skolen 3 - Århus Lærerforening - kreds 133

Læs blandt andet om 

[Medlemsblad for Århus Lærerforening] [D.L.F. Kreds 133] 

s. 4 s. 8 

s. 10 

3 

2007

SKOLEN 2007 nr. 3 

www.aalf.dk 

Århus Lærerforening [DLF kreds 133] 

Kontingent 

[Kontor] 

Grønnegade 80, 2. 8000 Århus C 

Telefon: 8613 0388 

Faxnummer: 8613 0670 

Email: 133@dlf.org 

Website: www.aalf.dk 

Girokontonummer: 5 40 91 52 

Kontortid: 

Mandag-torsdag 10-15, fredag 10-14 

Formand 

Gordon Ørskov Madsen 

Østrevej 36, 8210 Århus V 

Privat telefon 8675 2690 

Mobil telefon: 2048 3297 

gomadsen@dlf.org 

Næstformand 

Tine Bendix Holm 

Græsvangen 85, 8381 Tilst 

Privat telefon: 8624 5344 


tinebendix@dlf.org 

Kasserer 

Jørn Kokkendorff 

Fasanvej 13, 8210 Århus V 

Privat telefon 8615 1250 

Mobil telefon 2857 0952 

joern.kokkendorff@skolekom.dk 

[Kommunikationsmedarbejder] 

Martin Lauritzen 

Redaktør af SKOLEN 

og www.aalf.dk 

Rønne Allé 3B, 8230 Åbyhøj 


mlauritzen@dlf.org 

Redaktion 

Martin Lauritzen (ansvarshavende) 

ÅLF telefon: 8613 0388 

Mobiltelefon: 4085 0283 

mlauritzen@dlf.org 

Satserne pr. måned pr. 01.01.2007 

Illustrationer 

Lone Platz Nikolaj Lauritzen 

Telefon: 8622 9619 nik@galestreger.dk 

lcplatz@mail.tele.dk 

SKOLENs leder skrives af formandskabet. 

Øvrige artikler udtrykker ikke nødvendigvis 

foreningens holdninger. 

SKOLEN optager gratis rubrikker fra faglige 

foreninger, der samarbejder med DLF. 

DLF ÅLF Ialt 

Medlemmer i arbejde 216,00 256,00 472,00 

Medlemmer bevilget nedsat til 50% 108,00 128,00 236,00 

Pensionister 72,00 36,00 108,00 

Særlige medlemmer 94,00 30,00 124,00 

Nærmere oplysninger om kontingentnedsættelse/-fritagelse: 

Kontakt Sonja Lindsted, ÅLF tlf 8613 0388. 

26. marts 62. årgang 

[Konsulenter] 

[Sekretærer] 

Gregers Borup 

Pædagogiske forhold, skoleudvikling, 

arbejdsmiljø, personalepolitik, pension, 

samarbejdsudvalg 

Poul Keller Jensen 

Løn- og ansættelsesforhold, lokalaftaler, 

tjenestetid, kommunal økonomi 

Marie Færk 

Personsager, sygdom, tjenestetid, 

løn- og ansættelsesforhold, forflyttelser 

Sonja Lindsted 

Lone Helsvig Mikkelsen 

Annonceekspedition 

Martin Lauritzen • Tel.: 8613 0388 

Annoncepriser 

Eks.: 1 spalte 2 spalter 3 spalter 

1/3: 600 kr. 1050 kr. 1500 kr. 

1/2: 900 kr. 1500 kr. 2100 kr. 

1/1: 1500 kr. 2550 kr. 3600 kr. 

Layout og tryk 

Zeuner Grafisk as 

Skovdalsvej 22 • 8300 Odder 

Tlf.: 87 46 40 10 • www.zeuner.dk 

Oplag 

4700 stk • ISSN: 0109-94 

[Lederforeningen] 

Formand 

Marius Lindersgaard 

Risskov Skole 

Tlf.: 8746 7080 

marius.h.lindersgaard@skolekom.dk 

Næstformand 

Jørgen Mandrup Nielsen 

Sødalskolen 

Tlf.: 8746 7080 

jpm@aaks.aarhus.dk 

[Kontaktpersoner] 

[DLF-A] 

Arbejdsgruppen vedr. pensionister 

Kirsten Locht 

Pallisvej 37 

8220 Brabrand 

Tlf.: 8625 2232 

kirstenlocht@stofanet.dk 

Arbejdsløse lærere 

Lisilone Pedersen 

Tlf.: 8693 3573 

lisilone@sol.dk 

Regionscenter: 

Ravnsøvej 6, 8240 Risskov 

Tlf.: 8676 2870 

A-kassekonsulent/centerleder: Torsten Pieper 

Åbningstid: 

Mandag-tirsdag og torsdag: kl. 10.00-15.30 

Fredag: kl. 10.00-14.30 

Jobservice: 

Lisbeth Gråbech 

Tlf.: 7010 0018 

Mail: jobservice-aar@dlfa.dk 

Åbningstid: 

Mandag-tirsdag og torsdag: kl. 10.00-15.30 

Onsdag: LUKKET 

Fredag: kl. 10.00-14.30 

Kommende numre af SKOLEN 

Nummer 4 5 

Deadline 16/4 21/5 

Udkommer 30/4 4/6 

Journalist ved 

denne udgave 

Forsiden: 

Tine Bendix Holm og Gordon 

Ørskov Madsen under Århus 

Lærerforenings generalforsamling 

15. marts i Turbinehallen. 

Lotte Svane • lotte.svane@skolekom.dk

INDHOLD 

Af Tine Bendix Holm og Gordon Ørskov Madsen ] 

Fælles leveregler for 

alle forældre i Århus? 

Børn og Unge har listet en såkaldt udviklingsplan ud 

ad bagdøren. 

Der har ikke været megen blæst om den i medierne, 

skønt den bliver grundlag for alt arbejde i hele 

Børn og Unge. Planen indeholder nogle tilsyneladende 

positive tiltag, men nærlæser man den, rejser 

nakkehårene sig. 

Hovedlinien i planen er ét bestemt værdigrundlag 

for alle fra vugge til det fyldte 18. år. Den røde tråd 

er, at vi alle går i takt. Den dynamik og udvikling, der 

opstår af forskellighed og uenighed, eksisterer ikke. 

Der skal udvikles en fælles, forpligtende læringsforståelse 

for alle medarbejdere, og der skal udvikles 

et fælles kvalitets- og evalueringskoncept, der kan 

måle på effekten af medarbejdernes og forældrenes 

indsats i forhold til børnene og de unge. Uanset om 

der er tale om et vuggestuebarn eller en teenager, skal 

vi altså bruge de samme parametre for at finde ud 

af, om vedkommende trives på rette vis. Parametrene 

er dog ikke særligt indviklede. Man vil for eksempel 

måle barnets BMI(*) og kondital, og det er fastlagt, 

hvad et barn skal kunne på forskellige alderstrin. Nogenlunde 

det samme gør de i Kina. Der skal børnene 

have lært et bestemt antal ord, inden de forlader børnehaven. 

Det er nemt. Det er bare at tælle. 

Børn og Unge ønsker at skabe attraktive arbejdspladser. 

Der tales om tryghed og efteruddannelse, 

tillid og respekt. 

Ordet ’indflydelse’ bruges ikke. Det er mærkværdigt, 

når man nu ved, at mennesker trives bedst og 

er mest engagerede på de arbejdspladser, hvor de har 

størst mulig indflydelse på opgaveløsningen. 

På den anden side er indflydelse måske overflødig, 

når vi har fælles kultur og værdiforståelse, fælles læringsforståelse 

og fælles evalueringskoncept. 

Når man til sidst i udviklingsplanen læser afsnittet 

om strategi for kommunikation, bliver nakkehårene 

stående. Kommunikationsstrategien er en informationsstrategi. 

Hvis bare de relevante parter får viden 

nok, skal de nok forstå, og medarbejderne bliver 

trygge og får (ikke tager) medejerskab. 

Man har tilsyneladende ikke gjort sig nogen tanker 

om, hvordan man vil lytte til for eksempel forældrene. 

Forældrene kan drages til ansvar, hvis deres 

børn laver ballade, er for ’dumme’, for tykke ... Det 

skal blandt andet lærerne og pædagogerne tage sig af. 

Vi skal diskutere det med forældrene ved de statussamtaler, 

der skal være gennem hele opvækstforløbet. 

På disse statussamtaler diskuteres ud fra et sæt fælles 

leveregler, der præciserer, hvordan man lever op til 

nogle grundlæggende værdier. 

Hvordan stemmer ordene rummelighed, inkluderende 

læringsmiljøer, medbestemmelse og medansvar 

overens med fælles værdigrundlag, kvalitetsbegreb, 

evalueringskoncept og ikke mindst fælles leveregler? 

Fælles leveregler for alle forældre i Århus – hvem 

sagde ensretning? 

Heldigvis tror vi på menneskets naturlige trang til 

selvbestemmelse ... 

(*Body Mass Index) 

Generalforsamling 2007 .................................................................. s. 4 

Vi skal i offensiven – men ikke som klynkere ................................ s. 6 

Tidligere skolestart – for hvis skyld? .............................................. s. 8 

Dampen skal holdes oppe for alle børn ........................................ s. 10 

Lærerne skal træne sig i at anerkende egne kvaliteter ................ s. 12 

Der grines faktisk også på Nordgårdskolen .................................. s. 14 

Vejen til nat ...................................................................................... s. 15 

Sådan Set & Sagt .............................................................................. s. 16 

Vis mig dit lærerværelse ................................................................. s. 20 

[ LEDER ] 

3 

INDHOLD nr. 3

GENERALFORSAMLING I ÅRHuS LæRERFORENING 2007 

4 


Af Martin Lauritzen • Foto: Peter Winding ] 

Lærerne bør inddrages i 

udviklingen af folkeskolen 

Der lød efterlysninger og ønsker på stribe 

på Århus Lærerforenings generalforsamling 

15. marts. 

Som forventet efterlyste formanden, 

Gordon Ørskov Madsen, et fungerende 

samarbejde med Børn og Unge – først 

og fremmest med dens politiske ledelse. 

I sin mundtlige beretning efterlyste han 

også et bedre psykisk arbejdsmiljø, og på 

de indre linjer gik formandens ønsker i 

retning af en styrket kommunikation og 

et stærkere samarbejde med ledere og forældre 

og de mange kultur- og erhvervsfolk, 

som deler foreningens skolepolitiske 

holdninger. 

