikke kan overholdes på grund af udledt spildevand
fra enkeltbeliggende ejendomme i det åbne land. De udpegede områder i Assens
Kommune er opdelt i to renseklasser:
1
1
13
11
9
1
37
85
62
127
151
197
Grundejer er selv forpligtet til at indberette nye oplysninger til BBR.
628
753
893
Side 49

Assens Kommune – Spildevandsplan 2010-2014
Renseklasse SOP: Spildevandet skal renses for organisk stof, ammonium/ammoniak
og fosfor. Der er skærpede krav til rensning af organisk stof.
Anvendes ved udledning i oplande til stillestående vandområder som søer,
moser og nor med manglende opfyldelse af målsætningen.
Renseklasse SO: Spildevandet skal renses for organisk stof og ammonium/ammoniak.
Der er skærpede krav til rensning af organisk stof. Anvendes
typisk ved udledning til vandløb, hvor målsætningen ikke er opfyldt.
Renseklasse Organisk stof (BI5) Total fosfor Nitrifikation
SO 95 % - 90 %
SOP 95 % 90 % 90 %
SO: Reduktion af organisk stof og kvælstof.
SOP: Reduktion af organisk stof, kvælstof og total fosfor
Alle ejendomme med anlægskoder der starter med A, jf. fig. 12.1, renser for SOP.
Starter anlægskoden med B renses der for SO, mens anlægskode E kun renser for
O, dvs. der renses maksimalt op til 30 % af organisk stof.
Udpegning af forureningsfølsomme vandløbsoplande (Regionplan-2005)
I Regionplan 2005 – samt udkast til vandplaner, januar 2010 er de forureningsfølsomme
vandløbsoplande udpeget (renseklasseoplande), jf. nedenstående kortudsnit.
I disse oplande skal der ske en forbedret rensning af spildevandet fra enkeltejendommene,
med det mål at opfylde recipientkvalitetsmålsætningerne for vandløb og
søer.
Udpegede forureningsfølsomme vandløbsoplande (renseklasseoplande) i Regionplan 2005 – samt
udkast til vandplaner, januar 2010.
Side 50

Assens Kommune – Spildevandsplan 2010-2014
Spildevand fra ejendomme i SO- og SOP-opland med udledning til recipient skal som
minimum renses svarende til renseklassen, for det udpegede opland. Renseklassen
angiver et højest tilladeligt forureningsniveau.
Fosfor-rabat (P-rabat)
For et mindre antal ejendomme gælder, at såfremt der inden udgangen af 2005 var
etableret forbedret spildevandsrensning på ejendommen bortfalder kravet om rensning
for fosfor indtil videre.
91 ejendomme er omfattet af denne såkaldte P-rabat.
Af ejendommene med anlægskoden B01 (Biologisk sandfilter) , jf. fig. 12.1, er 10 stk.
omfattet af P-rabatten. Af ejendommene med anlægskoden B02 (minirenseanlæg
SO) er 81 stk. omfattet af P-rabatten.
Forureningsfølsomme vandløbsoplande i Assens Kommune
Regionplan 2005 - indeholder følgende udpegning for Assens Kommune:
Indenfor oplande med krav om renseklasse SOP findes 1754 ejendomme,
hvoraf de 1331 ejendomme overholder rensekravet. I alt forventes 130 ejendomme
at blive kloakeret i SOP-renseklasseoplande. De resterende ejendomme
forventes af skulle udføre forbedret spildevandsrensning. Heraf skal
afløbsforholdene for ca. 200 ejendomme undersøges nærmere inden evt. påbud
om forbedret spildevandsrensning kan meddeles.
Indenfor oplande med krav om renseklasse SO findes 860 ejendomme, hvoraf
de 547 ejendomme overholder rensekravet. I alt forventes 153 ejendomme at
blive kloakeret i SO-renseklasseoplande. De resterende ejendomme forventes
at skulle udføre forbedret spildevandsrensning. Heraf skal afløbsforholdene på
ca. 120 ejendomme undersøges nærmere inden evt. påbud om forbedret spildevandsrensning
kan meddeles.
Ovenstående opgørelse af antal ejendomme er baseret på BBR-oplysninger og
kommunens egen styringsliste af ejendomme i det åbne land, og er derfor ikke et udtryk
for konkrete undersøgelser på de enkelte ejendomme.
Eksempler på rensemetoder
For ejendomme uden for kloakerede oplande findes en række anlæg, der opfylder
kravene i de enkelte renseklasser.
Rensemetode Renseklasser
O OP SO SOP
Nedsivningsanlæg ¸ ¸ ¸ ¸
Biologisk minirenseanlæg
¸ ¸ ¸ ¸
(afhængig af anlægstype)
Samletank ¸ ¸ ¸ ¸
Pileanlæg ¸ ¸ ¸ ¸
Biologisk sandfilter ¸ - ¸ -
Rodzoneanlæg ¸ - - -
Beplantet filteranlæg ¸ - ¸ -
Spildevandsanlæg, som opfylder kravene i de forskellige renseklasser.
Assens Kommunes generelle holdning er, at spildevandsafledning fra spredt bebyggelse
så vidt muligt bør ske via et godkendt nedsivningsanlæg, med mindre det strider
mod grundvandsinteresser i området (se kapitel 5.4).
Hvor nedsivning ikke er mulig, skal der etableres en anden løsning, som lever op til
rensekravet på ejendommen.
Side 51

Assens Kommune – Spildevandsplan 2010-2014
Tidsplan
Det er planlagt at følge nedenstående tidsplan i det videre arbejde med gennemførelse
af den forbedrede spildevandsrensning i Assens Kommune:
2010: Undersøgelse og registrering af afløbsforhold (kortlægning) på ca. 440
ejendomme. Sideløbende hermed følges op på ca. 100 igangværende sager,
hvor der tidligere er meddelt påbud om forbedret spildevandsrensning.
2011-2012: Varsling af påbud samt påbud om forbedret spildevandsrensning
på forventet ca. 400 ejendomme i det åbne land. Erfaringsmæssigt vil det være
nødvendigt at indskærpe påbud om forbedret spildevandsrensning på
mindst 100 af disse ejendomme med evt. efterfølgende håndhævelse.
Ifølge tidsplanen skal den forbedrede spildevandsrensning i det åbne land således
være gennemført inden udgangen af 2012 – blandt andet fordi effekten heraf skal bidrage
til ønsket om målopfyldelse i 2015 (Vandrammedirektivets generelle tidsplan).
12.2 KLOAKERING I DET ÅBNE LAND
Planlagt offentlig kloakering
I henhold til Miljøbeskyttelsesloven fastlægger Assens Kommune i spildevandsplanen,
om en ejendom skal tilsluttes offentlig kloak. Herefter er der tilslutningspligt, når
kommunen har ført stik frem til grundgrænsen, jf. kapitel 12.3.
I de konkrete tilfælde er den planlagte offentlige kloakering begrundet dels ved muligheden
for at reducere forureningen af de lokale recipienter, dels etablering af fjerntransportanlæg
(afskærende kloaksystemer) tæt forbi/gennem de enkelte bysamfund
og husklynger.
Som udgangspunkt spildevandskloakeres ejendommene, hvorved de fortsat selv skal
håndtere afledningen af tag- og overfladevand på egen grund eller via fællesprivate
kloakanlæg. I disse tilfælde opkræves ejendommene kun tilslutningsbidrag for spildevand.
Kloakeringerne foretages efter følgende procedure:
Procedure ved kloakering i det åbne land
o Udsendelse af orienteringsbrev til lodsejere med information om kloakering og tidsplan for
ejendommenes tilslutning.
o Afklaring af spørgsmål, ønsker m.v.
o Detailprojektering af offentligt kloaksystem.
o Etablering af offentligt kloaksystem.
o Brev om tilslutning fra ejendom med frist for tilslutning og fremsendelse af færdigmelding
til kommunen.
I det følgende er angivet de områder i det åbne land, der påregnes kloakeret. Alle
områder kloakeres for spildevand, dvs., at grundejerne fortsat selv står for bortledning/nedsivning
af overfladevand. Det skal noteres, at den angivne liste er vejledende.
I forbindelse med detailprojekteringen kan færre eller flere ejendomme blive omfattet
af kloakeringen. De berørte områder er indarbejdet i kortbilagene til spildevandsplanen
som planlagte oplande.
Side 52

