Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
I forlovelsestiden foretog vi vores<br />
første udlandsrejse. Gennem Dansk<br />
Vandrelaug havde Heini fået tilbudt en<br />
togtur til Italien, varighed 14 dage med rejse<br />
og kost - i alt 190 kroner per næse. Heini<br />
havde sin andel i, at vi kom med, da han<br />
over for sin søster erklærede, at sådan en<br />
tur fik hun nok aldrig råd til! Det var den<br />
lunte, der skulle tændes - vi bestemte os for<br />
at tage med. “Gammeltorv” og Ebba, som<br />
han gik sammen med, meldte sig også, så<br />
da vi fem drog af, ærgrede Heini sig over, at<br />
han ikke havde taget sin pige, Bibi, med på<br />
turen, hvor han hele tiden var femte hjul.<br />
Jeg var i mellemtiden blevet udlært<br />
hos Peter <strong>Mohr</strong> og havde arbejdet nogen tid<br />
som svend. Da vi rejste, var jeg ansat hos<br />
Grebe på Bispebjerg. Han var af tysk<br />
familie, og den omstændighed, at vi skulle<br />
vandre, begejstrede ham, så han den sidste<br />
dag udbetalte mig et ekstra beløb med<br />
ønske om en god tur.<br />
Vi rejste over München og var<br />
selvfølgelig ude at smage på det tyske øl i<br />
Hofbraühaus. Helt ned til Neapel og Vesuv<br />
og de begravede byer ved bjergets fod gik<br />
turen. Også Rom, Milano og Venedig<br />
besøgte vi - en vidunderlig oplevelse for et<br />
par nyforlovede mennesker.<br />
Rejseleder var en præst ved navn<br />
Svend Hansen, en bror til formanden for<br />
Dansk Vandrelaug, Stig Hansen. Svend var<br />
præst ved Søllerød Kirke, og han var en<br />
festlig fyr, som elskede alle de små snedige<br />
“drypstenshuler”. Vi blev så begejstrede<br />
over ham, at vi opfordrede ham til at<br />
foretage vielsen af os, når vi skulle giftes.<br />
Og det gjorde han gerne.<br />
Brylluppet blev holdt i Sølvgade hos<br />
mormor og morfar den 6. april 1939, men<br />
var nær ved at gå i vasken. Dagen før skulle<br />
jeg holde en lille fest ude hos Peter <strong>Mohr</strong>s<br />
stenhuggeri for “Pusten”, min læresvend og<br />
kontordamen. Men først skulle vi på<br />
Solbjerg Kirkegård og stille et monument<br />
op. Manden, som havde købt stenen, gav<br />
en øl, da vi var færdige. Men den kolde øl<br />
bevirkede, at jeg fik et anfald af nyregrus,<br />
Lejligheden i Sølvgade (Mormor og Morfars sølvbryllup).<br />
noget jeg aldrig havde mærket før - ej heller<br />
siden. Jeg klarede mig hjem til pladsen,<br />
men blev så dårlig, at jeg måtte tage til<br />
skadestuen på Sundby Hospital. En læge<br />
konstaterede, at jeg måtte have<br />
blindtarmsbetændelse, men at den ikke var<br />
langt nok fremskreden til en operation. Jeg<br />
skulle tage hjem og se tiden an. Jeg tog en<br />
vogn hjem og blev dårlig på Rådhuspladsen