You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
man kan erindre, hvorledes det er muligt<br />
for en offentlig myndighed at tabe enhver<br />
forbindelse med virkeligheden. Alle, som<br />
havde set, hvordan Hamborg og andre<br />
store tyske byer så ud efter et flyangreb, må<br />
erkende, at det hele var lige så tåbeligt som<br />
at sætte fodfolk til at stoppe de<br />
fremrykkende kampvogne i Sønderjylland.<br />
Under hele krigen udspilledes der sig<br />
rædselsscener i Havnen. Hertil bragte man<br />
alle de sårede soldater og flygtninge, her gik<br />
russiske fanger og ryddede op efter<br />
transporterne, her lossede man lig af, som<br />
om det var brændselsklodser, her døde<br />
flygtninge i vores pakhuse... På et tidspunkt<br />
indførte Havnen også en brandvagts<br />
ordning, og jeg blev fritaget tjansen som<br />
husvagt hjemme på Dosseringen. Jeg fik<br />
aldrig at vide, hvem der afløste mig, jeg<br />
afleverede heller aldrig svaberen eller<br />
kobenet, og baljen står stadig på loftet.<br />
Grete vidste selvfølgelig, hvad der<br />
foregik med hensyn til<br />
modstandsbevægelsen, og da Frihedsdagen<br />
var ved at nærme sig, bragte vi en sen aften<br />
de to små over til mormor og morfar - de<br />
spurgte os ikke hvorfor, vi kom. Grete<br />
havde mere end én gang under flyangreb<br />
måttet ned i kælderen med Jørn og Sven,<br />
men det foregik under ordnede former.<br />
Da englænderne bombede<br />
lommetørklædefabrikken ved B&W, og<br />
Mustangjagerne fløj gennem Gothersgade<br />
under hustags højde, bar Grete en<br />
barneseng med indhold ned ad trappen til<br />
kælderen! Uanset byrdens vægt og omfang<br />
og uden at tænke nærmere over opgaven<br />
har Grete senere undret sig over, hvorledes<br />
hun bar sig ad...<br />
Sven var i sine unge år meget plaget<br />
af astma, en lidelse han ikke mere trækkes<br />
med. Men dengang var det særligt slemt, og<br />
vi prøvede alverdens ting for at afhjælpe<br />
hans sygdom. Endelig gik vi til kiropraktor,<br />
en svoger til gudmor Ebba (“Gammeltorvs”<br />
pige), og hans behandling hjalp. Gennem<br />
skoletiden bad Sven selv om penge til<br />
behandlingerne, når han mærkede, at et<br />
anfald var på vej. Det var skolelægen ikke<br />
særlig begejstret for, men vi fik aldrig<br />
opklaret hvorfor. Overlægen på<br />
Rigshospitalet havde forsøgt, vores huslæge<br />
havde forsøgt, og nu forsøgte vi selv og<br />
havde fået et godt resultat.<br />
I starten var krigen en underlig<br />
oplevelse for danskerne.<br />
Besættelsesmagten opførte sig jo ordentligt,<br />
og krigen kunne kun mærkes, fordi flere og<br />
flere varer blev rationeret. Tøjet blev lavet<br />
som “maximaltøj”, det vil sige af<br />
optrævlede og kartede gamle klude, og snit<br />
og kvalitet blev naturligvis derefter. Kaffe,<br />
som skulle importeres, blev sammen med<br />
tobak en af de mest efterspurgte varer.<br />
Rationeringen på dagligvarer bredte sig, og<br />
efterhånden som krigen trak ud, blev der<br />
flere og flere rationeringsmærker at holde<br />
styr på, brød, kaffe, margarine, sukker osv.<br />
Vi holdt stadig til i sommerhuset i Søborg<br />
hver sommer, og det blev ganske svært at<br />
fremskaffe cykeldæk og -slanger. Jeg endte<br />
med at køre på en tov-ende, som jeg<br />
splejsede sammen, så den lige kunne<br />
krænges ud over fælgen, men ellers<br />
lappede man og satte gamle stumper dæk<br />
på de største huller.<br />
Gennem hele besættelsen var<br />
mormor utrættelig - på en eller anden måde
Change language