Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
man fyldt en kop med sennep. Ellers var<br />
der gryn og mel og selvfølgelig kartofler,<br />
som vi selv måtte pille op af kassen, da<br />
mor skulle have enten jævne eller store<br />
“skrælle”. Gennem en lem i gulvet og ad en<br />
stejl stige kom man ned i kælderen, hvor<br />
“Lillelas” opbevarede brændslet. Man købte<br />
10 liter ad gangen, hvad der svarede til en<br />
gulvspand fuld, eller man fik leveret<br />
brændslet hjem på loftet eller i kælderen af<br />
karlen i forretningen. Han hed Orla og var<br />
en stor kleppert, som nok kunne gå på 5.<br />
sal med flere sække koks efter at have øst<br />
dem op og målt dem med et dertil<br />
autoriseret tøndeagtigt træfad. Orla havde<br />
også det hverv at holde gård og gader rene<br />
og pumpe grundvand op fra kældrene.<br />
Opholdt man sig i gården, og var man<br />
uheldig, blev man indfanget og anbragt ved<br />
pumpen og måtte så dreje det store hjul<br />
rundt 100 gange. Men belønningen bestod<br />
ofte i, at man blev sendt af sted efter to<br />
flødeskumskager - noget ganske uhørt for<br />
os drenge. Den ene spiste Orla selv, den<br />
anden skulle han først tvære ud i ens ansigt,<br />
inden man måtte slikke den i sig. En bizar<br />
idé, men man gjorde det gerne for at få en<br />
kage.<br />
Selvfølgelig havde vi rotter i<br />
ejendommen, og navnlig var de slemme<br />
omkring skraldebøtterne. Når det<br />
så blev for slemt, blev nogle<br />
af de mange store drenge<br />
og de voksne, som<br />
boede i ejendommen,<br />
mobiliseret, og så gik<br />
jagten ind. Med<br />
vandrør og kosteskafte<br />
og mange andre våben<br />
nedlagde man adskillige<br />
rotter, hvorefter det gik i triumftog til<br />
hovedbrandstationen bag rådhuset, hvor<br />
man indkasserede 1 øre for hver hale, man<br />
medbragte.<br />
Udover den allerede omtalte leg med<br />
trillebånd og løbehjul - for ikke at glemme<br />
min dræsine - spillede vi klink. Mønter<br />
havde vi selvsagt ikke, men vi havde janter,<br />
og det var for os det samme. Janter var en<br />
bukseknapstor, blyagtig knap, som vel<br />
egentlig hørte til i mælkedrengsskjorterne.<br />
Nu var de for os noget meget mere<br />
værdifuldt. Vores kapital, som vi<br />
opbevarede i en til formålet fremstillet pose<br />
- vel nok fabrikeret af mor, efter at hun<br />
havde stiftet bekendtskab med vores<br />
lommers tilstand. Man spillede med dem,<br />
som de voksne gjorde med 5-ører, og det<br />
var en katastrofe at falde i kløerne på en<br />
dreven spiller, ligesom fryden steg, hvis<br />
man selv var den vindende part. En lidt<br />
større og lidt mere flad type knap blev kaldt<br />
en “Mors dreng”. Den var mere eftertragtet<br />
end de andre og blev derfor omvekslet med<br />
mere end lige over. Navnet “Mors dreng”<br />
kom nok af, at der på knappen stod<br />
bogstaverne MD. Hvad det dækkede over,<br />
vidste vi ikke, men det var uden betydning -<br />
for os var det “Mors dreng”, som var det<br />
afgørende.<br />
Pigerne legede med nipsenåle,<br />
som blev sat fast i en<br />
nålepude. Nålene blev<br />
efterhånden meget<br />
avancerede med<br />
blandt andet<br />
fantasifulde figurer<br />
som “hoveder”. Disse<br />
nåle samlede pigerne<br />
på, og de blev kun brugt
Change language