Assens Kommune – Spildevandsplan 2010-2014
Område Antal ejendomme
Ålsbo 2
Grønnemose 5
Kelstrupskov 16
Vissenbjerg Øst 11
Vissenbjerg Vest 2
Bred 2
Andebøllevej 2
Kaslund 10
Vejsmark 3
Frøbjergvej 3
Tommerup 6
Smejrup 3
Bækagervej 1
Viesøvej 1
Skovstrupvej-Grambovej 8
Sydmarksvej 9
Langsted 6
Frankfri Nord 6
Frankfri Øst 18
Melby 2
Sønderby Ebberup 1
Kirke Søby Syd 6
Kirke Søby Sydvest 4
Mariendalsvej 1
Middelfartvej 1
Voldtoftevej 2
v. Haarby 22
Dreslette 32
Ræveskoven 5
Brunshuse 2
Nellemosevej 2
Strandby vest 6
Haarby-Nord 3
Strandbyvej 6
Jordløse-Greve Banke 1
Jordløse Vest 3
Ugersbjerg 7
Helnæs 12
Vesemosegyden 8
Skovvangsvej 4
Dyrhøjevej 4
Ved Klinten 22
Aborgmindevej 4
Hestehaven og Nyrupvej 19
Kirke Søbyvej 4
I alt 297
Af bilag 6 fremgår adresserne på de ejendomme i det åbne land, der forventes kloakeret
i planperioden.
Side 53

Assens Kommune – Spildevandsplan 2010-2014
I forbindelse med kloakering af ejendomme i det åbne land, berøres en række matrikler
af de ledningsanlæg, der planlægges etableret. De matrikler der eventuelt berøres
af planlagte ledningsanlæg, fremgår af bilag 7. Desuden er planlagte ledningsanlæg
skitseret. Den endelige placering af ledningsanlæggene fastlægges i forbindelse med
detailprojektering.
Individuel løsning (forbedret spildevandsrensning)
I de mindre bysamfund beliggende inden for de forureningsfølsomme oplande i det
åbne land følges den normale procedure, jf. kapitel 12.1 og 13.14. De pågældende
renseløsninger forventes etableret som private eller fællesprivate anlæg.
Såfremt ejendomsejerne tager imod tilbuddet om kontraktligt medlemskab af Assens
Spildevand a/s, skal selskabet dog etablere, drive og vedligeholde anlægget. Selve
anlægget er privat og ejes af grundejeren.
Generel nedsivning
Nedsivningsløsninger må ikke være i konflikt med vandindvindingsinteresser eller
medføre uhygiejniske forhold.
12.3 BORTSKAFFELSE AF SPILDEVAND FRA ØVRIGE ENKELTEJENDOMME (”HVI-
DE OMRÅDER”)
I områder, hvor der ikke er krav om forbedret spildevandsrensning (”de hvide områder”),
vurderer Assens Kommune ejendommens afløbsforhold i forbindelse med ombygninger
eller afløbstekniske ændringer. De ”hvide områder” fremgår af kortbilag
vedr. det åbne land.
Her vil der som minimum blive stillet krav om, at bundfældningstanken er CE-mærket
og overholder krav til bundfældningstanke i Rørcenter-anvisning 013 (februar
2007).Kommunen kan desuden altid kræve, at bundfældningstanken drives efter de til
enhver tid gældende normer og retningslinier herfor.
Jf. disse bestemmelser skal en bundfældningstank som minimum have 2 kamre og et
volumen svarende til, at der kan tilbageholdes den mængde bundslam og flydeslam,
som antallet af beboere i ejendommen producerer på et år. Det krævede volumen for
1-5 personer er mindst 2.000 liter og for 6-10 personer mindst 4.000 liter. Tanken skal
være opdelt i mindst 2 kamre, og alle kamre i tanken skal kunne tømmes helt med
slamsuger. Der henvises til bilag 8 for yderligere oplysninger.
Hvis et spildevandsanlæg ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt, kan kommunen til
enhver tid påbyde, at der foretages den nødvendige forbedring eller fornyelse af anlægget.
Side 54

13 ADMINISTRATIVE FORHOLD
Assens Kommune – Spildevandsplan 2010-2014
13.1 BETALINGSVEDTÆGT
Assens Kommune har i medfør af gældende Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg
m.v. udarbejdet en betalingsvedtægt med ikrafttræden den 1. januar 2007, der
gælder for ejendomme, som er tilsluttet det offentlige spildevandsanlæg eller på anden
måde tilknyttet kloakforsyningen i Assens. Betalingsvedtægten omfatter endvidere
de betalingsmæssige forhold for den obligatoriske tømningsordning for bundfældningstanke.
Vedtægten gælder for både eksisterende og fremtidige spildevandsanlæg.
Betalingsvedtægten har til formål at angive betalingsreglerne for opkrævning af de
forskellige bidrag til finansiering af etablering, drift og vedligeholdelse af de offentlige
spildevandsanlæg.
Betalingsvedtægtens forskellige former for bidrag:
o Tilslutningsbidrag. Betales i forbindelse med tilslutning til offentlig kloak og opkræves som et
standardbidrag pr. boligenhed eller pr. påbegyndt 800 m 2 grundareal for erhvervsejendomme.
Såfremt der udelukkede afledes spildevand fra ejendommen, betales 60 % af standardtilslutningsbidraget.
Såfremt der udelukkede afledes tag- og overfladevand fra ejendommen, betales
40 % af standardtilslutningsbidraget. Tilslutningsbidraget reguleres hvert år 1. januar.
o Vandafledningsbidrag. Udgøres af et fast bidrag pr. tilsluttet spildevandsstik samt et variabelt
bidrag pr. m 3 målt eller skønnet vandforbrug.
o Supplerende tilslutningsbidrag. Der opkræves supplerende tilslutningsbidrag ved matrikulære
ændringer af boligejendomme og erhvervsejendomme, hvis matriklen udstykkes eller ved forøgelse
af grundarealet, sammenlægning af matrikler o.l.
o Særbidrag. Ejendomme, der tilleder særligt forurenet spildevand til det offentlige spildevandsanlæg
pålignes særbidrag, såfremt tilledningen giver anledning til særlige foranstaltninger i forbindelse
med anlæggets etablering og drift.
o Vejbidrag. Sikrer at veje, pladser og lignende bidrager til de offentlige spildevandsanlæg i lighed
med de øvrige tilsluttede brugere.
Assens Kommune godkender én gang om året taksterne for det kommende år. Takster
fremgår af kommunens hjemmeside.
13.2 OFFENTLIG OG PRIVAT KLOAK
Ved offentlige spildevandsanlæg forstås renseanlæg, kloakledninger, bygværker,
bassiner, udløb m.m., hvor én eller flere kommuner har ansvaret for anlæggenes drift
eller vedligeholdelse.
I Assens Kommune er det Assens Spildevand a/s, der varetager etablering, drift og
vedligeholdelse af de offentlige spildevandsanlæg – med undtagelse af kloakanlæg,
der fungerer udelukkende til vejafvanding; disse anlæg ejes, drives og vedligeholdes
af Assens Kommune, Trafik og Vej.
Anlæg til forbedret spildevandsrensning i det åbne land, som etableres via kontraktligt
medlemskab, drives og vedligeholdes af Assens Spildevand a/s, men anlægget er
privat og ejes af grundejeren.
Alle øvrige kloakanlæg er private, herunder stikledninger eller renseforanstaltninger
på privat grund.
I tilfælde af, at flere ejendomme har fælles brug af ét kloakanlæg, betegnes dette fællesprivat.
Før nye fællesprivate spildevandsanlæg kan optages i spildevandsplanen,
skal der oprettes et spildevandslaug til varetagelse af anlæggets etablering, drift og
vedligeholdelse. Vedtægter for spildevandslauget tinglyses på de relevante ejendomme
efter godkendelse hos Assens Kommune. Kommunen kan stille et udkast til
vedtægter til rådighed for kommende spildevandslaug.
Side 55

