INDESIGN CS5 GUIDE - Depot 1

indesign Cs5 gUide
Skrevet af Snorre Näsman, Depot 1, 2010

indholdsfortegnelse
OM DENNE GUIDE 4
Generelt 4
Hjælp 4
EksEMplEr på layOUt 5
Hvad bruGes IndesIGn tIl? 5
GENErElt OM INDEsIGN 12
bruGerflade 12
lInealer oG HjælpestreGer 13
navIGatIon I dokumentet 14
1. at laVE Et Nyt DOkUMENt 15
Generelt 15
new document dIaloGboksen 15
lIdt om format, kolonner oG marGIn 16
vIsnInG af dokumentet I dokumentvInduet 16
skæremærker oG bleed 18
2. OBJEktEr I INDEsIGN 19
boundInG box 19
frames 19
at lave en frame 19
at teGne en streG 20
ændrInG af formen på en frame 21
frames med runde Hjørner 21
arranGer objekter 21
skalerInG oG placerInG af objekter 22
3. BIllEDEr I INDEsIGN 23
opløsnInG 23
placer bIllede I IndesIGn 24
skalerInG oG beskærInG af bIlleder 25
HenvIsnInGer 26
farver 26

4. tEkst I INDEsIGN 27
at lave et tekstfelt 27
placer tekst 28
at skrIve på en streG 29
farvede tekstfelter 29
redIGerInG af tekst 30
text wrap 31
5. sIDEr 32
paGes panel 32
6. laG 33
layers panel 33
7. FarVEr 34
Generelt 34
color panel 34
GennemsIGtIGHed oG effekter 35
farveforløb 35
baGGrundsfarve 36
8. at GEMME Et DOkUMENt 37
packaGe 37
export 38
9. at prINtE Et DOkUMENt 39

oM denne gUide
GENErElt
Formålet med denne guide er at give en grund læg gende introduktion til layoutprogrammet
InDesign.
Programmet er lavet af Adobe, der er den største producent af grafisk software på markedet i dag
og bl.a. også står bag illustrations programmet Illustra tor og billedbehandlingsprogrammet Photoshop.
Programmerne minder en del om hinanden, og når man først har lært et af disse, vil man
have forholdsvis nemt ved at finde rundt i de andre.
Når teksten er skrevet sådan her, henvises der til funktioner, menuer, paneler el.lign.
Eksempel: “For at redigere i en tekst vælges først Type Tool, derefter klikkes i tekstfeltet.”
Adskilles to eller flere ord med en ^ , beskrives en “sti” til en kommando.
Eksempel: “For at placere et valgt objekt øverst på et lag vælg Object ^ Arrange ^ Bring to front.”
Genveje skrives således: Ctrl+O (åbn dokument).
De fleste genveje er ens på PC og Mac, på Mac skal Ctrl bare udskiftes med ⌘.
Der tages udgangspunkt i CS5-versionen af de to programmer.
HJælp
Både nybegyndere og garvede brugere har af og til brug for hjælp.
Der er to hurtige måder at få hjælp på. Den første er InDesigns egen hjælpefunktion: Help ^ InDesign
Help. Her kan man eksempelvis søge på navnet på et værktøj og få en beskrivelse af, hvordan
det fungerer.
Den anden måde er at bruge andres dyrbare erfaringer. Der findes tusindvis af fora på internettet,
hvor brugerne diskuterer diverse software-relaterede emner og giver gode råd, og der er masser
af gratis tutorials, der på pædagogisk vis gennemgår både enkle og avancerede funktioner og problemstillinger.
Skriv problemet (med så få ord som muligt og gerne på engelsk) + InDesign + evt. tutorial.
Søgningen ‘inset spacing rounded corner indesign CS5’ gav eksempelvis 1260 resultater på
Google (inset spa cing er afstanden fra et tekstfelts kanter og ind til selve teksten).
Søgningen ‘scale images indesign CS5 tutorial’ gav 20.100 resultater.
4

ekseMpler på layoUt
HVaD BrUGEs INDEsIGN tIl?
InDesign er et layoutprogram, der hovedsageligt bruges til tryksager – visitkort, magasiner,
foldere, plakater m.v. Helt grundlæggende hand ler det om opsætning af tekst, grafik og billeder.
Der er altså ikke tale om et rent tekstredigeringsprogram (som f.eks. Word), et illustrationsprogram
(som f.eks. Illustrator) eller et billedbehandlings program (som f.eks. Photoshop),
og selv om der er glimrende tekstredigeringsfunktioner, udmærkede tegneværktøjer
og muligheder for simpel billedbehandling, er det selve opsætningen – altså arbejdet med
layout et, der er programmets stærke side. Som regel skriver man teksten i Word, laver illustrationer
i Illustrator og behand ler billeder i Photoshop for til sidst at samle det hele til en færdig
publi kation i InDesign.
Eksempler
På de følgende sider vises tre eksempler på magasinopslag.
De tre opslag kommer fra tre forskellige magasiner, men er umiddelbart meget ens. De indeholder
stort set samme komponenter; f.eks. rubrikker, underrubrikker, brødtekst og billeder.
Men hvis man studerer dem lidt mere indgående, vil man opdage, at der er ganske stor forskel på
de tre opslags kompleksitet. Der bruges henholdsvis 3, 20 og 9 kolonner til at lave disse opslag,
hvilket giver meget forskellige muligheder for at variere layoutet. Mange kolonner giver mulighed
for større variation, få kolonner gør ofte arbejdet lettere, da der ikke skal tages så mange beslutninger
undervejs.
Når man selv kaster sig ud i arbejdet, er det en god ide først at kigge lidt på, hvordan andre har
grebet tingene ad. Det kan både være inspirerende og sikre, at man ikke gentager andres fejl.
5

tal
Document size: 235x298 mm.
Columns: 3
Gutter: 5 mm.
Margin top: 15 mm.
Margin Bottom: 15 mm.
Margin Inside: 20 mm.
Margin Outside: 15 mm.
Rubrik.
Rubrik, engelsk.
Underrubrik.
Underrubrik, engelsk.
Billeder er enten 1 eller 2 kolonner brede.
Byline med angivelse af skribent.
Brødteksten skrives i tre spalter
– hver spalte er lig en kolonne.
Teksten er venstrestillet med løs bagkant.
Første afsnit indledes med en linje skrevet
i bold og i versaler. De følgende afsnit
indledes med et indryk.
6
Designmatters nr. 12, vinter ‘05/’06. Art director: Kenneth Schultz.

7
Den engelske tekst skrives på samme måde
som den danske, dog i rød i stedet for sort.
Mellemrubrik skrevet i bold.
Billedtekst står umiddelbart under billedet.
Artiklens afslutning markeres med prik.
Sidefod med paginering.

tal
Document size: 225x297 mm.
Columns: 20
Gutter: 5 mm.
Margin top: 20 mm.
Margin Bottom: 18 mm.
Margin Inside: 15 mm.
Margin Outside: 12 mm.
Sidehovede med emne.
Billedteksten skrives oven på billedet.
Teksten er højrestillet.
Billedet er 15 kolonner i bredden.
Rubrik.
Manchet.
Første afsnit uden indryk.
Brødteksten skrives i fire spalter
– hver spalte er 5 kolonner.
Teksten er venstrestillet med løs bagkant.
Hvert nyt afsnit indledes med et indryk.
Billedet er 10 kolonner i bredden.
Faktaboks. Selve boksen er 10 kolonner bred.
Teksten er rykket et par mm ind fra kanten.
Sidefod med paginering og nummer.
8
Euroman, august 2009. Art director: Sune Ehlers.