For nylig udsendte Århus Kommune 

en ny vejledning om ytringsfrihed, hvori 

det slås fast, at kommunens ansatte har 

ret til at ytre sig i det offentlige rum 

– også om forhold på egen arbejdsplads. 

Den ret har det været svært at få øje på i 

Børn og Unge, mente såvel ÅLF-formanden 

som Jens Holm Møller, Beder Skole. 

Begge håbede fremover på en bredere debat 

om skoleforhold 

Næstformand Tine Bendix Holm ønskede 

færre tiltag på skoleområdet: 

– Grænsen for, hvad vi kan bære, er 

langt overskredet. Betingelserne for at 

udføre vores arbejde er efterhånden ble- 

Foto fra GF 2007 

Politikere og dirigenter i panelet på ÅLF’s generalforsamling 2007. 

vet så forringede, at vi ikke kan leve op til 

hverken vores egne eller andres forventninger. 

Flere af indlæggene på generalforsamling 

tog fra forskellige vinkler afsæt i 

lærernes arbejdsmiljø. Der blev efterlyst 

skoleledelser med overskud til at engagere 

sig i, at lærerne får de bedst tænkelige 

arbejdsforhold. 

På ønskelisten fra Hanne Christiansen, 

Kan arbejdsglæden komme 

tilbage, tror jeg, forældrene 

kan acceptere, at vores gode 

humør går ud over ungerne 

Flemming Thisted, 

Sabro-Korsvejskolen 

Samsøgades Skole, stod en ny kommunal integrationspolitik. Den nuværende 

er ”fin og forkromet, men urealistisk at 

gennemføre for lærerne”. 

Flemming Pedersen, Kragelundskolen, 

mente, at hovedoverskriften for for- 


eningens arbejde det næste år skal være, 

at vi får skabt forbedringer af skolernes 

arbejdsmiljø. Han fremhævede derfor, 

at en ny fleksibel og ubureaukratisk arbejdstidsaftale 

i forbindelse med de kommende 

overenskomstforhandlinger er 

helt nødvendig. 

Lærerne sat ud af spillet 


– Når det offentlige ønsker en ny bro 

opført, allierer man sig med fagfolk som 

ingeniører og konstruktører. Men når en 

politiker – national eller lokal – får en 

god idé, der vedrører folkeskolen, er det 

blevet kutyme ikke at tage de professio-


nelle med på råd, sagde Jesper Hejndorff, 

Katrinebjergskolen, og fortsatte: 

– Vores rådkvinde undgår helt at tage 

ÅLF med på råd. Oven i købet kan man 

læse i JP Århus i dag, at det, hun hører 

ude på skolerne, ikke stemmer overens 

med Århus Lærerforenings opfattelse 

af virkeligheden. Det skal ikke lykkes at 

spille os ud mod hinanden. Der skal ikke 

herske tvivl om, at vi bakker 100% op 

om vores formand. 

Steen Okbo, Risskov Skole, fandt, at 

lærernes største udfordring er, at de er 

”sat ud af spillet i forhold til, hvad Louise 

Gade og Bertel Haarder vil”. Lignende 

synspunkter blev luftet igen og igen og 

blev også indholdet i en resolution, som 

forsamlingen vedtog: 

– Lærerne i Århus finder det stærkt kritisabelt, 

at lærerne ikke inddrages i udviklingen 

af folkeskolen – hverken lokalt eller 

nationalt. En fortsat udelukkelse af lærernes 

professionelle ekspertise er ødelæggende 

for folkeskolen og undervisningen. 

– Søren Madsen, Søndervangskolen, 

supplerede resolutionen med at konstatere, 

at lærerne på byens tre heldagsskoler 

ikke er blevet hørt ved etableringen af 

den nye skolemodel. 

– Første gang er det i forbindelse med 

et papir om, hvordan vi kommer væk fra 

helddagsskolen. 

Søren Madsen efterlyste i øvrigt en arbejdsgruppe 

i foreningsregi med medarbejderne 

fra de tre skoler. 

Anders Teglskov, Risskov Skole, konstaterede 

et voksende demokratisk underskud 

omkring de politiske tiltag for 

folkeskolen. Han glædede sig over det 

tidligere gennemførte arrangement i 

foreningen Vi vil gå langt for folkeskolen, 

men fandt, at der i dag skal mere kradse 

midler til. Hans efterlysning gik derfor i 


Alkohol vol. pct.: 5,5% 

Formandens beretning blev enstemmigt vedtaget. 

retning af en mindre pæn og mere kritisk 

lærerflok. 

– Vi tror for lidt på egne kræfter. Vi 

kan meget, hvis vi står stammen. 

Kristent børnehjem 

Blandt de mere pikante efterlysninger på 

Århus Lærerforenings generalforsamling 

var et nyt logo for Danmarks Lærerforening: 

Søren Madsen, Søndervangskolen. 

Bering Bryg 

pr. stk. 6,50 excl. pant 

Kaldes også Havskum, og blev lanceret 

i 1959 i forbindelse med 100-års 

jubilæet for det daværende Ceres 

Bryggeri i Horsens. Produktet er 

udviklet for at hædre den horsensianske 

opdagelsesrejsende. Hvis han havde haft 

Bering Bryg med på sine rejser, ville han 

formodentlig ikke være bukket under for 

skørbug. – En ”støvle” er en blanding af 

porter, pilsner, citronvand og rom eller 

snaps. Forestil dig dette – og du har 

en god idé om, hvordan den lidt sødlige 

Bering Bryg smager. 

Godt øl fra Østjylland 

Ta’ 6 sTk. 

friT valG kun 33,- (excl. pant) 



Lærernes Indkøbscentral 

Blå Thor 


Er en fyldig, aromatisk og let bitter 

guldøl, der er i familie med Thor Pilsner 

– den har blot lidt mere af det hele. 

Blå Thor kaldes også Danmarks 

Smukkeste øl, Konge-øl og Danmarks 

Festivaløl nr. 1. Det blå bånd på 

etiketten skyldes, at Blå Thor tidligt 

i sit 40-årige liv blev bedømt med en 

guldmedalje i den store ølkonkurrence 

i Bruxelles. 

Fregatten Jylland 


Blev i 2002 kåret til Danmarks bedste øl af 

Dansk Ølnyder Seskab. Fregatten Jylland er 

en relativt stærk øl, komponeret til ære for 

det gamle museumsskib ”Jylland”. 

Dens mange inkarnerede tilhængere siger, 

den dufter og smager af tovværk, bolværk, 

tjære og kanontorden. For hver flaske 

Fregatten Jylland, der sælges, skænkes 

et beløb til bevarelse af museumsskibet. 

Øllets farve er mørkebrun. 

Der tages forbehold for billed- og prisfejl. 

Tilbudsperiode: 26. marts til og med 28. april 2007. 


– Det nuværende signalerer kristent 

børnehjem fra århundredeskiftet – vel og 

mærke det forrige, sagde tidligere lærer 

på Lyngåskolen, Erik Møller. (Se logo på 

side 2, øverst tv.) 

Læs mere om Århus Lærerforenings 

generalforsamling på www.aalf.dk. 

Her ligger også flere foto. 

Anders Teglskov, Risskov Skole. 


GENERALFORSAMLING I ÅRHuS LæRERFORENING 2007 

5 

SKOLEN 2007 nr. 3

ÅbENT MEDLEMSKuRSuS 2007 

6 


Af Martin Lauritzen ] 

Vi skal i offensiven 

– men ikke som klynkere 

Regeringen indfører kvalitetsrapporter, 

elevplaner og test, mens lærerne 

efterlyser frihed til legende og skabende 

aktiviteter, til at eksperimentere 

og lave et godt undervisningsrum for 

eleverne. Det er nemlig værd at honorere 

og gør det også sjovt at undervise, 

lød det på Århus Lærerforenings medlemskursus 

i februar. 

Mens sneen lukkede skolerne hjemme i 

Århus, debatterede deltagerne på Skarrildhus 

blandt andet folkeskolens tilstand 

med formanden i Danmarks Lærerforening, 

Anders Bondo Christensen. 

– Folk vælter ind på sygeplejeuddannelsen, 

mens optaget på læreruddannelsen 

falder og falder: Hvorfor? Der er lavet 

kampagne mod det arbejde, vi går og laver 

hver dag ude i folkeskolen. Man kan 

ikke løfte et fags status, hvis man taler 

faget ned, lød det fra Anders Bondo. 

Over 40% af Danmarks Lærerforenings 

medlemmer er over 54 år og forventes at 

gå på pension inden for en overskuelig 

årrække. Ikke bare falder optaget på læreruddannelsen, 

men kun 50% gennemfører 

at blive lærer. På landets skoler vokser 

andelen af uuddannede undervisere. 

– Det er ved at være skidt. Den letkøbte 

kritik af folkeskolen må ophøre. 

Omkostningerne kan blive så store, at vi 

virkelig får problemer, fastslog lærerformanden, 

som stadig holder energisk fast 

i, at der bliver lavet en fremragende indsats 

i den danske folkeskole. 

– Hvad skal der til for, at det er sjovt 

og nemmere at lave undervisning, så de 

allerbedste af de nye generationer har lyst 

til at blive lærere? 

Mogens Pedersen, Malling Skole: 

Der er brug for meget mere leg og 

udforskning i undervisningen. Vi 

skal have flere skabende aktiviteter 

i folkeskolen. I stedet for at blive 

trukket rundt i manegen af andre 

skal vi være direktører i vort eget 

’cirkus’. 

Anders Bondo’s eget svar lød blandt 

andet, at ethvert forslag på skoleområdet 

bør droppes, hvis ikke det får læreren til 

at møde på arbejde med begejstring og 

energi. 

– For det allervigtigste er dygtige, glade 

og engagerede lærere, som vil noget med 

de børn, de har ansvaret for til daglig. Vi 

skal også have en god skoleledelse, der 

sørger for at lærerne møder med energi. 

Det er ikke nemt, men tænk, hvis fokus 

flyttes derhen. I stedet skal lederne nu til 

at sidde og lave kvalitetsrapporter ... 

Skabende frihed 

På internetfirmaet Google er 20% af medarbejdernes 

arbejdstid afsat til fri leg eller 

måske snarere fri 

tanke- og idévirksomhed. 

