"F¿dt Nansener" - Familien Mohr

Recommendations

Info

som render til at føre vand fra nedløbsrørene ud til gadekloaken. Selve fortovskanten var skrå og brolagt. Gadearealet var brolagt overalt, og det kunne tydeligt høres, når hestekøretøjerne med de jernbeslåede hjul kørte gennem gaden. Der fandtes dog også biler i Nansensgade. Sporvejene havde garager i en remise ved Ahlefeldtsgade, og Illum havde garager ved siden af Adlers Bilfabrik i eller omkring nummer 23. Strøgbusserne kørte i starten på faste ringe, altså uden luft, og rystede husene lige så meget som hestekøretøjerne. At passere gennem Nansensgade i dag er et deprimerende syn, men også et typisk tidens tegn. Lukkede butikker, hvor vinduerne er blændene med skodder af krydsfinér, derangerede ejendomme og tilgangen af såkaldte antikvitetsforretninger har ganske afløst de mange små erhvervsdrivende - grøntforretninger, bagere, købmænd, håndværkere, konditorer, etc. - som i min barndom gjorde gaden levende. I vores ejendom lå der en isenkræmmer i kælderen - Danholdt hed han. Hver morgen anbragte han et udvalg af samtlige størrelser af vaskebaljer uden på facaden, og i vinterhalvåret stillede han sine petroleumsovne med fuldt blus på ud på fortovet. Det var ikke alene et festligt syn, men også meget behageligt, når man frøs om sine fingre efter at have leget. Denne forretning blev et vartegn for hele Nansensgade. Til ejendommen hørte også en hørkramforretning. Min morfar havde selv en overgang drevet denne, og min morbror Frederik været medhjælper. I min tid hed hørkræmmeren Larsen og blev - takket være sin ringe højde - selvsagt døbt “Lillelas”. Han handlede med alt fra kul og koks til islandske spegesild, og for 5 øre fik
man fyldt en kop med sennep. Ellers var der gryn og mel og selvfølgelig kartofler, som vi selv måtte pille op af kassen, da mor skulle have enten jævne eller store “skrælle”. Gennem en lem i gulvet og ad en stejl stige kom man ned i kælderen, hvor “Lillelas” opbevarede brændslet. Man købte 10 liter ad gangen, hvad der svarede til en gulvspand fuld, eller man fik leveret brændslet hjem på loftet eller i kælderen af karlen i forretningen. Han hed Orla og var en stor kleppert, som nok kunne gå på 5. sal med flere sække koks efter at have øst dem op og målt dem med et dertil autoriseret tøndeagtigt træfad. Orla havde også det hverv at holde gård og gader rene og pumpe grundvand op fra kældrene. Opholdt man sig i gården, og var man uheldig, blev man indfanget og anbragt ved pumpen og måtte så dreje det store hjul rundt 100 gange. Men belønningen bestod ofte i, at man blev sendt af sted efter to flødeskumskager - noget ganske uhørt for os drenge. Den ene spiste Orla selv, den anden skulle han først tvære ud i ens ansigt, inden man måtte slikke den i sig. En bizar idé, men man gjorde det gerne for at få en kage. Selvfølgelig havde vi rotter i ejendommen, og navnlig var de slemme omkring skraldebøtterne. Når det så blev for slemt, blev nogle af de mange store drenge og de voksne, som boede i ejendommen, mobiliseret, og så gik jagten ind. Med vandrør og kosteskafte og mange andre våben nedlagde man adskillige rotter, hvorefter det gik i triumftog til hovedbrandstationen bag rådhuset, hvor man indkasserede 1 øre for hver hale, man medbragte. Udover den allerede omtalte leg med trillebånd og løbehjul - for ikke at glemme min dræsine - spillede vi klink. Mønter havde vi selvsagt ikke, men vi havde janter, og det var for os det samme. Janter var en bukseknapstor, blyagtig knap, som vel egentlig hørte til i mælkedrengsskjorterne. Nu var de for os noget meget mere værdifuldt. Vores kapital, som vi opbevarede i en til formålet fremstillet pose - vel nok fabrikeret af mor, efter at hun havde stiftet bekendtskab med vores lommers tilstand. Man spillede med dem, som de voksne gjorde med 5-ører, og det var en katastrofe at falde i kløerne på en dreven spiller, ligesom fryden steg, hvis man selv var den vindende part. En lidt større og lidt mere flad type knap blev kaldt en “Mors dreng”. Den var mere eftertragtet end de andre og blev derfor omvekslet med mere end lige over. Navnet “Mors dreng” kom nok af, at der på knappen stod bogstaverne MD. Hvad det dækkede over, vidste vi ikke, men det var uden betydning - for os var det “Mors dreng”, som var det afgørende. Pigerne legede med nipsenåle, som blev sat fast i en nålepude. Nålene blev efterhånden meget avancerede med blandt andet fantasifulde figurer som “hoveder”. Disse nåle samlede pigerne på, og de blev kun brugt
Page 1 and 2: “Født Nanser” Minder fra et ri
Page 3 and 4: At være ægte “Nanser” kræver
Page 5: Gadebelysningen sorterede under lyg
Page 9 and 10: senere sit indtog, så man efterhå
Page 11 and 12: Eftermiddagstur langs Peblinge-søe
Page 13 and 14: AAse og jeg i trappeopgangen i Nans
Page 15 and 16: en juleskinke med ben og det hele e
Page 17 and 18: man selv skulle forsøge at finde,
Page 19 and 20: i sit hår for ikke at miste det. D
Page 21 and 22: gødningsværdien i disse affaldsst
Page 23 and 24: En “rigtig” FDF’er med hvid b
Page 25 and 26: ikke kunne høre, hvad hun sagde, r
Page 27 and 28: kartofler, som var hovedbestanddel
Page 29 and 30: Aase og jeg flyttede med og opleved
Page 31 and 32: Morfar og mormor med Franz, Heini o
Page 33 and 34: I forlovelsestiden foretog vi vores
Page 35 and 36: Jørn og Sven i Sølvgades baggård
Page 37 and 38: jeg syede sejlmagerarbejde osv. Da
Page 39 and 40: lykkedes det hende altid at skaffe
Page 41 and 42: fra sommerhuset i Søborg en tidlig
Page 43 and 44: derfor til byen i Ford’en. Jeg pa
Page 45 and 46: værnepligtig. Herfra var det ikke
Page 48: Til slut et par billeder, der ikke

"F¿dt Nansener" - Familien Mohr

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?