MEDLEMSNYT - Det Faglige Hus

D E T F A G L I G E H U S
MEDLEMSNYT
NR. 3 SEPTEMBER 2006
Side 8 Side 3
Når det offentlige
omstrukturerer
A-kasse Online
klar til brug
Side 13
Tag på udflugt med
afdelingen i København
Side 2
Velfærd
Det mener vi om
velfærdsreformen

Reform får konsekvenser
for ledighed og efterløn
Når Folketinget åbner i oktober
fremlægger regeringen en stri-
be forslag til en velfærds reform.
Allerede nu er der flertal bag
mange af forslagene og ikke
mindst dem, der vedrører arbejds-
markedet.
Regeringen lægger med sit udspil til en
velfærdsreform op til en tættere opfølgning
af, hvorvidt ledige er til rådighed for
arbejdsmarkedet. Samtidig ventes reformen
at munde ud i en højere efterlønsalder.
Velfærdsreformen har været undervejs
i flere år, og regeringens forslag tager
afsæt i de anbefalinger, der er kommet
fra den såkaldte Velfærdskommission.
Regeringens konkrete forslag ventes fremsat
i forbindelse med Folketingets åbning
i oktober og vil indgå i finanslovsforhandlingerne
for næste år. Allerede nu tegner
der sig dog et politisk flertal for en stribe
af de ventede forslag, ikke mindst på det
arbejdsmarkedspolitiske område.
A-kasserne, heriblandt Danske
Lønmodtageres A-kasse, skal spille
en større rolle i bestræbelserne på at
få flere i arbejde. Hidtil har det været
Arbejdsformidlingens opgave at stå for
CV-aftaler for nyledige, men denne opgave
skal fremover varetages af a-kasserne.
Udeblivelse fra CV-samtaler i a-kassen vil
fremover svare til udeblivelse fra en jobsamtale
og føre til tilbageholdelse i udbetalingen
af dagpenge.
Øget kontrol i a-kasser
Samtidig lægges der op til, at a-kasserne får
adgang til Arbejdsformidlingens job-ordrer,
så man herigennem kan anvise ledige medlemmer.
Der skal samtidig være ekstra fokus
på ledige, der har uddannelser eller kvalifikationer,
der retter sig mod de fag, hvor der
er mangel på arbejdskraft.
Endelig skal der hver 3. måned ske en
vurdering af både fuldtidsledige og medlemmer
på supplerende dagpenge for
at sikre, at de reelt står til rådighed for
job, ligesom der i højere grad end nu skal
følges op på mislykkede formidlinger af
ledige.
Denne del af velfærdsforliget rummer
desuden en stribe forslag, som dog mest
er møntet på personer på kontanthjælp
2 · september 2006
eller aktiveringsydelser, altså borgere der
ikke er medlemmer af en a-kasse. Dertil
kommer forslag om styrkelse af ungdomsuddannelser,
voksen- og efteruddannelse
samt øget beskæftigelse af personer med
en anden etnisk baggrund end dansk.
Efterlønsalder hæves
Det emne, som under forårets præsentation
af velfærdsforliget fyldte mest i
medierne, er ændringerne i efterlønsordningen.
Politikerne vil have lønmodtagere
til at blive længere på arbejdsmarkedet.
Som hidtil har personer, der betaler til
efterlønsordningen også i fremtiden ret
til 5 års efterløn. Men som følge af, at
folkepensionsalderen skal hæves fra 65 til
67 år, udskydes den alder, hvor man kan
gå på efterløn, tilsvarende med 2 år. Det
vil sige, at man skal være 62 år for at få
efterløn.
Efterlønsalderen hæves gradvist fra 2019
med seks måneder pr. år, så den ny efterlønsalder
på 62 først slår helt igennem i
2022. Det betyder i praksis, at personer,
der er fyldt 48 år ved årsskiftet ikke bliver
berørt af ændringerne, men at de ligesom
i dag kan gå på efterløn som 60-årige.
30 års medlemskab
Efter de nuværende regler skal man betale
efterlønsbidrag i 25 år for at sikre sig
ret til efterløn. Denne periode skal ifølge
velfærdsudspillet øges til 30 år. Det bety-
Du kan se en komplet oversigt
over forslagene i velfærdsforliget
på www.fm.dk. Filerne findes
under menupunktet Publikationer.
der, at man skal tilmelde sig ordningen,
inden man fylder 28 år for at være sikker
på retten til fuld efterløn. Der vil dog blive
indført en overgangsregel for de personer
over 29 år, som endnu ikke er tilmeldt
efterløn og som ikke kan nå at været tilmeldt
ordningen i de 30 år, der kræves.
Ligeledes laves der fortrydelsesregler for
personer med mange års uafbrudt medlemskab
af en a-kasse. De kan nå at tilmelde
sig efterlønsordningen senest 15 år
før efterlønsalderen, men vil tilsvarende
få nedsat deres efterløn.
Blandt hovedpunkterne i velfærdsforliget
skal også nævnes de påtænkte ændringer
af reglerne for indtægter ved siden af
efterlønnen. Ligesom nu vil en efterlønsmodtager
kunne tjene op til 30.000 kr.
årligt, men der ændres på metoden for
modregning i efterlønnen.
Efter de nuværende regler sker der nemlig
en modregning time for time, mens
der fremover skal anvendes en omregningssats
på 173,24 kr. Det skal gøre det
mere attraktivt for efterlønsmodtagere
med lave indkomster at have lønarbejde
som supplement til efterlønnen.
/MediaSet
Velfærd
Personer, der er fyldt 48 år ved årsskiftet,
bliver ikke bliver berørt af
ændringerne på efterlønsområdet.
De kan ligesom i dag gå på efterløn
som 60-årige.
Gør det nemt med
Betalingsservice
Du slipper for meget besvær, hvis du
betaler dit kontingent til fagforening
og a-kasse via Betalingsservice.
Det er nemt at tilmelde sig på vores
hjemmeside. Du skal blot klikke på
tilmeldings-linket på forsiden. Hvis
du foretrækker at tilmelde dig via din
bank eller på homebanking, har du
også mulighed for det.