9
Manchet. Teksten er centreret i en bred spalte
(20 kolonner).
Rubrik. Det store ‘VS.’ mellem de to bilmærker
foregiver et tospaltet layout.
De to billeder er fritskrabet og placeret i hver
sin spalte umiddelbart under de respektive
bilmærker i rubrikken.
To streger markerer overgangen fra billede til
tekst og fra 2-spaltet til 4-spaltet layout.
Teksten skrives i fire spalter.
Hver spalte er 5 kolonner bred.
Faktaboks. Selve boksen går fra kant til kant og
beskæres altså af papiret.
Teksten skrives i fire spalter.
Rubrik skrevet i en bred sort bjælke. Signalerer
tydeligt overgangen til ny type information.
Billederne i faktaboksen er enten en eller to
spalter i bredden (4 eller 8 kolonner).
Denne faktaboks har en anden baggrundsfarve
end den ovenfor og har tekst i fem spalter
(hver spalte er 4 kolonner bred). Derved vises
det tydeligt, at indholdet ikke har en direkte
relation til det ovenstående.

tal
Document size: 200x264 mm.
Columns: 9
Gutter: 3 mm.
Margin top: 13 mm.
Margin Bottom: 20 mm.
Margin Inside: 20 mm.
Margin Outside: 15 mm.
Sidehovede med emne.
Billedtekst, højrestillet.
Et tal under billederne henviser til billedteksten.
Brødteksten skrives i to spalter.
Hver spalte fylder 3 kolonner.
Teksten er venstrestillet med fast bagkant.
Hvert nyt afsnit indledes med et indryk.
Faktaboks.
Sidefod med paginering og nummer.
10
Monocle, nr. 35 Juli/august 2010. Art director: Izabella Bielawska.

11
Billederne er 3, 4, 5 eller 6 kolonner brede,
bortset fra dette, der går ind over siden og
bryder grid’et.

generelt oM indesign
BrUGErFlaDE
Menu Bar
Her finder man et væld af kommandoer. Til højre for visse kommandoer står genvejs tasten – eksempelvis
Ctrl+N for at lave et nyt dokument, Ctrl+Z for fortryd o.s.v.
Application Bar
I Application Bar kan man styre, hvordan dokumentet vises på skærmen – f.eks. kan man vælge,
hvor meget man vil zoome ind i dokumentet fra dropdown-menuen i venstre side.
Control Bar
Her kan man nemt og hurtigt vælge forskellige funktioner til f.eks. placering og skale ring af objekter.
Control Bar ændrer indhold, når man vælger Type Tool, og bruges i det tilfælde til tekstredigering,
f.eks. ændring af skrifttype og -størrelse.
Tools
Alt værktøj i InDesign vælges her.
Den lille trekant i nederste højre hjørne på visse værktøjsikoner betyder, at der er undervalg. Ved
at holde museknappen nede dukker de øvrige værktøjer under ikonet frem og kan vælges.
Hvis man holder musen hen over et værktøj i et stykke tid (vær tålmodig), dukker en lille boks
op med navnet på værktøjet og i parentes værktøjets genvejstast. Man behøver altså ikke at vælge
værktøj med musen, men kan bare trykke på genvejs tasten på tastaturet.
Panels
Panelerne har forskellige funktioner – f.eks. farve.
De kan vi ses/skjules under Window-menuen i Menu Bar, ved at trykke på panelikonet i højre side
af skærmen eller ved at trykke genvejstasten for det enkelte panel (genvejs tasten ses i Windowmenuen
til højre for panelets navn).
Ved at trykke på More Options-pilen i panelets øverste højre hjørne kan man vælge forskellige
funktioner og indstillinger fra den menu, der dukker op.
Color Panel
More Options
Luk Panel
12
tIp
Ved at trykke på Tabulator-tasten på tastaturet
skjuler man Control Bar, Toolbox og alle
Panels på en gang.
Tryk på Tabulator tasten igen for at få det
hele til at vende tilbage.

InDesign CS5 brugerflade (Mac)
Tools Menu Bar Application Bar Control Bar Dokument Panels
lINEalEr OG HJælpEstrEGEr
Man viser/skjuler linealer (Rulers) i View ^ Show/Hide Rulers (eller trykker Ctrl+R). Linealer er
placeret i toppen og i venstre side af dokumentvinduet.
Ved at højreklikke (Ctrl+klikke på Mac) på linealen kan man vælge hvilket målesy stem, der bruges
(mm., cm., inches m.v.). Ved at klikke og trække i det øverste venstre hjørne, hvor den horisontale
og den vertikale lineal mødes, kan man bestemme, hvor der måles fra. Ved at dobbeltklikke i
feltet, vender målepositionen tilbage til den oprindelige position.
Man kan trække Guidelines ud fra linealerne med musen og på den måde lettere pla cere forskellige
objekter i forhold til hinanden.
Hvis man vil skjule sine guides vælges View ^ Grids & Guides ^ Hide Guides (de hjælpestreger, der
viser dokumentets kolonner, forsvinder også).
Linealer og hjælpestreger
Horisontal lineal
Vertikal lineal
Hjælpestreg/gude
13

NaVIGatION I DOkUMENtEt
Med Hand Tool og Zoom Tool kan man enkelt navigere rundt i dokumentet – zoome ind og ud og
scrolle hen til det område, man vil arbejde med.
Hand Tool (H eller mellemrumstast)
Bruges til at bevæge dokumentet rundt i vinduet. Hvis man har valgt et andet værktøj, kan man
ved at holde mellemrumstasten nede midlertidigt vælge Hand Tool og således flytte rundt på sit
dokument. Når man slipper mellemrumstasten, er man tilbage ved værktøjet, man havde før.
NB: Hvis man bruger Type Tool bruges Alt-tasten i stedet for mellemrumstasten.
Zoom Tool (Z)
Zoomer ind (tryk på museknappen) eller ud (Alt-tasten trykkes ned, mens man trykker på
museknappen).
For at zoome ind på et bestemt område, skal man klikke og trække rundt om det.
Hand Tool
Zoom Tool
14
tIp
Tryk Ctrl++ for at zoome ind og Ctrl+– for at zoome ud.
Ctrl+0 tilpasser dokumentet til skærmstørrelsen.