Eneste be- 

Georg Metz tog igen i år medlemmer af Århus Lærerforening på en >> 

verbal rejse fra Adam og Eva over Storm P til den benhårde 

medieverden 2007. Skolepolitikken fik også ord med på vejen: 

Lærerne skal i større omfang støde fra sig i den vulgarisering af 

læreprocessen, som politikerne står for i denne tid. I har et ansvar for, 

at børnene skal blive duelige i en kompliceret verden. De komplekse 

sammenhænge kan man ikke måle og ikke sætte op i skemaer. 

Erling Poulsen, Mårslet Skole: 

Politikerne kører deres eget løb styret 

af opinionsundersøgelser og 

kommunikationseksperter. Det 

eneste, der kan få dem til at reagere, 

er, hvis deres stemmetal skrider, 

altså vælgerflugt. Så er de til 

gengæld lynhurtigt klar med en 

imødekommende strategi. 

tingelse fra ledelsens side er, at eventuelle 

gode idéer kommer firmaet til gode. En 

besnærende tanke også for kursisterne på 

Skarrildhus og givetvis grunden til, at en 

af deltagerne foreslog, at et godt bud på 

en attraktiv folkeskole ville være netop 

20% af lærernes arbejdstidsaftale afsat til 

frihed til legende og skabende aktiviteter. 

Blandt de andre bud, som Anders 

Bondo kunne rejse hjem med, var: 

• verbal og lønmæssig anerkendelse, 

• samarbejde med ledelsen omkring prioritering 

af indsatsområder, så de kan 

løses på forsvarlig vis, 

• personalepleje – ”der skal umådelig lidt 

til”,

• tydelig ældre- og ungepolitik, 

• ro i arbejdet og tid til fordybelse, 

• efteruddannelse, 

• ressourcer, der modsvarer arbejdsopgaverne. 

Anders Bondo Christensen: Hvis 

vi kun brokker os, bliver vi endnu 

mere isoleret. 

– Vi skal have gjort noget effektivt over 

for elever, som ødelægger det for sig selv 

og andre, hed det endvidere, og der blev 

efterlyst en klar rollefordeling mellem de 

professionelle medarbejdere i og omkring 

skolen: 

– Så vi ikke skiftevis skal være leder, far 

og mor og socialrådgiver. 

Kluns: 

Et af kursusindslagene var et ’klunsespil’ 

med diverse udsagn om arbejdet 

i folkeskolen og værdien af 

fagforeningen. Tændstikker blev 

kastet for udsagn som for eksempel 

Elevplaner bliver et vigtigt pæ- 

Indflydelsen, der blev væk 

Anders Bondo gav deltagerne sin forklaring 

på, hvorfor foreningen den seneste 

tid har været presset i bund og for eksempel 

ikke er blevet taget med på råd i forbindelse 

med de seneste ændringer i folkeskolen. 

Lærernes indflydelse forsvandt 

6. december 2005, hvor PISA-undersøgelsen 

blev offentliggjort. 

– Folkeskolen skulle indgå i valgkampen. 

Der skulle PISA-undersøgelsen bruges. 

’Katastrofen’ lød, at pigerne klarede 

sig dårligere end drengene i matematik. 

Der blev iværksat en massiv kampagne 

mod lærerne og skabt en krisestemning 

for at gennemføre upopulære forandringer. 

Samtidig ændrede Socialdemokraterne 

holdning af valgstrategiske grunde. 

– Jeg ved, at vi skal være en stærkere 

fagforening, og det skal vi gøre alt for, 

men vi skal ikke være en fagforening, der 

kun står og brokker os, så bliver vi endnu 

mere isoleret. Vi skal fortsat komme med 

konstruktive bud på, hvad der skal til for 

at lave en bedre skole. Hvis vi læner os 

tilbage, ender vi der, hvor vores modpart 

gerne vil have os. Vi bliver meget sårbare. 

Sæt hælene i 

Formand i Århus Lærerforening, Gordon 

Ørskov Madsen, havde tidligere på 

dagogisk redskab. En begrundelse for at 

smide 4 stikker på bordet kunne være, at 

vedkommende faktisk allerede arbejder 

med elevplaner på skolen og har ganske 

gode erfaringer med dem. 

– Nej det bliver ikke et godt redskab, 

kurset fortalt, at heller ikke Århus Lærerforening 

lokalt bliver taget med på råd 

for tiden. 

– Vi bliver kun hørt, hvis en sag er en 

genstand i medierne. Hvis vi henvender 

os til den lokale politisk valgte ledelse på 

skoleområdet, bliver vi hørt på, men ’de’ 

gør, som det passer dem. 

I den efterfølgende debat blev Århus 

Lærerforening opfordret til at søge et 

stærkere samarbejde med forældrene. 

– Vi har forældrene mere med, end vi 

selv tror – de vil for eksempel ikke bare 

have elevplaner, der kun er et skema. 

Der blev også peget på et tættere samarbejde 

med socialrådgivere og psykologer 

omkring rummelighed og generelt 

på, at lederne skal være mere synlige. 

Flere deltagere slog et slag for, at foreningen 

satte hælene i. 

– Hvis vi skal genvinde vores faglige 

stolthed, bliver vi nødt til at sige nej til 

noget af det, der alligevel ikke kan lade 

sig gøre. Hvorfor ikke bare sige nej til 

elevplaner? 

Nej er ok, men det er klynk ikke, lød 

det også: 

– Vi skal have nogle klart formulerede 

forslag. Vi er dygtige og professionelle. 

Vi skal turde fortælle det. Vi er dårlige til 

at tage mod ros. Vi skal i offensiven, men 

ikke som klynkere. 

lød det omvendt fra en kursist, 

som vendte en ’tom’ hånd. 

– For al den skriftlighed og dokumentation 

tager energien fra 

lærerarbejdet. 

Midt imellem disse yderpunkter 

lå blandt andet en lærers håb om, 

at elevplaner kan blive en stressdæmpende 

faktor: 

– Hvis man med elevplanen kan 

dokumentere over for forældrene, 

hvor eleven er, og hvor eleven skal 

hen for at komme videre. 

(udsagn herover stammer 

ikke fra gruppen på foto) 

ÅbENT MEDLEMSKuRSuS 2007 

7 

SKOLEN 2007 nr. 3

SKOLESTART 

8 

SKOLEN 2007 2007 nr. 33 

Af Lotte Svane, lærer og p.t. studerende på Danmarks Journalisthøjskole ] 

(foto: Lisbeth Holten Rasmussen) 

Tidligere skolestart 

– for hvis skyld? 

Dilemma: Mens regeringen har et lovforslag i vente om tidligere begyndelse på skolelivet, 

udsættes skolestarten for hvert femte barn. – Forskere advarer mod at ændre praksis. 

Hjerneforsker Ann Knudsen: Hvis de 

unge skal have lyst til at uddanne sig 

videre, skal de kunne li’ at gå i skole. De 

skal synes om at være der. Der er absolut 

ingen grund til at presse dem. 

>> 

Lotte Svane 

– Knappe knapper op og i – Vise hensyn 

til andre – Forstå kollektive beskeder - 

I aulaen på Risskov Skole forsvinder 

kaffen hurtigt fra papkrusene, mens 

skoleleder Birgitte Kierkegaard skitserer, 

hvad et barn forventes at kunne, når det 

kommer i skole for første gang. 

Det er den 23. november 2006, og som 

på så mange andre skoler landet over afholdes 

der i Risskov orienteringsmøde for 

forældre til kommende skolebørn. Nogle 

af de mange fremmødte forældre smiler 

afslappet, mens andre tavst betragter den 

lange liste af forventede færdigheder for 

skolebegyndere. 

Efter oplægget går et forældrepar op 

til Birgitte Kierkegaard for at drøfte, om 

deres femårige søn skal starte til sommer 

eller vente et år. Rådet fra skolelederen 

kommer klart og uden tøven: 

– Skriv ham da bare op nu, men tænk 

jer godt om. Og er I i tvivl, så vent! 

Tidligere undervisning af yngre børn 

De fleste steder i skoleverdenen deles 

Birgitte Kierkegaards opfattelse af, at 

børn kan komme for tidligt i skole, men 

sjældent for sent. Ikke desto mindre er regeringen 

godt på vej til at rykke alderen 

for skolestart et år ned. 

I Undervisningsministeriet ligger et 

forslag om ændring af folkeskoleloven 

klar. Fokus er på indskolingen og overgangen 

fra børnehave til skole. Forslaget 

forventes fremsat i folketingssalen dette 

forår (ved dette blads deadline 12. marts 

forelå den endelige dato ikke), og bliver 

det vedtaget, sættes undervisningspligten, 

som i dag gælder fra det kalenderår, 

barnet bliver 7 år, ned med et år. Det 

sker ved at gøre børnehaveklassen obligatorisk. 

Umiddelbart synes dette måske ikke 

synderlig dramatisk, eftersom 98% af 

alle børn i forvejen starter deres skoleliv i 

0. klasse. Men når børnehaveklassen ikke 

længere er frivillig, åbnes mulighed for 

mål om egentlig (dansk-)faglig undervisning 

af de små skolebegyndere, hvilket 

netop er hensigten med lovforslaget. 

Samtidig ønsker regeringen at reducere 

antallet af de mange børn, der udskyder 

skolestarten et år. Cirka 80 procent af en 

årgang starter i dag i børnehaveklassen i 

det kalenderår, de fylder seks, men ifølge 

Undervisningsministeriet udskydes 

skolestarten for mere end 14.000 elever 

med et år. Det svarer til hvert femte 

barn. 

I lovforslaget ligger altså tiltag, der lægger 

op til, at de kommende skolestartere 

både skal være yngre og samtidig skal 

undervises fag-fagligt et år tidligere i skoleforløbet 

end nu. 

Hurtigere igennem systemet 

At det er så vigtigt at sætte skolestartsalderen 

ned, forklarer folketingsmedlem 

for Venstre Anne-Mette Winther Christiansen 

blandt andet med behovet for at 

spare år i det samlede uddannelsesforløb. 

Som medlem af Venstres Uddannelsesudvalg 

med fokus på folkeskolen siger hun: 

– Vi har ikke brug for, at folk er 

30 år, før de er færdige på universiteterne. 

Hvis vi kan skubbe lidt til uddannelsessystemet, 

kan vi opnå tidligere 

studieslut. Vi har brug for at få arbejdsstyrken 

gjort færdig. 

Hjerneforsker Ann Knudsen har svært 

ved at se fornuften i tidligere skolestart: 

– Det er dumt, for den eneste resurse, 

vi har i Danmark, er nu engang veluddannede 

børn og unge. Og hvis de skal 

have lyst til at uddanne sig videre, skal de 

kunne li’ at gå i skole. De skal synes om

at være der. – Der er absolut ingen grund 

til at presse dem. 

