Oplevelser i statsskovene - Naturstyrelsen

Oplevelser i statsskovene
Friluftslivet på Skov- og Naturstyreisens arealer
Udgivet af Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyreisen
Udarbejdet af Friluftskontoret og "Friluftpolitisk Arbejdsgruppe" i
Skov- og Naturstyreisen.
Indledningskapitlet "Fremtid, forventninger og fritid" er forfattet af
mag. art. Karen Schousboe, fa. Kimming
Redaktion Jens Nytoft Rasmussen
Statistisk bearbejdning Lars Johannsen
Lay-out og grafisk tilrettelæggelse Birgith Themberg I Bodil Nielsen
Akvarel Susanne Weitemeyer
Fotos Se fotografliste bagest i hæftet
Udgave 1. udgave
Oplag 4000 eksemplarer
Tryk og repro Christensen Fotosats
Papir 150 g. Cyclus Print
Omslag 240 g. Profistar Pro Mat
ISBN-nr. 87-601-4772-5
Pris 50 kr. inkl. moms
Hæftet kan købes i
Skov- og Naturstyreisen
Haraldsgade 53,
2100 København ø
Tlf.: 39 47 20 00
kl9-12
Miljøbutikken, Information og Bøger
Læderstræde 1
1201 København K
Tlf.: 33 93 92
Samme steder fås
Lov om Naturbeskyttelse, kap. 4 (Lov nr. 9 af 3. januar 1992)
Miljøministeriets Bekendtgørelse nr. 574 af 25. juni 1992 om offentlighedens
adgang til at færdes og opholde sig i naturen
Folderen "Naturen må gerne betrædes - men træd varsomt".
I løbet af 1995 udgiver Skov- og Naturstyreisen en pjece med regler for det
organiserede friluftsliv i statsskovene.
Oplysninger om publikumsfaciliteter og friluftsaktiviteter er, hvor ikke andet
er nævnt, for 1993. Tallene bygger på statsskovdistrikternes indberetninger.

D
er er mange gode grunde til at give friluftslivet
rige udfoldelsesmuligheder på Miljøog
Energiministeriets skov- og naturarealer,
i daglig tale kaldet "statsskovene", uanset om de er
skovbevoksede eller ej.
Statsskovene er på ca. 180.000 ha, hvoraf ca.
100.000 ha er skovbevoksede.
Denne publikation beskriver det friluftsliv, der
kan finde sted i statsskovene, hvor Skov- og NaturstyreIsen
tilbyder særligt gode muligheder, også for
aktiviteter der har svært ved at finde plads andre
steder.
De mange forskellige muligheder for friluftsliv i
statsskovene er forøget gennem de senere års initiativer
med at beskytte, genoprette og pleje natur, med
at plante nye skove, at udpege naturskove og at indføre
grøn arealdrift.
Som en markering af hvor meget friluftslivet betyder
for både brugerne og for statsskovenes forvaltning,
oprettes der brugerråd på alle statsskovdistrikter.
De skal styrke kontakten mellem distriktet og
publikum.
Publikationens mål er derfor at være et værktøj
for skovens gæster og et udspil fra Skov- og NaturstyreIsen
til dialog med brugerne og friluftslivets organisationer.
Friluftslivet udfolder sig mange andre steder end
i statsskovene. Og andre myndigheder - navnlig amterne
i administrationen afnaturbeskyttelseslovenhar
vigtige roller. Publikationen er også tænkt som
led i dialogen med de andre myndigheder, der har
opgaver for friluftsområdet.
Det er Skov- og NaturstyreIsens håb, at publikationen
vil inspirere de kommende års videre udvikling
af friluftslivet.
Skov- og NaturstyreIsen vil meget gerne have reaktioner
på publikationen og ideer til yderligere styrkelse
affriluftslivets muligheder i statsskovene.
Karen Westerbye-Juhl
1
Forord

Indhold:
Forord 1
Fremtid, forventninger og fritid 3
l. Friluftsliv er oplevelser i naturen 6
2. Statsskovene og friluftslivet 7
De overordnede mål 8
3. Flersidig drift giver plads til det meste 10
4. Friluftsliv må udøves med respekt for naturen 12
5. Naturforvaltningen løser konflikter sammen med brugerne 14
Kanalisering 14
Regler, 15
Ansøgninger 16
Aftaler 17
Kontrakter 18
Brugerbetaling 19
Oplysningskampagner 20
6. Hvor der er statsskove, er der åbent 21
Nye aJ:ealer 22
7. Friluftslivet blomstrer i varierede landskaber 23
8. Faciliteter og anlæg for friluftslivet 26
Overnatnings- og grillpladser 26
Hundeskove 28
Fugletårne 28
Lejrpladser 28
Skovlegepladser 29
Nye typer af faciliteter 29
9. Naturformidlingen er en service for publikum og
et middel inaturbeskyttelsen 30
Skilte og foldere 31
Naturskoler 33
Skovbørnehaver 34
Aktiviteter for grupper af unge 34
Naturvejledning 35
Brugerbetaling for naturvejledning 36
Besøgscentre 37
Udviklingsvæksted for naturformidling 38
10. Driftsplanlægning er afvejning af interesser 39
11. Behov for øget dansk forskning om friluftsliv 42
12. Efteruddannelse er en forudsætning for en smidig forvaltning 44
13. De økonomiske muligheder 45
Fotooversigt 47
Adresse- og telefonliste 48
2

O
m fremtiden kan man sige at vi
allerede er ankommet i den - blot
har vi ikke opdaget det. Over 70%
af den danske befolkning lever i dag af at
producere og sælge service, viden og oplevelser,
mens godt og vel 20% lever af at
producere "ting og sager" (i industri og
håndværk) og endelig er 4 - 6% beskæftiget
i landbrug, skovbrug og fiskeri. Vi er .
altså allerede ankommet i det "postindustrielle
informationssamfund".
Baggrunden for denne udvikling har
selvfølgelig været, at vi i den vestlige verden
- som økonomier betragtet - lever i
mættede markeder. Vi har i virkeligheden
nok af alting og mere til. I den situation
kan man ikke længere leve af at producere
og sælge gummistøvler, hvorimod
Wellingtons kan sælges. Og lige så med
biler, der sælges fordi de har aluminiumsfælge
og indbygget turboeffekt, køreglæde
samt "varm luft" i rattet. For slet ikke at
tale om skoven, der næppe kan sælges i
"uberørt" tilstand. Dagens - og fremtidensforbrugere
kræver at naturen lige som alle
andre produkter bliver "pakket ind" på
den særlige måde, som kræsne og overmætte
forbrugere forventer. For hver dag
der går i vores postindustrielle fremtid, vil
vi stille krav om bedre tilkørselsforhold,
vejbelysning om natten og flere oplysende
skilte - med risiko for at vi måske trimmer
skoven, så vi ikke kan se den for bare velmente
og overplanlagte træer.
Dette er baggrunden for, at så mange
mennesker er beskæftiget med at udvikle
den ny tids produkter - service, viden og
oplevelser - og samtidig også baggrunden
for at Skov- og Naturstyreisen parallelt er
blevet stillet over for flere og modstridende
krav til at udbyde en stadigt mere "raffineret"
skov.
De modstridende krav skyldes selvfølgelig,
at der findes vidt forskellige forbru-
Fremtid, forventninger og
fritid
Afmag. art. Karen Schousboe
fa. Kimming
gere, der har forskellige livssyn - og· dermed
forskellige forventninger til skoven.
Skal man gøre sig tanker om fremtidens
skove, er det væsentligt at tage højde for,
hvilke forventninger disse fremtidige forbrugere
vil have.
Indledningsvis skal det dog pointeres,
at det for de fleste danskere gælder, at de
er bærere af bondens natursyn. Det indebærer
at naturen - og skoven - betragtes
som en ressource, der kan udnyttes økonomisk.
En skover for en bonde - og for
en bærer af bondens natursyn - en ressource,
der med størst mulig rentabilitet
skal udnyttes på fornuftig vis.
På den måde bliver skoven til et frit
slaraffenland - et sted hvor jægere, skovbrugere,
udskænkere, cateringfirmaer og
mange andre kan drive deres forretning
eller folde deres fritidsliv ud. Og dermed
et sted, som frit kan "domesticeres" - dvs.
gøres til en del af det menneskelige råderum.
Naturen er blevet til et stykke kultur
i dette livssyn.
N år mennesker "flytter ind i naturen"
trimmer de den, retter den til, fylder den
ud og planlægger den - men der er forskel
på den måde, de ønsker at forbruge skoven.
Dette forbrug afhænger dybest set af
deres livssyn.
I dag findes der ca. 50% af danskerne,
der med baggrund i deres livssyn kan beskrives
som hverdagslivets helte. Danskere
der på mange måder stadig er præ- .
get af det gamle landbrugssamfunds holdninger,
værdier og normer. For dem er
drømmen at blive i Eln uforanderlig sam-
3