1. at laVe et nyt dokUMent
GENErElt
Når man laver et nyt dokument i InDesign, er der en række ting, man skal tage stilling til allerede
fra begyndelsen: formatet på den færdige tryksag, antal kolonner, marginindstillinger m.v. Disse
valg kan selvfølgelig ændres senere, hvis man fortryder, men det er en god ide at have overvejet
f.eks. størrelsen af dokumentet, inden man sætter sig ved computeren.
NEw DOcUMENt DIalOGBOksEN
For at lave et nyt dokument vælges File ^ New ^ Document. Herved åbnes New Document-dialogboksen,
der ses nedenfor.
Antallet af sider ændres nemt, mens man arbejder, så man behøver ikke at kende det præcise
antal.
Hvis man vil have opslag klikkes i feltet Facing Pages.
Under Page Size kan man vælge et prædefineret format, f.eks. A4, eller man kan skrive den ønskede
størrelse i Width- og Height-felterne. Den valgte størrelse gælder for én side i dokumentet.
Under Columns bestemmes hvor mange kolonner, der skal være i dokumentet.
Ko lonnerne vises som vertikale hjælpestreger i dokumentet og bruges til at placere f.eks. tekstfelter.
Størrelsen på kolonnerne bestemmes ud fra Gutter (mellemrummet mellem kolonnerne)
og Margins (luften rundt om kolonnerne).
Lænkeikonet mellem marginfelterne betyder, at alle fire marginer vil få den samme værdi. Ved at
klikke på ikonet brydes lænken, så margin kan være forskellig.
New Document dialogboksen
Opslag
Format
Kolonner
Gutter
Margin
OBs
Standardindstillingen i InDesign er den typografiske måleenhed Picas. Dette kan ændres til f.eks.
mm. ved at vælge Edit ^ Preferences ^ Units and Increments (på Mac; InDesign ^ Preferences ^
Units and Increments). Her ændres Horizontal og Vertical Ruler Units.
Hvis denne kommando udføres, mens et InDesign-dokument er åbent, gælder ændringen kun for
dette dokument. Uden et åbent dokument vil indstillingen gemmes og gælde fremover.
15

lIDt OM FOrMat, kOlONNEr OG MarGIN
Format
Når man beslutter sig for sit format, skal man tænke på sit endelige output – bliver dokumentet
printet eller trykt? Hvis man printer, skal man selvfølgelig vide, hvilke størrelser printeren kan
klare, og om den printer til kant. De fleste printere kan ikke printe helt ud til kanten på papiret,
så der bliver en hvid kant hele vejen rundt om dokumentet, hvis det har samme størrelse som det
papir, man printer på (f.eks. A4). Hvis man har en baggrundsfarve eller et billede, der går helt ud
til kanten på dokumentet, skal man altså lave dokumentet mindre end det ark, man printer ud på,
og derefter skære det til. Mere om dette på side 18.
Skal dokumentet sendes til tryk, er det en god ide at snakke med trykkeriet, inden man går i gang.
De har faste størrelser på trykark, og man kan derfor spare lidt penge ved at tilpasse sin dokumentstørrelse
efter det.
Kolonner
I et meget enkelt layout er antal kolonner = antal tekstspalter. Hvis man kigger i et magasin eller
en avis, vil man dog hurtigt opdage, at antallet af tekstspalter skifter fra side til side og endda kan
variere på samme side (jvf. siderne 6-11). Derfor laver man et kolonnesystem. Denne guide er
eksempelvis lavet med et kolonnesystem med otte kolonner. Kolonnerne ses som de tynde røde
streger på billedet på næste side. Tekstspalten i eksemplet fylder alle otte kolonner, mens billedfeltet
og OBS-boksen fylder seks kolonner.
En avis har typisk over 20 kolonner, hvilket giver et utroligt fleksibelt layout, der let tilpasses
varie rende teks længder og annonce- og billedstørrelser.
Gutter
Gutter er mellemrummet mellem kolonnerne. Altså den luft der gør, at teksten i de forskellige
spalter ikke flyder sammen.
Margin
Margin er luften rundt om kolonnerne – f.eks. fra en tekstspalte ud til kanten på papiret.
Man kan naturligvis placere ting uden for margin – f.eks. et billede man ønsker, skal gå helt ud til
kanten på siden.
VIsNING aF DOkUMENtEt I DOkUMENtVINDUEt
Når man har lavet sine indstillinger i New Document-dialogboksen og trykker OK, vises side 1 i
dokumentvinduet. Selv om man har valgt Facing Pages, står side 1 alene. Det er først side 2 og 3,
der er placeret ved siden ad hinanden.
Selve dokumentsiden vises med en sort streg med slagskygge i højre side og i bunden. Alt, der
placeres uden for denne sorte streg, kommer ikke med på print.
Kolonnerne vises ved de lilla og lyserøde horisontale og vertikale streger. Man kan skjule/vise
disse ‘hjælpestreger’ i View ^ Grids & Guides ^ Hide/Show Guides, så man får en bedre fornemmelse
af, hvordan opslaget ser ud, når det bliver printet.
16

Det er også en god ide engang imellem at isolere
selve dokumentet fra den hvide baggrund i
dokumentvinduet. Dette gøres i View ^ Screen
Mode ^ Preview. Nu kan man se, hvordan
dokumentet beskæres, når det printes. For at
gå tilbage til den normale visning vælges View
^ Screen Mode ^ Normal.
Dette dokuments otte kolonner.
Columns
Margin
Formatet
Gutter
17
tIp
Man kan også trykke W på tasta turet for at vise dokumentet i
Preview Mode.
For at vende tilbage til Normal Mode trykkes W igen.

skærEMærkEr OG BlEED
Skæremærker er små streger, der lægger sig uden for dokumentet, når man printer, så man kan
se, hvor man skal beskære arket. Hvis InDesign-dokumentet har samme størrelse som det papir,
man printer på (A4 f.eks.), behøver man ikke skæremærker (da papiret jo ikke skal beskæres).
Bleed
Hvis man har billeder eller andet, der går helt ud til kanten på siden (f.eks. en bag grundsfarve,
der fylder hele siden), er det en god ide at tilføje nogle mm. til dokumentet, man efterfølgende
skærer fra. Disse ekstra mm. kaldes bleed og vælges enten, når man laver sit dokument i New Document
dialogboksen (klik på More Options og Bleed and Slug Settings tilføjes i bunden af New Document
dialogboksen) eller i File ^ Document Settings.
Hele vejen rundt om den sorte kasse, der viser formatet af de enkelte sider, vil der nu være en rød
kasse, der viser bleed’en.
Alle billeder m.v., der skal gå til kant, skal placeres helt ud til bleed-kanten. På den måde er man
sikker på, der ikke kommer en hvid kant yderst på siden, når den skæres til.
En bleed på 3-5 mm. er som regel tilstrækkelig.
Side fra Den Blå Port #83/84. © Forlaget Vandkunsten og Ann Cotton.
18
Fotografierne er
pla ceret helt ud til
bleed-kanten
Bleed
Formatet (papirets
kant i den færdige
tryksag)
Margin
Column guide

