Den Katolske kirke. - Ny Intranet

Den Katolske kirke. Side 1
(Vilhelm Kemp 2001)
Den katolske kirke.
En fremstilling af udvalgte dele af den katolske kirkes organisation og lære:
Udbredelse:
Den katolske kirke er verdens største kristne kirkesamfund. Der er ca 1800 millioner kristne
og deraf er ca 1000 millioner katolikker. De romanske lande som Spanien ,Portugal og
Italien er katolske lande med den katolske kirke som statskirke.I 1984 blev kirke og stat
adskilt i Italien. I Danmark har man en folkekirke , som ikke er en statskirke, men en ret
indviklet og underlig institution. Ca 50 % af europæerne er katolikker. 90 % af befolkningen i
Sydamerika er katolikker. 20 % i Afrika og Australien er katolikker. I Danmark er der ca 35.000
katolikker. Denne milliard mennesker regeres religiøst fra Rom i Italien.
Historie:
Kristendommen begynder i Israel efter Jesu død (+26-36) udbredes i det første århundrede
til hele middelhavsområdet. Ca 325 ved Konstantin den Store bliver det i Italien til
statsreligion. Ca år 1000 deles kirken i den Østromerske kirke (Ortodokse) og den vestro
merske med centrum i Rom. I renæssancen i 1500 tallet opstår en række protestantiske
kirker, deriblandt den Lutherske kirke som indføres i Danmark 1536. I Italien har der været
strid mellem den verdslige myndighed og den religiøse gennem hele kirkens historie. I 1929
ved Lateranforliget bliver der truffet aftale mellem Mussolinis regering og Paven om
Vaticanstaten. Forliget er ophævet i 1984 og kirke og stat adskilt. Men Vaticanstaten er
en selvstændig stat med egen regering, Paven er suveræn fyrste. Ca 1000 indbyggere på
0,44 kvadratkilometer. Vaticanstaten har egen radiostation, egen avis, egen udenrigsrepræ
sentation, eget mønt- og postvæsen.
En afgørende ændring i hele den katolske kirke skete ved det andet vaticankoncil fra
1962 - 1965, hvor 2500 biskopper fra hele verden med paven i spidsen fornyede en lang
række organisatoriske- og trosforhold i den katolske kirke.
Kirkens hierarkiske struktur:
Der er to slags mennesker: lægfolket og klerkene.
Enhver der er døbt som ikke er ordineret, er lægmand M/K. Enhver som har modtaget
ordinationen, er principielt for altid en klerk, tilhører gejstligheden. De der tilhører
munkeordner, er enten lægmænd eller klerke afhængig af ordinationen. Kun mænd kan
blive gejstlige, og de er forpligtet på livsvarigt cølibat. Der er dog et stigende krav om
tilladelse til giftermål, og der findes gifte katolske præster, fx hvis de var gift inden de blev
præster.
Over præsten står biskoppen som er en præst med særlige fuldmagter. Biskopperne er
apostlenes efterfølgere. De har lære- vielses- og styremyndighed . Biskoppen er ansvarlig
har al kultus i sit stift, og kun biskoppen kan ordinere præster og andre biskopper. Før Det
andet vaticankoncil kunne kun en biskop udføre konfirmationen. Hans myndighed stammer
direkte fra Kristus hvis stedfortræder han er. Men han kan kun udnævnes med pavens
billigelse. Som grundlag for disse tanker bruges en scene fra Det nye testamente i Mattæu

Den Katolske kirke. Side 2
(Vilhelm Kemp 2001)
sevangeliet, hvor Jesus siger til Peter: " Du er Peter og på den klippe vil jeg bygge min
kirke." Paven regner sig som Peters direkte efterfølger. I Peterskirken kan man oppe i
Kuplen læse ordene :TU ES PETRUS. (1,5 meter høje guldbogstaver). Peter fik ved
samme lejlighed nøglerne til himlen. Nøglemagten. Dem bærer paven i sit våbenskjold.
Paven:
Paven er Roms biskop. Men han er også øverste dommer og lovgiver i kirken , og han kan
dømme i alle sager, men ikke dømmes af nogen selv. Ikke engang af alle verdens biskopper
forsamlet. Kun paven kan samle et koncil, hvor han alene bestemmer dagsordenen, og alle
beslutninger skal tiltrædes af ham. Det var Johannes den 23. som til manges forbløffelse
pludselig i 1959 meddelte at "Helligånden og vi har besluttet" at sammenkalde et koncil.