Assens Kommune – Spildevandsplan 2010-2014
Grænse mellem offentlig og privat kloak:
Inden for et offentligt kloakeret opland er det den matrikulære grundgrænse til en ejendom, der
er snitflade mellem den offentlige stikledning og det private kloakanlæg.
Ved fællesprivate spildevandsanlæg ligger snitfladen ved områdeafgrænsningen (den yderste
matrikulære grænse) til det fællesprivat kloakerede område.
Fællesprivate spildevandsanlæg kan overtages af Assens Spildevand a/s på nærmere
bestemte vilkår. Ved offentlig overtagelse af fællesprivate spildevandsanlæg er
eventuelle indbyrdes mellemværender blandt medlemmerne af det fællesprivate spildevandsanlæg
Assens Spildevand a/s uvedkommende.
13.3 FORPLIGTELSER/RETTIGHEDER HOS GRUNDEJERE OG FORSYNING A/S
Efter Miljøbeskyttelseslovens § 32 fastlægger Assens Kommune via spildevandsplanen,
om en ejendom skal kloakeres ved tilslutning til et offentligt spildevandsanlæg
samt de konkrete vilkår i den forbindelse.
Når kommunen i spildevandsplanen har truffet beslutning om kloakering af et opland,
er der tilslutningspligt, når der er ført stikledning(er) frem til grundgrænsen inden for
oplandet. Ved nykloakeringer (byggemodninger) skal den fysiske tilslutning gennemføres
i umiddelbar forlængelse af, at der opføres nye bygninger i området. Ved eksisterende
bebyggelse med godkendte nedsivningsanlæg kan kommunen kræve, at
den fysiske tilslutning er gennemført senest 10 år efter nedsivningsanlæggets etablering.
Forvaltningen af forsyningspligten hos Assens Spildevand a/s:
Assens Spildevand a/s sikrer, at alle tilsluttede grundejere kan aflede deres spildevand fra stueplan
via gravitation (vandet skal kunne løbe af sig selv i kloakken). Lægningsdybden for det offentlige
kloakanlæg muliggør ofte afledning af spildevand fra kældre, men det er den private
grundejers eget ansvar at sikre sig mod evt. gener ved afløb fra kældre.
Inden for det offentlige kloakopland anviser Assens Spildevand a/s tilslutningspunkt til det offentlige
kloaksystem.
I områder med fælleskloak (en-strenget kloaksystem) fører Assens Spildevand a/s ét stik frem
til skellet for den matrikulære grundgrænse (eller det fællesprivate spildevandsanlæg). Det er
tilladt at aflede tag- og overfladevand til det offentlige spildevandsanlæg (regnvand fra tagarealer
og befæstede arealer samt omfangsdræn), men Assens Spildevand a/s ser gerne, at tilledningen
reduceres mest muligt.
I områder med spildevandskloak (en-strenget kloaksystem) fører Assens Spildevand a/s ét stik
frem til skellet for den matrikulære grundgrænse (eller det fællesprivate spildevandsanlæg). Der
må kun ledes sanitært spildevand og processpildevand til spildevandsledningen. Tag- og overfladevand
(regnvand fra tagarealer og befæstede arealer samt omfangsdræn) skal afledes på
anden vis. Nye udledninger af regnvand til recipient må ikke etableres uden accept fra kommunen.
I områder med separatkloak (to-strenget kloaksystem) fører Assens Spildevand a/s to stik frem
til skellet for den matrikulære grundgrænse (eller det fællesprivate kloakanlæg) – ét stik til spildevand
og ét stik til tag- og overfladevand. Der må kun ledes sanitært spildevand og processpildevand
til spildevandsledningen. Tag- og overfladevand (regnvand fra tagarealer og befæstede
arealer) samt omfangsdræn skal afledes til regnvandsledningen.
Omfangsdræn er et dræn placeret udvendigt omkring et fundament for at opsamle overfladevand,
og forhindre opsugning af grundvand i fundamentet. Dræning skal udføres i overensstemmelse
med DS 436, norm for dræning af bygværker”. Der må ikke ledes regnvand direkte
til selve drænrørene. Undtaget er små lyskasser (0,6-1,0 m2) og helt overdækkede, små kældernedgange.
Kildevæld og vand fra permanente grundvandssænkninger må ikke tilledes kloakken,
men afledes efter vandløbslovens bestemmelser.
Inden for et i spildevandsplanen fastlagt kloakopland er Assens Spildevand a/s forpligtet
til etablering, drift og vedligeholdelse af kloakanlægget frem til privat grundgrænse,
mens grundejeren på privat areal er forpligtet til for egen regning at bekoste
udførelse, drift og vedligeholdelse af eget kloakanlæg.
Side 56

Assens Kommune – Spildevandsplan 2010-2014
I den administrative praksis er det fastslået, at en grundejer skal kunne aflede sit spildevand
fra stueplan ved gravitation (spildevandet skal kunne løbe af sig selv), og at
det som led i forsyningspligten er Assens Spildevand a/s, som skal bekoste de foranstaltninger,
der er nødvendige for, at grundejeren kan aflede sit spildevand fra stueplan
ved gravitation.
Hvis tilslutningspligten ikke overholdes af grundejeren, er proceduren, at der indskærpes
og derefter politianmeldes.
Tilsvarende gælder, at ejere af ejendomme i oplande, som i henhold til spildevandsplanen
planlægges omkloakeret fra fællessystem til separatsystem, er forpligtet til at
gennemføre en separering af regn- og spildevand på egen grund (se kapitel 13.5).
Særligt forurenende virksomheder vil kunne pålægges at reducere forureningen via
egne renseanlæg før tilledning til offentlige spildevandsanlæg (se også kapitel 13.7).
Tilsvarende vil der typisk i forbindelse med tilslutning af nye områder til eksisterende
kloakoplande blive stillet vilkår om forsinkelse af overfladevand (via et lokalt bassin) til
1 l/s/ha inden tilledning til offentlig kloak. Der er desuden for allerede kloakerede
grunde fastsat maksimale befæstelsesgrader for de kloakoplande, som ejendommene
er beliggende i (se også kapitel 13.7).
13.4 UDTRÆDEN AF DET OFFENTLIGE KLOAKFÆLLESSKAB
I henhold til spildevandsbekendtgørelsen kan kommunen give tilladelse til, at en
ejendom/virksomhed, der er tilsluttet offentlig kloak, får ophævet sin tilslutningsret og
-pligt helt eller delvist og efterfølgende udtræde helt eller delvist af det offentlige kloakfællesskab,
såfremt en række forudsætninger er opfyldt.
Tilladelse til hel eller delvis udtræden af det offentlige kloakfællesskab kan meddeles af
kommunen, hvis følgende forudsætninger er opfyldt:
o Der er overensstemmelse med Assens Kommunes plan for bortskaffelse af spildevand i kommunen
(spildevandsplan)
o Der er enighed herom mellem grundejeren/virksomheden, Assens Kommune samt
Assens Spildevand a/s
o Der sker ikke en væsentlig forringelse af Assens Spildevand a/s’ samlede økonomi
o Assens Spildevand a/s fortsat kan fungere teknisk forsvarligt
Hel eller delvis udtræden af det offentlige kloakfællesskab forudsætter, at tilladelse til alternativ
bortskaffelse eller afledning er meddelt, hvilket kræver, at følgende forudsætninger er
opfyldt:
o Regionplanens/Vandplanens mål for kvaliteten og anvendelsen af vandløb, søer og kystvande
samt mål for anvendelsen og beskyttelsen af grundvandet ikke tilsidesættes
o Kravene i Spildevandsbekendtgørelsens kapitel 8 (vedr. udledning fra offentlige renseanlæg)
fastholdes, selvom der sker reduktion i den godkendte kapacitet
o Den samlede spildevandsmængde ikke renses dårligere end hidtil.
Med delvis udtræden af kloakfællesskabet menes udtræden for regnvand (tag- og
overfladevand), hvorefter grundejeren eller virksomheden fremover selv bortskaffer
regnvand, f.eks. ved lokal nedsivning. Ved udtræden for regnvand kan Assens Spildevand
a/s i henhold til lovgivningen tilbagebetale op til 40 % af det standardtilslutningsbidrag,
som ejendommen – på tidspunktet for udtræden – ville kunne opkræves
for tilslutning til kloakforsyningens hovedledningsnet.
Side 57