2. oBJekter i indesign
BOUNDING BOx
Alt i InDesign omkranses af en firkant med otte “håndtag”, der kaldes en Bounding Box.
Hvis man skal skalere et objekt, trækker man i håndtagene.
En Bounding Box er altid firkantet uanset formen på det objekt, den indeholder.
FraMEs
Tekst, grafik, billeder og hvad man ellers kan OBs
fore stille sig at putte ind i sit InDesign doku- I denne guide bruges så vidt muligt de engelske termer, f.eks.
ment, skal placeres i en ramme – en frame.
‘frame’ (i stedet for ‘ramme’ eller ‘felt’). Dog oversættes ‘image
frame’ til ‘billedfelt’ og ‘text frame’ til ‘tekstfelt’.
Man skal altså forestille sig, at eksempelvis et
billede består af to ting: Dels selve billedet, dels den frame/ramme, billedet er lagt ind i, altså
billedfeltet. Billedet og billedfeltet er to uafhængige ting. De har hver sin Bounding Box og kan
skaleres og flyttes uafhængigt af hinanden. På den måde kan man f.eks. beskære et billede (ved at
lave billedfeltet mindre end billedet).
at laVE EN FraME
Man kan lave frames på flere måder. Her beskrives de to værktøjer Frame Tool og Pen Tool.
Frame Tools (F)
Der er tre forskellige Frame Tools - Rectangle
Frame, Ellipse Frame og Polygon Frame Tool.
Klik og træk for at lave en frame.
For at lave et kvadrat (med Rectangle Frame Tool)
eller en cirkel (med Ellipse Frame Tool) holdes
Shift ned, mens man klikker og trækker.
For at tegne en polygon (flersidet) frame dobbelt
klikker man på Polygon Tool ikonet, hvorefter
Polygon Settings dialogboksen kommer
Et kvadrat og en cirkels Bounding Box er ens.
19
Frame Tool

frem. Her defineres hvor mange sider, polygonen skal have og, hvis man vil lave en stjerne, hvor
stor afstand, der skal være fra stjernens ydre sider (dens Bounding Box) og piggenes inderste punkt.
Pen Tool (P)
Med Pen Tool kan man selv tegne frames og streger. Man klikker med musen for at etablere det
første punkt. Derefter flytter man musen og klikker igen, hvorved en linie trækkes mellem de to
punkter. Ved at holde museknappen nede og trække, når man har etableret et punkt, kan man
lave kurvede linjer.
For at ‘lukke’ en frame skal man klikke i første punkt.
at tEGNE EN strEG
Man laver streger med Pen Tool. Fremgangsmåden er den samme, som når man laver frames, men
i stedet for at afslutte ved at vende tilbage til det første punkt, Ctrl-klikker man et sted i sit dokument
eller vælger et andet værktøj.
Hold Shift-tasten ned, mens du tegner for at tegne en vandret eller lodret streg. Du kan flytte
punkterne i stregen og ændre kurver med Direct Selection Tool (se side 21).
Stroke Panel
I Stroke Panel kan man bestemme tykkelsen og stregtypen på streger og frames. Efter at have valgt
en stregtykkelse (0 pt. betyder, at stregen forsvinder) kan man give den en farve i Color Panel (se
s. 34). I Type-feltet kan man vælge mellem en række forskellige type streger, eksempelvis stiplet.
Disse indstillinger kan også laves i Control Bar (se side 22).
Pen Tool Tre stregtykkelser og -typer
Stroke Panel
Stregtykkelse
Stregtype
20

æNDrING aF FOrMEN på EN FraME
Direct Selection Tool (A)
Direct Selection Tool
Som nævnt er alle frames omgivet af en Bounding Box og ved at trække i
dens håndtag, ændrer man størrelsen på dem. Hvis man vælger en frame
med Direct Selection Tool i stedet for Selection Tool, vises dens Bounding
Box ikke, men derimod de punkter den består af. Disse punkter kan
vælges og flyttes individuelt, og derved kan man altså ændre selve formen på en frame.
Når man vælger et punkt i en frame med kurvede streger, viser der sig nogle håndtag ud for punktet.
Disse håndtag bestemmer kurven og kan ligeledes ændres med Direct Selection Tool.
En ellipseformet frame
a) Valgt med Selection Tool, hvorfor man ser dens Bounding Box.
b) Valgt med Direct Selection Tool. I stedet for Bounding Box’en ses nu dens punkter.
c) Et af punkterne er trukket op, og formen er derved ændret.
d) Ud for tre af punkterne ses de håndtag, der bestemmer kurven på stregen.
a) b)
c) d)
FraMEs MED rUNDE HJørNEr
Man kan give sine billed- eller tekstfelter runde hjørner i Object ^ Corner Options. Vælg Round Corners
i Effect-feltet, og derefter hvor stor rundingen skal være.
arraNGEr OBJEktEr
Hvis man vil placere et objekt oven på et andet, men beholde objekterne på samme lag, skal man
bruge Arrange-kommandoen. Vælg det ene objekt og derefter Object ^ Arrange ^ Bring to Front.
Med et objekt valgt kan man også højreklikke (Ctrl+klikke på Mac) og vælge Arrange-kommandoerne
fra listen.
21

skalErING OG placErING aF OBJEktEr
Selection Tool (V)
Selection Tool
Både når man skalerer, og når man flytter rundt på et objekt, bruger man
Selection Tool.
Selection Tool bruges også hver gang man skal vælge et objekt for at
ændre noget ved det – f.eks. give det en farve. Selection Tool skal opfattes
som ‘hovedværktøjet’, man altid vender tilbage til, når man er færdig med at bruge et af de andre.
Man vælger et objekt ved at klikke på det og kan herefter se, at det er valgt, ved at objektets
Bounding Box vises.
Ved at holde museknappen nede kan man trække objektet rundt og placere det, hvor man
ønsker.
Man kan vælge flere objekter på en gang ved at trække rundt om objekterne eller ved at trykke
Shift-tasten ned, mens man klikker på dem enkeltvis.
For at skalere et objekt trækker man i et af de håndtag, der sidder på objektets Bounding Box. Hvis
man trykker Shift-tasten ned, mens man trækker, skalerer man proportio nalt.
Control bar
Hvis man vil skalere et objekt til en bestemt størrelse eller placere det et bestemt sted, skal man
bruge mulighederne i Control bar i stedet for den manuelle metode med Selection Tool.
For at placere et objekt i en helt præcis position kan man skrive koordinaterne i place ringsfelterne
til venstre i Control bar. X-værdierne beskriver positionen på den horisontale lineal, Y-værdierne
på den vertikale lineal.
Til venstre for placeringsfelterne er der ni referencepunkter, der svarer til de 8 håndtag på det
valgte objekts Bounding Box + dets centrum. Det valgte re ferencepunkt er det punkt på objektet,
der måles fra. Hvis man for eksempel vælger det midterste felt, vil de koordinater, man skriver i
X- og Y-felterne, bestemme placeringen af objektet ud fra dets centrum.
Bemærk, at målene afspejler liniealernes position (se s. 13).
For at ændre størrelsen på et objekt kan man enten skrive målene i de to felter til højre for placeringsfelterne
(W = width/bredde, H = height/højde), eller man kan skalere i procent i felterne
ved siden af. Hvis kædeikonet til højre for felterne er intakt, betyder det, at størrelsen automatisk
ændres proportionalt i det ene felt, når man skriver i det andet. Man bryder lænkeikonet ved at
klikke på det.
I de øvrige felter i Control bar kan man bl.a. rotere et objekt og spejl vende objekter.
Control bar. Bemærk at Control bar skifter indhold, når man vælger Type Tool - se mere s. 30.
Referencepunkter
Placeringskoordinater
Skalering Spejlvend
Fyldfarve
Rotering Stregfarve
22
Stregtype
Stregtykkelse