Formand er tilfreds
med velfærdsforlig
En tidligere kontakt mellem a-kasse
og ledige øger mulighederne for at
få dem hurtigt i beskæftigelse igen.
Tilsvarende burde a-kasserne også
involveres i aktivering af de ledige,
der i dag hører under de kommunale
arbejdsmarkedsafdelinger, mener
formand for Danske Lønmodtageres
A-kasse Johnny Nim.
Vi er klar til nye opgaver
Formanden for Danske Lønmodtageres
A-kasse, Johnny Nim, er godt tilfreds
med indholdet af det velfærdsforlig,
som et klart Folketings-flertal står bag:
Godt nok får a-kassen pålagt en stribe
nye opgaver, men reformen øger samtidig
mulighederne for at få ledige
medlemmer i beskæftigelse.
- Nogle har kaldt reformen en streg i
regningen for landets a-kasser, men i så
fald er det efter min mening en positiv
streg. Vi er i hvert fald klar til at påtage
os de nye opgaver. Når vi fremover skal
gennemføre CV-samtaler med ledige,
kommer vi meget tidligere i direkte
kontakt med dem og får dermed bedre
muligheder for at anvise dem job hos
arbejdsgiverne, siger Johnny Nim. Han
finder det beskæmmende, at det er
nødvendigt at hente arbejdskraft i
Østeuropa, når der stadig er så mange
ledige herhjemme. En endnu mere
effektiv jobformidling er efter Johnny
Nim mening nøglen til at få ledighedstallene
endnu længere ned.
I løbet af efteråret får de ledige
medlemmer mulighed for at indsende
deres dagpengekort elektronisk
via A-kasse Online.
I øjeblikket tester en mindre gruppe
ledige medlemmer det nye system.
Det er vigtigt for os at få systemet
testet grundigt igennem og kureret
for ”børnesygdomme”, inden vi breder
ordningen ud til at omfatte samtlige akassens
ledige medlemmer, siger admi- admi-
Mere aktive arbejdsgivere
- Men arbejdsgiverne skal til gengæld
også påtage sig et ansvar og i samarbejde
med a-kasserne gennemføre den
nødvendige oplæring og omskoling.
Ligeledes bør håndværksfagene tage
flere lærlinge. Det er ikke rimeligt, at
man i en tid med mangel på håndværkere
fortsat henviser så mange unge til
skolepraktik. De skal have en læreplads
i en rigtig virksomhed, siger Johnny
Nim.
Kontanthjælpere
– Brug for øget indsats
Mens han er optimistisk omkring et
tættere samarbejde mellem erhvervsliv
og a-kasser, er han bekymret over det
store antal ledige, som er på kontanthjælp:
- Min fornemmelse har hele
tiden været, at de kommunale arbejdsmarkedsafdelinger
ikke er ligeså ihærdige
som a-kasserne med at kontrollere,
hvorvidt ledige rent faktisk er til
rådighed for arbejdsmarkedet. Her i
sommer sad jeg sammen med to kvinder
på 25 og 27 år i et fly og hørte
med forskrækkelse til deres historie.
- Begge virkede ganske fornuftige,
men de fortalte med tilfredshed, at de
havde været på kontanthjælp i et år
og regnede med at fortsætte i endnu
et halvt år, før de blev sendt i aktivering.
De var blevet indkaldt til samtaler,
men så skiftede de bare sagsbehandler,
og så var hele systemet nulstillet. Den
slags historier bekræfter mig i, at der
skal andre boller på suppen.
Lad a-kasserne
gå ind i aktiveringen
Oplevelsen får nu Johnny Nim til at
fremsætte et konkret forslag om, at akasserne
i højere grad også skal involveres
i aktivering af kontanthjælpsmodtagere.
Det på trods af, at denne
gruppe ikke er forsikret i a-kassen. - Giv
os et administrationsbeløb, så sørger vi
ikke bare for ens regler for forsikrede
og ikke-forsikrede ledige, men også for
at ikke-forsikrede øger deres muligheder
for at få et arbejde. Sidst, men ikke
mindst, vil dette her betyde, at arbejdsgiverne
kun skal henvende sig ét sted,
når de har brug for arbejdskraft, siger
Johnny Nim.
Efterløn
A-kassens formand Johnny Nim roser
parterne bag velfærdsforliget for at
have fremlagt et realistisk og afbalanceret
forslag, når der nu skulle strammes
op på reglerne for at gå på efterløn:
– Det er i orden, at man udskyder efterlønsalderen
to år, set i relation til, at
folk bliver ældre og ældre. Hovedsagen
er, at efterlønsordningen bevares, for
der er en stor del af lønmodtagerne,
som er så nedslidte omkring 60 års
alderen, at de har behov for at gå på
efterløn.
A-kasse Online klar til start
nistrationschef i Det Faglige Hus, Brian
Hansen. Vi glæder os i øvrigt meget
til, at udvide a-kassens service overfor
medlemmerne med A-kasse Online,
som vi i fremtiden vil udbygge med
flere blanketter, som kan indsendes
elektronisk.
Der vil selvfølgelig stadig være adgang
til at sende dagpengekort med posten,
men vi håber, at rigtig mange vil benytte
A-kasse Online. Det er ikke kun en
forenkling for det enkelte medlem
Velfærd
men også for a-kassens sagsbehandlere,
fordi oplysningerne på dagpengekortet
bliver registreret automatisk.
På www.detfagligehus.dk orienteres
der løbende om, hvordan processen
skrider frem.
september 2006 · 3

A-kassen informerer:
Dagpengekort og udbetaling
Dagpengekort må tidligst underskrives og indsendes den sidste dag i dagpengeperioden. Såfremt kortet indsendes den sidste
dag i perioden i korrekt udfyldt stand, vil udbetalingen som hovedregel være til disposition fredagen efter. Se udbetalingskalender
for 2006 på www.detfagligehus.dk
Er du blevet ledig?
Kontakt straks din a-kasse. Vi sender dig ledighedspapirer, som du skal udfylde og sende tilbage. A-kassen vil hurtigst muligt
og gerne inden 4 uger behandle din ledighedserklæring. I nogle tilfælde er det nødvendigt at indhente supplerende oplysninger
f.eks. fra andre instanser, før a-kassen kan færdigbehandle din ledighedserklæring.
Er du blevet ledig, så tag også straks kontakt til Arbejdsformidlingen for at blive tilmeldt som ledig. Det er et krav for at
modtage dagpenge.
Har du brug for en personlig samtale med a-kassen …
Så er det en god idé telefonisk at aftale tid for en samtale. Åbningstiderne for personlig henvendelse i lokalafdelingerne i
Esbjerg, Århus, Aalborg, København og Odense fremgår af Medlemsnyt og www.detfagligehus.dk
Vi tilbyder at besøge din virksomhed.
Snakker du og dine kolleger om fagforening og a-kasse - snakker I om, hvor det er bedst og billigst at være medlem, og om
hvordan reglerne og rettighederne er i de forskellige organisationer.
Måske har I forskellige opfattelser og måske er dine kolleger nysgerrige eller interesserede i at vide mere om forholdene
i Det Faglige Hus.
Vi kommer meget gerne på besøg hos jer i virksomheden eller på et andet mødested, hvor vi så kan fortælle jer
omkring Det Faglige Hus. Mange gange har man brug for meget information og brug for at sætte ansigt på, inden
man kan træffe den vigtige beslutning, som det jo er at skifte fagforening og a-kasse.
Ønsker I besøg, skal I blot kontakte Jette Bennedsen
i Det Faglige Hus på tlf. 7912 8125. Aftalerne kan
placeres efter jeres ønsker - i en pause, til fyraften
eller på et andet tidspunkt.
Ordning skal bedre kvinders
Økonomisk lettelse for
arbejdsgivere
Folketinget har vedtaget en ordning
med det formål at udligne arbejdsgivernes
udgifter til medarbejdere, der
er på barselsorlov. Med ordningen
håber man at undgå, at kvinder i den
4 · september 2006
ligestilling
fødedygtige alder forbigås på arbejdspladserne
alene på grund af arbejdsgivernes
omkostninger i forbindelse
med barsel.
Der er godt 400.000 kvinder på
arbejdsmarkedet i alderen 20-35 år,
som er den typiske fødedygtige alder,
og en stor del af dem var allerede
omfattet af de barselsudligningsordninger,
som arbejdsmarkedets parter
havde forhandlet ind i overenskomsterne.
Alle arbejdsgivere forpligtet
Med lovforslaget er samtlige landets
arbejdsgivere nu forpligtet til at
betale til en barselsudligningsordning.
Til gengæld kan de i 26 uger få
refunderet forskellen mellem barselsdagpenge,
og den løn de udbetaler
til ansatte, der er på barsel, dog højst
142 kr. pr. time.