Assens Kommune – Spildevandsplan 2010-2014
Delvis udtræden af kloakfællesskabet vil typisk være begrundet af:
o At den hydrauliske belastning af nedstrøms beliggende kloaksystemer, pumpestationer,
bassiner, overløbsbygværker og renseanlæg kan reduceres
o At udledning fra et overløbsbygværk til en højt målsat recipient kan reduceres
o At risikoen for opstuvninger i kældre og på terræn kan reduceres
o At energiforbrug til pumpning kan reduceres
o At bassinvolumener kan reduceres/anvendes bedre.
o At den lokale grundvandsdannelse øges.
o At en alternativ traditionel (separat)kloakering er relativt bekostelig
13.5 OMKLOAKERING FRA FÆLLESKLOAK TIL SEPARATKLOAK
I henhold til Miljøbeskyttelsesloven kan Assens Kommune, såfremt det fremgår af
spildevandsplanen, påbyde ejendomme og/eller virksomheder at foretage separatkloakering
på egen grund i forbindelse med, at et offentligt fællessystem omkloakeres til
et separatsystem.
Separatkloakering af et fælleskloakeret opland vil typisk være begrundet af:
o At et overløbsbygværk i kloakoplandet belaster en højt målsat recipient i et omfang, så
målsætningen ikke kan opfyldes
o At det eksisterende fællessystem er nedslidt og generelt trænger til udskiftning
o At risikoen for opstuvninger i kældre og på terræn kan reduceres væsentligt
o At den hydrauliske belastning af nedstrøms beliggende kloaksystemer, pumpestationer,
renseanlæg m.v. kan reduceres
o At kloakoplandet ønskes afskåret via en transportledning til et centralt renseanlæg
uden at øge belastningen på en lokal recipient
Ved en omkloakering udskifter Assens Spildevand a/s det offentlige en-strengede
fællessystem med et nyt to-strenget separatsystem og fører ét spildevandsstik og ét
regnvandsstik frem til hver enkelt grundgrænse.
De pågældende grundejere er herefter, jf. miljøbeskyttelseslovens § 30, forpligtet til
for egen regning at adskille spildevand og regnvand på egen grund i separate kloaksystemer
og tilslutte sig de til grundgrænsen fremførte to stik.
Tidsfristen for en omkloakering på egen grund fastsættes af Assens Kommune og vil
fremgå af kommunens påbud. Den normale tidsfrist er 1 år, men andre frister kan forekomme
afhængigt af projektets omfang og kompleksitet.
Spildevandsplanen Lokalplaner:
Påbud om separatkloakering har hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 30. Spildevandsplanens
angivelse af eksisterende og fremtidigt kloakeringsprincip inden for et område har derfor større
retsvirkning end formuleringen i en lokalplan.
Assens Kommune og Assens Spildevand a/s samarbejder om koordinering af lokalplaners udarbejdelse
og de fornødne tillæg til spildevandsplanen.
13.6 OFFENTLIGE KLOAKANLÆG PÅ PRIVAT AREAL
I forbindelse med kloakering af ejendomme i det åbne land samt ved udvidelser og
ændringer af eksisterende kloakoplande og etablering af afskærende ledninger kan
det være nødvendigt at etablere offentlige kloakanlæg, bassiner og pumpestationer
m.m. på private arealer.
Placeringen af et spildevandsanlæg kan i denne situation ske ved indgåelse af en frivillig
aftale med de berørte grundejere om placeringen af anlægget. Hvis det ikke er
Side 58

Assens Kommune – Spildevandsplan 2010-2014
muligt at indgå en frivillig aftale med grundejeren, kan der træffes beslutning om ekspropriation
til anlægget med hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens § 58.
Generelt skal offentlige kloakanlæg etableret uden for offentligt vejareal sikres ved
tinglysning af deklaration på de relevante matrikler. Deklarationen beskriver erhvervelse
af ejendomsret til arealer, begrænsning i brugsret eller rådighedsindskrænkning,
der er opnået ved aftalen/ekspropriationen. Grundejere, der berøres af dette, og
som pålægges servitut, kontaktes skriftligt senest i forbindelse med projektplanlægningen.
Deklaration vedr. kloakanlæg
Ved tinglysning af en deklaration til sikring af et offentligt kloakanlæg på privat ejendom
fastlægges følgende forhold for den ”tjenende ejendom”:
Rådighedsindskrænkninger (inden for deklarationsbæltet)
Adgangsforhold
Ulemper/Erstatning
En vejledende tekst fremgår af nedenstående uddrag af en deklaration:
Deklarationsbælte
Der fastlægges et deklarationsbælte, som minimum skal være 2 meter på hver sin side af
ledningsanlægget målt fra midte af ledning. Det er ikke tilladt – uden forudgående tilladelse
fra kommunen - at opføre bygninger eller bygningslignende konstruktioner, eller foretage
beplantning med træer eller beplantning med buske med dybgående rødder, samt hegn
eller i øvrigt iværksætte noget inden for deklarationsbæltet, der kan være til hinder for adgangen
til anlægget, eller til skade herfor.
Adgang til ledningsanlæg
Ledningsanlægget skal henligge uforstyrret, og der skal til enhver tid gives de berettigede
adgang til eftersyn og rensning af ledningsanlægget, samt til at forestå reparations- og
vedligeholdelsesarbejder i det omfang kommunen skønner det nødvendigt.
Ulemper samt retablering m.v.
13.7 TILSLUTNINGSTILLADELSER
Der skal til enhver tid tåles de ulemper, der kan være forbundet med eventuelle eftersyn,
vedligeholdelses- eller reparationsarbejder. I forbindelse med vedligeholdelse- eller reparationsarbejder
af ledningsanlægget, foretager ledningsejeren retablering af terræn, belægninger
m.v. Erstatning for eventuel forvoldt skade fastlægges ved mindelig overenskomst
mellem parterne, eller i mangel heraf, af taksationskommisionen.
Spildevand
Assens Kommune meddeler tilslutningstilladelse til virksomheder eller ejendomme,
der afleder spildevand til det offentlige kloaksystem i mængder og/eller med forurening,
der adskiller sig væsentligt fra almindeligt husspildevand.
Side 59

