"F¿dt Nansener" - Familien Mohr

optrådte Erik med broderet anker på sin
trøje. Desuden drak han uanede mængder
af sodavand, som kostede det hvide ud af
øjnene. Inge fik et hedeslag på
campingpladsen i Rom, men det var nu
også ulideligt varmt. Vi sov i det fri, for teltet
var alt for varmt at opholde sig i. Det blev er
dejlig tur med hjemfart langs Rhinen over
Heidelberg.
Vores næste tur blev sammen med
Laila og Sven til Portugal. Her boede en
veninde til Laila, “tante Johanne”, som vi
kaldte hende. Hun havde fundet sammen
med en portugiser og havde slået sig ned
ved Porto. Med Svens nyerhvervede
Renault 1600 gik det gennem Tyskland og
Frankrig, hvor vi - det vil sige Laila - fik
prøvet vores franske. En større opgave var
det, da vi skulle fortælle vores rare vært, at
det endnu var vinter i Danmark, ingen blade
på træerne osv. Men hvad hed grønt på
fransk? Hjernegymnastik, indtil en genial
person (hvem siger jeg ikke) kom i tanke
om grønne bønner - haricots verts. Videre
gik det gennem Spanien og endelig ind til
“tante Johanne” i Porto.
Jo, kom min mor ikke ud at rejse, så
fik vi andre da set verden.
Sven var ikke så gammel, 18 år, da
han til vores uudtalte uro meddelte ønsket
om at logere sig ind i et kollektiv i en villa
på Bülowsvej. Han var lige blevet kasseret
på session, og dette pinte ham meget. Han
kastede sig over tegnestudierne, og da han
alle sine dage havde gået og modelleret
utallige dyr med sit medbragte
modellervoks, måtte han på
Kunsthåndværkerskolen i Ahlefeldtsgade.
Hans interesse førte senere ham og Laila og
Catja til USA. Den omstændighed førte til
ikke mindre end 14 rejser over Atlanten for
os, og mange dejlige rundture derovre.
Masser af venner fik vi og har stadig den
dag i dag. Heldigvis har vi genset flere her i
København og prøvet at vise dem lidt af
vores lille land. Herudover oplevede vi
sammen med Svens og Lailas venner fra
deres første dag i USA - Terry og Jim - at
holde ferie på Mallorca i 14 dejlige dage.
Jørn ville efter sin studentereksamen
meget gerne have været på Polyteknisk
Læreanstalt, men karaktererne var for små
det år, så efter militærtjenesten kastede han
sig over lærergerningen. Matematik og fysik
skaffede ham afløb for drømmen om
ingeniørstudiet. Som en skæbnens ironi
blev han senere opfordret til at deltage i
undervisninger på Polyteknisk. Han blev en
mangeårig lærer i Birkerød og har i de
senere år engageret sig meget kraftigt i det
organiserede arbejde for lærerne. Annelise
og han slog sig ned i Allerød, og Mette,
deres enebarn, blev som Jørn student og
rejste sammen med en ung amerikaner til
Californien, hvor de stiftede familie. Grete
og jeg blev oldeforældre - man føler sig
frygtelig gammel ved tanken... Både Jørn og
Annelise har aflagt besøg i Staterne, ligesom
de også har prøvet at udtale “vert” i
Frankrig på flere ture.
Problemer med lærerpladsen har
børnene ikke haft - kun hvor og hvad de
ikke ville være. Eriks ønske var at blive
mekaniker, og ved gode venners hjælp fik
han læreplads hos SIMO på Finsensvej. Og
da han nu engang kunne køre og reparere
biler, blev han sendt til Bornholm som