tid i tryg forvisning om, at der ikke sker
meget nyt. Hverdagslivets helte er traditionalister.
Som de gode traditionelle "bønder"
de er, ser de skoven som et sted, der
bør underlægges og kultiveres - som en
økonomisk veltrimmet ressource, dvs. som
et jagtrevir og skovbrug, eller i.vore dage
oftest som en have.
Det er hverdagslivets helte, der stiller
krav om at skoven er fremkommelig - dvs.
udstyret med parkeringspladser, picnicborde
og bænke, traktørsteder eller cafeer,
iskiosker og legepladser - eller mountainbikebaner,
cross-baner, fiskepladser,
skraldespande, hundestier, ridestier, cykelstier
osv. Og det er hverdagslivets helte,
der leger skattejagter i skoven til børnefødselsdage
og hænger små gule, røde og
blå garnstrimler op i træerne. Eller tænder
bål, bager snobrød og afholder "skovture"
med telte, grillstegning og levende
musik. Og det er hverdagslivets helte, der
jogger rundt med walk-man på, "så skoven
lyder som New York, man!" Fællesnævneren
for alle disse aktiviteter, er at
alt er tilladt og kun fantasien sætter grænser.
Hverdagslivets helte er imidlertid ikke
ene om at forbruge skoven. De har nogle
kusiner og fætre, som kan kaldes de samfundsengagerede.
Også de mener, at
skoven er en ressource, der bør og kan anvendes
- kultiveres. Men de samfundsengagerede
ser gerne lidt længere end hverdagslivets
helte. For hverdagslivets helte
er det nemlig skæbnen, der afgør om tilværelsen
bliver god - egen indsats gør ikke
meget fra eller til. Det indebærer, at
hverdagslivets helte egentlig ikke har den
opfattelse, at deres handlinger kan have
konsekvenser på længere sigt. Mange af
hverdagslivets helte siger for eks., at det
"nok skal gå", og at "skoven retter sig".
De samfundsengagerede er imidlertid af
4
den opfattelse, at menneskelige handlinger
"griber ind i naturens kredsløb" og ofte
har utilsigtede konsekvenser. De samfundsengagerede
mener derfor, at skoven
grundlæggende skal udnyttes på "bæredygtig
vis". Adgangen til skoven skal derfor
helst i så vidt muligt omfang reguleres.
Eller skovens gæster skal ledes af
stier, hvor de gør mindst mulig "skade".
For de samfundsengagerede er skoven
først og fremmest et sted, hvor drømmen
om de ægte oplevelser og de indre kvaliteter
kan udleves. Skoven er derfor det
mangfoldige og oprindelige sted, hvor
drømmen om det gode liv før verden gik
aflave kan genfindes - af skjulte stier og i
stille stunder ved den bortgemte skovsø.
Den samfundsengagerede er naturromantikeren.
Men den samfundsengagerede
dansker er også den bevidste forkæmper

Naturoplevelser er værdifulde
og bør være et tilbud
til alle borgere.
De overordnede
mål
skovene. Men der er en tendens til, at en større del
af publikum ønsker et mere aktivt friluftsliv, hvor
naturen og skoven er rammen om udfoldelse, der har
karakter af præstation, udfordring og opøvelse affærdigheder.
Der ses også tendenser i retning af, at mere
friluftsliv foregår i foreninger og klubber.
Friluftslivet bliver derfor næppe mindre sammensat
i fremtiden.
En smidig forvaltning indebærer, at medarbejderne
på statsskovdistrikterne koordinerer aktiviteterne.
I 1989 viste en spørgeskemaundersøgelse,
at tidsforbruget for distrikternes funktionærer til forvaltning
af friluftslivet lå på mellem 10 og 25 % af
arbejdstiden - afhængig af stillingsindhold og geografisk
placering.
Statsskovene skal opfylde befolkningens og
turisternes friluftsbehov. Friluftsliv er således
en integreret del af statsskovdistrikternes
opgaver.
Friluftslivets udfoldelser skal afvejes over for hensyn
til produktionen og natur- og kulturmindebeskyttelsen.
Der er tale om konkrete valg, afhængig af de
lokale forhold. Men der skal tungtvejende årsager til
at begrænse den almindelige adgang til statsskovene.
8

3. Flersidig drift
giver plads til det
meste
Skov- og naturresourcerne
er begrænsede, men kan
opfylde mange behov
Der kan desværre ikke gives
snegaranti.
Statsskovene drives flersidigt; d.v.s. ud fra
ønsket om at producere så mange produkter
som muligt i samme område. Det gælder uanset,
om det er materielle goder, der kan sælges, eller
det er immaterielle goder, der gavner naturen, og som
kan nydes af mennesker.
Statsskovene producerer både træ, natur, landskabsbilleder
og sidst, men ikke mindst, gode muligheder
for friluftslivet.
I et lille, tæt befolket og opdYrket land som Danmark
er det ikke hensigtsmæssigt at tilgodese de forskellige
interesser ved at tildele dem hver sin plads.
Et areal til træproduktion, et areal til naturbeskyttelse,
et til jagt, et til orienteringsløb osv. Modellen
kendes fra bL a. USA, hvor arealerne er meget store,
men hvor man alligevel i stigende omfang interesser
sig for flersidig drift.
Administrativt ville det ganske vist være -enkelt
at håndtere et system med adskilte aktiviteter, men
ret hurtigt ville man komme i en situation, hvor der
ikke ville være flere områder at uddele.
Princippet er at skaffe plads til de fleste aktiviteter
i samme område. Den flersidige drift prØver at
forene al slags, benyttelse på det samme areal ved at
fordele dem over tid - både på døgnet og over året og
evt. ved at pålægge visse begrænsninger på udfoldelserne.
10

Princippet om flersidighed gælder for produktion,
naturbeskyttelse og friluftsliv og for de forskellige friluftsaktiviteter
indbyrdes. Skovdistrikterne planlægger
og forvalter, så mest muligt kan forenes samme
sted.
Flersidighed indebærer ikke, at alle arealer skal
skæres over samme læst for til sidst at .ende som
"mindste fællesnævner". Planlægningen skal netop
også sikre, at der er arealer, der ikke dækker alle
ønsker, men imødekommer de gæster, der søger noget
særligt.
I statsskovene skal de mange oplevelses muligheder
bevares. Afhængigt af områdernes natur og beliggenhed
vil faciliteter og stier variere fra det parkagtige til det
"vilde", hvor der ingen særlig indsats gøres for friluftslivet.
For en del af befolkningen har det stor værdi selv
at skulle bane sig vej, opleve og tolke. Det er den
"uberørte natur", der søges. Oplevelsen af den "iscenesatte"
natur,. som giver sig til kende ved anlagte
stier, skilte, naturpleje, naturformidling mm., opleves
af nogle gæster negativt.
I statsskovene værnes om "Retten til at fare vild i
Rude Skov" og "Retten til at få en våd sok ved Rørbæk
Sø", men det sikres også, at "den almindelige
borger" kan {inde vej og nå tørskoet hjem.
11
Jagten i statsskovene udøves
skånsomt overfor vildtet
og med størst mulig hensyntagen
til de øvrige skovgæster.
Nogle områder friholdes
helt for jagt, og al j agt
i statsskovene er belagt med
restriktioner. Målet er et righoldigt,
sundt dyreliv.