3. Billeder i indesign
1x1 inch
300 ppi
1x1 inch
150 ppi
1x1 inch
72 ppi
1x1 inch
30 ppi
1x1 inch
5 ppi
OpløsNING
På en skærm måles et billedes størrelse i pixels, mens vi måler billeder
i tryksager i f.eks. cm. For at vide, hvor stort et digitalt billede er, når
det bliver printet, skal man omregne det digitale mål (pixels) til et
fysisk mål (cm.). Dette gør man ved at bestemme billedets opløs ning.
Billedets opløsning måles i ppi – pixels per inch (inch = tomme, ca. 2,5
cm). Pixels per inch fortæller hvor mange pixels, der er på en tomme,
d.v.s. den fysiske størrelse på de enkelte pixels.
Hvis man kender den digitale størrelse og opløsningen (pixels per
inch), kan man altså regne ud, hvor stort billedet er på print.
Eksempel:
Et billede med det digitale mål 1000x1000 pixels i en opløsning
på 100 ppi er 10x10 inches (1000/100=10) eller ca. 25x25 cm på
print. Samme billede i en opløsning på 200 ppi er kun 5x5 inches
(1000/200=5) eller ca. 12,5x12,5 cm.
Opløsning handler også om billedets kvalitet. Lav opløsning betyder,
at der er få pixels per inch, altså store pixels, hvilket giver et billede
i dårlig kvalitet. Høj opløsning betyder mange pixels per inch, altså
små pixels, og giver et billede i god kvalitet.
Hvor god en opløsning, der kræves af et billede, kommer helt an på,
hvad det skal bruges til.
Offset tryk kan klare en opløsning på 300 ppi, hvilket giver billedgengivelse
i rigtig god kvalitet. I så høj opløs ning kan man ikke se
pixels i et billede.
Hvis man printer, er det helt afhængigt af, hvor god printeren er. De
fleste almindelige printere skriver ud i 150 ppi, og der er derfor ingen
grund til at have billeder i bedre opløsning.
Man ændrer opløsningen i et billedbehandlingsprogram, som f.eks.
Photoshop.
Vær opmærksom på, at opløsningen ændrer sig, når et billede skaleres.
Et billede i en opløsning på 300 ppi, der skaleres til 200%,
bliver altså printet ud i en opløsning på 150 ppi.
Man kan se opløsningen på et valgt billede i Links Panel (Window ^
Links) (se side 26).
23

placEr BIllEDE I INDEsIGN
For at placere et billede i en frame skal man først vælge den pågældende frame med Selection Tool
og derefter vælge Place-kommandoen, File ^ Place (eller Ctrl+D).
Størrelsen på billedet afspejler billedets fysiske størrelse (læs mere side 23) og passer ikke nødvendigvis
til billedrammens størrelse, men skal efterfølgende
skaleres op eller ned (læs mere side 25).
Man behøver ikke at lave en frame først for at placere et
billede i sit dokument. Hvis man bruger Place-kommandoen
uden at have valgt en frame, vil InDesign automatisk
lave et billedfelt med samme størrelse som det billede, man
har valgt at placere, når man klikker et sted i sit dokument.
Hvis man klikker i en frame, vil billedet blive placeret i den
frame – også hvis det er et tekstfelt. Så man skal sørge for at
klikke et ‘tomt’ sted i dokumentet.
Billede i frame
Øverst: Billedet ubeskåret. Nederst: Billedet placeret i frame tegnet med Ellipse Frame Tool (tv) og Pen Tool (th).
24
Place
Hvis man ikke har valgt en ramme
vil InDesign vise en lille prøveversion
af billedet ved cursoren.

skalErING OG BEskærING aF BIllEDEr
Direct Selection Tool (A)
Som tidligere nævnt består et billede altid af to ting: selve billedet og
Direct Selection Tool
billedfeltet. Når man vælger et billede med Selection Tool, er det billedfeltet,
man vælger. Hvis man flytter det, følger billedet naturligvis med,
men hvis man skalerer det ved at trække i billedfeltets Bounding Box, er
det kun billedfeltet, der skaleres. Selve billedet forbliver i samme størrelse.
Hvis man vil skalere selve billedet og beholde billedfeltets størrelse, skal man bruge Direct Selection
Tool. Når man vælger et billede med Direct Selection Tool, er det selve billedets Bounding Box,
der vises (bemærk farveforskellen), og man kan nu trække i håndtagene og ændre størrelsen på
selve billedet (ved at holde Shift-tasten nede, mens man trækker, skalerer man proportio nalt).
Direct Selection Tool bruges også til at flytte billedet uafhængigt af sit billedfelt, så man kan lave
beskæringer af billedet (som vist nedenfor).
Under Object ^ Fitting finder man de to kommandoer Fit Frame to Content og Fit Content to Frame.
Den første kommando skalerer rammen, så den får samme størrelse som sit indhold (f.eks. et
billede), mens den anden kommando skalerer billedet, så det får samme størrelse som billedrammen.
Begge kommandoer findes også i Control Bar.
Bemærk at proportionerne kan ændre sig i sidstnævnte tilfælde – brug i givet fald procent-angivelserne
i Control Bar til at sikre ens proportioner (se side 22).
Fit-ikoner i Control Bar
Fit Content to Frame
Fit Frame to Content
25
tIp
Hvis man vil ændre størrelsen på billedet og billedfeltet samtidig,
kan man bruge Selection Tool og holde Ctrl-tasten (⌘ på Mac)
ned, mens man trækker i billedfeltets Bounding Box’ håndtag.
Hold også Shift-tasten ned for at skalere proportionalt.
Til venstre ses billedfeltets Bounding Box. Til højre ses billedets Bounding Box (bemærk farveforskellen).
Billedet er her trukket ud af sit billedfelt og bliver altså beskåret – det er kun den del af billedet, der ligger
inde i billedfeltet, man kan se.
Bemærk de to cirkler i midten af billedet til venstre. Med Selection Tool kan man flytte rundt på billedet inde
i billedfeltet ved at klikke og trække inde i det cirkulære felt.

HENVIsNINGEr
En henvis ning definerer en sti fra InDesign-dokumentet til et bil ledes placering på computeren.
D.v.s., at et importeret bil lede ikke ligger i selve InDesign-dokumentet. Næste gang man åbner
dokumentet, fortæller henvisningen derimod, hvor billedet skal findes. Hvis et billede, efter at
være blevet place ret i et dokument, flyttes fra sin pla cering eller slettes, kan programmet ikke
finde det! Så det er vigtigt at have orden i sine filer og f.eks. lave en mappe til alle de billeder m.v.,
man bruger i dokumentet.
I Links Panel (Window ^ Links) kan man holde øje med de billeder, man har placeret i dokumentet.
Ved at vælge et filnavn vises en masse informationer om filen – bl.a. stien til filen.
FarVEr
Når et trykkeri trykker offset
bliver dokumentet delt ud på fire
forskellige trykplader. Hver trykplade
trykker én ud af fire farver:
Cyan (blå), Magenta (rød),
Yellow (gul), Key color (sort).
Farverne trykkes oven på hinanden
med raster og giver et 4-farve
tryk. De fire trykfarver kaldes
CMYK-farver.
Hvis man sender et dokument
til et trykkeri, er det vigtigt, at
alle billederne er konverteret til
CMYK.
Man konverterer billeder i billed
behandlings programmer som
f.eks. Photoshop (alternativt kan
man få InDesign til at konvertere,
når man eksporterer dokumentet
til PDF).
Links Panel
Fil ændret
Fil mangler
Opdater fil
Relink fil
Farvesystem
Oprindelig ppi
Nuværende ppi
Stien til billedet
26

