Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
gødningsværdien i disse affaldsstoffer -<br />
lange kanaler blev trukket ned mellem<br />
rækkerne af sellerier og porrer og gjorde det<br />
muligt at fordele kraftstoffet over et stort<br />
areal. Genen var, at man bagefter måtte<br />
samle diverse papirrester op og brænde<br />
dem. Også afløb fra køkkenvasken var af<br />
såre primitiv konstruktion: En trækasse<br />
nedgravet i gården og med et låg af<br />
brædder gjorde fyldest, men var dog<br />
enormt uhygiejnisk, fyldt som det blev med<br />
maddiker - især på varme sommerdage.<br />
Desuden skulle vandet også øses op med<br />
mellemrum og fordeles rundt i haven. Det<br />
var ikke for sarte sjæle.<br />
Vi havde også en radio med, når vi<br />
flyttede derud. I starten var radioen endnu<br />
ikke opfundet, men spæde startforsøg kom<br />
til og skabte krystalapparatet. Effekten var<br />
meget beskeden, og kun ved hjælp af et par<br />
hovedtelefoner kunne man høre de svage<br />
signaler. Der blev opstillet et jernrør i hver<br />
ende af haven, og en lang ledning af blank<br />
kobbertråd ført ned til huset forbedrede<br />
modtagelsen betydeligt. Hver aften skulle vi<br />
ud og slå antennen til jord for ikke at<br />
risikere, at et eventuelt lynnedslag satte ild<br />
til huset. På taget var der placeret en<br />
skorsten af træ for at pynte på huset, som<br />
også krævede en masse maling til<br />
vedligeholdelse. Her i haven legede jeg<br />
mangen en sommer og morede mig med at<br />
fremstille huler af liggestole og andre<br />
møbler samt tæpper, velvilligt udlånt af mor<br />
til formålet.<br />
Dreyer kom ofte og boede hos os i<br />
Søborg. Hun var ikke “bedste” eller “tante”<br />
for os, hun var slet og ret begrebet<br />
“Dreyer”, navnet, som vi altid brugte både<br />
Jeg står på stigen og kigger ind til Dreyer i vinduet.<br />
som person- og kælenavn. Ofte kom hun<br />
vandrende til fods over markerne fra<br />
Hellerup, hvor hun boede på Strandvejen<br />
nr. 171 i havehuset. Over markerne skal<br />
forstås bogstaveligt, for mangen en gang<br />
har Aase og jeg fået lov af mor til at gå<br />
hende i møde, som oftest i området ved<br />
Vangede. Dels for at hjælpe hende med at<br />
bære, men ikke mindst for at se hvad hun<br />
havde med til os. Hun vaskede for nogle<br />
velstående familier i Hellerup, og hun<br />
medbragte altid noget legetøj, som var<br />
blevet kasseret. Det var nyt for os og meget<br />
velset.<br />
Der var en marketender i<br />
sommerhuskvarteret, og her hentede vi det<br />
daglige forbrug. Ellers måtte vi ned til<br />
Søborg Hovedgade, hvor de rigtige<br />
forretninger lå. Vores grund lå på Jacob<br />
Bulls Allé, men meget allé var der nu ikke -<br />
gennem lange tider var det kun en grusvej<br />
ned til huset. Det lå som sidste parcel på<br />
vejen, og vores nabo var en bonde og hans<br />
marker. Til vores store fornøjelse lå der<br />
umiddelbart op til grunden et mosehul, og<br />
deraf fik huset navnet “ Mosebo”. Vi legede<br />
altid ved vandhullet og sejlede med<br />
bræddestumper og pinde, byggede små
Change language