4. Friluftslivet må
udøves med
respekt for
naturen
Vi må selv tage ansvaret
og sætte grænser for, hvad
der er acceptable
ændringer i naturen
Danmarks natur er robust over for de almindelige
former for friluftsliv. F. eks. påvirker
selv mange menneskers trave- og cykelture
sjældent naturen på en uacceptabel måde. Omvendt
kan få menneskers aktiviteter med eksem pelvis motocross-maskiner
meget hurtigt overstige grænserne for,
hvad der opleves som acceptabelt i naturen.
I almindelighed foregår de besøgendes færden og
ophold uden de store problemer. Friluftslivets hyppigste
konflikter er mellem udøverne indbyrdes. Familie
skovturen forstyrres af rytteren eller måske af et
larmende selskab. Hesten - og dermed rytteren - forstyrres
af den løse hund. Jægeren forstyrres af orienteringsløberen
og ornitologen af joggeren.
Friluftslivet kan udfordre og overskride "naturens
bæreevne" og også lægge kimen til konflikter mellem
udøvere af forskellige aktiviteter.
Efter Skov- og Naturstyrelsens opfattelse findes der
intet objektivt grundlag for at fastlægge naturens
"bæreevne" for friluftsliv. Det vil altid være en politisk
og subjektiv vurdering, hvilke og hvor store forandringer,
skabt affriluftsliv, der kan accepteres.
Naturforvaltningens opgave er at forudse uheldige
konsekvenser af friluftsliv. Opgaven er også at
forklare perspektiverne i ændringer i landskabet og
at begrunde værdierne ved at fastholde et områdes
nuværende udseende og karakter.
Viden om friluftslivets indvirkning på naturen,
de forskellige friluftsformers påvirkning af hinanden
og publikums generelle accept af ændringer er i dag
mangelfuld. Skov- og NaturstyreIsen har derfor taget
initiativ til forskning på området. I dag bygger
forvaltningen i høj grad på erfaringer og dialog med
brugerne.
Friluftsliv er også at samle og plukke. For sjov og
til egen brug. Om foråret er det blomster, om sommeren
bær og om efteråret svampe.·
12

5.
Naturforvaltningen
løser konflikterne
sammen med
brugerne
En oversigt over forvaltningsprincipper
for friluftslivet
i statsskovene
Kanalisering -
publikums adfærd
styres, uden at det
bemærkes
Ved hjælp af tårne og skjul
får mange mennesker mulighed
for at iagttage fuglelivet
uden at forstyrre.
D
et er målet med statsskovenes friluftsforvaltning,
at konflikterne afbødes! Der benyttes
forskellige metoder og værktøjer for at muliggøre
et mere varieret friluftsliv, samtidig med at
de højest prioriterede aktivitetsformer eller målgrupper
tilgodeses først. Der er behov for gennem forskning
mm. at udvikle metoder til løsning af konflikter
mellem naturbrugere.
I de følgende afsnit beskrives praksis og politik
for en række af de anvendte værktøjer.
En del af konflikterne afbødes med parkeringspladser,
stier, fugletårne, som i al ubemærkethed
styrer færdslen og brugen af arealerne.
Selvom der er adgang overalt i statsskovene, færdes
de fleste ad veje og stier og forholdsvis tæt på parkeringspladserne.
De fleste besøgende har respekt
for naturen og kulturminderne. Generelt er der også
stor tolerance overfor de øvrige besøgende. Det er en
væsentlig grund til, at så mange mennesker kan færdes
uden problemer.
Også for de "hårdere" former for friluftsliv er styring
ved hjælp af "kanalisering" et vigtigt middel til
at afbøde konflikter. Ridestier er et eksempel.
14

I
statsskovene fIndes regler for publikums færdsel
og ophold. Reglerne skal sikre, at alle kan
være der, uden at naturen og produktionen lider
skade, og at der bliver taget hensyn til andre gæster.
De fleste gæster oplever bestemmelserne som rime-
, lige og fornuftige i et lille, opdyrket land, hvor mange
mennesker færdes i naturen. Også selvom de indebærer,
at man skal spørge om lov til en række ting,
det kunne være interessant bare at gøre.
Statsskovene gør meget for at lempe de almindelige
regler:
Generelt skal hunde holdes i snor, men i mange
områder, navnlig nær de større byer, er der udlagt
"hundeskove", dvs. særlige arealer hvor det er tilladt
at lufte hunde uden snor, når blot de er under
kontrol.
Generelt er det forbudt at tænde bål, men der fIndes
over hele landet i statsskovene særligt indrettede
bål- og grillpladser.
Generelt er det forbudt at slå telte op, men i statsskovene
fIndes et net af primitive overnatningspladser.
Enkelte steder er der etableret "shelters", små
læskure, der kan benyttes til overnatning i naturen.
Desuden er der særlige regler for ridning og hestevognskørsel.
I statsskovene er det normalt tilladt,
men de ridende og kørende skal tage hensyn til vejene
og det øvrige publikum.
I statsskovene vil der også fremover være regler,
der håndhæves og forklares.
Statsskovene er åbne for hensynsfuld ridning. M
hensyn til rytterne og andre skovgæster er der nogle
steder anlagt særlige ridestier gennem skoven. For
private ryttere er ridning som hovedregel gratis; rideskoler
o. lign. betaler en årlig afgift.
15 .
Regler - hensynet
til helheden

Ansøgninger - en
pligt og en service
Et shelter giver ly og mulighed
for bål og madlavning.
D
er er særlige regler for organiserede gruppers
brug af arealerne. Og der er regler for dem,
der ønsker at dyrke de former for aktiviteter,
der ikke umiddelbart er tilladt.
Reglerne kan betyde, at der skal søges om tilladelse
hos statsskovdistriktet. Dette sikrer, at ønskerne
vurderes i sammenhæng med natur- og produktionshen'syn
og i forhold til andre brugerønsker. Resultatet
kan i enkelte tilfælde blive, at der ikke kan
findes plads til den pågældende aktivitet. Men som
oftest kan det lade sig gøre. Sammen med en tilladelse
kan skovdistriktet stille betingelser for, hvor,
hvordan og hvornår aktiviteten kan foregå.
I størstedelen af statsskovene er det muligt at få
tilladelse til særlige arrangementer. Det gælder de
fleste ikke-skovbevoksede arealer og de såkaldte Askove.
I de såkaldte B-skove (beskyttede skove), der
udgør 7 % af det skovbevoksede areal, er øvelser, løb
mm. derimod principielt forbudt.
Skov- og Naturstyrelsen vil opretholde systemet
med konkrete tilladelser. Den forudgående kontakt
mellem ansøger og statsskovdistrikt er en smidig metode
til at imødekomme og koordinere brugernes Ønsker
om friluftsaktiviteter.
I 1995 færdiggøres nye regler for den organiserede
brug af statsskovene. Det betyder en lempelse og forenkling
af reglerne, så flere af de "bløde" aktiviteter
uden videre er tilladte. Øvrige aktiviteter kræver fortsat
tilladelse.
Skovdistrikterne vil normalt forsøge at imødekomme
ansøgningerne, men det kan være, der bliver tale
om at flytte tid og sted. Attituden vil være:"J a" eller
"J a, men på vilkår, at ....... ".
Arrangørers ønsker om biltransport af udstyr mm.
på veje, der ellers er lukket for motorkørsel, kan i begrænset
omfang imødekommes, når det er nødvendigt
for arrangementer og ikke er til gene for det øvrige publikum.
Statsskovenes opdeling i A- og B-skove videreføres.
Der sker kun små ændringer i 1995. Løbendejustering
kan foretages i forbindelse med driftsplanlægningen og
i dialog med de nye brugerråd.
Principper for aktiviteter, deres omfang og geografiske
placering er også emner, der kan drøftes i
brugerrådene.
16

Slædehundekørsel placeres på steder og tidspunkter,
hvor det ikke er til gene for det øvrige publikum
Ol
S
kov- og NaturstyreIsen har aftaler med nogle
af idrættens organisationer. Det gælder eksempelvis
for orienteringsløb, slædehundekørsel
og motororienteringssport.Aftalerne sikrer, at
der tages hensyn til dyr, planter og andre naturbrugere,
samtidig med at der gives rimelige vilkår for
aktiviteterne.
Sponsorer og klubber ønsker ofte at sætte midlertidige
reklamer op, når der er arrangementer. Er
reklamerne beskedne, ikke støjende eller lysende kan
de sættes op, hvis amtsrådet kan godkende reklameringen.
I statsskovene er det en betingelse, at reklamerne
kun sættes op i umiddelbar tilknytning til målområde,
kontrolposter eller forplejningssteder. Reklamer
på deltagernes dragter og nummersedler kan
også accepteres. Et begrænset salg af sodavand, kaffe
mm. kan accepteres i umiddelbar nærhed afmålområde.
Maler mellem
Skov-og
NaturstyreIsen og
organisationerne
I 1994' besluttede miljø- og energiministeren, at der skulle oprettes
brugerråd for Skov- og Naturstyrelsens 25 statsskovdistrikter.
Brugerrådene begynder deres arfHdde i 1995.
Brugerrådene skal sikre en løbende kontakt mellem
statsskovdistrikterne og brugerne, således at distriktet løbende er ajour
med brugernes ønsker og behov.
Brugerrådene kan drøfte og give råd om alle forhold, der vedrører
skovens drift. Det gælder bl. Go tilrettelæggelse affriluftsLivet, sikring
afnaturværdierne og afvejning af de forskellige hensyn i driften af
arealerne.
17