4. tekst i indesign
at laVE Et tEkstFElt
Før man kan begynde at skrive, skal man lave et tekstfelt. Et tekstfelt er et afgrænset område, der
definerer, hvordan teksten løber. Man kan lave tekstfelter med Type Tool eller Frame Tool.
Type Tool (T)
Type Tool bruges til alt tekstarbejde.
For at lave et tekstfelt med Type Tool skal man klikke og trække.
Når man klikker i et tekstfelt, kan man begynde at skrive.
Frame Tools (F)
Klik og træk for at lave en frame. For at skrive i en frame skal man bare klikke i den med Type Tool,
hvorefter den bliver et tekstfelt.
Læs mere om frames på side 19.
Frame Tool Type Tool
Frame
En almindelig frame bliver først et tekstfelt, hvis
man klikker i den med Type Tool.
27
Tekstfelt
Bemærk de to kvadrater i øverste venstre og nederste
højre hjørne på Bounding Box’en. De bruges
til at lænke tekstfelter sammen.

placEr tEkst
Hvis man allerede har skrevet en tekst (i eksempelvis Word) og vil lægge den ind i et tekstfelt i sit
InDesign-dokument, skal man gøre det samme, som når man placerer et billede. Man vælger først
det tekstfelt (med Selection Tool eller Type Tool), teksten skal lægges ind i, og derefter File ^ Place.
Hvis man ikke har valgt et tekstfelt, når man vælger Place-kommandoen, vil teksten placeres i det
første felt, man klikker i, eller, hvis man klikker et ‘tomt’ sted i dokumentet, i et nyt tekstfelt InDesign
laver til lejligheden.
Lænkede tekstfelter
For at få teksten til at flyde fra tekstfelt til tekstfelt (fra spalte til spalte) skal man lænke felterne
sammen. Dette gøres ved at trykke i kvadratet i nederste højre hjørne i det første tekstfelt med
Selection Tool og derefter klikke i det tekstfelt, man vil lænke tekstfeltet til. Dette gentages indtil
alle de ønskede felter er lænket sammen, fra spalte til spalte, fra side til side.
Hvis der er for meget tekst i et tekstfelt, så det hele ikke kan vises, ændres kvadratet i nederste
højre hjørne til et rødt kvadrat med et plus-tegn i.
Dette bliver man advaret om, når man printer:
Tekstfelter der ikke er lænket sammen.
Der er mere tekst i det venstre tekstfelt, end der er
plads til, hvorfor der vises et rødt kvadrat med et
plus-tegn i i nederste højre hjørne.
Advarsel
På de nævnte sider kan al tekst ikke vises.
28
Tekstfelter der er lænket sammen.
Ved at klikke på kvadratet med Selection Tool og
derefter klikke i det tomme tekstfelt, lænkes de
to felter sammen. Nu flyder teksten fra det ene til
det andet.

Autoflow text
Hvis man vil placere en lang tekst, er det irriterende at
skulle lave nye sider og nye tekstfelter manuelt. Hvis man
holder Shift-tasten ned, når man klikker for at placere teksten,
vil InDesign automatisk lave tekstfelter og sider, indtil
hele teksten er placeret. Tekstfelterne følger kolonne-indstillingerne,
så hvis der eksempelvis er to kolonner på hver
side i layoutet, bliver der også to tekstspalter pr. side.
at skrIVE på EN strEG
Med Type On Path Tool kan man skrive på en streg i stedet for i et tekstfelt.
Når man har tegnet stregen med Pen Tool (se mere s. 20) og skrevet sin
tekst, kan man skjule stregen ved at sætte stregens tykkelse til 0 pt. eller
ved at fjerne farven fra stregen (se mere s. 25), så teksten står frit.
a 1 ) a 2 )
b) c)
d) e)
29
Cursor-ikoner ved placering af tekst
Manual text flow
Autoflow text
Type on Path Tool
Type on path
a. Cursoren med Type on Path Tool. Når man rammer en streg, vises et ‘+’ i øverste højre hjørne.
b. Stregen tegnes med Pen Tool.
c. Med Type on Path Tool klikker man på stregen og begynder at skrive.
d. Håndtagene flyttes med Direct Selection Tool for at ændre, hvor teksten skal begynde eller slutte.
e. Tappen trækkes ind mod midten med Direct Selection Tool for at skrive på indersiden af stregen.
FarVEDE tEkstFEltEr
For tydeligt at vise at et tekstfelt indeholder en anden type information end brødtekst, kan
man give tekstfeltet en farve – bruges ved faktabokse m.v. For at undgå at bogstaverne går
helt ud til kanten på den farvede boks, kan man i Text Frame Options-dialogboksen bestemme,
hvor langt inde i tekstfeltet teksten skal placeres. Vælg tekstfeltet og derefter Object ^ Text
Frame Options. I de fire Inset Spacing-felter bestemmes, hvor langt fra si derne teksten skal
be gynde og slutte. Dette tekstfelt har en Inset Spacing på 3 mm.

EDIGErING aF tEkst
Valg af skrifttype, garniture (f.eks. bold, italic, condensed m.v.), størrelse, linjeafstand, justering
m.m. kan klares i Control Bar, der skifter fra placerings- og skale ringsfunktionerne til tekstredigering,
når man vælger Type Tool. De to ikoner længst til venstre bestemmer, om Control Bar viser
indstillinger for Character eller for Paragraph.
Man kan også lave sine indstillnger i Character/Paragraph Panel, der findes under Window ^ Type &
Tables ^ Character/Paragraph eller Type ^ Character/Paragraph.
Control Bar i Character Mode
Fontstørrelse og linieafstand måles i punkt (pt.), som er ca. 0,35 mm.
Ved at trykke og trække med Type Tool kan man vælge specifikke dele af en tekst eller alt teksten
ved at vælge Edit ^ Select All (Ctrl+A). Herefter kan man ændre teksten efter behov ved at skrive
direkte i de forskellige felter i Control Bar eller ved at bruge pilene ud for hvert felt.
Control Bar i Paragraph Mode
For at kontrollere tekstens opsætning skal man bruge ikonerne øverst i Paragraph Panel. Mest
anvendeligt er: Venstre stillet med enten løs eller fast bagkant.
Man vælger opsætning ved at klikke på et af de otte ikoner. Hvis man klikker med Type Tool i et
enkelt afsnit i et tekstfelt og vælger et af ikonerne, vil den pågældende opsætning af teksten kun
gælde for dette afsnit. For at ændre hele teksten vælges al tekst med Edit ^ Select All (Ctrl+A).
Uncial
En uncial er et stort begyndelsesbogstav i et afsnit. De bruges ofte for at lede opmærksomheden
hen mod begyndelsen af en tekst, så læseren hurtigt kan orientere sig på siden.
Man laver en uncial ved at klikke i det afsnit, hvor man ønsker uncialen, med Type Tool
og derefter udfylde de to uncial-felter i Control Bar. Første felt definerer, hvor stor uncialen er. Det
andet felt, hvor mange bogstaver den består af.
Control bar i Character Mode (udsnit)
Character Mode
Skrifttype
Garniture
Control bar i Paragraph Mode (udsnit)
Paragraph Mode
Ikoner til opsætning
Punktstørrelse
Linjeafstand
30
Uncial, antal bogstaver
Uncial, antal linjer