Bliv tryg
med en billig forsikring i Det Faglige Hus
Tillægsforsikring
...bliv bedre sikret ved arbejdsløshed
Få økonomisk tryghed, selvom du måtte miste dit
arbejde ved at tegne en tillægsforsikring. For kun 225,-
kr. om måneden kan du f.eks. supplere dine dagpenge
op med en månedlig udbetaling på 6.000,- kr.
Gruppelivsforsikring
....dine nærmest får 100.000 kr., hvis du dør
Det koster kun 25 kr. om måneden, at sikre dine nærmeste
med en udbetaling på 100.000 kr. i tilfælde af
din død.
Sundhedsforsikring
...få gratis hjælp på privathospital eller hos special-
læge
Bliv behandlet på netop det hospital, du måtte ønske.
Forsikringen dækker også behandling hos fysioterapeuter,
kiropraktorer m.m. Få dækket behandlingsudgifter
på op til 792.000 kr. om året for kun 112,50 kr.
om måneden.
Bestem selv
hvordan du vil have Medlemsnyt
Du får automatisk Medlemsnyt tilsendt
med posten. Hvis du hellere vil have tilsendt
Medlemsnyt via din e-mail, har du
mulighed for at få det. Du skal blot til-
melde dig ordningen på vores hjemmeside.
Her har du også mulighed for helt at
fravælge Medlemsnyt, hvis du ønsker det.
Kritisk Sygdomsforsikring
...få op til 324.000 kr., hvis du får en kritisk sygdom.
En række livstruende sygdomme kan berettige til
udbetaling, hvis man har tegnet en kritisk sygdomsforsikring.
For 636 kr. om året får du ret et engangsbeløb
på 162.000. Der er også mulighed for at tegne
forsikringen med en højere dækning.
Mere information og
tilmelding
Få mange flere oplysninger omkring dine forsikringsmuligheder
ved at gå ind på www.detfagligehus.dk,
eller ring til os på 7545 3577.
Arbejdsmarkedspension
...lad din arbejdsgiver spare op til din alderdom
Sammen med Topdanmark har vi sammensat en ordning
med gode dækninger og lave administrationsomkostninger.
Kontakt Faglig Hotline på 7912 8110
for at høre nærmere om de forskellige muligheder, vi
kan tilbyde.
september 2006 · 5

protest
Som regel hersker der gensidig
respekt mellem arbejdsgiver og
medarbejder. Men det sker, at
førstnævnte ind imellem ser sig
sur på medarbejderen og tildeler
vedkommende en advarsel.
- Dét som er identisk med det
gule kort i sportens verden.
Det skal en
advarsel indeholde
- En advarsel er en tilkendegivelse fra
arbejdsgiveren om, at forhold omkring
medarbejderen ikke er tilfredsstillende,
og at fortsat misligholdelse af ansættelsesforholdet
vil føre til opsigelse eller
bortvisning, siger advokatfuldmægtig
i Det Faglige Hus, Peter Frandsen, der
forklarer det sådan:
- Din arbejdsgiver er utilfreds med dig
og har tænkt sig at afskedige dig, hvis
du ikke ændrer dig.
Peter Frandsen understreger dog, at en
advarsel skal rette sig mod et specifikt
forhold. Det er for eksempel ikke nok
blot at sige, at en medarbejder skal
oppe sig. Der skal peges konkret på,
hvad utilfredsheden bunder i. Fx at en
medarbejder ofte er kommet for sent
om morgenen, eller vedkommende
begår for mange fejl i det arbejde, den
pågældende er sat til. Det er vigtigt, at
det fremgår af advarslen, hvad konsekvensen
er ved fortsat misligholdelse.
6 · september 2006
ved urimelige advarsler
Både medarbejder og
arbejdsgiver forpligtes
- En advarsel behøver nødvendigvis ikke
at være skriftlig. Den kan også gives
mundtlig. Som oftest bruger arbejdsgiveren
dog skriftlige advarsler af bevismæssige
hensyn, siger Peter Frandsen.
En advarsel forpligter imidlertid ikke kun
den ansatte. Arbejdsgiveren har nemlig
pligt til at følge op på advarslen, ellers
mister advarslen sin virkning, og arbejdsgiveren
må begynde forfra.
En advarsel forældes og mister sin virkning
efter en tid, afhængig af den forseelse,
der er tale om. Ved mindre forseelser
som fx at møde for sent, mister
advarslen typisk sin virkning indenfor 6
måneder. Ved mere alvorlige forseelser
bevarer advarslen typisk sin virkning i
længere tid. Når en advarsel er forældet,
skal arbejdsgiveren atter give en advarsel,
hvis der på ny er noget at udsætte på
medarbejderen, siger Peter Frandsen.
Medarbejderen
kan protestere
- Man skal protestere, hvis man ikke
er enig i indholdet af en advarsel. Det
er helt i orden at skrive under på den,
men man skal sikre sig, at man kun
kvitterer for modtagelsen af den og
ikke bekræfter et indhold, man ikke
er enig i.
Når man protesterer, skal man samtidig
tage en kopi til sig selv, og sikre
at protesten er sendt enten anbefalet
eller med afleveringsattest. Så kan en
arbejdsgiver nemlig aldrig påberåbe
sig ikke at have modtaget protesten.
Ifølge Peter Frandsen er der mange
sager vedrørende advarsler, netop fordi
lønmodtageren protesterer:
- Folk finder det krænkende, at der stilles
spørgsmålstegn ved, om de passer
deres arbejde godt nok. Og ser vi bort
fra de tilfælde, hvor folk får en advarsel
for gentagne gange at komme for
sent, oplever vi ofte, at den ansatte og
arbejdsgiveren har hver sin opfattelse
af, hvad striden egentlig bunder i.
Kontakt straks Faglig
Hotline på 7912 8110 og
få råd, hvis din arbejdsgiver
giver dig en mundtlig
eller skriftlig advarsel.
Tag med på Politihistorisk museum
Vi inviterer alle medlemmer af Det Faglige Hus til en fantastisk rundvisning på
Politihistorisk Museum, Fælledvej 20, 2200 København N torsdag d. 26. oktober
2006, kl. 16.30. Mødetid kl. 16.15. Forventet varighed er 2 timer.
Poul Fjeldgård, som er kendt fra TV-programmet Station 2, vil levende gennemgå
politiets historie fra 1924 til midt i det tyvende århundrede, og bl.a. fortælle om
nogle af de mest kendte røverier og mordsager i Danmarks nyere historie.
Prisen for dette arrangement er kr. 50 pr. person, og bindende tilmelding skal ske
på 3834 3575. Der betales ved rundvisningens start.
Tilmelding senest d. 12. oktober 2006 på tlf. 7545 3577 eller e-mail til
sahe@detfagligehus.dk. Der er plads til max. 30 personer.
Vel mødt / Det Faglige Hus, områdekontor ØST
En advarsel er et tegn på, at din arbejds giver
ikke er helt tilfreds med dig, og har tænkt
sig at afskedige dig, hvis du ikke ændrer dig
på konkrete punkter, udtaler advokatfuldmægtig
Peter Frandsen fra juridisk afdeling
i Det Faglige Hus.