Oplysningskampagner
skal vælges for deres beliggenheds eller kvaliteters
skyld, ikke fordi de er billigst.
Endelig gøres tilladelse til store arrangementer
eller kommercielt salg af varer og udbud af arrangementer
i statsskovene betinget af en afgift.
Skov- og Naturstyrelsen har ikke planer om at
indføre brugerbetaling for nye områder som styringsmiddel
for friluftslivet i statsskovene.
Der er ingen, der siger, det skal være nemt! Fiskeri
kræver normalt tilladelse - også i statsskovene.
SkOV- og Naturstyrelsen benytter oplysningskampagner
til at forebygge konflikter i naturen.
Styrelsen har gennemført en kampagne
om "Hunde i snor".
Sammen med Amterne i Danmark, Friluftsrådet
m. fl. er gennemført kampagnen "Naturen må gerne
betrædes - men træd varsomt" om adgangsmulighederne
efter den nye naturbeskyttelseslov. Skov- og
Naturstyrelsens undersøgelser viser, at kampagnebudskabet
på den ene eller anden måde er nået ud
til ca. 1/3 af den voksne befolkning. Hertil kommer
virkningen af de kampagneelementer, der var specielt
rettet mod børn og unge.
"Skovens Dag", der første gang blev afholdt i 1994,
er et åbent hus arrangement, der blev gennemført
samme dag på alle statsskovdistrikter. Formålet er
bl. a. at informere om skovens drift og høre brugernes
synspunkter.
Skov- og Naturstyrelsen vil fortsat benytte kampagner
som strategisk værktøj i friluftspolitikken.
20

S
kov- og Naturstyreisens forvalter 180.000 ha,
svarende til 4 % aflandets areal. Områderne
er spredt over hele landet, men med særlig
tyngde i Nordsjælland, Sønderjylland, på Bornholm
og langs den jyske vestkyst. Arealernes beliggenhed
er overvejende bestemt af den historiske udvikling, idet
der først og fremmest er tale om de tidligere kongeskove,
klitplantager og hedeplantager.
Friluftsoplevelser er mulige blot i kraft af, at der
findes naturarealer. Men gode færdselsmuligheder
til og i områderne er også vigtige.
I statsskovene er alle områder tilgængelige for be-
. søgende. Det understøttes med parkeringspladser, stier
mm. Adgangsforholdene skal ikke være ens overalt, men
forvaltes efter områdernes naturværdier, de lokale
behov og nærhed til byer og turistområder.
Skovvejene, der er anlagt af hensyn til skovens
drift, er vigtige færdselsårer for friluftslivet. Der suppleres
med stier anlagt efter publikums behov.
Nogle stier anlægges med henblik på små traveture
i naturen - gerne med et forløb så det bliver en
rundtur. Andre stier anlægges som længere vandreelIer
cykelruter. Stiernes kvalitet og udseende afhænger
af deres formål og beliggenhed. Variationen rækker
fra barnevognsvenlige promenadestier tæt ved
byer til rå trampestier i nærmest uvejsomt terræn.
Stinettet må løbende vurderes i forhold til publikumssøgningen
og udviklingen i naturtilstanden i det
pågældende område. Ligesom der etableres nye stier
efter behov, kan det være hensigtsmæssigt at omlægge
eller nedlægge stier.
21
6. Hvor der er
statsskove', er der
åbent
For at områderne kan
bruges, må der laves stier
og indrettes opholdsarealer
Hvis skoven så sådan ud
hver dag, ville det ikke være
den skov, vi ønsker. Men en
gang imellem skal der være
plads til de store arrangementer,
selvom de dominerer
naturoplevelsen i den
periode, de finder sted. Dyrelivet
forstyrres mindst,
når færdslen foregår ad veje
og stier.

Nye arealer
Sejlads er tilladt på offentlige søer og vandløb. I
statsskovenes søer kræves tiladelse. Antallet afbåde
begrænses af hensyn til naturen og det øvrige publikum.
.
M
edmindre andre grundejere stiller arealer
til rådighed i tilstrækkeligt omfang,
kan det være vanskeligt at tilgodese friluftslivets
øns.ker, hvis der er stort pres på områderne
i egne, hvor der er få eller spredte statsskove. Midtjylland,
Fyn, Lolland, Midt- og Sydsjælland er eksempler
på egne med ringe dækning af statsskove.
Siden 1972 har der været afsat midler på finansloven
til statslige arealerhverveIser for at støtte befolkningens
friluftsliv. Fra 1989 er der desuden afsat
midler til naturgenopretning og statslig skovrejsning.
Midlerne til friluftslivet kan nu anvendes bredere
- eksempelvis til naturvejledning.
ved skovrejsning vil Skov- og Naturstyrelsen prioritere
de egne i landet, der i dag kun har få eller
spredte statsskovarealer højest. Desuden prioriteres
by- og turistnære arealer højt.
Hensynene til friluftslivet er integrerede dele af
alle naturgenopretnings- og skovrejsningsprojekter.
Gode adgangsmuligheder i almindelighed samt eksempelvis
mulighed for sejlads, fiskeri og jagt kan
være ligeså værdige mål for naturgenopretning som
eksempelvis bedre forhold for fuglelivet. Ofte kan
hensynene dog forenes.
I situationer hvor Skov- og NaturstyreIsen afhænder
arealer, vurderes bl. a. deres betydning for det
almene friluftsliv. Det har hidtil været den politiske
opfattelse, at arealer, der har stor betydning for friluftslivet,
ikke bør sælges.
22

N
æst efter arealernes tilstedeværelse og
tilgængelighed er det deres oplevelsesværdi,
der har betydning for friluftslivet.
Oplevelsesmulighederne afhænger aflandskabsforholdene,
kulturhistorien, biologien og driften. Den
almindelige, flersidige drift af statsskovene giver i
sig selv store muligheder for langt de fleste former
for friluftsliv.
Der kan i driften tages særlige hensyn til publikum.
For eksempel kan der skabes udsigter, laves
trapper, broer og andet, der letter publikums færdsel
og beriger oplevelserne. Velplejede kulturminder
bidrager også til gode oplevelser på turen.
Valg af forskellige træarter og forskellige driftsformer
og bevarelse af gamle træer øger naturværdierne
og bidrager til variation. Også naturskovsstrategien
vil give nye aspekter i friluftsoplevelserne.
Variation i området og fra område til område er
af stor betydning for friluftslivet.
Variation i stor skala - fra område til område -
indebærer landskabelige forskelle fra egn til egn. Områdernes
identitet bør fastholdes og understøttes gennem
træartsvalg, driftsformer mm.
Variation i lille skala indebærer, at der i områder
med en vis publikumssøgning - inden for "spadsereturens
radius" - bør være variation i træartsvalg,
tyndingsstyrke, driftsformer mm.
Der kan også skabes "attraktioner", f. eks. ved at
åbne udsigter, ved plantning affrugt- og bærgivende"
træer og buske eller ved at plante skovbryn. I meget
besøgte områder og på opholdsarealer kan landskabelig
variation være det hensyn, der prioriteres højest.
Statsskovene vil opretholde variationen - både i
stor og lille skala. Det lokale særpræg fra egn til egn
skal fastholdes og yderligere understøttes gennem
driften.
Naturgenopretningsprojekter giver dyr og planter
bedre vilkår og nye oplevelser for friluftslivet.
23
7. Friluftslivet
blomstrer i
varierede
landskaber
Ofte kan små, enkle hensyn
i driften give ekstra
oplevelser