Assens Kommune – Spildevandsplan 2010-2014
Hensyn ved tilslutningstilladelse
o Tilstopning og/eller korrosion (tæring) i kloaksystemet.
o Arbejdsmiljø for driftspersonalet / entreprenører.
o Renseanlæggets kapacitet, processer og rensningsgrader samt udledningstilladelse.
o Anvendelsesmuligheder for slam fra renseanlæg.
o Vandområdet der skal modtage det rensede spildevand
o Virksomhedens muligheder for at reducere afledningen af uønskede stoffer ved
anvendelse af bedste tilgængelige teknologi (BAT).
Indhold i tilslutningstilladelse
o Baggrund og lovgivning samt lokalisering (adresse).
o Oplysning om maksimale vandmængder og stofkoncentrationer, der må udledes.
o Oplysning om krav til analyse af spildevandets indhold.
o Oplysning om kriterier for revision af tilladelsen, herunder tidsperiode, anvendelse
af BAT m.v., og klagemulighed.
Regnvand
Det er en generel målsætning at få begrænset afledningen af overfladevand til det
offentlige kloaksystem. Assens Kommune ønsker at imødegå overbelastning af kloaksystemet
som følge af fremtidige klimaændringer, der varsler om øget regnmængde
og mere ekstreme regnhændelser.
Af spildevandsplanens skemadel fremgår de aktuelle befæstelsesgrader for de enkelte
kloakerede oplande.
For at undgå kloaksystemet bliver overbelastet, er der fastsat grænser for, i hvor stor
udstrækning forskellige typer arealer må befæstes:
Arealanvendelse jf.
Maksimalt tilladelige
Kommuneplan og lokalplan
befæstelsesgrad
Boligområde 0,4
Blandet bolig og erhverv 0,6
Erhvervsområde 0,7
Centerområde
0.8
Sommerhusområde 0,15
Område til offentlige formål 0,5
Tekniske anlæg 0,6
Landområde
De fastsatte værdier skal følges, når der laves nye tilslutninger, eller når eksisterende
tilslutninger skal ændres.
De forskellige typer arealer er inddelt i kategorier efter, hvad de må anvendes til ifølge
kommuneplan og lokalplaner. Befæstelsesgraden angiver, hvor meget overfladevand,
der maksimalt må afledes til kloaksystemet fra ejendommens areal uden forsinkelse.
En befæstelsesgrad på 0 svarer til, at intet overfladevand må afledes til kloaksystemet,
mens en befæstelsesgrad på 1 svarer til, at overfladevand fra hele matriklens
samlede areal må afledes til kloaksystemet uden forsinkelse.
0,3
Side 60

Assens Kommune – Spildevandsplan 2010-2014
Hvis man vil befæste en større del af grunden end nedenstående skema, giver mulighed
for, skal overfladevand fra den del af arealet, der overskrider værdierne i skemaet,
enten nedsives på egen grund eller forsinkes til 1 l/s pr. hektar, før det afledes til
kloaksystemet. Dette er kun tilladt efter aftale med Assens Kommune.
Ved afledning af overfladevand fra byggemodninger skal mængden af overfladevand
reduceres svarende til en naturlig afstrømning på 1 l/sek./ha. forinden tilslutning til
eksisterende afløbssystem
Assens Kommune vil generelt i forbindelse med byggeprojekter (nybyggeri, udvidelser,
ændringer m.v.) vejlede og rådgive omkring begrænsning af tilledning af overfladevand
til det offentlige kloaksystem. Dette kan gøres ved etablering af mindst mulig
befæstelse, større arealer med permeabel befæstelse, nedsivning af overfladevand,
m.v. på egen grund. Via spildevandsplanens skemadel fastlægges de maksimale befæstelsesgrader
inden for de enkelte kloakerede oplande.
13.8 PROCESSPILDEVAND
Virksomheder skal ansøge om tilladelse til tilslutning af processpildevand til offentlig
kloak (jf. ovenstående kapitel 13.7) eller udledes til recipient (herunder udsprøjtning
på jord). Assens Kommune fastsætter vilkårene for udledning af spildevand til såvel
det offentlige kloaksystem som til recipient.
Assens Kommune er tilsynsmyndighed overfor disse virksomheder.
13.9 FILTERSKYLLEVAND FRA VANDVÆRKER
Vandværker skal ansøge om tilladelse til tilslutning til offentlig kloak eller udledning til
recipient af filterskyllevand (fra rensning af filtre).
Der gælder i øvrigt samme forhold som nævnt for processpildevand ovenfor (kapitel
13.8).
13.10 DIMENSIONERING AF KLOAKSYSTEMET
I CEN (European Complet for Standardisation) har der i nogle år været arbejdet på at
udfærdige en europæisk standard for afløbssystemer uden for bygninger. Danmark er
medlem af CEN og har dermed forpligtet sig til at give europæiske standarder vedtaget
af CEN status som danske standarder og til at ophæve en evt. eksisterende
dansk standard på området.
I 1999 kom CEN-standarden DS/EN 752: ”Drain and sewer systems outside buildings”,
som behandler dimensioneringsgrundlaget for afløbssystemer. Den største
del af DS/EN 752 falder godt i tråd med den praksis, som der i dag anvendes i Danmark,
men på enkelte punkter er normens angivelser ikke i overensstemmelse med
danske traditioner. Ved fastsættelsen af hydrauliske dimensioneringskriterier for afløbssystemer
er der således væsentlige skærpelser i forhold til, hvad der er normal
praksis i Danmark. DS/EN 752 åbner dog mulighed for at en gældende national praksis
kan erstatte de anbefalede kriterier. På denne baggrund iværksatte DANVA en juridisk
undersøgelse som konkluderede, at anbefalingerne i DS/EN 752 sandsynligvis
vil blive gældende såfremt der ikke i Danmark etableres en fælles dansk praksis, som
følges af mange kommuner. Det var i bestræbelse på at skabe en sådan ny fælles
dansk praksis – der er i overensstemmelse med dansk særpræg og en naturlig fortsættelse
af eksisterende praksis, at DANVA og Spildevandskomitéen igangsatte arbejdet
med skrift 27. Spildevandskomitéen udgav i 2005 skrift 27 (”Funktionspraksis
for afløbssystemer under regn”). Skriftet forventes at danne præcedens ved retslige
afgørelser omhandlende erstatningspligt ved skader forårsaget af kloakker der ikke er
dimensioneret korrekt. Det er DANVA´s forhåbning og forventning, at de danske
kommuner følger skrift 27 således at skriftet bliver til en national praksis og træder i
stedet for anbefalingerne i DS/EN 752.
I det følgende beskrives Assens Kommunes funktions- og dimensioneringskriterier
ved nye kloakledningsanlæg – herunder kloakledningsanlæg, der omlægges i forbindelse
med kloakfornyelse.
Side 61