Derfor måtte alle 2500 biskopper fra hele verden drage til Rom og blive der, til paven
sendte dem hjem igen. Koncilet blev afholdt i Peterskirken som blev ombygget indvendigt
til formålet. Hvis Paven dør under koncilet, opløses det.
I 1870 var det første vaticankoncil, og der vedtog man et dogme, som er en læresætning
der skal tros, at Pavens læreafgørelser er ufejlbarlige når han taler fra sin stol "ex catedra". Han
har kun en gang siden 1870 talt fra denne bestemte stol, nemlig i 1950 med et nyt Mariadogme.
Pavens rundskrivelser encyklikaer anses ikke for at være ufejlbarlige. Fx om fødselskontrol. Men
når han er ufejlbarlig på ét område, tager han nok ikke så meget fejl på andre.
Når han dør, skal der vælges en ny af kardinalerne. Disse vælger ham i et lukket valgmøde, hvor
der kræves 2/3 majoritet ved afstemningen , som foregår 2 gange om dagen. Stemmesedlerne
brændes efter afstemningen, og røgen der stiger op, markerer ved hvid røg at man har valgt en ny
pave. Kardinalerne udnævnes suverænt af paven, og derved bestemmer han in-direkte hvilken slags
pave der skal vælges næste gang. Der er i dag ca 145 kardinaler. Nogle kardinaler bor i vaticanet
og er nærmeste medarbejdere til paven. De udgør kurien (= regeringen). Der er efter Det andet
vaticankoncil kommet noget mere selvstyre ud til katolske områder.
Munke og Nonner:
Det er mennesker som har valgt at leve hele livet i fattigdom, cølibat og lydighed. Oprinde
ligt var det eneboere, men nu bor de fleste i klostre, en fællesbolig. Klostret er styret af en
abbed som munkene skal adlyde.Der er mange slags munke og nonner fx dominikanere og
franciskanere. Det centrale i munkelivet er fællesskabslivet. Munkene og nonnernes liv går
med bøn og arbejde. De er iført en ordensdragt, og man kan se hvilken orden de hører til.
I Italien i 1200-tallet opstod en bevægelse af tiggermunke, franciskanerne, stiftet af Frans
af Assisi. Han blev i 1980 udnævnt til økologiens helgen. Franciskanerne kaldes også
gråbrødrene fordi de går i en grå ordensdragt , efter Frans eget forbillede af ufarvet uld
som bønderne brugte det i Umbrien. De har en hvid livsnor med de tre knuder symboli
serende kyskhed, lydighed og fattigdom.
Samtidig opstod en anden munkeorden Dominikanere, stiftet af Dominicus. På billeder kan
man kende Dominicus ved en stjerne over helgenglorien. Da han blev døbt, skal han have
åbenbaret sig med en stjerne i panden for den kvinde der bar ham. Det er stjernen der
oplyser hele verden. Dominikanerne kaldes prædikenbrødre eller sortebrødre. De blev
dannet for at prædike mod kættere i Sydfrankrig.

Den Katolske kirke. Side 3
(Vilhelm Kemp 2001)
Deres dragt er en lang hvid klædning med skulderslag. Den sorte kappe som gav dem
navnet sortebrødrene, var kun til udendørs brug. De bærer strømper og sko, ikke bare tæer.
Kirkelærens normer:
Der er to dele: Skriften og traditionen.
Skriften er biblen efter Det andet vaticankoncil tolket efter sin grundtekst. Traditionen er
de oldkirkelige trosbekendelser, alle økumeniske koncilers læreafgørelser og alle pavelige
læreudtalelser i tidens løb. Pavens læreembede er den instans der alene giver en autentisk
fortolkning af både skrift og tradition.
I den katolske kirke kan man altid få afgjort hvad den rigtige lære er. I sidste instans kan
man rådspørge paven i Rom , og hans afgørelser er indiskutable.
Mennesket og frelsen:
Mennesket har en udødelig sjæl og en fri vilje. Ved syndefaldet kom arvesynden ind og
mennesket er nu fordærvet . Menneskets frelse er Kristi værk. Ingen kan retfærdiggøres
uden Kristi nåde. men der kræves aktivitet fra menneskets sige. Man må sige ja til denne
nåde og samvirke med den. Der kræves anger og tro fra menneskets side. Tro uden gerninger er
død. Der kræves tro formet af kærlighed. Den retfærdiggjorte vokser i retfærdighed ved at troen og
hans gode gerninger virker sammen. Mennesket har andel i tilegnelsen af frelsen og ansvar for sin
egen skæbne. Det drejer sig altså om både tro og gerninger.