Rødder forankret i fortiden
giver godt overblik. Fortidsminderne
er et særligt krydderi
på turen.
Det landbrugsareal, der hører under statsskovene,
drives også med hensyntagen til publikum. Det gælder
navnlig vedvarende græs arealer og græsarealer i
omdriften.
Hvor private landmænd driver græsarealerne, har
statsskovdistrikterne via forpagtningskontrakterne
sikret offentlig adgang. Ofte er der lavet trampestier,
og nødvendige hegn er forsynet med stenter eller
lignende, der muliggør passage.
Nogle steder drives naturarealer landbrugsmæssigt
med statsskovenes eget dyrehold. Får og kvæg
gør landskabet levende og er til glæde for publikum.
Skov- og Naturstyreisen lægger vægt på, at dyrene
er robuste og rolige over for mennesker.
Statsskovenes dyrehaver er af særlig betydning
for publikums naturoplevelse. Her er det muligt, i
smukke omgivelser, at iagttage dyrene på tæt hold.
Skov- og Naturstyrelsen vil også fremover tage særlige
hensyn til friluftslivet i arealdriften. Der vil blive
skabt endnu flere varierede skov- og landskabsbilleder
til de besøgende, således som det bl.a. er målet
med bevillingerne til "grøn skovdrift".
11994 blev de "grønne hensyn" i statsskovene opprioriteret med en særlig
post på finansloven.
Skov- og Naturstyrelsen har derfor kunnet gør.e noget ekstra for naturen
og publikum.
Der er etableret spændende bevoksninger med blandede træarter, der er
plantet løvtræbælter i hedeplantagerne, plRJet fortid8minder, skabt sØer
og vandhuller, lavet lysninger og plRJet skov-enge, heder og meget mere.
Omkring halvdelen af midlerne er i 1994 gået til stier, trapper, broer og
andre fadliteter for friluftslivet.
Projekt "Grøn arealdrl.ft" videreføres i 1995 i samme omfang som i 1994,
dvs. inden for en udgiftsramme på 50 mio. kr.
24

25
Naturskovene giver nye oplevelser.
Der er ingen begrænsninger
for publikums
færden, der - som overalt i
naturen - foregår på eget
ansvar.

8. Faciliteter og
anlæg for
friluftslivet
En nænsom "møblering"
af skoven giver flere
muligheder
Overnatnings- og
grillpladser
De åbne arealer skal drives
landbrugsmæssigt, hvis de
ikke skal udvikle sig til skov.
Rolige dyr giver liv i landskabet
til glæde for publikum.
Formålet med faciliteter og særlige pladser i
statsskovene er at udvide publikums oplevel­
. sesmuligheder. Navnlig det uorganiserede
friluftsliv, de højest prioriterede målgrupper og de
højest prioriterede aktiviteter skal tilgodeses. Ud fra
det overordnede mål og de generelle rammer er det
statsskovdistrikterne, der skal vurdere de lokale behov
og muligheder. I dialog med brugerne skal
statsskovdistrikterne afgøre, med hvilke faciliteter
behovene kan imødekommes .
. O vernatningSmUligheder og bålpladser mm.
skal etableres sådan, at publikum oplever
det som ret nemt at finde gode steder at slå
telt op og lave mad .
• Det er styrelsens indtryk, at behovet for primitive
overnatningspladser med den nuværende interesse
hos publikum stort set er imødekommet. I nogle
områder aflandet er der dog behov for flere pladser,
ligesom nogle pladser måske bør flyttes til mere attraktive
eller hensigtsmæssige steder. Behovet for
flere pladser i statsskovene afhænger også af, hvilke
pladser der er etableret uden for statsskovene.
Skov- og Naturstyrelsen vil øge antallet afprimitive
overnatningspladser med 25 % inden år 2000.
26

De nye pladser skal placeres, hvor der i dag er svag
dækning, eller hvor nye behov opstår; eksempelvis
langs længere vandre- eller cykelruter og på egnede
landgangssteder for de sejlende.
Skov- og Naturstyrelsen vil fordoble antallet afbålog
grillpladser inden år 2000.
De nye pladser skal placeres, hvor behovet er størst
og således, at der generelt er dækning i alle statsskovene
landet over. I områder, hvor det er vanskeligt eller
uhensigtmæssigt, at publikUIl). selv samler brænde,
kan skovdistriktet gratis stille brænde til rådighed.
På statsskovenes særlige grill- og bålpladser kan
man trygt tænde ild og nyde maden og røgen. De fleste
andre steder er det forbudt at tænde bål i naturen.
27
De primitive overnatningspladser
kan benyttes uden
videre og er mest beregnet
på familier og små grupper.
Teltslagning må kun finde
sted på de særlige pladser,
hvor der som regel også er
mulighed for at tænde bål.

Fugletårne
D
et skal fortsat være regleI1, at hunde skal
føres i snor i statsskovene. I' hundeskovene
er der givet dele af befolkningen en ret, der
nok påvirker dyrelivet og oplevelsen for det øvrige
publikum, men som ikke udelukker anden brug af
området.
Skov- og Naturstyrelsen vurderer løbende behovet
for hundeskove med henblik på justering af antal og
placering.
Af hensyn til andre skovgæster skal hundeskove
ikke placeres, så de beslaglægger hele arealet i meget
besøgte områder.
Næsten overalt i skovene skal hunde holdes i snor.
I de særlige "hundeskove", der findes spredt over
landet, kan hunden luftes uden snor.
Antallet af anlæg, der giver publikum oplevelsesmuligheder,
skal øges, især hvor de afbøder
konflikter mellem brugergrupper og
hensynet til naturen. Ridestier, fugletårne og baner
til mountainbiking er eksempler herpå.
Skov- og Naturstyrelsen vil fordoble antallet af
fugletårne og skjul inden år 2000.
D
er en lang tradition for, at ungdomsorganisationer
kan benytte statsskovenes lejrpladser.
Benyttelsen sker efter ansøgning til
skovdistriktet.
Pladserne er nu også åbne for skoleklasser mm.
Der viser sig i dele aflandet større efterspørgsel, end
der kan imødekommes. Og i fremtiden forventes endnu
større søgning fra skolerne.
Skov- og Naturstyrelsen vil fordoble antallet aflejrpladser
inden år 2000.
De skal placeres, hvor behovet er størst og således,
at der generelt er dækning i alle statsskovene landet
over. I områder, hvor det er vanskeligt eller uhensigt-
Lejrliv med klassen eller spejderne. Der kan reserveres
tid på en af de lejrpladser, der er beregnet
på grupper.
28

mæssigt, at de unge selv samler brænde, kan skovdistriktet
være behjælpeligt med at anvise andre sankningsmuligheder
eller gratis stille brænde til rådighed.
Skovdistriktet kan anvise drikkevand. Toiletter
etableres kun ved meget benyttede pladser.
Skovlegepladser er et nyt indslag i statsskovene.
Pladserne er udført i naturlige materialer
og fungerer som opholdssteder, hvor børn
og børnefamilier kan udfolde sig. Pladserne varierer
fra det lille ydmyge sted med et klatretræ og et gyngereb
til større pladser med flere naturlegeredskaber,
borde og bænke, bålsted, "madpakkehus" mm. I dag
findes 4-5 større og flere mindre pladser i statsskovene.
Også skovbørnehaver, "almindelige" børnehaver
og andre institutioner kan have stor glæde af skovlegepladser;
navnlig hvis der etableres ly.
Antallet af skovlegepladser i statsskovene skal øges,
så der i år 2000 findes 30 pladser.
De nye skovlegepladser skal etableres, hvor der
er særligt behov og efter en konkret vurdering.
Der kan leges overalt. På skovlegepladserne er der
særlige muligheder.
Andre typer af faciliteter vil blive etableret
efter lokale behov og muligheder. Nye typer
af faciliteter, der forsøgsvis afprøves, er:
-"brinksikrede" rastepladser for sejlende publikum,
-trætop-vandringer, hvor publikum ad plankebroer
kan bevæge sig i 10-20 meters højde gennem
skovens trækroner,
-hestefolde i nærheden af primitive overnatningspladser,
der giver mulighed for langdistanceridning
- evt. ad afmærkede ruter.
Skov- og NaturstyreIsen vil tage initiativ til, at der
udarbejdes en "Friluftshåndbog". Den skal være et
opslagsværk til arealforvalteren med ideer og arbejdstegninger
til forskellige friluftsfaciliteter.
29
Skovlegepladser
Nye typer af
faciliteter