tExt wrap
Med text wrap (figursats) kan man bestemme, hvordan et valgt objekt,
f.eks. et billede, påvirker den omgivende tekst. Denne tekst flyder
eksempelvis rundt om billedet til venstre.
Man angiver text wrap for sine objekter i Text Wrap Panel (Window
^ Text Wrap). Først vælger man det objekt, man vil angive text wrap
for, og derefter klikker man på et af ikonerne i toppen af panelet.
Ikonerne betyder følgende:
No text wrap: Teksten glider over (eller under) objektet.
Wrap around Bounding Box: Teksten stopper ved objektets Bounding Box og fortsætter rundt om den.
Wrap around object shape: Teksten glider rundt om objektets form. Dette bruges f.eks. ved et
rundt billedfelt og ved fritlagte billeder, hvor man skal vælge Alpha Channel eller Detect Edges i
Type-feltet for at få InDesign til at læse gennemsigtigheden.
Jump object: Teksten fortsætter under objektet.
Jump to next column: Teksten hopper til næste kollonne.
I Offset-felterne under ikonerne bestemmes afstanden mel lem objekt og tekst.
Text wrap giver ofte problemer med læseligheden, så grundig korrektur er påkrævet!
Ignore Text Wrap
I Text Frame Options dialogboksen (Object ^ Text Frame Options) kan man vælge, at udvalgte tekstfelter
ikke påvirkes af text wrap ved at klikke Ignore Text Wrap til.
Text Wrap Panel Text Frame Options
Text wrap
ikoner
Offset
felter
Type felt
31
“Tekstfelter med uddrag
eller citater fra artiklen kan
lægges oven i tekstspalten ved
hjælp af text wrap.

5. sider
paGEs paNEl
I Pages Panel (Window ^ Pages) får man et overblik over siderne i sit dokument, der vises som
ikoner i midten af panelet. Hvis man dobbeltklikker på en side, vil den pågældende side vises i
dokumentvinduet, så man behøver altså ikke at scrolle fra side til side. I panelet kan man slette,
indsætte og arrangere si derne i sit dokument.
Man kan flytte rundt på siderne ved at klikke og trække ikonerne til nye placeringer.
For at slette en side vælges sideikonet, hvorefter man trykker på skraldespandsikonet. For at indsætte
en ny side, klikkes på New Page-ikonet.
Master Pages
En Master Page er en ‘skabelon-side’. Alle objekter (tekst, grafik m.v.), der placeres på en Master
Page, optræder automatisk på alle øvrige sider, der baseres på den pågældende Master Page. På
den måde kan man nøjes med at layoute de grund læggende designelementer (såsom sidefod) én
gang.
For at designe en Master Page, skal man dobbelt klikke på Master Page-ikonet, hvorefter siden
dukker op. For at vende tilbage til de almindelige sider, dobbeltklikkes på et af sideikonerne.
Man har ofte flere Master Pages – en til indholdsfor tegnelse, en til artikler, en til læ serbreve o.s.v.
Ved at klikke på Master Page-ikonet og ‘trække’ det ned på et side-ikon bliver siden automatisk
underlagt den pågældende Master Page.
Paginering (sidetal)
For at lave automatiske sidetal på sine sider, skal man lave et tekstfelt på sin Master Page. Med
tekstfeltet valgt vælger man Type ^ Insert Special Character ^ Markers ^ Current Page Number. Der
vil nu stå et ‘A’ (hvis præfikset til den pågældende Master Page er A) i tekstfeltet. Husk at lave
sidetal på både venstre- og højresiden, hvis du har opslag i dit dokument.
Pages Panel
Master Page ikon
32
Side ikon
Slet side
Ny side

6. lag
layErs paNEl
Hvis man har mange overlappende objekter i sit layout, kan det være en stor hjælp at arbejde i lag.
Princippet med lag er ganske simpelt: Ved at lægge bestemte objekter på bestemte lag kan man
låse dem, så man ikke ved en fejl kommer til at flytte på dem. Eller man kan skjule lag, så man
kun ser de elementer, man koncentrerer sig om på det tidspunkt. Panelet findes i Window ^ Layers
eller ude i højre side af skærmen som en af de faste paneler i dokumentvinduet.
Man laver og sletter lag ved at trykke på et af de to ikoner nederst i panelet.
Bemærk, at farven på laget (kvadratet til venstre for lagets navn) svarer til farven på de objekters
Bounding Box, der befinder sig på laget.
Ved at dobbeltklikke på et lag i panelet åbnes Layers Options-dialogboksen. Her kan man bl.a. give
laget et navn og ændre farven på laget.
Skjulte og låste lag
Ved at trykke på øje-ikonet til venstre for hvert lag skjules laget. Skjulte lag kommer ikke med på
print. Ved at klikke på feltet til højre for øje-ikonet låser man et lag. Objekter på et låst lag kan
ikke flyttes eller ændres. Man låser laget op igen ved at klikke på låseikonet, så hængelåsen forsvinder.
Rækkefølge
Lagenes rækkefølge i Layers Panel afspejler objekternes stakkeorden i dokumentet. D.v.s., at de
objekter, der ligger på det øverste lag i panelet, også ligger øverst i dokumentet. Man kan ændre
placeringen på et lag ved at trække det op eller ned i Layers Panel.
At flytte objekter fra lag til lag
Hvis man har valgt et eller flere objekter på sin side, vil man se et lille felt i højre side af det eller
de lag, objekterne befinder sig på. Ved at trække dette felt over på et andet lag i panelet flytter man
let objekter fra lag til lag.
Layers Panel
Skjult lag
Låst lag
Valgte objekter
Nyt lag
Slet lag
33

7. farVer
GENErElt
Man arbejder primært med to farvesystemer i InDesign: CMYK og RGB.
CMYK står for Cyan (blå), Magenta (rød), Yellow (gul) og Key (sort).
CMYK bruges til dokumenter, der skal trykkes.
RGB er skærmfarver og står for Red, Green og Blue.
RGB bruges til dokumenter, der skal vises på en skærm, f.eks. på internettet.
cOlOr paNEl
Panelet findes i Window ^ Color.
Farverne kan påføres tekst, streger eller fyld (‘indmaden’ i en frame). I menuen ved More Options
pilen i højre hjørne vælger man farvesystem. Farverne blandes ved at trække i håndtaget for hver
farve eller ved at trykke i regnbuen nederst i panelet.
Til højre for farve striberne kan man se talkoden for den far veværdi, man har valgt. RGB-farver
har et spekter fra 0-255. CMYK fra 0-100.
Den diagonale, røde streg på hvid baggrund betyder ingen farve.
Ved at trykke på de to ikoner i øverste venstre hjørne bestemmer man, om man vil ændre farven
for fyld eller streg. Nedenunder bestemmes, om det er et objekt eller tekst, der gives farve.
Color Panel
More Oprions
Fyld farve
Streg farve
Objekt eller
tekst knapper
Ingen farve
Tre frames
En med kun streg, en kun med fyld, og en med både streg og fyld.
34