Værd at vide om din
heltidsulykkesforsikring
Alle medlemmer i FK/TS og
Fagforeningen Danmark er omfattet
af en heltidsulykkesforsikring, som
gælder døgnet rundt – uanset om
de er på arbejde, dyrker sport eller
kommer galt af sted på anden vis.
Forsikringen yder 250.000 kr. i erstatning
ved dødsfald og op til én million
kr. ved 100 % invaliditet. Forsikringen
dækker invaliditetsskader, der giver et
Hvis et medlem bliver erklæret
15% invalid:
Grundsum . . . . . . . . . . . . . . 500.000 kr.
Til udbetaling
15% heraf . . . . . . . . . . . . . . 75.000 kr.
Hvis et medlem bliver erklæret
30% invalid:
Grundsum . . . . . . . . . . . . . . 500.000 kr.
Til udbetaling
30% heraf . . . . . . . . . . . . . . 150.000 kr.
Tillægserstatning
+ 30% af 150.000 kr. . . . . . 45.000 kr.
I alt til udbetaling . . . . . . . . 195.000 kr.
mén på mindst 10%, og udmærker sig
i øvrigt ved at dække ved pludselige
hændelser, der ikke er forårsaget af
noget udefrakommende i modsætning
til andre forsikringer, hvor dette som
oftest kræves.
Medlemmerne skal være opmærksomme
på, at der i invaliditetsdækningen
er indregnet en progressiv
Hvis et medlem bliver erklæret
100% invalid:
Grundsum . . . . . . . . . . . . . . 500.000 kr.
Til udbetaling
100% heraf . . . . . . . . . . . . . 500.000 kr.
Tillægserstatning
+ 100% af 500.000 kr.. . . . . 500.000 kr.
I alt til udbetaling . . . . . . 1.000.000 kr.
Såfremt du ønsker mere detaljerede
oplysninger om heltidsulykkesforsikringen,
kan du finde
forsikringsbetingelserne på vores
hjemmeside eller få dem tilsendt
ved at kontakte os på 7545 3577.
Ferietilbud
stigning. Det betyder, at der ved indtil
30% beregnes ménerstatningen af
grundsummen på 500.000 kr. Udgør
ménet mellem 30 - 100% beregnes
der herudover en tillægserstatning
med samme procentdel af yderligere
500.000 kr. Dette kan vi forklare nærmere
med nedenstående eksempler.
Vær opmærksom på, at tillægserstatningen
nedsættes med 1/10 pr.
år fra det fyldte 57. år, således at den
helt bortfalder ved det fyldte 66. år.
Grundsummen nedsættes først fra det
fyldte 67. år, og falder helt bort, når
man er fyldt 74 år.
Udover erstatning ved dødsfald og
invaliditet betaler forsikringsselskabet
også i et vist omfang for udgifter til
tandbehandling og briller.
Medlemmerne af FK/TS og
Fagforeningen Danmark er også
omfattet af en dødsfaldsydelse på
10.000 kr., som udbetales til de efterladte
ved medlemmernes død uanset
dødsårsagen.
til alle faglige medlemmer
Du har mulighed for at gøre brug af et af nedenstående ferietilbud til en fordelagtig pris her i lavsæsonen.
Sommerhus på Ærø Ferielejlighed på Ærø Jegum Ferieby i Vestjylland
Få nærmere oplysninger om ferietilbudene på www.detfaligehus.dk eller ved at kontakte os på tlf. 7545 3577.
september 2006 · 7

TEMA
Når forvaltningerne
smelter sammen
Ansatte i kommuner og amter
gik i mange måneder i uvished
om, hvor de skulle arbejde når
kommunerne lægges sammen,
og amterne bliver nedlagt. For
ikke alle kan vinde, når politikerne
skal have puslespillet til
at gå op og få økonomien til at
hænge sammen.
Hvad skal der ske med mig
efter 1. januar?
Det spørgsmål har tusinder af offentligt
ansatte stillet sig selv, efter at
Folketinget vedtog en ny kommunalreform.
271 kommuner lægges fra årsskiftet
sammen til 98, mens landets 14
amter nedlægges. Amternes opgaver
splittes op og skal varetages af henholdsvis
de fem nye regioner og landets
nye, store kommuner.
I Det Faglige Hus har især sagsbehandlerne
Gitte Morsund og Irena Morthorst
været involveret i rådgivningen af de
offentlige ansatte, der er organiseret i
fagforeningerne FK/TS, Fagforeningen
Danmark og 2B - Bedst og Billigst.
I forhold til struktur- og kommunalreformen
er der spurgt primært til reglerne
om partshøring samt om retten til
at sige nej til det job, medlemmer får
tilbudt, når politikerne skal have puslespillet
til at gå op og samtidig få økonomien
til at hænge sammen. Begge
sagsbehandlere har fra sygehussammenlægninger,
etablering af nye fælles
skattecentre og rationaliseringsrunder
i den kommunale forvaltning dog også
konkrete erfaringer med de problemer,
der først opstår, når afdelinger er smeltet
sammen, og de ansatte skal have en
hverdag til at fungere.
For sent i gang
- Kommunalreformen efterlader sig et
indtryk af, at det i lang tid var noget
rod. Ledelserne er kommet meget sent i
gang med de personalemæssige aspekter,
og det har skabt stor uvished og
utryghed. Mange har ringet og spurgt,
hvad der skal ske i den kommune, hvor
de er ansat. Det har heller ikke været
lige let for os at få besked, for kom-
8 · september 2006
Når forvaltningerne
smelter sammen
munerne har hver især kørt tingene på
deres egen måde. Nogle steder har vi
skulle ringe til en personaleafdeling,
andre steder er vi blevet henvist til de
enkelte institutioner og forvaltninger,
siger Gitte Morsund.
Det offentlige er ved denne type sammenlægninger
omfattet af lov om virksomhedsoverdragelse,
så de ansatte er
garanteret samme løn- og arbejdsvilkår.
- Men det er ikke ensbetydende med,
at de er garanteret deres job. Når den
nye arbejdsgiver skal lave en oversigt,
og det viser sig, at der er folk i overskud,
har de ret til at afskedige medarbejdere,
siger Gitte Morsund.
Hvis man får tilbudt et nyt job som
betyder væsentlige ændringer i ens
ansættelsesforhold, skal arbejdsgiveren
varsle det efter helt samme frister,
som gælder for opsigelser. Væsentlige
ændringer kan være lange transporttider
til og fra det nye arbejde, mistede
ledelsesbeføjelser og ændringer i lønvilkår.
Ansatte skal høres
Reglerne er ens for både funktionærer
og timelønnede i faste stillinger, og
begge grupper har også ret til en partshøring,
hvor den enkelte medarbejder
kan give udtryk for, hvad han eller hun
har lyst til at beskæftige sig med.
- Jeg fornemmer, at man har været
meget grundig med de samtalerunder,
der er blevet gennemført med medarbejderne,
og jeg tror, at de offentlige
virksomheder gør meget for at imødekomme
den enkeltes ønsker, siger Gitte
Morsund.
I løbet af kort tid begynder den fysiske
sammenlægning af forvaltningerne.
Men hvad nu, hvis det viser sig, at man
slet ikke svinger, eller det overhovedet
ikke fungerer med nye kolleger eller en
ny chef?
- Man er ikke begyndt endnu, men jeg
håber, at de nye kommuner vil gøre en
indsats for at smelte kulturerne sammen,
så folk fungerer med hinanden.
For eksempel gennem kurser i teambuilding.
Desuden bør der være byttejob-ordninger,
så dem der ikke kan
lide at være på deres nye arbejdsplads,
hjælpes et andet sted hen. Naturligvis
under forudsætning af, at den pågældende
selv har en realistisk idé om,
hvad vedkommende kan flyttes til.
- Vi er parate til at stå medlemmer bi
og deltage i et møde med deres ledelse.
Alternativet til at flytte folk kunne
jo være, at man tilrettelægger arbejdet
anderledes i en periode, indtil medlemmet
selv finder noget andet, siger Gitte
Morsund.
Sagsbehandler Irena Morthorst fra faglig
afdeling i Det Faglige Hus har været
involveret i medlemmernes problemer
i forbindelse med omlægningerne
indenfor det offentlige.