9.
Naturformidlingen
er en service for
publikum og et
middel i naturbeskyttelsen
Sanseevne og viden er forudsætninger
for oplevel­
·ser i naturen. Naturformidling
er et tilbud til
alle
Med naturformidling giver Skov- og NaturstyreIsen
særlige tilbud' til publikum.
Målet for naturformidlingen er:
-at øge mængden og kvaliteten af naturoplevelser,
-at forbedre forståelsen for forskellige former for
friluftsliv og for den erhvervsmæssige udnyttelse
af arealerne,
-at skabe forståelse for nødvendigheden afnaturog
miljøbeskyttelse samt
-at gøre publikum bedre egnet til at færdes hensynsfuldt
i naturen.
Naturformidlingen i statsskovene skal vise, at den
danske natur er et kompliceret samspil af naturlige
processer, menneskelige aktiviteter samt historisk og
nutidig erhvervsudnyttelse.
Naturformidlingen skal komme hele befolkningen
og turisterne til gode.
Naturformidling er en ligeværdig og integreret del
af statsskovdistrikternes opgaver.
Skov- og Naturstyrelsen vil fortsat formidle natur og
naturoplevelser i statsskovene gennem informationskampagner,
vandretursfoldere, skilte, naturskoler, guidede
ture, naturvejledning og besøgscentre mm.
Anvendelse og kombination af de forskellige metoder
og medier vil blive planlagt og gennemført Vd
fra lokale behov og muligheder; herunder overvejelser
om at nå de forskellige målgrupper.
N aturformidlingen skal være et tilbud til publikum.
Der skal være forskel i naturformidlingen fra
område til område. Nogle områder skal være uden
formidling for at tilfredsstille dem, der ønsker at finde
vej og oplevelser på egen hånd.
Naturvejledning er et element i natur- og friluftspolitikken.
Oplevelser i naturen og viden om den
menneskelige brug af landskabet er vigtige byggesten
i forståelse for naturbeskyttelse og tolerancen
for andre brugere.
80

I statsskovene må man færdes
overalt. De, der ønsket:
det, kan-følge de gule prikker
og læse i den tilhørende
vandretursfolder.
tavler "Motorkørsel forbudt".
Informationsskilte placeres ved adgangsveje og
parkeringspladser og ikke ude i selve naturområderne.
Herved muliggøres også den uformidlede oplevelse.
For fortidsminderne er der dog allerede sat skilte
op ved alle de vigtigste gravhøje, borge, voldanlæg
mm. i statsskovene.
Skov- og Na,turstyrelsen vil indføre det nye skilteprogram
på alle distrikter inden år 2000.
Informationstavler skal udvikles i samspil med
kort og andre oplysninger i vandretursfoldere.
Den første vandretursfolder i statsskovene blev
udgivet i 1964. Der findes nu foldere for 100 forskellige
områder i serien "Vandreture i statsskovene",
der hvert år uddeles gratis i over 2 millo eksemplarer.
Dertil kommer ca. 100 "lokale foldere".
Skov- og Naturstyrelsen vil fortsætte udgivelsen
af nye foldere i serien "Vandreture i statsskovene".
Styrelsen ønsker desuden at videreudvikle vandretursfoldere
i samspil med informationsskiltene, der
opsættes ved parkeringspladser O. lign.
Hvor det er relevant, vil folderne blive udarbejdet,
så de dækker samlede naturområder - uanset
om hele arealet ejes af Skov- og NaturstyreIsen. Samarbejde
indgås i disse tilfælde med naboer, amts-
_ kommune og primærkommuner.
Af ressourcemæssige 'grunde er det ikke muligt
at udgive foldere i vandreturs serien for alle områder.
Hvor der er behov, kan statsskovdistrikterne udarbejde
mere enkle foldere. ,
Skov- og NaturstyreIsen udgiver nogle af folderne
på engelsk og tysk. Også fremover vil der blive
udarbejdet fremmedsprogede udgaver af de foldere,
der efterspørges mest af udenlandske turister. Skovog
NaturstyreIsen vil søge ekstern finansiering - i
første række sponsorering af de fremmedsprogede foldere.
32

SkOV- og NaturstyreIsen arbejder for at oprette
naturskoler i samarbejde med kommunerne.
Typisk er det statsskovdistriktet, der
stiller bygninger og arealer til rådighed, mens kommunen
betaler driften af naturskolen, der bør være
bemandet med en naturskoleleder.
Skov- og NaturstyreIsen vil i samarbejde med Undervisningsministeriet
og andre dele af undervisningssektoren
medvirke til at præge skolernes natur-
og miljøundervisning sådan, at den også baseres
på aktiviteter og oplevelser i naturen.
Skov- og NaturstyreIsens sigte med naturskoleundervisningen
er, at eleverne gennem oplevelser i
naturen og dialogen med naturskolelederen får større
naturforståelse og miljøbevidsthed. Naturskoleundervisning
bør være et tilbud til alle skoleklasser.
Skov- og NaturstyreIsen har sammen med Friluftsrådet
taget initiativ til en systematisk undersøgelse
afnaturskoleundervisningens effekt på og betydning
for børnenes og de unges naturforståelse.
Skov- og Naturstyrelsen vil aktivt arbejde for sammen
med kommunerne, at etablere flere naturskoler.
Skov- og NaturstyreIsen har det ideelle mål, at
alle klasser fra l.til 7. trin skal komme på naturskole
mindst en gang om året. Transporttiden fra
skole til naturskole bør ikke overstige 45 minutter.
Eksisterende og nye naturskoler bør indrettes
miljø- og energimæssigt bæredygtigt, så bygningerne
også, hvor det er relevant, kan tjene til demonstration.
Skov- og Naturstyrelsen vil styrke samarbejdet
med undervisningssektoren om naturfagsundervisningen
og andre fag med "grønt islæt".
Naturskolerne bygger på at give eleverne oplevelse,
viden og forståelse for naturen, skovbruget og friluftslivet.
Mange skoleklasser kommer hvert år en
tur inaturskolen.
33
Naturskoler

Skovbørnehaver
Aktiviteter for
særlige grupper af
unge
Også skovbørnehaverne har fundet plads i
statsskovene. Ofte behøver skovbørnehaver
ingen faste faciliteter. I nogle tilfælde kan
en skurvogn dække behovene.
Skovloven sætter begrænsninger for byggeri på
fredskovspligtige arealer. Men hvor der findes ledige,
egnede bygninger, er styrelsen villig til at udleje dem
til skovbørnehaver. For leje af bygninger er det en
forudsætning, at det pædagogiske grundlag er oplevelser
i naturen, men alle børnehaver er selvfølgelig
velkomne i statsskovene.
Skov- og NaturstyreIsen ønsker flere skovbørnehaver
i statsskovene. I størst muligt omfang vil statsskovdistrikterne
stille faciliteter til rådighed.
Den pædagogiske målsætning i skovbørnehaverne
er at give børnene forståelse af naturens love og rytmer
gennem gode oplevelser i naturen - eksempelvis
ved at være ude en 3-4 timer hver dag året rundt.
S
kov- og NaturstyreIsen har i de senere år som
forsøg og i sal.larbejde med flygtningecentre,
skoler, sociale myndigheder og politiet tilbudt
naturture og aktivt friluftsliv i statsskovene for grupper
af særligt belastede unge. Styrelsen medvirker
til at få projekterne i gang, hvorefter institutionerne
i samarbejde med det lokale statsskovdistrikt står
for at føre projektet videre.
Skov- og NaturstyreIsen vil også fremover have tilbud
til grupper af særligt belastede unge.
På Kronborg Statsskovdistrikt er der i 1995 oprettet
et uddannelsescenter for aktivt friluftsliv, hvor
den primære målgruppe er lærere og ledere.
34

Børn og unge er en vigtig
målgruppe i statsskovenes
naturvejledning.
Brugerbetaling for
naturvejledning
Skov- og Naturstyrelsen vil fastholde niveauet og
den høje kvalitet på statsskovenes naturvejledning,
der udøves af alle kategorier af medarbejdere.
I nogle egne vil naturvejledningen - afhængig af
de lokale behov og samarbejdsmønstre - blive øget i
forhold til i dag.
Der forventes ingen markant stigning i antallet
af naturvejlederstillinger. Som hovedregel har hvert
statsskovdistrikt en medarbejder, der er ansvarlig for
koordineringen afnaturvejledningen på distriktet og
i forhold til anden naturvejledning på egnen.
Ved efteruddannelse skal det sikres, at andre medarbejderkategorier
fortsat er i stand til at give spændende
og relevant vejledning.
De offentligt annoncerede naturvejlederture udgør
i gennemsnit ca. 1/3 af alle arrangementerne. På
disse ture er der - ikke overraskende - en tendens til
at de ældre, de veluddannede, hovedstadsbefolkningen,
de n.aturinteresserede og de miljøbevidste er
overrepræsenterede i forhold til befolkningen som
helhed. På de offentligt annoncerede ture er det i
gennemsnit 1/4 - 1/3 af deltagerne, der har børn med
- afhængig af årstiden.
Den øvrige naturvejledning, som udgør ca. 2/3 af
turene, gives grupper, der selv beder om et arrangement.
I denne gruppe prioriteres børn og unge og "de,
der ikke kommer af sig selv", højest.
Statsskovdistrikterne vil løbende overveje balancen
mellem offentligt annoncerede arrangementer og
bestilte arrangementer med henblik på at sikre, at
også de særligt højt prioriterede målgrupper nås.
D
er tilbydes gratis naturvejledning i statsskovene.
Men da ressourcerne er begrænsede,
kan efterspørgslen ikke altid efterkommes.
Brugerbetaling med forskellige takster kan benyttes
som værktøj til at prioritere mellem forskellige
grupper.
Brugerbetaling vil imidlertid afhænge af de lokale
forhold og af, hvilke arrangementer og målgrupper
36
/

