Hent hele AKF Nyt nr. 2, 2010 i pdf-format - Amternes og ...

netværk og koordination på tværs
af organisationsgrænser og loyalitet
over for ledelsesbeslutninger.
Godt nok er der stadig forholdsvis
mange medarbejdere, der tillægger
disse faktorer stor betydning, men
samlet set rangerer de altså lavest
i undersøgelsen.
Innovation og netværksdannelse
handler om at nå ud over sine
vanlige rutiner og de organisatoriske
rammer. Når medarbejderne
ikke vægter disse faktorer særlig
høj, tyder det på, at de først og
fremmest søger at opfylde de formelle
og brugerorienterede krav.
Måske fordi der ikke altid er tid til
at udvikle og udfordre rammerne i
en presset hverdag.
Loyalitet over for ledelsesbeslutninger
er som nævnt den værdi,
som de ansatte synes er mindst
vigtig. Offentligt ansatte er altså
mere fokuserede på den faglige
identitet og brugerorienteringen
end på at følge ordrer til punkt og
prikke. Det er interessant og hænger
formentlig sammen med, at der
er tradition for en flad ledelsesstruktur,
hvor de ansatte har stor
selvstændig kompetence. Spørgsmålet
er, om der bare er tale om
en sund skepsis over for ledelsen,
eller om det er tegn på, at ledelserne
har begrænset legitimitet
flere steder i den decentrale offentlige
sektor.
Gode kolleger og tilfredse
brugere er vigtigst
I undersøgelsen er medarbejderne
også blevet spurgt om, hvad der
motiverer dem til at yde en god
indsats. Ni ud af ti medarbejdere
mener, at godt samarbejde med
kolleger og tilfredse brugere er de
vigtigste motivationsfaktorer. Otte
ud af ti mener, at høj faglig kvalitet
i arbejdet samt anerkendelse fra
ledelsen også er vigtigt.
Løn og karrieremuligheder
rangerer lavest som motivationsfaktorer
i undersøgelsen. Det kan
hænge sammen med, at løndannelsen
er kollektiv, så der reelt ikke er
Om undersøgelsen
• Undersøgelsen er gennemført af
Userneeds for AKF, Anvendt KommunalForskning,
i oktober 2009.
• I alt deltog 3.022 medarbejdere i undersøgelsen,
heraf 2.267 kommunalt
ansatte og 755 regionalt ansatte.
• Undersøgelsen blev gennemført som
en internetbaseret undersøgelse, og
den kan downloades på www.akf.dk
noget stort spillerum for individuel
løndannelse. Men det kan også
være udtryk for utilfredshed med
lønniveauet. Altså at personalet er
motiveret på trods af lønniveauet.
Orientering mod kolleger, brugere
og faglighed eller et generelt ønske
om at gøre noget godt for samfundet
træder i stedet. Det stemmer
godt overens med andre svar i
undersøgelsen, hvor en ret stor del
af de ansatte udtrykker begrænset
tilfredshed med lønnen. Endelig
kan der være tale om en vis ’politisk
korrekthed’. Altså at de, som
har besvaret spørgeskemaet, har
vurderet, at andre motivationsfaktorer
var ’mere acceptable’ end en
orientering mod løn og karriere.
Når ’karrieremuligheder’ rangerer
lavest i undersøgelsen, kan
det hænge sammen med, at der i
nogle dele af den offentlige sektor
ikke er så mange muligheder for
karriereskift eller udvikling.
Offentlige værdier lever
Alt i alt tegner der sig et billede
af medarbejdere, som lægger stor
vægt på det, man kan kalde generelle,
offentlige værdier.
Det er tydeligt, at faglighed,
gode kolleger og opfyldelse af brugernes
behov fremstår som meget
vigtige motivationsfaktorer i deres
daglige arbejde. Men medarbejderne
peger også på anerkendelse
fra ledelsen som en vigtig faktor.
Man efterspørger altså gode, anerkendende
ledere samtidig med, at
man forbeholder sig ret til kritisk
at vurdere de signaler, som sendes
ovenfra.
Samfundssind eller
brugerservice?
Offentligt ansatte vil gerne gøre noget godt for samfundet som helhed, mens privatansatte i
højere grad er motiveret af at yde god service til brugerne. Derfor er nogle offentlige opgaver
mere egnede til udlicitering end andre.
Lotte Bøgh Andersen
Lektor
lba@akf.dk
Lotte Bøgh Andersen er cand.scient.pol.,
ph.d. og lektor. Hun forsker i styring af
den offentlige sektor og er ekspert i den
offentlige sektors performance. Herunder
hvordan forskellige styringsmodeller
påvirker offentligt ansattes motivation.
Lene Holm Pedersen
Forskningsleder
lhp@akf.dk
Lene Holm Pedersen er cand.scient.pol.
og ph.d. i forvaltning. Hun er ekspert
i regulering af den offentlige sektor og
forsker bl.a. i reformers betydning for
lokaldemokrati og offentligt ansattes
motivation.
Offentlige og private sygeplejersker
motiveres forskelligt. Den
offentligt ansatte sygeplejerske
lægger i højere grad vægt på
samfundsgavnlig forebyggelse,
mens den privatansatte sygeplejerske
lægger mere vægt på den
enkelte patients ønsker. De ansat-
tes motivation har betydning for,
hvilken service de leverer. Derfor
er det vigtigt at tage højde for
denne forskel, når kommunerne
skal beslutte, hvilke ydelser der
skal udliciteres, og hvilke der skal
blive i offentligt regi.
Både i den offentlige og i
den private sektor vil de ansatte
gerne gøre noget godt for andre og
for samfundet. De har med andre
ord en vis grad af ’public service
motivation’. Ønsket om at ’gøre
noget godt’ kan være rettet mod
hele samfundet, mod det politiske
system, mod udsatte sociale grupper
eller mod den enkelte bruger.
En ny undersøgelse fra AKF
og Aarhus Universitet viser, at privatansatte
er mere motiveret af at
gøre godt for den enkelte bruger,
mens offentligt ansatte er mere
motiveret af at bidrage til hele
samfundet (se faktaboksen).
Den enkelte eller fællesskabet?
Det kan gøre en stor forskel, om
ansattes public service motivation
er rettet mod samfundet eller den
enkelte bruger. Tænker læreren
fx mest på den enkelte elev, når
han giver karakterer? Så dumper
han måske ikke så mange. Eller
handler det om samfundshensyn
såsom retfærdige vurderin-
ger og at undgå inflation i karakterskalaen?
Så dumper han måske
flere. Selvom begge typer motivation
handler om at gøre det godt
for andre, er resultatet meget forskelligt.
Forskellen mellem offentligt
og privat ansattes motivation
skyldes til dels, at opgaverne i de
to sektorer ikke er de samme. Men
det er bestemt ikke hele forklaringen:
Offentligt ansatte lærere
er fx mere samfundsorienterede
og mindre brugeroriente-
Om undersøgelsen
• Projektet om ”public service motivation”
undersøger årsager til og
konsekvenser af public service motivation
og værdier.
• Undersøgelsen består af spørgeskema-
og registerbaserede undersøgelser
af 3.304 danske lønmodtagere,
der er enten privat ansat eller offentligt
ansat, samt ca. 6.000 danske
fysioterapeuter.
• Herudover er der foretaget ca.
50 dybdegående interview med
sygeplejersker, SOSU-assistenter,
praktiserende læger, ortopædkirurger,
fysioterapeuter og tandlæger i
såvel den offentlige som den private
sektor.
22 AKF Nyt nr. 2 | juni 2010 AKF Nyt nr. 2 | juni 2010
23