GENNEMsIGtIGHED OG EFFEktEr
I Effects Panel (Window ^ Effects) påvirkes objekters gennemsigtig hed.
Opacity = 100% giver ingen gennemsigtighed, ved 0% for svinder objektet helt.
Man kan ændre gennemsigtighed for hele objektet eller kun for streg, fyld eller tekst.
I Effects Panel kan man også lægge forskellige effekter på sine objekter.
Hvis man vil lægge en slagskygge på et tekstfelt, skal man huske at give selve tekstfeltet en farve
(hvid eller baggrundsfarve) – ellers er det kun teksten, der kan få en slagskygge.
Effects Panel
FarVEFOrløB
I Gradient Panel (Window ^ Gradient) laver man farveblandinger. Dette gøres ved at vælge sit
objekt med Selection Tool og herefter klikke på Gradient-ikonet i panelet.
Derefter vælger man, om farveforløbet skal løbe fra side til side (Linear) eller ud fra midten
(Radial).
Man ændrer farverne i farveforløbet ved at klikke på et af kva draterne under farvestriben og
derefter vælge en farve i Color Panel.
Hvis man ønsker et forløb mellem mere end to farver, klikker man under farvestriben, hvorefter
endnu et kvadrat dukker op. Ved at trække i kva draterne under farvestriben påvirker man over-
Gradient Panel
Hele objektet
Streg
Fyld
Tekst
Gradient ikon
Forløbets retning
Vælg farve
35
Gennemsigtighed
Effekt
Lineært farveforløb
Radialt farveforløb

Gradient Tool
gangen mellem de to far ver – jo tættere kvadraterne er på hinanden jo
hurtigere bliver overgangen mellem farverne.
Med Gradient Tool kan man bestemme farveforløbets retning og overgang
manuelt ved at klikke og trække inden i det valgte objekt. Et langt
træk giver en lang, glidende overgang mellem farverne. Et kort træk
giver en pludselig overgang mellem farverne.
BaGGrUNDsFarVE
En baggrundsfarve er i virkeligheden bare én stor farvet frame, der dækker hele siden (eller hele
opslaget).
Det er en god ide at lægge denne frame på et lag for sig, der er placeret nederst i Layers Panel, der
derefter kan låses, så man ikke kommer til at flytte rundt på sit baggrundsfelt hele tiden (læs mere
om lag på s. 33). Hvis man vil have en baggrundsfarve på alle sider i dokumentet kan man med
fordel lave sit baggrundsfelt på en Master Page (læs mere om Master Pages på side 32).
36

8. at geMMe et dokUMent
packaGE
Den almindelige Save-kommando (File ^ Save) gem mer selve InDesign-dokumentet, hvilket som
regel er det, man har brug for. Men som nævnt på side 26 er billeder ikke en del af InDesigndokumentet,
så hvis man f.eks. skal arbejde videre med dokumentet på en anden computer, skal
man huske at have alle billeder med. Det samme gør sig gældende for de fonte (typografier), man
bruger i dokumentet. Det er jo ikke sikkert, at de samme fonte er installeret på den anden computer.
Derfor er det smart at gemme sit dokument i en Package.
En Package er en mappe, der indeholder InDesign-dokumentet + en mappe med alle brugte
skrifttyper (Fonts) + en mappe med alle billeder m.v. (Links) + en tekstfil med evt. instruktioner
om brugen af dokumentet. InDesign samler altså automatisk alle de skrifttyper, billeder m.v., der
anvendes i dokumentet, i én mappe.
Man laver en Package ved at vælge File ^ Package.
Når man laver en Package, bliver man advaret, hvis der er noget galt med dokumentet. Det kan
f.eks. være, at nogle af billederne er i RGB farver, eller at InDesign ikke kan finde dem.
Package
Her er der problemer: 52 billeder ligger i RGB farver.
OBs
Husk, at det dokument, der er åbent, ikke er det samme, som det, der ligger i
Package-mappen. Alle de ændringer, der herefter laves, kommer altså ikke med i
den version af dokumentet, der ligger i Package-mappen. Hvis man skal arbejde
videre efter at have lavet en Package, er det derfor en god ide at lukke det oprindelige
dokument ned og herefter åbne det nye ‘Package-dokument’ og arbejde
videre med det.
37

ExpOrt
I InDesign kan man eksportere sit dokument – altså gemme det i et andet filformat end InDesigns
eget (.indd). De mest brugte er InDesign Markup (IDML) og PDF.
InDesign Markup
Hvis man har behov for at åbne et InDesign-dokument i en ældre version af InDesign, end den
man arbejder med, skal man eksportere til Markup-formatet.
PDF
Eksporterer man sit dokument til PDF, får man en fil, der indeholder en ‘flad’ version af dokumentet.
D.v.s., at alle billeder, skrifter m.v. er låst i dokumentet. Dette filformat er smart, når man
er helt færdig med sit dokument og eksempelvis skal sende det til et trykkeri.
Nedenunder ses dialogboksen, hvis man eksporterer til PDF. Den er inddelt i 7 menuer, der
vælges i boksens venstre side. Her er en kort forklaring på de to væsentligste:
General
Marks and Bleeds
Her vælges mellem forskellige Presets.
Brug Press Quality eller
High Quality Print til tryksager.
Her vælges, hvilke sider, der skal eksporteres.
Her vælges, om siderne skal
eksporteres som opslag (spreads).
Her vælges, skæremærker (crop marks)
Vælg ‘Use Document Bleed Settings’,
hvis der er bleed i dokumentet

9. at printe et dokUMent
For at printe vælges Window ^ Print, hvorefter Print-dialogboksen dukker op.
I venstre side kan man vælge mellem dialogboksens forskellige menuer. Man skal især være
opmærksom på følgende:
General
Her vælger man antal kopier, hvilke sider man vil printe (All eller Range – f.eks. side 2-7, 9-11),
og om man vil printe Spreads – altså to sider på samme ark (opslag).
Setup
Her vælges papirstørrelse og Orientation (høj- eller bredformat).
I nederste venstre hjørne kan man hele tiden holde øje med, om dokumentet passer til den valgte
papirstørrelse og orientering. Den blå kasse med P’et i viser størrelsen på dokumentet, den hvide
kasse viser størrelsen på det papir, man printer ud på.
Marks and Bleeds
Her kan man vælge at printe dokumentet ud med skæremærker (crop marks). Hvis man klikker
på Use Document Bleed Settings vil skæremærkerne lægge sig i forhold til den Bleed, man har defineret
i Document Setup (File ^ Document Setup). Læs mere om Bleed på s. 18.
På næste side gennemgås de tre menuer i Print-dialogboksen.
39

General
Setup
Marks and Bleed
Her vælges printer.
Her vælges, hvilke sider, der skal printes.
Her vælges, om siderne skal
printes som opslag (spreads).
Her kan man holde øje med, om hele
dokumentet kommer med på printet.
Her vælges papirstørrelse.
Her vælges papirets orientering.
Her vælges om dokumentet skal skaleres.
Her vælges, hvor på papiret dokumentet skal
placeres. Som regel vælges ‘Centered’.
Her vælges skæremærker (Crop Marks).
Her vælges Bleed.
40