Assens Kommune – Spildevandsplan 2010-2014
Dimensioneringspraksis bliver til funktionspraksis
Med Spildevandskomitéens Skrift 27 ændres dimensioneringspraksis da kravene til
oversvømmelser heri er relateret til de oplevede hændelser hos borgerne og ikke til
selve dimensioneringen. Der arbejdes derfor med funktionspraksis og ikke længere
dimensioneringspraksis. Forslaget til en ny funktionspraksis i Danmark bryder med
den nuværende dimensioneringspraksis på afgørende punkter bl.a. ved formulering
af acceptable opstigningsniveauer ift. fastlagte såkaldte ”kritiske koter”. Eksempler på
disse er angivet i nedenstående figur:
Eksempelskitse til udpegning af kritiske koter /Skrift 27/.
Skrift 27 bryder med den nuværende praksis på følgende punkter:
1. Der skal være en ”mindste” gentagelsesperiode for opstuvning til givne kritiske
niveauer.
2. Der skal tages udgangspunkt i de oplevede effekter og ikke de
beregningsmæssige effekter.
3. Der skal laves et bevidst valg mht. tillæg af usikkerhedsfaktorer.
Formulering af funktionskrav
Helt overordnet for fastlæggelse af funktionskrav gælder følgende hensyn (fra Skrift
27):
1. at den enkelte bruger har en ret til, og kommunen har en pligt til, at afløbssystemer
yder et serviceniveau, som kan formuleres i simple funktionskrav og som kan forstås
af den almindelige borger.
2. at infrastrukturen i øvrigt (f.eks. trafik) kan opretholdes uden urimelig påvirkning fra
afløbssystemers funktionalitet.
3. at kommunen anvender kloakforsyningens midler i forbindelse med anlæg og drift
af afløbssystemer på en økonomisk forsvarlig vis og i hht. gældende lovgivning.
4. at funktionskravene formuleres således, at de kan opfyldes inden for det teknisk
mulige og økonomisk forsvarlige.
5. at i enhver situation skal det være afgørende, at det er den oplevede opstuvningshændelse,
der er afgørende for, om funktionskravene er overholdt.
6. at funktionskravene formuleres ud fra en veldefineret kote og en gentagelsesperiode
for opstuvning til dette niveau.
7. at der er defineret minimumskrav, der skal overholdes i enhver situation. Hertil
kommer, at en kommune kan vælge at opstille skærpede krav, dog kun således at de
er gældende for hele kommunen. Den konkrete fastsættelse af de foreslåede minimumskrav
er sket på baggrund af erfaringer. Det skønnes, at de udgør en naturlig
fortsættelse af den nuværende praksis.
Side 62

Assens Kommune – Spildevandsplan 2010-2014
Derfor formuleres følgende minimumskrav.
Minimumskrav
Minimumskravene er det serviceniveau brugerne af afløbssystemet som minimum
kan forvente.
Funktionskravet omfatter nye og renoverede offentlige afløbsledninger.
I nedenstående tabel fremgår de anbefalede minimumskrav for Assens Kommune.
Arealanvendelse Gentagelsesperiode for opstuvning til terræn.
Fælleskloakerede bolig- og
erhvervsområder
Separatkloakerede bolig- og erhvervsområder
(regnvandsdelen)
10 år
5 år
Minimumsfunktionskrav angivet som tilladelig gentagelsesperiode for opstuvning til kritisk kote.
Ved dimensionering af nye fælles- og regnvandsledninger anvendes nedenstående
kriterier:
Arealanvendelse Gentagelsesperiode for fuld udnyttelse af rørkapacitet.
Fælleskloakerede bolig- og
erhvervsområder
Separatkloakerede bolig- og erhvervsområder
(regnvandsdelen)
Dimensioneringskrav til fælles- og regnvandsledninger.
Valg af sikkerhedstillæg
Med indførslen af Skrift 27 introduceres ligeledes sikkerhedsfaktorer ifm. beregninger
for afløbssystemet. Baggrunden for valg af sikkerhedsfaktorerne er nærmere beskrevet
i særskilt notat ”Hydraulisk serviceniveau i Assens Kommune”. På baggrund heraf
er valgt nedenstående værdier:
2 år
1 år
Usikkerhed Sikkerhedstillæg
Statistisk – kalibreret model 5-10 %
Statistisk – ikke kalibreret model 20 %
Klimafaktor 20-40 %*
Befæstede arealer (fortætning) 0-15 %**
Vandstandsstigning 0,5 m**
Tabel 2 Sikkerhedsfaktorer som multipliceres med vandføringen., ( *afhængig af gentagelsesperioden for regnen,
**fastsættes efter nærmere vurdering).
Der gøres opmærksom på, at sikkerhedsfaktorer kun findes anvendelse ifm. planberegninger,
da statusberegninger skal være så tæt på virkeligheden som muligt.
Dimensionering af spildevandsledninger
Ved dimensionering af nye spildevandsledninger, herunder ledninger etableret i forbindelse
med kloakfornyelse, anvendes de forudsætningerne, som fremgår af nedenstående
skema.
Side 63

Funktionskrav
Assens Kommune – Spildevandsplan 2010-2014
Opstuvning: I separate spildevandsledninger må der ikke forekomme hydraulisk overbelastning,
der medfører tilbagestuvning i kældre eller på terræn.
Selvrensning: Spildevandsledninger skal som udgangspunkt dimensioneres som selvrensende
en gang i døgnet.
Dimensionsgivende spildevandsmængde
Qdim = Qspv • fsikkerhed • findsiv [l/s]
hvor Qspv = døgnmiddel spildevandsmængde, gerne målt.
Qspv = 1 + (0,017 x PE 0,862 ) , teoretisk beregnet; PE = antal personer
fsikkerhed = 2,0 (50 % delfyldning af rør)
findsiv = 1,5-3,0 (afhængig af de lokale forhold).
Boliger:
3 PE pr. parcelhus og 2 PE pr. lejlighed/rækkehus/andelsbolig. Som udgangspunkt anvendes en
spildevandsmængde på 0,005 l/sek./PE. Det svarer ca. til 150 l/døgn/PE fordelt over 8 timer.
Institutioner m.v.:
For institutioner, restauranter og lignende fastlægges spildevandsmængden ud fra antal beboere,
personale, gæster m.v. samt en spildevandsmængde på 0,005 l/sek./PE.
Erhverv:
For erhvervsvirksomheder fastlægges spildevandsmængden ud fra erhvervsarealets størrelse og
den konkrete type erhverv.
For særligt vandforbrugende virksomheder eller særligt forurenende virksomheder fastlægges
spildevandsmængderne iht. kravværdierne i de gældende tilslutningstilladelser.
Dimensionering
Rørdimension fastlægges ud fra den dimensionsgivende spildevandsmængde.
Oprunding til nærmeste handelsdimension.
Dimensionering af regnvandsledninger og fællesledninger
Ved dimensionering af nye regnvandsledninger/fællesledninger, herunder ledninger
etableret i forbindelse med kloakfornyelse, anvendes de dimensioneringskriterier, der
fremgår af følgende skema.
Dimensioneringsberegninger skal understøttes af risikovurderinger af, hvor der sker
opstuvning, når kapaciteten af kloaksystemet overskrides. Dette gøres med henblik
på at ”styre” opstuvningerne til steder i oplandet, hvor de medfører færrest gener.
Som et meget centralt værktøj i den henseende påregner Assens Kommune at udnytte
den digitale teknologi, der kobler vandstande (opstuvning i kloaksystemet og/eller
vandspejlsniveau i recipienterne) og højdekurvekort.
Risikoanalyserne skal endvidere belyse konsekvenser af valg af sikkerhedsfaktorer.
Funktionskrav
Funktions- og dimensioneringskrav for regnvands- og fællesledninger er baseret på anbefalingerne
i Spildevandskomiteens Skrift nr. 27 "Funktionspraksis for afløbssystemer under regn".
Funktionskriterie:
Gentagelsesperiode for opstuvning til terræn (dækselkote) er hhv. 10 år for fællesledninger og 5
år for regnvandsledninger.
Dimensioneringskriterie:
Gentagelsesperiode for fuldtløbende kapacitet i rørene er henholdsvis 2 år for fællesledninger og
1 år for regnvandsledninger for nye ledninger.
Dimensionsgivende regn
Dimensionsgivende regn er baseret på anbefalingerne i Spildevandskomiteens Skrift nr. 27
"Funktionspraksis for afløbssystemer under regn" og Skrift nr. 28 ”Regional variation af ekstremregn
i Danmark – ny bearbejdning (1979-2005)”.
Beregningsniveau 1 (kasseregn):
På beregningsniveau 1 anvendes dimensionsgivende regnintensiteter, der er bestemt efter anvis-
Side 64

