"F¿dt Nansener" - Familien Mohr

Recommendations

Info

Havde man fødselsdag, blev man hyldet på skolen. I gymnastiksalen blev man placeret på en trone af skamler, og så skulle man vælge nogle kammerater til at sidde ved siden af sig, mens alle sang fødselsdagssangen, den som stadig lever i folkemunde. Var der nogle af skolens elever, der blev konfirmeret, smed konfirmanderne bolsjer og flødekarameller ud i grams i skolegården, eller der blev givet flødeboller. Ellers var vi drenge mest optaget af at opdage eller digte amourøse forhold mellem lærerne og lærerinderne. Sanglærer Lund havde så lange fingre, at han kunne give en lussing på hver sin side af hovedet på én gang, dengang var lussinger og spanskrør endnu hverdagskost. Jeg slap helskindet igennem underskolen, og i 5. klasse blev jeg overført til Mellemskolen i Ravnsborggade - en betydelig mindre skole og en meget mindre gymnastiksal. Det sidste var nu ikke nogen katastrofe, for jeg gik til gymnastik i FDF, og den undervisning var kilometer fra og foran skolens. Desuden var vores gymnastiklærer fodboldspiller. Han hed Byrvald og havde været en betydelig deltager på landsholdet. Så selvsagt spillede vi fodbold på Nørre Fælled - og igen gik en masse tid med at trave frem og tilbage mellem skole og Fælled. Om vinteren spillede vi fodbold med en tennisbold, eller vi lå på maven over en skammel og lærte at tage svømmetag. At vi aldrig nåede at komme i nogen svømmehal i mellemskolen, er et typisk træk i folkeskolen. Heldigvis havde vi en botanik- og geografilærer, som hed Bjørnekær. En kæmpepædagog, som formåede ikke blot at fange vores interesse i timerne, men han fik os til at foretage ture i byens parker efter skoletid og gøre fugleiagttagelser. At han også tog os med i skoven, var noget ganske uhørt, og det bevirkede da også, at min interesse for emnet blev vakt. Familierne på begge sider var store, og det var ikke alle, man dyrkede samkvem med. Vi så bogstavelig talt intet til fars bror, Søren, i min drengetid. Faster Marie på 4. sal chokerede jeg engang, da jeg ikke vidste, hvem hun var. Fra sit vindue bad hun mig om at løbe et ærinde, men da jeg
ikke kunne høre, hvad hun sagde, råbte jeg “Hvad siger De?” tilbage. Det morede hun sig tilsyneladende over, i alt fald berettede hun senere hændelsen til mor. Farbror Carl og Peter kunne ikke enes på grund af Søren, som sad lidt hårdt i det. Peter mente, at Carl burde ofre lidt mere på ham, og Carl blev tosset over, at Peter prøvede at diktere ham, derfor kunne de to ikke være i stue sammen. Ak ja, de var ikke bornholmere for ingenting. En lillesøster Olga blev sindsforvirret i sin unge alder over en hævet forlovelse og lå på Sct. Hans. Her besøgte de gamle hende, men vi andre måtte ikke komme med. Et familieråd accepterede elektrochok, og man prøvede, om det kunne redde hende - men uden resultat. Mors familie boede jo på Bornholm, og kun morbror Johannes sad godt i det. De øvrige klarede sig, og alle mente, at med en ejendom i København, så måtte der jo flyde penge i strømme. Det gjorde der desværre ikke, og administrationen blev med bagermester Lunds arvinger yderligere kompliceret, så far gav op til sidst. De ældstes venner kom og gik, som var de medlemmer af familien. En af dem, Jesper, blev familiens store underholder, ikke blot var han en gudbenådet fortæller eller fabulator, som underholdt store som små med løgnehistorier - han var også elektriker og konstruerede et af de første krystalapparater, hvor man med hovedtelefoner kunne opfange de spæde signaler. Men vi var jo mange, som ville lytte med, og her kommer de tidligere omtalte glasskåle ind i billedet. Ved at lægge begge hovedtelefoner ned i skålene og derefter sidde fuldstændig stille, var det muligt at opfange lydene. Selvfølgelig var trængslen om bordet så stor, at krystallens lille føler forskubbede sig, og alt blev til skratteri. Det var begyndelsen, senere byggede han større radioer, nu med lamper og dreje/vippe kondensatorer og tilsvarende højttaler. Fremskridtet var på vej... Hjemme havde barnedåb, konfirmationer og bryllupper skabt en stadig strøm af fester. Dertil kom, at mor og far fejrede sølvbryllup med deltagelse af nogle af slægten. At feste forstod de, og at holde tale kunne den gamle om nogen. Han havde gennem flere år holdt regnskab for farbror Peter, som nok var oldermand for Stenhuggerlauget, men som åbenbart ikke var så stiv i bogføring. Men når der var familiefest, oplevede han og farbror Carl fars glæde og stolthed over sin børneflok. Det er da givet, at det samtidig skabte betydeligt arbejde for Dreyer, som residerede i køkkenet sammen med mor. Men som mindreårig nød jeg disse oplevelser, især når diskussionerne uundgåeligt begyndte. At høre, hvorledes ens store brødre og de voksne farbrødre debatterede med hinanden og fortvivlet
Page 1 and 2: “Født Nanser” Minder fra et ri
Page 3 and 4: At være ægte “Nanser” kræver
Page 5 and 6: Gadebelysningen sorterede under lyg
Page 7 and 8: man fyldt en kop med sennep. Ellers
Page 9 and 10: senere sit indtog, så man efterhå
Page 11 and 12: Eftermiddagstur langs Peblinge-søe
Page 13 and 14: AAse og jeg i trappeopgangen i Nans
Page 15 and 16: en juleskinke med ben og det hele e
Page 17 and 18: man selv skulle forsøge at finde,
Page 19 and 20: i sit hår for ikke at miste det. D
Page 21 and 22: gødningsværdien i disse affaldsst
Page 23: En “rigtig” FDF’er med hvid b
Page 27 and 28: kartofler, som var hovedbestanddel
Page 29 and 30: Aase og jeg flyttede med og opleved
Page 31 and 32: Morfar og mormor med Franz, Heini o
Page 33 and 34: I forlovelsestiden foretog vi vores
Page 35 and 36: Jørn og Sven i Sølvgades baggård
Page 37 and 38: jeg syede sejlmagerarbejde osv. Da
Page 39 and 40: lykkedes det hende altid at skaffe
Page 41 and 42: fra sommerhuset i Søborg en tidlig
Page 43 and 44: derfor til byen i Ford’en. Jeg pa
Page 45 and 46: værnepligtig. Herfra var det ikke
Page 48: Til slut et par billeder, der ikke

"F¿dt Nansener" - Familien Mohr

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?