Anne-Mette Winther Christiansen 

anerkender, at der er enkelte børn, der 

har bedst af at vente, men lader sig ikke 

rokke i sin overbevisning om, at børnene 

generelt er klar til at starte tidligere end 

i dag. 

– Det er jo altså ikke så forfærdeligt at 

starte i skole. Jeg oplever, at det i høj grad 

er forældrene, der holder igen, siger hun 

beklagende. 

Erik Sigsgaard, der er forsker i pædagogik 

og institutionsforskning, mener, 

at det er en stor fejl at nedsætte skolealderen. 

– De mange sene startere viser jo, at 

forældrene forstår, hvad det handler om, 

påpeger han. 

– Man burde tværtimod udskyde 

skolestarten. Det ville være rigtig klogt. 

Ingen problemer ved sen skolestart 

Erik Sigsgaard har forsket i skolestart i 

hele verden. Han fortæller, at der i forskningsresultaterne 

ikke er nogle entydige 

konklusioner om, hvad det gør ved børn 

at starte tidligt, men at der til gengæld 

MF for Venstre Anne-Mette Winther Christiansen: >> 

Vi har ikke brug for, at folk bliver 30 år, før de er færdige 

på universiteterne. Hvis vi kan skubbe lidt til 

uddannelsessystemet, kan vi opnå tidligere studieslut. 

Vi har brug for at få arbejdsstyrken gjort færdig. 

>> 

ud fra en omvendt bevisførelse ikke er 

et eneste projekt, der viser, at sene skolestartere 

vil få problemer. Han konkluderer 

derfor: 

– Hvis vi som forskere skal råde lærere, 

ledere og pædagoger om, hvad de skal sige 

til forældre, der er i tvivl, så sker der ikke 

noget ved at vente. Lovforslaget savner 

forskningsmæssig begrundelse. Og det er 

ikke for børnenes skyld. Tværtimod. 

Årsagerne til forældrenes beslutning 

om udskydelse af skolestarten skyldes 

først og fremmest bekymringen for, om 

deres barn er modent nok, både fagligt 

og socialt. Det er konklusionen på en 

undersøgelse fra Gallup foretaget som 

interviews blandt 4000 familier. 

Der er flest enebørn og førstefødte, der 

venter, mens forældrenes baggrund ikke 

har nogen betydning. Til gengæld er der 

langt flest ventere blandt de børn, der er 

født i årets sidste kvartal. 

Venstres Anne-Mette Winther Christiansen 

påpeger, at forældrene skal vejledes 

bedre og understreger, at hun er sikker 

på, at langt de fleste børn er motiverede, 

klar og glæder sig til at lære at læse. 

– At man har ligget på barselsgangen i 

november er altså ikke et argument for, at 

ens søn skal starte senere i skole, påpeger 

hun. 

Drengene bliver taberne 

Erik Sigsgaard betoner, at det vil få store 

konsekvenser, hvis regeringens plan om 

tidligere skolestart føres ud i livet. Han 

Pædagogisk forsker Erik Sigsgaard: 

Lovforslaget savner forskningsmæssig 

begrundelse. Og det er ikke for børnenes 

skyld. Tværtimod. 

peger på, at især drengene vil få problemer, 

hvis de skal i skole et år tidligere. 

Efter hans mening burde man i stedet 

udsætte skolestarten, som minimum for 

drengene: 

– Det ville være dejligt for drengene 

og godt for pigerne. Og der ville blive 

mindre specialundervisning og færre, der 

skal til psykolog. Nu åbner vi i stedet op 

for flere tabere, særligt blandt drengene. 

Og der bliver mange, der må gå en klasse 

om, frygter Erik Sigsgaard. 

Også hjerneforsker Ann Knudsen slår 

fast, at det bliver drengene, der kommer 

til at betale den højeste pris for nedsættelse 

af skolestarten. Hun har forsket 

i forskellene på drengenes og pigernes 

måde at lære på gennem de sidste 10 år 

og fortæller, at drengenes hjernemodning 

er langsommere end pigernes, at de i 

seksårsalderen simpelthen ikke er i stand 

til at koncentrere sig mere end 10-12 minutter 

af gangen og derfor har svært ved 

at honorere skolens krav. 

– I forvejen er specialundervisningen 

og læseværkstederne fyldt op med drenge 

landet over. Og det er ikke fordi, de ikke 

kan lære at læse, men fordi de ikke kan 

koncentrere sig om at lære at læse, fastslår 

Ann Knudsen. 

– Det er et urimeligt spild af både økonomiske 

og menneskelige resurser. 

Og mens parterne strides, tæller lovforslaget 

om tidligere skolestart dagene til 

mødet med folketingssalen. Her venter 

flere diskussioner under høringerne, men 

indtil da råder skoleleder Birgitte Kierkegaard 

og mange af hendes fæller fortsat 

de tvivlende forældre til måske-skolebørn 

at udsætte skolegangen et års tid ... 

SKOLEN 2007 nr. 3 SKOLESTART

SKOLESTART 

10 



Dampen skal holdes 

oppe for alle børn 

– En røver? Det er en, der stjæler penge 

og kontanter uden at spørge, lyder det 

fra en af drengene fra 0.C på Beder Skole 

den dag SKOLEN var på besøg for at få 

et lille indblik i børnehaveklasselærernes 

hverdag. På ’skemaet’ var en del af den 

daglige dosis sprogarbejde – her med et 

kig i en såkaldt betydningsordbog. 

Flertallet i klassen var helt med på betydningen 

af dagens ord og havde måske 

også egne erfaringer med hjemmefra i 

frisk erindring: 

– En røver stjæler også familiens skiudstyr, 

så det tager rigtig lang tid at komme 

af sted. 

Og: 

– Det stinker af røg i bilen, når de har 

stjålet den. 

Børnehaveklasselærer Susanne Erichsen 

lukker temaet af med fortællingen 

om røveren Runkeldunk, som stjal bedstemors 

kaffemølle. 

I 0.D – en anden af skolens fire børnehaveklasser 

– arbejder klassen med ’gammeldags’ 

matematik. Plusstykker. 

Der gættes vildt, fingre ryger i vejret, 

selvom taletid alligevel ikke altid respekteres, 

der skydes langt over mål til nogle 

elevers store jubel: Det er 30, nej 40. 

Men der rammes også plet: 3 + 7 er 10. 

Eleverne trives med at blive undervist af 

børnehaveklasselærer Marie Sørensen. 

Ny elevsammensætning 

Som et forholdsvis nyt tiltag har også de 

danske børnehaveklasser fået fælles mål. 

Faghæfte 25. 

Sprog og udtryksformer, naturen, det 

praktisk-musiske, bevægelse og motorik, 

sociale færdigheder og samvær og samarbejde, 

lyder temaerne for årets undervisning. 

At arbejde med netop de områder, er lærerne 

i børnehaveklasserne mere eller mindre 

vant til. Til gengæld er det helt nyt for 

de ansatte på Beder Skole, at Århus Kommunes 

sprogscreenings-program medfører 

en ny elevsammensætning i klasserne, 

hvoraf en del kommer tilrejsende i bus. 

Vigtige brikker i en børnehaveklasses skoledag: 

Leg, undervisning, en god frokost og skabende aktiviteter. 

– Vores virkelighed i dag er, at vi i vores 

skole skal rumme tosprogede elever og 

specialelever. Vi har ikke, som man for 

eksempel har på Sjælland, en normering 

på 2 voksne, bemærker Susanne Erichsen. 

– Vi er tit i klemme på grund af rummelighed. 

Når specialbørnene kommer i 

første klasse, spørger lærerne, hvorfor vi 

har fundet os i det. Vi synes ofte ikke, vi 

kan gøre arbejdet godt nok, fordi vi skal 

tage hensyn til så mange ting. Det går ud 

over intensiteten i samværet med børnene, 

som er meget påvirkelige af vores 

engagement. 

– Der kommer flere og flere børn med 

opmærksomheds- og koncentrationsproblemer, 

og det kræver særlige kompetencer, 

fortsætter Marie Sørensen, som 

påpeger et behov blandt børnehaveklas- 

selærere for kurser og efteruddannelse i 

forhold til denne elevgruppe. 

Alle byder ind 

Selvom arbejdet i børnehaveklassen baserer 

sig på et faghæfte ligesom undervisningen 

i skolens øvrige klasser, understreger 

Marie Sørensen og Susanne Erichsen 

flere gange, at udgangspunktet er og bliver 

leg. 

– Vore børn lærer ved at lege. Det er 

der, vi som børnehaveklasselærere har vores 

force. 

– Vi har en masse nysgerrige og forventningsfulde 

børn, som gerne vil lære 

noget, ellers ”keder jeg mig”, mens andre 

ikke er parate til at lære endnu, siger Marie 

Sørensen. 

– Derfor skifter vi mellem indlæring 

og leg, ligesom undervisningsdifferentie-

Marie Sørensen 

ring også er en del af vores virkelighed. 

Dampen skal holdes oppe for alle børn. 

Der skal være plads til at brillere. Det er 

kendetegnede for børnehaveklassen, at 

alle byder ind med noget. 

En typisk dag i børnehaveklassen er en 

vekselvirkning mellem fælles aktiviteter, 

individuelt arbejde, værksted og ikke 

mindst leg og bevægelse. Netop det sidste 

er alfa og omega i en god skoledag, 

derfor efterlyser børnehaveklasselærerne 

mulighed for mere idræt. På skemaet står 

kun én lektion. 

– Mange skoler prioriterer ikke idræt 

på vores trin. Børnehaveklasserne kommer 

ikke til fadet, fordi det ikke er obligatorisk, 

siger Susanne Erichsen. 

Samarbejde 

Et godt samarbejde, sparring og inspiration 

mellem børnehaveklasselærerne på 

Beder Skole bløder lidt op på savnet af 

en 2-lærerordning: 

– Vi vælger også nogle gange at være 

over fyrre børn sammen for at kunne lave 

noget fælles, siger Marie Sørensen, der 

ved siden af arbejdet i 0.D også underviser 

tosprogede elever i andre klasser, og er 

med i flere af skolens udvalg. 

Susanne Erichsen er i kraft af en AKTuddannelse 

også sammen med skolens 

ældre elever og indgår på lige fod med 

skolens øvrige lærere i for eksempel arbejdet 

med trivsel og mobning. 

SFO 

Begge kalder sig bevidst ikke børnehaveklasseledere, 

som den formelle titel vist 

stadig er, og begge er med i bestyrelsen 

for den regionale børnehaveklasseforening. 