der er tale om. Typisk bliver der for kommercielle
arrangementer eller for ture til turister opkrævet betaling.
Omvendt vil arrangementer for børnefamilier
og ,,Åbent Hus"-arrangementer være gratis.
Gennem årene er der på de meget besøgte
lokaliteter i statsskovene oprettet naturcentre.
De er meget forskellige og tilpasset
de lokale muligheder. Begrebet spænder fra små ubemandede
udstillinger til bygninger med filmforevisning,
dioramaer, cafe-, kiosk- ogtoiletfaciliteter. Som
regel er naturcentrene placeret ved adgangsvejen til
meget besøgte naturområder og kulturhistorisk interessante
områder.
37
Besøgscentre

I de meget besøgte naturområder
findes udstillinger og
besøgscentre for publikum.
Hammershus besøges af
over 300.000 årligt.
Udviklingsværksted
for naturformidling
Formålet med naturcentrene varierer efter beliggenhed
og størrelse. Nogle områder kan med et center
gøres mere attraktive hos befolkningen. Hermed
kan andre naturområder og udflugstmål aflastes. I
andre tilfælde kan besøgscentre på i forvejen meget
besøgte lokaliteter være en kilde til at formidle et
budskab om naturforståelse og miljøbeskyttelse.
Skov- og NaturstyreIsen vil basere investeringer
i større centre på grundige overvejelser om formidlingsbehov
og -metoder det pågældende sted. For tiden
undersøges mulighederne for større centre på
Vestamager, på Sydlangeland, ved Kalø Slotsruin og
ved Møns Klint.
Skov- og NaturstyreIsen ønsker bedre besøgsfaciliteter
på de meget besøgte arealer.
Mindre udstillinger kan etableres i forbindelse
med forbedret velkomstskiltning eller i forbindelse
med naturskoler, kiosker og toiletter.
Større centre vil blive søgt finansieret med støtte
fra fonde, tipsmidler og sponsorbidrag.
Skov- og NaturstyreIsen vil prioritere nye store naturcentre
i takt med, at samarbejdspartnere og økonomiske
muligheder viser sig.
SkOV- og NaturstyreIsen har i 1994 startet et
udviklingsværksted for naturformidling.
. Værkstedet, der får en levetid på 3 år, er finansieret
afbl. a. tipsmidlerne. Udvikling af den indirekte
formidling gennem skriftligt materiale, skilte
og udstillinger vil sammen med naturvejledningen
være blandt værkstedets aktiviteter.
For at nå de højest prioriterede målgrupper vil
Skov- og NaturstyreIsen tilpasse formidlingstilbudene
og markedsføringen af dem til de højt prioriterede
grupper: børn og unge, børnefamilier og "dem,
der ikke kommer af sig selv".
88

E
n af de vigtigste opgaver for statsskovene er
. at stille arealer til rådighed for friluftslivet.
Gode muligheder for friluftsliv er et af "produkterne"
fra den flersidige skovdrift.
Planlægningen af anvendelsen af statsskovene
sker i statsskovenes driftsplanlægning. Det er i driftsplanerne,
de mange forskellige interesser belyses og
afvejes. Her fastlægges hvert 15. år rammerne for
det enkelte skovdistrikts dispositioner. En færdig
driftsplan er distriktets rettesnor for, den daglige
vægtning af træproduktion, naturbeskyttelse og friluftsliv
de næste 15 år.
Driftsplanerne giver generelle retningslinjer for
friluftslivet, og der udpeges arealer, hvor der i driften
skal tages særlige hensyn til friluftslivet ved at
opretholde og skabe gode og spændende oplevelser
for publikum.
Skov- og Naturstyreisen udvikler løbende driftsplanlægningen,
så den passer til samfundets krav. De
"bløde" værdier, som friluftsliv og landskabsæstetik,
får en mere fremtrædende plads i fremtiden.
Skov- og NaturstyreIsen vil kortlægge ønskerne
om friluftsliv som led i planprocessen. På baggrund
af analyser udstikkes retningslinjer for etablering af
faciliteter til friluftslivet og for, hvor de forskellige
39
10.
Driftsplanlægning
er afvejning af
interesser.
Friluftslivets interesser
skal varetages bedre i •
fremtiden
Fart og styrke. Med mindre
der er udlagt særlige "baner",
foregår mountainbiking
efter de sædvanlige
færdselsregler: På veje og
stier og med hensyntagen til
andre skovgæster.

Statsskovenes nye skove er
. også til friluftsliv for de kommende
generationer.
aktiviteter bedst kan foregå. Fordelingen tilA- og Bskove
vurderes og revideres i fornødent omfang.
Fremover vil planlægningen i højere grad se på
statsskovene i relation til befolkningskoncentrationer
og i sammenhæng med mulighederne på de ikke-statsejede
arealer på egnen.
I dag indhentes bidrag til driftsplanlægningen fra
Friluftsrådet, amtsrådet og Danmarks Naturfredningsforening.
Synspunkterne indgår i arbejdet med
den endelige plan.
Andre myndigheder, organisationer og befolkningen
skal inddrages i udarbejdelsen af planerne, og
det konstruktive samarbejde med organisationerne
og amtskommunerne skal udbygges.
Skov- og NaturstyreIsen vil
- anmode primærkommunerne om at bidrage og
derved styrke det lokale medspil,
- afholde offentlige møder, hvor alle interesserede
kan komme med synspunkter på skovdistriktets
fremtidige drift,
- inddrage de nye brugerråd i arbejdet med driftsplanrevision
og
- udgive lettilgængelige udgaver af distriktemes
driftsplaner. I 1995 udgives planer for Hanherred,
Frederiksborg, Bornholms og Ulborg statsskovdistrikter.
40

Miljø- og Energiministeriets egne forskningsinstitutioner,
Danmarks Miljøundersøgelser og Forskningscentret
for Skov & Landskab vil styrke friluftsforskningen.
Skov- og NaturstyreIsen vil desuden igangsætte
forskning og udvikling på bl.a. de højere
læreanstalter, herunder Humanistisk Forskningscenter
ved Odense Universitet. Gennem deltagelse i netværket
FriFo vil Skov- og NaturstyreIsen bidrage til
tværfagligt samarbejde mellem forskningsinstitutioner
i og udenfor ministeriet.
Skov- og NaturstyreIsen vil arbejde for, at følgende
hovedemner tages op i de kommende år:
-udvikling af planlægningsværktøjer til at afveje
og løse konflikter på friluftsområdet,
-undersøgelser af friluftslivets påvirkning af naturen
samt naturens evne til at tåle friluftslivet,
-undersøgelser affriluftslivets indvirkning på andre
friluftsaktiviteter,
-undersøgelser af befolkningens ønsker til natur
og landskab,
-undersøgelse af befolkningens motiver for at dyrke
friluftsliv og dets betydning for naturforståelse,
sundhed, trivsel og livskvalitet og
-udvikling afindikatorer til at beskrive og forudse
friluftslivets omfang og karakter.
43
Cykling ad veje og stier er
en god måde at nå lidt længere
omkring på.

