You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Porcelainsfabrik i flere år, men skiftede af<br />
for mig ukendte årsager job og blev<br />
lagerforvalter på Frederiksberg Jernstøberi.<br />
Men vi var jo mange hjemme, så lønnen<br />
har vel også haft indflydelse på, at han tog<br />
andet arbejde. Med et stort forbrug af<br />
dagligvarer fik familien stor betydning hos<br />
de handlende. Mere end en gang har jeg<br />
med forbavselse set far skride gennem<br />
gaden hjem fra arbejde. Når han passerede<br />
de forretningsdrivende, kom de ud og<br />
lettede på hatten. Så blev bowleren eller<br />
stråhatten løftet til genhilsen, jo man var da<br />
storforbruger af dagligvarer. Lønnen har<br />
nok ikke været stor, men man boede jo<br />
husfrit, så det hjalp. For en lærling lå<br />
ugelønnen på 3 kroner, måske har den<br />
været 50-60 kroner for en voksen.<br />
Arne og Sigurd kom i lære som<br />
finmekanikere i et firma, der lå lige ved<br />
siden af det sted, hvor far arbejdede. Børge<br />
kom efter en lille omvej hos en bonde til C.<br />
Olesen på Højbro Plads, hvor farbror Carl<br />
var afdelingschef. Gunnar kom i lære som<br />
former på fars arbejdsplads, Margit blev<br />
hattesyerske eller modist, som det hed.<br />
Aase fik en uddannelse i Messen, men gik<br />
vel mest til hånde hos mor, som<br />
efterhånden blev betydeligt præget af<br />
sygdom og afkræftelse. Frode fik lov til at<br />
læse videre og fik studentereksamen. Han<br />
skulle have været jurist, men efter den<br />
første del stod han af og gik over i andre<br />
erhverv.<br />
Selv fik jeg plads hos farbror Peter<br />
som stenhuggerlærling, en placering, som<br />
man havde aftalt uden min viden - og<br />
intetanende blev jeg konfronteret med<br />
afgørelsen, efter at de voksne havde haft en<br />
af deres sædvanlig kortspilsaftener. Jeg kom<br />
hjem fra FDF og blev spurgt, om jeg kunne<br />
tænke mig at starte på en sådan<br />
uddannelse. Jeg anede intet om, hvad det<br />
overhovedet drejede sig om, og da man<br />
samtidig fortalte, at firmaet ville blive mit,<br />
når Peter <strong>Mohr</strong> og Andrea var væk, ja jeg<br />
ved, at jeg ikke engang ænsede at spekulere<br />
i denne fremtidsmulighed. Men de gamle<br />
havde vel gjort sig nogle overvejelser. Peter<br />
og Andrea var barnløse, og de har nok<br />
tænkt på <strong>Mohr</strong>-navnets fortsættelse i<br />
stenhuggerbranchen. Her havde der jo<br />
været <strong>Mohr</strong>’er igennem generationer.<br />
Det blev for mig fem lange og<br />
trælsomme år. Om sommeren hver dag på<br />
cykel fra Søborg til Amager og derefter hjem<br />
igen og på aftenskole. Dagen sluttede ofte<br />
sent om aftenen, og min interesse for faget<br />
kunne findes på et meget lille sted. Godt, at<br />
jeg havde FDF at slappe af med. Jeg<br />
oplevede min onkel som en uforstående<br />
krakiler, ikke blot over for mig, som han<br />
mente, han havde ansvaret for at opdrage,<br />
men han var også kendt og hadet inden for<br />
faget, hvor navnet “Peter Djævel” blev<br />
ganske karakteristisk. Det blev fem års<br />
optræning i tålmodighed, og mere end én<br />
gang har jeg over for min far bedt om at<br />
måtte slutte med en uddannelse, som i de<br />
første år mest bestod i at vaske og skrubbe<br />
alle de mange monumenter, Peter <strong>Mohr</strong><br />
havde stående på sin plads. Jeg fik kun brug<br />
for mit fag i få år.<br />
I marts 1930 solgte mine forældre<br />
ejendommen i Nansensgade og flyttede til<br />
Ternevej på Frederiksberg.<br />
Nansensgade-epoken var slut.
Change language