Her slås et slag for børnehaveklasselærernes 

arbejdsvilkår, en spredning af 

de faglige kompetencer og for, at børnehaveklassen 

bliver obligatorisk. Det 

sidste vil få børnehaveklasselærerne til 

at stå stærkere i forhandlingerne, når for 

eksempel skolens idrætsfaciliteter skal 

fordeles. 

– Vi så også gerne, at vi kan være flere 

om hver klasse, og vi mangler generelt 

efteruddannelse, siger Susanne Erichsen, 

som også understreger, at de fysiske 

rammer rundt om på landets skoler er et 

problem. 

– Det er pædagogisk ærgerligt, at det 

ofte er børnehaveklasserne og SFO, der 

deler lokaler på skolerne. Vi har tosprogede 

elever og specialbørn, der har brug 

for meget visuel opbakning og struktur. 

Det betyder blandt andet, at klassen helst 

skal se ens ud hver dag, og det er vanskeligt, 

når den bruges af en til en anden 

funktion om eftermiddagen. SFO her er 

samarbejdsvillig, men den har en anden 

pædagogik. Det største problem er, at vi 

sagtens kan se, hvordan tingene kunne 

være, men de fysiske rammer lever ikke 

op til det. Mange gange sætter man ikke 

ting i værk, fordi man ved, det ikke kan 

lade sig gøre. 

Status 

Børnehaveklasseforeningen oplever en stor 

udskiftning i disse år – mange medlemmer 

er på vej på pension. Det kniber nogle 

steder med at få de unge kolleger med. 

Susanne Erichsen 

– Men det er vigtigt, at vi som en lille 

del af Danmarks Lærerforening står sammen 

om de specielle krav, vi har, så vi 

ikke drukner, siger Marie Sørensen, som 

sammen med kollegaen er med til blandt 

andet at arrangere kurser og foredrag – 

senest har det handlet om børnestavning 

og samtalens kunst. 

De fremhæver foreningen som et godt 

sted for erfaringsudveksling. 

– Vi har meget forskellige vilkår. Vi har 

her på skolen en god status, men nogle 

steder har børnehaveklasselærerne ikke 

den status, de fortjener, påpeger Susanne 

Erichsen. 

Skrækscenarier 

I foreningsregi vil de to også gerne arbejde 

for, at den arbejdskultur, som er 

særegen for børnehaveklasserne, forsættes. 

De ser gerne mere samarbejde med 

lærerne, men et skrækscenarium hedder 

lærere, der kommer ned i børnehaveklassen 

for at undervise løsrevet fra den øvrige 

skoledag. 

En anden ’skræk’ hedder engelsk i 

børnehaveklassen, uden at faget hænger 

sammen med noget. 

– Børnehaveklassen skal ikke være ’afprøvning’. 

Der er brug for ro og en forståelse 

for de ting, der skal kaperes. Der 

er meget specialtræning: Sidde stille, give 

plads til de andre, lære fællesskabets regler, 

agere sammen med andre, lære gode 

arbejdsvaner, og at kunne reagere på en 

kollektiv besked, understreger Susanne 

Erichsen. 

– Så du kan høre, at man ’keder’ sig 

ikke i en børnehaveklasse, slutter Marie 

Sørensen. 

SKOLESTART 

11 

SKOLEN 2007 nr. 3

MOTIVATION OG MENING I FOLKESKOLEN 

12 



Lærerne skal træne sig i at 

anerkende egne kvaliteter 

Bjarne Stark: 

Jeg tror helt 

sikkert 

politikerne vil 

lytte efter, hvis 

de bliver 

præsenteret for 

eksempler fra 

praksis på, hvad 

der fungerer 

bedst. 

– Det eneste, som det politiske system 

er lydhør overfor, er succes. Hvis lærerne 

skal etablere en modoffensiv mod 

de mange nye tiltag på skoleområdet, 

skal de vise, hvad der fungerer, mener 

freelancekonsulent Bjarne Stark. 

Det er let i disse år at få indtryk af, at 

folkeskolelærerne er en frustreret gruppe. 

Hvad er årsagen? Knappe budgetter, aggressive 

forældre, uregerlige børn, mange 

nye lovgivningsmæssige tiltag eller almindelige 

menneskers løsrevne holdninger til 

kvaliteten af deres arbejde? 

Det var nogle af de spørgsmål, 

som Bjarne Stark satte sig for at 

besvare. Det blev til en undersøgelse 

på Danmarks Pædagogiske 

Universitet med blandt 

andet 8 interviews med lærere, 

hvoraf 5 var fra Århus. 

Meningen går tabt 

Alle de interviewede oplever 

en stor reformaktivitet fra 

myndighedernes side. De 

er meget frustrerede over, 

at tiltagene kommer uden 

særlig skelen til lærernes 

arbejdsvilkår eller uden 

nysgerrighed overfor, 

hvad lærerne selv mener. Alle fremhæver, 

at der ikke er tid og ressourcer til at implementere 

tiltagene på en hensigtsmæssig 

måde, og at meningen derfor ofte går 

tabt. 

– Lærerne hører ofte om de nye tiltag i 

medierne først, hvilket er med til at skabe 

en stemning af uro. De interviewede er 

samtidig generelt påvirkede af mediernes 

massive fokusering på folkeskoleområdet. 

Der er stor frustration over debattens negative 

karakter, som opleves som unuanceret, 

til tider ukvalificeret, og virkningen 

er demotiverende. De interviewede reagerer 

ved at distancere sig fra debatten, og 

halvdelen beskriver, at det direkte påvirker 

deres arbejde og glæde ved lærerfaget 

negativt, fastslår Bjarne Stark. 

Forandringer 

I undersøgelsen giver de yngre lærere 

udtryk for, at nye tiltag også er med til 

at skabe bevægelse og udvikling. De har 

for dem også en vejledende funktion, 

der tydeliggør mål og indhold af undervisningen. 

De mere erfarne fokuserer på 

indskrænkningen i metodefrihed og den 

manglende respekt for deres erfaringer og 

den udvikling, der allerede var i gang på 

mange områder. 

– Lærerne beskriver, at der er mange 

gode intentioner bag tiltagene, men de 

oplever, at udviklingen foregår hen over 

hovedet på dem, og de føler ikke, at de 

har mulighed for at påvirke processen, påpeger 

Bjarne Stark. 

Det er primært de manglende ressourcer, 

der udgør problemet, men flere 

nævner også den 

megen skriftliggørelse 

– blandt andet 

i forbindelse med En anerkendende tilgang 

elevplaner – som giver et godt grundlag for at 

eksempel på noget, begynde at skabe skolerne 

der tager lang tid indefra, og dermed skabe 

og alligevel er for en konstruktiv reaktion på 

skematisk til rigtigt de mange politiske udspil 

at betyde noget i 

Bjarne Stark 

praksis. 

– Lærerne oplever, 

at politikerne 

er vilkårligt styret af deres personlige/politiske 

holdninger og udvalgte internationale 

undersøgelser som PISA, siger Bjarne 

Stark. 

Alle de interviewede giver udtryk for, 

at de og deres kolleger i varierende grad 

er frustrerede over udviklingen. Generelt 

beskrives frustrationen som uden retning, 

deres ledelse er i samme båd, og der er 

langt til forvaltning og ministeriet. Hovedparten 

beskriver en tendens til, at ”alle 

passer sit”. 

– Ingen siger direkte, at deres motivation 

er dalende, men der gives tydeligt udtryk 

for, at energien kommer fra arbejdet 

med eleverne og kollegerne snarere end 

fra organisationen.

Chokkur 

Skolebogmessen 

Onsdag d. 18. og torsdag d. 19. april 2007. DGI-Huset, Århus 

Mød blandt andre 

Reimer Bo Christensen 

Trine May 

Josefine Ottesen 

Niels Egelund 

Hans Henrik Knoop 

Elsebeth Egholm 

Bjarne Stark opfordrer til, at politikerne 

efter at have kastet folkeskoleområdet 

gennem en ’chokkur’ får evalueret hvilke 

tiltag, der fungerer mest hensigtsmæssigt, 

og hvordan disse kan udvikles. 

– Det er værd at bemærke, at lærerne 

stort set er enige om intentionerne bag 

mange af tiltagene, så det er oplagt at 

genetablere det forhold, at lærerne faktisk 

ved noget om deres arbejde. Jeg tror helt 

sikkert, politikerne vil lytte efter, hvis de 

bliver præsenteret for eksempler fra praksis 

på, hvornår og hvordan for eksempel 

elevplaner fungerer bedst. 

– I den forbindelse er det vigtigt, at læ- 

Når der er så få input fra konsulenter 

og kurser, så har det den effekt, at lærergruppen 

ikke får et fælles sprog på de områder, 

der udvikles, hvilket betyder, at mange 

møde- og beslutningsprocesser mudrer til 

Lærer i interviewundersøgelsen bag 

Motivation og Mening i Folkeskolen 

Annonce til SKOLEN 06/03/07 12:15 Side 1 

Opdateret program og billetbestilling på 

www.skolebogmessen.dk 

rerne fokuserer på og finder ud af, hvad 

de er gode til, hvor de har succes, og hvad 

der er Best Practice, fortsætter Bjarne 

Stark. 

– Skolerne og lærerne skal træne sig i 

at anerkende deres egne kvaliteter. Her 

kommer Appreciative Inquiry, som kaldet. 

A.I. er en metode, der bygger på at 

forstærke det, der fungerer, og udnytte, 

hvad man faktisk er god til. Det giver 

et godt grundlag for at begynde at skabe 

skolerne indefra og dermed skabe en konstruktiv 

reaktion på de mange politiske 

udspil. Den anerkendende indgangsvinkel 

til eget arbejdet er den bedste måde at 

skabe eksempler på det, der fungerer. 

Bjarne Starks( bst@homebase.dk) undersøgelse 

– Motivation og Mening i Folkeskolen 

– kan læses på www.aalf.dk 

Appreciative Inquiry: (værdsættende undersøgelse): En metode, 

der handler om at værdsætte det, der virker. Metoden 

kan bruges i forhold til f.eks. at arbejde med den enkeltes 

professionelle udvikling, til at skabe bedre relationer og 

samarbejde. 

