Opgave 4. Stamceller
Opgave 4. Stamceller
Opgave 4. Stamceller
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Side 7 af 8 sider<br />
<strong>Opgave</strong> <strong>4.</strong> <strong>Stamceller</strong><br />
<strong>Stamceller</strong> er udifferentierede celler, som kan udvikle sig til specialiserede celler<br />
som fx nerveceller eller blodceller. Der findes forskellige typer af stamceller.<br />
Embryonale stamceller (fosterstamceller) kan udvikle sig til alle typer af celler,<br />
mens øvrige stamceller (voksenstamceller) kun kan udvikle sig til få typer af celler.<br />
Alle stamceller er udviklet fra det befrugtede æg, se figur 1.<br />
Befrugtet æg Fosterstamcelle<br />
Figur 1.<br />
Celledifferentiering.<br />
Voksenstamcelle<br />
Voksenstamcelle<br />
Voksenstamcelle<br />
Levercelle<br />
Lever<br />
Lungecelle<br />
Tarmcelle<br />
Nervecelle<br />
Hudcelle<br />
Tarm<br />
Lunger<br />
Rygmarv<br />
Hjerne<br />
1. Forklar, hvorfor cellerne vist i figur 1 er genetisk ens.<br />
Hud<br />
Knoglecelle<br />
Muskelcelle<br />
Blodkarcelle<br />
Blodcelle<br />
Knogle<br />
Muskel<br />
Hjerte<br />
Blodkar<br />
Røde blodceller<br />
Hvide blodceller<br />
2. Forklar, hvorfor voksenstamceller kun kan udvikle sig til få typer af celler.<br />
Inddrag figur 1.<br />
På cellemembranen af de kerneløse røde blodceller findes bestemte glykoproteiner,<br />
som bestemmer en persons blodtype i AB0-systemet. Personer med blodtype<br />
A har antigen 1 A på cellemembranen og antistof B i serum. Personer med blodtype<br />
B har antigen B på cellemembranen og antistof A i serum. Personer med<br />
blodtype AB har begge antigener på cellemembranen og hverken antistof A eller<br />
B i serum. Personer med blodtype 0 har ingen antigener men både antistof A og<br />
B i serum.<br />
1 Man kalder glykoprotein A for antigen A.
Side 8 af 8 sider<br />
Et andet blodtypesystem er rhesussystemet. Har personer et rhesusprotein på de<br />
røde blodcellers cellemembran, kaldes personerne for rhesuspositive (Rh+). Har<br />
de ikke dette protein, benævnes de rhesusnegative (Rh-). Rhesusproteinet har<br />
antigenvirkning hos rhesusnegative.<br />
Uddrag af artikel i Politiken 30. marts 2009:<br />
Blod til blodtransfusioner det får man fra bloddonerer. Men hvad nu, hvis man<br />
kunne fremstille 'kunstigt' blod og vel at mærke en type, som alle mennesker<br />
kan tåle? Tanken har i nogle år optaget forskere, fordi man på den måde kunne<br />
sikre sig blod, som i krisesituationer straks kan gives til ofrene uden at man<br />
først skal undersøge deres blodtyper. Og samtidig vil man ikke være så afhængig<br />
af at ligge inde med større mængder sjældne blodtyper til katastrofebrug.<br />
Går det, som en række britiske forskere håber, kan den første fabrik, der kan<br />
fremstille 'kunstigt' universalblod ved hjælp af fosterstamceller, være lige om<br />
hjørnet.<br />
Den blodtype, de britiske forskere vil fremstille, hedder 0 rhesusnegativ. Denne<br />
type har omkring ti procent af alle mennesker, og der er det specielle ved 0 rhesusnegativ,<br />
at den kan gives til alle uanset hvilken blodtype de i øvrigt har.<br />
3. Forklar, hvorfor man kan undlade blodtypebestemmelse, hvis man anvender<br />
det omtalte kunstige blod til transfusion.<br />
Citat fra Rigshospitalets informationsmateriale om blodtransfusion:<br />
”Risikoen for, at en blodtransfusion fører til en alvorlig komplikation er samlet set<br />
meget lille. Der forekommer i hele Danmark 520 tilfælde årligt af alvorlige bivirkninger<br />
på i alt 450.000 givne blodtransfusioner.”<br />
<strong>4.</strong> Gør rede for, hvilke alvorlige bivirkninger der kan forekomme ved blodtransfusion.<br />
En potentiel risiko ved behandling med stamceller er, at stamcellerne fortsætter<br />
med at dele sig og udvikler sig til kræftceller.<br />
5. Forklar, hvorfor tilførsel af kunstigt blod ikke kan udvikle sig til kræft.
Change language