Assens Kommune – Spildevandsplan 2010-2014
ningerne i Skrift nr. 28, og følgende parametre:
Årsmiddelnedbør: 600-700 mm*
Region: 1 (Vest)
På basis af ovenstående data anvendes følgende dimensionsgivende regnintensiteter:
Fællessystem: 128-133 l/s pr. ha (gentagelsesperiode: 2 år)
Regnvandsystem: 102-107 l/s pr. ha (gentagelsesperiode: 1 år)
Beregningsniveau 2 (CDS-regn):
På beregningsniveau 2 anvendes konstruerede regn (CDS-regn), bestemt efter anvisningerne i
Skrift 28:
Årsmiddelnedbør: 600-700 mm*
Region: 1 (Vest)
Regnvarighed: 120 min. (dog afhængig af den samlede afstrømningstid for
oplandet).
Tidsskridt: 1 min.
Asymmetrikoefficient: 0,5
Beregningsniveau 3 (regnserier):
På beregningsniveau 3 anvendes en repræsentativ historisk regnserie. På baggrund af anbefalingerne
i Skrift 28 (korrigeret ÅMN) udvælges en repræsentativ regnserien afhængig af årsmiddelnedbøren
på den pågældende lokalitet.
*: ÅMN varierer i Assens Kommune og fastlægges derfor den pågældende lokalitet og benyttes til
bestemmelse af regndata.
Befæstet oplandsareal
Der gennemføres en inddeling og beskrivelse af det befæstede oplandsareal (på brøndniveau),
hvorfra der er afledning til regn- eller fællessystemet. Til hvert brøndopland knyttes oplysninger
om deloplandsareal (ha) og befæstelsesgrad (%).
Sikkerhedsfaktorer
Statistisk usikkerhed: 1,2, for beregningsniveau 1
1,05-1,20, for beregningsniveau 2 og 3
For beregningsniveau 2 og 3 afhænger faktoren af omfanget af modelkalibrering.
Klimaforandring: 1,2-1,4
Faktoren dækker over fremtidig forventet effekt fra klimaændringer. For 2-, 10– og 100-års regnhændelser
anvendes hhv. faktor 1,2, 1,3 og 1,4.
Fortætning: 1,0-1,15
Den fremtidige befæstelsesgrad kan ændres som følge af fortætning i oplandet. Der foretages en
individuel vurdering.
Øvrige faktorer
Hydrologisk reduktionsfaktor: 0,8
Hydrologisk reduktionsfaktor angiver den andel af nedbøren på befæstede arealer, som afledes til
kloaksystemet.
Initialtab: 0,6 mm
Initialtabet er den del af nedbøren, som skal falde, før den egentlige overfladeafstrømning begynder.
Vandstandsstigning: 0,5 m
Gælder for udløb til marine recipienter.
Dimensionering
Beregning af rørdimensioner udføres ved anvendelse af EDB-programmerne MOU-
SE/MIKEUrban.
Dimensionering af bassiner og regnbetingede udledninger
Skrift 27 omhandler sikkerhed ifm. stuvningsberegninger i byområder under regn og
deraf også dimensionering af ledningsanlæg. For andre anvendelser herunder beregninger
af aflastningsmængder og aflastningshyppigheder gælder anbefalingerne fra
tidligere skrifter fortsat. Det indebærer, at beregninger af miljøbelastninger generelt
udføres uden sikkerhedsfaktor.
Der skal ved udledning of overfladevand direkte til recipient indhentes udledningstilladelse
ved Assens Kommune, Miljø og Natur, der fastsætter kravene til udledning.
Side 65

Assens Kommune – Spildevandsplan 2010-2014
I forbindelse med den administrative sagsbehandling af udledninger til vandområder
arbejder Assens Kommune på at begrænse belastningen af vandområderne mest
muligt, såvel forureningsmæssigt som hydraulisk, jf. nedenstående retningslinjer:
Spildevandsudledninger (inkl. regnbetingede udledninger) skal begrænses, så de
ikke er til hinder for opfyldelse af målsætningerne for vandløb og søer.
Regnbetingede udledninger til vandløb skal begrænses, så de ikke giver anledning
til hydraulisk belastning, som nødvendiggør regulering af vandløbet.
Ved etablering af nye udløb for separat overfladevand skal disse som udgangspunkt
forsynes med bassiner af passende størrelse med henblik på tilbageholdelse
af bundfældelige stoffer. Bassinstørrelse gradueres efter vandområdets følsomhed
samt omfanget af trafikbelastning i oplandet.
Hvor der er risiko for hydrauliske problemer, skal udledninger fra separate regnvandsudløb
som udgangspunkt reduceres til 1-2 l/s pr. ha, svarende til naturlig afstrømning.
Bassiner på såvel separate regnvandsudløb som på overløbsbygværker
skal i disse situationer have en størrelse, så der som gennemsnit højst sker
overløb fra bassinet hvert 5. år (n=1/5 pr. år). Med hensyn til udformning af bassiner
for separat regnvand henvises til Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen nr.
49/1992 om lokal rensning afregnvand.
Spildevand fra ejendomme uden for kloakerede områder forudsættes fremover
enten renset inden udledning til vandløb og hav eller bortskaffet ved nedsivning,
hvor det er muligt og ikke strider mod grundvandsinteresserne. Al spildevandsudledning
til stillestående vandområder skal i videst muligt omfang undgås.
Nedsivningstilladelser
Der må ikke etableres anlæg til nedsivning af spildevand inden for de hygiejniske
beskyttelseszoner eller kildepladszoner omkring indvindingsboringer til almene
vandværker.
Uden for disse zoner bør der i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD)
og indvindingsoplande til almene vandværker som udgangspunkt ikke etableres
nedsivningsanlæg med en større kapacitet end 30 PE. Det anbefales endvidere,
at disse områder friholdes for individuel nedsivning i landsbysamfund, hvor den
samlede nedsivning bliver større end 30 PE.
13.11 ADSKILLELSE AF RØRLAGTE VANDLØB OG KLOAKANLÆG
Assens Kommune er i forbindelse med spildevandsplanarbejdet blevet opmærksom
på, at der nogle steder i kommunen er vandløbs-/kloakstrækninger, hvor der kan være
tvivl om, hvorvidt strækningernes reelle status er vandløb eller kloak.
Rørlagte vandløb administreres efter Vandløbsloven, mens vandløb/grøfter, der fungerer
som åbne spildevandsledninger, administreres efter Miljøbeskyttelsesloven.
Disse strækninger vil når det er aktuelt blive undersøgt nærmere med henblik på, at
der efterfølgende foretages evt. ændring af status.
På spildevandsplanens kortdel er grænsen mellem det offentlige kloakanlæg og de
egentlige recipienter symboliseret ved udløbspile ved udledninger fra det offentlige
spildevandsanlæg.
13.12 TØMNINGSORDNING FOR BUNDFÆLDNINGSTANKE
Alle ejendomme i Assens Kommune med bundfældningstank, er omfattet af en obligatorisk
tømningsordning. De nærmere bestemmelser vedrørende tømningsordningen
fremgår af kommunens: ”Regulativ for tømning af bundfældningstanke i Assens
Kommune”, som kan ses på kommunens hjemmeside www.assens.dk.
Side 66