Danmarks største fagmesse 

for undervisningsmidler 

Skolebogmessen 2007 er Danmarks største fagmesse for undervisningsmidler. Her kan du møde mere end 

60 udstillere, der alle præsenterer de nyeste boglige og it-støttede undervisningsmidler inden for alle fag i 

folkeskolen. Samtidig har du mulighed for at gå i dialog med de forskellige udstillere og få nye ideer og inspiration 

til undervisningen. Få også en fælles oplevelse gennem de mere end 45 foredrag og workshopper. 

MOTIVATION OG MENING I FOLKESKOLEN 

13 

SKOLEN 2007 nr. 3

NORDGÅRDSKOLEN 

14 



Der grines faktisk også 

på Nordgårdskolen 

Lærerflugt, stigende sygefravær, arbejdsmiljø 

til dumpekarakter, kritisk lærer får 

fyreseddel ... Der er næppe tvivl om, at 

Nordgårdskolen i det vestlige Århus er 

landets p.t mest omtalte skole. Men det 

er de negative overskrifter, der fylder. 

Foregår der ikke noget godt på Nordgårdskolen? 

– Jo da, siger den afgående TR på 

Nordgårdskolen, Poul-Ejnar Sloth Andersen, 

nok bedre kendt som Polle, til 

SKOLEN. 

– Hver dag fyldes skolen af børn med 

forventninger og med voksne, som alle 

gør deres bedste – uanset hvor de befinder 

sig på skolen. Der foregår en masse 

yderst kvalificeret undervisning, børn 

tilegner sig viden og færdigheder, der 

grædes ikke hele tiden, faktisk grines der 

også – og det lykkes dagligt at sende børn 

hjem, som er glade, fordi de har haft 

gode oplevelser i skolen. 

Men alt for ofte er der ting, der ikke 

lykkes på grund af utilstrækkeligt personlige 

ressourcer blandt elever, i familierne, 

i området eller manglende ressourcer på 

skolen til at løfte de mangeartede opgaver. 

Et besøg fra Arbejdstilsynet resulterede efterfølgende 

i en rapport, hvori det blev 

vurderet, at arbejdet med eleverne ikke er 

planlagt, tilrettelagt og udført, så det er sikkerheds- 

og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. 

Er rapporten retvisende? 

– Ja, og Arbejdstilsynet har udarbejdet 

en række kvalificerede vejledninger til, 

hvordan arbejdsmiljøet kan forbedres. Én 

af disse er, at der skabes balance mellem 

krav og ressourcer i arbejdet. Hvad er den 

nødvendige ressource, når der skal skabes 

en heldagsskole fra kl. 8 til 16, og man 

skal arbejde med en elevgruppe med så 

massive og mangeartede problematikker? 

Lærerne vil hellere end gerne øge fagligheden. 

Men de oplever forringede 

vilkår for ordentlig undervisning. Og de 

oplever, at de forskellige støttemuligheder 

begrænses. I virkeligheden er det jo 

TR på Nordgårdskolen, >> 

Poul-Ejnar Sloth Andersen 

rummelighedsdebatten i ekstrem grad 

– elever med massive vanskeligheder skal 

indgå i normalundervisningen uden de 

nødvendige støtteforanstaltninger. 

Hvad skal der ske nu? 

– Der arbejdes på en handleplan. 

Det er fantastisk vigtigt, at det bliver en 

handleplan, man kan stå sammen om 

på skolen. Vi har haft et medarbejdermøde, 

hvor der blev peget på en meget 

lang række konkrete tiltag, som vil kunne 

forbedre arbejdsmiljøet. Det er vigtigt, at 

man ved udarbejdelsen af handleplan og 

ved senere konkrete indsatser får tænkt 

arbejdsmiljøet helt ud i den enkelte klasse 

– til den enkelte lærers dagligdag. 

De ansatte på Nordgårdskolen har, ligesom 

på byens to andre heldagsskoler, fået et tilbud 

om frivillig forflyttelse. Hvordan er der 

tilbud blevet mødt? 

– Tidligere havde vi jo Nordgård-aftalen, 

som lignede. Den satte vi meget 

højt, og vi beklagede det meget, da aftalen 

blev opsagt. Mange tænker, at de 

kan være lærere på Nordgårdskolen i en 

årrække, men at de på et tidspunkt får 

behov for noget andet. Det er så vigtigt 

at komme videre i tide. 

Det har skabt noget usikkerhed, at aftalen 

er blevet koblet med snak om medarbejderprofil? 

– Jeg mener, at det nu står lysende klart 

for alle, at det er en helt personlig beslutning, 

om man ønsker at benytte aftalen. 

Det er mit indtryk, at lærerne er meget 

meget glade for, at der er kommet en aftale. 

Der er naturligvis usikkerhed om, 

hvor man så bliver forflyttet hen, men 

samtidig en tro på et positivt samarbejde 

om at opnå de bedst mulige løsninger for 

alle. 

Jeg gætter på, at cirka 10 lærere vil 

ønske forflyttelse til anden skole. (Det 

blev afklaret 22. marts efter dette blads 

deadline). Det er cirka samme antal, som 

indtil nu af forskellige årsager har forladt 

skolen i løbet af dette skoleår, så mit gæt 

er, at halvdelen af skolens lærere til august 

vil være endog særdeles nye. 

Hvad står der på ønskesedlen? 

– Væsentligt bedre mulighed for 2-lærer-ordninger, 

holddeling, differentieret 

undervisning og omsorg med mere og 

udvikling af frivillige fritidstilbud af høj 

kvalitet. Vi skal have forbedret samarbejdet 

og dialogen på skolen. 

Du har pr. 1. april fået nyt undervisningsjob 

i Ebeltoft. Trængte du til luftforandring? 

– Der er vel altid en grund til, at man 

læser stillingsannoncer – og det har jeg jo 

gjort. Jeg glæder mig helt vildt meget til 

mit nye arbejde! 

Men jeg har været på Nordgårdskolen i 

mange år – og det er fordi, jeg synes, det 

har været spændende i mange år!


Vejen til Nat 

– bestil en universitetsstuderende 

Aarhus Universitet vil med et nyt pilotprojekt 

– Vejen til Nat – gøre det 

muligt for folkeskolens elever i 9. og 

10. klasse at foretage et mere kvalificeret 

valg af ungdomsuddannelse. Derfor 

får de århusianske skoler nu mulighed 

for ganske gratis at bestille en 

universitetsstuderende med en speciel 

formidlingsuddannelse, der kan tale 

med eleverne om, hvad et universitet 

og en videregående uddannelse er for 

noget. Skolerne kan bruge præsentationen 

i forbindelse med den i forvejen 

eksisterende erhvervs- og uddannelsesvejledning. 

Et udsnit af de nye studerende 2006 

på Naturvidenskabeligt Fakultet. 

– Efter samtale med vore studieformidlere 

skulle det gerne stå klart for eleverne, 

at naturvidenskab på et universitet ikke 

er noget eksotisk og fremmedartet, men 

en almindelig karrierevej for almindelige 

mennesker, der har de samme drømme 

som alle andre, fortæller Dan Frederiksen 

fra Naturvidenskabeligt Fakultet på 

Aarhus Universitet. 

– Vi kan tilbyde folkeskolens 9.-10. 

klasser en samtale med vore studieformidlere, 

hvori indgår en PowerPoint-præsentation. 

Da mange elever formentligt ikke 

kan sætte præcise titler og andre ord på deres 

forventninger, men har en del billeder 

i hovedet fra tv og nyheder, vil jobfunktioner, 

steder og personer som regel ikke bare 

blive nævnt, men også vist på billeder. 

Halvanden time – så var det hele ovre – og som altid, når man 

planlægger forløb, så kunne man faktisk godt have brugt lidt 

mere tid. Grundlæggende så var der her tale om en inspirerende 

og anbefalelsesværdig dag både for elever som for lærere 

Samtalen med en studieformidler indeholder 

fire elementer: 

1. Hvad arbejder universitetsuddannede 

fra naturvidenskab med? Forskning i 

medicin, fødevarer, astronomi, kemi 

osv. er selvfølgelig en meget vigtig del 

af Aarhus Universitet, og en betydelig 

del af de færdiguddannede bliver selv 

forskere. Men en universitetsuddan- 

nelse kan føre til meget andet. Vi vil 

forklare eleverne, at man efter universitetet 

kan blive ansat i en bank, på 

et hospital, have sin dagligdag på en 

boreplatform og meget andet. Hvis de 

har drømt om eller kan identificere sig 

med nogle af de billeder, vi viser dem, 

skulle de måske overveje årene efter 

folkeskolen en ekstra gang. 

2. Sådan er livet som studerende på naturvidenskab: 

Livet på et universitet er 

absolut ikke tørt, kedeligt og elitært. Vel 

er det en arbejdsplads, hvor man i 3-8 år 

presser sig selv til at yde sit bedste, men 

miljøet minder langt hen ad vejen om et 

højskoleophold, hvor man danner nære 

venskaber, finder en kæreste, deltager i et 

omfattende udbud af arrangementer og 

Martin Bernhard, Lærer på Frydenlundskolen 

laver skæg og ballade. Når man ikke er 

på universitetet, vil man med stor sandsynlighed 

være på et kollegium eller hos 

en kammerat, hvor der også er masser af 

gang i den. Universitetet er et fedt sted 

at være ung. Man lærer en masse, har 

mere frihed, end man har været vant til, 

og er altid omgivet af unge mennesker 

i samme situation som en selv. Det kan 

ind imellem være hårdt, men er sjældent 

kedeligt. 

3. Sådan kommer man ind på den rigtige 

videregående uddannelse: Det er vigtigt 

at have en fornemmelse af, hvordan 

man vælger efter folkeskolen for at ende 

det rigtige sted i samfundet. Vi giver 

en kort gennemgang af, hvordan man 

kommer ind på det rigtige studium på 

Det Naturvidenskabelige Fakultet. 

4. Spørgsmål og svar: De sidste minutter 

kan man stille spørgsmål til hvad som 

helst. Hvor kommer pengene fra, hvor 

bor man, hvad laver man i løbet af en 

dag på naturvidenskab osv.? Hvem 

henvender Vejen til Nat sig til? 

Som udgangspunkt henvender Vejen til 

Nat sig til århusianske skoleelever i 9. og 

10. klasse. 

– Vi er endnu i en pilotfase, hvor vi 

lodder stemningen blandt skolerne, men 

er interessen til stede, vil vi udvide det til 

store dele af Jylland, siger Dan Frederiksen, 

som understreger, at studieformidlerne 

er fleksible i forhold til, hvem og hvor 

mange der skal komme til oplæggene. 