12.
Efteruddannelse
er en forudsætning
for en smidig
forvaltning
Skov- og Naturstyreisen
vil arrangere kurser om
friluftsliv til statsskovdistrikternesmedarbejdere
E
n forvaltning, der lokalt kan afveje og indpasse
friluftsaktiviteter i deri øvrige arealdrift,
må baseres på, at forskningsresultater
og generelle retningslinjer formidles til alle katego-
. rier af medarbejdere.
Skov- og Naturstyrelsen vil tilbyde statsskovdistrik
ternes medarbejdere på alle niveauer efteruddannelse
for at styrke forvaltningen af friluftslivet.
I samarbejde med relevante institutioner vil Skovog
Naturstyreisen arrangere kurser for medarbejderne.
Hvor private grundejeres, amtskommunernes
og kommunernes medarbejdere har tilsvarende behov,
inviterer Skov- og Naturstyreisen til samarbejde
om fælles kurser.
Skov- og Naturstyreisen vil udvikle kurser i planlægning
for friluftsliv og turisme og metoder til inddragelse
af publikum i beslutningsprocessen.
Kurser, der handler om dialog med publikum og
konfliktløsning, vil blive tilbudt.
Desuden vil kurser i planlægning, anlæg og vedligeholdelse
af publikumsfaciliteter få høj prioritet.
Skov- og Naturstyreisen har ansvaret for naturvejlederefteruddannelsen,
,der omfatter alle naturvejledere,
uanset om de er ansat i statsskovene,
amtskommunerne, kommunerne eller interesseorganisationerne
mv .
.Kortere kurser indenfor forskellige naturformidlingsemner
- herunder om skriftlig information - til
medarbejdere, der i deres arbejde varetager nogen
naturformidling, prioriteres højt.
Dagens højdepunkt i en ellers stresset og stillesiddende
hverdag indendøre.
44

De særlige midler til naturforvaltning har de senere
år ligget på ca. 100 mio. kr. årligt. Her er anvendt
ca. 20 mio. kr. til projekter for friluft('!livet og
naturformidling. Derudover kommer naturgenopretning
og skovrejsningsprojekter friluftslivet til gavn,
specielt når skovene plantes nær byer.
Skov- og Naturstyrelsen vil inden for rammerne
af de årlige finanslove arbejde for at nå de opstillede
målsætninger for et varieret friluftsliv.
Bevillingerne vil blive fordelt på baggrund af en
løbende prioritering af indsatsen - såvel for det enkelte
skovdistrikt 'som for Skov- og Naturstyrelsen under
et.
Herved bliver det muligt at koble den økonomiske
prioritering med fremsatte krav og ønsker til initiativer
på friluftsområdet.
Prioriteringen afindsatsen mellem forskellige dele
aflandet vil tage hensyn til, hvor behovene er størst.
Det betyder, at de befolkningstunge og turisttunge
egne vil blive prioriteret højere end de tyndtbefolkede
egne.
Nogle af de målsætninger, der er opstillet i dette
hæfte, vil over en årrække kunne gennemføres indenfor
de eksisterende økonomiske rammer for Skovog
N aturstyrelsen'S virke.
En del af de skitserede initiativer er dog så økonomisk
krævende, at de ikke kan virkeliggøres uden
yderligere ressourcer.
Skov- og Naturstyrelsen vil være åben for at søge
anlæg og aktiviteter på friluftsområdet finansieret
gennem særlige bevillinger, støtte fra fonde, tipsmidler
og sponsorbidrag.
Toiletter er rare, når det gælder. De fleste steder er
de mere ordinære. Toiletter og kiosker kan kombineres
med naturformidling.
46

FOTO OVERSIGT
Forsidefoto af Ulla Schmidt,Biofoto
Bagsidefoto af Niels Peter Holst Hansen
side 4 foto af Jens Nytoft Rasmussen
side 6 foto af Jens Nytoft Rasmussen
side 7 foto af Stee:p. Lund, Biofoto
side 8 foto af Steen Agger, Biofoto
side 9 foto af Jens Nytoft Rasmussen
side 10 foto af John Nielsen, Biofoto
side 11 foto af Peter Bang, Biofoto
side 12 foto af Elvig Hansen, Biofoto
side 14 foto af Finn Lillethorup Hansen
side 15 foto af Klaus Bentzen, Biofoto
side 16 foto af Jens Nytoft Rasmussen
side 17 foto afBørge"Lakjer
side 19 foto af Kim Rud
side 20 foto af Klavs Nielsen, Biofoto
side 21 foto af Klaus Bentzen, Biofoto
side 22 foto af Jens Nytoft Rasmussen
side 23 foto af Karsten Schnack, Biofoto
side 24 foto af Jens Nytoft Rasmussen
side 25 foto af Erik Buchwald
side 26 foto af Rita Merete Buttenschon
side 27 foto af Bent Lauge Madsen, Biofoto
side 27 foto af Poul Juul
side 28 foto af Steen Agger, Biofoto
side 28 foto af DDS, Folehaven
side 29 foto af Frederik Busch
side 30 foto af Anders Tvevad
side 31 foto af Jens Nytoft Rasmussen
side 32 foto af Søren Koustrup, Biofoto
side 33 foto af Klaus Bentzen, Biofoto
side 34 foto af Anders Tvevad
side 36 foto af Anders Tvevad
side 38 foto af Tom Nielsen
side 39 foto af Lars Gejl, Biofoto
side 40 foto af Søren Fodgaard
side 41 Plakat af Susanne Weitemeyer
side 42 foto af Par Eliasson, Biofoto
side 43 foto af Kim Rud
side 44 foto af Kim Conrad Petersen, Biofoto
side 45 foto af J ens Emborg
side 46 foto af Bo Fiseher
47

Adresse- og telefonliste
Statsskovdistrikterne
Bo. Bornholms Skovdistrikt, Rømersdal, Ekkodalsvej 2, 3720 Åkirkeby, 56 97 40 06
Bu. Buderupholm Skovdistrikt, Mosskovgård, Møldrupvej 26,9520 Skørping, 98 39 10 14
Fs. Falster Skovdistrikt, Egehus, Hannenovvej 22, Tingsted, 4800 Nykøbing F., 53 83 90 13
Fe. Feldborg Skovdistrikt, Feldborggård, Bjørnkærvej 18, 7540 Haderup, 97454188
Fr. Frederiksborg Skovdistrikt, Ostrupgård, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, 42 28 07 16
Fu. Fussingø Skovdistrikt, Vasevej 7, Fussingø, 8900 Randers, 86454500
Fy. Fyns Skovdistrikt, Sollerupgård, Sollerupvej 22, 5600 Fåborg, 62 65 17 77
Gr. Gråsten Skovdistrikt, Egene, Felstedvej 14,6300 Gråsten, 74651464
Ha. Haderslev Skovdistrikt, Ulfshus, Christiansfeldvej 69, 6100 Haderslev, 74522105
Hh. Hanherred Skovdistrikt, Langdal, Ejstrupvej 24, 9460 Brovst, 98 23 54 22
Jæ. Jægersborg Skovdistrikt, Boveskovgård, Dyrehaven 6, 2930 Klampenborg, 31 63 00 01
Kl. Klostehedens Skovdistrikt, Sønderby, GI. Landevej 35, Fabjeg, 7620 Lemvig, 97 81 00 33
Kr. Kronborg Skovdistrikt, Julebækshøj, Bøssemagergade 81, 3150 Hellebæk, 42109090
Kø. Københavns Skovdistrikt, Syvstjernen, Fægyden 1, 3500 Værløse, 42 48 00 30
Li. Lindet Skovdistrikt, Skovridervej 1, Lindet, 6510 Gram, 74 82 61 05
Nj. Nordjyllands Skovdistrikt, Set. Laurentiivej 150,9990 Skagen, 98 44 19 11
Od. Odsherred Skovdistrikt, Mantzhøj, Ulkerupvej 1, 4500 Nykøbing S., 53 42 80 16
Ox. Oxbøl Skovdistrikt, Ålholt, Ålholtvej 1,6840 Oxbøl, 75 271700
Pa. Palsgård Skovdistrikt, Vester Palsgård, Palsgårdvej 9, 7362 Hampen,75 77 1024
PI. Statsskovenes Planteavlsstation, Krogerupvej 21, 3050 Humlebæk, 42190214
Ra. Randbøl Skovdistrikt, Gjøddinggård, Førstballevej 2, 7183 Randbøl, 75883199
Si. Silkeborg Skovdistrikt, Vejlbo, Vejlesøvej 12, 8600 Silkeborg, 86 82 08 44
Th. Thy Skovdistrikt, Søholt, Søholtvej 6, 7700 Thisted, 97 97 70 88
Ti. Tisvilde Skovdistrikt, Arresødal, Arresødalvej 79, 3300 Frederiksværk, 42 12 00 50
Ul. Ulborg Skovdistrikt, Ulborggård, Paradisvej 4, 6990 Ulfborg, 97491400
Åb. Aabenraa Skovdistrikt, Vesterlund, Skinderbro 31, 6200 Aabenraa, 74 62 3182
48