Assens Kommune – Spildevandsplan 2010-2014
Regulativet har til hensigt at sikre en forsvarlig og miljømæssig korrekt tømning og
bortskaffelse af slam fra bundfældningstanke samt en bedre kontrol af funktion og tilstand
af bundfældningstanke.
En obligatorisk tømningsordning skal ifølge lovgivningen hvile økonomisk i sig selv,
og må dermed ikke påvirke øvrige tiltag på spildevandsområdet. Tømningsbidraget
fremgår af kommunens takstblad.
Tømningsordningen gælder ikke for ejendomme med samletanke. Spildevand fra
samletanke skal afleveres på et af kommunens renseanlæg. Afgift for spildevand fra
samletanke afregnes efter boligejendommens/boligenhedens vandforbrug.
Takst for aflevering af spildevand fra samletanke fastsættes én gang årligt af Byrådet
ved budgetvedtagelsen for det kommende regnskabsår. Bidragets størrelse fremgår
af det årlige takstblad.
Tømningsordningen omfatter 2433 ejendomme i Assens Kommune.
13.13 FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND
Dette afsnit omhandler de administrative retningslinjer for håndtering af forbedret
rensning af spildevand i det åbne land.
Påbud om forbedret rensning
Ejendomme, der udleder spildevand til udpegede forureningsfølsomme vandområder,
er omfattet af krav om forbedret spildevandsrensning. Spildevandsrensningen som
minimum skal opfylde renseklasse SO eller SOP. De konkrete områder og rensekrav
fremgår af kapitel 12.1.
Der meddeles påbud om forbedret rensning, hvis følgende forhold er gældende
o Recipienten er forurenet, så den vedtagne vandkvalitetsmålsætning ikke er opfyldt.
o Ejendommens afløbsforhold og udledningspunkt er sandsynliggjort/dokumenteret.
o Ejendommen bidrager til en forurening af den pågældende recipient. Det er ikke
afgørende for et påbud, om den enkelte ejendoms bidrag til forureningen af den
konkrete recipient er lille eller stor, idet ingen ejendom har ret til at forurene i et vist
omfang. Modtageren af påbuddet kan således ikke stille krav om, at ejendommens
bidrag til forurening er dokumenteret via konkrete målinger eller analyser.
Dokumentationskravene for påbud opfyldes gennem amternes regionplanlægning (og
de kommende Vandplaner) samt Assens Kommunes kortlægning af spildevandsudledningerne
i området.
Inden kommunen meddeler påbud til grundejerne, skal dette påbud varsles i henhold
til Miljøbeskyttelsesloven. Først herefter meddeles det egentlige påbud om forbedret
rensning.
I forbindelse med udstedelse af denne type påbud skal kommunen tilbyde grundejerne
mulighed for kontraktligt medlemskab af Assens Spildevand a/s.
Tilbuddet kan kun gives til helårsboliger, hvorfra der alene afledes husspildevand,
men ikke til sommerhuse og erhvervsejendomme. Helårsboliger med fællesprivate
spildevandsanlæg kan heller ikke modtage tilbuddet.
Side 67

Assens Kommune – Spildevandsplan 2010-2014
Hvad kan grundejerne gøre?
Når den enkelte grundejer modtager et påbud om forbedret rensning, har vedkommende
tre muligheder:
Muligheder ved påbud om forbedret rensning
1. Grundejeren ønsker ikke at modtage tilbuddet om kontraktligt medlemskab af Assens Forsyning
A/S. Ejeren sørger selv for at etablere forbedret rensning, der overholder kravet til renseklasse.
2. Grundejeren tager imod tilbuddet om kontraktligt medlemskab af Assens Spildevand a/s. Assens
Spildevand a/s finansierer, etablerer, driver og vedligeholder en renseløsning, der vælges af
Assens Spildevand a/s. Anlægget ejes af grundejeren. Ejeren betaler tilslutningsbidrag og efterfølgende
et årligt vandafledningsbidrag.
3. Grundejeren tager imod tilbuddet, men foretrækker et andet anlæg end det af Assens Forsynings
A/S valgte, og som lever på til spildevandsplanens krav. Assens Spildevand a/s finansierer,
etablerer, driver og vedligeholder den ønskede renseløsning. Ejeren betaler tilslutningsbidrag,
et efterfølgende årligt vandafledningsbidrag samt en eventuel prisforskel på mellem den tilbudte
og den ønskede renseløsning.
Ved løsning 1 er grundejeren selv ansvarlig for at opfylde påbuddet og afholder selv
alle udgifter i forbindelse med etablering og drift af renseløsningen. Såfremt et påbud
ikke efterleves, kan kommunen kræve, at det ulovlige forhold bringes til ophør. Sker
dette ikke, kan der indgives politianmeldelse.
Ved løsning 2 og 3 skal grundejeren, ud over tilslutnings- og vandafledningsbidrag,
afholde udgifter i form af eksempelvis ombygning/renovering af bundfældningstank,
så gældende krav opfyldes, driftsudgifter i form af eksempelvis strøm og vand til den
valgte renseløsning, omlægning af kloakledninger samt forsikring af renseløsningen.
Desuden skal ejeren selv sørge for bortledning af tag- og overfladevand.
Tømning af bundfældningstanke er i alle tre tilfælde omfattet af tømningsordningen.
Ved løsning 2 og 3 afholder Assens Spildevand a/s udgifter til tømning af bundfældningstanken.
Af bilag 8 fremgår kravene til bundfældningstanke.
Side 68

Assens Kommune – Spildevandsplan 2010-2014
14 TIDS- OG INVESTERINGSPLAN
Gennemførelsen af de opstillede miljøforbedrende tiltag i spildevandsplanen medfører
en række anlægstiltag og investeringer som angivet i tids- og investeringsplanen
nedenfor:
UDGIFTER - ANLÆG ( i 1.000 kr.) Budget Budget Budget Budget Budget SUM
2010 2011 2012 2013 2014
Slamafvandingsudstyr 1.050 0 1.550 1.550 0 4.150
Renseanlæg 5.350 3.600 2.100 2.200 7.000 20.250
Kloakrenovering 13.825 25.000 21.000 21.000 30.000 110.825
Udstykninger, bolig 6.800 3.100 4.100 5.200 5.200 24.400
Udstykninger, erhverv 2.700 3.100 3.100 3.100 3.100 15.100
Kloakering åbent land 8.000 7.000 7.000 3.000 1.000 26.000
Spildevandsrensning åbent
land
1.200 2.000 2.000 3.500 1.000 9.700
Regnvandsbetingede udløb 800 1.500 2.000 2.100 2.100 8.500
Transportledninger 1.000 6.400 6.900 7.700 0 22.000
UDGIFTER - ANLÆG I ALT 40.725 51.700 49.750 49.350 49.400 240.925
Den overordnede prioritering af de i spildevandsplanen angivne aktiviteter er baseret
på en økonomisk, miljø- og driftsmæssig afvejning. Prioriteringen justeres løbende,
således at nye, aktuelle eller relevante aktiviteter til ethvert tidspunkt enten kan fremskyndes
eller påbegyndes uden videre hensyntagen til den i denne spildevandsplan
anførte prioritering.
Den angivne økonomi er baseret på overslag ud fra aktuel viden. Specielt ved større
investeringer kan en egentlig prissættelse først fastsættes i en projekteringsfase.
Side 69