TEMA
Når forvaltningerne
smelter sammen
Social- og sundhedsassistent
Sanne Maron var tæt på at
blive taber, da man ville lukke
den afdeling på Haderslev
Sygehus, hvor hun var ansat.
Men så gik Det Faglige Hus ind
i sagen og sikrede Sannes rettigheder.
Jobtilbud langt fra attraktivt
Sanne Maron var rigtig glad for sit
job på en medicinsk afdeling på
Haderslev Sygehus. Men glæden var
kort. Sønderjyllands Amt besluttede
nemlig at lukke afdelingen, og den
35-årige social- og sundhedsassistent
risikerede en forflyttelse til en afdeling
i Sønderborg og ville dermed få to en
halv times transport hver dag. - Det
kunne slet ikke hænge sammen. Min
mand, Werner, driver et autoværksted,
og vi har fire mindreårige børn, som jeg
også skal tage mig af, fortæller Sanne
Maron, da vi møder hende i hjemmet i
Sanne fik et
drømmejob
forstaden Starup ved Haderslev.
Sanne er uddannet i 2002, og hun
har stort set kun været ansat på den
medicinske afdeling på Sygehuset i
Haderslev.
Vi kunne mærke,
hvor det bar hen
- Man besluttede at lægge sygehusvæsnet
i Sønderjylland om. De startede
med at lukke ortopædkirurgisk
og tarmkirurgisk og omdannede skadestuen
til en skadeklinik. Oprindeligt
var det ikke planen at lukke medicinske
afsnit, men da de en dag kom og lukkede
vores søsterafdeling på medicinsk,
begyndte vi at frygte for, hvor
det bar hen. Også selv om vi altid har
haft en velfungerende afdeling og en
god økonomi, fortæller Sanne.
Beslutningen om også at nedlægge
hendes arbejdsplads blev truffet, mens
hun var på barselsorlov med sine nu
ét år gamle tvillinger. - I starten talte
de om fyringer, men da det kom til
stykket, ændrede man holdning og
lovede, at der var job til alle. Det var
i sig selv fint, indtil jeg fik besked
om, at tre sygehjælpere og to social-
og sundhedsassistenter, heriblandt jeg
selv, skulle overflyttes til afdelinger i
Sønderborg, fortæller Sanne.
Amtet lyttede
Ligesom hun, var også kollegaen på
barselsorlov, mens tingene udviklede sig,
og ingen af dem havde end antydet, at
de havde lyst til at flytte til Sønderborg
Sygehus og ca. to en halv times transport
hver dag. Fælles for dem var også, at
de på grund af barsel heller ikke havde
deltaget i de kurser, deres kolleger havde
fået tilbudt. - Jeg skrev et brev til amtet
for at protestere mod afgørelsen, men
sendte det først til Det Faglige Hus.
Sagsbehandler Gitte Morsund blev sat
på sagen, og sammen udformede vi et
høringssvar. Vi argumenterede for min
sag, og samtidig henviste hun til lov
om ligebehandling samt til lov om børnepasning.
- Amtet modtog vores brev
den 29. maj kl. 12, og to timer senere
ringede de fra sygehuset og tilbød mig
et job på fødeafdelingen her i Haderslev.
Pludselig havde jeg ikke bare et job her i
byen, men tilmed et af de job, jeg havde
ønsket mig. Hun er glad for sagens
udfald, men lidt ked af den situation, en
af kollegerne havnede i: - Det er hende,
der ligesom jeg skulle tvangsflyttes fra
Haderslev til Sønderborg. Hun fik overhovedet
ingen hjælp hos FOA, og hun
turde ikke andet end at sige ja tak til det
job, de tilbød hende.
/ MediaSet
september 2006 · 9

Hjælp dig selv når firmaet
får ondt i økonomien
12.701 lønmodtagere måtte
sidste år ty til Lønmodtagernes
Garantifond for at få tilgodehavender
på 305 millioner kroner
udbetalt. Henvendelserne kom i
kølvandet på 1.463 virksomhedslukninger.
Mange lønmodtagere fornemmer dog
for inden, hvilken vej vinden blæser,
og man kan hjælpe sig selv ved at
tage et par forholdsregler, når man
fornemmer, at økonomien skranter
hos ens arbejdsgiver:
10 · september 2006
Når lønnen udebliver:
• Kontakt straks Faglig Hotline på
tlf. 79 12 81 10. Her får du råd om,
hvad du skal foretage dig i den konkrete
situation.
• Lad være med at ”springe en løn
over”
• Udebliv ALDRIG fra dit job, fordi
lønnen udebliver.
Ved betalingsstandsning:
• Kontakt straks Faglig Hotline på
tlf. 79 12 81 10. Her får du råd om,
hvordan du skal forholde dig.
• Lad være med at ”springe en løn
over”
Jacob var for tålmodig
med sin arbejdsgiver
Jacob Thomsen sprang ud som
iværksætter, men valgte senere
at blive ansat hos sin tidligere
kompagnon. En dag stoppede
lønudbetalingen, men Jacob
arbejdede videre i tiltro til
chefens løfter om, at pengene
var på vej.
- Jeg var nok for tålmodig og burde
have reageret, så snart lønnen udeblev.
Men min chef var min tidligere
kompagnon, og jeg troede jo på ham,
når han sagde, at pengene var på vej.
Jacob Thomsen erkender, at han burde
have slået bremserne i, men i grunden
er han ikke så forskellig fra andre, der
arbejder i små virksomheder. Med blot
få ansatte opstår der nemlig et nært
forhold mellem arbejdsgiver og ansat,
og ofte betragtes arbejdsgiveren ligeså
meget som kollega som chef.
Jacob Thomsen er fra Ærø og uddan-
net programmør, og efter et års
ledighed dannede han sammen med
sin senere chef et anpartsselskab i
Viborg, som skulle beskæftige sig med
internetsalg. Startkapitalen var alt
for lille, og da der meldte sig endnu
en investor på banen, valgte Jacob
at afhænde sine anparter og arbejde
som lønmodtager i selskabet.
- Der blev tilført ny kapital, og så
begyndte det at gå den rigtige vej.
Det troede jeg i hvert fald, så jeg
købte hus hernede på Ærø. Det var
dengang tænkt som fritidsbolig, men
blot to dage senere blev jeg klar over,
at der var et eller andet galt i firmaet.
Der gik nemlig ingen løn ind på kontoen,
fortæller Jacob.
Chefen forsikrede ham imidlertid om,
at pengene var på vej, så han passede
sit arbejde i yderligere 3 uger, hvor
han endelig fik besked på, at der ikke
var en krone at komme efter.
- Så var der ikke andet at gøre end
• Sørg for ikke at have udlæg hos
din arbejdsgiver til f.eks. benzin,
fortæring og hotelophold. Disse
udlæg vil ikke senere blive dækket
af Lønmodtagernes Garantifond.
Ved konkurs:
• Kontakt straks Faglig Hotline
på tlf. 79 12 81 10, og få hjælp
til at anmelde lønkrav til
Lønmodtagernes Garantifond og
evt. konkursboet. Her får du også
rådgivning om rettigheder og forpligtelser
under sagen.
• LG udbetaler op til 110.000 kr. Der
er tale om nettobeløb, altså det
beløb man normalt ville få udbetalt
fra ens arbejdsgiver efter fradrag af
skat. Dertil kommer det beløb, man
har optjent som feriepenge i den
konkursramte virksomhed.
• Påregn en ekspeditionstid på
mellem 4 og 8 uger, før du får
dine penge fra Lønmodtagernes
Garantifond.
at melde mig ledig, og det var i den
forbindelse, jeg ringede til Det Faglige
Hus og talte med sagsbehandler Irena
Morthorst. Så skete der noget, må
jeg sige. Det Faglige Hus ordnede
alle papirerne til Lønmodtagernes
Garantifond, og de lånte mig tilmed
30.000 kr., så jeg kunne betale mine
regninger, mens min sag blev behandlet,
fortæller Jacob Thomsen.
Jobbet mistede han, men økonomisk
beholdt han skindet på næsen. Jacob
Thomsen fik omkring 165.000 kr. fra
garantifonden dækkende 2 måneders
løn, en tre måneders opsigelsesperiode
samt feriepenge.

