Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
jeg syede sejlmagerarbejde osv. Da krigen<br />
kom, blev al brændselsforsyning afbrudt, og<br />
så måtte det indenlandske brændsel træde<br />
til. Næsten alle skure i Havnen blev fyldt op<br />
med tørv fra provinsen, Havnens egen<br />
varmeforsyning måtte også benytte tørv, og<br />
der skulle køres enorme mængder til fyrene<br />
hver dag. Snart skulle tyskerne have store<br />
mængder af grus til at bygge<br />
fæstningsværker med, og det blev sejlet ned<br />
til Tyskland. Derfor skulle der bruges flere<br />
rangerfolk ved banen i Havnen, så jeg blev<br />
flyttet derover og fik en fløjte og en kasket<br />
udleveret. Endelig tilbød mester Olsen, som<br />
overmesteren hed, mig et job som fast<br />
mand i et pakhus. Det ville altså sige<br />
arbejdsmand på fast løn.<br />
En skøn sommermorgen, den 9. april<br />
1940, vågnede vi ved, at talrige flyvere fløj<br />
ind over København og kastede løbesedler<br />
ned - man blev opfordret til ikke at gøre<br />
modstand. Jeg husker ikke nøjagtigt, hvilke<br />
følelser der strømmede gennem mig, men<br />
jeg begav mig af sted til Havnen og blev<br />
stoppet ved Østerbrogade/Østbanegadehjørnet<br />
af en række cykler lagt over gaden<br />
som spærring og bevogtet af tyske soldater.<br />
Orienteringen hos de ansvarlige tyskere kan<br />
ikke have været stor, for afspærringen af<br />
Havnen var kun foretaget her ved<br />
Frihavnsbroen. Det var vigtigt for mig og<br />
mange andre at komme ind på vores<br />
arbejdsplads - måske en slags trods. Vi<br />
fandt i hvert fald ud af, at vi blot skulle køre<br />
ind af Århusgade-indgangen. Modstand var<br />
det ikke tale om noget sted i København.<br />
Kastellet “erobrede” tyskerne for eksempel<br />
uden at møde nogen som helst modstand.<br />
Nørreporten ved Kastellet.<br />
Fem år fulgte med gru og<br />
modbydelighed, men også med den<br />
samhørighedsfølelse, som åbenbart kun<br />
kan gro frem mellem mennesker, når<br />
problemerne er størst. Da vi havde været<br />
besat i omkring tre år, blev jeg af en person,<br />
jeg kendte, opfordret til at slutte mig til<br />
modstandsbevægelsen. Hvad var det?<br />
Hvem stod bag? Var det blot fusentasteri,<br />
eller var der realiteter bag? Ingen svar. Man<br />
kendte kun én person i den forbindelse,<br />
men senere kom det frem, at det var den<br />
ene direktør og vores maskinmester, som<br />
stod bag. Jeg sagde ja og blev nu medlem<br />
af en gruppe, som midt i krigen og midt i<br />
Havnen blev undervist i brugen af våben.<br />
Igen kom tiden i FDF mig til gode, for her<br />
havde vi jo lært eksercits, kunne bevæge os<br />
i et terræn osv. Hjemme var jeg af<br />
kommunen blevet udtaget til husvagt, jeg<br />
havde ansvaret for, at alle beboere blev<br />
bragt ned i kælderen ved flyangreb. Jeg fik<br />
en svaber og et koben som<br />
bekæmpelsesmateriale, og man<br />
fantaserede om, at vagten skulle tage<br />
ophold på loftet og overvåge, at<br />
brandbomber ikke satte ild til huset. Derfor<br />
blev der anbragt en balje vand på<br />
ejendommens tag. Jeg skriver dette, for at
Change language