Det kan handle om en lærer, der bestiller 

et oplæg til sin klasse, en skole, der bestiller 

til en årgang, eller en skole, der bestiller 

til de specielt interesserede elever. 

Interesserede kan kontakte 

Dan Frederiksen på telefon: 8942 5515, 

6020 2681 eller dsf@adm.au.dk 

NATuRVIDENSKAb 

15 

SKOLEN 2007 nr. 3

SÅDAN SET & SAGT 

16 


Lærervolleyball 

2007 

i Vejlby-Risskov Idrætscenter 

Mandag den 30. april fra kl. 15.00 

Meld jeres skole til. 

Kom og mød vennerne! 

Spil volleyball i 2 rækker – A eller B. 

Spis mad fra ”Det grønne Hjørne”. 

Dans til “Lady Mamelade”. 

Tilmeldingssedlen er på jeres skole 

Max. 64 hold i turneringen og 3 hold pr. skole. 

Priser: 

Volleyball: 250 kr. per hold. 

Spisning og fest: 150 kr. per person. 

Oplysninger: 

Keld Sølvsten, telefon: 8626 2840 

keld.soelvsten@skolekom.dk 

Jesper Nordtorp, telefon 8613 0858 

jesper.nordtorp@skolekom.dk 

Sommerhøjskole 

Så er vi igen klar med en række højskoleoplevelser på 

Hadsten Højskole. Hver uge er der fl ere valgmuligheder. 

Ring eller klik efter vores brochure! 

Uge 24 

Maleri, Filt, Lifecoaching, 

Golf, eller 

Kreativ problemløsning 

Uge 25 

Perler fra kulturkanonen 

eller Kunst og litteratur 

i Provence 

Uge 26 

Natur- & kulturvandring eller Cykelture i Østjylland 

Uge 28 

Familiekursus - workshops for både børn og voksne 

0 til 99 år 

Uge 29 

Havkajak, Vild med dans eller Outdoor/adventure 

Hadsten Højskole - 8698 0199 

Østergade 49 - 8370 Hadsten 

www.hadstenhojskole.dk 

Fra Svinesund 

til Nordkap 

[Fraktion 4] Godt 90 medlemmer 

af Fraktion 4 i Århus 

Lærerforening mødte op 

til årets første arrangement. 

Her tog tidligere handelsskolelærer 

Kresten Skærlund 

forsamlingen med på en 

spændende tur i bil 2600 km 

op gennem Norge. 

Viggo Østergaard fortæller: 

– Lysbilledforedraget startede med billeder fra en meget smuk 

dal i Svinesund, hvor der var bygget en ny bro over. Broen faldt 

fint ind i den kønne natur. Så gik turen til Oslo, hvor vi så smukke 

billeder fra byens seværdigheder, blandt andet Rådhuset med 

et stort maleri af I. C. Dahl: ”Norge i lyst og nød”. Vi kom rundt 

om Frognerparken med de flotte statuer og videre til Holmenkollen 

med de imponerende bakker. 

Turen fortsatte længere nord- og vestpå til de mange velbevarede 

Stavkirker. På deres biltur havde de besøgt rigtig mange af 

dem. Maleren I. C. Dahl har haft stor indflydelse på stavkirkernes 

bevarelse, fortalte Skærlund, idet Dahl beskrev hver eneste 

stavkirke, så eftertiden har kunnet se, hvordan de skulle restaureres 

for bevaring. 

Sammen med billederne af de mange stavkirker var der også 

mange billeder af floder og vandfald, og det fik Skærlund til at 

sige: ”Naturen har haft en heldig hånd i Norge”. De velbevarede 

stavkirker var nok et besøg værd, hvis man ferierede på den egn. 

Videre gik det med en afstikker til Bergen i det vestlige Norge, 

hvor vi så billeder af blandt andet den smukke gamle domkirke 

fra det 13. århundrede og det bevaringsværdige Bryggen med de 

flotte huse og deres særprægede gavle. 

Så blev der kørt mange kilometer til Tronheim, vel landets 

næststørste by. Det seværdige her var Nidarosdomen, den tidligere 

ærkebispegård ,og Tronheims domkirke. Skærlund fortalte, 

at meget var blevet sønderbombet i Tronheim under krigen, men 

det var nu restaureret og genopbygget. 

På vej op over kom vi forbi Rørås kobberby, der også er bevaringsværdigt. 

Så er vi kommet nord for polarcirklen, og det betyder andre 

steder sne og is, men ikke i Norge, fordi Golfstrømmen løber 

den vej og holder det isfrit. Vi så flotte billeder af blomster, der 

voksede og blomstrede 150 km nord for cirklen! I Narvik var 

vi på havnen, hvor verdens største udskibning af malm foregik. 

Turen sluttede i Nordkap, hvorfra vi så de flotteste billeder af 

midnatssolen. 

Vi fik at vide, at Samerne inddelte året i 8 plateauer mod vores 

4 (forår, sommer osv). 

Vi så også billeder af helleristninger på sten, der var 305 meter 

over havet. De var meget velbevarede og kunne fortælle om den 

tids kultur. 

Som én sagde: Jeg forventede mig ikke så meget af et lysbilledforedrag, 

men når det kan gøres så flot og spændende, har det 

været en rigtig god eftermiddag.”

[Århus Lærerforening] Den 1. januar 

2007 smeltede Danmarks Lærerforening, 

Speciallærerforeningen S81 og 

Formidlerne sammen til én organisation 

med i alt 96.000 medlemmer. For Århus 

Lærerforening betød det cirka 100 nye 

medlemmer og et samarbejde med ansatte 

på en række nye institutioner, hvor 

begrebet undervisning har en noget bredere 

betydning, end foreningen er vant 

til i forhold til folkeskolen. 

Lyngåskolen 

Det gælder for eksempel Lyngåskolen i 

Skejby, hvor den pædagogiske og sociale 

indsats gælder både unge og voksne udviklingshæmmede, 

unge og voksne med 

generelle indlæringsvanskeligheder og 

personer, der i en senere alder har erhvervet 

en hjerneskade – typisk efter et trafikuheld 

eller en blodprop. 

Lyngåskolen består af 4 afdelinger, hvor 

for eksempel ungdomsskolen tilbyder et 

treårigt forløb for unge udviklingshæmmede 

og sent udviklede, som har afsluttet 

grundskolen. 

– Et af målene med undervisningen er 

at bidrage til elevernes aktive medborgerskab, 

fortæller lærer og TRS Uffe Dittmer. 

Aktiviteterne i ’skoledagen’ er en vekselvirkning 

mellem undervisning og specialpædagogiske 

aktiviteter, og indsatsen 

retter sig oftest mod de unges personlige 

og sociale kompetencer og forberedelsen 

til livet efter skolen. Det kan være de 

store spørgsmål som arbejde og bolig og 

de enkle som at lære at ’omgås’ øl på en 

fornuftig måde. 

De ansatte på Lyngåskolen har i mange 

år arbejdet i selvstyrende team. Det har 

Århus Lærerforening udvidet 

>> 

vist sig at være en stor fordel, når undervisningens 

indhold ikke er beskrevet fra 

’højere sted’. 

– Derfor er for eksempel elevplaner 

også vigtige for vort arbejde, bemærker 

TR Gretha Haagen. 

Taleinstituttet 

Blandt nye medlemmer i ÅLF er også 

en række af de ansatte på Taleinstituttet, 

Region Midt. Den gamle statsinstitution 

med ’hovedsæde’ i det mondæne stationsgadekvarter 

i Risskov har aktiviteter 

spredt ud over hele den nye region. Der 

tilbydes blandt andet ydelser på samtlige 

regionens sygehuse. 

I Risskov finder man en stammeafdeling, 

en læseafdeling og afdeling for småbørn, 

som for øvrigt også har en filial i 

Randers. Hertil kommer en såkaldt rehabiliteringsklasse 

med tilbud til tidligere 

normalt fungerende skolebørn, som har 

pådraget sig hjerneskade. I tilknytning til 

Kommunehospitalet ligger Taleinstituttets 

Ganespalteafdeling. 

– Vores målgruppe er kort fortalt medborgere, 

der har problemer med sprog 

og kommunikation – fra vugge til grav 

– oplyser forstander John Jørgensen. 

Taleinstituttet tilbyder en række kurser 

– for eksempel til erhvervsfolk, som 

er afhængig af stemmen i en professionel 

sammenhæng. 

At tilbyde kurser er en del af en udvikling, 

som en lang række af institutioner i 

den nye region skal indstille sig på: Ved 

siden af den pædagogiske indsats skal 

der etableres en salgsvirksomhed for at 

– Jeg bor til leje, på Haveje, lyder det 

i et afslappende break i en mere seriøs 

diskussion om fremtidens bo-muligheder 

for de unge på et af Lyngåskolens hold 

i ungdomsskolen. 

>> 

Formandskab og konsulenter i ÅLF har 

i den seneste tid besøgt de nye medlemmers 

arbejdspladser. Her på Center for 

Syn & Kommunikation i Højbjerg. 

dække noget af driften. På Taleinstituttet 

eksisterer der derfor efterhånden et større 

katalog over diverse ydelser og priser. Alt 

efter temperament beskrives det af de 

ansatte som en udfordring eller en stressfaktor. 

– Men vi har fundamentalt en god arbejdsplads, 

siger TR Kaja Ting Pedersen, 

som blandt andet håber, at undervisernes 

registrering af eget arbejde på et tjenestetidsskema 

afløses af en arbejdstidsaftale, 

som harmonerer med jobbets karakter, 

som ofte mere ligner konsulent– end lærerarbejde. 

Center for Syn & Kommunikation 

For de ansatte på Center for Syn & Kommunikation, 

som tidligere hed Synscentralen, 

er det at være en salgsvirksomhed 

også blevet en del af dagligdagen. 

Rådgivning og vejledning er gratis, men 

ved siden af for eksempel undervisning i 

daglige, praktiske gøremål for blinde og 

svagtseende er der også flere indtægts- og 

takstfinansierede tilbud. Det kunne for 

eksempel dreje sig om IT, hvor centralen 

eksempelvis yder rådgivning og hjælp til 

afprøvning, installation og specialopsætning 

af PC’er. 

Flere af konsulenterne på centret har 

en baggrund som lærer, og kontakten 

med skolen bliver af og til holdt ved lige, 

når eleverne eller deres lærere skal vejledes 

i for eksempel brugen af synskompenserende 

udstyr i undervisningen. 

Konsulenterne yder også rådgivning 

i forhold til arbejdsmarkedet generelt, 

ligesom pårørende til svagtseende og 

blinde tilbydes forskellige former for vejledning. 