Minister ind i sag
/MediaSet
Det Faglige Hus er utilfreds
med, at Arbejdsskadestyrelsen
i tre konkrete tilfælde har
afgjort sager, inden medlemmerne
blev hørt. Det er i strid
med forvaltningsloven, fastslår
advokat Søren Crone Mellerup.
Minister må tage affære
Det Faglige Hus har bedt beskæftigelsesminister
Claus Hjort
Frederiksen gribe ind og sikre, at
Arbejdsskadestyrelsen overholder
Forvaltningsloven og giver syge og
tilskadekomne borgere mulighed for
at udtale sig, inden der træffes afgørelser.
Brevet til ministeren bunder
i tre konkrete tilfælde, hvor advokaterne
i Det Faglige Hus kan dokumentere,
at det ikke er sket. Ifølge
Forvaltningsloven skal parterne i en
arbejdsskadesag - både borgere og
de forsikringsselskaber, som eventuelt
senere skal betale erstatning - høres,
inden Arbejdsskadestyrelsen træffer
deres afgørelse.
om partshøring
Ulovlige forhåndsafgørelser
Lederen af Det Faglige Hus’ sociale
team, advokat Søren Crone Mellerup,
forklarer, at partshøringen skal gennemføres,
når Arbejdsskadestyrelsen
mener at have fået alle de nødvendige
oplysninger for at afgøre en sag.
Høringsrunden er således et ”opsamlingsheat”,
hvor parterne har mulighed
for at få det sidste ord, inden der
træffes en endelig afgørelse:
- Vi oplever, at de ikke tager hensyn
til reglerne om partshøring. I de konkrete
sager er der truffet forhåndsafgørelser
i Arbejdsskadestyrelsen, inden
partshøringen er gennemført til trods
for, at Arbejdsskadestyrelsen selv har
fundet det relevant med en partshøring.
At der finder en sådan praksis
sted, har vi fået bekræftet såvel telefonisk
som skriftligt, og dermed tilsidesætter
man borgerens sidste mulighed
for at sige: Hovsa, der mangler
altså nogle papirer, som er relevante
for behandlingen af min sag, siger
Søren Crone Mellerup.
En særlig grov fejl
En af de tre sager var særlig graverende.
Her modtog medlemmet brevet
om partshøring samme dag, som han
også fik en meddelelse fra styrelsen
om, at der var truffet en afgørelse.
Denne sag er allerede rejst over for
Arbejdsstyrelsens ledelse, men det er
der ikke kommet alverden ud af.
- Vi har ikke kunnet få en ordentlig
forklaring på deres praksis, og når det
ikke er muligt at få en snak med styrelsen
om disse ting, er der ikke andre
udveje end at gå til den politiske chef.
Det er muligt, at de sager vi sidder
med, er undtagelser, men sådan noget
må bare ikke ske. Der må ikke kunne
rejses tvivl om borgernes retssikkerhed,
når der skal træffes afgørelser,
der har så stor indflydelse på folks
hverdag, privatøkonomi og familieliv,
siger Søren Crone Mellerup.
Sagerne anket for en sikkerheds
skyld
Medlemmerne undrer sig ligesom
medarbejderne i Det Faglige Hus over,
at en statslig styrelse træffer afgørelser,
inden man har sikret sig, at alle
oplysninger er indhentet. I de tre sager
har Det Faglige Hus valgt at anke
Arbejdsskadestyrelsens afgørelser. Så er
man i det mindste sikker på, at medlemmerne
bliver hørt under ankesagerne.
Efterlønnere skal passe på
deres sygesikring i udlandet
Hvis du modtager efterløn eller pension,
og overvejer, at flytte til udlandet,
skal du være opmærksom på, at det
kan have store konsekvenser for den
gratis sygesikring du er omfattet af her
i landet. Afhængig af hvor du flytter
hen, ændres dine rettigheder i forhold
til de aftaler, der er indgået med disse
lande. Du bør derfor undersøge, hvordan
du er stillet, før du rejser. Du kan
få nærmere oplysninger hos din kommune,
ligesom du kan læse nærmere
på nedenstående link
http://www.ak-samvirke.dk/files/download/sygesikring-efterloen.doc
september 2006 · 11

FK/TS skal matche
de nye regioner
Efterårets kongres i FK/TS kommer
til at stå i eksklusivaftalernes
tegn. De er godt nok afskaffet
på papiret, men virkeligheden
er en anden. Delegeretmødet i
Danske Lønmodtageres A-kasse
kommer primært til at handle
om de mange nye opgaver, som
velfærdsreformen fører med sig,
og som river tæppet væk under
a-kasser med færre end 40.000
medlemmer.
Hovedbestyrelsen i FK/TS udformer på et
miniseminar i denne måned den organisatoriske
og politiske dagsorden for
efterårets kongres. Allerede nu lægger
landsformand Johnny Nim op til, at
fagforeningens struktur skal tilpasses de
nye regioner. FK/TS har syv lokalafdelinger,
og det er bestyrelsesmedlemmerne
fra lokalafdelingerne, som er delegerede
ved kongressen den 11. november.
Afdelingerne har hidtil dækket flere
amter, men når den nye kommunalreform
træder i kraft ved årsskiftet, vil det
være mest hensigtsmæssigt med kun fem
lokalafdelinger, mener Johnny Nim.
Vi vil søge indflydelse
Når amterne nedlægges, deles landet
op i fem regioner, som udover at drive
sygehuse også får indflydelse på den
overordnede erhvervsudvikling. Der skal
i den forbindelse etableres regionale
arbejdsmarkedsråd, og med den udvikling,
FK/TS og de øvrige fagforeninger
under Det Faglige Hus har, vil det være
naturligt, at vi også arbejder på at få
pladser i disse fora, siger Johnny Nim.
Ønsket om at spille en større rolle på
det arbejdsmarkedspolitiske område
hænger tæt sammen med kongressens
politiske dagsorden.
Vi vil vise vores model
- Jeg tror, at en stor del af diskussionen
kommer til at handle om at få total frihed
til at organisere sig på arbejdsmarkedet.
Eksklusivaftalerne er afskaffet,
men kun på papiret. Vi oplever dagligt,
at medlemmer kontakter os og beretter
om pres og misinformation i forsøget på
12 · september 2006
Vi vil søge om mere indflydelse på det arbejdsmarkedspolitiske område, udtaler
landsformand Johnny Nim. Dette skal bl.a. diskuteres på den forestående kongres.
at tvinge dem til fortsat medlemskab af en bestemt fagforening, siger Johnny Nim.
Han understreger, at organisationerne i Det Faglige Hus ikke ønsker at ødelægge
hverken andre fagforeninger eller den danske arbejdsmarkedsmodel: - Tværtimod.
Derfor tilbyder vi endnu en gang at være med til at yde en indsats, når det for eksempel
gælder overenskomster. Tilsvarende vil vi gerne lære fra os og vise, hvordan man
kan tilpasse en faglig organisation til et kontingent, som folk kan betale. Og vel at
mærke, uden at det går ud over den faglige service.
Velfærdsreform på dagsordnen
Danske Lønmodtageres A-kasse holder delegeretmøde samme weekend, som FK/TS
har kongres. Begge arrangementer finder i øvrigt sted i Esbjerg. - Velfærdsreformen
vil give a-kasserne en stribe nye opgaver og en tættere kontakt med ledige medlemmer.
Nye opgaver betyder imidlertid, at det bliver tvingende nødvendigt for a-kasserne
at råde over en ordentlig juridisk afdeling og en række specialfunktioner. Det
vil der ikke være økonomi til i a-kasser med få medlemmer, og mit råd til beskæftigelsesminister
Claus Hjort Frederiksen er derfor, at hæve medlemskravet fra de
nuværende 10.000 til 40.000 medlemmer.
- Men det er blot få år siden, at DLA selv tilhørte gruppen af små a-kasser?
- Det er korrekt. Men vi gjorde som ny a-kasse netop den erfaring, at der var brug
for flere specialister, end vi havde forventet. De opgaver, der følger med velfærdsreformen,
vil ikke gøre behovet mindre. Derfor kan jeg godt forestille mig og vil gerne
medvirke til, at der på flere områder etableres et samarbejde mellem a-kasserne
inden for de enkelte regioner. Og så er det ligegyldigt, om a-kasserne er tilknyttet
den ene eller anden hovedorganisation.