(Den Lutherske lære taler om troen alene).
Sakramenter:
Et sakramente er en synlig form for den usynlige nåde. I den katolske kirke er der 7
sakramenter: Dåb, konfrimation, bod, nadver, De syges salvelse, præstevielse og ægteskab.
(luthersk har kun dåb og nadver). Som hovedregel gælder at sakramenterne er nødvendige
for frelsen. Dog udelukker præstevielsen og ægteskabet hinanden. Alle sakramenter kræver
en ordineret person, dog kan dåb foretages af en lægmand, og i ægteskabet fuldbyrder ægte-folkene
selv sakramentet. Ægteskabet kan ikke opløses, men det kan jo være at ægtefællerne aldrig har
fuldbyrdet sakramentet, og der derfor intet ægteskab er. Hvis visse betingelser er opfyldt, virker
sakramentet i kraft af udført handling: Er opera operato. Dvs uden hensyn til uddelerens personlige
egenskaber. Den modtagende må dog ikke sætte bom for virkningen.
Kirken forvalter sakramenterne, og udenfor kirken er der ingen frelse.
Nadveren:
Nadveren er selve hjertet i kirken og den troendes liv. Det er væsentligt her at Brød og vin
bliver til Kristi legeme og blod ved forvandlingen. Der er ikke andet tilbage af brødet end
udseende og egenskaber, mens substansen er Kristi legeme. Derfor behandles nadverele-

Den Katolske kirke. Side 4
(Vilhelm Kemp 2001)
menterne som Kristus selv. Når indstiftelsesordene lyder ,efter der er ringet med en lille
klokke, og de siges af en rettelig ordineret præst, forvandles brød og vin. Forvandlingen
består også efter at nadverhandlingen er forbi. Denne indviede hostie (brød) som er tilbage,
opbevares på alteret i en monstrans. I katolske kirker ser man en rød lampe over alteret som
tegn på at Kristus er legemligt til stede i kirken. Katolikken som kommer ind i kirken, hilser på
Kristus med en knæbøjning vendt mod alteret. Hver gang han passerer midtergangen , gør han det
samme. Sakramentet kan bæres i prossesion i en monstrans hvor man kan se hostien.
I messen (af afslutningsordet "missa" sende bort) ofres Kristus "på ublodig vis" som et
sonoffer der tjener til at formilde Gud, så han tilgiver synden. Messeofret kan også
frembæres for de døde i skærsilden.
Hver præst skal læse sin messe hver dag. Er der mange præster, kan man lave mange altre.
I dag har man lov at slå sig sammen ,så mange præster læser messen i fællesskab. Det er
privatmesser hvor menigheden ikke er tilstede, kun en messetjener. Den læses hviskende, så
man knapt kan høre det.
Tidligere fik menigheden kun del i nadveren en gang om året. I dag går de måske til
nadver hver søndag. Messen kan nu efter Det andet vaticankoncil læses på modersmålet,
og mange steder er der lavet et nyt alterbord, så præsten står med front mod menigheden og
udtaler nadverordene højt og tydeligt. Tidligere hørte menigheden klokken, og man kunne
så høre præsten sige hokuspokus (hoc est corpus).
Præsten modtager både brød og vin. Menigheden får brødet, men mange steder i dag efter
Det andet vaticankoncil får menigheden begge dele.
Kun medlemmer af den katolske kirke har ret til at deltage i nadveren.
Man skal have Skriftet sine dødssynder inden nadveren. Dødssynder er utugt og tyveri,
men også had og misundelse. Skriftemålet kan foregå i Skriftestolene som man finder i
siderne af kirkerne. Der er to rum med et gitter imellem præst og angrende. I kirkerne vil
man se præster sidde og vente på folk der vil skrifte. Sommetider angives hvilket sprog
præsten behersker. Enhver troende skal gå til skrifte en gang om året. Den angrende må
bekende sine synder med sin mund til præsten. Efter bekendelsen pålægger præsten den
skriftende bodsgerninger. I dag er det fx andagtsøvelser.
Aflad er eftergivelse af bodsstraf. Tidligere hvor man blev pålagt strenge bodsstraffe, fx
lange pilgrimsfærder, streng faste i årevis, kunne man få eftergivet disse straffe fx med
pengebøder til et fromt formål. I senmiddelalderen kunne man få aflad for straffe i
skærsilden. Det er fordi at kirken råder over en skat af helgenernes overskydende gode
gerninger. På Luthers tid blev Peterskirken bygget for afladspenge. Nogle handlinger
gav "plenaraflad" = fuldstændig aflad. Man kan dog kun få plenaraflad en gang om dagen.