SKOLEN vender tilbage med spots 

fra de øvrige ”nye” institutioner 

i ÅLF i de kommende numre. 


17 

SKOLEN 2007 nr. 3


18 


SpøRG KONSuLENTERNE I ÅRHuS LæRERFORENING 

Marie Gregers Poul Keller 

Færk Borup Jensen 

Sygefravær i en længere periode 

– Hvad sker der med arbejde, ansættelse 

og indtægtsgrundlag, hvis et sygefravær 

bliver længerevarende? Det 

er et spørgsmål, vi ofte bliver stillet. 

Herunder er der svar på nogle generelle 

spørgsmål, men det vil ofte være 

en god idé at henvende dig til ÅLF for 

at få rådgivning om din konkrete sag. 

Du skal også kontakte din læge. Det er 

lægen, der over for de sociale myndigheder 

skal dokumentere, at du er syg. 

Sygedagpenge 

Der er sygedagpengerefusion til arbejdsgiveren 

fra 15. fraværsdag. Efter 

8 uger skal bopælskommunen (den sociale 

myndighed) foretage opfølgning 

og henføre dig til én af tre kategorier: 

Gruppe 1: Tilbagevenden umiddelbart 

forestående – det vil sige ”forudsigelige 

sygeforløb”, eksempelvis et 

brækket ben (følges op hver 8. uge). 

Gruppe 2: Risikosager – det vil typisk 

sige sygesager, hvor årsagen er 

stress, depression eller andre psykiske 

problemer. (skal vurderes i forhold til 

arbejdsevne med henblik på eventuel 

gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen). 

Gruppe 3: Længerevarende, alvorlige 

sygeforløb – det vil typisk være kroniske 

eller kritiske sygdomme. 

For alle gælder, at der skal udarbejdes 

en opfølgningsplan. 

Overhold tidsfristerne 

I forbindelse med både opfølgningsplanen 

og dagpengerefusionen sender 

bopælskommunen papirer, som du skal 

skrive under. Det er særdeles vigtigt, at 

du overholder de anførte frister for returnering, 

ellers kan det koste dagpenge 

og i værste fald betyde afskedigelse. 

Lægeerklæringer 

Arbejdsgiveren kan anmode om en 

varighedserklæring, der angiver, hvor 

længe du skønnes at være sygemeldt. 

Arbejdsgiveren har ikke ret til at få 

oplysninger om din diagnose, men du 

kan naturligvis selv vælge at fortælle, 

hvad du fejler. 

Din arbejdsgiver kan anmode om en 

lægeerklæring om uarbejdsdygtighed, 

der beskriver, hvilke funktioner du bør 

undgå ved en eventuel delvis uarbejdsdygtighed. 

Bopælskommunen har krav på en 

attest, hvor sygdommens årsag og 

diagnose er anført. 

Helt eller delvis sygemeldt 

Der er i princippet ingen forskel på, 

hvordan du melder dig helt syg eller 

delvis syg. Arbejdsgiveren kan ikke 

modsætte sig en delvis sygemelding, 

men han kan beslutte, du ikke skal 

genoptage arbejdet, før du er helt rask. 

Dagpengerefusionen falder proportionalt, 

hvis arbejdet genoptages delvist. 

Sygefraværssamtaler 

Din leder vil undervejs føre samtaler 

med dig med henblik på at planlægge 

din genoptagelse af arbejdet. 

NyT FRA HOVEDSTyRELSEN 

I DANMARKS LæRERFORENING 

Foreningen 

set fra sofaen 

Med kaffen, cigaretterne, vandet og den 

bærbare indenfor armslængde – og venstre 

ben placeret ligeud i sofaen, skulle 

alle muligheder være til stede for at reflektere 

over Danmarks Lærerforening og 

den nuværende politiske situation. Og til 

de andre fornødenheder skal lægges 107 

cm referater, indkaldelser og baggrundsmateriale. 

Scenen kunne være sat til store tanker. 

Men ak – refleksion uden efterfølgende 

dialog, diskussion, uden mødet med andre 

fører for mit vedkommende ikke til 

ret meget andet end netop refleksion. 

Det er ikke så udviklende at sidde og 

tale med sig selv. Det, der derimod får 

argumenter, planer, udvikling til at få 

fart, er det med- og modspil, vi får i diskussionen 

med andre. Også med andre 

end lige os selv på lærerværelset eller i 

foreningen. 

Desværre er diskussionslysten hos de 

politisk ansvarlige på lands- og lokalplan 

vanskelig at få øje på. Jeg er ellers ret 

overbevist om, at de såmænd også kunne 

blive klogere i mødet med og diskussionen 

med andre end sig selv og andre rettroende. 

Jeg er ganske sikker på, at alle foreningens 

medlemmer gerne stiller sig til rådighed 

for seriøse debatter – men ikke til 

pseudodiskussioner om allerede politisk 

fastlagte tiltag.

Nyheder fra LIC og 

Foråret er her og derfor introducerer Stelton fl ere 

smukke smukke designs, designs, der der er er perfekte perfekte som som personlige personlige gaver. gaver. 

Nøglering Mi:key 

Tilbudene gælder i perioden 

26. marts til og med 

28. april 2007 med 

mindre andet er nævnt. 

Der tages højde for udsolgte 

produkter, pris, billede og trykfejl, 

samt pris og afgiftsændringer. 

Thermokande Classic mint soft 

Design Erik Magnussen, 1 liter. 

Er du i tvivl om, hvilke farver moden vil bringe 

dette forår? Så læg mærke til Steltons klassiske 

termokande fra classic serien designet 

af Erik Magnussen. Termokanden bliver nu 

lanceret i tre friske sommerfarver i mat 

plast, så du – og dit kaffebord – kan være 

helt på forkant af moden. 

Normal medl.pris 379,- 

(Vejl.pris 449,-) 

TILBUD169,- 

TILBUD 

Brødpose 

Den personlige nøglering 

Mi:key er designet af Niels Kjeldsen, der 

før har beskæftiget sig med design inden 

for mange forskellige områder 

bl.a. Bang & Olufsen. 


MEDL.PRIS125,- 

Flere farver. 100 % bomuld. 

Posen er designet af Klaus 

Rath, der gennem tiden har 

skabt en række minimalistiske, 

fl otte løsninger i form af 

hovedtelefoner, fl adskærme, 

skiltesystemer og grafi sk 

design. 

(Vejl.pris 14975 ) 

MEDL.PRIS125,- 

Stelton blev grundlagt i 1960 med det formål at sælge produkter i rustfrit stål, 

så som serveringsfade, salatskåle m.m. 

Firmaets designpolitik blev formuleret i 1963, da man indledte et samarbejde med 

den danske arkitekt og designer, professor Arne Jacobsen. Ideen var at skabe en 

serie brugskunst, hvor sammenhængen mellem de enkelte dele udgør en harmonisk 

helhed. Resultatet blev ”Cylinda-Line”, der kom på markedet i 1967 og straks vakte 

opmærksomhed for sit afklarede og funktionsbestemte design. 

Firmaet voksede hastigt som følge af Cylinda-Line´s succes i Danmark og på 

Lærernes Indkøbscentral 

Kande med rist 

Design Arne Jacobsen 

Børstet stål. 2 liter. 



TILBUD399,- 

LIC Århus: Jens Olsensvej 9 • Skejby • 8200 Århus N • E-mail: aarhus@lic.dk 

Åbningstider: Mandag-torsdag: 9.30-18.00 Fredag: 9.30-19.00 Lørdag: 9.00-14.00 

HUSK! Varehuset holder åbent den 1. søndag i hver måned kl. 10-16 

Refleksion fyrfadsstage 

Design: John Sebastian 



TILBUD99,- 

TILBUD 

smukke designs, der er perfekte som personlige gaver.Refleksion fyrfadsstage 

399,- 

Embrace vaser 

Vaserne er designet af Christina 

Halskov og Hanne Dalsgaard, der altid 

arbejder ud fra design-treenigheden: 

Æstetik, innovation og funktionalitet. 

Designerduoen er begge uddannet 

arkitekter og industrielle designere. 

Small 


(Vejl.pris 29975 (Vejl.pris 299 ) 

TILBUD219,- 

TILBUD 

Large 

99,- 


(Vejl.pris 34975 (Vejl.pris 349 ) 

TILBUD269,- 

TILBUD 

eksportmarkederne. Efter Arne Jacobsens død i 1971 indledtes et samarbejde med den 

unge designer og keramiker Erik Magnussen, der var kendt for sine arbejder for Bing & 

Grøndahls Porcelænsfabrik. Hans første design for Stelton var en termokande i rustfrit 

stål med en unik vippeprop, som blev introduceret in 1977. Termokanden er stadig den 

dag i dag Steltons mest solgte produkt. 

Stelton kollektionen af design produkter i rustfrit stål og ABS kunststof består i dag 

af mere end 175 artikler, og mange af dem anses for at være klassikere som f.eks. 

Cylinda-Line vippeaskebægeret og termokanden, designet af Erik Magnussen.

Af Lotte Svane Strange Petersen ] 

Kender du typen? – Hvad du før har måtte nøjes med 

af bolig- og livsstilsgætterier på tv, er nu havnet her lige foran dig. 

B 

Vis mig dit lærerværelse 

Lærere i alt: 48 

Mænd: 20 

Ikke-rygere: 41 

Kvinder: 28 

Antal ansatte inden for 

de sidste to år: 

Rygere: 7 

Lærere på slutløn 

Rygerum: 

Kantine 

Faste pladser 

Kage til fællesmøder 

Avishold (stiften) 

Kaffe/the ordning 

Kaffe og the 

betalt af skolen 

Egne krus 

Spiser ledelsen 

frokost på lærerværelset 

Må elever kommer der 

Oprydningsordning 

Ja Nej 

Kan du kende dit lærerværelse? 

Nå ikke ... Men kan du så gætte på hvilken skole, det befinder sig? 

Hvis ja, så deltag i lodtrækningen om tre flasker vin. 

Mail inden 10. april navnet på skolen, hvor lærerværelset befinder sig, til: lotte.svane@skolekom.dk 

Skriv også dit eget navn og på hvilken skole, du arbejder, og kald mailen for lærerværelsesquiz. 

Rod 

HUSK at betale 

til tipsklubben og gavekassen 

Aldersfordeling 

30-50: 14 

Under 30: 3 

50 +: 31

skolen 3 - Århus Lærerforening - kreds 133

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?