Reglerne
skal følges
Eigil Terp er eksemplet på, at det altid kan betale sig for Det Faglige Hus at være opmærksom på,
om arbejdsgiverne følger spillereglerne.
Han var ansat ved Frederikshavns Kommune og var som faglig leder i Arbejdsmarkedsafdelingen
chef for 17-18 socialrådgivere og administrative medarbejdere, der beskæftigede sig med
sygedagpenge. Han begyndte at få stærke smerter i maven og var sygemeldt i flere måneder,
indtil lægerne fandt ud af, at smerterne stammede fra arvæv som følge af nogle operationer,
som Eigil Terp havde gennemgået 20 år tilbage i tiden.
Eigil Terp vendte tilbage til sit job, hvor hans afdelingschef oplyste, at kommunen overvejede
at køre en afskedigelsessag på ham.
Ved en forhandling fik Det Faglige Hus’ juridiske chef, Claus Vang Madsen, dog slået fast, at kommunen ikke havde gjort dét,
den skulle. Eigil Terps nærmeste chef burde nemlig løbende have fulgt op på hans fravær og sygeforløb, ligesom kommunen
ikke havde indhentet lægeudtalelser. Forhandlingen mundede ud i, at medlemmet blev fritstillet med løn i tre måneder. Dertil
kom en godtgørelse på 81.000 kr.
Forvaltningsloven
Forvaltningsloven gælder for alle dele af den offentlige
forvaltning og i sager, hvori der er eller vil blive truffet
afgørelse af en forvaltningsmyndighed.
§ 19 omhandler myndighedens pligt til partshøring:
”Kan en part i en sag ikke antages at være bekendt med,
– Et lille udpluk af vores nye hvervegaver
at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger
vedrørende faktiske omstændigheder, må der ikke træffes
afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med
oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme
med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne
er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig
betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte
en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.”
NYE muligheder
til alle, der hverver NYE medlemmer
Medlemmer
– gode ambassadører
Vi er meget glade for, at rigtig mange
medlemmer af fagforeningerne i Det
Faglige Hus taler så pænt om os, at også
deres venner, kolleger og familie vælger at
melde sig ind i en af vores organisationer.
Få gode gaver
Vores taknemmelighed udmønter sig i et
elektronisk gavekort, som medlemmerne
kan bruge på vores hjemmeside, hvor vi
har en butik fyldt med lækre brugsting og
pyntegenstande i kendte designermærker.
EKSTRA store gaver
Som noget nyt har vi udvidet vores butik
med endnu større gaver. Det betyder, at du
nu kan samle dine gavekort (koder). Når du
har samlet 3 eller 5 koder, får du adgang
til den del af butikken, hvor du kan bestille
disse ekstra store gaver.
Bonusgave
Hvis du hverver 10 nye medlemmer giver
det dig ret til en uges ophold i feriebolig
i Danmark eller Tyrkiet. Du skal blot selv
huske at kontakte os.
Sådan bliver man hverver
Rent praktisk foregår det sådan, at det nye
medlem skal huske at skrive dit navn og
adresse på sin indmeldelse. Når medlemmet
har indbetalt sit første kontingent,
hvilket sædvanligvis sker senest to måneder
efter, vi har modtaget indmeldelsen, kontakter
vi dig. Vi sender dig nemlig en kode,
som gør det muligt for dig at bestille din
hvervegave i vores online-butik. Hvis du
ikke har mulighed for at komme på internettet,
hjælper vi dig selvfølgelig på anden
vis, så du kan få din hvervegave.
Gå på opdagelse i vores butik her:
www.hvervegaver.dk/detfagligehus
september 2006 · 13

Lidt om orlov fra jobbet
- med og uden løn
Kun få lønmodtagere har ret
til at tage orlov fra jobbet for
eksempelvis at rejse jorden
rundt. Til gengæld er alle omfattet
af retten til orlov for at passe
et døende familiemedlem.
Ikke mange har ret til orlov
Mange nikker genkendende til drømmen
om at kvitte jobbet for en periode
og bruge tiden på noget andet.
Men kun få har ret til at melde pas
og tage orlov. - Inden for det kommunale
område ser man generelt positivt
på de ansattes ønsker om orlov, og i
nogle overenskomster er der aftalt en
egentlig ret til orlov. Det tilsvarende
gælder kun undtagelsesvis for ansatte
på det private arbejdsmarked, men
man kan jo altid søge. Arbejdsgiveren
kan højst sige nej, siger faglig leder
14 · september 2006
Lars Brobak. Han råder medlemmer
til at søge i god tid. Jo længere tid
arbejdsgiveren har til at forberede sig,
jo større er chancerne for, at han vil
undvære en medarbejder i en periode.
Får man bevilget orlov, er det naturligvis
uden løn i orlovsperioden.
Orlov med børnene snart passé
Børnepasningsorlov, hvor forældre
havde ret til at holde orlov for at
passe 0-9-årige børn, er ophævet. En
del forældre med børn, der er født
senest 26. marts 2002, er stadig omfattet
af reglerne, hvis de inden 1. april
2004 gav besked om, at de var interesserede
i en sådan orlov.
Plejeorlov til døende
Endelig er samtlige lønmodtagere
sikret ret til at passe nærtstående, der
ønsker at dø i eget hjem. Udtrykket
nærtstående dækker over ægtefælle,
samlever, børn, forældre og andre, der
er nært knyttet til den døende. Der
er altså ikke et krav om et egentligt
slægtsforhold.
- Får man bevilget orlov, udløser det et
plejevederlag svarende til halvanden
gang sygedagpenge eller i år 21.658
kroner om måneden før skat. Man
skal henvende sig til kommunen, men
ofte er sygehuset behjælpelig med
at rådgive og formidle kontakten til
kommunen, fortæller sagsbehandler i
Social Team, Karin S. Ohrt.
Plejeorlov til handicappede
eller alvorligt syge
Mens reglerne om plejeorlov til
døende er meget klare, vil der ske en
individuel vurdering, når man søger
orlov til at passe en nærtstående med
betydelig og varig nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne eller indgribende
kronisk eller langvarig lidelse.
- Hovedkriteriet for at få orlov er, at
den syges alternativ til pasning i hjemmet
er døgnophold uden for hjemmet,
eller at vedkommende har et plejebehov,
der svarer til fuldtidsarbejde.
Personen ansættes af den kommune,
hvor den nærtstående bor, og lønnen
udgør i år 16.887 kr. om måneden før
skat, fortæller Karin Ohrt.
Ikke alle ret til løn under
barns første sygedag
Mange tror, at lønmodtagere har en
lovmæssig ret til at tage fri fra arbejde
med løn på barnets første sygedag,
men det er ikke tilfældet.
I Det Faglige Hus får sagsbehandlerne
på Faglig Hotline ofte henvendelser fra
medlemmer, der ikke kan forstå, at de
selv skal betale, mens andre kan holde
fri med løn for at passe et sygt barn.
- Kun lidt over halvdelen af lønmodtagerne
har ret til løn under barnet
første sygedag. Denne ret har de sikret
sig gennem enten overenskomster,
lokalaftaler, i deres kontrakter, eller
hvis der er opstået en kutyme for det
på arbejdspladsen, siger faglig leder,
Lars Brobak.