Så sent som i 1967 fastholdt Paven afladssystemet. selvom det var kritiseret på Det andet
vaticankoncil .
Skærsilden:
Når man dør, afgøres det om man skal blive salig eller fordømt. De fordømte går til
helvede med det samme, mens helgener går til himlen med det samme. De fleste må i
skærsilden først for at renses (skærs - ilden). De skal senere i himlen. I skærsilden kan man
ikke gøre noget selv , men man kan hjælpes af de troende ved forbøn, messeofre og aflad.

Den Katolske kirke. Side 5
(Vilhelm Kemp 2001)
Mennesker i skærsilden har deres egen helligdag: Alle sjæles dag, den 2. november.
Helgener:
Specielt for den katolske kirke er helgener. I synet på dem kan der være stor forskel på den
officielle katolske tro og folketroen.
I begyndelsen var det martyrer, men senere er det blevet en meget stor og broget forsamling. Der
kanoniseres stadig helgener, ca 5 om året. Fx blev den danske Niels Stensen
saligkåret i 1988. Der er internationale helgener og lokale helgener. I det 16. årh. talte man mere en
10.000 helgener, men man har fjernet mange fra den officielle kalender.
Alene Kristus skal tilbedes, mens helgener kun må påkaldes. Man kan bede om deres forbøn, for
helgener sidder i himlen og regerer sammen med Kristus, og de kan frembære forbønner for
mennesker. Folketroen har direkte bønner til helgener og ofrer til dem fx med lys.
Maria:
Maria, Jesu moder, har den største betydning for den katolske kirke, og den er blevet større
med tiden. Der er ikke meget om Maria i Det nye testamente NT (Skriften), men traditionen har
udviklet sig kraftigt omkring Maria, og for folkefromheden spiller hun en central
rolle. Nogle udtryk viser noget om hendes placering: Gudsføderske, Himmeldronning.
Hun er "altid jomfru", både før, under og efter Jesu fødsel. Oplysninger i NT om Jesu
brødre og søstre tolkes som fætre og kusiner.
Der er en del Mariadogmer: I 1854 kom dogmet om Marias ubesmittede undfangelse. Det
betyder at hun ganske vist er født af en jordisk mor og far, men undfanget på en speciel
måde så arvesynden ikke forplantede sig til hende. Hendes liv var uden synd og altså
uplettet af arvesyndens smuds. I 1950 kom dogmet (som altså skal tros) om Marias
legemlige optagelse i himlen. Hun er nu "midler til midleren" (fra pavelig rundskrivelse
1896). Dvs at hun er mellemled mellem mennesket og Jesus. Hun troner i himlen som
dronning over alle engle. Med sin søn hersker hun over hele verden. Derfor kaldes hun
himmeldronning (ses på billeder med krone på).
Medvirkende til traditionens udvikling er de særlige Mariavalfartssteder hvor der er sket
åbenbaringer af Maria for enkelte mennesker, og hvor der er sket mirakler som sygdoms
helbredelser. Mange kirker er indviet til hende: Paris: Notre Dame. København: Vor frue
kirke. Rom : Maria Maggiore. Maria er kirkens moder, kirkens første medlem og kirkens
forbillede.
I Katolske kirker vil man derfor næsten altid finde mange Mariabilleder. Ofte er de større
end Kristusbillederne. Der er lavet mange fremstillinger af Maria og Jesusbarnet. Fx har
Michelangelo lavet skulpturer både i Rom og Firenze af Maria og Jesus.
Der er Mariabønner som man beder fx med rosenkransen, der hjælper den bedende til at
holde styr på bønnerne.
Paver i den katolske kirke de sidste 150 år:
Pius IX 1846-1878
Leo XIII 1878-1903
Pius X 1903-1914

Den Katolske kirke. Side 6
(Vilhelm Kemp 2001)
Benedict XV 1914-1922
Pius XI 1922-1939
Pius XII 1939-1958
Johannes XXIII 1958-1963
Indkalder til det 2. Vaticankoncil.
Paul VI 1963-1978
Johannes Paul I 1978-1978
Johannes Paul II 1978 -
Det er den nuværende pave. Født i Polen i 1920. Hans oprindelige navn er Karol
Wojtyla. Han blev ærkebiskop i Krakow 1964. Kardinal 1967. Han er første ikkeitaliener
på pavestolen siden 1522. Han har i modsætning til forgængere rejst meget
over hele verden.
Vilhelm Kemp