Er du omfattet af
en overenskomst?
Kun hver anden lønmodtager er omfattet af en overenskomst, som nøje beskriver
løn- og arbejdsforhold. De øvrige skal være ekstra omhyggelige med at få alt nedfældet
i deres ansættelseskontrakt.
Det skal fremgå af din kontrakt
Overenskomster er det værktøj, hvormed
faglige organisationer på én
gang kan sikre løn- og arbejdsvilkår
for større grupper af lønmodtagere.
Men faktisk er kun cirka halvdelen af
landets lønmodtagere omfattet af en
kollektiv overenskomst.
- Hvis du er omfattet af en overenskomst,
kræver loven, at din arbejdsgiver
skriver det ind i din kontrakt.
Desværre oplever vi med jævne mellemrum,
at arbejdsgiverne ikke overholder
denne regel. Derfor er det altid
en god ide, at kontakte os, da vi har
mulighed for at undersøge arbejdsgivernes
overenskomstforhold. Du skal
være opmærksom på, at der godt kan
være nogen faggrupper i din virksomhed,
der er undtaget fra overenskomsten.
Fx. kan arbejdsgiveren vælge,
at følge overenskomsten for sine produktionsmedarbejdere,
hvorimod kontorpersonalet
ikke er omfattet, siger
leder i Faglig Afdeling, Lars Brobak.
Hvad står der i overenskomsten
Han skønner, at cirka hver anden
lønmodtager har en overenskomst at
læne sig op af, når de møder op hos
en ny arbejdsgiver og skal underskrive
en ansættelseskontrakt. - Men da det
er de færreste, der ved, hvad der står
i overenskomsten, gør man sig selv
en tjeneste ved at sende kontrakten
til gennemsyn hos os. Vi har nemlig
de fleste overenskomster stående, og
dem vi ikke har, bestiller vi straks hjem
fra de arbejdsgiverforeninger, der har
tegnet dem, siger Lars Brobak.
Hvis der ikke er
en overenskomst
På arbejdspladser, hvor der ikke gælder
overenskomster, skal man være
ekstra omhyggelig med at få alt med
i en ansættelseskontrakt. For eksempel
er det i denne proces, at man skal
sikre sig en aftale om arbejdsmarkedspension,
ligesom det er vigtigt, at de
vilkår, der er aftalt under samtalen
med den kommende chef, bliver nedfældet
på papir.
Her gælder det også – send kontrakten
til et tjek i Det Faglige Hus, før du
skriver under.
Se også nyheder
og find al information på
www.detfagligehus.dk
Mere for pengene
– det er jo sund fornuft
at nå samme
faglige tryghed.
september 2006 · 15

Esbjerg
Mads Laulund,
jurist i faglig afdeling
Tadeusz Johansen,
moduluschef
i IT-afdelingen
D E T F A G L I G E H U S
MEDLEMSNYT
NR. 3 SEPTEMBER 2006
Udgiver:
Bjørn Per Jensen,
jurist i a-kassen
Mona Nielsen Due,
kontorelev i a-kassen
FK/TS
Fagforeningen Danmark
2B - Bedst og Billigst
Danske Lønmodtageres A-kasse
Hjemmeside: www.detfagligehus.dk
E-mail: esbjerg@detfagligehus.dk
Telefonisk henvendelse kan ske:
Mandag-torsdag ..........................08.00 - 18.00
Fredag ......................................... 08.00 - 16.00
Tlf.: 7545 3577
Faglig hotline:
Mandag-torsdag ......................... 09.00 - 18.00
Fredag ......................................... 09.00 - 16.00
Tlf: 7912 8110, fax: 7516 8520
A-kasse hotline:
Mandag-torsdag ......................... 08.00 - 18.00
Fredag ......................................... 08.00 - 16.00
Tlf: 7545 3577
Områdekontor VEST:
D. Lauritzensvej 14 • Postboks 512 • 6701 Esbjerg
Tlf: 7545 3577
A-kasse
Personlig henvendelse:
D. Lauritzensvej 14, 6700 Esbjerg
Fax: 7545 3781
Man-, ons- og torsdag ............... 08.00 - 15.00
Tirsdag ........................................ 08.00 - 18.00
Fredag ......................................... 08.00 - 14.00
Fagforening
Personlig henvendelse:
Mukkerten 21, 6715 Esbjerg N.
Fax: 7516 8520
Mandag-torsdag ......................... 09.00 - 18.00
Fredag ......................................... 09.00 - 16.00
Områdekontor ØST:
Finsensvej 80A • 2000 Frederiksberg
Tlf: 3834 3575 • Fax 3888 3573
A-kasse
Personlig henvendelse:
Mandag ....................................... 08.00 - 18.00
Tirsdag-torsdag .......................... 09.00 - 15.00
Fredag ......................................... 09.00 - 14.00
Fagforening
Personlig henvendelse:
Kun efter aftale på tlf: 3834 3575
Nye medarbejdere
Glen Runge,
kontorelev i
serviceafdelingen
Minna Smedegaard,
medarbejder
i serviceafdelingen
Liselotte Rasmussen,
sekretær i a-kassen
Odense
Mie Kastrupsen,
Kantinemedarbejder
Områdekontor MIDT:
København
Fredensgade 9 • Postboks 5051 • 8100 Århus
Tlf: 8614 4877 • Fax: 8614 2177
A-kasse
Personlig henvendelse:
Man-,tirs- og torsdag ................. 09.00 - 15.00
Onsdag ........................................ 08.00 - 18.00
Fredag ......................................... 09.00 - 14.00
Fagforening
Personlig henvendelse:
Kun efter aftale på tlf: 8614 4877
Områdekontor FYN:
Middelfartsvej 9-11 st. • 5000 Odense C
Tlf: 6311 6800 • Fax: 6611 8628
A-kasse
Personlig henvendelse:
Man-, tirs- og torsdag ................ 09.00 - 15.00
Onsdag ........................................ 08.00 - 18.00
Fredag ......................................... 09.00 - 14.00
Fagforening
Personlig henvendelse:
Kun efter aftale på tlf: 6311 6800
Områdekontor NORD:
Slotspladsen 2, 1 • 9000 Aalborg
Tlf: 9630 2820 • Fax: 9630 2810
A-kasse
Personlig henvendelse:
Mandag-onsdag ......................... 09.00 - 15.00
Torsdag ....................................... 08.00 - 18.00
Fredag ......................................... 09.00 - 14.00
Fagforening
Personlig henvendelse:
Kun efter aftale på tlf: 9630 2820
Redaktion:
Mette Jul (ansv.), Johnny Nim, Lars Brobak,
Conni M. Andersen, Claus Vang Madsen
Eftertryk:
- også i uddrag - kun med angivelse
af kilde
Oplag:
50.000 eksemplarer
Produktion:
Jesper Nielsen,
kontorelev i a-kassen
Århus
Mette Bindeballe-
Pedersen
studentermedhjælper
GB•Grafisk Reklamebureau
Tlf: 8694 3088
Peter Lund,
jurist i a-kassen
Brian E. Petersen,
sagsbehandler
i a-kassen
Afsender:
PP
DANMARK
Maskinel Magasinpost
ID-nr. 42521
KLS PortoService ApS
Postboks 9490
9490 Pandrup
Udsendt på vegne af
D. Lauritzensvej 14
Postboks 512
6701 Esbjerg
Ændringer
vedr. abonnement
ring venligst 7545 3577